Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi

Transkript

1 L Æ R E R V E J L E D N I N G Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Undervisningsmaterialer til IEAT... 4 Hvad er IEAT?... 5 IEATs formål... 5 IEAT er et forskningsbaseret, kort og let tilgængeligt undervisningsforløb... 5 IEAT integrerer sundhed i dansk og natur/teknologi... 5 Principper for IEAT... 5 IEAT er elevinvolverende... 5 Dialog er en væsentlig læringsdynamik i IEAT... 6 Et bredt mad- og måltidsbegreb... 6 Målstyret undervisning... 6 IEAT er formålstilpasset... 6 Undervisningsdifferentiering... 8 Inklusion... 8 Fremgangsmåde kort fortalt Måleugen IEAT mad- og måltidslogbogen Dansk og natur/teknologi ugen... 9 Forslag til gennemførelse/undervisningsaktiviteter Introduktion til måleugen Introduktion til IEAT mad- og måltidslogbogen Natur/teknologiundervisning Lektionsplan for lektion De officielle Kostråd Danskundervisning Lektionsplan for lektion Min og klassens IEAT uge Lektionsplan for lektion tekster og film Lektionsplan for 6. lektion Klassens måltidsråd Forslag til evaluering Natur/teknologi lektion Dansk Udfyldelse af logbogen samt lektion Evaluering af lektion Evaluering af 6. lektion Bilagsoversigt

3 Introduktion IEAT er et undervisningsforløb, der kombinerer dansk, natur/teknologi og det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Forløbet er tilpasset elever i klasse og indgår som en del af udviklings- og forskningsprojektet We Act! Sammen om sundhed. Formålet er at udvikle elevernes forståelse af, hvad sunde og gode mad- og måltidsvaner i skolen er samt evne til at kommunikere om dette, såvel skriftligt som mundtligt. IEAT tager udgangspunkt i et bredt og positivt sundheds- og mad- og måltidsbegreb. Hermed menes, at udgangspunktet både afspejler et fokus på, hvad der ernæringsmæssigt er sund og mindre sund mad, men ligeledes hvad der er karakteristisk for et godt måltid, samt hvilke sociale og kulturelle faktorer, som påvirker vores madkultur. Eleverne skal som første trin i IEAT føre logbog i en uge over deres mad og måltider i skoletiden. Derefter arbejder eleverne med deres registreringer i logbogen, de reflekterer over deres egne madog måltidsmønstre, klassens mønstre og hvad der har betydning for disse mønstre. Da den mad eleverne spiser i skolen oftest kommer fra hjemmet, vil der i undervisningsmaterialet være fokus på, at eleverne får en dialog med deres forældre om mad og måltider. Fx vil eleverne undervejs i forløbet udarbejde deres egen personlige pjece til deres forældre, med udgangspunkt i en fortrykt skabelon. Desuden vil der være nogle hjemmeopgaver, som ligger op til, at eleverne får en dialog med deres forældre om forskellige områder, der har med mad og måltider at gøre. Det er en god ide at læse denne vejledning og se materialet igennem, inden I starter forløbet. DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Risikovurdering og Ernæring og Steno Sundhedsfremmeforskning Januar

4 Undervisningsmaterialer til IEAT IEAT består af følgende: IEAT lærervejledning IEAT mad- og måltidslogbog (en til hver elev) IEAT opgavesæt (en til hver elev) IEAT pjece Min mad og mine måltider i skolen (en til hver elev) Plakat: De officielle Kostråd Pjece: De officielle Kostråd (en til hver elev) 4

5 Hvad er IEAT? IEATs formål IEAT er et undervisningsmateriale, der integrerer sundhedspædagogik i fagene dansk og natur/teknologi. Formålet er at udvikle elevernes forståelse for sunde og gode mad- og måltidsvaner i hverdagen, samt at udvikle elevernes forståelse af og evner til at kommunikere, argumentere og formidle viden om mad og måltider, så de bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed. IEAT er et forskningsbaseret, kort og let tilgængeligt undervisningsforløb IEAT er udviklet af en gruppe forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Steno Sundhedsfremmeforskning. IEAT forløber over 2 uger med en efterfølgende visionsfase, der varer 1-2 uger. I den første uge indsamles data over elevernes mad- og måltidsvaner. I den anden uge bruges ca. 8 lektioner på undervisning i dansk og natur/teknologi. IEAT integrerer sundhed i dansk og natur/teknologi IEAT er god dansk og natur/teknologiundervisning samtidig med, at det udvikler elevernes sundhedskompetencer. I IEAT kommer eleverne til at øve sig i at kommunikere om mad og måltider både skriftligt og mundtligt. Gennem arbejdet med at kommunikere, argumentere og formidle budskaber om mad og måltider udvikler eleverne en større forståelse for, hvordan sundere mad og bedre måltider kan opnås, mens de er i skole. IEAT understøtter det tværfaglige arbejde samt kombinationen af teoretisk og praktisk viden i undervisningen. Principper for IEAT IEAT er elevinvolverende IEAT er baseret på elevernes egen indsamling af data og handler om elevernes egen hverdagspraksis, hvad angår mad og måltider. Elevernes engagement er den vigtigste betingelse for læring. Interessen for IEAT skabes ved, at eleverne selv indsamler data. I modsætning til megen anden undervisning er det eleverne selv, det handler om i nogle af de opgaver, de skal reflektere over og løse. Derfor er det vigtigt løbende at italesætte for eleverne, at det er dem selv og deres skolehverdag, de arbejder med. Udover elevernes egen dataindsamling vil der i IEAT blive inddraget materialer/tekster med det formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der kan have betydning for mad og måltider som supplement til dem, de selv finder frem til i løbet af arbejdet med at udfylde IEAT mad- og måltidslogbogen. 5

6 Dialog er en væsentlig læringsdynamik i IEAT For at Jeres arbejde med IEAT skal realisere læringspotentialerne, er det afgørende, at dialoger om mad og måltider kommer til at fylde meget i timerne. Det er vigtigt at eleverne deltager i en dialog om resultaterne og kan komme med ideer, når de forskellige øvelser gennemgås. Et bredt mad- og måltidsbegreb I IEAT er der fokus på, hvad sund mad er hovedsageligt med fokus på fødevareniveau og eksemplificeret ved De officielle Kostråd. Derudover er der fokus på måltidet - både sociale og kulturelle aspekter, og desuden hvordan livsstil og levevilkår spiller ind på mad og måltider. Der tænkes således ikke kun på, hvad sund mad er hvad den indeholder, og hvordan den smager, men også på sociale og kulturelle faktorer samt rammerne for måltidet, og hvad der har betydning for om et måltid opleves som positivt eller det modsatte. IEAT opgavesættet indeholder nogle tekster (uddrag fra Pippi Langstrømpe, uddrag fra Harry Potter de vises sten samt eventyret Den lille pige med svovlstikkerne ). Desuden indgår nogle filmklip ( Anton min hemmelige ven og Te-tid ). Teksterne og filmklippene skal danne udgangspunkt for diskussioner af, hvad der er afgørende for mad- og måltidskulturer, samt hvordan henholdsvis livsstil og levevilkår spiller ind på vores mad- og måltidsvaner. Målstyret undervisning IEAT er formålstilpasset Undervisningsforløbet er udviklet, så det er tilpasset folkeskolens nye rammer og krav. Fx dækker forløbet flere fag, tilgodeser flere læringsmål og bygger på elevinddragelse og varieret undervisning. IEAT er tilpasset kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for undervisningen i dansk samt natur/teknologi foruden læringsmål for sundhedsundervisningen i det obligatoriske emne sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab. Desuden er der i materialet givet forslag til tegn på læring. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i følgende eksempler på mål for 6. klasse, se tabel på næste side. 6

7 Forslag til læringsmål for IEAT Emne/ fag Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Natur/teknologi Dansk Kompetenceområder Sundhed og trivsel Perspektivering Læsning Fremstilling Færdighedsog vidensmålspar Eleven kan vurdere, hvad der fremmer sundhed og trivsel på skolen Eleven har viden om, hvad der fremmer sundhed og trivsel Læringsmål Eleven kan vurdere betydningen af skoledagens struktur i forhold til egen og klassens mad og måltider Tegn på læring Niveau 1 Eleven kan redegøre for egne samt klassens mad- og måltidsmønstre Niveau 2 Eleven kan anvende viden om kostråd til at analysere egne samt klassens mad- og måltidsmønstre og sundhed Niveau 3 Eleven kan diskutere mad- og måltidsmønstres betydning for klassens sundhed og trivsel Eleven kan analysere normer og idealer for sundhed Eleven har viden om normer og idealer for sundhed Eleven kan analysere normer og idealer for mad og måltider i klassen og også generelt Niveau 1 Eleven kan udpege vigtige idealer/traditioner og uskrevne regler i forhold til mad og måltider Niveau 2 Eleven kan anvende viden om "regler"/idealer for mad og måltider og udpege traditioner og uskrevne regler for mad og måltider i klassen Niveau 3 Eleven kan diskutere hvordan "regler" i klassen påvirker sundheden Eleven kan analysere, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår Eleven har viden om samspil mellem sundhed, trivsel og levevilkår Eleven Kan analysere hvilke faktorer der har betydning for mad- og måltidsvaner Niveau 1 Eleven kan redegøre for at flere faktorer har indflydelse på mad- og måltidsvaner Niveau 2 Eleven kan anvende viden om "Det brede sundhedsbegreb" til at forklare egne mad- og måltidsvaner Niveau 3 Eleven kan diskutere hvordan mad- og måltidsvaner kan ændres Eleven kan vurdere enkle kostog motionsråd Eleven har viden om kost- og motionsråd Eleven kan diskutere og præsentere kostråd for klassen, og forklare hvordan et sundt måltid kan sammensættes Niveau 1 Eleven har kendskab til "De officielle Kostråd" Niveau 2 Eleven kan sætte De officielle Kostråd i relation til madpakker og mellemmåltider i skolen Niveau 3 Eleven kan diskutere egne, klassens og sin families kostvaner i forhold til De officielle Kostråd Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven kan sætte tekster i perspektiv til egen viden om mad- og måltidsregler Niveau 1 Eleven kan udpege de vigtige udsagn om mad- og måltidsregler i tekster Niveau 2 Eleven kan redegøre for mad - og måltidsregler i tekster, og relatere dem til klassens måltidsregler- og kulturer Niveau 3 Eleven kan diskutere klassens mad- og måltidsregler og relatere dem til teksters omtale af mad- og måltidsregler Eleven kan fremlægge sit produkt for andre Eleven har viden om modtagerforhold Eleven kan fremlægge viden om kostråd og egne præferencer for et godt måltid i skolen for klassen Niveau 1 Eleven kan forberede et oplæg om kostråd og egne præferencer for et godt måltid for klassen Niveau 2 Eleven kan fremlægge et oplæg om kostråd og egne præferencer for et godt måltid for klassen Niveau 3 Eleven kan fremlægge og perspektivere et oplæg om kostråd og egne præferencer for et godt måltid for klassen 7

8 Undervisningsdifferentiering Eleverne kan møde læringsmålene på differentierede måder. Der gradueres i sværhedsgraden på kriterierne for målopfyldelse (tegn på læring), så eleverne kan nå læringsmålene blot på forskellige niveauer. I IEAT er det muligt at differentiere på organiseringen af undervisningen og de aktiviteter, der sættes i gang for at nå læringsmålet. Fx kan eleverne få udleveret forskellige tekster i dansk (3.-5. lektion), da teksternes sværhedsgrad varierer. Desuden veksles der mellem individuelt arbejde og makkerarbejde, foruden gruppeøvelser og fremlæggelser i plenum. Inklusion Sundhedsprogrammer/-forløb kan i nogle tilfælde komme til at virke ekskluderende for de elever, som fx ikke har den rigtige mad med. For at undgå at nogle elever føler sig ekskluderede eller forkerte, kan læreren pointere det kollektive aspekt, når det handler om mad, måltider og sundhed jf. det brede og positive sundhedsbegreb. På den måde flyttes fokus fra det individuelle barn og livstilen til, at løsninger skal findes på det kollektive plan. Dette aspekt bliver understøttet i visionsværkstedet og i handlings- og forandringsfasen, hvor eleverne arbejder med at finde fælles ideer og visioner og herefter arbejder kollektivt med prøvehandlinger, hvorved de får fælles erfaringer med handling. På den måde bliver fokus ikke på, at det er den enkelte, der skal ændre livsstil, men derimod gruppen og klassen som i fællesskab skal sætte handlinger i gang for derved at skabe forandringer og læringsmæssigt opnå erfaringer. 8

9 Fremgangsmåde kort fortalt Hvordan kommer jeg i gang? 1. Måleugen IEAT mad- og måltidslogbogen Hver elev får udleveret sin egen IEAT mad- og måltidslogbog. I IEAT mad- og måltidslogbogen noterer eleverne oplysninger om den mad, de spiser i skoletiden, og hvordan de oplever måltiderne/spisepauserne. Logbogen skaber således mulighed for, at eleverne kan reflektere over den mad, de spiser og ligeledes måltidssituationen i skolen, samt hvad de synes er godt/mindre godt. Eleverne registrerer oplysninger om mad og måltider i 5 skoledage, mandag til fredag. Udfyldelse af IEAT mad- og måltidslogbogen kan foregå på forskellig måde. Enten kan den udfyldes uden for undervisningen, altså som en hjemmeopgave. Logbogen kan udfyldes i undervisningen i dansktimerne eller i de første 5 minutter af den time, der ligger efter spisefrikvarteret, eller i den understøttende undervisning. Det er muligt, at nogle vil have brug for støtte fra læreren eller andre klassekammerater til at udfylde IEAT mad- og måltidslogbogen, derfor kan det være en god ide, at der den første dag afsættes lidt mere tid til at få udfyldt IEAT mad- og måltidslogbogen. 2. Dansk og natur/teknologi ugen I ugen efter, at eleverne har udfyldt IEAT mad- og måltidslogbogen arbejdes med IEAT opgavesættet og den fortrykte IEAT pjece i alle klassens dansk og natur/teknologitimer. Data fra den udfyldte logbog inddrages i opgavesættet og ligeledes som udgangspunkt for at udfylde pjecen. Hver elev får udleveret: IEAT opgavesæt Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi Pjece: De officielle Kostråd Fortrykt IEAT pjece Min mad og mine måltider i skolen. IEAT opgavesættet indeholder forskellige typer af opgaver. Der vil være opgaver, som eleverne skal svare på enten alene eller i grupper. Der er nogle opgaver, hvortil der skal læses tekster eller ses filmklip. Der er ligeledes nogle hjemmeopgaver, der gerne skal følges op på i den efterfølgende lektion. Til nogle af hjemmeopgaverne er det muligt, at downloade Healthy Kids app en, som kan bruges som udgangspunkt for en snak med forældre/voksne i hjemmet. Nogle af opgaverne i opgavesættet skal løses ved at udfylde sider i den fortrykte pjece. Formålet med pjecen er at viderebringe nogle af de budskaber og/eller erfaringer, som eleverne opnår i forbindelse med IEATforløbet, til forældrene. I de fleste klasser vil der være materiale nok til at arbejde i 8 lektioner (6 dansktimer og 2 natur/teknologitimer). Det er meget muligt, at nogle klasser vil kunne bruge flere lektioner på gennemgangen af opgaverne. Fx er det muligt at bruge flere natur/teknologitimer til arbejdet med kostrådene, hvis dette ønskes. 9

10 Forslag til gennemførelse/undervisningsaktiviteter Undervisningsforløbet består af en introduktion til IEAT mad- og måltidslogbogen (1 lektion) samt 8 lektioner fordelt på 6 dansk timer og 2 natur/teknologi timer. Det kan være en god ide at starte med at have fokus på maden og dernæst arbejde med måltidet. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at de to timer i natur/teknologi ligger i starten af forløbet, da der i disse timer er fokus på De officielle Kostråd, og dermed maden. Introduktion til måleugen Introduktion til IEAT mad- og måltidslogbogen Formål Eleverne skal opnå en indsigt i deres mad- og måltidsvaner i skolen på baggrund af indsamling af egne data for, hvad og hvordan de spiser i skoletiden. Lektion Intro (1 lektion) Undervisningsaktiviteter Lærer Elever - Hvad gør læreren? - Hvad gør eleverne? Introduktion af forløbet i sin helhed, herunder de overordnede læringsmål. Læreren taler med eleverne om, hvorfor de skal udfylde logbogen. IEAT mad- og måltidslogbogen Læreren introducerer eleverne til, hvorledes de skal udfylde IEAT mad- og måltidslogbogen Afslutning Læreren opsummerer afslutningsvist, hvordan arbejdet med logbogen skal foregå, skal det foregå som: Hjemmearbejde Udfyldes lige efter spisefrikvarteret I den understøttende undervisning Andet IEAT mad- og måltidslogbogen Efter lærerens introduktion af forløbet kan eleverne stille uddybende spørgsmål, hvorefter de forsøger at udfylde logbogen for den første dag. De kan tale med deres makker om eventuelle spørgsmål og ellers kan læreren også supervisere. Afslutning Eleverne beslutter sammen med læreren hvornår på dagen, det er bedst at udfylde logbogen (alle gør det på samme tidspunkt) 10

11 Natur/teknologiundervisning Lektionsplan for lektion De officielle Kostråd (Side 5-14 i opgavesættet) De officielle kostråd har Fødevarestyrelsen udarbejdet for at give danskerne mulighed for at leve sundere. Når man følger de officielle kostråd vil kroppen få dækket behovet for vitaminer og mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens det bliver nemmere at holde en sund vægt. Livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft kan også herved forebygges. Kostrådene er en rettesnor til at få balance i det, der spises og drikkes i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau (for flere detaljer se bilag 1). Formål Eleverne skal kunne redegøre for De officielle Kostråd. De skal kunne diskutere og præsentere kostråd for klassen og forklare, hvad der karakteriserer et sundt måltid/en sund madpakke. Lektion lektion Undervisningsaktiviteter Lærer Elever - Hvad gør læreren? - Hvad gør eleverne? Eleverne bliver præsenteret for formålet med lektion Læreren viser eleverne plakaten med De officielle Kostråd og udleverer pjecen om De officielle Kostråd til eleverne. Læreren nævner de 10 kostråd. Læreren inddeler eleverne i grupper på ca. 4, og hver gruppe skal arbejde med 2 af kostrådene. Alle kostråd skal dækkes. Læreren indleder klassens fremlæggelse af kostrådene med at fortælle, at eleverne undervejs kan tage noter af, hvad de mener, er de vigtigste ting ved kostrådene og det madpakkeråd, der bliver foreslået (opgavesættet side 8-12). Eleverne arbejder i grupper og bruger pjecen De officielle Kostråd og evt. internettet til at indsamle viden om de kostråd, de skal arbejde med. I opgavesættet på side 6-7 fremgår nogle spørgsmål til hvert kostråd. Grupperne skal besvare spørgsmål for de kostråd, de har valgt/fået tildelt. Grupperne skal efterfølgende præsentere de 10 kostråd for hinanden hvor de fremhæver de vigtigste ting ved kostrådet, og hvordan kostrådet kunne omsættes til et madpakkeråd. Hvis flere grupper har det samme kostråd, starter den ene gruppe, og derefter kan den anden gruppe supplere. Resten af klassen lytter og tager noter imens. Efter præsentationen samles op på, hvad eleverne mener, de vigtigste ting er ved kostrådene, og om eleverne mener, at det 11

12 1.-2. lektion foreslåede madpakkeråd kan bruges. Lærer - Hvad gør læreren? Læreren styrer og faciliterer denne diskussion og stiller kritiske spørgsmål. Madpakkeråd Hvis det er muligt, kan der i billedkunst arbejdes med de madpakkeråd, eleverne finder på ud fra arbejdet med kostrådene. Grupperne kan lave plancher eller anden visuel fremstilling over hver af deres 2 madpakkeråd. Plancherne hænges op i klassen. Pjece Læreren introducerer eleverne til opgaver i pjecen, som fremgår på side 13 i opgavesættet. Hjemmeopgaver Afslutningsvist fortæller læreren om hjemmeopgaverne på side 14 i opgavesættet, hvor formålet er at skabe dialog med forældrene omkring kostrådene. (Det kan være en god ide, at forældrene downloader Healthy Kids app en, da der her står noget om kostråd og madpakkeråd. De har fået information om dette i forældrebrevet). Læreren samler op på hjemmeopgaverne i næste lektion Elever - Hvad gør eleverne? Madpakkeråd Eleverne arbejder med at illustrere, hvordan kostrådene kan omsættes til madpakkeråd ved at udarbejde plancher eller anden visuel fremstilling. Pjece Eleverne udfylder side 4-8 i pjecen. Hjemmeopgaver Eleverne taler med forældrene om spørgsmålene derhjemme Supplerende bemærkninger Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med De officielle Kostråd, er det hensigtsmæssigt at bruge 4 lektioner på ovenstående, således at der er 3 lektioner til arbejdet med kostrådene og 1 lektion til arbejdet med pjecen og introduktion til hjemmeopgaverne. Der skal desuden samles op på hjemmeopgaverne, som eleverne har talt med deres forældre om. 12

13 Danskundervisning Lektionsplan for lektion Min og klassens IEAT uge (Side 3-4 i opgavesættet) Formål Eleverne skal opnå en indsigt i, hvad de og klassen spiser i skolen, og ud fra det kunne vurdere muligheder for at forbedre kostvaner - både individuelt og kollektivt. Lektion lektion Lærer - Hvad gør læreren? Eleverne bliver præsenteret for formålet med lektion Undervisningsaktiviteter Elever - Hvad gør eleverne? Min IEAT uge mad og måltider Hver elev samler op på sin registrering i IEAT mad- og måltidslogbogen (side i logbogen) Klassens IEAT uge skema Læreren har printet Klassens IEAT skemaer ud (måltider, frugt og grøntsager og fisk), bilag 2. De hænges op, og læreren introducerer eleverne til skemaerne Klassens IEAT uge skema Eleverne sætter streger i de ophængte skemaer, der stemmer overens med deres registreringer Læreren tæller efterfølgende elevernes markeringer op og skriver tallet enten i de samme skemaer eller i 3 nye Eleverne løser opgaverne på side 4 i opgavesættet. De taler først med deres sidemakker og noterer deres svar i opgavesættet. Efterfølgende tages spørgsmålene op i plenum Læreren styrer og faciliterer den opsummerende diskussion, hvor eleverne diskuterer antallet af måltider i skolen og problematikken om fiskeindtag. Hvis der er tid, kan der stilles uddybende spørgsmål til klassens frugt og grøntsagsindtag, fx: Spiser I frugt og grønt til alle Jeres måltider? Er der nogen dage, I spiser mere frugt og grønt end andre dage? Hvad tror I årsagen er til det? 13

14 Lektionsplan for lektion tekster og film (Side i opgavesættet) Et af kerneprincipperne i We Act sammen om sundhed er, at vi arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb, som betyder at sundhed ikke kun har fokus på ernæringsrigtig kost og motion, men skal ses i et bredere perspektiv, som også omfatter arvelige faktorer, trivsel, sundhedskompetencer, og at sundhed skal ses i samspil med livsstil og levevilkår, se evt. bilag 3. I disse lektioner skal arbejdes med tekster og filmklip, der har fokus på faktorer, der er afgørende for mad- og måltidskulturer, samt hvordan henholdsvis livsstil og levevilkår spiller ind på vores mad- og måltidsvaner. Formål Eleverne skal opnå en bred forståelse for mad og måltider. Eleverne skal opnå forståelse for maden og måltidets mange traditioner og uskrevne regler og normer, og at disse kan variere afhængig af fx arena, land, kultur mm. Desuden skal eleverne opnå forståelse for, at mange faktorer har indflydelse på mad- og måltidsvaner, herunder livsstil og levevilkår. Lektion lektion Undervisningsaktiviteter Lærer Elever - Hvad gør læreren? - Hvad gør eleverne? Eleverne bliver præsenteret for formålet med lektion Læreren introducerer til det brede madog måltidsbegreb. Mad er ikke kun ernæringsrigtig kost, der lever op til kostrådene, et positivt mad- og måltidsbegreb handler eksempelvis også om den trivsel der er forbundet med at være social og spise sammen. Derudover er det ikke kun livsstilen, der påvirker, hvad vi spiser og hvordan. Der er således mange faktorer i omgivelserne, der har betydning for om et givent måltid opleves som positivt og indbydende. Brug evt. modellen: Et bredt og positivt sundhedsbegreb We Act sammen om sundhed, som fremgår af bilag 3. 14

15 3.-5. lektion Lærer - Hvad gør læreren? Tekster og film Eleverne introduceres til, at de skal arbejde med tekster og film, der alle handler om mad, ikke nødvendigvis sund mad, men noget der har med mad og måltider at gøre. Pippi går til kaffeslabberas - tekst Læreren introducerer til tematisering Læreren styrer og faciliterer dialogen og diskussionen af spørgsmålene til Pippiteksten Anton min hemmelige ven filmklip Læreren viser filmklippet til eleverne. Læreren introducerer eleverne til, at de skal tage noter undervejs. Læreren beder børnene tale med sidemakkeren om spørgsmålene til filmklippet - side 25 i opgavesættet Læreren samler op på spørgsmålene og stiller evt. uddybende spørgsmål eller spørgsmål som: Er der en sammenhæng til Pippi-teksten (regler der bliver brudt) Harry Potter og de vises sten Læreren introducerer til øvelsen med tidslinjen, der skal udfyldes i forlængelse af, at eleverne har læst teksten (side 32 i opgavesættet) Te-tid, på kanten af Sahara Læreren fortæller, at filmen handler om en kultur, hvor de har et særligt ritual. Tal om, hvad et ritual er. Er der ritualer i de andre tekster (Harry Potter)? Fortæl eleverne, at de skal se noget om tuaregernes ritual, og de skal notere 4 stadier for dette ritual. Elever - Hvad gør eleverne? Pippi går til kaffeslabberas (Side 16 i opgavesættet) Eleverne læser teksten og skal undervejs sætte streg under teksten de steder, hvor Pippi bryder reglerne. Efterfølgende arbejder eleverne i mindre grupper med at diskutere og besvare spørgsmålene til Pippi-teksten (side 24 i opgavesættet) Anton min hemmelige ven filmklip (Side 25 i opgavesættet) Mens eleverne ser filmklippet, kan de tage noter af, hvad Sebastian spiser. Eleverne taler med deres sidemakker om spørgsmålene før de tages op i plenum. Harry Potter og de vises sten (Side 26 i opgavesættet) Eleverne læser teksten og arbejder i grupper med at udfylde en tidslinje for at få overblik over testens struktur og indhold Te-tid, på kanten af Sahara Eleverne noterer undervejs, hvad runderne for tuaregernes te-ritual hedder på side 33 i opgavesættet. 15

16 3.-5. lektion Lærer - Hvad gør læreren? 1. Døden (bitter og stærk) 2. Kærlighed (mere sukker end 1) 3. Livet (endnu sødere) 4. Mali (fordi livet er smukt i Mali) (endnu sødere til børnene) Filmen vises Den lille pige med svovlstikkerne Læreren laver en opsamling på teksten og perspektiverer teksten i forhold til, at levevilkår kan spille ind på vores madvaner Elever - Hvad gør eleverne? Den lille pige med svovlstikkerne (Side 34 i opgavesættet) Eleverne læser teksten og samler op på teksten ved i grupper at besvare spørgsmålene på side 36 i opgavesættet IEAT tekster og film: Af tabel 1 fremgår en oversigt over de tekster og filmklip, der indgår i IEAT. Det er tekster og film, der på forskellig vis handler om mad og særligt måltider. Der er ligeledes angivet et overordnet emne for hver tekst/film. Tabel 1: Oversigt over tekster og filmklip Forfatter Titel på bog/tekst Emne Tekster H. C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne (Den lille pige drømmer blandt andet om den dejlige mad, der spises i husene omkring hende) Astrid Lindgren Pippi Langstrømpe Pippi går til kaffeslabberas (Pippi inviteres til kaffeselskab og byens fine damer prøver at lære hende gode manerer) J. K. Rowling Harry Potter og de vises sten (Start på skoleåret festmiddag på Hogwarts. Der trylles en fantastisk middag frem på bordet) Videoklip DR s Børne TV med Sebastian Klejn Danidas Verdensfilm Produceret af Smidt og Mikkelsen Anton min hemmelige ven (Sebastian Klejn Smører ulækre madder til sin hemmelige ven) (mellem 3:10-9:26) Te-tid på kanten af Sahara (Film om tuaregernes vigtige teritualer. Tebrygning og tedrikning er som selve livet) kanten-af-sahara-film Ulighed og mad (levevilkårenes indflydelse) Regler for måltider Det utopiske måltid Regler for mad/danske madvaner Madkultur i andre lande 16

17 Teksterne kan bruges på forskellig måde. I forslaget til lektionsplanen er der lagt op til, at alle elever læser alle tekster og laver øvelserne til alle teksterne. En anden fremgangsmåde kunne være at dele eleverne ind i 3 grupper, hvor hver gruppe læser én tekst og herefter i plenum fremlægger, hvad teksten handler om og deres svar på de spørgsmål, der hører til teksten. Alternativt kan teksterne læses i den understøttende undervisning eller som en del af hjemmearbejdet. Spørgsmålene kan herefter diskuteres i klassen enten i mindre grupper eller i plenum. Teksterne er valgt under hensyntagen til dansk litteraturs kanon (H. C. Andersen) samt den vejledende liste med anbefalinger til folkeskolen, som kan være inspirationskilde til arbejdet med klassikere (Astrid Lindgren) (reference: EMUs hjemmeside). Gennemgangen af teksterne kan suppleres med genrekendskab og forfatterskaber. Lektionsplan for 6. lektion Klassens måltidsråd (Side i opgavesættet) Det gode måltid er mere end den mad, vi spiser det kan være en oplevelse, der skærper sanserne og vækker vores følelser. Måltider samler mennesker, udvikler relationer og styrker vores fællesskaber. Gode måltider er livskvalitet (citat fra Måltidstænketanken). Formål I de foregående lektioner (særligt lektion) er eleverne blevet introduceret til måltidets mange facetter, traditioner og uskrevne regler. Desuden har eleverne ved udfyldelse af logbogen skulle tænke over, hvordan de har oplevet spisesituationen i skolen. Eleverne skal, med udgangspunkt i deres egne registreringer i logbogen og det forløb de har været igennem, vurdere, hvad der har betydning for om et måltid er godt. Her er fokus på alt det, der har betydning for et måltid ud over madens sammensætning og smag. På baggrund af disse erfaringer skal de formulere fælles måltidsråd for klassen Lektion 6. lektion Undervisningsaktiviteter Lærer Elever - Hvad gør læreren? - Hvad gør eleverne? Eleverne bliver præsenteret for formålet med 6. lektion Min IEAT uge måltider - pjece Hvis eleverne er i tvivl kan læreren stille nogle spørgsmål, der kan inspirere: Hvor spiser du? Spiser du med nogle/med hvem spiser du? Hvad laver du mens du spiser? Osv. Øvelse rollespil Hvis det er muligt, kan der fx i den understøttende undervisning, i madkundskab eller idræt arbejdes med rollespil, hvor eleverne skal vise, hvordan et godt og dårligt måltid ville forløbe. Min IEAT uge måltider - pjece Eleverne skal overveje, hvad et godt måltid er for dem individuelt. Eleverne tager udgangspunkt i, hvad de har ført ind i logbogen og arbejder med pjecen side 9, hvor de skal tegne eller beskrive, hvad et godt måltid på skolen er for dem. Øvelse rollespil Eleverne inddeles i grupper på ca. 5-6 i hver gruppe og skal lave et forslag til et rollespil, hvor de viser hvordan et godt og et dårligt måltid forløber. 17

18 6. lektion Lærer - Hvad gør læreren? Klassens måltidsråd Læreren fortæller eleverne, at de nu skal udarbejde måltidsråd for klassen. Læreren fortæller, at eleverne skal diskutere, hvad der er vigtigt for, at et måltid er godt ud over, at maden smager godt. Læreren introducerer mødet på midten. Læreren har printet papiret til mødet på midten ud til grupperne, se bilag 4. (Øvelsen fungerer bedst i grupper på 4 elever, men 3-5 elever er dog muligt. Mødet på midten giver mulighed for, at gruppen kommer frem til forslag, som alle er enige om. Fordelen ved denne struktur er, at alle elever i gruppen skal overveje, hvad de selv mener, inden der diskuteres i gruppen). Læreren styrer og faciliterer elevernes diskussion og opsamling på fælles måltidsråd for klassen. En afstemning kan evt. bruges til at beslutte, hvilke af de foreslåede måltidsråd, der skal indgå i klassens fælles måltidsråd. Læreren printer arket Klassens måltidsråd, se bilag 5 Elever - Hvad gør eleverne? Klassens måltidsråd (Side 37 i opgavesættet) Eleverne inddeles i grupper på ca. 4 På midten af bordet lægges møde på midten -papiret. Papiret er inddelt i fire felter og et midterfelt. Der er et felt til hver elev, hvori den enkelte elev skal skrive, hvad han/hun synes/hvilke forslag han/hun har til spørgsmålet. Hver elev skriver alle sine forslag/ideer i det hjørne han/hun har til rådighed Eleverne får en tidsramme fx 3 minutter. Når den afsatte tid er gået skal hver elev på skift fremlægge sine synspunkter for gruppen. Herefter skal gruppen sammen finde 3-5 punkter, som de er enige om og skrive dem ind i midterfeltet. Herefter fremlægger hver gruppe deres 3-5 punkter for klassen. Herefter skal klassen blive enige om hvilke måltidsråd de ønsker for klassen og skrive dem på arket Klassens måltidsråd Eleverne noterer ligeledes klassens fælles måltidsråd på side 10 i pjecen Supplerende bemærkninger I den efterfølgende lektion er det en god ide at få samlet op på, om eleverne har vist pjecen til deres forældre eller andre voksne og evt. hvilken tilbagemelding, de fik fra forældrene. 18

19 Forslag til evaluering På baggrund af de opstillede læringsmål, som fremgår på side 7, samt de specifikke mål for lektionerne kan nedenstående spørgsmål og test anvendes som evaluering. Natur/teknologi lektion Eleverne udfylder kostrådsquizzen. Dette kan evt. gøres som en før og eftertest. Kostrådsquiz uden svar fremgår af bilag 6. Udover at udfylde kostrådsquizzen kan læreren evaluere undervisningen om De officielle Kostråd i forbindelse med elevernes fremlæggelse af vigtige ting om kostrådene. Dansk Udfyldelse af logbogen samt lektion Logbogen fungerer som et selvevaluerende redskab. Læreren kan se, om eleverne har været i stand til at udfylde logbogen, herunder om de har været i stand til at lave opsummeringen på side Læreren kan endvidere vurdere om elevernes resultater fra logbogen inddrages i de fælles diskussioner på klasseniveau om elevernes mad- og måltidsvaner. Evaluering af lektion Tag udgangspunkt i modellen for det brede sundhedsbegreb, bilag 3. Eleverne skal nu forklare hvilke faktorer, der i de 3 tekster og 2 filmklip spiller ind på maden og/eller måltiderne i de pågældende tekster og filmklip. Evaluering af 6. lektion Læreren kan vurdere om hver gruppe kommer frem til 3-5 måltidsråd. På papiret Mødet på midten vil hver enkelt elevs overvejelser om det gode måltid i skolen fremgå. Læreren kan vurdere om eleverne får argumenteret for deres synspunkter for gode måltider, og om de i den forbindelse bruger noget af den erhvervede viden om måltider og også refleksioner fra deres logbog. Produktet i form af Klassens måltidsråd er også et dokument, som kan indgå i evalueringen foruden den diskussion, der leder op til, at eleverne bliver enige om klassens måltidsråd. 19

20 (Reference: Fødevarestyrelsen) 20 20

21 Bilagsoversigt Bilag 1: De officielle Kostråd Bilag 2: Klassens IEAT uge - skemaer Bilag 3: Et bredt og positivt sundhedsbegreb We Act sammen om sundhed Bilag 4: Mødet på midten Bilag 5: Klassens måltidsråd Bilag 6: Kostrådsquizzen 21

22 Bilag 1 De officielle Kostråd De officielle kostråd har Fødevarestyrelsen udarbejdet for at give danskerne mulighed for at leve sundere. Når man følger de officielle kostråd vil ens krop få dækket behovet for vitaminer og mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens det bliver lettere at holde en sund vægt. Man forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. Kostrådene er en rettesnor til at få balance i det, man spiser og drikker i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. Fokus på måltider, frugt og grønt og fisk Det kan være komplekst at få overblik over alle kostråd og ligeledes efterleve disse. Derfor er der i den fortrykte pjece fokus på, at skolebørnene får indblik i deres måltidsmønster mens de er i skole og desuden om der er balance i måltiderne. Desuden spiser danske børn for lidt frugt og grønt, så i materialet er der ligeledes fokus på kostrådet om frugt og grønt. Foruden kostrådet om fisk, da det er nødvendigt at spise fisk til frokost, hvis man skal nå op på de anbefalede mængder. De øvrige kostråd er også præsenteret i materialet, men fokus er på de 3 nævnte. Måltider i skoletiden Det afgørende for om en madpakke er sund, er hvorvidt de rette fødevarer (grøntsager/frugt, brød/pasta/ris/kartofler, kød/fisk og fedtstoffer) er til stede i de rette mængder. Derved sikres en vis mængde energi og desuden en god balance mellem fedt, kulhydrat og protein i måltidet. Eleverne bliver præsenteret for nogle værktøjer som kan anvendes til at sammensætte en god madpakke/et godt måltid. Figur: Værktøjer til at sammensætte en god madpakke: Gi madpakken en hånd og Ytallerkenen 22

23 Udover frokosten er det en god ide at barnet spiser et formiddagsmellemmåltid. De dage, hvor barnet er i skole længere end til kl. 14, vil det også være hensigtsmæssigt, at barnet får et mindre mellemmåltid om eftermiddagen i skoletiden (omkring kl. 14). Mellemmåltiderne bruges til at stille den lille sult og sikre, at hjernen har energi nok, således at vi ikke bliver trætte om formiddagen og eftermiddagen. Børn har særlig brug for mellemmåltider i løbet af dagen, da de ikke i samme grad som voksne spiser store portioner til hovedmåltiderne. Frugt og grønt Grøntsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, man skal bruge for at holde kroppen sund. De indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grøntsager indeholder mange kostfibre. En grøntsag er grov når dens fiberindhold er mellem 2-6 g fibre pr. 100 g (som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner). Mad med et højt indhold af kostfibre mætter godt, fremmer fordøjelsen og er bl.a. med til at forebygge forstoppelse. Undersøgelser har vist, at kostfibre nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og visse kræftformer. Spis 6 om dagen, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, hvilket svarer til ca. 600 g grøntsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grøntsager og gerne mange af de grove grøntsager med højt indhold af kostfibre. 100 g grøntsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Grøntsager kan indgå i alle måltider, og frugt og grøntsager kan desuden spises som mellemmåltid. På den måde når man nemmest op på de 600 g om dagen. Man kan nyde grøntsagerne både rå og tilberedte. De kan bl.a. tilberedes som bagte, kogte, dampede eller stegte. Både friske og frosne grøntsager samt grøntsager på dåse er ernæringsmæssige gode valg. Fisk i madpakken Fisk bidrager med vigtige langkædede fedtsyrer, som er vanskelige at få fra andre fødevarer. Derudover er fisk rige på næringsstoffer som D-vitamin og selen. Børn i alderen år anbefales at spise mellem g fisk om ugen. Og omkring 200 g bør være af de fede fisketyper. Det kan være vanskeligt at nå op på disse mængder, hvis der ikke spises fisk til frokost. Der findes mange forskellige fisk. Alle former for fisk tæller med også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Læs mere Læs mere om kostrådene og de øvrige kostråd i pjecen om de officielle kostråd eller via følgende link: 23

24 24

25 25

26 26

27 Bilag 2 Klassens IEAT uge skema Måltider Hvor mange dage har I spist mad i de forskellige frikvarterer/pauser? frikvarter Spisepausen 2-frikvarter 27

28 Klassens IEAT uge skema Frugt og grøntsager Hvor mange dage har I spist frugt og grøntsager til måltiderne? frikvarter Spisepausen 2-frikvarter 28

29 Klassens IEAT uge skema Fisk Hvor mange dage har I spist fisk til måltiderne? frikvarter Spisepausen 2-frikvarter 29

30 Bilag 3 Et bredt og positivt sundhedsbegreb We Act sammen om sundhed Et af kerneprincipperne i We Act sammen om sundhed er et bredt og positivt sundhedsbegreb. Dette betyder, at sundhed ikke kun har fokus på ernæringsrigtig kost og motion, men skal ses i et bredere perspektiv, som også omfatter arvelige faktorer, trivsel, sundhedskompetencer og at sundhed skal ses i samspil mellem livsstil og levevilkår. Dette er skitseret i nedenstående generelle multifaktorielle årsagsmodel. Den indeholder mange faktorer uden præcis stillingtagen til, hvorledes disse faktorers indbyrdes sammenhæng er. Den er inspireret af Fin Kamper-Jørgensens model. Et bredt og positivt sundhedsbegreb Livsstil Kost, motion, fritidsaktiviteter, holdning til tilværelsen, stress, tobak/alkohol Levevilkår Indkomst, beskæftigelse, erhverv, uddannelse, bolig, familiesituation, fysisk miljø, socialt miljø, trafikforhold Sundhed Skole Sundhedsfremme Individ Gener, alder, kompetencer etc. stil Sundhedsvæsen 30

31 Bilag 4

32 Bilag 5 Klassens måltidsråd Velbekomme! 32

33 Bilag 6 33 (Reference: Fødevarestyrelsen)

34 Marianne Sabinsky Postdoc DTU Fødevareinstituttet Nanna Wurr Stjernkvist Ph.d.-studerende DTU og Steno Sundhedsfremmeforskning Ane Høstgaard Bonde Forsker Steno Sundhedsfremmeforskning Maria-Bruselius Jensen Forsker Steno Sundhedsfremmeforskning