Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:"

Transkript

1 Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side 1/63 I dette notat redegøres overordnet for de fysiske og kemiske forhold i de danske farvande. Præsentationen af emneområdet vil i vid udstrækning være baseret på kort suppleret med en forholdsvis kortfattet tekst. 1. Definitioner og koncepter De danske farvande omfatter dele af Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav, som udgør to af havregionerne i havstrategidirektivet. Det nordøstlige Atlanterhav er opdelt i en række subregioner bl.a. Nordsøen omfattende Kattegat. I dette notat benyttes for de danske farvande en opdeling i Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen inkl. sydlige Øresund. Nordsøen/Skagerrak hører til OSPAR-regionen, Bælthavet/Østersøen hører til HELCOM-regionen, mens Kattegat/nordlige Øresund udgør et overlappende område for de to konventioner (Kort 1). Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet: Havbundens topografi og substrat samt naturtyper Temperatur og salinitet Isdække Bølgeeksponering og højde Strømhastighed og -retning Blandingskarakteristika (lagdeling) Turbiditet Upwelling Opholdstid Næringssalte og ilt CO2 og ph DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Vejlsøvej Silkeborg Tlf.: Fax:

2 Side 2/63 Kort 1 De tre danske farvandsområder. 1) Nordsøen/Skagerrak, 2) Kattegat/nordlige Øresund og 3) Bælthavet/ Østersøen. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. 2. Datagrundlag Grundlaget for data som beskriver fysiske og kemiske forhold i de danske farvande er en blanding af målte nationale overvågningsdata (NOVANA) og modellerede data eller modelberegnede data. Det har ikke været muligt for alle temaer at anvende model-året 2009, men der er tale om relativt nye modelkørsler eller data for årene mellem Således er der for en del af de viste temaer tale om, at data bliver vist som gennemsnit for en længere periode typisk på års- og årstidsbasis. Dette giver overordnet et godt repræsentativt billedet af temaerne til brug for den grundlæggende beskrivelse af de fysisk/kemiske forhold i de danske farvande. En meget stor del af kortmateriale stammer fra Nordsø INTERREG IVBprojektet Ballast Water Opportuninty (BWO), og data kommer primært fra NOVANA-programmet (DCE Nationalt Center for Miljø og Energi), men der også centrale leverancer fra KMS, NST, DMI, BSH (Bundesamt für Seeschiffarht und Hydrographie) samt DHI og Institut for Bioscience, AU. 3. Metodebeskrivelse Metoder til beskrivelse af fysiske og kemiske forhold afhænger af tema, men overordnet er det enten målte data eller modelleret data, som præsenteres på forskellig vis afvejet i forhold til tema. For de målte data (NOVANA) præsenteres disse typisk som interpolerede udbredelseskort. I nogle tilfælde er det valgt at anvende modellerede data, selvom måling af parameteren foreligger,

3 Side 3/63 hvis datatætheden er for lav til at kunne lave ordentlige interpolerede udbredelseskort. Tabel 1 angiver datametode, og hvilken måde data er valgt præsenteret i notatet. Tabel 1 Anvendte metoder og præsentationsmåde for fysisk/kemiske temaer. Kilderne er udspecificeret i referencelisten. TEMA Metode Præsentationsmåde Kilde Havbundens topografi Målte data fra survey Udbredelseskort, interpoleret Havbundens substrat Modelleret ud fra survey Udbredelseskort, data interpoleret Temperatur og salinitet Målte data (NOVANA) Udbredelseskort, interpoleret Isdække Modelleret Isopletkort BSH BALANCE ETOPO EUSeaMap DHI (BWO-projektet) Bølgeeksponering Modelleret Udbredelseskort DHI (BWO-projektet) Strømhastighed og -retning Modelleret Udbredelseskort DMI Lagdeling Modelleret Udbredelseskort DMI (BWO-projektet) Turbiditet (lysforhold ved bunden) Modelleret Udbredelseskort DHI (BWO-projektet) Upwelling Modelleret Udbredelseskort DHI (BWO-projektet) Opholdstid Modelestimerede data Tabel med data for en række områder Næringssalte (TN, DIN, TP, DIP) og ilt Målte data (NOVANA) Udbredelseskort, interpoleret CO 2 og ph Målte data (bl.a. NOVANA) Punkt-plot på kort Conley et al og Josefson & Rasmussen 2000 DHI (HARMONY-projektet) 4. Resultater 4.1 Topografi og substratforhold samt udpegede naturtyper Topografi De danske farvandes dybdeforhold er generelt lavvandede og kendetegnet ved svagt skrånende skrænter ud fra kysten (Kort 2). Vanddybden tiltager hurtigere ud i Nordsøen end ud i Kattegat, men i Kattegat rammes den dybe forlængelse af Skagerrak-renden nær territorialgrænsen mod Sverige. Dybden aftager markant ned gennem Øresund, og der opstår en relativ lavvandet tærskel (Drogden-tærsklen) ved overgangen til Østersøen. Tilsvarende er der øst for Femern Bælt en tærskel (Darss-tærsklen) for vandudvekslingen mellem Kattegat og Østersøen gennem bælterne.

4 Side 4/63 Kort 2 Dybdeforhold med dybdeprofil for tre transekter. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Bemærk forskel i skala for transekterne både for dybde og for afstand fra kysten. Kilde BALANCE & ETOPO Substratforhold Størstedelen af den danske havbund udgøres af sandbund, om end der er en del områder med dynd i Skagerrak, nordlige del af Kattegat, i Øresund, i Bælthavet og Østersøen omkring Bornholm (Kort 3). I Bælthavet forekommer desuden en del morænebund. Områder med meget dynd er typisk karakteriseret ved at være sedimentationsområder (ofte dybe) og/eller områder med stor primærproduktion. Naturtyper I henhold til Habitatdirektivet er der udpeget en lang række Natura2000 områder i de danske farvande (Kort 4). Størstedelen af områderne er opdelt i naturtyper, men for en række områder på især mere åbent vand er naturtypen ikke fastlagt endnu. For Natura2000 områderne gælder en særlig beskyttelse med henblik på at opnå en gunstig bevaringstilstand for både arter og naturtyper.

5 Side 5/63 Kort 3 Substratforhold for havbunden i de danske farvande. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde: EUSeaMap Kort 4 Natura2000 områder med angivelse af naturtyper. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde NST

6 Side 6/ Salinitet, temperatur og isdække Salinitet Det relativ lavvandede Kattegat udgør en form for overgangszone mellem det brakke vand i Østersøen og det mere salte vand i Nordsøen. Saliniteten falder både ved bunden og i overfladen fra Nordsøen gennem Kattegat og Øresund/Bælthavet til Østersøen, idet bundvand med høj salinitet trænger ind gennem den dybe rende i Skagerrak og Kattegat, hvor det langsomt opblandes med det ferskere vand i områderne (Kort 5 og 6). Indstrømningen af saltvand til Østersøen begrænses af Drogden-tærsklen i det sydlige Øresund og Darsstærsklen øst for Femern Bælt. Saltvandsindbrud, dvs. større indstrømninger af salt bundvand sker kun i forbindelse med særlige klimatiske forhold (typisk længere perioder med kraftig vestenvind). Saliniteten er generelt højere ved bunden end i overfladen i områder, hvor der ikke er fuld opblanding af vandsøjlen. Det skyldes, at vandets vægtfylde stiger med saliniteten. Mindre salt vand i overfladen forekommer, hvor der er en stor tilførsel af ferskvand eller en tilførsel af mere salt vand langs bunden. Hvis saliniteten ved bunden og i overfladen sammenstilles, er der en tydelig forskel i og ud fra den dybe rende i Kattegat og ned gennem Øresund og Storebælt samt i de centrale dele af Østersøen. I disse områder vil der være udbredt lagdeling af vandsøjlen (Kort 16), som vanskeliggør transport af ilt fra overfladevand til bundvand. Disse forhold er en væsentlig del af forklaringen på fordelingen af iltsvindsområder, som fremgår af kort 29. Temperatur Både for vandet ved bunden og i overfladen gælder, at temperaturen er højest i det vand, som tilføres Nordsøen sydfra (Kort 7 og 8). Temperaturen aftager op gennem Nordsøen, og videre ind gennem Skagerrak, og Kattegat til den vestlige Østersø, hvortil der er en tilførsel af køligere vand fra den østlige og nordlige del af Østersøen. Forskellen mellem bund og overflade er ikke lige så udpræget som for saliniteten. Da salinitet samtidig har større betydning for vandets densitet end temperaturen, er forskellen i temperatur ikke lige så afgørende for udbredelsen af lagdeling og iltsvindsområder, som det er tilfældet for salinitet (læs nærmere under omtalen af lagdeling nedenfor).

7 Side 7/63 Kort 5 Salinitet i bundvandet, gennemsnit af årsmidlerne for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Kort 6 Salinitet i overfladevandet, gennemsnit af årsmidlerne for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI

8 Side 8/63 Kort 7 Temperatur i bundvandet, gennemsnit af årsmidlerne for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Kort 8 Temperatur i overfladevandet, gennemsnit af årsmidlerne for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI

9 Side 9/63 Isdække Isdække forekommer ikke hvert år i de danske farvande, da det kræver en længere periode med temperaturer væsentlig under frysepunktet. Isdække forekommer forholdsvis ofte i de beskyttede indre danske farvande især i farvandende omkring Fyn, Sjælland og Lolland-Falster (Kort 9). Kun i meget hårde vinter er isdækket udbredt til de mere åbne dele af de danske farvande. Kort 9 Frekvensen (i procent) af forekomst af is i perioden præsenteret ved isopleter (20 % svarer således til isdække hver femte år). Kilde BSH (Naturverhältnisse Ostsee 2008) 5.3 Bølger, strøm, lagdeling, turbiditet, upwelling og opholdstid Bølger og strøm er vigtige for transport og opblanding af vandmasser og dermed næringssalte og opløste gasser samt resuspension og transport af sediment. Derigennem har bølger og strøm også stor indflydelse på lagdeling og upwelling samt vandets turbiditet og opholdstid. Bølger Kort 10 viser bølgeeksponering som den andel af tiden, hvor bølgeenergien når havbunden hvilket afhænger af afstanden mellem bølgetoppe, bølgehøjden og vanddybden. Når det sker, påvirker bølgerne bunden og kan resultere i resuspension og sedimenttransport, som forstærkes, hvis der samtidig er kraftig strøm i området. Bølgeeksponering er størst i de kystnære områder

10 Side 10/63 pga. den lave vanddybde. Bølgeeksponeringen er speciel stor på den vindeksponerede vestkyst, hvor bølgerne kan påvirke bunden på selv relativt store vanddybder. I de beskyttede indre danske farvande er bølgeeksponeringen til gengæld beskeden. Kort 10 Bølgeeksponering som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Signifikant bølgehøjde angiver middelhøjden af den største tredjedel af bølgerne og er ikke overraskende markant større i Nordsøen end i de øvrige mere beskyttede danske farvande (Kort 11). Bølgeeksponeringen vist på kortet ovenfor kan derfor populært siges at være resultatet af fordelingen af bølgehøjden og dybdeforholdene. De store bølger langt ude i Nordsøen resulterer derfor ikke i så meget bølgeeksponering pga. de større vanddybder, mens selv relativt små bølger kan føre til bølgeeksponering i kystnære områder.

11 Side 11/63 Kort 11 Signifikant bølgehøjde (middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne, målt fra bølgetop til bølgedal) som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Strøm Strømmen varierer overvejende i et ujævnt mønster inden for de danske farvande både langs havbunden og i overfladen (Kort 12 og 13). I Nordsøen er der dog generelt en let forøget strøm op langs vestkysten, som er mest markant for den nordlige del og især i overfladen. Dette skyldes kombinationen af den Jyske Kyststrøm og kraftig vindeksponering især i den nordlige del af vestkysten, hvor der er fri passage for vestenvinden mellem Storbritannien og det sydlige Norge. Derudover er der forøget strøm i de indre danske farvande i bælter og sund, hvor vandet transporteres gennem relativt smalle passager.

12 Side 12/63 Kort 12 Maximale strømhastighed ved bunden som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DMI Kort 13 Maximale strømhastighed i overfladen som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DMI

13 Side 13/63 Strømretningen i havoverfladen er angivet som gennemsnit for perioden på kort 14. Der er ikke noget entydigt mønster, eftersom strømretningen ændres afhængig af vindretning og tidevandsbevægelse. I Nordsøen er retningen overvejende i en sydøstlig retning, hvilket skyldes den dominerende vestenvind. Vestlig strømretning forekommer hovedsageligt i de indre danske farvande, hvor vestenvinden ikke er så dominerende, og vandbevægelsen er påvirket af vandudvesklingen mellem Nordsøen og Østersøen. Generelt er strømretningen i de danske farvande langt mere sydgående end nordgående. Dette mønster gælder også for strømmen ved bunden, hvis retning ikke adskiller væsentligt strømmønstret i overfladen (Kort 15). Lagdeling Lagdeling opstår når vand med forskellig densitet har svært ved at blandes. Styrken af lagdeling kan derfor groft beskrives ved at angive forskellen i densitet mellem bundvand og overfladevand. Dette siger dog ikke noget om, hvor i vandsøjlen lagdelingen ligger, eller om lagdelingen er begrænset til et meget snævert eller et bredere vandlag. Lagdelingen kan både opstå som følge af forskel i salinitet eller temperatur og ofte som en kombination af begge faktorer. Lagdeling er mest udpræget i områder med fordybninger og stor ferskvandstilførsel såsom den dybe rende i Kattegat og Skagerrak og store dele af Østersøen (Kort 16). Lagdelingen hæmmer udvekslingen af ilt mellem vandlagene og stimulerer derved udviklingen af iltsvind i bundvandet. Dette er en væsentlig del af forklaringen på, at de laveste iltkoncentrationer i bundvandet i de indre danske farvande og i Østersøen for en stor del forekommer i de områder, hvor der er mest lagdeling (Kort 29).

14 Side 14/63 Kort 14 Middel strømretning i overfladen som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DMI Kort 15 Middel strømretning ved bunden som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DMI

15 Side 15/63 Kort 16 Densitetsforskel mellem bundvand og overfladevand som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DMI Turbiditet Vandets turbiditet kan angives ved at beskrive lysforholdene i vandsøjlen. Den eufotiske zone, eller blot fotiske zone, angiver vandsøjlen ned til den dybde, hvor 1 % af lysindstrålingen ved havoverfladen er tilbage. Den lysmængden antages generelt for at udgøre grænsen for, hvor der kan foregå primærproduktion. Dette er en vejledende betragtning, eftersom nogle primærproducenter kræver væsentlig mere lys, mens andre mere specialiserede primærproducenter klarer sig ved væsentlig mindre lys. Den fotiske zone er markant større i store dele af Nordsøen end i de indre danske farvande og Østersøen (Kort 17). Det skyldes en kombination af mindre planteplankton samt større vanddybde og mere sandet havbund og dermed mindre resuspension af bundmateriale i store del af Nordsøen sammenlignet med de indre danske farvande og Østersøen. Den lysdæmpende effekt af planteplankton og suspenderet materiale i vandsøjlen fremgår også af, at den fotiske zone øges med afstanden fra kysten.

16 Side 16/63 Kort 17 Dybden hvor den tilbageværende lysmængde svarer til 1 % af indstrålingen til overfladen som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Upwelling Upwelling er betegnelsen for den situation, hvor bundvand føres op til de øvre vandlag. Ofte vil bundvand indeholde en højere koncentration af næringssalte end overfladevand, hvorfor produktionen i et upwellings-område typisk vil blive stimuleret af tilførslen af bundvand. Det er dog ikke tilfældet, hvis upwellingen sker i meget kystnære områder med en stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Upwelling i de danske farvande er her beskrevet ved de vertikale strømhastigheder (Kort 18). Positive vertikale strømhastigheder indikerer upwelling, mens negative værdier indikerer downwelling. I de danske farvande forekommer upwelling hovedsageligt meget kystnært og i de indre danske farvande. Da det er farvandsområder, som er kendetegnet ved en stor tilførsel af næringsstoffer direkte fra land og via den atmosfæriske deposition, er det ikke forventeligt, at upwelling i disse områder vil stimulere produktionen.

17 Side 17/63 Kort 18 Vertikal strømhastighed (netto) som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Opholdstid Vandets opholdstid i et farvandsområde er af stor betydning for de økologiske forhold. Opholdstiden i de mere lukkede kystnære områder er overvejende styret af ferskvandtilførslen fra land, mens opholdstiden i de mere åbne farvande hovedsageligt er styret af topografien og strøm- og vindforholdene. Opholdstiden er regulerende for eutrofieringseffekten af de tilførte næringsstoffer. I et område med stor vandudveksling og dermed en kort opholdstid har næringsstofferne en mindre eutrofieringseffekt end i et område med en lille vandudveksling og dermed en lang opholdstid. Der er stor variation i opholdstiden for de forskellige farvandsområder (Tabel 2). Opholdstiden varierer således fra få dage til uger, måneder og år. Opholdstider på år fremgår ikke af tabel 2, men det forekommer i Østersøen, hvor dele af bundvandet kun udskiftes i forbindelse med stormflodsindbrud af vand over tærsklerne i de indre danske farvande. Opholdstiden for et farvandsområde er en gennemsnitsbetragtning, med mulighed for stor variation inden for dele af området. Det er således vigtigt både at være opmærksom på variationen mellem og variationen inden for farvandsområderne.

18 Side 18/63 Tabel 2 Opholdstider i danske farvandsområder. Data er primært fra Conley et al. (2000), hvor opholdstid er opgjort i forhold til vintersæson. Supplerende data er markeret med * og er fra Josefson & Rasmussen (2000), hvor opholdstid er opgjort i forhold til efterår-vintersæson. Farvandsnavn Opholdstid-vinter (dage) Roskilde Fjord 70 / 90* Karrebæk Fjord 7 Vejle Fjord 8 / 14* Horsens Fjord 30/ 10* Kolding Fjord 5 / 7* Dybsø Fjord 10 Nakskov Fjord 3 / 7* Stege Bugt 5 / 16* Præstø Fjord 26 Nissum Fjord 41 Ringkøbing Fjord 128 Randers Fjord 6 / 2* Århus Bugt 19 / 12* Norsminde 1 / 6* Mariager Fjord 60 Kertinge Nor/Kerteminde Fjord 55 Odense Fjord 38 / 12 Holckenhavn Fjord 2 Nakkebølle Fjord 3 Helnæs Bugt 24* Bredningen 0 Gamborg Fjord 6 Holsteinborg Nor 28 Korsør Nor 11 Isefjord 50* Holbæk Fjord 5 Flensborg Fjord 50* Haderslev Fjord 4 Genner Fjord 4 Augustenborg Fjord 5 Nibe-Gjøl Bredning 8 Halkær Bredning 7* Stege Nor 25 Sakskøbing Fjord 6 Stavns Fjord 3

19 Side 19/ Næringssalte og ilt Total-kvælstof Generelt er tendensen, at koncentrationen af total-kvælstof (TN) aftager med afstanden fra land, hvor langt størstedelen af kilderne til kvælstofbelastningen findes (Kort 19). Koncentrationen af TN er højere i den sydlige kystnære del af Nordsøen end i den sydlige kystnære del af de indre danske farvande. Det kan umiddelbart forekomme underligt, da befolkningstætheden og til dels landbrugsintensiteten er væsentlig større i den sydøstlige del af Danmark end i vadehavsområdet. Forklaringen er tilførsel af kvælstof fra de forurenede store europæiske floder, som transporteres op langs Vestkysten via den Jyske Kyststrøm. De største koncentrationer af TN forekommer dog i visse områder af Limfjorden, som følge af den store landbrugsintensitet i området og nærheden til land. Vinterkoncentrationen af TN har et niveau og en fordeling, som minder meget om årsmiddelkoncentrationen (Kort 20). Væsentligste forskel er, at niveauet for TN er lidt højere i de indre danske farvande og Østersøen om vinteren end årsgennemsnittet, hvilket skyldes, at tilførslen af TN er større og forbruget mindre om vinteren end resten af året. Kort 19 Årsmiddel af overfladekoncentrationen af total-kvælstof som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI

20 Side 20/63 Kort 20 Vintermiddel (jan-feb) af overfladekoncentrationen af total-kvælstof som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Nitrat Fordelingen af nitrat følger i store træk fordelingen af TN (Kort 21). Dog strækker den forhøjede koncentration af nitrat langs Vestkysten sig længere nordpå, end det er tilfældet for TN, hvilket sandsynligvis skyldes, at den partikulære del af TN-pulsen sydfra sedimenterer ud på vejen nordover. Koncentrationen af nitrat er højere i den sydøstlige end den nordvestlige del af farvandene omkring Bornholm, hvilket formodentlig skyldes en relativ stor belastning fra de østeuropæiske lande. Nitraten udgør som årsmiddel ca. halvdelen af TN. Men andelen vil variere meget hen over året, da den vil være stor i efterår og vinter som følge af en stor nitratdomineret kvælstofafstrømning fra land og aftage gennem vækstsæsonen, efterhånden som kvælstof især i form af nitrat optages i alger og blomsterplanter i forbindelse med primærproduktionen. Vinterkoncentrationen af nitrat har en fordeling, som minder meget om årsmiddelkoncentrationen, men niveauet er højere (Kort 22). Det højere niveau om vinteren skyldes, at tilførslen af nitrat er større og forbruget markant mindre om vinteren end resten af året.

21 Side 21/63 Kort 21 Årsmiddel af overfladekoncentrationen af nitrat som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Kort 22 Vintermiddel (jan-feb) af overfladekoncentrationen af nitrat som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI

22 Side 22/63 Ammonium Koncentrationen af ammonium er væsentlig lavere end nitrat, men fordelingen er i stor træk den samme (Kort 23). Igen ses en stor tilførsel sydfra op langs vestkysten helt op til Skagerrak, mens koncentrationen af ammonium i de indre danske farvande er lavere end i store dele af Nordsøen. Lige som for nitrat er der for ammonium en højere koncentration i den sydøstlige end den nordvestlige del af farvandene omkring Bornholm. Vinterkoncentrationen af nitrat har en fordeling, som minder meget om årsmiddelkoncentrationen, men niveauet er væsentlig højere (Kort 24). Det højere niveau om vinteren skyldes, at tilførslen af ammonium er større og forbruget markant mindre om vinteren end resten af året. Total-fosfor Fordelingen af total-fosfor (TP) i de danske farvande adskiller sig især fra fordelingen af TN ved, at der er relativt høje koncentrationer af TP i farvandet rundt om Bornholm (Kort 25). Dette skyldes den store tilførsel af fosfor til Østersøen kombineret med en jævnlig frigivelse af fosfor fra sedimenterne i Østersøen i forbindelse med de udbredte iltsvind i området. Også for fosfor er der tydelig indikation på tilførslen op langs Vestkysten af næringsstofbelastet vand fra de store europæiske floder. Vinterkoncentrationen af TP har et niveau og en fordeling, som minder meget om årsmiddelkoncentrationen (Kort 26). Væsentligste forskel er, at niveauet for TP er lidt højere i de indre danske farvande og Østersøen om vinteren end årsgennemsnittet, hvilket skyldes, at tilførslen af TP er større og forbruget mindre om vinteren end resten af året.

23 Side 23/63 Kort 23 Årsmiddel af overfladekoncentrationen af ammonium som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Kort 24 Vintermiddel (jan-feb) af overfladekoncentrationen af ammonium som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI

24 Side 24/63 Kort 25 Årsmiddel af overfladekoncentrationen af total-fosfor som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Kort 26 Vintermiddel (jan-feb) af overfladekoncentrationen af total-fosfor som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI

25 Side 25/63 Opløst uorganisk fosfat Den opløste uorganiske fosfor har et fordelingsmønster, som minder om billedet for TP (Kort 27). Dog er påvirkningen fra de store europæiske floder på årsmidlen knap så markant som for TP. Lige som for TP er der høje koncentrationer af opløst uorganisk fosfor i Østersøen. Også for koncentrationen af opløst uorganisk fosfor gælder, at årsgennemsnittet rummer en stor sæsonvariation med høje koncentrationer fra sensommer til forår, hvor koncentrationen af lettilgængelig fosfor i mange områder bliver meget lav som følge af primærproducenternes optag af næringssaltet. Vinterkoncentrationen af opløst uorganisk fosfat har en fordeling, som minder meget om årsmiddelkoncentrationen, men niveauet er væsentlig højere og signalet fra de store europæiske floder tydeligere (Kort 28). Det højere niveau om vinteren skyldes, at tilførslen af opløst uorganisk fosfat er større og forbruget markant mindre om vinteren end resten af året. Kort 27 Årsmiddel af overfladekoncentrationen af opløst uorganisk fosfat som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI

26 Side 26/63 Kort 28 Vintermiddel (jan-feb) af overfladekoncentrationen af opløst uorganisk fosfat som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI Ilt Iltsvind (iltindhold < 4 mg/l) er mest udbredt i de indre danske farvande og i Østersøen, hvor der er en stor tilførsel af næringssalte, en stor primærproduktion og udbredt lagdeling af vandsøjlen (Kort 29). Minimumskoncentrationen i store dele af disse områder har været så lav (< 2 mg/l), at der har forekommet kraftig iltsvind. Ved længerevarende kraftigt iltsvind dør en stor del af bundfaunaen samt de fisk, som ikke når at flygte ud af iltsvindsområderne.

27 Side 27/63 Kort 29 Årets laveste koncentration af ilt i bundvandet som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde DHI 5.5 CO2 og ph CO2 Den nationale overvågning omfatter ikke måling af CO 2, og der findes kun meget få videnskabelige studier af CO 2 i danske farvande. Kort 30 er baseret på resultaterne fra et transektstudie af CO 2 -forholdene i de indre danske farvande sommeren 2011 med fokus på udvekslingen af CO 2 mellem vand og luft. Mængden af CO 2, som er tilgængeligt for udveksling, angives pco 2. Hvis pco 2 -niveaet i overfladevandet er højere end i luften, vil vandet være en kilde til CO 2, og hvis overfladevandets pco 2 -niveau er lavere end luftens, vil vandet optage CO 2. Transektstudiet indikerer, at den nordlige del af Kattegat og størstedelen af Bælthavet/Østersøen om sommeren er en kilde til CO 2, hvorimod den centrale og sydlige del af Kattegat er et CO 2 -dræn. CO 2 -variationerne i de danske farvande er et kompliceret system, som hovedsageligt bestemmes af biologisk aktivitet, afstrømning fra land og opblanding af vandsøjlen.

28 Side 28/63 Kort 30 Niveau af pco2 i 2 m s dybde i august I samme periode var atmosfærens pco2-niveau gennemsnitligt 389 ppm. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (ExclusiveEconomic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde: egne data ph Der er ikke generelt målt ph i forbindelse med den nationale måling. Men ph er specielt tilbage i tiden i forbindelse med overvågningen blevet målt på en række specielt meget kystnære lokaliteter rundt i landet (Kort 31). ph er et udtryk for surhedsgraden af vandet. ph falder når vandets koncentration af CO 2 stiger og samtidig øges opløseligheden af kalciumkarbonat. Det er på den baggrund, at der er bekymring for, om de senere årtiers forøgede CO 2 -indhold i atmosfæren kan bevirke et fald i ph af en størrelsesorden, som kan få konsekvenser for kalkdannede organismer i havet. I de danske farvande varierer ph mellem 7,4 og 9,1 - det er vigtigt at være opmærksom på, at ph angives på en logaritmisk skala. Det er umiddelbart svært at se et mønster i den geografiske fordeling af ph i de danske farvande. Der er dog en tendens til en højere ph i de mest belastede og lukkede farvandsområder, dvs. bunden af fjordarme samt kystlaguner i de indre danske farvande. Det skyldes formodentlig en høj primærproduktion og dermed optag af CO 2 i disse områder. Primærproduktionens indflydelse på ph betyder også, at ph varierer hen over året og sågar hen over døgnet i produktive områder.

29 Side 29/63 Kort 31 Målinger af ph i overfladevand som gennemsnit for måleperioden varierer meget fra område til område. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (ExclusiveEconomic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Kilde NOVANA 5. Konklusioner Nordsøen/Skagerrak Nordsøen og Skagerrak er kendetegnet ved at være vindeksponeret områder med stor dynamik i vandmasserne. Bølgedannelsen og dermed bølgeeksponeringen af kystlinjen og de lavvandede områder langs Vestkysten er stor. Desuden er den danske del af Nordsøen kendetegnet ved Den Jyske Kyststrøm, som løber op langs Vestkysten og fører næringsstoffer med sig fra de store europæiske floder. Det bevirker forøgede koncentrationer af kvælstof og fosfor op langs Vestkysten. Koncentrationerne aftager dog hurtigt med afstanden fra kysten, og i de mere åbne områder er vandet relativt klart dels grundet mindre plankton og dels grundet mindre resuspension. De dynamiske vandmasser bevirker, at der ikke er nogen væsentlig lagdeling i Nordsøen og derfor formodentlig heller ikke iltsvind af betydning. Fra Nordsøen transporteres store mængder vand med høj salinitet gennem Skagerrak ind i Kattegat. Kattegat/nordlige Øresund Det salte vand, som trænger ind i Kattegat fra Nordsøen, løber som bundvand i en relativt smal og relativ dyb rende i retning mod Østersøen. Det ferskere vand, som tilføres Kattegat fra Østersøen, løber derimod nordover i overfla-

30 Side 30/63 den. Densitetsforskellen mellem bundvand og overfladevand, kræver meget vindenergi for at nedbrydes og skabe opblanding. Da de indre danske farvande er forholdsvis beskyttede, vil der derfor ofte være lagdeling af vandmasserne, hvilket stimulerer udviklingen af iltsvind. Dette forstærkes af, at der generelt er en stor tilførsel af næringssalte fra land og luft, hvilket giver grundlag for en forholdsvis høj produktion, som for en stor dels vedkommende omsættes i eller nær bunden under forbrug af ilt. Bælthavet/Østersøen Det salte bundvand fra Nordsøen, som passerer gennem den dybe rende i Kattegat, løber gennem bælterne og Øresund mod Østersøen. Ved overgangen til Østersøen stiger vanddybden og der dannes en tærskel både i det sydlige Øresund og det østlige Femern Bælt. Disse tærskler bevirker, at der kun i forbindelse med stormflod transporteres større mængder salt bundvand ind den brakke Østersø. Det salte bundvand, som er trængt ind i Østersøen, blandes kun langsomt med det ferskere overfladevand. I relativt store områder af Østersøen er derfor tendens til lagdeling, hvilket kan føre til iltsvind. Risikoen for iltsvind øges som følge af en relativt stor tilførsel af næringsstoffer især i form af fosfor, og Østersøen er da også kendetegnet ved udbredt iltsvind. Tak til: Zhenwen Wan, DMI, som venligst har leveret data til modellen BSHcmod, og Christian Mohn, AU, som har bidraget med en række kort på baggrund af modellen BSHcmod. 7. Referencer BALANCE: Baltic Sea Management Nature conservation and sustainable development of the ecosystem through spatial planning). INTERREG III B BSH: Bundsamt für Seeschiffahrt und Hydrographie BWO: (North Sea) Ballast Water Opportunity. INTERREG IVB-projekt (DHI: Conley, D.J., Kaas, H., Møhlenberg, F., Rasmussen, B. & Windolf, J. (2000): Characteristics of Danish estuaries. Estuaries 23(6): DCE: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, Postboks 358, 4000 Roskilde

31 Side 31/63 DHI: DHI Vand Miljø Sundhed, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm DMI (Danmarks Meteorologiske Institut, institution under Klima-, Energi og Bygningsministeriet) ETOPO (NOAA's National Geophysical Data Center (NGDC)) EUSeaMap: Substrate for the Celtic Sea, North Sea & Baltic Sea, EMODnet Geology project 2010 HARMONY: Development and demonstration of Marine Strategy Framework Directive tools for harmonization of the initial assessment in the eastern parts of the Greater North Sea sub-region. Josefson A.B. & Rasmussen B. (2000): Nutrient retention by benthic macrofaunal biomass of Danish estuaries: Importance of nutrient load and residence time. Estuarine, Coastal and Shelf Science 50: Naturverhältnisse Ostsee (2008): Teil B zu den Handbüchern für die Ostsee und das Kattegat Verlagsort, Verlag: Hamburg und Rostock, Bundesamt für Seeschiffahrt und Hydrographie. 128 s. NOVANA: Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. NST: Naturstyrelsen, Miljøministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø.

32 Side 32/63 Bilag 1: Kort i stor udgave - Kort 1: De tre danske farvandsområder. Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen. Afgrænsningen af de danske farvande er angivet ved den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet.

33 Side 33/63 Kort 2: Dybdeforhold med dybdeprofil for tre udvalgte transekter. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. Bemærk forskel i skala for transekterne både for dybde og for afstand fra kysten.

34 Side 34/63 Kort 3: Substratforhold for havbunden i de danske farvande. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

35 Side 35/63 Kort 4: Natura2000 områder med angivelse af naturtyper. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

36 Side 36/63 Kort 5: Salinitet i bundvandet, gennemsnit af årsmidlerne for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

37 Side 37/63 Kort 6: Salinitet i overfladevandet, gennemsnit af årsmidlerne for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

38 Side 38/63 Kort 7: Temperatur i bundvandet, gennemsnit af årsmidlerne for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

39 Side 39/63 Kort 8: Temperatur i overfladevandet, gennemsnit af årsmidlerne for 200o Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

40 Side 40/63 Kort 9: Frekvensen (i procent) af forekomst af is i perioden præsenteret ved isopleter (20 % svarer således til isdække hver femte år).

41 Side 41/63 Kort 10: Bølgeeksponering som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

42 Side 42/63 Kort 11: Signifikant bølgehøjde (middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne, målt fra bølgetop til bølgedal) som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

43 Side 43/63 Kort 12: Strømhastighed ved bunden som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

44 Side 44/63 Kort 13: Strømhastighed i overfladen som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

45 Side 45/63 Kort 14: Strømretning i overfladen som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

46 Side 46/63 Kort 15: Strømretning ved bunden som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

47 Side 47/63 Kort 16: Densitetsforskel mellem bundvand og overfladevand som gennemsnit for 200x-200x. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

48 Side 48/63 Kort 17: Dybden hvor den tilbageværende lysmængde svarer til 1 % af indstrålingen til overfladen som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

49 Side 49/63 Kort 18: Vertikal strømhastighed som gennemsnit for 200x-200x. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

50 Side 50/63 Kort 19: Årsmiddel af overfladekoncentrationen af total-kvælstof som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

51 Side 51/63 Kort 20: Vintermiddel (jan-feb) af overfladekoncentrationen af total-kvælstof som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

52 Side 52/63 Kort 21: Årsmiddel af overfladekoncentrationen af nitrat som gennemsnit for Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen.

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Naturen sætter en grænse

Naturen sætter en grænse 34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Notat om overvågningsresultater i Lillebælt efter gødningsudslip. J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Dato: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL

Notat om overvågningsresultater i Lillebælt efter gødningsudslip. J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Dato: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Do: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL Not om overvågningsresulter i Lillebælt efter gødningsudslip Overvågningsstioner i Lillebælt-området Den pelagiske del af NOVANA-overvågningsprogrammet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Fødevarestyrelsen har i mail

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Rapporteringsperiode: 19. september 23. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Klimabetingede effekter på marine økosystemer

Klimabetingede effekter på marine økosystemer Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter på marine økosystemer Faglig rapport fra DMU, nr. 598 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter

Læs mere

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden 2 NST Aalborg J.nr. NST-404-00081 Ref. saabe Den 10. december 2014 Notat

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere