D E T K G L D e t kon B I B g e l g L I O T E K ig e b in ibl n io t t e e k r Å e 2009 r s b b e s r e r t n Å in g 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D E T K G L D e t kon B I B g e l g L I O T E K ig e b in ibl n io t t e e k r Å e 2009 r s b b e s r e r t n Å in g 2009"

Transkript

1 D E T K G L B I B Å r s b e r e t n i n g L I O T E K 2009

2 årsberetning 2009

3 KOLOFON Årsberetning 2009 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann Summary er oversat af Vibeke Cranfield Forsidemotiv Forfatteren Salman Rushdie i samtale med forfatteren Carsten Jensen på International Forfatterscene i Dronningesalen i Den Sorte Diamant 14. maj. I Den Sorte Diamant har Det Kongelige Bibliotek skabt en ramme for de dybdegående litterære samtaler. Samtalernes udgangspunkt er de internationale forfatteres aktuelle værker, men knytter også an til andre kunstneriske genrer og til verden uden for Danmarks grænser. I 2009 gæstede bl.a. også Dario Fo, P. O. Enquist og Günter Grass International Forfatterscene Bagsidemotiv Plakat fra udstillingen Klimaet i nordiske bladtegneres streg. I forbindelse med den store internationale klimakonference COP15 skabte Museet for Dansk Bladtegning en bredt favnende temaudstilling over emnet set med bladtegnernes skarpe penne. Bladtegnermuseet inviterede en række nordiske bladtegnere til at bidrage med deres opfattelse af de globale problemer, der ville blive gjort til genstand for internationale drøftelser i Bella Center Konceptdesign: Layout og produktion: Tryk: Papir: Foto: Oplag: Kontrapunkt a/s Phoenix Design Aid A/S, ISO miljøcertificeret Scanprint A/S Papiret er officielt miljøgodkendt PEFC papir og trykt med planteoliefarve uden opløsningsmidler. PEFC er et internationalt bæredygtighedsmærke der garanterer at træet kommer fra bæredygtigt skovbrug, hvor der er taget hensyn til miljø, biodiversitet samt skovbrugernes socioøkonomiske forhold. Det opfylder de i ISO 9706: 1994 fastsatte krav til langtidsholdbart papir. Alle fotos er taget af Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek, ved Karsten Bundgaard, medmindre andet angives Det Kongelige Bibliotek Postboks København K Tlf: eks. ISBN: ISSN:

4 INDHOLD FORORD FOKUS: FOKUS: 5 11 Det Kongelige Bibliotek i vækst 20 På vej mod det digitale bibliotek 23 Sponsorering, fondsstøtte og institutionssamarbejde NATIONALBIBLIOTEKET FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: 28 Nationalbibliotekets opgaver, ydelser og materialeanskaffelsesbevillingen 34 Digitalisering af den danske nationallitteratur før Katalogafdelingen 40 Nationalbibliografien 43 Pligtafleveringsafdelingen 46 Computerspil er Kulturarv! 48 Håndskriftafdelingen 54 Håndskriftafdelingens nye enhedskatalog 56 CERL og Det Kongelige Biblioteks kulturarvsmaterialer 58 Kort- og Billedafdelingen 65 Den 23. Internationale Kartografikonference 67 Indsamling af bladtegninger til Museet for Dansk Bladtegning 74 Musik- og Teaterafdelingen 79 Orientalsk og Judaistisk Afdeling 82 Dansk Folkemindesamling 86 Irakiske kvinder i København 88 Bevaringsafdelingen 92 Digital Bevaring 94 Pris for den bedste internationale artikel 96 Kulturafdelingen 111 International Forfatterscene 114 Forskningsafdelingen 123 Dansk Center for Musikudgivelse 3

5 KØBENHAVNS UNIVERSITETSBIBLIOTEK FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: 125 Universitetsbibliotekets opgaver 126 Videncenter for videnskabelig kommunikation, VIVIKOM 128 Strategisk perspektiv for KUBIS Plagiering hjælp til ikke-snyd 132 KUBIS Procesafdelingen 133 Det Humanistiske Fakultetsbibliotek 136 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek 138 KUBIS Samf integreret service med brugeren i centrum 140 Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek 143 Københavns Universitetsbibliotek Diamanten 146 E-bogslæsning og aggregater INDHOLD FÆLLESOMRÅDET FOKUS: FOKUS: MEDARBEJDERFORENINGER STATISTIK RÅD & UDVALG PUBLIKATIONER MEDARBEJDERE SUMMARY APPENDIX 148 Digital Infrastruktur og Service 155 Opdatering af KulturPerler 158 Administrationsafdelingen 164 Kunst i biblioteket 168 Teknikområdet 173 Personalia 174 Regnskab for bog- og materialeanskaffelser 176 Kunstforeningen 178 Personaleforeningen Cross Institutional Cooperation on a Shared Bit Repository by Eld Zierau and Ulla Bøgvad Kejser 4

6 Direktør Erland Kolding Nielsen I baggrunden Annibel Cunoldi Attems installation SAVE på Udlånsbroen i Diamanten i forbindelse med klimamødet i København december 2009 FORORD Forord Af direktør Erland Kolding Nielsen 2009 blev epokegørende, da Det Kongelige Bibliotek i dette år tog de sidste skridt til på afgørende områder at blive det totale digitale national- og universitetsbibliotek. Hvordan nu det? Biblioteket er jo da i høj grad stadig fysisk, de fysiske aspekter fylder stadig meget i de flestes bevidsthed, mange aktiviteter giver sig fysiske udslag eller er fysiske, d.v.s. forankret i noget man kan se, føle og opleve fysisk. Og er biblioteket ikke stadig et hybridt bibliotek? Jo, naturligvis, og det bliver det ved med at være. De fysiske aspekter vil altid spille en afgørende og i nogle henseender en dominerende rolle for Det Kongelige Bibliotek, men vægtforskydningen imellem de fysiske elementer og komponenter, om man vil, og de digitale blev på de sidste centrale felter afgørende forskudt i Det afgørende er ikke, at alt skal være eller fremtræde digitalt Det Kongelige Bibliotek får efter min bedømmelse f.eks. aldrig digitaliseret alt i sine fysiske samlinger men, at den digitale tilgang er den primære, den dominerende, overvejende eller eneste tilgang. På alle områder med én undtagelse er det nu tilfældet, og dermed mener jeg, at Det Kongelige Bibliotek som bibliotek primært er et digitalt bibliotek, uanset dets brand som fysisk bibliotek gennem bygninger og fysiske samlinger. Definitioner på det digitale bibliotek Hvad skal vi så forstå ved det digitale bibliotek? Jeg har gennem årene set mange definitioner og udformninger, hvoraf de fleste blot repræsenterer det fænomen, at man har en digital indgang og et begrænset tilbud af digitalt indhold, der som oftest kun afspejler en meget beskeden del af bibliotekets opgaver og aktiviteter. Andre har de facto defineret det digitale bibliotek som det, der eksisterer digitalt og derfor kan tilbydes og formidles digitalt. Begge definitioner er alt for begrænsede og svarer ikke til virkeligheden i dag. Ved det digitale bibliotek i Det Kongelige Biblioteks forstand forstår jeg et bibliotek, der overordnet, principielt og i alle afgørende henseender med én undtagelse styres, forvaltes og administreres digitalt, hvor indgangene eller adgangene er digitale, hvor informationerne og den personuafhængige formidling om biblioteket, dets opgaver, indhold og funktioner i tilstrækkeligt og/eller udtømmende forstand er digital, hvor kommunikationskanalerne til brugere, myndigheder og hinanden er digitale og i juridisk forstand som sådanne forpligtende og bindende, og endelig at væsentlige dele af indholdet dette er undtagelsen kan findes digitalt. Nogle vil måske sige, at det kun er i teorien, for papiret findes og bruges jo stadig, hvilket er rigtigt, men det er kun af praktiske grunde. Administrativt, politisk, juridisk, organisatorisk og praktisk udføres arbejdet både kvantitativt og kvalitativt på alle områder undtagen i den fysiske håndtering af den fysiske kulturarv i magasinerne nu digitalt, og bibliotekets opgaver og virksomhed skal dermed også i arbejdsgange, -rutiner og i 5

7 mental henseende planlægges, tænkes og udføres digitalt. Mens den digitale tilgang tidligere har været anskuet som et redskab, et hjælpemiddel for fysiske aktiviteter, er situationen i dag som i mange andre sektorer i samfundet vendt om, og papiret er på flere og flere områder i dag reduceret til det sekundære hjælpemiddel. Tænk blot på breve ctr. s, digitale ctr. papirannoncer, fakturaer/regninger, borgerbetjeningens indhold og form, udviklingen på medieområdet etc. Det digitale bibliotek i praksis På det administrative område er udviklingen efter adskillige års tilløb og forsinket indkøring i 2009 afsluttet med, at journaliserings-, og arkivfunktionerne på såvel institutionssom afdelingsniveau også i indholdsmæssig forstand er blevet digitale, og at de fysiske institutionsarkiver i teorien er afskaffet. Det betyder naturligvis ikke, at de fysiske institutionsarkiver, der eksisterede forud for overgangen, er skannet, men fremover dannes der ikke fysiske arkiver af nogen primær betydning, og de hidtidige fysiske arkiver vil naturligvis langsomt miste deres betydning for den daglige forvaltning. Biblioteket har allerede i mange år på det sikrings- og bygningsdriftsmæssige område været så godt som totalt digitalt styret og forvaltet, men nu stilles der også krav om, at vi administrativt forvalter alle vore traditionelle opgaver og funktionsområder digitalt, hvad enten de giver sig udslag i digitale eller fysiske aktiviteter, og at vi lever op til kravene og normerne i statens forvaltningslovgivning og vore interne instrukser digitalt. På det publikumsmæssige område betød 2009, at vi nu har afsluttet retrokonverteringen af vore fysiske hovedkataloger, både på det danske og det udenlandske område. Det samme gælder alle specialsamlingerne, ikke mindst de i sagens natur meget diffuse håndskriftsamlinger. For første gang i historien har Det Kongelige Bibliotek således en samlet indgang til og dermed overblik over den samlede bog-, håndskrift- og arkivbestand, defineret som en samlet katalog. Dette er et afgørende spring fremad, og det har taget næsten 20 år p.g.a. disse katalogers særlige tilblivelse og karakter. Dette betyder, at vi nu er ved at have en samlet digital indgang til alle typer fysiske samlinger ikke bare på overordnet samlingsniveau, hvilket vi længe har haft, men på det individuelle enheds- eller objektniveau ud fra gældende definitioner, muligheder og begrænsninger. Vel, katalogen er stadig heterogen, betinget af de integrerede katalogers individuelle tilblivelseshistorie, men på et eller andet deskriptivt niveau er der nu totalt overblik og digitale søgningsmuligheder. Og herefter er udgangspunktet og mulighederne for kvalitetsforbedringer i fremtiden langt mere operationelle og billige, ikke mindst gennem internationalt samarbejde, end på noget tidspunkt i historien. Dette er en historisk milepæl for adgangen til og tilgængeliggørelsen af den trykte og utrykte kulturarv. På det indholdsmæssige område har Det Kongelige Bibliotek i 2009 taget det første store skridt i retning af det totale digitale bibliotek på et af bibliotekets fysiske kerneområder. 13. maj indgik vi en aftale med den store britiske forlagskoncern ProQuest om at kvalitetsdigitalisere alle danske, norske, islandske og slesvigske trykte bøger og småskrifter fra den første danske bog trykt i 1482 til 1700, herunder naturligvis også alle bøger trykt i udlandet med tilknytning til Danmark. Der er tale om det første massedigitaliseringsprojekt i kultursektoren i Danmark, defineret som en total digitalisering af alt fra første til sidste hylde inden for sin kronologiske og samlingsmæssige afgrænsning. Projektet omfatter FORORD 6

8 FORORD anslået boglige enheder og knap 2,8 millioner sider. Også dette projekt betegner en brugs- og adgangsmæssig omvending af forholdet imellem det fysiske og det digitale aspekt i Det Kongelige Biblioteks regi. Disse eksempler betegner kulminationen på den procesomvending fra en fysisk til en digital tilgang, som naturligvis har stået på i 25 år, men som først nu kan siges at være om ikke afsluttet, så ved endnu et afgørende vendepunkt. Det er ikke alle uden for Det Kongelige Bibliotek, der er klar over, at vore digitale samlinger både i nationalbiblioteks- og universitetsbibliotekssammenhæng efterhånden er langt større, også i fysisk forstand, hvis man f.eks. tænkte sig dem udprintet, end de fysisk fødte, for umiddelbart syner digitale magasiner på servere jo ikke af nær så meget som fysiske. Men i dag er forholdet det, at vi køber langt flere digitale bøger, tidsskrifter og andre materialer end fysiske, at vi gennem pligtaflevering indsamler langt mere digitalt materiale end fysisk, og at vi udlåner, d.v.s. at der bruges langt flere digitale værker end fysiske. Netarkivet.dk Netarkivet.dk, Det Kongelige Bibliotek og Statsbibliotekets fælles nationale arkiv over den danske del af indholdet på internettet, kan i 2010 fejre 5-årsjubilæum for sin digitale grundlæggelse og for ikrafttrædelsen af den også i international sammenhæng yderst moderne lov, der gav de danske pligtafleveringsinstitutioner mulighed for at indsamle den del af den danske kulturarv, der offentliggøres online. I 2005 var Danmark et af mindre end en håndfuld lande, der havde tilvejebragt en lov, der muliggjorde, og et system, der kunne høste online materiale. Her 4½ år efter etableringen af det nationale netarkiv er der oparbejdet et arkiv på 130 Tbyte (ca hyldekilometer i papirudskrift i A4 format) og i alt ca milliarder filer (4 billioner), og det lykkedes i december at erhverve godt 6 Tbyte og i alt 273 millioner filer fra danske websteder fra perioden , således at den voldsomme udvikling, internettet har gennemgået i afvigte årti, nu som digital kulturarv er bevaret for eftertiden. Digitale kataloger over de nationale danske og udenlandske hovedsamlinger I 2009 afsluttedes de to største, mest komplicerede og langvarige retrokonverteringsprojekter i dansk bibliotekshistorie, nemlig retrokonverteringen af katalogerne over Udenlandske Ældre Samling (som dækker den udenlandske trykte litteratur ) og katalogen over Danske Samling (som dækker den trykte danske litteratur op til 1959). De to kataloger er håndskrevne, anlagt i hhv. 1. og 2. halvdel af det 19. århundrede og er skrevet i dusinvis af forskellige håndskrifter og sprog. Begge projekter har stået på i en længere årrække. Retrokonverteringen af Udenlandske Ældre Samling startede i Grundlaget for arbejdet har været den systematiske katalog i protokolform, 159 protokoller i 266 foliobind, hvorfra indførslerne er læst og manuelt indtastet af skriftkyndige fra et eksternt firma, AP data i Roskilde, og efterfølgende er posterne blevet oparbejdet til REX-poster af Det Kongelige Biblioteks Retrosektion. I alt bibliografiske nye, gamle poster i REX er resultatet af dette arbejde. Retrokonverteringen af Danske Samling startede også i Som grundlag for arbejdet anvendtes en maskinel retrokonvertering af den trykte nationalbibliografi Bibliotheca Danica og en maskinel 7

9 retrokonvertering af den såkaldte maskinskrevne Omarbejdelse af katalogen over 2. samling for tiden efter 1830, der stammer fra 1. halvdel af det 20. århundrede. Herefter er disse maskinelt producerede bibliografiske poster sammenholdt med kortkatalogens 218 skuffer, som er gennemgået kort for kort, og ved arbejdets afslutning har man endnu en gang gennemgået skufferne kort for kort for at kontrollere, at katalogen over den nationale samling af danske trykte bøger er korrekt og komplet. Det er i alt blevet til bibliografiske poster. En samlet digital håndskriftog arkivkatalog 1. december 2009 nåede Håndskriftafdelingen ligeledes det mål, den havde sat sig knap fire år tidligere: at få skabt en digital enhedskatalog over alle håndskriftsamlinger og arkiver uanset proveniens. Konkret har opgaven bestået i at retrokonvertere ældre, håndskrevne registreringer, dels fra de systematiske protokoller over de kongelige samlinger (Gl. Kgl. Samling (GKS), Thott, Ny Kgl. Samling (NKS) m.fl.), dels fra pladskatalogerne over samlingerne overført fra Universitetsbiblioteket i 1930 erne (E donatione variorum, Additamenta, m.fl.). Retroposterne er indgået i samme base som de accessionsposter, som er blevet produceret løbende siden 1987, da afdelingen ophørte med at videreføre det kort- og protokolbaserede katalogapparat. Der foreligger nu en samlet håndskrift- og arkivbase, der ikke bare er nyttig i det daglige arbejde i afdelingen, men også gør samlingerne synlige i REX og i den nationale fælleskatalog DANPA (Den Danske Privatarkivdatabase). Desuden er samlingerne synliggjort internationalt sammen med andre tilsvarende baser gennem CERLs håndskriftportal. I tilknytning til enhedskatalogen er de mange og mere detaljerede, som oftest maskinskrevne registraturer over indholdet af større samlinger og arkiver nu også gjort tilgængelige online som billedfiler gennem links i katalogposterne. For første gang i historien har Det Kongelige Bibliotek således en samlet indgang til og dermed overblik over den samlede håndskrift- og arkivbestand, defineret som en samlet katalog. Digital langtidsbevaring i 2009 bød på afslutningen af to vigtige udredningsarbejder i forbindelse med Kulturministeriets satsning på digital langtidsbevaring inden for den samlede bevaringsplan, der blev besluttet i Disse udredninger er sket i tværinstitutionelt samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Statens Arkiver. Det ene handler om økonomien i eller omkostningerne ved digital bevaring. Det er et paradoks, at lige så naturligt det er at tænke på omkostningerne ved bevaring af bøger, lige så unaturligt og vanskeligt er det for de fleste langt ind i politiske kredse at forstå og erkende, at en sikring af fremtidig adgang til digitalt materiale faktisk også er forbundet med store omkostninger. Projektet, der ledes af Statens Arkiver, handler om netop at se på omkostningerne ved en livscyklus for digitale objekter, og det samarbejder meget tæt med et lignende meget større, det britiske LIFE2, der ser på totalomkostningerne ved digital bevaring. Det andet er ligeledes et, som vil få en stor national betydning og vil være med til at positionere Det Kongelige Bibliotek i Se Birgit Nordsmark Henriksen: Digital bevaring i 100 år, DF Revy. Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening, 1, 2010, ss FORORD 8

10 FORORD sammen med Statsbiblioteket og Statens Arkiver som de kulturinstitutioner, der har til opgave at etablere en national service for en række typisk kulturproducerende og -bærende institutioner omkring bevaring af digital materiale. Projektet har undersøgt og klarlagt præmisserne for etablering af et nationalt digitalt arkiv i form af sikker langtidsbevaring af bits. Dette er den ene halvdel af digital bevaring, den anden består i at sikre, at bits en kan fortolkes kaldet logisk bevaring adresseres gennem et stort EUprojekt, Planets, som er omtalt i tidligere årsberetninger. Digital accessions- og kassationspolitik for Billedsamlingen i Kort- og Billedafdelingen I 2009 er der for første gang udformet en accessionspolitik for en afdeling, der også omfatter accession af digitalt materiale, der ligger uden for den digitale pligtaflevering gennem nethøstningen. Kort- og Billedafdelingen oprettedes i 1902, og Billedsamlingens formål er som Danmarks nationale billedarkiv at indsamle, bevare og formidle billeder, d.v.s. overvejende fotografier, af dansk proveniens eller med tilknytning til Danmark. Opgaven, der har stået på i flere år, har som formål haft at udforme en accessionspolitik for Billedsamlingen, der omfatter ikke bare den hidtidige fysiske, men også den nutidige og fremtidige digitalt skabte billedproduktion i samfundet, d.v.s. giver svar på spørgsmålene: Hvad skal erhverves (accessioneres) nu og i fremtiden? Hvorfor skal det pågældende materiale erhverves? Hvordan skal det erhverves? Det er første gang, dette er sket for et større samlingsområde, og vi har ikke kunnet finde udenlandske forbilleder af tilsvarende art. Sagen er meget principiel og vil danne forbillede for andre afdelingers og samlingers arbejde i de kommende år. Dansk Center for Musikudgivelse 1. august 2009 åbnede det nye Dansk Center for Musikudgivelse som en overvejende eksternt finansieret del af Det Kongelige Bibliotek under Forskningsafdelingen efter samme model som tidligere Carl Nielsen Udgaven. DCM er i en vis forstand en fortsættelse af CNU, sådan at forstå, at Centret også er et forsøg på at fastholde og videreudvikle den musikfilologiske ekspertise, som gennem 15 år er erhvervet og opbygget der, men nu med bredere opgaver for øje. Men Centrets opgaver er dog langt bredere og har bl.a. til formål at tilgængeliggøre musikalske værker og musikhistoriske kilder af interesse for musikforskningen og det praktiske musikliv på praktisk-videnskabeligt grundlag fra alle perioder indtil det højeste niveau og er som sådant en nydannelse i dansk sammenhæng. National digitaliseringspolitik 30. april offentliggjorde Kulturministeriet efter mere end tre års udvalgsarbejde den længe ventede nationale digitaliseringspolitik i form af rapporten Digitalisering af Kulturarven ii, og i forbindelse med lanceringen skrev de seks i den forbindelse relevante rigschefer, cheferne for Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst og områdedirektøren ved Det Danske Filminstitut, en fælles kronik iii, hvori der redegjordes for den kulturpolitiske situation på området. ii Se: > < iii Erland Kolding Nielsen, Svend Larsen, Per Kristian Madsen, Johan Peter Noack, Karsten Ohrt og Dan Nissen: Kulturarv ved skillevej glemsel eller digitalisering!, [Kronik] Politiken, d. 30. april

11 Ud fra en sammenligning med, hvad der sker i en række andre lande stilledes spørgsmålet: Hvad gør Danmark? Og svaret var: Ikke meget endnu, vi har hidtil måttet begrænse os til selektiv digitalisering af, hvad de enkelte kulturinstitutioner har kunnet overkomme inden for deres givne rammer, først og fremmest enkelte genstande og mindre samlinger. Den form for systematisk massedigitalisering, der er i gang i andre lande, og som i det store perspektiv er langt den billigste, er vi overhovedet ikke begyndt på, ikke fordi vi ikke har haft teknikken og ideerne, men fordi vi hverken har haft en overordnet politik eller midler til noget sådant. Nu er grundlaget imidlertid skabt for, at vi kan komme i gang snarest muligt, idet Kulturministeriet i samarbejde med bl.a. de nationale kulturarvsinstitutioner har lagt grunden til en politik med svar på, hvorfor vi skal investere i kulturarvsdigitalisering, hvad, hvor meget og hvordan det skal gøres. Denne politik bør drøftes og besluttes af alle Folketingets partier allerede i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger til efteråret. sig gældende hos de yngste generationer helt op til universitetsniveau: Hvad der ikke findes på nettet, findes ikke! Vi er med andre ord i gang med at påføre os selv et gigantisk, dansk nationalt hukommelsestab. Det må forhindres. Men det koster penge, mange penge. Til gengæld er det en engangsinvestering, der vil forrente sig, ikke mindst i en globaliseret tidsalder og i en krisetid. Efter lanceringen ventede vi på, at digitaliseringsproblematikken som et af de aktuelt største og vigtigste kulturpolitiske spørgsmål i dag skulle blive gjort til genstand for forhandling og prioritering under finanslovsforhandlingerne for Resultatet har mildt sagt været skuffende. Spørgsmålet synes udskudt til bedre tider. Afslutningsvis tak På såvel anskaffelses-, forsknings- som kulturområderne har Det Kongelige Bibliotek i 2009 som i de forgangne år modtaget betydelig støtte fra gamle og nye samarbejdspartnere, fonde, sponsorer og enkeltpersoner. De er alle omtalt på de følgende sider. Jeg skal afslutningsvis bringe alle en stor tak herfor. FORORD Der er ingen tid at spilde, hvis ikke vi skal cementere den opfattelse, der allerede gør 10

12 DET KONGELIGE BIBLIOTEK I VÆKST FOKUS Det Kongelige Bibliotek i vækst Af vicedirektør, universitetsbibliotekar Michael Cotta-Schønberg og direktør Erland Kolding Nielsen Vi skal ikke være store for at være store, men for at være gode. 1. Vækst I tidligere generationer var det ikke organisatorisk vækst, der prægede Det Kongelige Bibliotek, tværtimod. De væsentligste dele af Nationalbibliografien overgik til Bibliotekstilsynet (1940) og Nationalmuseet (1943), væsentlige nationale biblioteksopgaver blev tildelt det nye Statsbibliotek, Dansk Folkemindesamling blev udskilt (1917) og Rigsbibliotekarembedet, oprettet med dobbeltfunktion på ledelsesniveau 1943, blev adskilt fra ledelsen af Det Kongelige Bibliotek (1986). I den seneste generation er denne situation blevet afløst af vækst for institutionen som helhed. For det første er Universitetsbibliotekets to afdelinger (Universitetsbibliotekets 1. afdeling og Universitetsbibliotekets 2. afdeling, fra 1990 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, DNLB) blevet overtaget, henholdsvis fusioneret med Det Kongelige Bibliotek, og dermed er Københavns Universitetsbibliotek genskabt som en helhed. For det andet er Dansk Folkemindesamling vendt tilbage til biblioteket. For det tredje har biblioteket, sammen med Statsbiblioteket, fået nye nationale opgaver på det digitale område. For det fjerde har biblioteket overtaget it-mæssige og andre servicemæssige driftsopgaver for en lang række eksterne biblioteker. For det femte er den bygningsmæssige masse udvidet, først og fremmest med Den Sorte Diamant (1999), der på afgørende vis har ændret bibliotekets muligheder for dialog med befolkningen, ligesom også færdiggørelsen af Det Humanistiske Fakultetsbibliotek på Amager (2008) udgør en vigtig bygningsmæssig tilvækst. Endelig har Det Kongelige Bibliotek sammen med Københavns Universitet 2007 skabt den store fælles biblioteksorganisation, KUBIS, der er ansvarlig for den samlede biblioteksbetjening af universitetet. KUBIS er ganske vist ikke en form for institutionel vækst, men organisatorisk er der klart tale om en markant udvikling af Det Kongelige Biblioteks biblioteksfaglige rum. Det bør nok i denne sammenhæng understreges, at det økonomiske grundlag under Det Kongelige Biblioteks samlede funktion til gengæld ikke er i vækst, tværtimod: den institutionelle og organisatoriske vækst hviler på et økonomisk grundlag med stadig indskrænkning. Disse udviklinger stiller Det Kongelige Bibliotek over for et dobbelt sæt af muligheder og udfordringer, dels muligheder for ny udvikling på et bredere grundlag, dels udfordringer af organisatorisk og ressourcemæssig karakter. 2. Muligheder Det Kongelige Biblioteks vækst byder både på fordele og ulemper, eller i strategisprog: muligheder (opportunities) 11

13 og udfordringer (challenges). Blandt mulighederne er servicemæssige fordele, stordriftsfordele, større økonomisk basis, mangfoldigt kompetencerum og innovationskraft. a. Servicemæssige fordele For det første giver kombinationen af de nationale samlinger og universitetsbibliotekssamlingerne såvel af trykte som digitale informationsressourcer et unikt og meget omfattende grundlag for betjeningen af Københavns Universitet og af hele befolkningen med videnressourcer. Det fælles søgesystem, REX, er en moderne søgefacilitet, som tillader to former for integreret søgning: dels af alle de forskellige medier i bibliotekernes samlinger (bøger, tidsskrifter, artikler, billeder, musik, kort), dels søgning under et af alle samlingerne ved Det Kongelige Bibliotek og ved Københavns Universitets mange biblioteker. Det fælles udlånssystem tillader, at bøger kan bestilles og afleveres på tværs af alle fakultetsbibliotekerne. Endvidere skal man nu kun være registreret en gang som låner og har herefter låneadgang til alle biblioteker i systemet (der udlåner bøger). For ansatte og studerende ved Københavns Universitet sker indmeldelsen som låner automatisk på grundlag af matrikeldata, og lånerstatus skal herefter blot aktiveres ved først givne lejlighed. Et særligt eksempel på samspil mellem nationalbibliotek og universitetsbibliotek til glæde for de studerende er Students Only!, en af Siemens Danmark sponsorstøttet klub af studerende, som bruger KB/KUBIS. Gennem denne klub har de studerende adgang til en lang række kulturtilbud i Diamanten, og der er som regel fuldt hus til arrangementer. Til hovedarrangementet i 2009 kom der ca studerende. Det kan ikke overvurderes, hvad Students DET KONGELIGE BIBLIOTEK I VÆKST En debat om sci-fi-film, teknologi og fremtiden blev mandag 26. januar 2009 afholdt i Dronningesalen med redaktør Jakob Stegelmann (bl.a. kendt fra DRs Troldspejlet) og videnskabsjournalist og fysiker Malene Flagga til et Students Only!- arrangement i Dronningesalen i Den Sorte Diamant. Studerende ved de videregående uddannelser, som er medlemmer af Students Only!, var inviteret til en eksklusiv aften om samspillet mellem kunst og teknologi, hvor ord og filmklip blev fulgt op af elektronisk musik og forfriskninger 12

14 DET KONGELIGE BIBLIOTEK I VÆKST Only! betyder for at skabe bånd mellem denne meget vigtige brugergruppe og biblioteket. b. Stordriftsfordele Det er indlysende, at en lang række driftsopgaver kan løses mere rationelt i en stor organisation med fælles driftssystemer end i 46 forskellige biblioteker, et stort, nogle mellemstore og mange små hver med sin separate administration. Typisk er der stordriftsfordele at indhente på it-området, i generel forvaltning og administration og i biblioteksmæssige backoffice-operationer. Et konkret eksempel er de rabatter, der kan opnås fra bog- og tidsskriftleverandører, når alle indkøbsbudgetterne for Det Kongelige Bibliotek og KUBISbibliotekerne lægges sammen til en fælles pulje. Dette budget har en størrelse, der alt andet lige gør det muligt at købe næsten 10 % mere på det nuværende bogbudget end tidligere. c. Større økonomisk basis Et stort institutionsbudget betyder ikke, at den pågældende institution er velhavende. Det afhænger af opgaveporteføljen i forhold til budgettet samt af andre forhold, hvoraf enkelte påvirker både Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet, som ligger på nogle af de dyreste grunde i Danmark og derfor blandt andet har meget høje ejendomsskatter. Men selvom Det Kongelige Bibliotek og bibliotekerne ved Københavns Universitet ikke er gunstigt stillede i økonomisk henseende, er det samlede biblioteksbudget dog så stort, at selv små procentandele af budgettet rækker til udviklingsinitiativer, som mindre organisationer ikke kunne tillade sig. Nogle opgaver er så store, at de ligger uden for organisationens formåen, f.eks. digitalisering af den nationale litterære kulturarv, og der skal altid prioriteres. Men når der så er prioriteret, har den store biblioteksorganisation et vist økonomisk råderum for iværksættelse af udviklingsinitiativer. d. Mangfoldigt kompetencerum I den store fælles organisation, som Det Kongelige Bibliotek er i dag, er der en stor, fælles personalegruppe med en fælles politik for kompetenceudvikling. Ud over formelle uddannelsesforløb o.l. er denne kompetenceudvikling baseret på organisationens egne muligheder i form af gensidig udstationering (jobbytte) mellem alle biblioteksorganisationens dele. Endvidere kan organisationen give medarbejderne mulighed for varierende karriereforløb (jobmobilitet) baseret på interne stillingsopslag for hele organisationen og egentlige stillingsskift imellem enhederne. En sådan ordning er i trit med tendenserne på det yngre jobmarked også for bibliotekarer. Den vil således også være velegnet til at sikre fastholdelse af medarbejdere, der ikke ønsker for tidligt i karriereforløbet at blive bundet til den samme opgaveprofil på ubestemt tid. Denne opfattelse bekræftes til fulde af erfaringerne. Mange medarbejdere synes, det er attraktivt at arbejde i en stor, mangfoldig biblioteksorganisation, 13

Det Kongelige Bibliotek i vækst

Det Kongelige Bibliotek i vækst [Fokusartikel: Årsberetning 2009] Det Kongelige Bibliotek i vækst af vicedirektør, universitetsbibliotekar Michael v. Cotta-Schønberg og direktør Erland Kolding Nielsen Vi skal ikke være store for at være

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

KUBIS Strategi 2014-2016

KUBIS Strategi 2014-2016 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 12. december 2013 Sagsnr. 2009-017825 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Strategi 2014-2016 Indhold 1. Indledning 2. Overordnet målsætning

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

ET STYRKET AU LIBRARY

ET STYRKET AU LIBRARY 9. DECEMBER 2016 ET STYRKET AU LIBRARY Orienteringsmøde for AU Library-medarbejdere i AU Uddannelse VELFUNGERENDE AU LIBRARY AU Library har bevist sit værd: Anerkendes bredt som en professionel og nærværende

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores

Læs mere

LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX

LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX I denne guide kan du læse om hvordan du udfører avancerede søgninger i REX, der er Det Kongelige Biblioteks katalog. De 2 faneblade Når du skal søge i REX skal du først beslutte

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring - Internetarkivering Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring en ekspertgruppe på KB Samlingsafd., DIS, ADM DEFF Digital Bevaring

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation. Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen

Læs mere

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

I FELTEN Gammel strand på nettet 13. marts 08. det KONGELIGE BIBLIOTEK

I FELTEN Gammel strand på nettet 13. marts 08. det KONGELIGE BIBLIOTEK I FELTEN Gammel strand på nettet 13. marts 08 det KONGELIGE BIBLIOTEK Redaktion: Lone Ømann Design Produktion: Helle Brünnich Fotograf: Karsten Bundgaard, når intet andet er nævnt Trykt med vegatabilske

Læs mere

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14% Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde Bilag 4 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Brugerne som medskabere Digital Historie & Kunst Flere brugere af kommunens historiske

Læs mere

BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN

BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN 2 Data science er er en en viden skabelig analyse metode, hvor man via via auto matiseret bearbejdning af af større datamængder kan udtrække viden

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Å r s b e r e t n i n g

Å r s b e r e t n i n g D E T K G L B I B Å r s b e r e t n i n g L I O T E K 2008 årsberetning 2008 KOLOFON Årsberetning 2008 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann Summary

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: KU's aktivitetsindberetning 2014

Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: KU's aktivitetsindberetning 2014 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 19. NOVEMBER 2014 Vedr.: KU's aktivitetsindberetning

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Strategi for Dansk Talentakademi

Strategi for Dansk Talentakademi Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig Forslag til effektivisering og forenkling af kommunikationen mellem AF og a-kasserne Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10

Læs mere

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

www.statsbiblioteket.dk KORT OM VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 Århus C Tlf: 8946 2022 Fax: 8946 2220 Man - fre: 9.00-18.00 Lørdag: 11.00-14.

www.statsbiblioteket.dk KORT OM VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 Århus C Tlf: 8946 2022 Fax: 8946 2220 Man - fre: 9.00-18.00 Lørdag: 11.00-14. www.statsbiblioteket.dk KORT OM STATS BIBLIOTEKET Statsbiblioteket VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 Århus C Tlf: 8946 2022 Fax: 8946 2220 Email: sb@statsbiblioteket.dk Man - fre: 9.00-18.00 Lørdag: 11.00-14.00

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske

Læs mere

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU &9(+)8à()197)) &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Odense Bys Museer er organisatorisk opdelt i tværgående afdelinger: Y Publikum & Kommunikation Y Viden & Formidling Y Samlinger & Teknik Odense Bys Museer

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS KUBIS STAB / Jesper Mørch. 16. Marts 2014 Sagsnr. 2008-002251

Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS KUBIS STAB / Jesper Mørch. 16. Marts 2014 Sagsnr. 2008-002251 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS KUBIS STAB / Jesper Mørch 16. Marts 2014 Sagsnr. 2008-002251 DET KONGELIGE BIBLIOTEK Rapport om KUBIS-brugertilfredshedsundersøgelse 2013 Samlede betragtning.

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere