NR 03 / Tema: Dagslys og døgnrytmelys. Det nye Rigshospital

Transkript

1 NR 03 / 04 Tema: Dagslys og døgnrytmelys Det nye Rigshospital Eurovision 04

2 LYS / 3 Dagslys skal der til Indhold Væsentlige ændringer i dimensionering af dagslysindtagene i nye bygninger introduceres med den kommende 05-revision af bygningsreglementet, der kræver ca. 50 % mere dagslys i nye bygninger. Samtidig stilles høje krav til kunstbelysningens effektivitet, og det medfører et tvingende behov for intelligent styring af kunstlyset i forhold til dagslyset. Begge dele kalder på mere viden om både vinduer, glas, solafskærmning og styring, end de fleste råder over i dag. Det er ganske enkelt rigtig svært at gøre det godt for brugerne og for energibalancen, og kalder mere end nogen sinde på et tæt samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og udførende. Af samme grund sætter vi med dette nummer af LYS fokus på dagslys, og på hvordan et sådant samarbejde kan understøttes med helt moderne software, så designmulighederne bliver så optimale som muligt for både teknikere og æstetikere. Dagslys er med andre ord meget mere end arkitektur og æstetik. Dagslyset i vores bygninger er helt nødvendigt for brugernes trivsel inklusive oplagthed og døgnrytme. Som arbejdsgiver og bygherre har man en forpligtelse til at tage daglysbehandlingen meget alvorligt. Daglysindtagene, solafskærmningerne, lysningerne og inventarets overflader er som et armatur, der skal sikre fornuftige betingelser for det visuelle arbejdsmiljø og sikre brugernes trivsel. Dette er ikke nyt, men budskabet bliver højaktuelt med BR05, med ny viden om lysets fysiologiske og mentale virkninger og med nutidige simuleringsmuligheder. 4 Parametrisk designproces sikrer højere kvalitet i byggeriet 8 Nye sundhedsmæssige potentialer ved LED-lys 0 Dagslys og døgnrytmerelevante behov Kan ni forskellige dagslyssimuleringsværktøjer give de samme resultater? 4 Ny faggruppe skal udbrede viden om dagslys 6 Der er stadig dagslys nok i Teknikerbyen 8 Nyt lys hos George Jensen Lysglimt 4 Det største scene- og lysshow i Danmark nogensinde 8 Ny retningslinjer skal sikre energieffektiv vejbelysning i Norge 30 DCL-Nyt 3 Textilisations Pleated Sound & Woven Light 34 Ungt Lys 36 Produktnyt 40 Leverandøroversigt 4 Navnenyt + kalender Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys FORSIDEFOTO Conchita Wurst fra Østrig vandt Eurovision Song Contest 04. Foto: Ralph Larmann. ANNONCER Maiken Lindberg, ml@centerforlys.dk. UDGIVER Dansk Center for Lys. 6. årgang nr. 3 september 04 Om LYS LYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året. Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på REDAKTION Anne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Astrid Espenhain, Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen og Peter Behrensdorff Poulsen. PRIS DKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 350,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen. ISSN: LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 9, Postboks 8, 3660 Stenløse Telefon: , Fax: information@centerforlys.dk, Web: LAYOUT OG TRYK Layout: Ziggy Fugmann, Tryk: Zeuner Grafisk A/S

3 4 / LYS / Det Nye Rigshospital Rigshospitalets nye nordfløj med den smalle bygningskrop og tilpassede facadedesign, der sikrer, at både patienter og personale får opfyldt deres forskellige behov for dags- og sollys, og har et godt udsyn til omgivelserne og Fælledparken. Foto: 3XN. Parametrisk designproces sikrer højere kvalitet i byggeriet Det Nye Rigshospital rummer rigtigt mange dagslyskvaliteter. Det gode resultat, som bl.a. tilgodeser masser af helende dagslys på sengestuerne, er opnået takket være en ny parametrisk designmetode Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a., Dansk Center for Lys På Rigshospitalet bliver der opført en ny nordfløj, et patienthotel med administrationsetager og et parkeringshus. Projektet kaldes Det Nye Rigshospital, og planen er, at det skal stå færdigt i 08. De nye bygninger er tegnet med aarhus arkitekterne a/s som totalrådgiver i samarbejde med 3XN, Grontmij, Nickl & Partner fra Tyskland samt Kristine Jensens Tegnestue. Der er store forventninger til dette gigantiske nybyggeri, som har et totalbudget på,85 mia. kr. Der er derfor også rigtig mange gode historier at fortælle. Denne artikel sætter fokus på, hvordan en ny, parametrisk, digital modellering brugt i den tidlige designfase har gjort det muligt at få mere dagslys ind i projektet, end gængse metoder ville have tilladt. Den parametriske model Omdrejningspunktet i den parametriske metode er en integreret dynamisk 3D-model af byggeriet, hvortil der knytter sig en række beregningsprogrammer indenfor bl.a. energi, dagslys og ventilering. Der anvendes åben software, således at mange forskellige programmeringssprog kan tale sammen. Modellen er dynamisk, fordi den hænger sammen på tværs af beregningsværktøjer og er integreret, fordi den hænger sammen på tværs af faggrupper, siger Kristoffer Negendahl, erhvervs-ph.d. studerende på DTU og hos Grontmij. Ved hjælp af modellen kan alle, der arbejder med projektet, hurtigt se de ændringer, som foretages, og agere på dem. Vi har værktøjerne til at estimere en performance, og den performance kan arkitekterne designe efter. Tallene dækker ikke designet, men udstikker rammerne for det mulige. Tidligere beregnede vi en ting af gangen. Nu putter vi 000 parallelle tal ind på en gang og får 000 muligheder ud. På den måde hæver vi os op over, hvad vi erfaringsmæssigt kan sige om en gennemsnitssituation, siger Kristoffer Negendahl. En tommelfingerregel siger, at 80 % af energiforbruget i et byggeri bliver fastlagt allerede i designfasen. En af fordelene ved den parametriske metode er, at den gør det muligt at regne på dagslys- og energiforhold allerede i den tidlige designfase. Der er også store tidsbesparelser at hente, fordi alle kan følge med uden nødvendigvis at skulle mødes, og fordi beregningsmetoderne er blevet bedre. Tidligere kunne vi vente en hel nat på beregning og visualisering af lyset i et. Nu kan et helt hospital regnes igennem på et par timer, når først alle parametrene er sat op og prioriteret, siger teamleder, belysningsarkitekt Merete Madsen, Grontmij. Helende arkitektur Ønsket om patienttrivsel og god heling understøttes af bygningernes overordnede geometri. De foldede V-strukturer med forbindelsesgangen i midten (se fig. ) giver korte gåafstande og gode dagslysforhold. De smalle, zig-zag-formede bygningskroppe muliggør store, effektive, dagslysbelyste arealer. Rummene er placeret og udformet efter de enkelte funktioners dagslysbehov. Samtidig er der arbejdet med en lang række energireducerende virkemidler, for at byggeriet kan leve op til Lavenergiklasse 05-kravene, siger Merete Madsen. Som grundlag for valget af rumplaceringer og vinduesstørrelse er der udarbejdet en vinduesplaceringsstrategi. (Se fig. ). Denne strategi bygger på generelle betragtninger om, hvilken orientering sengestuer, kontorer, behandlingsrum og fællesarealer optimalt set skal have. Andre analyser viser, hvor der er sol, og hvor der er skygge. Et godt eksempel Ved at sætte et hierarki op for, hvor meget sollys, der må være i rum med forskellige funktioner, og analysere det, kunne inge-

4 Det Nye Rigshospital / LYS / 5 Prioritering for reduktion af vinduesareal: 3 Prioriteringsstrategi Alle facader tilstræbes med så høj en vinduesprocent og vinduestransmittans Prioriteringsstrategi som muligt. Udgangspunk- tet er derfor 00% glass Kontor Kontor Sengestuer Sengestuer Behandling Behandling Fællesarealer Fællesarealer er ovenfor indelt efter en prioriteret rækkefølge afhængigt af tilgængelighed til dagslys. Helt ideelt vil store glaspartier med høj transmittans være at foretrække overalt. Grundet Kontor Sengestuer Kontor Sengestuer Behandling Behandling i skygge Kontor i skygge Sengestuer eksponeret Kontor eksponeret Sengestuer i skygge eksponeret Behandling Behandling energihensyn, styrring af tempetaturer og indeklima er vinduesarealet i skygge % i skygge eksponeret eksponeret % i skygge % eksponeret % derfor prioriteret som vist ovenfor % % % % % % % % % opdeles % yderligere efter orientering og solindfald. Da eksponerede facader og selvskyggede facader 00% allerede er sorteret vil den detalierede vindues-fordeling være 70% fordelt efter solens direkte 00% belastning afhængigt af orientering. 3 mindre arealer 70% facader, 35% Generelt foretrækkes vest vest mod størst belastede skyggefulde arealer reduceres markant mindre end solbelastede 35% vest arealer. Dog vest med én undtagelse i sengestuerne mindre i eksponeret facade mere i skygge i forhold mindre til eksponering i eksponeret facade mere i skygge V N mere mod nord mindre mod S V i forhold til orientering A[m ] Ø N Prioritering for reduktion af vinduesareal: mere mod nord Ø mindre mod Vinduesarealfordeling A[m ] 00 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 0 % 0 % 0 % Alle facader tilstræbes med så høj en vinduesprocent og vinduestransmittans som muligt. Udgangspunktet er derfor 00% glass. Alle facader tilstræbes med så høj en vinduesprocent og vinduestransmittans som muligt. er ovenfor indelt efter en prioriteret rækkefølge afhængigt af tilgængelighed til dagslys. Helt ideelt vil store glaspartier med høj transmittans være at foretrække overalt. Grundet energihensyn, styrring af tempetaturer og indeklima er vinduesarealet derfor prioriteret som vist ovenfor. Udgangspunktet er derfor 00 % glas.. er ovenfor inddelt 3 efter en prioriteret rækkefølge afhængigt af opdeles yderligere efter orientering og solindfald. Da eksponerede facader og selvskyggede facader allerede er sorteret vil den detalierede vindues-fordeling være fordelt efter solens direkte belastning afhængigt af orientering. Generelt foretrækkes mindre arealer mod størst belastede facader, skyggefulde arealer reduceres markant mindre end solbelastede arealer. Dog med én undtagelse i sengestuerne tilgængelighed til dagslys. Helt ideelt vil store glaspartier med høj transmittans være at foretrække overalt. Grundet energihensyn, styring af temperaturer og indeklima er vinduesarealet derfor prioriteret som vist ovenfor. 3. opdeles 00 % yderligere efter orientering, dagslysforekomst og 90 % 80 % 70 % solindfald. Da eksponerede facader og selvskyggende facader allerede er indeholdt, vil den detaljerede vinduesfordeling være fordelt efter solens 60 % direkte belastning afhængig af rumfunktion og orientering. 50 % 40 % 30 % S 0 % i forhold til eksponering i forhold til orientering Vinduesarealfordeling 0 % 0 % Fig. 3: Den rummelige 3D-model, som er omdrejningspunktet i den parametriske metode, er visuel og let forståelig. Bagved modellen ligger der mange lag af beregninger og analyser. Denne model viser fordelingen af vinduesarealer set fra og vest.

5 6 / LYS / Det Nye Rigshospital FACADEELEMENTER FORDELING AF VINDUESAREAL JF. ENERGIKONCEPT, FOR ØSTGAVL VED NORDFLØJ HULLER I FACADE JF. ENERGIKONCEPT HULLER I FACADEN MED FAST SOLAFSKÆRMING niørerne og belysningsrådgiverne fortælle arkitekterne, at de skulle lave en facade med så og så store vindueshuller. Modellen viser åbningsgraden visuelt, og når aarhus arkitekterne ændrede planerne, kunne modellen hurtigt opdateres, så konsekvensen blev tydelig for arkitekterne hos 3XN, som sad med facaderne. Ændringerne i åbningsgraden kunne også hurtigt overføres til energiberegningerne, så energirådgiverne kunne se, om bygningen stadig overholdt energirammen. Og hvis den ikke gjorde, kunne de gå ind og justere på andre parametre som f.eks. solafskærmning, solceller, glastype eller isoleringstykkelse. Dette er blot et eksempel ud af mange på, hvordan modellen hjælper med at forstå og håndtere komplekse parametre og prioritere mellem dem. Vi får nogle redskaber, som kvalificerer valgene og åbner diskussionen. Tidligere ville alle fagområder have baseret deres råd på en gennemsnitssituation, fordi det var for uoverskueligt at gøre andet i så stort og komplekst et projekt. Denne model gør det muligt at gå mere til kant. Det ville aldrig have kunnet lade sig gøre at åbne facaden så meget op, hvis vi ikke havde haft den her model, siger Merete Madsen. Man kunne tro, at de mange tal bremsede kreativiteten, men det gør de ikke. Modellen er levende i forhold til de mennesker, der definerer den. På trods af de mange performancetal sørger metoden for, at der stadigvæk er plads til menneskelige og æstetiske overvejelser, siger Kristoffer Negendahl. Fra forskning til praksis Forskningen indikerer, at mere lys på sengestuerne er med til at forkorte den tid, det tager for patienterne at blive raske. Det betyder, at indlæggelsestiden kan forkortes, og det har mange fordele både menneskeligt og økonomisk. Ikke desto mindre er anbefalingen om mere lys på sengestuerne en kæmpe udfordring. Det, at vi ønsker at lukke op for sollyset i bestemte tidsrum alt efter rummenes orientering, og at vi kræver manuelt luk, har en kæmpe konsekvens for energirammen, fordi der skal ventileres til et andet niveau. Den parametriske model gør det muligt at prioritere sol i forhold til køling, ventilering og økonomi. Der er derfor ingen tvivl om, at denne metode kan optimere løsningerne og forbedre byggeriets kvalitet, slutter Merete Madsen. Sengestuer. prioritet: Sengestuer placeres mod (morgensol). prioritet: Sengestuer placeres mod (meget sol, men risiko for varme, derfor mindre vinduesarealer) 3. prioritet: Sengestuer placeres mod vest (som, men eftermiddagssol er ikke så godt for patienters helbredelse som morgensol). Kontorer ønskes placeret mod nord og i områder med meget skygge fra omgivelserne. Behandlingsrum ønskes primært placeret mod vest for at få lidt sol, men ingen varme. På operationsstuer er der ingen prioritering af dagslys, men derimod en prioritering af udsigt. Dagslysfaktor: Kravet lød på en dagslysfaktor på 3 % i /3 dele af rummet i sengestuer og på kontorer og en dagslysfaktor på på alle arbejdspladser. Dette har ikke kunnet overholdes alle steder. I nogle få rum er der søgt dispensation, til gengæld kompenseres der i disse rum med dynamisk belysning.

6 8 / LYS / Dagslys NYE SUNDHEDSMÆSSIGE POTENTIALER VED LED-LYS Et tværfagligt forskningsprojekt med titlen Light in Mental Health vil se nærmere på LED-lysets potentiale i forhold til døgnrytmen og som redskab i behandlingen af bl.a. depression Af Carlo Volf m.a.a. Ph.D. Vi har igennem det seneste årti set, at LED-teknologien har indfriet mange af de høje forventninger, vi har haft til en bedre og mere energieffektiv lyskilde. Energiforbruget til kunstlys er i dag nedadgående indenfor byggeriet og primært drevet af store teknologiske fremskridt indenfor LED. Højt energiudbytte pr. watt har, sammen med bedre lyskvalitet, været vigtige drivere i den udvikling, hvor LED-teknologien har været med til at muliggøre helt nye energirammer i BR 00. Men nu er tiden kommet, hvor også de sundhedsmæssige perspektiver ved LED-teknologien kan udnyttes. Perspektiver, som betyder andet og mere end de rent energimæssige og økonomiske konsekvenser og som på længere sigt langt vil kunne overgå disse. Undersøgelser viser, at flere aktuelle sygdomme og sundhedsforhold direkte kan relateres til det særlige skandinaviske lys, der glimrer ved sin overflod i sommerhalvåret og ved sit fravær i vinterhalvåret. Det kan måske virke utroligt, at dette særlige og hjemlige lys på en måde kan udgøre en direkte sundhedsmæssig trussel mod os her i Danmark. Men det er ikke desto mindre sandt. Det kan på den baggrund ligefrem være nødvendigt, at udvikle særligt LEDlys for at kompensere for de sundhedsmæssige farer ved det danske 8 timers sommerlys og 8 timers vintermørke på 56. nordlige breddegrad. Godt lys handler med andre ord ikke kun om synskomfort og funktionelle krav, men også om sundhed. I mange år har vi ikke skelnet imellem regionale eller årstidsrelaterede forskelle i dagslyset, når vi har planlagt kunstlyset - ligesom vi øvrigt heller ikke har skelnet imellem de regionale forskelle i lys indenfor sundhedsområdet i international, evidensbaseret forskning. Men ny viden dokumenterer flere biologiske, sæsonrelaterede variationer, der påvirker os rent sundhedsmæssigt. Forskelle, som bl.a. manifesterer sig i forekomst af lidelser som (vinter)depression, forskydninger i serotonin turnover, D-vitamin-mangel alle lidelser der tydeligt præger sygdomsbilledet i Danmark, men stort set er fraværende under langt ligere himmelstrøg. Et sundere LED-lys vil naturligt nok tage sit udgangspunkt i det regionale dagslys og for Danmarks vedkommende i dets begrænsninger. Det kan nemlig i længden vise sig at være en gevinst ikke kun for lysområdet, men også for sundhedsområdet og for samfundsøkonomien at investere i et sundere lys. Ikke-medicinsk forebyggelse og behandling af lidelser ved hjælp af lys synes ikke at ligge ret langt ude i fremtiden. Men hvordan udnytter vi disse nye udviklingsmuligheder og potentialer ved lys? Hvordan anvender vi lyset i en sundhedsmæssig sammenhæng? Umiddelbart er der to sammenhænge, som gør sig gældende; dels folkesygdommen depression og dels opretholdelse af en stabil døgnrytme. Sidstnævnte har en afgørende betydning for førstnævnte og for den generelle trivsel og sundhed særligt hos ældre mennesker, hvor dårlig søvn kan forbedres ved hjælp af lys. Det skandinaviske lys med de lange overgange imellem dag og nat og de store variationer imellem sommer og vinter er smukt. Men både de lyse sommermåneder og vintermørket udfordrer på hver deres måde sundheden på Danmarks 56. nordlige breddegrad Depression Depression er en lidelse, som rammer mange mennesker. Ifølge sundhedsstyrelsen er op mod danskere på en tilfældig dag ramt. Ifølge WHO estimeres depression til at være den andenstørste årsag til tab af rask levetid i den vestlige verden, næstefter hjerte-karsygdomme. Befolkningsundersøgelser viser desuden, at ca. 3 % af befolkningen udvikler en depression i løbet af livet. Udgifter alene til sygemeldinger og pensioner i Danmark vurderes årligt at udgøre 0 mia. kr., for ikke at nævne den væsentlige byrde, der rammer de personer, som lider af depression. Alt i alt synes der derfor at være flere vigtige både menneskelige og økonomiske - perspektiver i at planlægge godt dagslys og kunstlys, når vi i den nærmeste fremtid investerer 900 mio. offentlige kr. i nye, psykiatriske centre i Danmark. Lys til behandling af vinterdepression har været anerkendt siden 978, men når det kommer til ikke-sæsonafhængig depression, er lysterapi først blevet anerkendt senere. Bl.a. da Daniel Kripke påviste i 983 en terapeutisk effekt af lys. Disse arbejder har ansporet andet arbejde med lys, såsom monoterapi i behandlingen af drug-resistente patienter og gravide kvinder, fordi lysterapi modsat almindelig medicin, ikke har nogen bi-effekter. Lys øger og stimulerer nemlig den naturlige produktion af serotonin og hæmmer via en biosyntese imellem aminosyren tryptophan dannelsen af melatonin, hvorved lys direkte indvirker på humøret. Lys har derfor en antidepressiv effekt og udgør en ikke-medicinsk behandlingsform, som ikke kun kan mindske behovet for anden medicin, men rent faktisk også øge virkningsgraden af anden medicin 3. Modsat medicin, virker lys i øvrigt hurtigt, hvorfor lysterapi er med til at reducere patientens lidelser i de dage/uger, der ofte går, indtil rette, medicinske behandling er doseret til den enkelte patient. Ved almindelig vinterdepression (SAD) er medicinalindustriens svar på lykkepiller, som årligt ordineres til ca danskere. Det gør lykkepillerne til et af guldæggene for medicinal-

7 Dagslys / LYS / 9 branchen men flere undersøgelser peger rent faktisk på, at lys virker mere effektivt end lykkepiller. Både lys og lykkepiller opretholder et højt serotonin-niveau i kroppen. Men imens lykkepiller, også kaldet SSRI (selective serotonin reuptake inhibitors), blokerer og hæmmer tilbageabsorptionen af serotonin, danner lys serotoninen direkte via the missing piece in the lighting-puzzle, nemlig den nyopdagede femte type gangliacelle, iprgc 4, i øjet. Forbedringer i form af bedre lys vil derfor direkte kunne stimulere produktionen af serotonin og forbedre behandlingen af både indlagte og netop udskrevne patienter med lidelsen depression og samtidig skabe store besparelser indenfor sundhedsområdet i Danmark. Døgnrytme Døgnrytmen er en anden vigtig sundhedsmæssig sammenhæng, som på samme måde påvirkes af lys. Igen sker det igennem iprgc som via den suprachiasmatiske nucleus (SCN) sender signaler til koglekirtlen om at hæmme produktionen af kroppens søvnhormon melatonin, når der er lys. Ligesom ved produktionen af serotonin er det lys i det kortbølgede, blå spektralområde (460 nm 480 nm) svarende til dagslys, som er den vigtigste zeitgeber. Naturligt dagslys er med andre ord en effektiv katalysator, når vi taler om opretholdelse af døgnrytmen. Søvn og aktivitet er grundpillerne i en sund krop, men begge varierer med alderen, og særligt hos ældre udfordres døgnrytmen af, at hornhinden gulnes og derved ikke transmitterer nok af det komplementære, kortbølgede, blå lys. Mange ældre mennesker kan derfor have behov for mere kortbølget lys end yngre mennesker, hvilket i øvrigt forstærkes af, at ældre mennesker både producerer mindre serotonin i hjernestammen og mindre melatonin i koglekirtlen med alderen. Kortbølget LED-kunstlys kan her direkte være med til at understøtte og forbedre nattesøvnen hos de ældre. Nyt forskningsprojekt Et tværfagligt forskningsprojekt Light in Mental Health vil se nærmere på LED-lysets potentiale og betydning for disse to sundhedsmæssige områder. Projektet foregår på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, og sker bl.a. i samarbejde med overlæge Klaus Martiny og Ida Hageman, der er ansvarlige for de lægevidenskabelige undersøgelser. De lysmæssige indgreb og undersøgelser sker i samarbejde med DTU m.fl. Ved at tage udgangspunkt i dagslyset og de årlige forskelle i dagslys vil projektet studere forskelle i dagslys og grader af depression og søvnkvalitet. Projektet vil se på, hvorledes forskelle i dagslys influerer på både depression og søvn for derved efterfølgende at bedre de depressive patienters tilstand igennem bedre planlægning af LED-lys. Dermed tager projektet hul på en ny fase indenfor LED-teknologien, hvor LED-teknologiens høje lysintensitet og lyskvalitet bruges til at understøtte sundheden på en bedre og for samfundet billigere måde end medicinsk behandling. Resultaterne af forskningsprojektet forventes at munde ud i anbefalinger til, hvordan nye afdelinger til behandling af depression kan planlægges. Lige fra den overordnede arkitektoniske masterplanlægning, og til hvordan LED-kunstlyset i samspil med dagslyset - kan planlægges for at optimere sundheden. De store sæsonmæssige forskelle i dagslys har betydning for flere sygdomme og kan og bør suppleres med sundere LED-kunstlys på Danmarks 56. nordlige breddegrad. Her er de vist igennem fotooptagelser kl ved henholdsvis vintersolhverv, jævndøgn og sommersolhverv. Illustration: Carlo Volfs PhD-afhandling. Lys, arkitektur og sundhed en metode, Arkitektskolen Aarhus, 03 Forskningsprojektet forventes at danne et bedre grundlag for planlægningen af de fremtidige psykiatriske centre. En planlægning som p.t. er i gang, idet regionerne planlægger mange nye behandlingscentre i hele Danmark. På den baggrund synes projektets resultater høj-relevante, og på længere sigt forventes det, at resultaterne også vil kunne benyttes indenfor andre områder såsom ældreområdet og skoleområdet. Volf C, PhD-afhandling Lys, arkitektur og sundhed en metode, Arkitektskolen Aarhus, 03 Kripke DF, Risch SC, Janowsky D. Bright white light alleviates depression. Psychiatry Res. 983 Oct;0(): Martiny K. Adjunctive bright light in non-seasonal major depression, Acta Psychiatr Scand Suppl. 004;(45):7-8. Golden RN, Gaynes BN, Ekstrom RD, Hamer RM, Jacobsen FM, Suppes T, Wisner KL, Nemeroff CB. The efficacy of light therapy in the treatment of mood disorders: A review and meta-analysis of the evidence. American Journal of Psychiatry, 005; Even C, Schröder CM, Friedman S, Rouillon F. Efficacy of light therapy in nonseasonal depression: A systematic review. J Affect Disord. 008 May;08(-):-3. Epub 007 Oct. Review 4 Intrinsically photoreceptive Retinal Ganglion Cells, Berson D. et al, 00