8 Vi skal tale med børnene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 Vi skal tale med børnene"

Transkript

1 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores måde forsøger vi at rumme og beskytte os mod at blive overvældet. Heldigvis er det sådan, at sunde voksne mennesker er udrustede mentalt og følelsesmæssigt og kan klare rigtig mange belastninger, når det er nødvendigt. Det er børn også. Men børn kan få dybe sår i sjæl og personlighed, hvis ikke de får den rette støtte, og det er afgørende, hvor tidligt i tilværelsen belastningen indtræffer. Børn skal støttes med helt basal omsorg, med oplevelsesbekræftende nærvær fra voksne og en tilpas og nænsom hjælp til at begribe, hvad der sker. Det er vigtigt at huske, at børn skal støttes med helt basal omsorg, med oplevelsesbekræftende nærvær fra voksne og en tilpas og nænsom hjælp til at begribe, hvad der sker. 83

2 Børn sender alle slags signaler eller ingen! I generationer har vi været tilbøjelige til at overse, at børn også er pårørende og belastes helt tilsvarende de voksne. Både professionelle og familiemedlemmer har lukket øjnene for deres smerte, måske i håbet om, at børn reelt var sorgløse, hvis de ikke viste deres sorg. Man har regnet med, at børn ville fortælle med ord eller klare signaler, hvis de havde det svært og havde brug for hjælp. En del voksne, der var pårørende som børn, bærer derfor på erindringer om tavse og fraværende voksne og på følelser af stor ensomhed i smerten forbundet med opvæksten med f.eks. en psykisk syg forælder. Sunde børn mærker, når deres mor eller far har det svært... hvis de skal blive ved med at være sunde, skal man tale med dem om det, de mærker! De senere år har man imidlertid erfaret, at børn uanset deres alder og hvilke signaler de sender har behov for hjælp til at forstå, hvad der sker, når et af deres nærmeste familiemedlemmer får en psykisk sygdom, ændrer karakter, reagerer skræmmende og måske krænkende. Erfaringen viser, at børn ikke nødvendigvis viser, hvordan de har det indeni, og hvad de har behov for. Sunde børn mærker, når deres mor eller far har det svært... hvis de skal blive ved med at være sunde, skal man tale med dem om det, de mærker! Forstyrrede og vanskelige børn Fokus i dette kapitel er børnefamilier, hvor børnene er pårørende til en far, mor, søster eller bror, som har en psykisk sygdom. Altså børn, som ikke fejler 84

3 noget. Det er familien, som er ramt. Nogle børn udvikler dog, måske som følge af de vanskelige og forstyrrede relationer, svære forstyrrelser i deres adfærd og i kontakten med andre mennesker. De kan opleves urolige, ukoncentrerede, autistiske eller voldsomme, aggressive, tvangsprægede, måske angstplagede eller depressive. Adfærden og forstyrrelserne kan ligne tegnene på egentlige børnepsykiatriske sygdomme, og det kan der eventuelt også være tale om. I første omgang er det dog vigtigt, at man forholder sig til barnet som et menneske, der har behov for at blive mødt, set og bekræftet i den virkelighed, som det er i. Det forstyrrede barn har netop behov for ikke kun at blive set på sin forstyrrede adfærd. Ofte viser det sig, at barnet reagerer vældig positivt på at blive mødt og set i sin rolle som pårørende. Har barnet udviklet psykiske forstyrrelser, som kræver mere hjælp, støtte og måske terapeutisk eller medicinsk behandling, må personer tæt på barnet hjælpe med at vurdere, hvem der bør inddrages for at sikre den rette hjælp. Barnets pædagoger, skolen, kommunens familieafdeling og familiens læge kan være familien til hjælp i denne vurdering. Børn mærker, sanser og forsøger at finde mening Det skønne ved børn er, at de knytter sig til de mennesker, som tager vare på dem. Det sker lige fra det øjeblik, hvor barnet bliver lagt i et par arme, som kan favne det. Barnet knytter sig i tillid og gør sig fortløbende erfaringer med tilliden. Tillid er et afgørende element for barnets sunde udvikling ja, for dannelsen af personligheden. Tillid bygger på, at man kan stole på mennesker, som er betydningsfulde i ens liv. At man kan regne med, at de vil tale sandt og være der, når man har brug for dem. Det siger sig selv, at børn i særlig grad er afhængige af, at kontakten og samspillet med forældrene er sund. 85

4 Hvis den mor, som et barn har lært at kende som en rolig og forudsigelig, varm kvinde, forandrer sig, vil barnet registrere det. Både den dramatiske og den lille ændring vil barnet sanse, undre sig over og forsøge at forstå. Både den dramatiske og den lille ændring vil barnet sanse, undre sig over og forsøge at forstå. Barnets mor gør sig sikkert umage, og det mærkes måske blot lidt i stemningsudtrykket, en øget træthed og mindsket overskud til at foretage sig noget. Men måske er hun ikke i stand til at styre sine impulser og kan derfor være både meget grædende eller have kraftige følelsesudladninger. Eller hun kan være så forpint eller udmattet, at hun ikke magter at rumme sit barn. Magter måske kun at ligge på sofaen, gå hvileløst omkring, drikke kaffe og ryge cigaretter. Det er klart, at de meget voldsomme reaktioner er særligt skræmmende for barnet oplevelserne kan præge barnet for livet, hvis det ikke bliver mødt i smerten og får hjælp til at rumme og bearbejde de følelser, som forælderens adfærd afstedkommer. De reaktioner, der blot anes, og som forældrene måske forestiller sig ikke registreres af barnet, kan imidlertid også have stor betydning for barnet. Hvis barnet oplever, at omgivelserne er tavse om de oplevelser og sansninger, det har i relationen til den syge forælder, vil det selv søge at skabe en mening. Hvorfor er der ikke nogen, der siger noget om det, jeg oplever og mærker? Hvorfor snakker de udenom? Børn har desværre en stor tilbøjelighed til at forbinde oplevelserne af morens sygdom og sårbarhed med sig selv: Det må have noget med mig at gøre!, er den erkendelse, de fleste børn når frem til, hvis de ikke bliver hjulpet godt nok. 86

5 For nogle børn efterlader de uforståelige indtryk en følelse af indre kaos eller en ubestemmelig følelse af tomhed, forladthed og tvivl. Den hvide sorg kalder Finn Skårderud fænomenet i sin bog Uro (Tiderne Skifter, 2000). Den hvide sorg kender mange voksne, som kæmper med gammel smerte, udløst af fraværende voksne i deres barndom. Giv børnene nærvær og tydelighed Børn har selvfølgelig brug for at få deres basale behov dækket: mad, søvn, klæder, leg og voksne, som kan passe på dem. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at børn, ligesom alle andre, har brug for, at der er sammenhæng mellem det, de oplever, og det, de hører andre mennesker sige om de samme oplevelser. Det er nødvendigt, hvis de skal kunne orientere sig og passe på sig selv, hvis de skal undgå stress ja, i det hele taget for at kunne udvikle sig sundt. Voksne omkring barnet må bestræbe sig på at være nærværende og tydelige over for barnet. Give en klar og enkel forklaring på, hvad det er, barnet oplever. Netop i situationer, hvor børn bliver utrygge, har de brug for at have voksne, som er troværdige og nærværende. Det afhænger selvfølgelig af omstændighederne, men oftest har den psykisk syge forælder svært ved selv at tale med børnene på en måde, der er rigtig hjælpsom. Både forælderen og barnet fornemmer sårbarheden, og begge parter vil være tilbøjelige til at skærme sig i kontakten både for at beskytte hinanden og sig selv. Jeg har svært ved at tale med mine børn om det, for jeg er selv så følelsesmæssigt involveret jeg er bange for, at jeg kommer til at græde, fortæller en forælder. Eller: Jeg kan ikke få mig selv til at sige, at jeg er psykisk syg hvad vil børnene så tænke? De bliver sikkert bange. Og deres kammerater! Jeg plejer at sige, at jeg har noget med hovedet at det er fordi, jeg har ondt i hovedet. 87

6 Barnet siger måske: Mor hører ikke, hvad jeg siger hun tror ikke på, at det har været så slemt for mig... så gider jeg ikke snakke med hende! Et andet barn siger: Hun vil altid have, at vi skal snakke om hendes sygdom. Hun er så overbekymret for mig... men det er, som om det mest er for, at jeg skal sige, at hun er en god mor, og at jeg elsker hende... Hele familiens liv er ramt Også den raske forælder kan have svært ved at finde ordene. Som det så tydeligt er beskrevet i bogen her, er den raske forælder ofte vældig berørt og følelsesmæssigt involveret i sin ægtefælles sygdom. Det er klart, at man er ramt og må balancere med sine egne følelser, hvis en samlever bliver bragt ud i et psykisk ingenmandsland, hvor man ikke kan nå hinanden længere. Det kan være vældig vanskeligt at rumme både sin egen fortvivlelse og samtidig hjælpe børnene til at få kontakt med deres smerte. Også den raske forælder kan have svært ved at finde ordene. Hvordan får man da skabt en samtale, som kan favne både børns og voksnes forskellige oplevelser, følelser og tanker? Det kan være vanskeligt for de fleste familier at mestre selv. Begge forældre er involverede og har hver deres følelser på spil. Derfor har hele familien ofte brug for at blive set, mødt, forstået og rummet i det kaos, de oplever. Det kan være en stor befrielse at kunne læne sig op ad et andet menneske, som netop kan bære at være sammen med alle i familien og hjælpe forældrene med at få talt med deres børn om det, der sker. Hvem kan hjælpe? Mange psykiatriske afdelinger i Danmark har gennem de senere år udviklet tilbud om pårørendesamtaler til børnefamilier omkring psykisk syge patien- 88

7 ter. Familiesamtalerne tilbydes oftest af personale på hospitalet, som har fået særlig uddannelse i netop at tale med hele familien om den psykiske sygdom og om familiens trivsel og evt. behov for støtte fra anden side. Hvis ikke den regionale psykiatri er involveret, eller hvis der ikke er tilbud om familiesamtale i den region, familien hører til, er mulighederne for støtte meget forskellige, afhængigt af hvor i landet man bor. Måske vil familiens egen læge eller den psykiater, som behandler den syge forælder, tilbyde en familiesamtale med fokus på netop børnenes perspektiv. Måske har kommunens socialpsykiatri eller familieafdeling etableret et tilbud om åben anonym rådgivning og familiesamtaler i forbindelse med alvorlig sygdom i familien. Måske findes der en pårørendeorganisation, som tilbyder familiesamtaler. Sinds pårørenderådgivning i Århus tilbyder f.eks. pårørendesamtaler til børnefamilier. Måske kan man kontakte en privatpraktiserende psykolog eller familieterapeut. Endelig kan det være, at en pædagog i børnenes daginstitution eller et andet menneske, som familien er kendt med, kan hjælpe med samtalen. Hvordan kan man snakke med børnene? Følgende enkle retningslinjer gives til inspiration for den, som gerne vil hjælpe en familie med denne samtale eller for forældrene selv. Én hovedregel gælder især, når man skal tale med børn om noget, som man selv har det svært med: Lad være med at stille børnene spørgsmål om noget, som du ikke selv har udtrykt dig om først! I stedet for at spørge Peter: Hvordan går du og har det, Peter? Er der nogle ting, du kunne være bange for nu, hvor mor er blevet syg? 89

8 Så sig noget om dig selv: Ved du hvad, Peter. Jeg har tænkt så meget på, hvordan det har været for dig at opleve din mor blive så dårlig og være så forvirret og underlig i sine tanker. (Pause) Jeg synes, det er ret skræmmende. På én måde er hun sig selv, og samtidig er det, som om man ikke kan kende hende. Måske vil Peter bekræfte, at han også har været skræmt. Hvis han er tavs, så skal du igen lade være med at spørge ham om noget, som gør ham klemt og usikker. Tavsheden er sandsynligvis barnets måde at beskytte sin sårbarhed på eller et udtryk for den skamfølelse, barnet har udviklet. Det kan opleves vældig krænkende, når voksne vedvarende stiller spørgsmål for at få barnet til at lukke sig op. Vis derfor respekt, og anerkend barnets behov for ikke at ville dele noget med dig. Lad være med at stille børnene spørgsmål om noget, som du ikke selv har udtrykt dig om først! Du kan i stedet dele med barnet, at du ved fra andre børn, som har været i den samme situation, at de har været bange for, om det nogensinde blev godt igen, om der var nogen, som kunne hjælpe, om det kunne blive værre, om man kunne dø af det... Afhængigt af omstændighederne omkring Peters mors sygdom kan man referere til børn, som måske kan give Peter en følelse af genkendelse. Det er altid godt at vide, at man ikke er den eneste, som har oplevet det. Her vil det være i orden at spørge Peter, om han kunne tænke sig, at du fortalte lidt om, hvad psykisk sygdomme er for noget. Det vil de fleste børn svare ja til. Det er altid godt at få noget at vide... og så længe du fortæller, spørger du heller ikke om noget, vil barnet måske tænke. 90

9 Det handler om mange børn Mange børn har en psykisk syg far eller mor men det ved det enkelte barn ikke! Og tror man, at man er ganske alene om at have en mor eller far, som er anderledes, forstærkes skammen. Derfor er det en stor hjælp for disse børn at høre og måske opleve, at vi er mange i samme båd. Man kan nævne, at der er langt over børn, som har psykisk syge forældre, at der nok er 2-3 i hver klasse, som har en mor eller far, som er syg, eller at der (f.eks. i Århus) er over 200 børn, som har været med i en gruppe for børn, der har en psykisk syg mor eller far. Og at der er rigtig mange, som ikke har fortalt det til nogen. Ikke alle børn har lyst til at være med i en gruppe, men de børn, som får tilbuddet og vælger at være med, oplever det som en stor lettelse at møde andre børn helt almindelige børn! der kender til tvivlen, skammen, skyldfølelsen og ensomheden. Desværre er der endnu langtfra et gruppetilbud til alle de børn i landet, der kunne have behov. Mange kommuner har dog etableret et gruppetilbud, ligesom de udbydes af forskellige pårørendeforeninger eller i frivillige og private initiativer. Det kan være vanskeligt at finde frem til de tilbud, der eksisterer, men man kan starte med at søge på det kommunale netværk eller kontakte en lokal pårørendeforening, som måske har et kendskab til området. Svært at finde ordene Det er klart, at et område, som i lang tid har være tabuiseret, mangler et veludviklet ordforråd. Det er, som om de ord, som ikke bliver brugt, tørrer ind. Det bliver som uld i munden, sagde en læge engang. Han var fortrolig med at bruge sine fagudtryk om psykiske sygdomme blandt kolleger og i tilpasset form i samtalen med de voksne patienter. Men når han skulle tale med et barn om det, som han normalt ikke italesatte i forhold til børn, kom han til kort. 91

10 Lægen beskriver noget, som er genkendeligt for mange af os. Det samme gælder såmænd, hvis man ikke er vant til at tale om seksualitet, religiøsitet eller andre emner, som måske kan aktivere en gammel skamfølelse eller usikkerhed. Det gode er, at problemet kan afhjælpes... med træning. Sproget for psykiske sygdomme og følelser kan trænes op. Når man skal hjælpe et barn med at begribe noget nyt eller svært, er det i orden at søge efter ordene: Tja, det er ikke helt let at forklare, hvad en psykisk sygdom er... tænk, at hjernen kan opføre sig på en måde, som gør et menneske så voldsomt ked af det eller så opfarende og truende, at man bliver bange og frygter, at det går helt, helt galt!... det er noget, der sker inde i hjernen. Som om der er ubalance nogle områder af hjernen, som ikke har det rigtig godt. Et område, som gennem lang tid har være tabuiseret, mangler et veludviklet ordforråd. Det virke ofte mere troværdigt, at man forsøger sig frem, end at man foregiver at have helt styr på, hvad der sker. For hvem begriber det egentlig? Det kan være en god idé at vise/tegne et billede af en hjerne og tale om mors sygdom ud fra billedet. For netop at forstærke budskabet om, at mors humør bliver farvet af den ubalance, som er i hjernen. Og at humørsvingningerne ikke hører sammen med barnet! Når man snakker om sygdommen på den måde, kan man hjælpe til at adskille sygdommen fra både moren og barnet. Diagnoserne er selvfølgelig ord, som de voksne bruger, men det kan være fint at fortælle barnet, at sygdommen har et navn. Diagnosen er med til at gøre det tydeligt, at der er tale om en sygdom og ikke om almindelig ked af dethed. Det, at sygdommen har et navn, kan også være med til, at man får talt om, at der findes mange slags psykiske sygdomme. At dét, som mor fejler, er en helt anden sygdom end den, som man måske kender hos en anden voksen. 92

11 Der er i dagens Danmark børn på 14 år, som tror, at psykiske sygdomme er det samme som psykopati. At psykiske sygdomme er noget, som er skamfuldt. At psykisk sygdom er forbundet med vold og kriminalitet. Det er faktisk forståeligt, at det stadig forholder sig sådan. Den viden, børn har om emnet, kommer fra de tilfældige avisoverskrifter og radio- eller tvklip, de falder over. Børn får ikke i skolen viden om psykisk sygdom og sundhed. På trods af, at alle børn bliver berørte enten fordi én i deres egen familie bliver syg, eller fordi flere af deres kammerater vil have et familiemedlem, som får en psykisk sygdom. Eller fordi de selv eller deres kommende ægtefælle på et tidspunkt får brug for at få psykiatrisk hjælp. I samtalen med familien er det derfor afgørende at tage fat i det helt grundlæggende: at fortælle børnene om, hvad psyke og psykiske sygdomme er. At alle har sårbarhed, og at psykiske sygdomme favner alt fra lette depressioner og angst til de svære og måske kroniske sygdomme. Vær dig selv! Betydningen af, at vi får talt med børnene om sygdommen og om alt det, den fører med sig, skulle gerne fremgå af dette kapitel. Men hvem er vi? Det er et spørgsmål, den enkelte, som kender nogen i den ramte familie, må stille sig selv: Hvad taler imod, at jeg kan tilbyde min hjælp? Hvilke kompetencer må jeg besidde? Terapeutisk uddannelse og erfaring kan være en styrke, men er ikke en nødvendighed for at kunne påtage sig et ansvar for samtalen. Den største udfordring for mange professionelle er ofte at skulle slippe de metoder og spørgeteknikker, man normalt anvender i terapeutiske eller behandlingsfokuserede samtaler. En del mennesker har faktisk fra naturens hånd de personlige egenskaber, som skal til for at kunne være sammen med børnene på den respektfulde og tillidsskabende måde, som barnet vokser af. De har evnen til at lytte med hjertet, modet til at være der med sig selv og til at bekræfte barnet. 93

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Snak om psykisk sygdom... med alle børn

Snak om psykisk sygdom... med alle børn Snak om psykisk sygdom... med alle børn En temadag om hvorfor og hvordan vi kan snakke med børn om det emne, som de fleste synes, er for svært at tage hul på Afdækning af 7 vrangforestillinger, der er

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan? Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejjlskov.se Udgangspunkt Det er kendetegnende for mennesker med ADHD, at almindelige adfærdsregulerende metoder

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Hvordan man omhyggeligt plejer

Hvordan man omhyggeligt plejer Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Familierådgivning Kræftens Bekæmpelse Når far eller mor får kræft En arbejdsbog til kræftramte familier Indholdsfortegnelse Når far eller mor får kræft....................... 1 Til hele familien.............................

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Juleaften 2009 Herlev Hospital Juleaften 2009 Herlev Hospital Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest. Amen. Julen har med stemning at gøre. Vi vil så gerne i julestemning. Vi ønsker brændende, at den skal indfinde

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Børn i Familier med misbrug

Børn i Familier med misbrug Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere