FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
|
|
- Anton Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte bruges af pressen mfl. Men Danmarks Statistiks tal er til rådighed til forbrug, som opgøres populært sagt som produktion + import eksport = mængden til rådighed til forbrug. Det er kød med ben, brusk mv., og der er ikke taget hensyn til, at eksporten hovedsageligt er delstykker uden ben, og der er heller ikke taget hensyn til fraskær, stegesvind og det, der ikke bliver spist, fordi det ligger tilbage på tallerkenen eller bliver smidt ud efter nogle dage i køleskab. Det er altså forkert at bruge tallene fra Danmarks Statistik som udtryk for den mængde, vi spiser. Hvis vi skal vide, hvor meget kød og fjerkræ der spises, så får vi det bedste bud fra den landsdækkende kostundersøgelse Danskernes Kostvaner. Det tager desværre DTU Fødevareinstituttet lang tid at opgøre tallene de nyeste tal er for Rapporten kan findes på følgende link vareinstituttet/publikationer/pub- 2010/danskernes%20kostvaner% ashx Men et helt nøjagtigt svar på, hvor meget kød og fjerkræ danskerne spiser, har vi endnu ikke. Den teknologiske udvikling kan forhåbentlig forbedre registreringen af forbruget i fremtiden. Til rådighed til forbrug Danmarks Statistik beregner kødforbruget som til rådighed til forbrug. Det vil sige den samlede mængde kød inklusiv ben, knogler mv. pr. indbygger. Tallet fremkommer ved først at beregne den samlede mængde kød, der er til rådighed. Det vil sige den samlede produktion af kød i Danmark (inklusive ben og knogler mv.), plus den importerede mængde og de lagre af kød, der er ved starten af perioden. Dernæst beregnes den samlede anvendelse af kødet i form af den indenlandske anvendelse, eksporten og lagerbeholdningen ved udgangen af beregningsperioden. Den indenlandske anvendelse består dels af den mængde, der forbruges som fødevarer, dels den mængde, der bruges til fremstilling af dyrefoder og endelig af mængden, som går til industriel anvendelse. Mængden, der er til rådighed som fødevarer, er den indenlandske anvendelse, fratrukket forbruget til dyrefoder og industriel brug. Oplysningerne om produktionen og lagre fås fra slagterier, virksomheder og de kontrollerende myndigheder, mens importen og eksporten fås fra udenrigshandelsstatistikken. Tallene for imog eksporten omregnes til hele slagtekroppe. I den samlede produktion og det samlede forbrug er også medtaget den mængde, som producenterne skønsmæssigt selv forbruger af egne produkter og deres salg direkte til forbrugerne. Ved beregningen er der ikke korrigeret for svind i husholdningerne. Det kan både være fraskær, der bliver kasseret før tilberedning, tilberedningssvind, tallerkensvind og rester, der bliver smidt ud direkte eller efter en tur i køleskab eller fryser. Her vil vi forklare nærmere, hvad forskellige opgørelser for forbrug kan bruges til og ikke mindst, hvad de ikke kan bruges til. Svinekød Vi ved nøjagtig, hvor mange grise, der slagtes på slagterierne i Danmark, og vi ved også, hvor mange tons svinekroppe slagterierne forarbejder. Ca. 90 % af den danske svinekødsproduktion eksporteres, hovedsageligt i deludskæringer og ofte uden svær og ben. Det er derfor svært at vide, hvor meget svinekød, der ender i danskernes maver via tallerkener, pølsevogne mv. Fra 2005 er der i opgørelsen fratrukket den mængde af hoveder og tæer, der går til destruktion. Der er også andre dele af grisen, som ikke kommer til salg, men de er mindre væsentlige i opgørelsen. Fra slagteri til forbruger Svinekød er en vare, der ændrer sig fra produktion til indtag der sker et svind. Vi kender ikke svindet fra slagteri til forbruger, men på tegningen nedenfor kan man få et overblik over, hvor der kan forekomme svind. Redigeret august/
2 De seneste beregnede mængder svinekød til rådighed til forbrug har ligget på 36,9 kg i 2008, 35,8 kg i 2009, 34,8 kg i 2010 og 31,9 kg i 2011 pr. indbygger uanset alder. Hertil kommer godt 1,0 kg indmad, (lever, hjerte, nyre, tunge og mellemgulv). De små udsving i forbruget afhænger bl.a. af prisen på svinekød i forhold til andre kødtyper. Overordnet er der tale om en faldende tendens i forbruget af svinekød. Den samlede mængde i 2011 er 33,0 kg svinekød, inklusiv indmad pr. person, svarende til 90 g svinekød om dagen. Fjerkræ Fjerkræ opgøres som beskrevet ovenfor af Danmarks Statistik. Produktionen er opgjort i grydeklar vægt. Omkring 65 % af den danske fjerkræproduktion eksporteres, mens der også er en betydelig import af fjerkrækød. De seneste beregnede mængder fjerkrækød til rådighed til forbrug har ligget på 22,7 kg i 2008, 20,9 kg i 2009 og ca. 24 kg i 2010 pr. indbygger uanset alder. De små udsving i forbruget afhænger bl.a. af prisen på fjerkrækød i forhold til andre kødtyper. Den samlede mængde i 2010 er på ca. 24 kg fjerkrækød pr. person, svarende til knap 66 g om dagen. Andre kødtyper Okse- og kalvekød Okse- og kalvekød opgøres som beskrevet ovenfor af Danmarks Statistik. Knap halvdelen af den danske okse- og kalvekødsproduktion eksporteres. Imidlertid importeres der mere okse- og kalvekød, end der eksporteres, så Danmark er nettoimportør af oksekød. De seneste beregnede mængder okse- og kalvekød til rådighed til forbrug har ligget på 26,4 kg i 2008, 24,8 kg i 2009, 27,8 kg i 2010 og 28,1 kg i 2011 pr. indbygger uanset alder. Hertil kommer knap 1 kg indmad mv. (lever, hjerte, nyrer, tunge, mellemgulv, hovedkød, hale og brisler). De små udsving i forbruget afhænger bl.a. af prisen på okse- og kalvekød i forhold til andre kødtyper. Den samlede mængde i 2011 er 28,9 kg okse- og kalvekød, inklusiv indmad pr. person, svarende til 79 g om dagen. Mængderne for fåre- og lammekød, vildt og hestekød til rådighed til forbrug ligger ret konstant på følgende pr. indbygger pr. år uanset alder: Samlet kødmængde til rådighed til forbrug Ifølge Danmarks Statistik er den samlede mængde kød og indmad til rådighed til forbrug i 2011 på 87,8 kg pr. person svarende til ca. 240 g om dagen. Så meget kød er det helt umuligt for børn, kvinder og ældre at spise hver dag. Desværre er det ofte dette høje tal, der bliver brugt, når pressen eller ernæringseksperterne udtaler sig om danskernes kødforbrug. Det er også dette tal, som indrapporteres til Eurostat og bruges til sammenligning med andre lande. Men tallet er meget afhængigt af, om landet er importør eller eksportør af kød og fjerkræ. Danmark har som bekendt en meget Redigeret august/
3 stor eksport af svinekød kødet eksporteres som afpudsede deludskæringer uden ben mv., benene bliver i Danmark og tæller med i statistikken men vi spiser dem ikke dvs. at tallene er for høje. Når forbrugerne køber fersk kød, fordeler det sig således på mængder: Indkøbt fersk kød Dansk Husstands-Panel og GfK Når forbrugstallene fra Danmarks Statistik ikke er gode nok til at illustrere det reelle kødforbrug, kan vi undersøge tallene fra en metode, der måler senere i afsætningskæden. Analysebureauet GfK lader 2300 private husstande et mini-danmark indsende en ugentlig rapport. Det er en dagbog, hvor den faktiske indkøbsadfærd registreres. Institutioner, kantiner, restauranter, pølsevogne og lignende er ikke medregnet. Husstandenes indberettede tal er anslået til at indeholde ca. 80 % af det reelle indkøb. Tal for indkøb af fersk kød er inklusive vægten af ben, brusk, fedt og svær eller skind på en række udskæringer. Slagterpakker mv. indeholder forskellige kødtyper. Yderligere kan nævnes produkter som medisterpølse, røgvarer og andet pålæg, hvor der ikke er taget højde for tilberedningssvind eller tilsætning af andre varer som mel, vand mv. Kød på dåse og kød i færdigretter registreres ikke. Med tallene fra GfK Husstands-Panel ved vi noget om, hvor meget den enkelte husstand indkøber af de forskellige kødtyper og til dels også hvilke udskæringer, det drejer sig om. GfK måler derfor ikke det samlede forbrug, og tallene kan ikke sammenlignes med tallene fra Danmarks Statistik. Yderligere har GfK registreret en række grunddata om husstandene fx familietype, alder, erhverv og indkomst. Det giver mulighed for at sammenstille indkøbsdata med informationer om selve husstanden. Den samlede mængde fersk kød pr. person var på ca. 22 kg, og det fordeler sig således: Hvis du vil vide mere fra undersøgelsen Der købes mest kød i 4. kvartal og mindst i 3. kvartal Der købes mest svinekød i 4. kvartal. Svinekam til flæskesteg topper Der købes mest oksekød i 1. kvartal Der købes mest fjerkræ i 4. kvartal Kalkunforbruget er faldet og udgør nu ca. 160 g pr. person pr. år 24 % af svinekødet er hakket kød, og det mest købte er hakket kød med ca. 10 % fedt 62 % af oksekødet er hakket kød og 40 % af kalvekødet er hakket kød hovedparten er som hakket svine- og kalvekød. Vi er i besiddelse af tallene fra GfK Husstands-Panel, der viser, hvor meget den enkelte husstand indkøber af ferske udskæringer af de forskellige kødtyper. Vi har til gengæld ikke tilstrækkelige tal for det, der købes af pålægsvarer til private husholdninger og som tidligere nævnt dækker GfK ikke udespisning. Fra Dansk Husstands-Panel 2012 ved vi: Redigeret august/
4 De mest købte udskæringer af svinekød er: Kød og kødprodukter Ifølge Danskernes Kostvaner er indtaget af kød og kødprodukter pr. dag: Stort set alle havde spist en eller anden form for kød i registreringsperioden. Kødforbruget øges med stigende alder indtil år, og er størst blandt drenge/mænd inden for aldersgruppen. De mest købte udskæringer af oksekød er: Hvis du vil vide mere fra undersøgelsen Så svarer det til 30 kg kød til kvinder og 51 kg til mænd om året I gennemsnit får voksne 109 g kød og kødprodukter pr. dag Mændene spiser 30 % mere kød end kvinderne Men hvor stor en del af kødet, der reelt bliver spist, afslører denne metode stadig ikke. Spist DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse DTU Fødevareinstituttet foretager løbende kostundersøgelser. Resultaterne er fra , hvor 4120 personer i alderen 4-74 år deltog og med 4431 personer. Undersøgelserne er repræsentative for den danske befolkning. Oplysninger indsamles på et 7 dages kostregistreringsskema omhandlende alt, hvad personen har spist og drukket. Kostundersøgelsen registrerer befolkningens forbrug af kød med fokus på blandt andet fedtindhold men ikke specielt om det er oksekød eller svinekød. Kødforbruget er registreret på svinekød og oksekød, når det gælder hele stykker kød, hvorimod hakket kød og kød i tern er opgivet uden opsplitning på kødtyper. Fx er frikadeller og hakkebøf i samme kategori. Charcuterivarer, forarbejdede kødprodukter og indmad indgår også i denne gruppe. Fjerkræ er registreret for sig. Mængden af kød er desuden opgjort som stykker eller skiver, hvilket giver stor risiko for usikkerhed. Der er dog et billedmateriale til at sikre mængdeangivelsen. Der er ingen registrering af, om forbrugeren skærer fedtkanter og skindet fra kød og fjerkræ. Drengene i alle aldersgrupper fra 4-17 år spiser mere kød end pigerne Af kvinderne spiser aldersgruppen år mest kød 87 g pr. dag Af mændene spiser aldersgruppen år mest kød 152 g pr. dag Det laveste indtag var på 5 g eller derunder pr. dag hos 1 % i gruppen af årige kvinder Det højeste indtag var på 379 g eller derover pr. dag hos 1 % i gruppen af årige mænd Ifølge Danskernes Kostvaner giver kød og kødprodukter kun 10 % af energien i danskernes kost, men bidrager med næringsstoffer, fx med 30 % og derover af B 12, A-vitamin, B 1 og zink og med omkring 20 % af protein, selen, niacin og D-vitamin. Kød er desuden en god kilde til jern. Jernindtaget i kostundersøgelsen er baseret på tabelværdier, som ikke tager hensyn til optagelighed og hæmjern ikke hæmjern. Ifølge Danskernes Kostvaner citat: For mange kvinder i den fertile alder er kostens indhold af jern utilstrækkeligt til at dække anbefalingen. Et øget indtag af jernrige fødevarer som magert kød og cerealier suppleret med C-vitaminholdige fødevarer som frugt, grønt og kartofler vil være nødvendigt ca. 40 % af kvinder i den fødedygtige alder har lave eller manglende lagre af jern. Redigeret august/
5 Fjerkræ og fjerkræprodukter Ifølge Danskernes Kostvaner er indtaget af fjerkræ og fjerkræprodukter pr. dag: Ifølge Danskernes Kostvaner giver fjerkræ og fjerkræprodukter kun 2 % af energien i danskernes kost, men bidrager med næringsstoffer fx med 5 % og derover af niacin, selen, protein og B 6-vitamin. Spist kød og fjerkræ i alt Oplysningerne er baseret på DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelser: Hvis du vil vide mere fra undersøgelsen Så svarer det til ca. 8 kg fjerkræ til kvinder og ca. 9,5 kg til mænd om året I gennemsnit får voksne 23 g fjerkræ og fjerkræprodukter pr. dag Omkring 25 % spiser aldrig eller meget sjældent fjerkræ Drenge og mænd i alle aldersgrupper spiser mere fjerkræ end piger og kvinder Af kvinderne spiser aldersgruppen år mest fjerkræ 24 g pr. dag Af mændene spiser aldersgruppen år mest fjerkræ 33 g pr. dag Det højeste indtag var på 117 g eller derover pr. dag hos 1 % i gruppen af årige kvinder Det højeste indtag var på 129 g eller derover pr. dag hos 1 % i gruppen af årige mænd Tabellen nedenfor viser hvilke fødevaregrupper, der er de to bedste bidragydere (grønne felter) med angivelse af det procentuelle bidrag. Røde felter repræsenterer bidrag, som er nul eller så tæt på nul, at bidraget er uden ernæringsmæssig betydning. Et nulbidrag kan skyldes, at gruppen ikke indeholder det pågældende næringsstof, som det er tilfældet med fx vegetabilske fødevarer, der ikke har noget naturligt indhold af vitamin B 12. Et nulbidrag kan også skyldes, at der spises meget lidt af den pågældende gruppe. Gule felter angiver et mellem bidrag. Kød- og fjerkrægruppen leverer signifikante bidrag til vitamin A og D, B 1, B 2, niacin, vitamin B 6 og B 12 samt jern, zink og selen. Anbefalet mængde kød og fjerkræ i kosten Der findes ikke et specielt kostråd for kød, men for voksne anses et dagligt indtag på 100 g kød, fjerkræ og Redigeret august/
6 indmad for passende i en afbalanceret kost. Børn bør spise lidt mindre. Kødet er tilberedt og uden ben. Hvis du vil vide mere Y-tallerkenen og Gi madpakken en hånd To enkle modeller fra Fødevarestyrelsen, som viser, hvordan sund kost kan sammensættes. Stegesvind er meget afhængig af centrumtemperaturen. Jo højere centrumtemperatur jo højere stegesvind. Det magreste oksekød, som steges rødt, har et stegesvind på ca. 15 %. Magert svinekød fx mørbrad som steges rosa har et stegesvind på ca. 20 %. Gennemstegt nakkefilet og kyllingeunderlår er på ca. 35 %. Stegesvindet er mindre helt ned til 5 %, når kød er paneret og højere, når kødet er fedt, fx har stegt flæsk og bacon et stegesvind på ca. 70 % Ben og brusk udgør ca. 9 % i en ribbenssteg, % i en svineskank og ca. 35 % på et kyllingeunderlår Frikadeller, kødboller, farsbrød, forloren hare består af fars dvs. kød rørt med løg, æg, mel og mælk. Ofte er godt halvdelen ca. 60 % kød afhængig af opskriften Y-tallerkenen model for den varme mad. 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta 2/5 grøntsager (gerne 2 forskellige slags) eller frugt Drikkevarer vand eller mager mælk. Gi madpakken en hånd model for den kolde mad/madpakken. Et frokostmåltid skal indeholde fem ting, ligesom fem fingre på en hånd: Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg Brød helst rugbrød eller fuldkornsbrød Pålæg kød, ost eller æg Fisk mindst en slags fiskepålæg Frugt det friske og søde Drikkevarer vand eller mager mælk. Redigeret august/
Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs merenyhedsbrev 22 forbrug af svinekød, oksekød og fjerkræ - til rådighed, indkøbt - eller spist? Til rådighed til forbrug
D A N I S H M E A T A S S O C I A T I O N S E P T E M B E R 2 0 0 7 T E L E F O N 3 3 7 3 2 6 2 9 F A X 3 3 7 3 2 5 1 0 E M A I L G A @ D A N I S H M E A T. D K nyhedsbrev 22 AF CHEFKONSULENT - MÅLTIDER
Læs mereNyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring
Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug
Læs mereMyte om forbruget af kød
Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs mereviden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8
viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereKOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015
2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og
Læs mere6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer
6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs merenatarbejde kræver sin mad
natarbejde kræver sin mad Fordøjelsen går til ro, når solen går ned Den menneskelige biologi reguleres af lys, så om natten, når solen er gået ned, sættes kroppens fysiologiske funktioner på vågeblus.
Læs mereVITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights
Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kreativ udskæring og tilberedning af svinekød Nr. 46 906 Udviklet af: Bent Mikkelsen Rene Knudsen UCR Uddannelsescenter i Roskilde, Slagteriskolen Ina
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe
Læs mereØkologisk Markedsnotat
Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereKOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD
KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereSVINEKØD EN NATURLIG DEL AF EN SUND ERNÆRING
SVINEKØD EN NATURLIG DEL AF EN SUND ERNÆRING Grisen har tabt sig Den danske gris smed i perioden 1975-1993 1/3 af sit fedt og erstattede det med kød. Det skete bl.a. gennem avlsarbejdet, hvor svineproducenterne
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereTips og tricks ved planlægning af en sund middagsmenu
Tips og tricks ved planlægning af en sund middagsmenu Kost, krop og psyke hænger sammen i en treenighed, hvor optimale forhold skaber balance både mellem kalorieindtagelse, kalorieforbrug og det almene
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereNyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere. Fedtafgiften træder i kraft den 1. oktober 2011
Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Fedtafgift Fedtafgiften træder i kraft den 1. oktober 2011 Et stort flertal i Folketinget har netop vedtaget den nye lov om afgift
Læs mereÆg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Læs mereKØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereDe nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet
De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereSlagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereDanskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereMandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer
Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket
Læs mereVejledende merudgifter 2015
Vejledende merudgifter 2015 Vejledende merudgifter pr. måned til glutenfri kost 2015 Køn Pige/dreng Pige Dreng Alder 1-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år 14-17 år 10-13 år 14-17 år Energibehov 4400 kj 6000 kj
Læs mereStenalderkost: Så sundt er det for os
Stenalderkost: Så sundt er det for os Hjerte- og hudsygdomme, diabetes, kræft og demens. Det er ikke kun dit taljemål, som hulemændenes kostråd gavner. Af Lisbeth Kjær Larsen, 2. oktober 2012 03 Guide:
Læs mereNøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den
Læs mereKræmmerhusets mad- og måltidspolitik
Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,
Læs mereLav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden.
Velkommen til DDV s Vægttabsklub. Disse sider er en starthjælp til, hvordan du får succes med dit vægttab, samt hvordan du skal bruge de forskellige grupper fra kostprogrammet. Der er en menuplan til både
Læs mereErnæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk
Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine
Læs merewww.flensted.dk Flensted i skolemaden - opskrifter og nyttige informationer mad med værdi...
www.flensted.dk Flensted i skolemaden - opskrifter og nyttige informationer mad med værdi... Flensted i skolemaden Sund, nærende og varieret kost i skolens kantine Med Flensted i skolemaden får du sunde
Læs mereDet skræddersyede ernæringsprogram til Rottweiler
Det skræddersyede ernæringsprogram til Rottweiler www.royalcanin.dk Denne modige, charmerende hunds oprindelse Rottweileren er en af de ældste racer. Dens tyske oprindelse går helt tilbage til den tid,
Læs mereForbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk)
Forbrugerne og fersk kød Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) 1 Indhold Kvalitativ analyse af de unge s. 5 Kvantitativ analyse af de unge s. 8 Unge og madlavning
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereL 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven).
Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereFilet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g
Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår
Læs mereHvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014
Hvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014 Dato for interview, interviewer navn, IP nr etc Køn på interviewede Mand... 1 Kvinde... 2 1 A. Hvornår er dit barn født? Måned År B. Hvad er barnets køn?
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereRuth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger
Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte
Læs mereGuide: Bliv vegetar og lev længere
Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereKostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Læs mere15 Svind under tilberedning og frem til servering
15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereHvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor måle og forske i danskernes
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs mereØkologisk kød på menuen
Fremtid Vækst Balance Økologisk kød på menuen Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Landbrug & Fødevarer 131014_økokødfolder_8sider.indd 1 21/10/13 15.49 God appetit og arbejdslyst 131014_økokødfolder_8sider.indd
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs mereTil nye børn og deres forældre
Velkommen til Børnegården Information fra Køkkenerne Til nye børn og deres forældre Vores Hus Vi består af 4 vuggestuegrupper, 1 fast udflyttergruppe i Auderød, samt 2 turnusudflytterbørnehavegrupper som
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad
ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:
Læs mereDagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år
Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs mereSammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.
Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs merenyhedsbrev 20 svinekød - en naturlig del af en sund ernæring
DANSKE SLAGTERIER SEPTEMBER 2005 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 20 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 svinekød - en naturlig del af en sund
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereVibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing
Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.
Læs mere