SEGES P/S seges.dk 1
|
|
- Ada Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden næringsstofnormer og foderkurver Nyt D-vitamin HyD Rug til søer
2 FODRING AF DIEGIVENDE SØER Huld ved indsættelse Valg af foderblanding, som dækker søernes daglige behov for næringsstoffer Foderstrategi 3... HULDSTYRING Foderforbrug pr. årsso FEso Konsekvent huldvurdering af søerne, så de får den nødvendige mængde foder pr. dag Sikre at foderanlægget udfodrer den ønskede mængde kontrol af foderstation, foderkasser, vådfodringsanlæg, mv. Sammensætning af foderet, så det er bedst og billigst
3 GRUPPEFODREDE SØER DER TRIVES 5... OPNÅ ET ENSARTET HULD VED FARING
4 NÆRINGSSTOFNORMER TIL DRÆGTIGE SØER Norm Aktuelt Ford. Råprotein pr. FEso Ford. Lysin pr. FEso 3,3 4,7 Ford. Methionin pr. FEso 1,6 1,9 Ford. Treonin pr. FEso 3,0 3,5 Calcium pr. FEso 6,5 7,2 Ford. Fosfor pr. FEso 2,0 2, HVORFOR ER HULDVURDERING VIGTIG? Tynde søer Skuldersår Dårligere holdbarhed Ringere reproduktion Fede søer Besværlige faringer Mere farefeber Dårligere mælkeydelse Pladsproblemer Samlet For højt foderforbrug Varierende produktivitet
5 HULDSTYRING - SÅDAN Værktøjer se, mærke og måle + sund fornuft Søerne sættes på den rigtige foderkurve Foderkurverne vurderes 9... HULDSTYRING - VÆRKTØJ Øjet Nemt Usikkert, upræcist og utilstrækkeligt Palpering mærke på søerne Forholdsvis præcist - rutine Subjektivt Rygspækmåling Tidskrævende præcisionsarbejde Skal måles i P2 Forholdsvis præcist Mere objektivt Et specifikt mål for fedningsgraden
6 HULDSTYRING - RESULTATET Behov for tre foderkurver Vælg den rigtige foderkurve og følg op på, om fodringen virker efter hensigten SPILLEREGLER FOR HULDSTYRING I farestalden De fede søer slankes maks. 8 FEso pr. dag I kontrol- og drægtighedsstalden De tynde/normale søer skal være i ordentligt huld til faring Søerne må ikke tabe sig Hvor ofte skal søerne huldvurderes? Ved fravænning (for sikker implantation) 4 uger efter fravænning (for at spare foder) Efter dages drægtighed (sikre ensartede søer) Ved faring (evaluering: Virker kurver + management)
7 ENSARTEDE SØER I SAMME HULD VED FARING SIKRES VED Pas på med for højt indhold af råprotein og aminosyrer Der må ikke fravænnes fede søer (2-3) og rygspæktykkelse (13-15 mm) Kun en person er ansvarlig for huldvurdering og ændring af foderkurver Rygspækmåling er præcisionsarbejde Vælg den rette foderkurve ud fra en helhedsvurdering af soen ved løbning, drægtighedskontrol, vaccination og faring Foderkurver er individuelle for hver besætning Foderets energi indhold ekstra mulighed for styring ved konkurrencepræget fodring FODRING AF DIEGIVENDE SØER Huld ved indsættelse Valg af foderblanding, som dækker søernes daglige behov for næringsstoffer Foderstrategi
8 EFFEKTIV MÆLKEPRODUKTION Mælk bestå af fedt, protein og laktose dette ændrer sig hen over diegivningsperioden Den bedste mælkeydelse opnås, når hovedparten af næringsstofferne kommer fra foderet Soens krop er buffer ved for lidt og for mange næringsstoffer i foderet i forhold til forbruget til mælkeproduktionen PROTEIN OG AMINOSYRE HVORDAN HÆNGER DET NU SAMMEN Et protein består af 23 forskellige aminosyrer 12 af disse aminosyrer er essentielle og skal tilføres via foderet resten kan dyrene selv fremstille Lysin, Treonin, Valin, Methionin og Tryptofan er de vigtigste og kan fremstilles syntetisk og tilsættes foderet Ved fordøjelse nedbrydes protein til aminosyrer og inde i dyret genopbygges de til nye proteiner
9 IDEALPROTEINKONCEPTET - DEN KORTE FORKLARING Ideal protein = den rette aminosyre sammensætning NYE NORMER TIL DIEGIVENDE SØER St. ford. pr. FEso 2013 norm Ny norm 1 I procent af lysin Råprotein, min Lysin 6,6 7,7 100 Methionin 2,1 2,46 32 Treonin 4,3 5,0 65 Tryptofan 1,3 1,54 20 Valin 5,0 5,85 76 Ford. Fosfor 2,7 3,0 1 Alle øvrige aminosyrer fastholdes i samme forhold til lysin som tidligere Anbefalingerne gælder fra 2 dage efter faring 18 9
10 MERE PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER GIVER Øget protein/lysin under diegivning Højere kuldtilvækst Lavere vægttab Begrænsning af mobilisering af muskelprotein Men øget mobilisering af fedt Øget næringsstofindhold i mælken Ingen effekt på forekomst af pattegrisediarré Den efterfølgende reproduktion påvirkes ikke Dog svag positiv effekt af protein på efterfølgende kuldstørrelse 19 PRAKTISK IMPLEMENTERING AF NORMER - GENOPTIMERING AF FODERBLANDINGER I Gammel norm Ny norm Byg, % 35,0 35,0 Hvede, % 45,0 39,0 Afsk. soja, % 15,3 21,1 Fedt, % 1,2 1,6 FEso pr. kg 1,08 1,08 St. ford. lysin pr. FEso 6,6 7,7 (7,7 norm) St. ford. råprotein pr. FEso (125 norm) Merpris, kr. pr. 100 FEso - + 8,70 20 BEREGNET MED 5-ÅRSPRISER
11 ØKONOMI PR. ÅRSSO - POTENTIALET I NYE NORMER Parameter Forventet effekt værdi Fravænningsvægt 31 grise 0,25-0,28 kg/gris 11 kr. pr. kg kr. Mindre vægttab Ca. 3,5 kg pr. kuld* kr. Merpris, foder farestald FEso 8-9 øre pr. FEso** kr. * Slagtevægten stiger lidt på udsættersøer. Svært at sætte pris på! **Afhænger af om kun til 125 g f. råpr. eller til 5,85 valin! Gevinst kr. pr årsso! - Er 11 kr. pr kg fra beregnet notering nok? - Gevinst kan afhænge af nuværende fravænningsvægt - Risiko for negativ kuldeffekt af blandefejl er næsten væk BRUG DIEGIVNINGSFODER MED OMTANKE Høj kuldtilvækst fokus på management De nye normer giver dyrere foder Derfor kritisk ved anvendelse af diegivningsfoder i løbekontrolstalden og poltestalden Mindre potentiale hvis anvendelse helt fra indsættelse i farestalden Og ingen forsøgsdokumentation for dette Det økonomiske potentiale vejer tungt Andre tiltag kan derfor overvejes
12 TANKER FØR JEG SKIFTER TIL DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Omkostning: Vurdere mulighederne for kun at bruge diegivningsfoderet fra dag 2 i farestalden! Foderbesparelse: Mindre mængde drægtighedsfoder som følge af lavere vægt tab i diegivningsperioden Risikovurdering: Diarré blandt pattegrisene Arbejde: Interesse for at håndtere en ekstra blanding manuelt vilje og forståelse Huldstyring: Ensartede søer - management NÆRINGSSTOFFER PR. DAG OMKRING FARING Energi 3 FEso pr dag til en so på 250 kg Fibre 500 gram Fordøjeligt protein 310 gram (ikke på virket af soens vægt Der skal bruges en blanding med omkring 100 gram fordøjeligt råprotein pr FEso
13 DEFINITION FASE-FODRING ELLER TOKOMPONENT FODRING? Fasefodring Flere foderblandinger over tid Gradvis overgang mellem foderblandinger over tid To-komponent fodring Fodring med en blanding suppleret med en anden samtidig blanding Automatisk (meget få foderanlæg) Håndkraft KOMPONENT FODRING Fortynding af foderet fra indsættelse til 2-3 dage efter faring Kan manuelt udføres på flere måder Drægtighedsfoder Hjemmelavet faringsmix (byg + fedt + mineraler) eller (byg + roepiller + fedt + mineraler). Ingen håndfodring: Reducer fodermængden og giv halm Reducer protein til omkring 120 gram ford. pr Feso Fokus på energiindholdet i foderet: FEso pr 100 kg
14 MEDDELELSE 924 FRA 2011 Fasefodring: Diegivningsfoder indeholdte 1,08 FEso, 121 gram fordøjeligt protein og 6,3 gram fordøjeligt protein pr FEso Forsøgsfoderet indeholdte 1,03 FEso, 98 gram fordøjeligt protein og 4,4 gram fordøjeligt protein pr FEso Forsøg: Forsøgsfoderet blev anvendt fra syv dage før forventet faring og frem til fem dage efter faring. Herefter skiftede søerne til diegivningsfoder i resten af diegivningsperioden. Kontrol: Diegivningsfoderet blev anvendt i hele perioden fra indsættelse til fravænning RESULTATER MEDDELELSE 924 Kontrol en diegivningsblanding Forsøg - fasefodring Standardiserede kuld Antal grise i kuldet Diegivningsdage Kuldvægt, kg 20 19,6 Antal fravænnede grise pr kuld Kuldvægt ved fravænning, kg Slutfoderstyrke på søer, FEso 12,3 12,4 93,8 [90,7-96,9] 94,3 [91,2-97,4] 10,4 10,
15 FODERSTRATEGI I FARESTALDEN Valg af foderstrategi Restriktiv fodring 6-8 dage og derefter tilnærmet ad libitum tre gange dagligt Er det optimalt? Hvad er praktisk muligt? Skal foderoptagelsen være maksimal? Det daglige behov ændrer sig henover diegivningsperioden SOENS VÆGTÆNDRING OG KULDTILVÆKST 4,5 Daglig kuldtilvækst (kg. pr. dag) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Soens daglige vægtændring (kg pr. dag) Kilde: Erfaring nr
16 PRAKTISK FODERSTRATEGI I FARESTALDEN Foderstyrken afhænger af antal grise og soens huld 9-11 grise: Loft ved 8,0 FEso grise: Loft ved 9,0 FEso 14 grise: Loft ved 10,0 FEso Magre søer skal fodres efter ædelyst FODERSTRATEGI I DIEGIVNINGS- PERIODEN 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 For høj foderstyrke Høj foderstyrke Moderat foderstyrke FEso pr. dag 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 For lav foderstyrke 2,00 1, , Antal diegivningsdage 16
17 KORREKT FODRING AF DIEGIVENDE SØER SIKRES VED Der sættes ensartede søer i farestalden (3) og rygspæktykkelse (16-19 mm) Kun en person er ansvarlig for at ændre foderkurver De nye normer for protein og aminosyrer anvendes efter diegivningsdag 2 Fasefodring i diegivningsperioden alternativt fortynding af foderet fra indsættelse til 2 dage efter faring Fiberindholdet styrer mængden af råmælk og dermed pattegrisenes totaldødelighed Maksimal foderstyrke styres af antal grise, som soen skal passe OMSÆTNING AF VITAMIN D 3 7-dehydrocholesterol Skin Hud UVB irradiation Dietary Vitamin D3 7-dehydrocholesterol Hy D Skin UVB irradiation Cholecalciferol (Vitamin D 3 ) Cholecalciferol (Vitamin D 3 ) Liver Lever hydroxylation Liver hydroxylation 25-hydroxycholecalciferol (25-OH-D 3, Circulating form) Kidney Nyre hydroxylation 25-hydroxycholecalciferol (25-OH-D 3, Circulating form) Kidney Nyre hydroxylation 1,25-dihydroxycholecalciferol (Aktive form) 1,25-dihydroxycholecalciferol (Aktive form) Hy D (25-OH-D 3 ) er den omsættelige form af vitamin D 3 25-OH-D 3 optages på samme måde men hurtige end vitamin D 3 Går uden om leveren, Hy D sikre et optimal plasma niveau af 25-OH-D3 og en mere effektiv produktion af 1,25(OH) 2 D 3 Kilde: Schwartz, G. G. 17
18 FUNKTION AF VITAMIN D 3 Vitamin D er vigtigt for optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor. Derudover indgår vitamin D også i regulering af deponering og udskillelse af calcium og fosfor fra knogler samt udskillelse af calcium og fosfor fra nyrerne. Hy-D påvirker dannelsen af antallet af muskelceller, hvilket giver en forventning om at pattegrisene har en større fødselsvægt og tilvækst EFFEKT AF TILDELINGSPERIODE I FODERET PÅ BLODET INDHOLD AF D3-VITAMIN ANALYSERET SOM 25-HYDROXY D3-VITAMIN Gruppe Vitamin D3 Hy D Antal søer, stk. 9 9 D3 - vitamin i blodet efter 2 uger, ng/ml 15,7 35,8 Antal søer, stk. 9 9 D3 - vitamin i blodet efter 7 uger, ng/ml 14,4 46,
19 RESULTATER - BLODPRØVER Gruppe Vitamin D3 Hy D Antal søer, stk D3-vitamin i blodet ved faring, ng/ml 19,7 43,6 D3-vitamin i blodet cirka 4 dage efter faring, ng/ml D3-vitamin i blodet ved fravænning, ng/ml D3-vitamin i blodet, gennemsnit á 3 prøver pr. so, ng/ml 20,3 40,4 31,4 75,5 23,6 52, STANDARDISEREDE KULD Gruppe Vitamin D3 Hy D P-værdi Antal fravænnede kuld, stk Gennemsnitligt kuldnummer 3,2 3.2 Standardiseret kuldstørrelse, stk. Kuldvægt ved standardisering, kg 14,0 14,0 18,8 19,9 0,003 Diegivningsperiode, dage Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. Kuldvægt ved fravænning for alle kuld, kg 12,70 13,00 0,03 85,0 88,6 0,
20 KONKLUSION Indholdet af D-vitamin i blodet på diegivende søer er højere ved anvendelse af Hy D Indsættelsevægt i standardiserede kuld var højere ved brug af Hy D Antal grise ved fravænning og tilvækst i standardiserede kuld var højere ved brug af Hy D Tilvækst og smågrisedødelighed er ens DET HANDLER OM RUG TIL SØER Høje udbytter på lette jorde Lavt behov for sprøjtning Hybridsorter Få meldrøjere Billigere end hvede Indeholder arabinoxylaner giver højere viskositet i mave-/ tarmkanalen og nedsætter passagehastigheden 40 20
21 DRÆGTIGHEDSBLANDINGER Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg (valset tilsat sammen med pillerne) 10,0 10,0 Byg 25,0 0.0 Hvede 35,0 0,0 Rug 0,0 60,0 Soja, solsikke, hvedeklid, raps 25,7 25,7 Palmeolie 1,1 1,1 Sukkerroe melasse 1.0 1,0 Mineraler, vitaminer og syntetiske aminosyrer 2,2 2,2 41 DIEGIVNINGSBLANDINGER Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg (valset tilsat sammen med pillerne) 10,0 10,0 Byg 24,0 6.5 Hvede 34,0 16,5 Rug 0,0 33,0 Sojaskrå, solsikke, hvedeklid, raps ,8 Palmeolie 2,0 2,0 Sukkerroe melasse 1.0 1,0 Mineraler, vitaminer og syntetiske aminosyrer 2,2 2,
22 REPRODUKTIONSRESULTATER FORELØBIGE TAL Gruppe Kontrol Rug Antal søer, stk Rygspæktykkelse ved faring, mm 17,1 16,8 Faringsprocent Totalfødte grise pr. kuld, stk. 17,0 16,9 - Heraf dødfødte grise pr. kuld, stk. 1,2 1,2 43 FARESTALD FIKSEREDE KULD - FORELØBIGE TAL Gruppe Kontrol Rug Antal kuld, stk Antal grise pr. kuld ved udjævning 14,2 14,2 Kuldvægt ved udjævning, kg 19,7 19,3 Antal diegivningsdage Antal grise pr. kuld ved fravænning ,5 Kuldvægt ved fravænning, kg 83,2 83,
23 SAMLET Vi har ikke set meldrøjere er du hjemmeblander så vær opmærksom Driftslederne i de to besætninger har ikke bemærket forskelle mellem søerne i de to gruppe på foderoptagelse, pasningsevne, mv. 45 I besætningen med gulvfodring siger driftslederen at søerne er længere tid om at æde foderet med rug De foreløbige produktionstal fra søerne i de to grupper ser ens ud Afprøvningen er slut i december 23
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereNyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereDU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereFODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereNæringsstoffernes vej til mælken
Skifte fra drægtig til diegivende so Næringsstoffernes vej til mælken Svinevet, Haderslev Torsdag den 15. december 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Inde i soen: Calcium og fedt mobiliseres Øget
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereDLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereEKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN
Støttet af: EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN MEDDELELSE NR. 1158 Tildeling af drægtighedsfoder med 103 gram fordøjeligt protein og 5,8 gram fordøjeligt
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereFra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Læs mereFodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK
Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning
Læs mereFosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?
HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereFodrer hollænderne klogere end danskerne?
Fodrer hollænderne klogere end danskerne? Fodringsseminar Torsdag den 18. april 2013, Hotel Legoland Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion Dutch (NL) feed recomandations compared with Danish
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereSammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar
Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Projektchef Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hvordan undgår man skuldersår?:
Læs mereSØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereKORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS FODERMØDE 21. 22. JUNI 2016 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ - SVINERÅDGIVNINGEN VI SKAL SE PÅ. Poltene Løbeafdelingen Drægtige Diegivende Fokus er på fælderne og hvor de skjulte
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereDOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereNYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereFODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015
FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereNEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS
NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS Peter Kappel The il, Aa rhus Unive rsite t Inga Riber, LandboNord 25. JANUAR 2018 PETER KAPPEL THEIL OG INGA RIBER Faringslængden? Antallet
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mere>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN
>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet
Læs mereReproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Læs mereSkuldersår En gave i en grim indpakning?
Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mere