Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning"

Transkript

1 Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Husdyrbrug nr Siden sidst i 1980 erne har flere danske og udenlandske undersøgelser vist, at en høj dosering af zinkoxid (2500 mg zink/kg foder) i de første 2 uger efter fravænning har en gavnlig effekt på foderoptagelse, tilvækst samt tilfælde af fravænningsdiarré. Imidlertid er den tilladte koncentration af zink i svinefoder maksimalt 250 mg/kg, og den anbefalede norm ligger på 100 mg/kg. Kobber i høje koncentrationer til unge grise har også i flere undersøgelser, siden sidst i 1950 erne, vist sig at have en gavnlig effekt på grises trivelighed i form af forøget tilvækst. Det har derfor igennem en årrække været almindeligt at tilsætte ekstra kobber til smågrisefoder (175 mg/kg) indtil grisenes 16. leveuge. Dette er dog under revision. Den anbefalede norm for kobber ligger på 6 mg/kg foder. Det har således længe været kendt, at et ekstra tilskud af zink og kobber har en vækststimulerende og diarréhæmmende effekt på smågrise. Men selv om der er udført talrige forsøg og undersøgelser, har man endnu ikke et præcist kendskab til, hvorfor zink og kobber har denne effekt. Det gennemførte forsøg havde derfor til formål at undersøge de fysiologiske effekter af høj zink- og kobber-dosering til fravænnede grise. Med en større viden om baggrunden for de positive effekter af et ekstra tilskud af zink og kobber samt viden om dyrenes fysiologiske behov har man et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger angående anbefalede normer for disse spormineraler i fravænningsfoder. Tarmepitelet spændes op i Ussing-kammer Essentielle næringsstoffer Zink og kobber er essentielle næringsstoffer, som har stor betydning for mange biokemiske og fysiologiske processer i kroppen. Zink vides at være særlig vigtig for dyr i kraftig vækst. Det labile zinkdepot i kroppen kan hurtigt opbruges, og der vil derfor ved for ringe tilførsel med foderet hurtigt opstå mangel på zink. Nogle af de første symptomer på zinkmangel er lav foderoptagelse, dårlig tilvækst samt diarré. Det er påfaldende, at disse symptomer er af samme type som de symptomer, der undgås ved en høj zinkdosering til fravænnede grise. Det anses derfor som muligt, at de positive effekter af en høj zinkdosering kan forklares ved, at grisene undgår at udvikle symptomer på zinkmangel lige efter fravænning, hvor foderoptagelsen og dermed zinkoptagelsen er meget lille. Situationen for de fravænnede grise kan formentlig sidestilles med situationen i udviklingslande, hvor underernærede børn ofte lider af diarré. Mange undersøgelser har vist, at denne form for ernæringsbetinget diarré kan behandles (eller forebygges) med et ekstra zinktilskud til disse børn. Mange af de gennemførte forsøg med kobber har vist, at kobber har størst effekt hos helt unge grise, og at effekten falder med stigende alder. Det er muligt, at effekten af kobber skyldes en systemisk effekt, og at der også for kobber kræves en højere koncentration i foderet umiddelbart efter fravænning for at kompensere for den meget lave foderoptagelse.

3 Husdyrbrug nr Som følge af disse antagelser blev nærværende forsøg udført med henblik på at undersøge effekten af høj zink- og kobberdosering på smågrisenes zink- og kobberstatus. De fysiologiske effekter, der blev undersøgt, var bl.a. tarmepitelets (tarmcellelagets) transportegenskaber in vitro samt blodets indhold af zink, kobber, alkalisk fosfatase, metallothionein mrna og IGF-I (Insulin-like growth factor-i). Disse er alle faktorer, der forventes påvirket af grisenes zink- og/eller kobberstatus. Forsøgsbeskrivelse Forsøget omfattede 48 grise (6 kuld á 8 grise), som ved fravænning (28 dage) blev fordelt på 4 hold, se tabel 1, og efterfølgende aflivet 5-7 dage efter fravænning. Der blev udtaget blodprøver umiddelbart før og tarmepitelprøver umiddelbart efter aflivningen. Zinkkilden, der blev anvendt var ZnO, og kobberkilden var CuSO 4. For alle grise blev den daglige foderoptagelse og tilvækst målt. Desuden blev det noteret hver gang en af forsøgsgrisene udviste behandlingskrævende diarré (baseret på gødningskonsistens). Der blev udført følgende kemiske analyser på blodprøverne: zink- og kobberkoncentration i plasma alkalisk fosfatase aktivitet i plasma metallothionein mrna niveau i lymfocytter IGF-I koncentration i serum Desuden blev Ussing-kammer teknikken anvendt til at undersøge tarmepitelets følsomhed overfor Tabel 1 Forsøgsopstilling Hold Antal grise Zink, mg/kg foder Kobber, mg/kg foder Figur 1 Ussing-kammer opstilling Ussing-kammer teknikken Ussing-kammer teknikken, se figur 1, kan anvendes til at undersøge funktionen af epitelvæv (f.eks fra tarmen) in vitro. Princippet bag teknikken er, at epitelet isoleres fra dyret umiddelbart efter aflivning og spændes op imellem to halvdele af kammeret. Epitelet holdes i live i 1-3 timer efter slagtning ved at holde systemet konstant på 38ºC, ved konstant tilførsel af ilt samt ved at væsken, der omgiver vævet, indeholder næringsstoffer i koncentrationer, der svarer til de koncentrationer, der findes rundt om cellerne inde i det levende dyr. I perioden, hvor epitelets funktioner holdes i live, undersøges specifikke transportegenskaber hos det isolerede væv. Der anvendes 2 elektroder til at måle potentialeforskellen over epitelet (mv/cm 2 ) og 2 andre elektroder til at måle strømstyrken (ma/cm 2 ). Strømstyrken kan bruges som et indirekte mål for den aktive transport af ioner over tarmepitelet.

4 4 Husdyrbrug nr modelstoffer, der forårsager kloridsekretion. De 2 modelstoffer, der blev anvendt, var serotonin (5-hydroxytryptamin (5-HT)) og theophylin. Ved at anvende disse modelstoffer simuleres situationen, hvor toksiner fra sygdomsfremkaldende bakterier trænger ind i cellen og sætter gang i en kaskadereaktion, der resulterer i diarré (øget kloridsekretion). Effekt på produktionsresultater Den statistiske analyse af datamaterialet viste ingen signifikante effekter af vekselvirkninger imellem zink og kobber på de resultater, der præsenteres i det følgende. Det er derfor muligt at angive resultaterne særskilt, som hhv. effekter af zink og effekter af kobber. Forsøget bekræftede en positiv effekt af den høje zinkdosering på produktionsresultaterne i form af forbedret tilvækst og forøget foderoptagelse. Tilvæksten i løbet af de 5-7 dage, hvor forsøget stod på, var således gennemsnitligt -32 g/dag og +80 g/dag for grisene på hhv. lav og høj zinkdosering. Desuden var den gennemsnitlige foderoptagelse 160 g/dag og 216 g/dag for grisene på hhv. lav og høj zinkdosering. Antallet af grise, der krævede behandling mod diarré, blev halveret som følge af den høje zinkdosering. Til gengæld viste det samme forsøg ingen effekt af den høje kobberdosering på disse produktionsegenskaber. Tabel 2. Effekt af zinkdosering på grisenes generelle zink- og kobberstatus målt vha. plasma zink, plasma kobber, plasma alkalisk fosfatase samt lymfocyt metallothionein (MT) mrna Zink, mg/kg foder Plasma zink (mg/l) Plasma kobber (mg/l) Plasma alkalisk fosfatase (U/l) Lymfocyt MT mrna ,76 1, , ,45 1, , værdierne er relative i forhold til en intern standard (18S rrna) p-værdi <0,0001 0,003 0,002 0,25 Tabel 3. Effekt af kobberdosering på grisenes generelle zink- og kobberstatus målt vha. plasma zink, plasma kobber, plasma alkalisk fosfatase samt lymfocyt metallothionein (MT) mrna Kobber, mg/kg foder Plasma zink (mg/l) Plasma kobber (mg/l) Plasma alkalisk fosfatase (U/l) Lymfocyt MT mrna ,89 1, , ,27 1, , værdierne er relative i forhold til en intern standard (18S rrna) p-værdi 0,005 0,36 0,90 0,76 Effekt på grisenes zink- og kobberstatus Tabel 2 viser effekten af zinkdosering på smågrisenes zinkog kobberstatus 5-7 dage efter fravænning. Der er en tydelig og statistisk sikker stigning i koncentrationen af zink i plasma som følge af den høje zinkdosering. Dette viser, at den høje zinkdosering resulterer i forøget koncentration af zink, der cirkulerer i kroppen. I dette såvel som i tidligere danske og udenlandske forsøg blev det fundet, at de forbedrede produktionsresultater som følge af høje zinkdoseringer hænger sammen med en stigning i koncentrationen af zink i plasma. Samlet set indikerer resultaterne, at en koncentration på ca. 1,5 mg zink/l plasma giver det bedste respons i form af forbedrede produktionsresultater. Dette tyder på, at effekten af zink skyldes en systemisk effekt, altså at funktionen af zink foregår inde i kroppen efter, at zinkionerne er absorberet, i modsætning til at være en lokal effekt i tarmlumen på f.eks. tarmfloraen. Som supplement til målingerne af zinkkoncentrationen blev alkalisk fosfatase samt metallothionein mrna anvendt som mål for grisenes zinkstatus. Alkalisk fosfatase er et zinkafhængigt enzym, der traditionelt har været anvendt som et mål for dyr og menneskers zinkstatus. Resultaterne viste, at aktiviteten af enzymet var påvirket af den forøgede zinkkoncentration i foderet, se tabel 2, hvilket også støtter antagelsen om, at effekten af zink skyldes forbedret zinkstatus hos disse dyr.

5 Husdyrbrug nr Koncentrationen af metallothionein mrna i lymfocytterne var til gengæld ikke påvirket af den forøgede koncentration af zink i foderet. Metallothionein er et protein, som er tilstede i stort set alle væv. Syntesen af proteinet induceres af zink og andre tungmetaller, og selve proteinet binder disse tungmetaller. En af metallothioneins hovedfunktioner er formentlig at fungere som et midlertidig depot for disse mineraler. Baggrunden for at måle metallothionein mrna i lymfocytter var, at udenlandske undersøgelser har vist, at dette mål kan være en god indikator for marginal zinkmangel hos mennesker. En forklaring på, hvorfor lymfocyt metallothionein mrna ikke var påvirket af zinkdoseringen i dette forsøg på grise, er formentlig den korte forsøgsperiode på 5-7 dage, idet lymfocytternes livscyklus tager op til flere måneder. Lymfocyt metallothionein mrna er derfor formentlig mere anvendelig som en langtidsindikator for et individs zinkstatus. Den høje zinkdosering resulterede i reduceret kobberkoncentration i plasma. Dette viser, at der er vekselvirkninger i omsætningen af zink og kobber. Disse vekselvirkninger kan finde sted mange steder, f.eks. i tarmlumen (under nedbrydningen af foderet), under absorptionen (i tarmcellen), under transporten rundt i kroppen mv. Tabel 3 viser effekten af høj kobberdosering på de samme parametre, som er vist i tabel 2. Det er interessant, at kobberkoncentrationen i plasma ikke blev påvirket af den høje kobberdosering. Dette tyder på, at ekstra kobber i foderet ikke resulterede i en større absorption og cirkulation af kobber. Til gengæld viste resultaterne, at en høj kobberdosering resulterede i øget zinkkoncentration i plasma. Dette indikerer, at den høje kobberdosering resulterede i større absorption og cirkulation af zink. Vekselvirkningerne mellem zink og kobber, der ligger til grund for denne stigning i plasma zinkkoncentrationen, foregår sandsynligvis i tarmcellen. Zink og kobber konkurrerer om nogle af de samme bindings- og transportproteiner i tarmcellen, og ifølge litteraturen tyder det på, at kobber er stærkest i denne konkurrence. Hvis dette er tilfældet, vil det resultere i, at zink må vige pladsen for kobber på disse proteiner, og at zink derfor i større grad overføres fra tarmcellerne til blodbanen. Der var, som nævnt, ingen effekt af kobber på produktionsresultaterne i dette forsøg, men en interessant tanke kunne være, at de positive effekter, der tidligere er set i andre forsøg, kan skyldes en indirekte effekt af forbedret zinkstatus hos grise på høj kobberdosering som følge af disse vekselvirkninger imellem zink og kobber. Effekten af kobber på koncentrationen af zink i plasma var dog ikke på højde med effekten af zink, idet den høje koncentration af kobber resulterede i et gennemsnitligt zinkniveau i plasma på 1,27 mg/l, hvorimod den høje koncentration af zink resulterede i et gennemsnitligt niveau i plasma på 1,45 mg zink/l plasma. Den højere koncentration af zink i plasma hos grise på høj kobberdosering påvirkede ikke zinkstatus målt i form af alkalisk fosfatase. Desuden blev lymfocytternes koncentration af metallothionein mrna heller ikke påvirket af den høje kobberdosering. Tarmepitelet er spændt op imellem de 2 halvdele af Ussing-kammeret. 2 elektroder (blå) måler potentialeforskellen over epitelet, og 2 elektroder (rød) måler strømstyrken

6 6 Husdyrbrug nr Effekt på IGF-I et vækstregulerende hormon IGF-I er et centralt hormon i regulering af vækst. Studier på rotter og mennesker har vist, at IGF-I syntesen bliver nedreguleret ved zinkmangel, og at zinktilskud i sådanne situationer resulterer i øget IGF-I koncentration i serum. IGF-I koncentrationen i serum fra forsøgsgrisene viste, at IGF-I niveauet var signifikant forøget, når grisene havde fået den høje zinkdosering. IGF-I syntesen forøges, når den generelle foderoptagelse stiger, hvilket umiddelbart kunne være forklaringen på den forøgede IGF-I koncentration i serum fra grisene på høj zinkdosering. Men når den statistiske model korrigerede for forskellene i foderoptagelse imellem forsøgsholdene, viste resultaterne stadigvæk et signifikant højere IGF-I niveau i serum fra grisene, der havde fået foder indeholdende 2500 mg zink/kg, se figur 2. IGF-I koncentrationen i serum var derimod ikke påvirket af kobberdosering. Disse resultater antyder således, at zink øger IGF-I syntesen, og at dette kan være med til at forklare den vækststimulerende effekt af høje zinkdoseringer. Desuden støtter disse resultater også antagelsen om, at grisenes zinkstatus bliver forbedret, når grisene får den høje zinkdosering. Effekt på tarmens følsomhed overfor toksiner Ussing-kammer forsøgene, der blev udført med henblik på at undersøge tarmepitelets transportfunktioner, viste, at tarmepitelet blev mindre følsomt overfor de anvendte modelstoffer, når grisene havde fået den høje zinkdosering, se figur 3. Der var ingen effekt af kobberdosering på disse målinger. I det levende dyr bliver 5-HT udskilt fra specielle tarmceller, når der er toksiner fra sygdomsfremkaldende bakterier (f.eks. E. coli) tilstede i tarmlumen. Serotonin vil bl.a. via nervesystemet i tarmen sætte gang i en kaskade af reaktioner, der til sammen resulterer i sekretion af hovedsagelig klorid fra tarmcellerne. Når det sker i udpræget grad, resulterer det i, at grisen får diarré. Ussing-kammer resultaterne viser altså, at tarmcellernes IGF-I (ng/ml serum) sekre-toriske reaktion på 5-HT er mindre, når grisene har fået ekstra zink. Dette kan forklare den positive effekt af zink mod fravænningsdiarré. Theophylin påvirker tarmcellerne direkte, og cellernes reaktion på stoffet er, at kloridkanalerne aktiveres, hvilket resulterer i kloridsekretion. Theophylin findes ikke naturligt i dyret, men det anvendes i Ussing-kammer forsøg til at vurdere selve tarmcellens følsomhed overfor diarréfremkaldende stoffer. Theophylins påvirkning af cellen sker som nævnt udelukkende direkte, i modsætning til 5-HT, som udover at aktivere receptorer på tarmcellerne også fungerer via tarmepitelets nervesystem zink (mg/kg foder) Figur 2. IGF-I koncentrationen i serum fra grise, der har fået hhv. 100 eller 2500 mg zink/kg foder i 5-7 dage efter fravænning

7 Husdyrbrug nr Et af de første tegn på zinkmangel er som tidligere nævnt diarré. Det er således muligt, at effekten af den høje zinkdosering på fravænningsdiarré og på reaktionerne overfor modelstofferne skyldes, at grisenes og dermed også tarmvævets zinkstatus er forbedret. De nøjagtige mekanismer bag effekten af zink på theophylinog 5-HT-induceret sekretion er endnu ikke klarlagte. En mulig forklaring kunne være, at den forøgede koncentration af zinkioner i tarmvævet resulterer i en inaktivering af nogle af de enzymer, der sidder i cellemembranen. Funktionen af disse membranbundne enzymer er bl.a. at aktivere de reaktioner i tarmcellen, der resulterer i klorid sekretion. Denne mekanisme er illustreret i figur 4. Isc (µa/cm 2 ) mg Zn/kg foder 2500 mg Zn/kg foder 0 5-HT Theophyline Figur 3. Effekt af zinkdosering på tarmvævets sekretoriske respons overfor modelstofferne 5-HT og theophylin, under Ussing-kammer forsøg. Isc (ændringer i strømstyrke) er et indirekte mål for ændringer i hovedsageligt klorid sekretion som følge af modelstoffernes virkning. Et lille respons betyder lille klorid sekretion, hvilket er et udtryk for lav følsomhed overfor diarré-fremkaldende stoffer tarmlumen diarré GC toxiner Cl - theophylin Zn 2+ Zn 2+ Zn 2+ blod AC 5-HT inos Figur 4. Illustration af en tarmcelle og de mulige virkemekanismer bag den diarréhæmmende effekt af høje zinkdoseringer. De membranbundne enzymer adenylat cyklase (AC), nitrogen oxid syntase (inos) og guanylat cyklase (GC) aktiverer kemiske reaktioner inde i cellen, som resulterer i klorid sekretion (diarré). Det er muligt, at høje zinkkoncentrationer i tarmcellen resulterer i inaktivering af disse enzymer og dermed reduceret klorid sekretion. Inaktivering af enzymerne vil således resultere i reduceret sekretorisk følsomhed overfor sygdomsfremkaldende bakterier i tarmlumen

8 8 Husdyrbrug nr Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2003: Markbrugsserien kr. 222, husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Britt-Ea Jensen (redaktør) Layout: Ulla Nielsen Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING Konklusion Det gennemførte forsøg har bidraget med værdifulde informationer omkring de fysiologiske mekanismer bag effekten af især ekstra zink til grise i fravænningsperioden. De egenskaber, der bliver påvirket positivt af et højt zinkindhold i foderet er bl.a. daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, diarréhyppighed, koncentrationer af zink i plasma, aktivitet af alkalisk fosfatase i plasma og koncentrationer af IGF-I i serum. Disse er alle egenskaber, som vides at blive påvirket negativt ved zinkmangel. Resultaterne tyder således på, at grisenes zinkstatus bliver forbedret af den høje zinkdosering. De positive effekter, som zink har på produktionsegenskaberne, kan derfor skyldes, at grisene undgår at udvikle begyndende zinkmangel som følge af den meget lave foderoptagelse efter fravænning. Udover at foderoptagelsen og dermed zinkoptagelsen er meget lav i denne periode, er tilgængeligheden af zink fra det faste foder og ZnO meget lav. Disse faktorer er sandsynligvis begrundelsen for, at doseringer på helt op til 2500 mg zink/kg foder er nødvendige for at opnå den positive effekt. En konsekvens af de opnåede informationer kunne være, at man i stedet for at angive normer i mg/ kg foder burde angive behovet som et dagligt zinkbehov (mg/dag), og på grundlag heraf tilpasse foderets indhold i forhold til den daglige foderoptagelse. Resultaterne tyder desuden på, at grisene har et ekstra stort behov for zink i perioden lige efter fravænning. Der er som følge heraf baggrund for, at der bør fokuseres på specifikke normer for zink til grise i netop denne korte periode efter fravænning. I modsætning til mange andre undersøgelser angående effekten af høje kobberdoseringer på grise, viste dette forsøg ingen effekt på hverken tilvækst, foderoptagelse eller tilfælde af diarré. Af de fysiologiske målinger, der blev foretaget, påvirkede kobber udelukkende koncentrationen af zink i plasma. Dette skyldes vekselvirkninger mellem zink og kobber. Hvorvidt disse vekselvirkninger i virkeligheden er baggrunden for de positive effekter, der kan opnås med høje kobberdoseringer, er endnu uvist. Da dette forsøg, der inkluderede 48 grise, viste tydelige effekter af zink, men ingen effekter af kobber, tyder det på, at effekten af en høj zinkdosering er mere markant i forhold til mulige effekter af kobber. Dette stemmer overens med tidligere observationer fra forsøg og praksis. Der vil i en ny forsøgsserie blive fulgt op på de fundne resultater. Bl.a. vil virkemekanismen bag det nedsatte respons overfor modelstofferne (den diarréhæmmende effekt) blive undersøgt nærmere i Ussing-kammer forsøg. Desuden vil alternative zinkkilder blive undersøgt, hvor især muligheden for at opnå de samme positive effekter ved anvendelse af koncentrationer lavere end 2500 mg zink/kg foder undersøges. Hvis dette er muligt kan det være til gavn for såvel svineproduktionen som det omgivende miljø.

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste

Læs mere

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen,

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel

PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel 11. januar 2016 PRODUKTRESUMÉ for Vilocare, premix til foderlægemiddel 0. D.SP.NR. 29440 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Vilocare 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Zinkoxid 1000 mg/g.

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Grøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin

Grøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Grøn Viden Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Hanne Damgaard Poulsen, Karoline Johansen og Anni Øyan Pedersen Husdyrbrug nr. 44 September 2005 Udnyttelsen af

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx132-bio/a-27082013 Tirsdag den 27. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Den arvelige

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Høringssvar til: Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kemikalier J.nr. MST-620-00230

Høringssvar til: Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Rødding den 24.04.2014 Til kemihoering@mst.dk Dyrlæge Hanne Koplev Soltoften 11, Rødding, 8830 Tjele Høringssvar til: Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kemikalier J.nr. MST-620-00230

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT

NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT Ved mave-tarmproblemer hos hunde og katte MAVE OG TARM Ved forebyggelse af mavetarmproblemer skal man huske på, at hunde og katte ikke har det samme behov

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces. OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016 Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder Kvægs Kongres 29/2 2016 Antistofniveau Immunitet hos kalve (skematisk) Dårlig immunitet Her flyttes kalve! 0 1

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Kraftfoder med naturen som forbillede Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Islandshestekongres 2015 1 En balanceret diæt Den individuelle hest Behov Ernærringsstatus Mineralmangler Musli

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Husdyrbrug nr. 9 December 00 Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition José A. Fernández & Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744. Tilbud og aktuelle varer januar + februar. Få en god start på året

Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744. Tilbud og aktuelle varer januar + februar. Få en god start på året Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744 Tilbud og aktuelle varer januar + februar Få en god start på året Sow Stimul Afhjælper de negative konsekvenser af søernes negative energibalance ved

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4)

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 10. november 2011 PRODUKTRESUMÉ for Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 0. D.SP.NR. 09519 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Doxycyclin 2care4 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise

Læs mere

Stort potentiale for krydsning i praksis

Stort potentiale for krydsning i praksis Ny KvægForskning Nr. 3 8. årgang, juni 2010 Nykælvere mangler protein Side 4 Stort potentiale for krydsning i praksis. Side 2 Ensileringsmidler køb ikke katten i sækken Side 6 Arrangementer Temadag om

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 23 Januar 2008 kl. 900 1300 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance.

Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance. Løs i maven? Velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance. Tværsnit af tarmvæggen Hjælper i stressperioder f.eks. ved: - Foderændringer

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere