Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010"

Transkript

1 Design B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Design i gymnasial sammenhæng I gymnasial sammenhæng opfattes et designprodukt som et resultat af en proces, hvor der på baggrund af analyse, syntese og evaluering er truffet nogle valg mellem flere forskellige variable såsom form, funktion, teknologi, konstruktion og kommunikation. Det æstetiske og det eksklusive kan være parametre på lige fod med andre parametre, men er ikke nødvendigvis altid det, design handler om. Design i det 21. århundrede er på den ene side med til at løse lokalt betingende problemstillinger. Samtidig tager design del i en international designdiskurs, da verden (og dermed designverden ) er globaliseret. Design som problemløsning, og de metoder, der benyttes, er universelle og udøves på tværs af grænserne. Derfor er det oplagt at lede elevernes opmærksomhed mod globalt orienterede problemstillinger. fagets metoder I læreplaner beskrives de kompetencer, som eleverne skal opnå (faglige mål), og den viden der skal til for at opnå disse kompetencer (kernestof). Eleverne lærer, hvordan de gennem en designproces og ved hjælp af fagets metoder kan udvikle noget, som eleverne i hvert tilfælde ikke har kendt før, og hvordan de kan kvalificere deres designprojekt ved hjælp af undersøgelser. Niveauet af resultaternes originalitet og innovation osv. kan ikke forventes at være højere end gymnasieelev på B-niveau kan nå. Det er eleven, der bryder "elev på design B-niveau" grænser. Læreren kan ikke forvente, at eleverne er originale i designkritisk forstand. Eleverne lærer ligeledes at sætte sig ind i et nyt ukendt område på en praktisk / teoretisk måde. På B niveau lærer eleverne, at der tales om forskellige momenter i en designproces. De momenter eller faser benævnes forskelligt i designverdenen og læreren vil almindeligvis vælge at brugen den nomenklatur, som elevernes lærebog anvender. Skema 1 viser sammenhængen mellem læreplanens faglige mål og de forskellige faser i en designproces. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 1

2 Proceselement Briefing Programmering Eller: planlægning idégenerering og konceptudvikling Research Detaljering Præsentation Faglige mål (ikke et mål. Det er læreren som er ansvarligt for briefing) identificere et designproblem samt formulere, planlægge og gennemføre et overskueligt designprojekt, som baseres på et hovedgreb anvende forskellige metoder til idégenerering og konceptudvikling undersøge et designproblem ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder, som nævnt i kernestoffet detaljere et designprojekt eller et væsentlig element af et designprojekt præsentere et designprojekt Skema 1 Faserne i en designproces afvikles ikke i en fast rækkefølge. Der kan være behov for research i forbindelse med planlægning, det kan være, at der efter idegenerering på ny skal ses på planlægningen. En designproces kan beskrives som en gentagelse af processer i en ikke-forudbestemt rækkefølge. At lære eleverne, hvornår de skal vælge hvilken procesfase, er ikke helt enkelt. Vigtigt er, at eleverne opfatter det, de foretager sig, som meningsfyldt med hensyn til mindst to ting: processens fremgang og udvikling af originale, innovative løsninger. At lave dårlige tegninger som "idégenerering" efter at produktet er kommet i produktion, er ikke meningsfyldt. Omvend kan en skitse, som sammenfatter et kompleks projekt, være god til at formidle projektet i en præsentation. I så fald kan sådan en skitse ligne den perfekte første ideskitse. At undersøge mindre detaljer, eller foretage nye idegenererende handlinger, at afprøve produktet på skitse niveau, eller at undersøge bestemte aspekter nærmere kan være meget fornuftigt på hvilket som helst tidspunkt i designprocessen. Eleverne skal lære at processen må fortsætte, og at det at gå i stå betyder, at de skal skifte procesfase for at skubbe processen igen i gang. Det er en god ide at stimulere eleverne til at holde overblikket over designprocessen. De kan eksempelvis bruge den metode, de ser i fjernsyns detektiv-serier, hvor undersøgere hænger resultaterne på en tavle, ordner, forbinder dele med streger, og skifter dele ud på grund af nye udviklinger. designhandlinger Design som undervisningsfag kan beskrives som reflekterende praksis. For at give eleverne en mulighed for at sætte ord på refleksionerne, er det en fordel at lære dem begreber, som kan hjælpe dem med at italesætte deres designprocesser. Det kan være en fordel at kunne sætte ord på og forstå sammenhængen mellem faserne, kan betegne de konkrete handlinger, som kendetegner disse faser, og anvende overordnede begreber. Ikke blot i forbindelse med designprocesser kan dette gøre eleverne mindre mundlamme. I forbindelse med tværfagligt arbejde er det ligeledes en fordel at kunne beskrive de faglige metoder. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 2

3 Skema 2 er et bud på sammenhængen mellem de nævnte aspekter. I skemaet forbindes aspekterne med faglige mål og kernestoffet hvor det er relevant. Overordnet: Handlinger Anvendes i fase Faglige mål kernestof syntese At kombinere idégenerering, kombinere resultaterne af detaljering og research idégenerering, konceptudvikling og forskellige undersøgelser i et konkret designprojekt Evaluering / vurdering At vælge Idegenerering ("vælger"), detaljering ("har valgt") og research 1 ("begrunder foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces Evaluering / vurdering analyse, syntese, evaluering / vurdering analyse, syntese, evaluering / vurdering At åbne og lukke en proces At bevæge mellem modsætninger valget") idegenerering detaljering idegenerering, detaljering (og research) vælge midlertidige løsninger og senere åbne op for nye løsninger i et designprojekt bevæge sig bevidst mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer samt mellem det kendte og det endnu ukendte. At visualisere samtlige designfaser (et led i stort set samtlige faglige mål) Visualiseringsmetoder: 2D- og 3D-skitsering, herunder skitsering i målestoksforhold modelbygning, desktoppublishing og fotobehandling. Analyse At analysere research (samt i idegenerering og detaljering) Skema 2 undersøge et designproblem ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder, som nævnt i kernestoffet Researchmetoder: forskellige metoder (observation, spørgeundersøgelse, interview eller lignende) til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren og opdragsgiver skitserende undersøgelser form, produkt- og procesanalyse informationssøgning i faglitteratur og på hjemmesider. Designfaserne idegenerering og detaljering 1 Research metoder "vælges" selvsagt. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 3

4 Meget groft kan man kan sige, at designprocessen kender to "gear". Enten er retningen klar, og handler det om at synliggøre beslutninger. Desigeleven detaljerer i så fald, og designprocessen er lukket. Eller også ved eleven ikke præcis, hvordan designet (ofte blot en lille del af et større projekt) vil udvikle sig. I så fald er eleven i gang med idegenerering. Designprocessen er i disse faser åben for forandring. I denne samme meget forenklede totrinsraket, kan man sige at research oftest er idegenererende. Research anvendes for at hjælpe processen videre eller til at kvalificere de valg, som designeren skal foretage sig. God research er således i den forstand "åbent" at den kan sætte spørgsmålstegn ved de valg, der er foretaget. Resultatet af research kan dog også være bekræftende. Den "nysgerrige" research, som beskæftiger sig eksempelvis med designhistorie behøver ikke at have en direkte indflydelse på designprocessen. Klassevis udført historisk research kan give holdet en fælles design-referenceramme. Hovedgreb / at programmere Briefing bør forstås som underviserens oplæg. Et oplæg indeholder den overordnede opgave (= hvad det er, eleverne overordnet skal) - herunder fokus, krav og begrænsninger samt diverse inspirationsindlæg (stemningsmateriale, relevante tekster, relevante links, eksempler på lignende produkter, løsninger, andre vinkler på emnet hentet i det øvrige kernestof). For at lære eleverne, at kreativitet opstår takket været - og ikke på trods af - benspænd, frarådes emner som "mit drømmehus". Hvis "utopisk design" er emnet, så lærer eleverne at finde benspænd i historiske eller samfundsmæssige undersøgelser. En opgave på B niveau kan være, at eleverne formulerer deres egen briefing ud fra fx undersøgelse af et konkret eksisterende firma. Med udgangspunkt i underviserens oplæg laver eleverne herefter en skriftlig formulering af deres egne hovedgreb ( programerklæring, statement, afsættet for besvarelsen af opgaven, eventuelle prioriteringer, hvilke selvformulerede mål der er sat m.m.). Hovedgrebet eller konceptet giver retning og afgrænser konceptuelt projektet. Hovedgrebet udvikler sig i løbet af designprocessen fra overordnet (skolestolen skal helst blive "cool") til mere præcis (skolestolens skal være uopslideligt og cool, som kan løses med støbte aluminiumsforme i moderniseret streamline-æstetiske linier). Siden konceptet skal materialiseres, er det en god ide at opfatte skitsearbejdet som en aktiv del af konceptudviklingen. Et hovedgreb eller koncept er i designprocessen ikke helligt. Det kan være, at også hovedgrebet bliver åbnet, ændret radikalt og derefter lukket igen. De ændringer, som sker i hovedgrebet, er mere overordnede end valg eleverne foretager mellem forskellige variationer indenfor en samme hovedgreb. Arbejdet med hovedgrebet indeholder de samme elementer som i designprocessen i øvrigt dvs. idegenering og research. I løbet af projektet er hovedgrebet eller konceptet det styrende element.. Et godt hovedgreb giver informationer nok til at kunne bedømme processen og resultatet af arbejdet i den løbende (eller formative) evaluering og i den endelige bedømmelse af designprojektet. Selvevaluering baseret på elevernes eget hovedgreb er derfor en god måde at hjælpe eleverne ikke blot med at evaluere projektet, men også til at forstå hovedgrebets rolle i en designproces. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 4

5 idegenerering Idegenering kan bruges på forskellige tidspunkter i en designproces og i forhold til forskellige aspekter af designprocessen. I starten samler eleverne gode ideer mht. helheden (konceptudvikling). I løbet af projektet kan det være nødvendigt at lave nye idegenereringer. I elevernes projekter ses ofte to grunde til nye idegenereringer. Ideen, som arbejdes med, holder ikke og med idegenereringen starter projektet forfra. Læreren skal her holde øje med tidsplanlægning. Hvis projektet falder til jorden på et tidligt tidspunkt, er genstart ikke en problem. Eleven skal dog huske at bevare det kasserede ikke færdiglavede projekt. Designproblematikken kan ofte godt illustreres ved hjælp af fejltagelser. Hvis eleverne på et sent tidspunkt finder ud af, at projektet ikke kan reddes, må de hellere afvikle og dokumentere dette mislykkede projekt og ikke starte forfra. Et mislykket veldokumenteret projekt kan være et godt eksempel på designprocessens kompleksitet og uforudsigelighed. Eleverne kan også være nødt til at genoverveje eller præcisere bestemte dele af projekter og at lave idegenerering i denne forbindelse. I disse tilfælde lærer eleverne, at de, efter at de har valgt midlertidige løsninger, kan fortryde disse og åbne op for nye løsninger til helheden eller detaljer. Eleverne lærer, at de i en designproces hele tiden selv skal skabe de muligheder, de kan vælge eller fravælge. Billedligt talt bliver eleverne dygtigt til at skabe egne supermarkeder, hvor de kan shoppe mellem deres egne forslag. Hvis ikke de har lært anderledes vil eleverne skabe butikker, som har de samme valgmuligheder som en DDR-butik fra før murens fald, og her er der kun et produkt og ingen alternativer. At tage det, som er, er ikke det samme som at vælge blandt forskellige reelle alternativer. forskellige idegenererings metoder I læreplanen for B niveau kan læses, at eleverne skal lære at anvende forskellige metoder til idégenerering og konceptudvikling. Der er mange idegenererende metoder at vælge imellem, som beskrives fint i forskellige lærebøger. Metoder kan være ordbaseret / reflekterende som (omvendt) brainstorm, rubrikmani, ja-idegerering osv. Det er ikke altid nemt for eleverne at forstå idegeneringens effektivitet og følgevirkninger. Eleverne kan lære at vende tilbage til idegenerering, og at forbinde eksempelvis skitser med deres ordbaserede brainstorms osv. Eleverne kan lære at angive hvilke ord i eksempelvis en brainstorm er påstand, som bør undersøges, en mening som med fordel kan inkorporeres eller en kliché (fx "stilren") som eleven skal definere nærmere osv. Idegenererende metoder kan også være visualiserende / producerende: moodboards, image-boards, visuel associationsteknikker, skitsering, formmanipulationer osv. At visualisere kan i idegenereringsfasen gøres på mange forskellige måder, og teknikker kan vælges ud fra elevernes fortrolighed. Foto, kollage, skitse, arbejdsmodel en samling af "rigtige ting" osv. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 5

6 I idegeneringsfaser kan eleverne med fordel lære at bruge arbejdsmodeller som skitseredskaber, som kan give eleverne et andet billede af mulighederne og begrænsningerne af deres ideer end tegninger kan. I nogle tilfælde er det også nemmere at afprøve designet ved hjælp af arbejdsmodeller. Nogle former for idegenerering kan netop med fordel være samarbejdsprojekter, hvor forskellige grupper kommenterer eller kommer med gode ideer til kammeraternes projekter. Det er en god ide at basere samarbejdet på klare kvantitative og kvalitative aftaler. At kunne give og modtage respons er ikke en medfødt kompetence. Visualiserende metoder kan i så fald bruges i forlængelse af ordbaserede metoder eller omvend. I sparringssituationer kan sparringspartnere i stedet for at komme med flere ord, bedes om at visualisere designelevens forslag - præcis som det bliver fortalt. Den didaktiske udfordring ligger i at lære eleverne at se linjer fra idégenerering over detaljering og research og hen til resultatet. Som sagt lærer eleverne, at de i en designproces hele tiden selv skal skabe de muligheder, de kan vælge eller fravælge. Ideelt set laves disse alternative løsninger og variationer løbende gennem hele projektet. Reelt vil det være meget godt hvis eleverne kan vise disse alternativer nogle gange i løbet af deres designproces. detaljering I detaljeringsfasen arbejder eleverne hen imod en så klar som mulig formgivning af deres designløsning, som de på B niveau kan. Detaljering foregår stort set ved hjælp af visualiseringsmetoder. Eleverne lærer forskellige metoder, herunder it-baserede metoder. Sommetider kan de samme programmer, som er brugt i idegeneringsfaser, anvendes. Anvendelses forskel ligger i visualiseringsformålet. Specielt ved disse itbaserede skitseringsteknikker sker det, at idegenerering og detaljering går over i hinanden: en skitse holder så godt, at den danner grundlag for detaljering. Derfor er det vigtigt, at eleverne vænner sig til at gemme forskellige stadier på deres computer. Designprocessen må kunne synliggøres, efter at et projekt er afsluttet, således at eleverne kan vise, hvad der er valgt, og hvad der er valgt fra. Nogle visualiseringsteknikker (eksempelvis Blender, sketch-up) kan være tidsrøvere, og er egentlig bedre egnet som detaljeringsteknik, og mindre som idegenereringsteknik. Mange elever har det desuden svært med at distancere sig fra de "forvirrende ægte udseende" resultater, så at designprocessens fokus fordufter. research Alle former for analyse, undersøgelser, eksperimenter osv kan samles under overskriften: research. Designparametre som nævnes i læreplanerne, kan opfattes som analyseretninger: økonomi, kommunikation osv. Disse forskellige aspekter eller parametre hænger principielt sammen eller påvirker hinanden. Det gør designresearch komplekst, og man kan ikke forvente at nogen kan overskue et designprodukt eller designproces som helhed. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 6

7 "Form, funktion, æstetik og kommunikation" er i følge læreplanen de kerne-parametre, og andre parametre "indgår på et beskrivende niveau", og i forhold til disse kerneparametre. Økonomi er ikke blot interessant for økonomiens skyld, men fordi den kan påvirke "form, funktion, æstetik og kommunikation". Faget design som valgfag kan tones ved at vælge bestemte parametre (mindst et) på samme niveau som "form, funktion, æstetik og kommunikation". Det anbefales at vælge parametre på et højere niveau i forlængelse af den gymnasiale uddannelse, B niveauet bliver undervist på, den studieretning som eleverne har, eller de fag som udbydes som fællesfag. Faget design kan således tones mere naturvidenskabeligt, mere humanistisk eller mere samfundsfagligt. research i designprocesser Research er en vigtig element i forbindelse med konkrete designprojekter. I løbet af en designproces (og specielt de sidste B-niveau projekter) må eleverne gerne blive specialister (på gymnasial B-niveau) på projektets område. Det er ikke muligt at være ekspert i forhold til samtlige aspekter. Som sagt foreskriver læreplanerne bestemte aspekter (i form af parametre) som vigtigere end andre, og skal mindst et andet aspekt vælges på et højere niveau (supplerende stof). I de første projekter kan læreren med fordel vælge et emne som er så snævert, at eleverne kan undervises klassevis igennem hele projektet. På B niveau er det dog mening at eleverne bliver mere og mere selvstændige. Ved projektstart bruges research ofte til at introducere det nye emne i store træk. Undervisningen kan i den introducerende fase tilrettelægges som klasseundervisning. Senere i processen vil research blive mindre alment og mere specifikt for den enkelte elev eller arbejdsgruppe, og rette sig på nogle få facetter af et designprodukt. Hvis eksempelvis "at komme over vandet" er temaet, og nogle elever ønsker at udvikle en vandcykel som transportmiddel, bliver de "vandcykeleksperter". Andre elever på samme hold beslutter måske, at det er mere oplagt at bygge en bro, og disse elever bliver derfor "bro-ekspert". Research vil finde sted i de forskellige faser af en designproces og på forskellige niveauer. Nogle former for research er enkel og konkret (hvor lille må et toilet på en restaurant være). Andre former for research er mere komplekst ("Hvordan hænger de krav som arbejdstilsynet stiller sammen med den smarte form, som jeg har forestillet mig, og det materiale som kunne være fantastisk?"). research metoder Der anvendes forskellige researchmetoder. Metoderne er normalt et resultat af det researchspørgsmål der skal besvares. I skema 3 er der samlet en række tilfældige standardspørgsmål og skemaet viser at der er række mulige metoder, der vil sætte eleverne i stand til at formulere forskellige typer brugbare svar. I følge læreplanen møder eleverne forskellige researchmetoder i design. Læreren sikrer, at eleverne på B niveau ikke altid anvender en samme researchmodel. Det er vigtigt at de forstår, at en metode kan skiftes Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 7

8 ud med en anden, og at en anden metode ofte vil modsige resultaterne fra den første metode. Hvis alle svar altid peger i samme retning, ville alle designløsninger være identiske. Eleverne lærer at kunne vurdere og vælge ud fra disse modsigende svar. Research spørgsmål Skematisk metodebeskrivelse Hvad siger eksperter? metode intro analyse sammenfatning konkludere syntese kilde undersøgelse Læse / se analysere / forstå resumere konkludere Inkludere / kilde undersøgelse Finde videoer / film mm analysere / forstå resumere konkludere Inkludere / Interessentanalyse Finde eksperter / designere mm Ringe / møde Resumere svar konkludere Inkludere / Hvordan virker det? metode intro analyse sammenfatning konkludere syntese eksperimente rende metoder Finde et eksempel Lege, Afprøve /eksperimentere Skitse, foto, beskrivelse konkludere Inkludere / kilde undersøgelse Finde manual til eksemplet Læse & forstå resumere konkludere Inkludere / Interessentanalyse / empiriske metoder Give eksempler til udvalgt målgruppe De afprøver / eksperimenterer Du observerer / filmer / fotograferer Skrive / resumere interessentanalyse: vedr. subjekter empiriske metoder: vedr. objektet konkludere Inkludere / Hvordan ser det hotteste ud? metode intro analyse sammenfatning konkludere syntese kilde Læse Vælge disse Lave en komparativ konkludere Inkludere / undersøgelse anmeldelser hotte eksempler formanalyse empiriske metoder Finde flere eksempler til komparativ formanalyse Skrive en "hotnot" liste pga egne iagttagelser Lave en komparativ formanalyse konkludere Inkludere / kilde undersøgelse Læse reklamer Analysere reklamer: hvilke egenskaber trækkes frem? Lave en produkt analyse vha disse egenskaber konkludere Inkludere / Hvad kunne målgruppen ønske sig? Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 8

9 intro analyse sammenfatning konkludere syntese Formulere interview Lave statistik konkludere Inkludere / spørgeskema Interessentanalyse Interessentanalyse Observere i butik: hvad tager man? Bearbejde materialet konkludere Inkludere / Visualiserende metoder Bruge indlevelse: hvad ville de ønske hvis de kendte det, jeg heller ikke kender? Drømme, fantasere Fange drømme i skitser / skrivning konkludere Inkludere / skema 3 empiriske metoder: systematiske observationer og iagttagelser her: vedrørende objektet (Interessent analyse: vedr. subjektet) eksperimenterende metoder: vurderinger på grundlag af afprøvning i form af ikke systematiske forsøg mhp at fremprovokere tilfældige erfaringer visualiserende metoder interessentanalyse (eller designetnografiske metoder) kilde undersøgelse / undersøgelse af andres research hvad researches? produktanalyse I design er det nødvendigt at researche designprodukter. Her kan eleverne beskæftige sig med the state of art : hvad er der på markedet, hvordan ser det ud? Hvordan virker det? osv. Det kan anbefales at undersøge produktets historie til orientering. Oftest er internettet en god tilgang. Mange producenter har lagt virksomhedens historie på internettet. Det gælder her ikke om historisk korrekt billede. Et billede af historien set gennem virksomhedens briller kan imidlertid være informativ på to måder: den viser firmaets identitet, og giver et lille indtryk af historien bag firmaet eller produktet. I forbindelse med produktanalyse kan eleverne undersøge, hvilke officielle krav der stilles til det produkt de gerne vil designe. En del info kan findes på internettet. Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk) eller hjemmeside af videncenter for arbejdsmiljø (http://www.arbejdsmiljoviden.dk/) giver mange brugbare og forholdsvis læsbare oplysninger. Et problem med produktanalyse kan være, at det er svært at finde ud af, hvad der er væsentlig eller ej, hvad der er skidt eller godt. En billig metode for at finde nogle parametre eller facts er, at søge på internetsider, hvor produkter bliver testet eller anmeldt. Hvad siger disse sider om gode musikafspillere? Hvad hæfter kritikerne sig ved? Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 9

10 interessenter Eleverne lærer at forstå, at en designer ikke kun laver designprodukter til sig selv. En række mennesker har interesse i resultatet af projektet. For at gøre klart hvem interessenterne er, og hvordan andre har indflydelse på designprocessen, anbefales det at gøre projekterne virkelighedsnære ved at vælge konkrete firmaer, som kan gives et konkret ansigt. Det samme gælder målgrupper. Nogle elever har lært om målgrupper i kommunikation og it, eller har lært at lave undersøgelser i samfundsfag. Det er selvsagt fornuftigt at bruge den viden, men det vil være i "designs ånd" at bruge typiske designmetoder til målgruppeundersøgelse eksempelvis ved at lave et imageboard der synliggør, hvordan målgruppen ser ud, hvad de spiser, hvor gammel de er osv. På samme måde kan selvsagt også andre interessenterne gøres mere konkrete: hvem skal vedligeholde designet, hvem står for produktionen, hvem tager de væsentlige driftmæssige beslutninger osv.. Hvad eleverne vil vide om interessenter som målgrupper, kan være alment men kan også være konkret, rettet mod det produkt der udvikles. Det anbefales at stimulere elevernes fantasi til at udvikle undersøgelser. At undersøge hvordan en elev kan sidde på en stol kan gøres ved at affotografere skolestolens muligheder. For at undersøge hvordan eleverne opfører sig på forskellige stole (bliver de urolige på bestemte møbler?), kan de samle forskellige typer stole i lokalet, og fotografere eller filme klassen på forskellige tidspunkter på en almindelig skoledag osv. Det er vigtigt at eleverne lærer at være nysgerrige og åben for researchresultater, som modsiger deres forudantagelser. Det kan også være interessant at lave projekter, som baseres på brugerdreven innovation, og hvor designeren overlader en stor del af "magten" til brugeren eller andre interessanter. I denne forbindelse kan der arbejdes i grupper på en anden måde end sædvanligt samarbejde. Alle elever i gruppen arbejder på et selvstændigt projekt. Gruppemedlemmer stiller hele tiden krav til hinandens projekter. researches gyldighed Der er vigtigt at eleverne lærer at have en mening om det, de designer. Hvis de ikke har det, bliver det svært at designe. På den anden side må eleverne lære, at det ikke er nok "bare at mene noget". Deres mening må gerne baseres på en forståelse for projektets emne. De må gerne lære at stå åben for andres meninger og lære hvordan de kan forsøge ar "se" deres projekt ud fra forskellige positioner. Det anbefales at drøfte med eleverne, hvordan forskellige resultater af research kan være relevant og gyldigt på forskellig vis. Hvis eleverne mener at "alle" eller bare "mange" mennesker mener det ene eller det andet, må de kunne sandsynliggøre deres påstand. I skema 4 er forskellige typer udsagn samlet. Der er ikke tale om en hierarki, den er heller ikke komplet, men skemaet vil gerne give et indtryk af gyldighedens problematik. Skemaet udtaler sig ikke om, hvordan Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 10

11 eleverne kan researche, men skemaet samler, hvad de kan interessere sig for, og hvordan "det" kan kategoriseres. I design er facts ikke bedre end meninger, utalte og uutalte aftaler osv. Afhængigt af hvad der researches kan designeren være mere interesseret i facts eller i meninger. Facts er vigtigt for at undgå at bygningen kollapser. Kvalificerede meninger er vigtige for at sikre at designet opfattes som fornyende. Oplevelser er vigtige for at sikre at kunderne også føler sig tilfredse. Uutalte aftaler skal overholdes, hvis eleverne ønsker at forbrugeren problemfrit kan benytte sig af designet osv. Elevernes umiddelbare og instinktive mening er ligeledes vigtigt: hvis de ikke kan lide, hvad de arbejder med, hvis de føler, at det er forkert har de et uløseligt problem. De skal jo helst også ukvalificeret være i stand til at "synes" om deres projekter. facts Kvalificerede meninger parametre Form Æstetik Funktion Kommunikation Udseende i store stiludvikling Ergonomiske kommunikationskontekst træk / detaljer komparative undersøgelser Farve (som stilundersøgelser hvordan virker kommunikationens beskrevet i system) æstetik som det? forhold til Tekstur målgruppe systematiske virkeligheden / til Struktur parameter undersøgelser / fakta Opbygning ("rocker" æstetik, kvalifikationer osv. Synlige usynlige "gymnasielærer"- osv. dele æstetik) Samlinger osv (se æstetik) (se funktion) (se kommunikation) Begrundet: Jeg mener Design-kritiker mener Design-historiker mener Interessenter mener osv. Jeg (eller andre) mener... på grund af det vi ser Jeg (eller andre) mener på grund af det erfaringer Anmeldelserne litteratur osv. jeg "læser" produkt ekspert "læser" produkt interessenter "læser" produkt "Aftaler" ofte men ikke altid: ubevidst, uutalt form, funktion som kommunikation eller som symbol Kulturelle aftaler / kulturelle forskelle mærkning symboler (knapper osv. Se funktions kommunikation) Konventionelle symboler Funktionskommunikation "Oplevelser" (fælles menneskelige "oplevelser" / kulturbetingede fælles oplevelser) (oplevelse af formen: se kommunikation) (Formanalytiske udtryk oplevet som fact ("bløde" bilformer, varme farver osv. Se kommunikation) (oplevelse af form "som et aggressivt dyr"; se analogier, kommunikation) "stilrenhed", poppet-design osv. Ukvalificerede "jeg synes", "jeg føler", "jeg mener" Det er nemt /overskueligt Fungerer "lækkert" udtryk / ekspression analogier Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 11

12 mening Skema 4 (selvom "jeg" skal lære at have en mening om alt, som kan bruges i en designproces, må "min" personlige mening gerne gøres så kvalificeret som jeg kan.) at tematisere analyser Eleverne kan bruge parametre, som nævnes i kernestoffet, i forbindelse med deres analytiske arbejde. At svare på samtlige delspørgsmål indenfor samtlige parametre er ikke muligt og heller ikke ønskeligt. Det anbefales at lade overskuelige problemstillinger være det styrende analytiske redskab, og at lære B-niveau elever, hvordan de selv kan tematisere deres undersøgelser. Eleverne vil have gavn af denne kompetence, når de skal formulere et tema og skrive deres studieretningsprojekter og strukturere de mundtlige eksamener. Et eksempel på sådan et tema er: Ergonomi: hvordan hænger kommunikation, æstetik, form (og funktion) sammen med produktets ergonomiske kvaliteter? Eller med andre ord: hvordan kommunikerer produktet "ergonomi"? Hvordan fungerer produktet ergonomisk? Hvilke formmæssige løsninger er valgt mhp. kommunikationen af ergonomien og ergonomiske funktioner? Hvordan påvirker disse valg produktet æstetisk? På hvilken måde indskriver produktet sig i "ergonomi æstetikken" som dyrkedes af funktionalisterne? komparative analyser Eleverne får mere ud af komparative analyser end ud af enkeltstående analyser, også selvom der er valgt et afgrænsende tema. Sammenligningen giver en større forståelse for det, der analyseres. En anden fordel ved komparative analyser er, at eleverne kan blive opmærksom på noget, som produktet mangler i forhold til andre produkter. En analyse skal derudover helst forbedre den generelle forståelse - og ikke kun forståelsen for det enkelte produkt. Anbefalingen om at organisere analyser komparativ gælder i høj grad også skriftlige opgaver (sso og srp), hvor eleverne skal vise deres analytiske kompetencer. Ganske få elever kan skrive den ene analyse efter den anden på en måde, at de kan bruge deres iagttagelser og analyser i en sammenhængende opgave. Der er forskellige måder at gribe en komparativ analyse an på. To eller flere eksempler kan stilles ved siden af hinanden og analyseres ud fra et tema som beskrevet før. En anden måde er at lave en slags sammenlignende test, som forbrugerorganisationer laver. De egenskaber som skal undersøges kan eksempelvis stamme fra en liste med parametre eller krav, som eleverne har stillet op. Eleverne kan også vælge at tage udgangspunkt i et designprodukt (fx deres eget) og sammenligne det med forskellige produkter på forskellige parametre. Form kan bedst sammenlignes med produkt a, funktion med produkt b osv. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 12

13 Et sidste eksempel på en komparativ analyse går på tværs af designdiscipliner. Hvordan hænger Corbusiers møbler sammen med hans arkitektur? Denne sammenligningsmetode giver en mere abstrakt forståelse for design, og er med til at forberede eleverne på deres eksamen. Det er en god ide at lære eleverne altid at synliggøre alt, hvad der kan synliggøres. Hvis eleverne påstår at "gammel design altid er dekoreret i modsætning til modernistisk design, må de både vise eksempler på "gammel" design og på " modernistisk" design. Og helst mens de siger det, og allerhelst i tilstrækkelige mængder som et synligt bevis på deres påstand. research og srp sso I forbindelse med sso eller srp opgaver kan disse undersøgelser finde sted på et overvejende teoretisk niveau og ikke som led af et designprojekt. Nogle former for research som produktanalyse, bliver i opgaverne i dag mere anvendt end andre former for research som afprøvning. Disse kan dog sagtens inddrages eller være emne i et sso eller srp og måske burde designlærere og eleverne eksperimentere med denne erfaringsbaserede form for research i forbindelse med store opgaver! parametrenes hierarki Elever lærer, hvordan de kan anvende en forståelse for sammenhæng i et konkret projekt mellem elementer, som de i researchen har undersøgt. Set med SOLO-taksonomi-briller (se fx "Gymnasiepædagogik", Erik Damberg red s. 337) er dette det næsthøjeste niveau: RELATIONELT Beherskelse af overgribende sammenhænge. Eleven demonstrerer en konsistent forståelse af feltet ved at integrere flere relevante aspekter til en helhed. Her tages det forbehold, at eleverne ikke lærer alle mulige aspekter, men væsentlige aspekter indenfor de fire kerneparametre. Desuden skal også denne beskrivelse ses ud fra et gymnasialt B- niveau. Med samme niveau-forbehold lærer at bevæge sig hen imod det næste niveau ABSTRAKT: Evne til overskridelse og perspektivering. Eleven generaliserer strukturen til et nyt emne/område. Eksamener er udformet med denne "abstrakte" tænkning for øje. Det vil ikke være muligt at kræve denne kompleksitet fra første undervisningsdag. Læreren strukturer undervisningen således, at kompleksiteten gradvist bliver større. Portfolioen Eleverne holder projekterne og dertil hørende processer fast i deres portfolio. De bevarer alt, hvad de får udleveret, selv finder frem til og udvikler. Med udgangspunkt i portfolioen kan elevernes arbejde løbende vurderes i forhold til de stillede opgaver. I forbindelse med et projekt samles oftest i en portfolio: Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 13

14 Briefet Hovedgreb - i forskellige udgaver Research: alle undersøgelser og analyser som interessent undersøgelser og produktanalyser Research: designeksempler lavet af andre. Det er en god ide at lære elever at skrive ned (eller copy/paste) oplysninger som navn, årstal, findested, link, samt de informationer om strømning, stil mm som findes umiddelbart, og bevare disse sammen med billederne. Research: faglitteratur i øvrigt om designprocessen, designhistorie og om projektets specifikke emne. Skitser, modeller, moodboards osv. som er fremstillet i forbindelse med idegenerering og detaljering Bemærkninger som eleverne selv har skrevet, herunder reaktioner på præsentationer og (selv)evalueringer. Eleven kan med fordel lave kortfattede notater af de personlige lærerevalueringer samt af de kritikker og evalueringer, der har fundet sted i fælles forum. Præsentationer, rapporter osv som er lavet i forbindelse med projekter. Det anbefales at eleverne lærer at dokumentere deres projekter således, at de senere kan huske projektet detaljeret. Opsummering / præsentation I afsnittet om arbejdsformen kan læses, følgende: Ved afslutningen af hvert større projekt foretager eleven en skriftlig opsummering af forløbets praktiske og teoretiske elementer. Opsummeringens omfang er ca. en side. Læreren kan selvfølgelig og med fordel vælge, at lære eleverne at lave denne opsummering som led i en projektpræsentation. I præsentationen kan de teoretiske og praktiske elementer beskrives og vises i en sammenhæng, som nogle elever har nemmere ved at gennemskue end en "løs" opsummering. Læreren kan med fordel på et tidligt tidspunkt bede eleverne om at inddrage tidligere projekter i sådan en præsentation. På denne måde vænner eleverne sig til at forstå design ikke som isolerede incidenter, men som et sammenhængende fag. Eksamenen I læreplanen nævnes to forskellige eksamensformer: en præsentationsprøve med 48 timer forberedelse (a) og en prøve med 1 time forberedelse (b). Begge opgaver går ud fra en opgaveformulering, formuleret af eksaminator. Eksamensform og undervisningen skal hænge sammen. Da design handler om problemløsning og proces og hermed om sammenhængende undersøgelser af egne og andres designmæssige problemstillinger og løsninger, er der valgt en eksamensform, der i princippet inddrager alt det materiale, som eleven har samlet og fremstillet siden første undervisningsdag. Materialet, der er arkiveret i portfolioen, danner grundlaget for den præsentationsopgave eller eksamensopgave, som underviseren stiller til eksamen. Prøveform a) Prøveform b) Præsentationsopgave Traditionel eksamensopgave forberedelsestid 48 timer 1 time Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 14

15 eksaminationstid Opgavens udgangspunkt Opgave formulering discipliner eksamensgrundlag udformning gentagelser Censor rolle: Organisering Elevvalgt overordnet emne, som skal kunne besvares på tværs af portfolioen 30 min Overordnet emne som - set undervisningsbeskrivelsen - skal kunne besvares på tværs af portfolioen Eksaminator formulerer opgaver således, at portfolioen kan inddrages på tværs Alle tre må kunne anvendes kommunikationsdesign, design af fysiske omgivelser og kommunikations design portfolioen Præsentation, NB: er også et fagligt mål, Eleven tager hele portfolioen med til derfor inddrages præsentationen i eksamen og selekterer på stedet. bedømmelsen. Præsentationens form er her underordnet. Eksaminanden må hellere koncentrere sig om eksamensopgavebesvarelsens indhold. 3 gange (pr eksamen) Godkender opgaveformuleringerne To lokaler anbefales: eksaminanderne har en halv time til at klargøre lokalet til præsentationen Tre lokaler nødvendige 2 forberedelseslokaler og en eksaminations lokale Eksamenen Præsentation som opgavebesvarelse - ca 15 min. Uddybende spørgsmål Det anbefales, at eksaminator og censor flytter, så at eksaminanden ikke behøver at pakke portforlioen sammen, og genfinde det udvalgte materiale. På denne måde spares mindst 5 minutter pr. eksamen. Opgavebesvarelse vha. portfolio indhold: ca 15. min. Uddybende spørgsmål Bedømmelse (se 4.3) NB. Forskellen mellem a) og b) er bedømmelsen af præsentationens kvalitet: Eksempel på opgave formulering Præsentationens kvalitet i æstetisk og kommunikativ henseende. (4.3.) Emne: Design fremtiden Baseret på egne projekter præsenteres en besvarelse af følgende opgave: Hvordan forholder tre af dine projekter sig til fremtiden? Er de udviklet med den ukendte fremtid for øje, eller den kendte nutid? Du inddrager følgende i din besvarelse af opgaven: Tre designdiscipliner o produktdesign; o kommunikationsdesign o design af fysiske omgivelser; Egne projekter Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 15

16 Projekter lavet af professionelle designere, som du har brugt i din research I din besvarelse kommer du (i forhold til mindst et projekt) ind på, hvordan research netop med henblik på fremtiden har spillet en rolle forskellige dele af designprocessen (idegenerering, detaljering, præsentation) eller burde have gjort det. o Du understøtter dine påstande vha analyser Følgende parametre bliver inddraget: kommunikation, form og funktion. samfundsmæssige, materialemæssige, og historiske parametre samt æstetik NB Et designprodukt kan være alt, som laves i de tre discipliner: tidsskrift, pavillon, musikafspiller osv. Skema 5 Undervisningsbeskrivelse En undervisningsbeskrivelse spiller en vigtig kommunikationsrolle i forbindelse med eksaminationen, blandt andet idet den informerer censor om, hvilke valg eksaminatoren og holdet har foretaget sig, og hvordan undervisningen konkret er blevet udformet. Eleverne må kunne læse i undervisningsbeskrivelsen, hvad der bør være i deres portfolio. UVM har udviklet en formular, som kan bruges til formålet, men en eksaminator eller en skole kan vælge en anden udformning. Det er dog væsentlig at de "kølige fakta" (om anvendt litteratur, gennemførte projekter osv.) formidles. eksamensemner / eksamensopgaver Uanset om eksamensform a) eller b) vælges, er det en god ide at basere opgaveformuleringerne på overskuelige emner. Eksaminanderne ser således på deres projekter med briller, som dannes af dette emne. Emnerne som vælges i forbindelse med eksamensform b) skal selvsagt være i overensstemmelse med undervisningen. Opgaveformulkeringerne bør bygges op således, at eksaminanderne bliver opfordret til analyse, syntese og perspektivering indenfor de grænser, som læreplanen beskriver i 2.1, 2.2 og 4.3. Opgaveformuleringen skal sikre, at mere end en disciplin berøres, og at der lægges op til inddragelse af egne og andres designeksempler. Et emne som Sommerhus vil være for snævert. Temaet Fritid vil være bedre, fordi eksaminanden få større mulighed for at gå i bredden og på tværs af det materiale, som er samlet i portfolioen. Brugbare emner Evt. bemærkninger Problematiske emner Utopisk design Tradition og fornyelse Ikke alle projekter skal være "utopiske", men ikke utopiske projekter kan vurderes ud fra "utopi-ideen" Arkitektur Grafisk design Osv. Møbel Begrundelse Det er discipliner, som ikke kan bruges på tværs af portfolioen Er produktdesign. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 16

17 Fritid Sommerhus Er arkitektur. (parameter (miljø) "fortæl om tre projekter" Det har de haft lejlighed til i Fra vugge til vugge forbindelse med den almindelige (parameter) Funktionel design (målgruppe) Design til unge Ansvarlig design / Den bevidste kultur Skema 6 Her kan andre parametre inddrages og ses i lyset af funktionalitet. Eksempelvis: hvordan kommunikeres funktionen? Typisk et emne som en elev har formuleret (eksamensform a) Eksaminator kan her være nødt til at pejle hvad eleven præcis har tænkt sig. Utzon undervisning. I teori kan der måske laves en forbindelse mellem Utzon og eksaminandens forskellige projekter. Faren er do at fokus flyttes til Utzon og fra projekterne. Eksamensprocedure a) Præsentationsopgave med 48 timer forberedelse Eksamensproceduren er, at de enkelte eksaminander tilkendegiver et emne eller tema, som de vil præsentere. Emnet eller temaet skal godkendes af eksaminator. Læreplanen foreskriver ikke et fastlagt tidspunkt for, hvornår eksaminanden og eksaminator skal være blevet enige om emnet eller temaet, men eksaminator må naturligvis have tid nok til at formulere opgaverne. De fleste eksaminatorer vil med henblik på årskaraktervurdering bruge tid i den afsluttende del af undervisningsforløbet til individuelle gennemgange af eksaminandernes portfolio, så i den sammenhæng er det oplagt, at eksaminanden og eksaminator afgrænser det område inden for hvilket, præsentationsopgaven skal stilles. Det ligger i designundervisningens natur, at processen ikke ophører heller ikke fordi der er eksamen. I forberedelsestiden er eksaminanden derfor velkommen til at tilføje elementer, undersøge sager nærmere osv. og inddrage dette i eksaminandens præsentation. Præsentationen Selve præsentationen kan udformes på mange forskellige måder. Eksaminanden kan lave en digital præsentation, en lille udstilling eller lignende, men eksaminanden må sikre sig, at det valgte udstyr og øvrige faciliteter er til rådighed. For alle eventualiteters skyld, kan det anbefales, at eksaminanden har en alternativ plan parat, og at vedkommende er i besiddelse af en drejebog til forløbet samt en udprintet version af sin digitale præsentation. I forberedelsestiden bør skolens faciliteter i videst muligt omfang være til rådighed for eksaminanderne. eksamensform b) Eksamensopgave med 1 timer forberedelse Foregår ved almindelig lodtrækning. Se eksamensbekendtgørelse for detaljer. Karakterskala I skemaet herunder beskrives vejledende, hvordan nogle af karaktererne (12, 7 og 2) opfattes i designeksamen på C (grå) og på B-niveau. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 17

18 Husk at der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Design C-niveau 12 Eksaminanden kan formidle de forskellige aspekter af en designproces baseret på et hovedgreb, design-løsning og designanalyse på tværs af disciplinerne og analytiske parametre både mundtlig og ved hjælp af velvalgte visuelle eksempler. Eksaminanden kan gøre dette fagligt reflekteret i forhold til egne og andres projekter. Eksaminanden kan inddrage designhistoriske elementer logisk i opgavens besvarelse. Eksaminanden inddrager viden fra andre fag. 7 Eksaminanden kan formidle designprocessen i store træk med en fornemmelse for projekternes hoved-greb. Eksaminanden formidler forskellige aspekter af designproces, designløsning og analyse, men integrerer disse ikke overbevisende. Eksaminanden udnytter ikke den mundtlige fremstilling og den visuelle præsentation til fulde. Eksaminanden behandler andre og egne eksempler samt designhistoriske elementer, uden dog at integrere disse fuldstændig i opgavebesvarelsen. 02 Eksaminanden koncentrerer sig på nogle enkeltdele i besvarelsen indenfor kernestoffet og de faglige mål, som dog besvares korrekt. Eksaminanden besvarer ud fra fornemmelser for design og design-processen og reflekterer kun lidt over disse fornemmelser. Eksaminanden har svært ved at vise alternative løsninger, men kan dog forsvare en bestemt designløsning. Design B-niveau På grundlag af særdeles velvalgte eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for udviklingen og anvendelsen af et hovedgreb, baseret på en briefing i en gennemført design-proces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra forskellige analytiske parametre, som eksaminanden integrerer i en vurderende eller perspektiverne helhed på tværs af designdisciplinerne. Eksaminanden inddrager design-historiske elementer logisk i besvarelsen. Eksaminanden forstår og anvender fagterminologi fra den anvendte faglige litteratur. Eksaminanden inddrager viden fra andre fag. På grundlag af velvalgte eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for nogle aspekter af en gennemført designproces og i denne forbindelse anvendelsen af et hovedgreb, baseret på en briefing. Eksaminanden viser og forklarer i hvert tilfælde valg og fravalg i en designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra forskellige analytiske parametre, som eksaminanden behandler på tværs af designdisciplinerne uden dog at integrere elementerne fuldstændigt. På grundlag af eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for nogle aspekter af en gennemført designproces. Hoved-grebet står dog ikke klart. Eksaminanden kan dog vise og reflektere over valg og fravalg i en designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra få analytiske parametre, som eksaminanden behandler indenfor projektets designdisciplin. Enkeltdelene behandles korrekt. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 design B 18

Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Design B Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Design C Anders Baunbæk

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015 Institution Fag og niveau Lærer(e) Teknisk Gymnasium, Esbjerg Design B Dorthe Søndergaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejle Handelsskole HHX Design C CRA HH3A-KOM

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design B Mette Maria

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk,

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk, Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2013/2014, 2014/2015 Institution: Uddannelse: Herning HF og VUC HF-kreativ Fag og niveau: Design B Lærer(e):

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Bornholm HTX/HHX Design C Christina Huth

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Linda Bendiks Hasselström (LB)

Linda Bendiks Hasselström (LB) Kære selvstuderende i: Design C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 8-16 På mailadressen: LB@kvuc.dk Med venlig hilsen Linda Bendiks

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 14/ juni 15 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 Design C Mette

Læs mere

Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007

Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Design C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Madspild, bæredygtigt design/innovation designprocessen Kommunikation og produktdesign Tværfagligt: Young Enterprice innovation og design

Madspild, bæredygtigt design/innovation designprocessen Kommunikation og produktdesign Tværfagligt: Young Enterprice innovation og design Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2012/2013, 2013/2014 Institution: Uddannelse: Herning HF og VUC HF-kreativ Fag og niveau: Design B Lærer(e):

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design C Jeannette Mørdrup 14desc1

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4

Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 1 Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Eksamensreglement 2014

Eksamensreglement 2014 Eksamensreglement 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Regelgrundlag... 2 Tilsynsførende... 2 Materialer... 3 Udeblivelse/forsinket fremmøde... 3 Snyd... 3 Forstyrrelse... 3 Eksamensadfærd...

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere