Akvakultursektoren. Katalog over Indsatser & Potentielle projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akvakultursektoren. Katalog over Indsatser & Potentielle projekter"

Transkript

1 Akvakultursektoren Katalog over Indsatser & Potentielle projekter Resultat af proces for konkretisering af udfordringer og perspektiver for Akvakultursektoren Et element i Vækstpartnerskabsaftalen mellem Region Nordjylland og Regeringen Et element i de Vestdanske Regioners Fødevaresamarbejde - For løbende ajourføring i Forum for AkvakulturVækst 12. marts 2015

2 INDHOLD 1.0 Baggrund Værdikæde betragtning Aktørkreds Hovedtemaer & udfordringer Identificerede Indsatsområder Handlingsplan Indsatsforberedende aktiviteter Aktiviteter på kort sigt Aktiviteter på længere sigt Rammer for implementering Organisatorisk Finansieringsmuligheder og -samspil... 8 BILAG Bilag I; Indsatsstruktur 1; Tværgående & Hovedindsatser Bilag II; Indsatsstruktur 2; Projektliste & forankring Bilag III; Indsatsstruktur 3; Prioritering af projektmuligheder (fagligt og tidsmæssigt) Bilag IV; Samlet Indsatskatalog Bilag V; Aktørkreds for udviklingsproces Bilag VI; Procesnotat for gennemførelse af udviklingsprocessen Side 2

3 1.0 Baggrund Region Nordjylland og Regeringen har indgået en Vækstpartnerskabsaftale om udvikling af Akvakultursektoren. Samtidig har de Vestdanske Regioner indgået samarbejdsaftale for Fødevaresektoren. Nærværende katalog er resultat af det samarbejde. Med udgangspunktet i en række regionale og nationale rammetiltag er der gennemført en kort målrettet proces for at skabe en sammenhængende udvikling af akvakultursektoren, der inddrager den viden der er om udviklingspotentiale og inddrager de aktører, der kan bidrage til udviklingen. Hensigten er dermed også at skabe sammenhæng mellem strategiske målsætninger, taktiske indsatser og konkrete projekter og aktiviteter der kan igangsættes i en synergi mellem de forskellige aktører. Output af processen er et overblik over indsatsområder og konkrete projekter der kan igangsættes på kort og længere sigt. Herunder også identificerede virkemidler og relevante aktører for udvikling og implementering. 1.1 Værdikæde betragtning Processen tager udgangspunkt i den samlede værdikæde for akvakultursektoren fra opdræt til salg og forbrug. Der identificeres udfordringer og udviklingsperspektiver ud fra en erhvervsrettet tilgang. Der fokuserer således kun implicit på rammevilkår og miljøaspekter udelukkende, hvor de erhvervsrettede aktiviteter, kan bidrage til forbedring af disse forhold. Dette afspejler også aktørsammensætningen 1.2 Aktørkreds Processen er gennemført med inddragelse af aktører fra hele værdikæden. Det er sket med henblik på at sikre den faglige relevans, at der skabes basis for synergi, optimering og helhedsbetragtninger. Desuden er det sket med henblik på at skabe sektorejerskab til proces og udvikling. For deltagelsen i processen se bilag Hovedtemaer & udfordringer Aktørkredsen har identificeret følgende: Tang og muslinger som virkemidler, råvarer og biomasse Kompensationsvirkemidler Teknologier, viden og miljøstader (Driver for eksport, nye forretningsområder) Synliggørelse (dokumentation, holdninger, branding og nationale markedstræk) Forsøgsprojekter i forhold til regulering af de miljømæssige rammer Afsætningsfokus på skaldyr (større produktion af muslinger) Ingredienser, proteiner og gødning Teknologisk stade pt. (status, teknologier og effekter) Klyngetilgang løsninger på tværs Forretningspotentialet modenhed (matrix) Tværgående Rammer Teknologi Produkt/marked Kompetencer Oplevelser Andet Side 3

4 Fisk Hav -kystnært -offshore Land -salt -fersk Skaldyr Konsum Kompensation Tang Konsum Kompensation Opdrætsteknologi Foder, Ingredienser, Bio 3.0 Identificerede indsatsområder Tværgående indsatser A. Erfaringsopsamling, documentation B. Eksport fællesindsats C. Markedsføring, branding, synliggørelse D. Teknologiudvikling fællesmuligheder E. Kompetence & Uddannelse Fisk A. Erfaringsopsamling fra Offshore havbrug B. Etablering af offshore havbrug udvikling af VVM koncept C. Rømning af regnbueørred fra havbrug D. Udsætning af ål effekt af bestandsophjælpning E. Kobling af fiskeproduktion og kompensationsopdræt F. Landbaseret fiskeopdræt i saltvand G. Landbaseret fiskeopdræt i ferskvand Skaldyr A. Udv. Af Akvakultur af blåmuslinger til human konsum B. Operationalisering af kompensationsopdræt af muslinger C. Udvikling af bundkultur af muslinger i danske farvande D. Andre skaldyr Tang A. Teknisk udvikling af production af tang i danske farvande B. Anvendelse og forarbejdning af tangbiomasse Side 4

5 C. Udvikling af markedet for tangprodukter og oplevelsesøkonomi D. Miljøeffekter af tangdyrkning og andre forhindringer for længerevarende licenser til anlæg Opdrætsteknologi A. Opdrætsteknologi Foder, Ingredienser, Bio A. Foder, ingredienser, biotek. Se bilag 4 for samlet indsatskatalog 4.0 Handlingsplan Indsatskataloget skaber grundlaget for en helhedsbetragtning for udvikling af akvakultursektoren. Herunder en fagligt prioriteret handlingsplan for implementering. Se bilag 1-3 for indsatser, projektmuligheder og prioritering. Bilag 4 beskriver den samlede Indsatsformulering. 4.1 Indsatsforberedende aktiviteter Indenfor og på tværs af hovedindsatser vil der være en række aktiviteter og projekter som vil have en indsatsforberedende karakter. Det kan være i form af analyser, forprojekter eller konkretisering af problemstillinger som forudsætning for at igangsætte egentlige indsatser og projekter. De indsatsforberedende aktiviteter er skitseret i den vedlagte indsatstruktur. 4.2 Aktiviteter på kort sigt (0-2 år) Værdikædens aktører har i indsatsformulering taget udgangspunkt i de udfordringer som sektoren oplever for fortsat vækst og de tilhørende udviklingsperspektiver. I den sammenhæng er der en række delindsatser, aktiviteter og konkrete projekter som vurderes egnede til at igangsætte på kort sigt. Enten fordi der umiddelbart er basis for igangsætte aktiviteter med et klart defineret indhold, aktører og finansiering eller fordi der er tale om aktiviteter, som udgør væsentlige barrierer for vækst indenfor sektoren. 4.3 Aktiviteter på mellemlang sigt (+3 år) Ud over de kortsigtede aktiviteter vil der være en række udfordringer og perspektiver for udvikling af sektoren, som det er relevante at fokusere på og inddrage i en længere sigtet sammenhængende udvikling, men som udviklingsgruppen har vurderet endnu ikke er modne til implementering. Enten fordi det kræver gennemførelse af en række af de kortsigtede aktiviteter først, eller fordi der er manglende forudsætninger for gennemførelse. 5.0 Rammer for Implementering 5.1 Organisatoriske De organisatoriske og finansielle rammer for implementering af indsatserne for Fiskerisektoren og Akvakultursektoren er; a. Forum for fagligt fokus og koordination b. Regionale rammer og fokuseringer c. Fødevareministeriets rammer og fokuseringer Side 5

6 Forum for AkvakulturVækst og for FiskerisektorVækst består af repræsentanter for hele værdikæden i forlængelse af udviklingsprocessen. De to fora afholder udviklingsmøde minimum 2 gange årligt for at afstemme status og konkrete initiativer fremadrettet. Region Nordjylland afsætter personressourcer til at varetage mødeafvikling, koordination, løbende dialog med værdikædens aktører, bidrage til projektidentificering og forberedelse, sammenhængskraft samt samspil med relevante netværk og rammer. Region Midt understøtter dette arbejde og bidrager til synergi og samspil med fødevareindsatsen i Region Midt samt øvrige netværk og rammer. Fødevareministeriet ved NaturErhvervstyrelsen bidrager til koordination og samspil med de nationale udviklingsprogrammer. Primært Det Europæiske Hav- og Fiskeriforskningsprogram samt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Dertil kommer samspil med andre nationale og internationale udviklingsrammer. Model for koordination og implementering af projekter (Flow) Der er udarbejdet model for koordination og samspil i erhvervsfremmesystemet med udgangspunkt i de faglige Indsatskataloger som organisatorisk grundlag for implementering af Indsatskataloget. Dette arbejde er foregået mellem Regionerne, Fødevareministeriet og koordineret med centrale aktører. Den konkrete projektudvikling og ansøgningsproces afhænger af de åbne finansieringsordninger og ordninger i pipeline som illustreret nedenfor. Side 6

7 Bilag I Indsatsstruktur 1; Tværgående & Hovedindsatser Side 7

8 Organisering a. Regionale ressourcer til at igangsætte projekter og aktiviteter b. Forum for Udviklingsplatform c. Fødevareministeriets koordination mellem ministerielle organer Tværgående 1; Erfaringsopsamling, dokumentation for hovedindsatserne (herunder effektkæder) Tværgående 2; Eksport fællesindsats og specifikt for hovedindsatser Tværgående 3; Markedsføring, branding og synliggørelse af akvakultursektoren d. Bæredygtighed, kvalitet e. Hjemmemarked f. Eksport g. F&U miljøerne h. Øko-turisme i. DanAqua Tværgående 4; Teknologiudvikling fællesmuligheder på tværs af hovedindsatserne (eks. Foder, ingredienser) Tværgående 5; Kompetence & Uddannelse a. Børn & unge (viden om akvakultur) b. Uddannelse rettet mod branchen c. F&U miljøet d. Tiltrækning af international viden Fisk Skaldyr Tang Opdrætsteknologi Foder, Ingredienser, Biotek. Hav Konsum Konsum -kystnært -offshore Land -salt -fersk Kompensation Kompensation Side 8

9 Bilag II Indsatsstruktur 2; Projektliste & forankring Side 9

10 Indsatsstruktur 2; Projektliste & forankring Projektmuligheder Region Nordjylland Forankring (finansieringsmulighed) Region Midt FVM Andet regí Se note 1) Tværgående indsatser A. Erfaringsopsamling, dokumentation 1. Socio-økonomiske effekter 2. Erfaringsopsamling (DK, Færøerne, Norge) 1. X 2. X EHFF (?) 2. Nordisk Ministerråd B. Eksport fællesindsats 1. (System)eksport til Norge 1. X EHFF 1. Nordisk Ministerråd C. Markedsføring, branding, synliggørelse D. Teknologiudvikling fællesmuligheder 1. Bæredygtighed, kvalitet 2. Hjemmemarked 3. Eksport 4. F&U miljøerne 5. Øko-turisme 6. DanAqua 7. Oyster week branding kampagne 8. Blåt Guld branding kampagne 1. Kyst- og offshore burteknologi (forprojekt gennemført) 2. Teknologi til håndtering af kompensationsopdræt produkter E. Kompetence & Uddannelse 1. Børn & unge 2. Uddannelse rettet mod branchen 3. F&U miljøet 4. Tiltrækning af international viden 5. Viden opbygget på recirkuleret teknologi anvendes på andre delsektorer Symbioseprojekt Under konceptudvikling (ikke del af indsatsbeskrivelse) 1. X 2. X 3. X 4. X 5. X 6. X 7. X 8. X 1. X 2. X 1. X 2. X 3. X 4. X 5. X EHFF & Evt. GUDP EHFF & GUDP 3. EVM, FOOD 4. Nordisk Ministerråd 6. FOOD, Nordisk M. 7. EVM,FOOD 8. EVM,FOOD 1. Sintef, Nordsøen, Nordisk Ministerråd 2.Beskæftigelsesregion

11 Fisk A. Erfaringsopsamling fra Offshore havbrug B. Etablering af offshore havbrug udvikling af VVM koncept C. Rømning af regnbueørred fra havbrug D. Udsætning af ål effekt af bestandsophjælpning E. Kobling af fiskeproduktion og kompensationsopdræt 1. Projekt, der både omfatter en national og en international erfaringsopsamling af offshore havbrugsproduktion 1. Projekt, hvor der udarbejdes VVM koncept for offshore havbrug. 2. Der udvikles tilsvarende koncept for recirkuleret saltvandsanlæg til produktion af sættefisk. 1. Projekt hvor der udarbejdes risikovurdering i forhold til rømninger i forhold til havbrugsdrift. 2. Udvikling af genetisk værktøj, der kan anvendes til at tracke undslupne fisk til specifikt havbrug 1. Mærkede ål udsættes i åbent farvandsområde, og deres habitatvalg kortlægges. 2. På baggrund af tidligere udsætninger og genfangst af mærkede ål gennemføres analyse af vækst og overlevelse af udsatte fisk i åbne farvandsområder. 1. Modelanalyser for at kvantificere det sigtdybde forbedrende bidrag fra kompensationsopdræt af muslinger. Der udarbejdes forvaltningsmodel sigtdybde forbedrende bidrag. 2. Mulighederne for at anvende kompensationsopdrættede musling til lokalproduceret foder undersøges. 3. Forsøg med afhøstning af muslinger med rensemaskine med opsamling af muslinger direkte fra net i fiskebure. F. Landbaseret fiskeopdræt i saltvand 1. optimering af opdrætsteknologien i saltvandsanlæg 1. X EHFF 2. X EHFF EHFF EHFF 1. X EHFF & Evt. GUDP Dansk Akvakultur Side 11

12 G. Landbaseret fiskeopdræt i ferskvand 2. Undersøgelse af de særlige mikrobiologiske forhold, der forekommer i saltvandsopdræt 3. Optimering af rensnings- og recirkuleringsteknologien med specielt henblik på saltvandsanlæg 4. Erfaringsopsamling af rentabilitet i landbaserede recirkulerede saltvandsanlæg 1. opfordring til kommunerne til at sikre, at der er afsat plads til placering og udledning fra eksisterende og nye akvakulturanlæg i vand- og naturplaner 2. Øget samarbejde mellem akvakulturproducenter og det traditionelle fiskeriforarbejdningserhverv om produktudvikling, markedsføring, m.m. 2. (X) 3. (X) 4. X 2. X 2.EHFF & Evt. GUDP Skaldyr A. Udv. Af Akvakultur af blåmuslinger til human konsum B. Operationalisering af kompensationsopdræt af muslinger 1. udvikling af hjemmemarked for lineopdrættede muslinger 2. udvikling af teknologier og metoder til forlængelse af sæsonen 3. udvikling af omkostningsbesparende metoder og materialer med fokus på opdriftssystemer 1. Udvikling af metoder til produktion af et konkurrencedygtigt melensilage eller lignende lagerstabilt produkt baseret på muslinger 2. udvikling af metoder til anvendelse af muslinger til bundkultur gennem forsøg i fuld skala 3. udvikling af effektive produktionsteknologier og metoder til deling af så- 1. X 2. (X) 3. (X) 1. X 2. (X) 3. (X) EHFF & Evt. GUDP EHFF & Evt. GUDP 1. EVM (merværdi af skaldyr) Side 12

13 danne teknologier C. Udvikling af bundkultur af muslinger 1. udvikling og dokumentation af kulturbankedyrkning i Horsens Fjord i danske farvande 2. Videreudvikling af bundkulturdyrkning i Limfjorden D. Andre skaldyr 1. etablering af et state-of-the-art skaldyrklækkeri med mulighed for både forskning/udvikling og produktion 2. stabil produktion af yngel af flad østers 3. udvikling af omkostningseffektive metoder til out-grow af flad østers 4. udvikling af opdræt af andre arter 1. (X) 2. (X) 3. (X) 4. (X) EHFF & Evt. GUDP EHFF & Evt. GUDP Tang A. Teknisk udvikling af production af tang i danske farvande B. Anvendelse og forarbejdning af tangbiomasse C. Udvikling af markedet for tangprodukter og oplevelsesøkonomi D. Miljøeffekter af tangdyrkning og andre forhindringer for længerevaren- 1. optimering af dyrkning af sukkertang gennem teknologiudvikling 2. kortlægning af egnede dyrkningslokaliteter 3. udvikling af dyrkning af søl 4. off-shore produktion af tang 5. landbaseret produktion af tang 1. udvikling af anvendelser af tang som fødevarere og foder samt kortlægning af forvaltnings krav forbundet hermed 2. I tilknytning til 1 udvikling af metoder til omkostningseffektive metoder til forbehandling og lagring 3. Screening for højværdistoffer i danske tangarter 1. udformning af diverse former for informationsmateriale 2. brandingindsats baseret på trickledown konceptet 1. kortlægning af miljøeffekter af tangproduktion 1. X 3.(X) 4. (X) 5. (X) 1. X 2. X 1. X 2. (X) EHFF & Evt. GUDP (undt. 2) EHFF & Evt. GUDP EHFF & GUDP (?) EHFF (?) 1. Foodnetwork Side 13

14 de licenser til anlæg 2. kortlægning af andre forvaltningskrav vedr. etablering af produktionsanlæg Opdrætsteknologi A. Opdrætsteknologi 1. Innovationskonsortium dannes efterår Anlæg baseret på RAS teknologi placeres 3. Regionalt samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet samt udenrigsministeriet om etablering af eksport task force 4. Arbejdsgruppe for strategi og budget for Internationalt synliggørelse og global interesse ifm. DanAqua 5. Interesse- og synergiskabende aktivitet i arbejdsgruppen for at samle videninstitutioner og ministerier for global branding. Herunder praktikophold 1. X 2. (X) 3. X 4. X 5. X EHFF & GUDP (?) 4. FOOD, AKKC, FVM Foder, Ingredienser, Bio A. Foder, ingredienser, biotek. 1. Udvinde nye ingredienser baseret på uudnyttede biomasser i eksisterende fødekæder. 2. Anvendelse af mikroalger og tang 3. Industrielle affaldsprodukter fra fiskeindustrien og relevante restprodukter fra fødevareindustri 4. udnytte invertebrater som søstjerner og søpindsvin 1. X 2. X 3. X 4. X EHFF & Evt. GUDP 1. Foodnetwork 3. Foodnetwork 1) Region Midtjylland (RM) både vil og kan potentielt bidrage forankringsmæssigt og finansielt i en række af de oplistede projekter i indsatskataloget. Dog stiller medfinansieringen fra RM en del krav til f.eks. projektets formål, innovationshøjde og deltagerkreds, før RM vil kunne medfinansiere i 2015 eller anvise hjælp til anden medfinansiering: Side 14

15 RM har som grundlæggende vilkår for medfinansieringen, at projektet eller indsatsen skal kunne demonstrere virksomheds- og samfundsøkonomisk potentiale (beskæftigelse, omsætning, eksport, socialt etc.), værdikædepotentialer (lukke et hul eller tænke en ny værdikæde i helhed) og positive miljøeffekter. Endelig skal projektet være relativt markedsnært. Side 15

16 Bilag III Indsatsstruktur 3; Prioritering af projektmuligheder (fagligt og tidsmæssigt)

17 Indsatsstruktur 3; Prioritering af projektmuligheder Tværgående indsatser Fisk Skaldyr Tang Opdrætsteknologi Foder, ingredienser, biotek. Indsatsforberedende aktiviteter (forprojekter) A1. Effektkæder A2. Erfaringsopsamling (DK, Færøerne, Norge) Symbioseprojekt (under udvikling og ikke en del af indsatsbeskrivelsen) A1. Projekt, der både omfatter en national og en international erfaringsopsamling af offshore havbrugsproduktion F4. Erfaringsopsamling af rentabilitet i landbaserede recirkulerede saltvandsanlæg Opsamling af viden fra igangsatte tangprojekter. Effekter, miljø, etc. (er ikke en del af indsatsbeskrivelse) A4. Arbejdsgruppe for strategi og budget for Internationalt synliggørelse og global interesse ifm. DanAqua 0-2 år (små projekter & udviklingsprojekter) B1 (System)eksport til Norge C6. DanAqua synliggørelse D1. Kyst- og offshore burteknologi (forprojekt gennemført) E B1. Projekt, hvor der udarbejdes VVM koncept for offshore havbrug B2. Der udvikles tilsvarende koncept for recirkuleret saltvandsanlæg til produktion af sættefisk C1. Projekt hvor der udarbejdes risikovurdering i forhold til rømninger i forhold til havbrugsdrift. C2. Udvikling af genetisk værktøj, der A1. udvikling af hjemmemarked for lineopdrættede muslinger A2. udvikling af teknologier og metoder til forlængelse af sæsonen A3.udvikling af omkostningsbesparende metoder og materialer med fokus på opdriftssystemer B1. Udvikling af metoder til produk- A2. kortlægning af egnede dyrkningslokaliteter B3. Screening for højværdistoffer i danske tangarter C1. udformning af diverse former for informationsmateriale C2. brandingindsats baseret på trickle-down konceptet D1. kortlægning A1. Innovationskonsortium dannes efterår 2014 A3. Regionalt samarbejde med Miljøog Fødevareministeriet samt udenrigsministeriet om etablering af eksport task force A5. Interesse- og synergiskabende aktivitet i arbejdsgruppen for at samle videninstitutioner og ministerier for global branding. A3. Industrielle affaldsprodukter fra fiskeindustrien og relevante restprodukter fra fødevareindustri

18 kan anvendes til at tracke undslupne fisk til specifikt havbrug E2. Mulighederne for at anvende kompensationsopdrættede musling til lokalproduceret foder undersøges. E3. Forsøg med afhøstning af muslinger med rensemaskine med opsamling af muslinger direkte fra net i fiskebure. G1. opfordring til kommunerne til at sikre, at der er afsat plads til placering og udledning fra eksisterende og nye akvakulturanlæg i vandog naturplaner tion af et konkurrencedygtigt melensilage eller lignende lagerstabilt produkt baseret på muslinger B2. udvikling af metoder til anvendelse af muslinger til bundkultur gennem forsøg i fuld skala B3. udvikling af effektive produktionsteknologier og metoder til deling af sådanne teknologier C1. udvikling og dokumentation af kulturbankedyrkning i Horsens Fjord af miljøeffekter af tangproduktion D2. kortlægning af andre forvaltningskrav vedr. etablering af produktionsanlæg Herunder praktikophold G2. Øget samarbejde mellem akvakultur-producenter og det traditionelle fiskeriforarbejdningserhverv om produktudvikling, markedsføring, m.m. C2. Videreudvikling af bundkulturdyrkning i Limfjorden Side 18

19 +3 år B D2. Teknologi til håndtering af kompensationsopdræt produkter E5. Viden opbygget på recirkuleret teknologi anvendes på andre delsektorer D1. Mærkede ål udsættes i åbent farvandsområde, og deres habitatvalg kortlægges. D2. På baggrund af tidligere udsætninger og genfangst af mærkede ål gennemføres analyse af vækst og overlevelse af udsatte fisk i åbne farvandsområder. E1. Modelanalyser for at kvantificere det sigtdybde forbedrende bidrag fra kompensationsopdræt af muslinger. Der udarbejdes forvaltningsmodel sigtdybde forbedrende bidrag. F1. optimering af opdrætsteknologien i saltvandsanlæg F2. Undersøgelse af de særlige mikrobiologiske forhold, der forekommer i saltvandsopdræt D1. etablering af et state-of-the-art skaldyrklækkeri med mulighed for både forskning/udvikling og produktion D2. stabil produktion af yngel af flad østers D3. udvikling af omkostningseffektive metoder til outgrow af flad østers D4. udvikling af opdræt af andre arter A1. optimering af dyrkning af sukkertang gennem teknologiudvikling A3. udvikling af dyrkning af søl A4.off-shore produktion af tang A5. landbaseret produktion af tang B1. udvikling af anvendelser af tang som fødevarere og foder samt kortlægning af forvaltnings krav forbundet hermed B2. I tilknytning til 1 udvikling af metoder til omkostningseffektive metoder til forbehandling og lagring A2. Anlæg baseret på RAS teknologi placeres A1. Udvinde nye ingredienser baseret på uudnyttede biomasser i eksisterende fødekæder. A2. Anvendelse af mikroalger og tang A4. udnytte invertebrater som søstjerner og søpindsvin F3. Optimering af Side 19

20 rensnings- og recirkuleringsteknologien med specielt henblik på saltvandsanlæg F4. Erfaringsopsamling af rentabilitet i landbaserede recirkulerede saltvandsanlæg Side 20

21 Bilag IV Samlet Indsatskatalog

22 Fisk Side 22

23 Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse Erfaringsopsamling fra offshore havbrug Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug Per Dolmer, Orbicon Niels Dalsgaard, Musholm Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur Fødevareministeriet og Miljøministeriet har udarbejdet et udkast til en vækststrategi for akvakulturbranchen, der konkretiserer Regeringens strategi for vækst inden for akvakulturbranchen. Formålet med strategien er at anvise retningen for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark frem mod Målene er, at produktionen af fisk og skaldyr er forøget med 50 %, at den økologiske produktion udgør 10 %, at kvælstofbelastningen per produceret enhed er reduceret med 25 %, at eksporten af fisk og skaldyr er forøget med 50 % og at eksporten af fiskefoder og miljøteknologi er tredoblet. I forhold til at reducere miljøpåvirkningen fra havbrugssektoren, er der opstillet mål om etablering af havbrugsaktiviteter uden for vandområderne, dvs uden for de kystnære områder. Etablering af havbrug i disse offshore områder vil give nye udfordringer til branchen. Der er på nuværende tidspunkt søgt om 12 tilladelser til offshore havbrugsproduktion, og etableringen og driften af disse havbrug kan fremmes af adgang til viden om de udfordringer produktionen fordrer, i forhold til de kystnære havbrug, der har repræsenteret hovedparten af dansk havbrugsproduktion frem til i dag. Med etableringen af havbrug i farvandet ud for Bornholm, med Endelave Havbrug og på baggrund af Musholm Havbrug kan der indsamles informationer om etablering og drift af offshore havbrug. Denne erfaringsopsamling gøres tilgængelig i forbindelse med etableringen af nye offshore havbrug, og kan dermed bidrage til en lettere etablering og driftsopstart. Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang og lang sigt I udlandet etableres der ligeledes havbrug i offshore områder, og en international erfaringsopsamling kan anvendes som redskab til at understøtte en målrettet udvikling af havbrugsvirksomhed i mere åbne farvandsområder i danske farvande. Der indsamles informationer fra Endelave Havbrug, Havbrug ved Bornholm og Musholm Havbrug Der udvikles manual for dataindsamling og indsamles informationer om: Udfordringer med etablering af havbrug, hvilke system er effektive Udfordringer med udsæt af fisk i foråret Udfordringer med fordring af fisk, herunder antallet af dage der ikke kan fodres pga vind/strøm Betydning af vandkvalitet og temperatur på produktionsbetingelser Vækstforhold og udnyttelse af foder Afhøstning af fisk Slitage på system Miljøpåvirkning Udfordring ift arbejdmiljø og uddannelsesbehov National erfaringsopsamling suppleres med en international erfaringsopsamling fra fx Norge, Skotland gennem litteraturstudier, besøg og kongres deltagelse Side 23

24 Data indsamles og sammenskrives til rapport og præsenteres på møde. Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter Effekter Hvad vil effekterne af projektet være Aktørkreds Hvem indgår i udfoldelse af projektet Finansieringsmuligheder Drøftes i fase 2 National erfaringsopsamling gøres tilgængelig i forbindelse med etableringen af nye offshore havbrug, og kan dermed bidrage til en lettere etablering og driftsopstart International erfaringsopsamling anvendes til at kortlægge potentialet for etablering af havbrug i offshore områder. Indsamling og formidling af data fra eksisterende havbrug placeret i vind og bølgeeksponerede områder vil fremme etableringen af nye havbrug i offshore områder, og dermed bidrage til vækst inden for akvakultursektoren i Danmark. International erfaringsopsamling vil anvendes til at afklare potentialet for etablering af havbrugsproduktion i offshore områder Der etableres projekt, der både omfatter en national og en international erfaringsopsamling af offshore havbrugsproduktion. Projektet koordineres ift metodik og formidling med erfaringsopsamlingsprojekt vedr fiskeproduktion i recirkuleret saltvandsanlæg i forhold til økonomi og produktionsbetingelser. National erfaringsopsamling af offshore havbrugsproduktion vil klarlægge udfordringer i forhold til produktivitet, drift, slitage og arbejdsbetingelser. Projektet koordineres med tilsvarende projekt for recirkuleret produktion i saltvand, hvilket vil klarlægge hvilken udviklingsstrategi (offshore versus recirkuleret) der er mest hensigtsmæssigt i forhold til økonomi og arbejdsmiljø. International erfaringsopsamling af offshore havbrugsproduktion vil afsøge potentialet for offshore havbrugsproduktion. Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug Per Dolmer, Orbicon Niels Dalsgaard, Musholm Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur Regionalt og nationalt Side 24

25 Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse VVM vurdering af offshore havbrug Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug Per Dolmer, Orbicon Niels Dalsgaard, Musholm Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur Fødevareministeriet og Miljøministeriet har udarbejdet et udkast til en vækststrategi for akvakulturbranchen, der konkretiserer Regeringens strategi for vækst inden for akvakulturbranchen. Formålet med strategien er at anvise retningen for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark frem mod Målene er, at produktionen af fisk og skaldyr er forøget med 50 %, at den økologiske produktion udgør 10 %, at kvælstofbelastningen per produceret enhed er reduceret med 25 %, at eksporten af fisk og skaldyr er forøget med 50 % og at eksporten af fiskefoder og miljøteknologi er tredoblet. I forhold til at reducere miljøpåvirkningen fra havbrugssektoren, er der opstillet mål om etablering af havbrugsaktiviteter. Der er på nuværende tidspunkt søgt om 12 tilladelser til offshore havbrugsproduktion. Miljøstyrelsen har i svar til ansøgere af nye havbrug angivet, at da en væsentlig effekt på havområder ikke kan afvises pga af udledning af næringsstof, rejses der krav om VVM. Da en del af havbrugene ligger i samme område, bør en analyse af miljøpåvirkningen omfatte kumulerede effekten, dvs miljøpåvirkningen af udledningen af flere havbrug i samme område. Etableringen af nye havbrug vil udløse et behov for etableringen af produktion af sættefisk. Der er udarbejdet planer for etableringen af recirkulerede anlæg til sættefisk. Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang og lang sigt Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter I forhold til etableringen af offshore havbrug udvikles der koncept for VVM rapport, og konceptet testes på 4-5 sites fordelt over landet. Der udarbejdes forslag til transparente grænser for hvornår en påvirkning er væsentlig, og disse grænser afklares med MST. Der udarbejdes analyse af kumulativ effekt af etableringen af flere havbrug i samme område, ud fra de konkrete ansøgninger Der udarbejdes koncept for VVM rapport for recirkuleret anlæg til sættefisk Udarbejdelse af VVM rapporter vil kræve en koordineret indsats mellem de havbrugsvirksomheder, der har søgt om nye havbrugstilladelser i Projektet vil dels sikre denne koordinering, og dels sikre at der udvikles en robust koncept for VVM vurdering af offshore havbrug og landbaserede recirkulerede opdrætssystemer til sættefisk. Der udarbejdes koncept for VVM analyse for offshore havbrug, der skal fremme og forsimple etableringen af nye havbrug. Der udarbejdes analyse af kumulative effekter, Der udarbejdes VVM koncept for recirkuleret anlæg til produktion af sættefisk. Der udvikles projekt, hvor der udarbejdes VVM koncept for offshore havbrug. Konceptet vil opstille konkrete vurderinger af værktøj til operationel definition af væsentlig påvirkning i forhold til påvirkning af udledte næringsstoffer, og endvidere for kumulative påvirkninger af flere havbrug i samme havområde. Side 25

26 Der udvikles tilsvarende koncept for recirkuleret saltvandsanlæg til produktion af sættefisk. Effekter Hvad vil effekterne af projektet være Aktørkreds Hvem indgår i udfoldelse af projektet Finansieringsmuligheder Drøftes i fase 2 Projektet vil med udvikling af koncepter for VVM vurderinger af offshore havbrug og recirkuleret saltvandsopdræt af sættefisk sikre en ressourceeffektiv godkendelsesproces. Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug Per Dolmer, Orbicon Niels Dalsgaard, Musholm Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur Regionalt og nationalt Side 26

27 Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse Rømning af regnbueørred fra havbrug Dansk Akvakultur Per Dolmer, Orbicon Niels Jepsen, DTU Aqua I forbindelse med etableringen af nye havbrug, er der rejst kritik af udslip af regnbueørred og disse fisks påvirkning af den vilde ørredbestand. Udsætning og drift af havbrug kan medføre utilsigtet udslip (rømninger) af regnbueørred. Disse rømninger er dels sket ved omladning af fiskene fra lastbil til udsætningsfartøj, eller i forbindelse med ekstreme vejrhændelser, som orkanen i Etableringen af store netbure i offshoreområder, kan medføre risiko for udslip af forholdsvis store bestande af regnbueørred, i forhold til hvad der hidtil er set. En stor del af de undslupne regnbueørred forbliver i nærområdet og fiskes op eller dør. Andre regnbueørreder er rapporteret at svømme op i åer og vandløb og kan her udgøre en påvirkning af den vilde bestand af ørred, enten i form af fødekonkurrence eller ved påvirkning af reproduktionssucces. Da regnbueørrederne er all-female er der ikke rapporter om væsentlige bestande af reproducerende regnbueørreder i vandløb. Ved økologisk produktion vil der både forekomme hanlige og hunlige regnbueørred, hvilket kan forøge risiko for etableringen af en reproducerende bestand. Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang og lang sigt Risikovurdering af udslip af regnbueørred i forbindelse med offshore havbrug. Identifikation af praksis der kan reducere udslip. Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger i forbindelse med udslip. Analyse af påvirkning af vilde ørrredbestande ved udslip af regnbueørred: litteraturanalyser, analyser af bestandsdata og korrelation til rapporterede udslip. Kortlægning af forekomst af regnbueørred et år efter udslip i Hvordan er udslupne regnbueørreder fordelt, og kan bestande trackes tilbage til specifikt havbrug med genetiske analyser. Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter Projektet vil analysere de driftsprocesser og hændelser, der er rapporteret at medføre rømning af regnbueørred. Der vil blive opstillet anbefalinger for hensigtsmæssig praksis ift drift af havbrug, således at omfanget af rømninger undgås. Projektet vil etablere viden om den økologiske effekt af rømninger i forhold til vildebestande af ørred i danske vandløb. Denne viden kan dels anvendes forvaltningsmæssigt og dels formidles bredt og kvalificere debat om effekt af havbrugsdrift. Opnå operationel viden om risiko for rømninger fra offshore havbrug, hensigtsmæssige afværgeforanstaltninger ved rømning, og mulige påvirkninger af vilde ørredbestande ved rømninger Der etableres hvor der udarbejdes risikovurdering i forhold til rømninger i forhold til havbrugsdrift. Risikovurdering anvendes til at identificere kritiske hændelser og opstille anbefalinger af hensigtsmæssige procedurer. Effekten af udslip vil blive analyseret i forhold til udslipshændelser og påvirkning af vilde ørredbestande i danske åer og vandløb. På baggrund af større udslip af regnbueørred i Horsens Fjord, og i Storebælt i 2013, vil der blive gennemført biologiske undersøgelser af forekomst af rømme fisk i åer Side 27

28 og vandløb og forekomst vil blive registreret og korreleret til forekomst af udslipslokalitet og forekomst af vilde ørred. Effekter Hvad vil effekterne af projektet være Aktørkreds Hvem indgår i udfoldelse af projektet Finansieringsmuligheder Drøftes i fase 2 Udvikling af genetisk værktøj, der kan anvendes til at tracke undslupne fisk til specifikt havbrug. Værktøj kan anvendes til at bestemme fiskenes vandringer og overlevelse. Projektet vil udvikle anbefalinger for en hensigtsmæssig praksis for produktion af regnbueørrred med lav risiko for rømninger. Der vil blive opbygget viden om rømningernes økologiske betydning i forhold til vild ørredbestande. Der vil blive udviklet genetisk værktøj, der præcist kan bestemme rømmede fisks vandringer og overlevelse, og dermed bidrage til præcist grundlag for analyse af økologisk effekt. Dansk Akvakultur, Orbicon, DTU Aqua Regionalt og nationalt Side 28

29 Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse Udsætning af ål effekt af bestandsophjælpning Niels Jepsen og Mads Christoffersen, DTU AQUA, Per Dolmer, Orbicon, Lisbeth Jess Plesner, DA Ålebestanden er i europæiske farvande reduceret, og grønne organisationer advarer forbrugerne mod at spise ål. Danske åleopdrættere opdrætter ål, baseret på vildtfangede glasål, og ålene anvendes enten til bestandsophjælpningsudsætninger eller opdrættes til konsumstørrelse. En dokumentation af, at opdrættede og udsatte ål har en god vækst og overlevelse samt bliver gydemodne og når gydeområder, og således bidrager væsentligt til den vilde bestands populationsstørrelse, er væsentlig i forhold til at argumentere for, at opdræt af ål er hensigtsmæssigt i forhold til at bevare ålen i danske farvande. DTU Aqua har i perioden 1998 til 2006 lavet undersøgelser af effekten af udsætningen af ål i Roskilde Fjord, og viser her en god overlevelse og vækst. Ligeledes gennemfører DTU Aqua i disse år undersøgelser i Karrebæksminde Fjord, og de foreløbige data viser at ålene har en god overlevelse og høj vækst. I forbindelse med projektet vil der blive udarbejdet en vurdering af åleudsætningernes effektivitet i forholdsvist lukkede fjordområder. Mere åbne og lavvandede områder er væsentlige opvækstområder for ålen, men der foreligger ingen undersøgelser af effekt af åleudsætninger i denne type områder. En samlet vurdering at åleudsætninger i danske farvande og deres bidrag til produktion af vandrene ål til gydeområderne kan således ikke udarbejdes før denne type undersøgelser er gennemført. Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang og lang sigt Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter Effekter Hvad vil effekterne af projektet være Aktørkreds Hvem indgår i udfoldelse af projektet Finansieringsmuligheder Drøftes i fase 2 Der gennemføres feltundersøgelse af effekt af åleudsætning i åbent farvand. Der udarbejdes samlet vurdering af åleudsætninger i danske farvande og betydning for hvor mange ål der søger gydeområderne Feltundersøgelser af effekten af åleudsætninger hvor overlevelse og vækst af udsatte fisk i mere åbne farvandsområder undersøges Analyser af databaser med genfangede ål. Viden om effekt af åleudsætninger på ålebestandens tilstand skal dokumentere, at anvendelse af glasål til opdræt af ål er en hensigtsmæssig praksis. Mærkede ål udsættes i åbent farvandsområde, og deres habitatvalg kortlægges. Overlevelse analysere i forhold til forekomst af rovdyr (smådyr, fisk, fugle) og i forhold til forekomst af fiskeriindsats. Vækst analyseres i forhold til fødegrundlag. På baggrund af tidligere udsætninger og genfangst af mærkede ål gennemføres analyse af vækst og overlevelse af udsatte fisk i åbne farvandsområder. At der opbygges viden om effekt af åleudsætning på ålebestandes tilstand, og at åleproducenterne dermed opfattes mere positivt af forbrugerne, og der genopbygges et øget nationalt marked. Dansk Akvakultur DTU Aqua Orbicon Regionalt og nationalt Side 29

30 Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang og lang sigt Kobling af fiskeproduktion og kompensationsopdræt Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug, Per Dolmer, Orbicon Dansk Akvakultur Optimere fiskeproduktionen i havbrug med hjælp af muslingeproduktion. Indsats skal udvikle direkte synergi mellem produktionen af fisk og kompensationsopdræt af muslinger og tang. Ved etablering af nye havbrug i områder reguleret af Vandrammedirektivet er der krav om kompensationsopdræt. Effekten af kompensationsopdrættet beregnes med henvisning til vandplanerne som mængde af fjernet kvælstof. Denne mængde fjernet kvælstof er bestemmende for, hvor store mængder kvælstof myndighederne kan godkende, der må udledes fra havbrug. Kompensationsopdræt af muslinger har en positiv effekt på vandområdets sigtdybde, og understøtter dermed direkte de grundlæggende mål, der er opstillet for vandområderne. Effekten af forbedret sigtdybde er mange gange større end effekten ift kvælstoffjernelse. En medregning af sigtdybden i kompensationseffekten vil derfor kunne bidrage til reduktion af krav til kompensationsopdræt og dermed til en billigere produktion i havbrug. Muslinger har stort set samme aminosammensætning som fiskemel, og vil kunne erstatte den fiskemel, der anvendes i fiskefoder. Ved udvikling af et lokalt produceret fiskefoder, der anvender muslinger og tang, vil disse ressourcer kunne anvendes lokalt og erstatte importerede ingredienser. Fodermidlet kan udvikles som et korttidsholdbart produkt, hvor forarbejdningen foregår lokalt i mindre anlæg. Ved en lokal anvendelse vil energiforbrug ved transport kunne reduceres væsentligt. Opsamlingen af muslinger undersøges på net i havbrug, der ikke er behandlet med kobberholdige antifoulingmidler. Der laves forsøg med afrensning med automatiseret rensemaskine, med opsamling af afrensede muslinger på overfladen. Effektiviteten af afrensningen med udskiftning af net og afrensning på lang. Effektiviteten af opsamling af næringsstoffer testes ved afrensning og opsamlinger af muslinger fra net, og det vurderes om opsamlingen hensigtsmæssigt kan indgå som kompensation. Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Der igangsættes F&U indsats i forhold til forvaltning af kompensationsopdræt, anvende af kompensationsopdrættede muslinger til lokalproduceret foder, samt anvendelse af netoverfladen på fiskebure til kompensationsopdræt af muslinger, der kan forbedre rentabiliteten af det enkelte havbrug. Muslingeproduktionen bidrager til næringsstoffjernelse og forbedret sigtdybde. Begge økosystemeffekter skal medregnes som kompensation i forbindelse med Havbrug og dermed reducere behov og udgifter til kompensationsopdræt. Den muslinge- og tangbiomasse, der produceres som kompensation for havbrug, kan anvendes til lokal sekundær produktion af foder, der anvendes som supplement til konventionelt fiskefoder. Lokal produktion vil medføre reducerede omkostninger til transport, og anvendelsen af muslinger i foderet kan erstatte brugen af importeret fiskemel. I forbindelse med havbrugsdrift skiftes nettene flere gange i sommerperioden pga begroening af muslinger. Anvendelse af antifoulingsmidler kan mindske behovet for netskift, men spredning af kobber til havmiljøet medfø- Side 30

31 Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter re en miljøpåvirkning. Ved netskift er det et krav at nettene renses på land for at undgå tab af organisk materiale. Der er udviklet rensemaskiner, som både renser monterede net på havbruget, og som opsamler muslinger mv. Da et netbur i forhold til muslingeproduktion svarer til 2-3 SmartFarm rør, kan muslingeproduktionen på nettene bidrage væsentligt som kompensation, og anvendelse af rensemaskine kan erstatte arbejdskrævende netskift. Ved hjælp af modelanalyser kvantificeres det sigtdybde forbedrende bidrag fra kompensationsopdræt af muslinger og sammenlignes med bidrag fra N og P fjernelse. Der udarbejdes forvaltningsmodel for hvordan sigtdybde forbedrende bidrag kan indgå som kompensation for havbrugsproduktion. Mulighederne for at anvende kompensationsopdrættede musling til lokalproduceret foder undersøges. Foderværdi med fodring med hele små muslinger, kogte afskallede muslinger, og muslinger forarbejdet til pille evt med indhold af makroalger testes i præliminære forsøg. Miljøpåvirkning i forhold til ikke udnyttede foderandele analyseres. Der udvikles projekt for storskala anvendelse af lokalt producerede muslinger til foder. Effekter Hvad vil effekterne af projektet være Der laves forsøg med afhøstning af muslinger med rensemaskine med opsamling af muslinger direkte fra net i fiskebure. Kvalitet af muslinger og omkostninger til netrensning i forhold til netskift analyseres. Forvaltning af fiskeproduktion i havbrug med kompensationsopdræt af muslinger baseres på muslingernes økologiske effekt, hvor både kvælstoffjernelsen og forøget sigtdybde indgår. Der udvikles lokalproduceret fiskefoder, der anvender kompensationsopdrættede muslinger og tang. Produktionen sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcen og et lavt energiforbrug. Aktørkreds Hvem indgår i udfoldelse af projektet Finansieringsmuligheder Drøftes i fase 2 Der udvikles koncept, hvor muslingevækst på netbure i havbrug afrenses med rensemaskine og indgår som kompensation. Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug, Per Dolmer, Orbicon Dansk Akvakultur Side 31

32 Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang og lang sigt Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter Effekter Hvad vil effekterne af projektet være Landbaseret fiskeopdræt i saltvand Opdræt af fisk i landbaserede, recirkulerede anlæg i saltvand er i en opstartsfase i Danmark, og der findes pt kun to anlæg i drift, nemlig i Hvide Sande og i Hirtshals. Der er markedsmæssigt og forretningsmæssigt gode muligheder for produktion og afsætning af store laksefisk på verdensmarkedet. Akvakulturproduktionen er i flere lande stigende, men Danmark har indtil videre, primært grundet miljømæssige restriktioner, ikke forøget sin produktion nævneværdigt. Der er store perspektiver i at videreudvikle og demonstrere de kommercielle og miljømæssige fordele og muligheder i produktion af store laksefisk i landbaserede, delvist recirkulerede saltvandsanlæg. Danmark er reelt verdensførende indenfor udstyr, anlæg og teknologi til miljøvenlig fiskeopdræt i recirkulerede systemer i ferskvand. Teknologien er i disse år under tilpasning og afprøvning til landbaseret opdræt i saltvand, og når teknologien er tilpasset og dokumenteret til store laksefisk, åbner der sig nye muligheder for at kunne medvirke til at realisere et betydeligt eksportpotentiale indenfor udstyr og komplette anlæg, og dermed understøtte en eksisterende dansk styrkeposition indenfor recirkulationsteknologi. Der ligger en udfordring i at gøre de recirkulerede saltvandsanlæg rentable, idet der endnu ikke foreligger en større opsamlet erfaring på området. Der er ret store produktionsomkostninger, og disse skal gerne dækkes ind i form af gode afsætningspriser med henvisning til miljøvenlige opdrætsformer, mindre medicinforbrug, god sporbarhed m.v. Erfaringsopsamling og dokumentation af teknologi og rentabilitet. Netværkssamarbejde og erfaringsudveksling mellem opdrætsvirksomheder, forskning, udvikling, udstyrsproducenter samt aftagere. Udvikling af koncept for udarbejdelse af VVM-redegørelser for landbaseret fiskeopdræt i saltvand. Øget omsætning og beskæftigelse i akvakultur-erhvervet, forarbejdningsindustrien og tilknyttede erhverv. Øget ekspertise og dermed afsætningsmuligheder indenfor udstyr og anlæg til saltvandsopdræt. 1. Optimering af opdrætsteknologien i saltvandsanlæg 2. Undersøgelser af de særlige mikrobiologiske forhold, der forekommer i saltvandsopdræt 3. Optimering af rensnings- og recirkuleringsteknologien med specielt henblik på saltvandsanlæg 4. Erfaringsopsamling af rentabilitet i landbaserede recirkulerede saltvandsanlæg 5. xx Indsatsen kan medføre en stærkt øget primærproduktion af fisk og heraf følgende værdiskabelse og arbejdspladser i følge-, service- og forarbejdningsindustrien. Hertil kommer, at der i udstyrs- og vidensindustrien ligeledes kan etableres Side 32

33 et betydeligt antal arbejdspladser og øget omsætning Aktørkreds Hvem indgår i udfoldelse af projektet Finansieringsmuligheder Drøftes i fase 2 Forsknings- og udviklingsmiljøerne, primærproducenter, følgeindustrier, udstyrsproducenter. Side 33

34 Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang og lang sigt Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter Effekter Hvad vil effekterne af projektet være Aktørkreds Hvem indgår i udfoldelse af projektet Finansieringsmuligheder Drøftes i fase 2 Landbaseret fiskeopdræt i ferskvand Regeringens mål er at øge produktionen med 50%, at reducere miljøpåvirkningen pr. enhed med 25% samt at øge eksporten (fisk 50%, foder og teknologi med 200%). En øget produktion kræver bl.a., at der er foretaget planlægning af, hvor anlæg kan placeres. En reduktion i miljøpåvirkningen kræver, at flest mulige af de eksisterende går over til øget anvendelse af recirkuleringsteknologi, samt at alle nyetablerede anlæg anvender nyeste teknologi indenfor recirkulering. Lokaliseringsplanlægning, kortlægning af mulige placeringer. Koncept for udarbejdelse af VVM-redegørelse for landbaseret fiskeopdræt i ferskvand. Tilskyndelse til øget brug af recirkulering. Netværkssamarbejde og erfaringsudveksling mellem opdrætsvirksomheder, forskning, udvikling, udstyrsproducenter samt aftagere. Øget omsætning og beskæftigelse i akvakultur-erhvervet, forarbejdningsindustrien og tilknyttede erhverv. Øget eksport af akvakultur-produkter. 1. Opfordring til kommunerne til at sikre, at der er afsat plads til placering og udledning fra eksisterende og nye akvakulturanlæg i vandog naturplaner 2. Øget samarbejde mellem akvakultur-producenter og det traditionelle fiskeriforarbejdningserhverv om produktudvikling, markedsføring m.m. 3. xx 4. xx Indsatsen kan medføre en øget primærproduktion af fisk og heraf følgende værdiskabelse og arbejdspladser i følge-, service- og forarbejdningsindustrien. Forsknings- og udviklingsmiljøerne, primærproducenter, følgeindustrier, udstyrsproducenter, forarbejdningsindustrier, aftagere Regionalt og nationalt Side 34

35 Skaldyr Side 35

36 Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang og lang sigt Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter Udvikling af akvakultur af blåmuslinger til human konsum. Jens Kjerulf Petersen, Ditte Tørring Opdræt af blåmuslinger ses som en væsentlig del af regeringens muslingepolitik, hvor det specifikt er ønsket, at dele af produktionen flyttes fra fiskeri på vilde bestande til opdræt i vandsøjlen. Opdrætserhvervet har haft en eksplosiv udvikling i Danmark indenfor en meget kort årrække med både store opture og store nedture. En af de væsentligste årsager til nedturen har været manglen på stabile afsætningskanaler og et manglende fokus i branchen på afsætning og etablering af et marked. I dag er der få, men forholdsvis velkonsoliderede producenter tilbage, og produktionen foregår pt. udelukkende i Limfjorden. Der er kommet styr på de basale teknikker og langsomt er der blevet opnået stabile produktionsmængder og afsætningskanaler. Imidlertid er produktionsmængderne stadig begrænsede og stort set hele produktionen går til eksport uforarbejdet. Dermed er erhvervet stadig meget sårbart overfor svingninger i den europæiske produktion og specielt forholdene i Holland. Der er derfor et stort behov for udvikling af et hjemmemarked for lineopdrættede muslinger samt udvikling af nye nærmarkeder for danske linemuslinger i fx Norden eller Tyskland. Der er to delindsatser som er vigtige på kort sigt: Fortsat branding af danske linemuslinger og evt. gerne i forlængelse af en eksisterende kampagne om Skaldyr fra Limfjorden, som på kort sigt har øget hjemmemarkedets forbrug af ferske muslinger. For at kunne levere til hjemmemarkedet er det nødvendigt at kunne levere over en længere del af året end nu, hvor stort set hele høsten afvikles indenfor 2 måneder om sommeren. Der er således brug for teknologisk udvikling, der kan forlænge sæsonen uden i væsentlig grad at forøge omkostningerne ved produktionen. På mellemlang sigt vil der være behov for at udvide indsatsen for markedsføring af forarbejdede danske linemuslinger til andre markeder, enten i form af forholdsvis simple pakkede ferske produkter, alternativt gennem delvist forarbejde produkter, som delvist er udviklede. Forslag til konkrete virkemidler er: En brandingindsats der bygger videre på Skaldyr fra Limfjorden med det formål specifikt at fokusere på lineopdrættede muslinger. Indsatsen kan dog også have flere strenge med fx østers og kulturbankedyrkede muslinger, men med fokus på de lineopdrættede muslinger. Udvikling af teknologier til forlængelse af sæsonen, så der kan leveres linemuslinger i 7-9 måneder om året. Det er målet at skabe et hjemmemarked på t linemuslinger om året indenfor en periode på 3-5 år svarende til 1 kg muslinger pr dansker pr år. Derudover er det en målsætning at øge det generelle forbrug af skaldyrsprodukter, både forarbejdede (fiskede) muslinger og østers. Målsætningen anses for realistisk, fordi erhvervet er konsolideret omkring nogle større selskaber med en betydelig produktionsvoluminen, Ø-mærkning af linemuslinger er ved at slå igennem og der kan spores en øget forbrugerinteresse for muslinger. 6. Udvikling at et hjemmemarked for lineopdrættede muslinger (og andre skaldyr) 7. Udvikling af teknologier og metoder til forlængelse af sæsonen. 8. Udvikling af omkostningsbesparende metoder og materialer med fokus på opdriftssystemer. Side 36

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Udvikling af fiskerisektoren og akvakultursektoren - opfølgning på Vækstpartnerskabsaftalen

Udvikling af fiskerisektoren og akvakultursektoren - opfølgning på Vækstpartnerskabsaftalen Strategisk emne Udvikling af fiskerisektoren og akvakultursektoren - opfølgning på Vækstpartnerskabsaftalen Resumé Med udgangspunkt i Vækstforum Nordjylland og Regeringens Vækstpartnerskabsaftale om udvikling

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 13. februar 2017 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring Side 1 af 9 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ -

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i

Læs mere

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 Delprojekt: Afsætningsfremme Dansk Akvakultur 2012-2014 (ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 ASC, akvakultur, fisk, afsætning, eksport. 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Indhold Indledning 3 En styrket arbejdsmiljøindsats 4 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljø 6 Børn og unge 7 Folkemøde på Bornholm 8 ArbejdsmiljøPrisen

Læs mere

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus

Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus 1 Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus Program for medlemsmødet 1. Beretning fra bestyrelsen Formål & vision Beretning 2. Forslag til nye

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Projekt: RoBi-Design kampagne til Region Syd kommuner. Aktiviteter: Ti me r. Pers oner. Ti me r 20 SEHA 20 RVR, TK, CMC. Hovedansvarlig projektleder

Projekt: RoBi-Design kampagne til Region Syd kommuner. Aktiviteter: Ti me r. Pers oner. Ti me r 20 SEHA 20 RVR, TK, CMC. Hovedansvarlig projektleder Projekt: RoBi-Design kampagne til Region Syd kommuner Aktiviteter: Hovedansvarlig projektleder Partnerens projektleder Formål: Kommuner og andre organisationer har ofte processer eller opgaver som bliver

Læs mere

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er. Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI 1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder. Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø

Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder. Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø Udarbejdet af: Mette R. Nørrelykke 6. juni 2014 Indhold 1 FORMÅL...3 2 BAGGRUND FOR

Læs mere

Udkast til handleplan 2012-2015 for Frederiksberg Kommunes nationale arbejde.

Udkast til handleplan 2012-2015 for Frederiksberg Kommunes nationale arbejde. 31. august 2012 Sagsbehandler: BTH Dok.nr.: 2012/0069929-1 Kultur, Fritid og Erhverv Udkast til handleplan 2012-2015 for Frederiksberg Kommunes nationale arbejde. Baggrund for Frederiksbergs internationale

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Baggrund Energistyrelsen har med sit udbud af 450 MW møller i en række kystnæreområder, skabt mulighed for øget havneaktivitet

Læs mere

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

Østjyllands spisekammer

Østjyllands spisekammer Østjyllands spisekammer KOMPETENCER - VIDEN - INNOVATION Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 Indhold 1. Formålet med projektet... 3 Målgruppe... 3 2. Organisering og beskrivelse

Læs mere

Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Informationsmøde. Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland. 5. september

Informationsmøde. Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland. 5. september Informationsmøde Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 5. september 2016 www.regionmidtjylland.dk Informationsmøde Program 1. Kort om bioøkonomiprogram

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns

Læs mere

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie

Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie Resume Ved årsskiftet 2007/08 godkendte de nordjyske kommuner en række økonomiske garantier for Væksthus Nordjyllands

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden 3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Fiskeriudvikling Den Europæiske Fiskerifond EFF

Fiskeriudvikling Den Europæiske Fiskerifond EFF Fiskeriudvikling Den Europæiske Fiskerifond EFF Af Lise Bomholt, udviklingsafdelingen Sammenfatning For at Bønnerup Havn skal kunne udvikle sig og overleve som erhvervshavn, skal der landes flere fisk,

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25. februar 2015 Styrket socialøkonomisk indsats 1. Resume Som en del af

Læs mere

Vækstforums møde den 24. marts 2009 - bilag til pkt. 4. Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser

Vækstforums møde den 24. marts 2009 - bilag til pkt. 4. Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser handlingsplan august 2008 Visionen Visionen er at skabe center hvor kompetencer i fiskeriet knyttes sammen så synergier opstår med henblik

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Næste generation af vand- og naturplaner

Næste generation af vand- og naturplaner 02.05.2013 Politisk Forum 2013 Næste generation af vand- og naturplaner v/ Niels Clemmensen Natur- og Miljøudvalget, Vejle Byråd Formand for Odderbæk Vandløbslaug DISPOSITION: 1. Odderbæk Vandløbslaug

Læs mere

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...

Læs mere

Netværksmøde. grønne forretningsmodeller og industrisymbioser

Netværksmøde. grønne forretningsmodeller og industrisymbioser Herning, 11. november 2015 Netværksmøde Forretningsudvikling og vækst grønne forretningsmodeller og industrisymbioser Væksthus Midtjylland i korte træk Erhvervsdrivende fond, stiftet af kommunerne i region

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Projektbeskrivelse til netværksansøgning Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 Indhold 1. Titel... 3 2. Formål... 3 3. De deltagende virksomheder... 3 3.1

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere