Velfærdsteknologi i Region Nordjylland. Kortlægning og analyse udarbejdet af DAMVAD for Region Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsteknologi i Region Nordjylland. Kortlægning og analyse udarbejdet af DAMVAD for Region Nordjylland"

Transkript

1 Velfærdsteknologi i Region Nordjylland Kortlægning og analyse udarbejdet af DAMVAD for Region Nordjylland November 2011

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel info@damvad.com damvad.com Copyright DAMVAD A/S KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning 1 2 Velfærdsteknologi: Begreber og erhvervspolitik Velfærdsteknologi i et erhvervspolitisk perspektiv Definition af velfærdsteknologi Afgrænsning af velfærdsteknologi 6 3 Metode til statistisk afgrænsning 10 4 Velfærdsteknologiske virksomheder i Region Nordjylland 12 5 Økonomisk betydning af velfærdsteknologi i Region Nordjylland Omsætning Beskæftigelse Eksport Produktivitet (værditilvækst) Forskning og udvikling 19 6 De velfærdsteknologiske virksomheders værdikæde Omsætning Eksport Beskæftigelse Produktivitet (værditilvækst) Forskning og udvikling Geografisk placering 23 7 Markeder for nordjyske velfærdsteknologiske produkter International efterspørgsel efter nordjyske velfærdsteknologiske produkter Nordjysk eksport af velfærdsteknologiske produkter Nordjyske styrkepositioner 25 8 De velfærdsteknologiske virksomheders karakteristika og vækstmuligheder De velfærdsteknologiske virksomheders karakteristika Markedet for velfærdsteknologi Vækstdrivere Kilder til udvikling af produkter/services 33 Appendiks: Metode til afgrænsning af velfærdsteknologiske virksomheder 34 Appendiks 1: Ressourceområder 34 Appendiks 2: Velfærdsteknologi som ressourceområde 34 Appendiks 3: Hvad er velfærdsteknologi 34 Appendiks 4: Relevante parametre 35 Appendiks 5: Eksempler på velfærdsteknologiske produkter 35 Appendiks 6: Udarbejdelse af varekodeliste fra udenrigshandel og industriens salg af varer 36 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

4

5 1 Indledning og sammenfatning Region Nordjylland har bedt konsulentfirmaet DAMVAD a/s om at gennemføre denne kortlægning og analyse af virksomheder i regionen, som producerer velfærdsteknologi. Den samlede analyse og kortlægning omfatter en række delanalyser, herunder: Identifikation af velfærdsteknologiske virksomheder i regionen Analyse af de velfærdsteknologiske virksomheders økonomiske betydning for Region Nordjylland Kortlægning og analyse af de velfærdsteknologiske virksomheders værdikæde Identifikation og analyse af de udenlandske markeder for nordjyske velfærdsteknologiske produkter Afdækning af nærmere karakteristika ved de velfærdsteknologiske virksomheder i regionen, herunder afdækning af de væsentligste faktorer for virksomhedernes vækstmuligheder. knyttes til velfærdsteknologi (mellem-gruppen), ligesom 3 pct. af virksomhederne er tilknyttet brancher, hvor mere end 50 pct. af den samlede aktivitet kan knyttes til velfærdsteknologi (kernegruppen). Identifikationen af de velfærdsteknologiske virksomheder i regionen viser endvidere, at kernevirksomhederne primært findes inden for brancherne IKT og handel, samt at virksomhederne der beskæftiger sig med velfærdsteknologi er generelt små, og ca. 70 pct. har mindre end 10 ansatte. De velfærdsteknologiske virksomheders økonomiske betydning Analysen af de velfærdsteknologiske virksomheders økonomiske betydning for Region Nordjylland viser bl.a. at omsætningen inden for velfærdsteknologi udgør en stadig mindre del af den samlede omsætning for erhvervslivet i Region Nordjylland. Rapporten er struktureret efter disse delanalyser, som er udformet således at de kan læses uafhængigt af hinanden. Nedenfor sammenfattes hovedresultaterne i de enkelte delanalyser. at der sker en beskæftigelsesmæssig fremgang inden for velfærdsteknologi antallet af beskæftigede indenfor velfærdsteknologi er steget med 8 pct. fra 2004 til Identifikation af velfærdsteknologiske virksomheder i regionen Analysen har identificeret i alt 194 brancher og ca virksomheder i Region Nordjylland, som i et eller andet omfang leverer produkter og ydelser med relation til velfærdsteknologi. at den faldende omsætning og stigende beskæftigelse har betydning for produktiviteten, der falder med omkring 5 pct. fra 2004 til Faldet er større end det generelle fald i Region Nordjylland, som ligger på omkring 2 pct. for perioden 2004 til Analysen viser endvidere, at 94 pct. af disse virksomheder falder inden for den perifere og annekterede gruppe (mindre ens 25 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til velfærdsteknologi). 3 pct. af virksomhederne er tilknyttet brancher, hvor 25 til 50 pct. af den samlede aktivitet kan at eksporten af velfærdsteknologiske produkter falder med 13 pct. fra 2004 til I samme periode stiger den generelle eksport fra nordjyske virksomheder med 40 pct. KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 1

6 De velfærdsteknologiske virksomheders værdikæde Analysen af de velfærdsteknologiske virksomheder værdikæde viser, at virksomhederne har interaktioner med en række underleverandører i regionen. Analysen af underleverandørernes økonomiske betydning for Region Nordjylland viser bl.a. at underleverandørernes omsætning udgør ca. 2 pct. af den samlede omsætning i Region Nordjylland at produktiviteten per medarbejder er meget høj blandt underleverandørvirksomhederne at eksportintensiteten er langt højere blandt underleverandørerne i elektronik- og metalindustrien samt den tunge industri end blandt den gennemsnitlige nordjyske virksomhed. Markeder for nordjyske velfærdsteknologiske produkter Identifikationen og analysen af de udenlandske markeder for nordjyske velfærdsteknologiske produkter viser bl.a. at den internationale efterspørgsel er stigende og at den i høj grad omfatter de konkrete produkter, som fremstilles og sælges af de nordjyske virksomheder at hovedparten af den nordjyske eksport af velfærdsteknologi omfatter elektroniske produkter - næsten 75 pct. af eksporten af velfærdsteknologiske produkter kommer fra elektronikindustrien at produkter fra elektronikindustrien kun udgør 64 pct. af den samlede import af velfærdsteknologi i EU27-landene de nordjyske virksomheder står dermed relativt stærkt inden for eksporten af elektronikindustri. Samme forhold gør sig gældende for plast- og glasindustrien, som sammen med elektronikindustrien, tegner sig for omkring 90 pct. af eksporten. at Tyskland er det største marked i Europa for de produkter, der fremstiles i Nordjylland, hvilket til dels hænger sammen med, at Tyskland er en stor økonomi og dermed også en stor aftager på det europæiske marked. Foruden Tyskland, er Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Østrig blandt de 15 største aftagerlande af de velfærdsteknologiske produkter, som blandt andet fremstilles i Nordjylland. Drivere for virksomhedernes vækstmuligheder Afdækningen af de væsentligste faktorer for virksomhedernes vækstmuligheder viser bl.a. at et stort antal virksomhederne ikke har taget særlige initiativer til at udnytte de muligheder, der kan være i markedet. at efterspørgslen fra den offentlige sektor vurderes som den mest betydningsfulde driver for væksten herudover vurderes mulighederne for at gennemføre tættere udviklingssamarbejder med den offentlige sektor, bedre offentlig støtte til udviklingsprojekter, samt behovet for mere viden, som betydningsfulde at de fleste virksomheder forventer, at udviklingen af produkter og services skal ske som følge af egne aktiviteter tilsvarende forventer en stor gruppe af virksomheder, at udviklingen skal ske gennem efterspørgslen fra kunder, herunder slutbrugere og offentlige institutioner, fx plejehjem 2 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

7 2 Velfærdsteknologi: Begreber og erhvervspolitik Hvad er velfærdsteknologi, hvad dækker begrebet over i denne rapport og hvorfor det er relevant at fokusere på velfærdsteknologi ud fra et erhvervspolitisk perspektiv? Ved at placere velfærdsteknologi i en erhvervspolitisk ramme og ud fra et erhvervspolitisk perspektiv, sættes fokus på velfærdsteknologi som et potentielt væksterhverv skabt i samspillet mellem offentlig myndighed, videninstitutioner, borgere og virksomheder. Dette kapitel omfatter elementer: Velfærdsteknologi i et erhvervspolitisk perspektiv hvad er det erhvervspolitiske rationale for at fokusere på velfærdsteknologi? Definition af velfærdsteknologi hvordan er velfærdsteknologi generelt blevet defineret? Kriterier og afgrænsning af velfærdsteknologi hvordan forstås velfærdsteknologi i denne analyse? 2.1 Velfærdsteknologi i et erhvervspolitisk perspektiv Velfærdsteknologi er et af flere svar på en række samfundsmæssige og økonomiske udfordringer. Ud over at imødekomme disse udfordringer rummer velfærdsteknologi store potentialer for nordjyske virksomheder både nationalt og internationalt. Velfærdsteknologien rummer således følgende muligheder: Muligt svar på flere samfundsrelevante udfordringer. Stort nationalt og stort internationalt erhvervspotentiale. Grundlag for øget privat innovation baseret på brugerdreven innovation og offentlig efterspørgsel. Svar på samfundsrelevante udfordringer Velfærdssamfundet er under pres. Der er begyndende mangel på arbejdskraft, den demografiske udvikling tilsiger en voksende andel ældre, og samtidig stiger borgernes forventninger til serviceniveauet. Dette kræver innovation og fornyelse i løsningen af de offentlige velfærdsydelser, både hvad angår organisering og udførelse. Ved at sætte fokus på velfærdsteknologi adresseres den stigende udfordring i samfundet. Den forventede mangel på arbejdskraft i fremtiden inden for velfærdssektoren vil samtidig påkalde sig en markant nytænkning af ydelser på området, såfremt kvalitet skal gå hånd i hånd med øget effektivisering. Velfærdsteknologi vil her spille en nøglerolle i at fremme innovation i den offentlige sektor. Stort nationalt erhvervspotentiale Velfærdsteknologi skal imidlertid ikke kun ses som en gevinst for den offentlige sektor i form af offentlig innovation og bedre velfærd. Der er også et muligt potentiale for vækst og udvikling i det nordjyske erhvervsliv blandt de virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi. Danmark investerer på linje med andre EU- og OECD-lande, markante beløb i sundhed. De store investeringer på området giver gode betingelser for erhvervsudvikling og erhvervsmæssige satsninger. Det offentlige vil være en vigtig kunde som aftager af velfærdsteknologiske produkter. Gennem offentlig-privat samspil vil den viden potentielt komme bedrifterne til gode i form af mere værdiskabelse og højere produktivitet. Ifølge data fra OECD er sundhedsudgifterne per kapita mere end fordoblet i perioden fra 1997 til Ifølge OECD Health Data er de danske sundhedsudgifter per kapita steget fra US$ i 1997 til US$ i 2009 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 3

8 55% 66% 64% 58% 55% 65% 65% 57% 64% 56% 30% 17% 16% 25% 28% 17% 15% 25% 18% 27% Velfærdsteknologi kan derfor blive et erhvervsmæssigt eventyr for nordjyske virksomheder. Og efterspørgslen på velfærdsteknologi stiger i den vestlige verden i takt med, at der bliver flere ældre og færre at ansætte, der kan udføre velfærdsydelserne. Derfor er der ikke blot tale om et erhvervsmæssigt eventyr i et nationalt perspektiv. Mulighederne ligger i lige så høj grad udenfor landets grænser. Stort internationalt erhvervspotentiale Den samfundsmæssige udfordring er ikke kun national, men et faktum som gør sig gældende i de fleste EU- og OECD-lande. Derfor vil der være en væsentlig eksportmulighed for virksomheder, der er i stand til at udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger. Figuren nedenfor viser en kraftig stigning i gruppen af personer over 65 år i perioden frem til Personer, som er over 65 år, er i langt højere grad brugere af velfærdsgoder sammenlignet med personer under 65 år. Samtidig betyder den lavere andel af personer under 65 år, at arbejdsstyrken falder. Danmark vil sandsynligvis have en befolkning bestående af 25 pct. personer på mere end 65 i år 2060 med en arbejdsstyrke på 58 pct. I dag er den tilsvarende fordeling 16 pct. personer over 65 år og 64 pct. i den arbejdsdygtige alder. Det vil med andre ord være en stigning i antallet af personer, der er over 65 år på omkring 66 pct. Driver for privat innovation Kommuner og Regioner har et stigende fokus på at øge kvaliteten og effektiviteten inden for velfærdsområdet gennem innovation og øget brug af teknologi. Figuren nedenfor viser en kraftig stigning i gruppen af personer over 65 år i perioden frem til Personer, som er over 65 år, er i langt højere grad brugere af velfærdsgoder sammenlignet med personer FIGUR 1 Demografisk udvikling i de nordiske lande og EU27-landene under 65 år. 100% 65+ årige årige 80% 60% 40% 20% 0% EU-27 Danmark Finland Norge Sverige Kilde: DAMVAD, KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

9 Et vigtigt element vil i den forbindelse være inddragelse af private virksomheder, der i samarbejde med de offentlige aktører vil være med til at udvikle nye løsninger og implementere ny teknologi til glæde for brugerne, hvad enten det er borgere eller personale, og for budgettet. Virksomhedernes viden og kompetencer vil supplere og komplementere den offentlige viden på området. Dermed vil virksomheder være med til at understøtte den offentlige innovation. Samtidig vil det offentligeprivate samspil og innovation forventeligt være med til at skabe innovation og vækst i virksomheden. Tidligere undersøgelser af velfærdsteknologiske muligheder og barrierer i Danmark og Norge har da også påvist, at det offentlige er den afgørende efterspørger og driver for innovation. Således peger 67 pct. af de adspurgte norske velfærdsteknologiske virksomheder og 69 pct. af de adspurgte danske velfærdsteknologiske virksomheder på offentlig efterspørgsel som den afgørende driver for udnyttelse af markedspotentialet 2. De samme analyser peger endvidere på vigtigheden af, at den innovative udvikling af nye produkter sker i samarbejde med klienter og kunder. I en velfærdteknologisk sammenhæng vil det sige enten den offentlige efterspørger eller den enkelte borger. Mere end 70 pct. af de adspurgte danske og norske velfærdsteknologiske virksomheder peger på klienter og kunder som afgørende for udviklingen af nye velfærdsteknologiske løsninger. 2.2 Definition af velfærdsteknologi Betegnelsen velfærdsteknologi anvendes af mange aktører, men der findes ingen klar afgræsning, hverken som sektor eller som begreb. En måde hvorpå velfærdsteknologi kan konkretiseres er, at opstille en række retningslinjer for hvilke kriterier og afgrænsninger, der kan afvendes til at identificere sektoren velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi beskrives flere steder som teknologier og ydelser, der både er arbejdskraftbesparende og med til at øge kvaliteten i ydelserne. Samtidig beskrives ofte en teknologi og service, der kan hjælpe og assistere brugere inden for social- og sundhedsområdet. Brugere er her både funktionsnedsatte borgere, brugere af offentlige velfærdsydelser og ansatte til at varetage velfærdsydelser. Det omtales også ofte, at velfærdsteknologi forholder sig til brugernes behov, samtidig med at udviklingen afspejler markedets præmisser. Det vil sige, at de velfærdsteknologiske løsninger både skal have et markedsmæssigt potentiale for virksomhederne og tilgodese brugernes behov. Nye innovative velfærdsteknologiske løsninger har endvidere betydning i et langt bredere perspektiv, da brugen af fx PDA er og telemedicin også får betydning for kompetence- og organisationsudviklingen i den offentlige sektor. De nye former for samspil og forandringsvilligheden i den offentlige sektor er dermed et udtryk for innovationsparatheden i det offentlige, når det gælder udviklingen af nye velfærdsløsninger. 2 Se Velferdsteknologi for Fremtiden (NHO, 2011) samt Velfærdsteknologi og service (Region Syddanmark, 2010) KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 5

10 Nedenfor præsenteres nogle af de definitioner, der findes på området: Region Syddanmark og Odense Kommune: ( ) som teknologier eller services, der kan hjælpe og assistere brugere inden for social og sundhedsområdet og effektivisere arbejdsgange. Hjælpemiddelinstituttet: ( ) teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser. I de nordiske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til borgere med særlige behov, fx pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv. Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der indgår som en del af disse ydelser. Velfærdsteknologi er således ikke afgrænset til én bestemt sektor, men rækker ind i alle sektorer ( ) Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. Velfærdsteknologi kan være i form af såvel dedikerede hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og afgrænser sig primært i forhold til disse ved dets dobbelte fokus. Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv Ingeniørforeningen i Danmark (IDA): Teknologier og intelligente systemer, der forsyner eller assisterer borgeren med én eller flere hverdagsfunktioner. Velfærdsteknologi kan understøtte og forstærke fx tryghed, sikkerhed, sociale netværk, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er rettet mod personer med kroniske sygdomme, borgere med handicap i forskellige former og grader, personer med genoptræningsbehov. Også ressourcestærke ældre og andre borgere kan have glæde af teknologier til sociale netværk, daglige gøremål, personlig pleje og sundhedsfremme Nordens Välfärdscenter under Nordisk Ministerråd: ( ) velfærdsteknologi er teknologiske hjælpemidler som kan bruges af og støtte brugeren, hvad enten brugeren er ældre, kronisk syg, funktionshæmmet eller ansat til at varetage velfærdsydelser Ambient Assisted Living: Alderstilpassede systemer, som kan assistere et sundt og uafhængigt liv Danmarks Vækstråd: Hjælpemidler eller løsninger til brug i pleje- og sundhedssektoren Definitionerne afspejler forskellige interesser eller ambitioner, men understreger også, at området befinder sig i et udviklingsstadie, hvor der endnu ikke er entydighed og konsensus om afgrænsning og definition. Dette gør sig også gældende i forhold til den internationale diskurs på området. 2.3 Afgrænsning af velfærdsteknologi Eftersom der ikke findes nogen entydig definition af velfærdsteknologi er det nødvendigt at opstille kriterier, der kan afgrænse området. I det følgende beskrives de kriterier og retningslinjer, som afgrænser velfærdsteknologi i denne rapport. Afgrænsningen omfatter således følgende: Generelle retningslinjer for afgrænsning af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi i forhold til andre velfærdsløsninger i samfundet. Eksempler på velfærdsteknologiske løsninger. 6 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

11 Generelle retningslinjer På baggrund af ovenstående definitioner og DAM- VADs arbejde med velfærdsteknologi anvendes i denne rapport følgende retningslinjer for velfærdsteknologi som begreb: Anvendelsen af produktet eller servicen er afgørende. Den kan ske i egne omgivelser og for at løse et konkret behov hos målgruppen (målgruppen præciseres nedenfor). Der er en samfundsmæssig gevinst ved at benytte sig af velfærdsteknologiske produkter og services. Der bør være et arbejdskraftsfrigørende og/eller optimerende element. Det kan f.eks. ske ved, at der opnås en større nytte ved samme input af arbejdskraft. Der findes også retningslinjer, der negativt afgrænser velfærdsteknologi: Velfærdsteknologiske produkter og services omfatter ikke medicin og råvarer til produktion af medicin. Aktiviteter, der foregår på sygehuset i behandlingsøjemed er ikke velfærdsteknologi. Udspringende af de ovenstående retningslinjer og kriterier er det muligt at opstille ydereligere specificeringer til kriterier for hvordan vi afgrænser velfærdsteknologi. De yderligere retningslinjer dækker følgende: Hvilke målgrupper er relevante for velfærdsteknologi? Hvad er niveauet af teknologi? Dækker både private og offentlige produkter og services. Kan velfærdsteknologi bestå af eksisterende Hvor anvendes velfærdsteknologi? FIGUR 2 Retningslinjer for kriterier og afgrænsning af velfærdsteknologi Privat og samfundsøkonomisk gevinst Arbejdskraftsoptimerende element Anvendelsen sker hos en defineret målgruppe produkter, men som sammen giver en ny løsning? Velfærdsteknologi Er både private og offentlige produkter og service Kilde: DAMVAD 2011 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 7

12 Målgruppe: For at et produkt eller en service kan være et velfærdsteknologiskprodukt eller -service skal der være et primært fokus på funktionsnedsatte brugere dvs. ældre, handicappede og kronisk syge dermed er målgruppen ikke afgrænset af deres alder. Målgruppen kan både omhandle permanente og midlertidigt funktionsnedsatte brugere. Desuden er personalet, der servicerer denne gruppe af brugere også en del af målgruppen. Teknologi: Der kan være et vist element af teknologi og/eller ny viden i produkterne eller services. Det kan være i form af it, materialer, design mv. Teknologien eller den nye viden kan være substituerende for det manuelle arbejde. Mobilitet: Velfærdsteknologiske produkter og services flyttes fra specialist anvendelse og ud til brugeren. Anvendes produktet eller udføres servicen af en specialist, er der ikke tale om velfærdsteknologi. Men flyttes produktet eller servicen ud til brugeren får det et bredere brugsområde. Det vil f.eks. være løsninger baseret på en ny teknologi eller helt nye produkter og services, der medfører en ny og mere brugernær anvendelse af velfærdsteknologien. Koncept: Et velfærdsteknologisk produkt eller service kan ligeledes bygge på velkendte teknologier, produkter og services. Men der kan være tale om nye sammensætninger af produkter og services. Den nye konstellation bliver dermed til et velfærdsteknologisk produkt eller service. Velfærdsteknologi og andre velfærdsløsninger Velfærdsløsninger (og ikke velfærdsteknologiske løsninger) strækker sig over forskellige brugersituationer. En gruppe velfærdsløsninger relaterer sig til institutionaliseret behandling på bl.a. sygehus og plejehjem. En anden situation kendetegner funktionsnedsatte brugere og deres mulighed for at opnå størst mulig selvstændighed i hverdagen i deres eget hjem fx gennem telemedicin, intelligente krykker mv. Et helt andet perspektiv er den sunde og raske borger, hvor fx forebyggelse og uddannelse kan være med til at holde personer ude af socialog sundhedssystemet. I forhold til generelle velfærdsløsninger betyder det, at velfærdsteknologi er mere afgrænset og fokuseret på at hjælpe funktionsnedsatte borgere og brugere. Nedenstående figur placerer velfærdsteknologi i et velfærdskontinium og angiver hvilken målgruppe velfærdsteknologi er rettet imod. FIGUR 3 Velfærdteknologi i forhold til institution, i hjemmet og borgeren Kilde: DAMVAD, KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

13 Konkrete eksempler på velfærdsteknologi I det følgende gives en række konkrete eksempler på, hvad velfærdsteknologiske løsninger er. Samtidig viser nedenstående gennemgang, hvormed produkter, services og løsninger bliver gennemgået på, når de velfærdsteknologisk producerende virksomheder skal identificeres. Denne metode er nærmere beskrevet i det kommende afsnit 3, mens de efterfølgende tjener som eksempler. Eksempler på velfærdsteknologiske produkter, services og løsninger Velfærdsteknologi: Høreapparater: er velfærdsteknologi, da der er tale om erstatninger for funktionsnedsatte kropsdele - og dermed gør det muligt at opretholde de funktioner, som de manglende kropsdele medfører. Støttestrømper: Er velfærdsteknologi, da det understøtter fortsat funktionalitet, forebygger funktionsnedsættelse og smerte og forværring af generelt helbred, som følge af nedsat blodcirkulation. Invalidekøretøjer: Er velfærdsteknologi, da produktet modsvarer en funkionsnedsættelse rettet mod mobilitet. Elektrokardiografer eller Instrumenter og apparater til måling af blodtryk: Er velfærdsteknologi, da produktet anvendes til hjemmebrug (borgeren er selv med i brugen) i modsætning til produkter til brug på hospitaler (specialistanvendelse). Ej velfærdsteknologi: Glasøjne: Er ej velfærdsteknologi, da produktet er en kosmetisk løsning og som sådan ikke imødekommer funktionsnedsættelse. Dikteremaskiner mv.: Er ej velfærdsteknologi, da det ikke er brugernært - ikke specifik applikation - skaber muligheder for velfærdsteknologi, men er det ikke i sig selv. Fotografiske plader og fotografiske bladfilm, lysfølsomme, ikke eksponerede, til røntgenstråler, til medicinsk, odontologisk eller veterinær brug (undtagen af papir, pap eller tekstilstof): Er ej velfærdsteknologi, da produkterne ikke kan anvendes til hjemmebrug. Det kræver specialistanvendelse på f.eks. hospitaler. KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 9

14 3 Metode til statistisk afgrænsning Velfærdsteknologi er endnu ikke defineret som en selvstændig branche. Der er gjort et indledende arbejde med at etablere branchen i en dansk kontekst. Arbejdet er endnu ikke offentliggjort, og derfor kan det ikke anvendes til at kortlægge velfærdsteknologiske virksomheder i Region Nordjylland. Samtidig er opgørelsen af velfærdsteknologiske virksomheder opgjort på et nationalt niveau og med udgangspunkt i den nationale erhvervsstruktur. Denne kortlægning tager udgangspunkt i en nordjysk erhvervsstruktur. Dermed tages der i analyserne højde for de specielle erhvervsstrukturer, der kendetegner erhvervslivet i Region Nordjylland. I denne rapport anvender vi en ny, avanceret metode, der bygger på mikrodata fra Danmarks Statistik. På baggrund af data for de enkelte virksomhedernes aktiviteter indenfor velfærdsteknologi kan denne sektor afgrænses og defineres rent statistisk. Dette åbner op for en konsistent sammenligning af en lang række statistiske indikatorer over tid samt på tværs af regioner. Desuden gør denne metode det muligt at vurdere Velfærdsteknologi i forhold til andre sektorer og industrier i økonomien, hvilket giver en solid viden at træffe beslutninger ud fra. indenfor velfærdsteknologi-kategorien. Dette er gjort ved at opdele de enkelte produkter fra den Kombinerede Nomenklatur fra Danmarks Statistik i velfærdsteknologiske- og ikke velfærdsteknologiske-produkter. Ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik gør denne konkrete opdeling det muligt at udregne hvor stor en del af en virksomheds aktiviteter, der falder ind under kategorien velfærdsteknologi. Dette er eksemplificeret i figuren nedenfor, hvor det ses hvordan 3 af virksomhederne slet ikke beskæftiger sig med velfærdsteknologi, mens den sidste har halvdelen af sine aktiviteter relateret til velfærdsteknologi. FIGUR 4 Etablering af en velfærdsteknologi-sektor Omdrejningspunktet for denne metode bygger på data om den enkelte virksomhed frem for generelle og overordnede klassificeringer. Metoden gør det muligt at isolere de aktiviteter, der relaterer sig til velfærdsteknologi i hvert enkelt firma. Dette resulterer i en meget præcis afgrænsning af sektoren, der går på tværs af officielle industriklassifikationer. Konkret bygger metoden på de nordjyske virksomheders køb og salg af varer og services, der falder Kilde: DAMVAD, 2011 For at vurdere, hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning, eksport og beskæftigelse, der stammer fra velfærdsteknologi udregnes for hver enkelt virksomhed i Nordjylland en vægt for den 10 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

15 velfærdsteknologiske andel af virksomhedens samlede aktiviteter. Vægten udregnes ved at tage værdien af velfærdsteknologi i virksomheden i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Den vægt aggregeres til brancheniveau. Der er to årsager til dette. Dels er det ikke tilladt, at gengive registeroplysninger fra Danmarks Statistik for enkeltvirksomheder. Samtidig skaber det en mere solid vægt at aggregere de individuelle vægte til brancheniveau. Det skyldes, at der kan være årlige udsving for den enkelte virksomhed og således vil den individuelle vægt ikke afspejle den reelle vægt. I appendiks kan ses tabel over de brancher, der indgår i velfærdsteknologi, samt hvilken velfærdsteknologisk vægt, der er knyttet til de enkelte brancher. For at sikre validiteten af den statistiske metode, udføres efterfølgende en kvalitativ vurdering af resultaterne. Baseret på de statistiske resultater identificeres de brancher, der har aktiviteter inden for velfærdsteknologi. Virksomhederne i de relevante brancher identificeres gennem Experian, og deres hjemmesider analyseres grundigt. På denne baggrund heraf tildeles virksomheden en vægt svarende til niveauet af velfærdsteknologi. De individuelle vægte aggregeres op på brancheniveau, og sammenvejes med vægtene fundet i den statistiske analyse. I de allerfleste tilfælde, godt to tredjedele af tilfældene er de kvalitative og de statistiske vægte meget ens. I de tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet, er branchen undersøgt nærmere for at give en vurdering af, hvilken vægt der er den mest korrekte. I denne analyse har vi gennemgået 930 virksomheders hjemmesider indenfor 194 forskellige brancher. KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 11

16 4 Velfærdsteknologiske virksomheder i Region Nordjylland Med udgangspunkt i afgrænsninger og kriterier for velfærdsteknologi vægtes virksomhederne alt efter hvor stor en andel af deres aktivitet, der kan knyttes til velfærdsteknologi. På den måde bliver det muligt at differentiere virksomheder mellem dem, hvor deres kerneaktivitet er velfærdsteknologi, fra virksomheder som i mindre grad beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Det i figuren nedenfor, at: 94 pct. af virksomhederne falder inden for den perifere og annekterede gruppe. Kernevirksomhederne falder primært inden for brancherne IKT og handel. Virksomhederne der beskæftiger sig med velfærdsteknologi er generelt små, og ca. 70 pct. har mindre end 10 ansatte. FIGUR 5 Antal virksomheder fordelt på gruppe Der er identificeret 194 brancher, hvor virksomhederne producerer velfærdsteknologi. Disse brancher kategorises efter hvor stor en del af aktiviteterne, der kan knyttes til velfærdsteknologi ud fra følgende grupperinger: Kernegruppen af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mere end 50 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til velfærdsteknologi. Mellemgruppen af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mellem 26 og 50 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til velfærdsteknologi. Den perifere gruppe af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mellem 10 og 25 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til velfærdsteknologi. Den annekterede gruppe af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mindre 10 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til velfærdsteknologi. Langt den største del af de nordjyske virksomheder falder indenfor brancher, der tilhører den perifere eller annekterede gruppe, mens kernegruppen kun udgør 3 pct. Når vi kigger på, hvilke brancher virksomhederne falder indenfor, ses det af figuren på den følgende side, at kernevirksomhedernes primært placerer sig inden for IKT og handel. Det ses herudover, at blot 2 industrivirksomheder i regionen har omfattende velfærdsteknologiaktiviteter (mere end 50 pct. af den samlede aktivitet kan knyttes til velfærdsteknologi). Kilde: DAMVAD, 2011 Virksomhederne, der falder indenfor mellemgruppen, er primært placeret inden for brancherne industri og handel, mens kun 4 pct. relaterer sig til IKT. Virksomhederne i den perifere og annekterede gruppe falder primært under øvrige samt under handel. 12 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

17 FIGUR 6 Grupper af velfærdsteknologiske virksomheder fordelt på branche Antal velfærdsteknologiske virksomheder IKT Handel Øvrige Industri Kerne Mellem Perifer Annekteret Andel velfærdsteknologiske virksomheder IKT 2% 6% 22% 70% Handel 4% 4% 22% 70% Øvrige 1% 1% 43% 56% Industri 0% 18% 37% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Annekteret Perifer Mellem Kerne Kilde: DAMVAD på baggrund af udtræk fra Experian Note: Øvrige består af de primære erhverv, bygge og anlæg, transport, hotel og restauration. KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 13

18 5 Økonomisk betydning af velfærdsteknologi i Region Nordjylland Dette afsnit kigger på velfærdsteknologis betydning for Region Nordjylland i form af omsætning, beskæftigelse, eksport, produktivitet samt virksomhedernes forskning og udvikling. Analysen af de velfærdsteknologiske virksomheders økonomiske betydning for Region Nordjylland viser, at: Omsætningen inden for velfærdsteknologi udgør en stadig mindre del af den samlede omsætning for erhvervslivet i Region Nordjylland. Desuden ser vi, at der sker en beskæftigelsesmæssig fremgang inden for velfærdsteknologi. Antallet af beskæftigede indenfor velfærdsteknologi er steget med 8 pct. fra 2004 til Omsætningen er steget med 0,3 pct., eksporten med 0,1 pct. mens beskæftigelsen er faldet med 0,2 pct. Med andre ord er niveauet for 2009 i store træk det samme som for TABEL 2 Nøgleindikatorer for velfærdsteknologi i Region Nordjylland Pct. ændring Omsætning (mio. kr.) ,3% Beskæftigelse ,2% Eksport (mio. kr.) ,1% Kilde: DAMVAD baseret på udtræk af mikrodata fra Danmarks Statistik 5.1 Omsætning Den faldende omsætning og stigende beskæftigelse har betydning for produktiviteten, der falder med omkring 5 pct. fra 2004 til Faldet er større end det generelle fald i Region Nordjylland, som ligger på omkring 2 pct. for perioden 2004 til Eksporten af velfærdsteknologiske produkter falder med 13 pct. fra 2004 til I samme periode stiger den generelle eksport fra nordjyske virksomheder med 40 pct. I tabellen til højre ses udviklingen i nøgleindikatorer for Velfærdsteknologi fra 2008 til Som det fremgå, er der generelt nærmest ingen ændring. Velfærdsteknologi udgør en stadig mindre del af den samlede omsætning i erhvervslivet i Region Nordjylland. Tabellen nederst på siden viser udviklingen fra 2004 frem til Af tabellen fremgår det, at velfærdsteknologis andel af den samlede omsætning i regionen falder fra at have udgjort lige omkring 1,5 pct. i 2004 til kun lige over 1 pct. i Det skyldes, at omsætningen for det samlede erhvervsliv er steget med 26 pct. over hele perioden, og at omsætningen indenfor velfærdsteknologi er faldet med små 10 pct. TABEL 1 Omsætning i velfærdsteknologi sammenlignet med det samlede erhvervsliv, faste 2004-priser Omsætning (mio. kr.) Velfærdsteknologi I pct af regionen 1,45 1,39 1,30 1,13 1,05 - Region i alt Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik Note: Grundet manglende data er 2009-tal estimat 14 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

19 Årsagerne til faldet i omsætning inden for velfærdsteknologi analyseres nærmere i figuren nedenfor. Her ses udviklingen i omsætningen for de velfærdsteknologi-virksomheder fordelt på forskellige branchekategorier. De fleste velfærdsteknologivirksomheder falder inden for kategorien industri eller handel, og derfor har disse brancher stor indflydelse på den samlede udvikling inden for velfærdsteknologi. Omvendt udgør IKT kun en lille andel. Derfor ses der et fald i velfærdsteknologi virksomhedernes samlede omsætning - på trods af stigningen i IKT. gang på næsten 50 pct. Der er således et incitament til at få flere virksomheder til at beskæftige sig med velfærdsteknologi. Virksomhederne i den perifere gruppe oplever ligeledes et fald i omsætningen. De er dermed, sammen med virksomhederne i mellemgruppen, med til at trække den samlet omsætning hos de velfærdsteknologiske virksomheder ned. For de velfærdsteknologiske virksomheder i den annekterede gruppe falder omsætningen med 2 pct. 5.2 Beskæftigelse Virksomhederne i den perifere gruppe oplever et fald i omsætningen. De er dermed, sammen med virksomhederne i mellemgruppen, med til at trække den samlet omsætning hos de velfærdsteknologiske virksomheder ned. For de velfærdsteknologiske virksomheder i den annekterede gruppe falder omsætningen med 2 pct. Kernevirksomhederne oplever en stigning i omsætning på op mod 30 pct. i perioden 2004 ti l2008. Figuren viser endvidere, at de velfærdsteknologiske virksomheder i mellemgruppen oplever en omsætningstilbage- Mens der generelt er sket et fald i omsætningen blandt virksomhederne inden for velfærdsteknologi, er antallet af beskæftigede i samme periode øget. Dette fremgår af tabellen øverst på næste side, der viser antallet af ansatte i velfærdsteknologi i forhold til det samlede antal ansatte i hele regionen. Sidstnævnte er imidlertid også steget, fra små til små , og andelen af ansatte der er beskæftiget indenfor velfærdsteknologi holder sig derfor på et konstant niveau på lige under 1 pct. over hele perioden. FIGUR 7 Omsætning i velfærdsteknologi fordelt på brancher og grupper af virksomheder Brancher Grupper af virksomheder Handel IKT Industri Øvrige Velfærdsteknologi Kerne Mellem Perifer Annekteret Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik Note: Øvrige består af de primære erhverv, bygge og anlæg, transport, hotel- og restauration KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 15

20 TABEL 3 Ansatte i velfærdsteknologiske virksomheder sammenlignet med ansatte i det samlede erhvervsliv Ansatte Velfærdsteknologi I pct af regionen 0,88% 0,89% 0,93% 0,90% 0,86% - Region i alt Kilde: DAMVAD baseret på mikrodata fra Danmarks Satistik Tabellen nedenfor viser, hvordan medarbejdere inden for velfærdsteknologi fordeler sig inden for de enkelte virksomhedsgrupperinger. Det fremgår, at kernevirksomhederne generelt har det laveste antal ansatte, hvilket stemmer godt overens med, at det også er virksomhederne i denne gruppe, der tegner sig for den laveste andel af den samlede omsætning. Antallet af ansatte inden for IKT stiger med mere end 400 pct. IKT er dog en relativt lille sektor indenfor velfærdsteknologi med under 10 pct. af medarbejderne, og en stor stigning skal derfor ikke tillægges for stor betydning. Figuren til højre viser, at antallet af ansatte i de resterende brancher derimod er mere eller mindre konstant over hele perioden. For handel er dette overraskende, idet vi i det tidligere afsnit så hvorledes omsætningen indenfor denne branche var faldet med mere end en tredjedel i hele perioden, hvilket som udgangspunkt må forventes at føre til en nedgang i beskæftigelsen. FIGUR 8 Ansatte i velfærdsteknologi fordelt på brancher Handel IKT Industri Øvrige Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik Note: Øvrige består af de primære erhverv, bygge og anlæg, transport, hotel og restauration TABEL 4 Ansatte i velfærdsteknologiske virksomheder fordelt på grupper af virksomheder Antal ansatte < I alt Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik 16 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

21 5.3 Eksport Eksporten indenfor velfærdsteknologi falder med 13 pct. over perioden og udgør samtidig en faldende andel af regionens samlede eksport. Af tabellen nederst ses, at den velfærdsteknologiske eksport i 2004 udgør lidt over 2 pct. af den samlede eksport i regionen, så udgør den samme eksport i 2008 kun 1,3 pct. Dette fald skyldes dels nedgangen i eksport af velfærdsteknologi og dels en stigning i den samlede eksport i regionen, hvorved velfærdsteknologi kommer til at udgøre en mindre andel. Figuren til højre viser hvorledes eksporten fordeler sig på brancher. Figuren viser, at IKT klarer sig markant bedre end alle andre brancher, der til gengæld oplever markante nedgange i eksporten over perioden. Eksporten indenfor IKT øges med over 350 pct., mens der derimod ses et fald i både handel, industri og øvrige brancher. Igen skal tallet for IKT tages med et forbehold, da udgangspunktet er lavt. Den største nedgang ses indenfor handel, der oplever et fald på næsten 30 pct. Tabellen til højre viser, hvordan eksporten inden for velfærdsteknologi er fordelt på virksomhedsgrupper. Tabellen viser, at faldet i den samlede eksport på velfærdsteknologi-området primært skyldes et fald blandt de virksomheder, der tilhører mellem- og den perifere gruppe. Blandt disse virksomheder falder eksporten med ca. 30 pct. FIGUR 9 Eksport af velfærdsteknologi fordelt på brancher Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik Note: Øvrige består af de primære erhverv, bygge og anlæg, transport, hotel og restauration Kernevirksomhederne tegner sig for en relativ lille andel af eksporten, og denne har været meget volatil over perioden. Den ender dog i 2008 på nogenlunde samme niveau som for TABEL 6 Eksport af velfærdsteknologi fordelt på virksomheder Eksport (mio. kr.) Velfærdsteknologi Heraf: Handel IKT Annekteret Perifer Mellem Kerne Kilde: DAMVAD baseret på udtræk af mikrodata fra Danmarks Statistik Eksport TABEL 5 Eksport af velfærdsteknologi Eksport (mio. kr.) Velfærdsteknologi I pct af regionen 2,09% 2,07% 1,83% 1,61% 1,30% - Region i alt Kilde: DAMVAD baseret på udtræk af mikrodata fra Danmarks Statistik KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 17

22 TABEL 7 Produktivitet per medarbejder Værditilvækst/ medarbejder (1.000 kr.) Velfærdsteknologi Region i alt Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik 5.4 Produktivitet (værditilvækst) Produktiviteten per medarbejder er svagt faldende for de velfærdsteknologiske virksomheder i Region Nordjylland. Af tabellen ovenfor fremgår det, at 2008-produktiviteten er 5 pct. lavere end produktiviteten i Samme tendens ses for den generelle produktivitet i regionen, der dog kun oplever et fald på 2 pct. Faldet i den samlede produktivitet kommer primært fra velfærdsteknologiske virksomheder inden for IKT, der falder med lidt over 10 pct., hvilket fremgår af figuren til højre. Her illustreres hvordan produktiviteten fordeler sig på brancher, og det ses, at faldet i den samlede produktivitet blandt de velfærdsteknologiske virksomheder primært skyldes et signifikant fald i produktiviteten per medarbejder indenfor IKT samt mindre fald på 7 pct. indenfor handel. Industri holder niveauet for 2004, mens det ses, at det kun er velfærdsteknologi relateret til øvrige brancher end de ovenfor nævnte, der udmærker sig ved en stigning, dog på moderate 4 pct. over perioden. FIGUR 10 Produktivitet per medarbejder fordelt på brancher Handel IKT Industri Øvrige Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik Note: Øvrige består af de primære erhverv, bygge og anlæg, transport, hotel og restauration Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik I.9 TABEL nedenfor 8 ser vi hvordan produktiviteten per medarbejder fordeler sig på grupper af virksomheder. Hvis Produktivitet produktiviteten per medarbejder sammenlignes fordelt på på tværs grupper af af virksomhedsgrupper virksomheder ses det, at medarbejderne i kernevirksomhederne Produktivitet (målt generelt i kr.) er mere produktive 2004 end medarbejderne 2005 ansat 2006 i de øvrige virksomhedsgrupper Velfærdsteknologi Heraf: Kerne Mellem Perifer Annekteret Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik 18 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

23 TABEL 9 Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Antal virksomheder Årsværk innovation FoU intensitet (målt pr. årsværk) 2% 3% 3% 3% 3% Andel virksomheder med innovation 39% % 42% Kilde: DAMVAD på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik 5.5 Forskning og udvikling I dette afsnit kigger vi på de velfærdsteknologiske virksomheders forskning og innovation, et område der bl.a. er vigtigt i forhold til virksomhedernes udvikling af ny teknologi og optimering af processer. Af tallene i tabellen øverst på siden ses, at en meget stor del af virksomhederne inden for velfærdsteknologi, 40 pct., beskæftiger sig med innovation, et tal der ser ud til at være svagt stigende. Forskning og udviklings-intensiteten, hvilket vil sige antallet af årsværk indenfor FoU som andel af det samlede antal årsværk for velfærdsteknologivirksomhederne, har derimod været ret konstant på omkring 3 pct. over hele perioden. Dette skyldes, at det samlede antal årsværk inden for velfærdsteknologi er steget nogenlunde proportionelt med antallet af årsværk i alt. I figuren til højre vises udviklingen af investeringer i forskning og udvikling over tid samt antallet af årsværk inden for innovation. Umiddelbart ses det at mens der siden 2005 har været en konstant stigning i antallet af årsværk på ca. 25 pct., har investeringerne svinget meget, og niveauet har frem til 2007 ligget markant under niveauet i I 2008 ses der dog en stigning, således niveauet i dette år stemmer nogenlunde overens med niveauet for FIGUR 12 Årsværk inden for innovation og FoU-investeringer Årsværk Innovation FoU investeringer Kilde: DAMVAD baseret på mikrodata fra Danmarks Statistik Figuren nedenfor viser andelen af innovative virksomheder i Region Nordjylland. Tallene viser, at de velfærdsteknologiske virksomheder er marginalt mere innovative end den generelle virksomhed i Region Nordjylland er. FIGUR 11 Andel af virksomheder med innovation 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% % 38% 42% 42% Region Nordjylland Velfærdsteknologi Kilde: DAMVAD baseret på mikrodata fra Danmarks Statistik KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM 19

24 6 De velfærdsteknologiske virksomheders værdikæde I produktionen af velfærdsteknologi er de velfærdsteknologiske virksomheder afhængige af en række underleverandører, der leverer halvfabrikata til input i produktionen. Det er således vigtigt at medtage disse underleverandører, når velfærdsteknologis samlede betydning for Region Nordjylland skal analyseres. I dette afsnit identificeres hvilke industrielle produkter de velfærdsteknologiske virksomheder køber, og der tegnes et billede af de virksomheder, der sælger denne type produkter i Region Nordjylland. I afsnittet ses at: Underleverandørernes omsætning udgør ca. 2 pct. af den samlede omsætning i Region Nordjylland. Produktiviteten per medarbejder er meget høj blandt underleverandørvirksomhederne Eksportintensiteten er langt højere blandt underleverandørerne i elektronik- og metalindustrien samt den tunge industri end blandt den gennemsnitlige nordjyske virksomhed. Eksempler på varer Let Industri: Vævet stof, emballage, propper, kapsler, beslag til møbler, diverse træ mv. Elektronik- og Metalindustri: Rør og slanger, elektriske maskiner, forskellige former for magneter sendere til radiofoni og fjernsyn mv. Tung industri: Olier, sæber, dele til maskiner, maskiner og apparater til løftning, hejsning mv. 6.1 Omsætning Omsætningen blandt underleverandørvirksomhederne udgør ca. 2 pct. af den totale omsætning i Region Nordjylland, og i figuren nedenfor illustreres hvordan omsætningen fordeler sig på de forskellige industrier. Af figuren ses, at den lette industri har en omsætning på lige over 800 millioner, mens elektronik- og metalindustrien tegner sig for en omsætning på over 2 mia. kr. Langt den største spiller er tung industri med en omsætning på over 3 mia. kr. I analysen dækker underleverandørerne over industrivirksomheder med mindst 10 ansatte. Hver branche er tildelt en branchevægt efter andelen af varesalget. De enkelte brancher er defineret som følger: Let Industri: Fødevare-, drikke- og tobaksvarer, tekstil- og læder, træ- og papirindustri, trykkerier, møbel og anden industri mv. Elektronik og Metalindustri: Metal- og elektronikindustri samt fremstilling af elektrisk udstyr Tung Industri: Plast-, glas-, beton- og maskinindustri, transportmiddelindustri samt kemisk industri. FIGUR 13 Omsætning hos underleverandørvirksomheder i Mio. kr Let Industri Elektronik- og Metalindustri Tung Industri Kilde: DAMVAD baseret på udtræk af mikrodata fra Danmarks Statistik Note: Løbende priser 20 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Industriens udvikling

Industriens udvikling Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi VELFÆRDSTEKNOLOGI & -SERVICE FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi September 2010 Virksomheder Omsætning Beskæftigelse Eksport Produktivitet Markedspotentiale VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICE dfdfdf

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Maj Branchestatistik Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD for Vindmølleindustrien

Maj Branchestatistik Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD for Vindmølleindustrien Maj 2013 Branchestatistik Vindmølleindustrien Udarbejdet af DAMVAD for Vindmølleindustrien For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. 1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN

BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Maj 2016 VESTAS TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics. KONTAKT: Peter

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017 BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg 20.12.17 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 1.1 Effekter i byggefasen 5 1.2 Effekter i driftsfasen 6 1.3 Bredere samfundsmæssige effekter 7

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Danmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft.

Danmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft. Danmark uden kanter Danske virksomheder trodser snak om op- og nedtursområder de er massivt til stede udenfor de store byer. Geografi er ikke et benspænd for erhvervssucces. Danmark uden kanter Danske

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere