18 Nummer 14 september På sporet af den tabte læser- den receptionsteoretiske læseropfattelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18 Nummer 14 september 2013. På sporet af den tabte læser- den receptionsteoretiske læseropfattelse"

Transkript

1 Find læseren! Maria Louise Christensen, cand.mag. i litteraturhistorie (Aarhus Universitet), Netmediekonsulent i ITK-Medier, Aarhus Kommune. I løbet af de seneste år har der inden for de fleste fagligheder og brancher været et øget fokus på brugere og målgrupper ikke mindst på grund af internettets og de sociale mediers muligheder for at komme i kontakt med netop brugere. Litteraturbrugere, dvs. læsere og deres læseoplevelser, lader da også til at fylde mere og mere i mediernes litteraturjournalistik. I DRs seneste litteraturtv-programmer, Læsegruppen undholm og Tekst-TV, er det netop på hver sin måde læsere og læseoplevelser frem for forfattere, der er i centrum. De seneste Kulturvaneundersøgelser viser da også, at læsning af litteratur har været i stigning siden , og litteraturorienterede aktiviteter som Krimimessen i Hosens samt BogForum i København melder om flere besøgende år for år 2. Når vi ved det, er det bemærkelsesværdigt, hvor lille en rolle læsere spiller i litteraturteorien. I denne artikel præsenterer og kritiserer jeg et udvalg af de eksisterende, litteraturteoretiske opfattelser af læsere, hvorefter jeg fremlægger en række pointer i forhold til samspillet og mødet mellem læsere, som kan være med til at nuancere både den litteraturteoretiske læseropfattelse samt den stereotype opfattelse af læsere som ensomme og verdensfjerne individer. Pointen er, at forfatteren og forestillingen om hans intentioner må ud af ligningen, for at læseren kan træde til som ét af de strukturelle elementer, der er med til at skabe tekstens hele Artiklen er blevet til på baggrund af mit speciale Den udvidede læseoplevelse en undersøgelse af, hvordan paratekster, læsekredse og forfattermøder påvirker læseres læseoplevelser (2012). pecialet er baseret på en omfattende empirisk undersøgelse i form af en række interviews med to østjyske læsekredse samt et spørgeskema, der fik 271 besvarelser af respondenter i alderen år 3. På sporet af den tabte læser- den receptionsteoretiske læseropfattelse Receptionsteori (reader-response, Rezeptionsästhetik) bruges ofte som en samlet betegnelse for den læserorienterede teori. Men selve betegnelsen er egentlig misvisende der er nemlig ikke tale om en decideret teori, snarere om en orientering mod læseren. Receptionsteorien er kort sagt et felt, der optager litteraturteoretikere med forskellige teoretiske udgangspunkter. Der er derfor ikke tale om et konceptuelt samlet felt eller om en udfoldet teori. Ifølge den amerikanske litteraturforsker Jane P. Tompkins kan receptionsteoretiske værker defineres som de litteraturteoretiske værker, der bruger ordene reader, the reading process og response. To af de mest kendte receptionsteoretikere, der stadig læses i stor stil på litteraturstudierne i dag, er Wolfgang Iser, som var med til at forme den såkaldte Konstanz-skole 4, og den franske litteraturteoretiker Roland Barthes, der har skrevet de berømte ord om, at læserens fødsel må betales med forfatterens død. Wolfgang Iser fokuserer i sin læserorienterede teori på, hvordan tekster aktivt realiseres og konkretiseres af den enkelte læser i læsningen. Han argumenterer for, at et litterært værk har to poler: den artistiske pol, som er forfatterens tekst, og den æstetiske pol, der er læserens aktualisering af teksten. Det egentlige litterære værk må findes mellem de to poler. Wolfgang Iser betragter altså læsningen som en kommunikationsproces mellem tekst og læser, hvor teksten udbyder en række tomme pladser, som det er læserens opgave at udfylde. elvom Iser på denne 18 Nummer 14 september 2013

2 måde betoner, at den enkelte læser aktivt realiserer og konkretiserer teksten, er der ikke frit spil i fortolkningen den begrænses netop af de tomme pladser, som forfatteren har indskrevet i teksten. Wolfgang Iser er den af receptionsteoretikerne, der med sin opfattelse af læsningen som en kommunikationssituation mellem tekst og læser, beskæftiger sig mest med den enkelte læsers indsats i læsning. Hvor der hos Wolfgang Iser altså både er plads til en forestilling om læseren og forfatteren, ønsker Roland Barthes helt at gøre op med personfikseringen i litteraturforskningen. Når Barthes taler om, at læserens fødsel skal betales med forfatterens død 5, er der naturligvis ikke tale om forfatterens død i konkret forstand men der er heller ikke tale om den konkrete, virkelige læsers fødsel i litteraturteorien. Pointen er, at forfatteren og forestillingen om hans intentioner må ud af ligningen, for at læseren kan træde til som ét af de strukturelle elementer, der er med til at skabe tekstens hele. Barthes pointerer, at læseren ved at fokusere på forfatterens intentioner forsøger at reducere teksten til tale, hvor både afsender og modtager er til stede i kommunikationsøjeblikket. Det er hans kardinalpunkt, at læseren har betydning for teksten, mens han læser, ligesom forfatteren kun har betydning for teksten, mens han skriver. Både læseren og forfatteren betragtes således som instanser eller funktioner, der kun har betydning i forhold til teksten 6. På denne måde er det teksten, der bliver det centrale begreb, og Roland Barthes indfører således et nærmest sublimt tekst-begreb i receptionsteorien, hvor forfatter-guden erklæres død, mens teksten ophøjes til en form for afgud, og læseren desværre fremstår mere dødfødt end levende. I de boghistoriske tekster er det en gennemgående pointe, at læsere og læsning fremstår som de store ubekendte faktorer i litteratursociologien Roland Barthes og Wolfgang Iser er blot to af de mange receptionsteoretikere, og naturligvis er der nuanceforskelle mellem teoretikernes læseropfattelser. Fælles for dem alle er dog, at deres opfattelser af læsere mest af alt hænger sammen med deres opfattelser af, hvad tekst er, og hvad tekst ikke er. Receptionsteoretikernes inklusion af læserinstansen kan derfor på den ene side ses som et resultat af en generel afstandtagen fra den nykritiske strømnings forestillinger om den autonome tekst og på den anden side som en tilslutning til den hermeneutiske metodologi. Det er med andre ord vigtigt at understrege, at receptionsteoretikerne beskriver læseren som en fortolkende instans, der betinges af teksten, og at der derfor ikke er nogen af receptionsteoretikerne, der har gennemført studier af virkelige læseres læsninger 7. Hos de forskellige receptionsteoretikere beskrives læseren derfor som tekstens underforståede publikum, som en skare, et felt, en udtænkt ideallæser eller en implicit læser læseren bliver med andre ord en teoretisk udtænkt instans, der som fortolkende ånd svæver over tekstens vande. Læseren har en krop den boghistoriske læseropfattelse Hvor receptionsteoretikerne mest opfatter læseren som ånd, er der mere hjælp at hente hos boghistorikerne i forhold til den virkelige kød-og-blod-læsers vilkår og begrænsninger. Ligesom receptionsteorien kan boghistorien ikke kaldes en selvstændig teori eller metode. Boghistorien er mere et sammensurium af bibliografi, økonomi, filologi, litteratur mv., der forenes i en interesse for bogen, og hvor elementer som publikationshistorie, priser, typografi og illustrationer m.m. tænkes ind som en del af værkernes betydningsdannelse. I de boghistoriske tekster er det en gennemgående pointe, at læsere og læsning fremstår som de store ubekendte faktorer i litteratursociologien. Boghistorikeren Robert Darnton omtaler sågar læsning som et gådefuldt fænomen 8. Han definerer i øvrigt læsere så bredt som muligt som købere, lånere, læseklubber og biblioteker, mens andre bogteoretikere blot omtaler læsere som en del af receptionen 9. Med boghistorikerne kan man påpege, at dét, der adskiller receptionen fra de andre dele af bogens kredsløb såsom udgivelse, fabrikation og distribution er, at receptionen i udgangspunktet er skjult og tavs: Læserne efterlader sig ikke spor, og læsningen kaster ikke umiddelbart noget videre forløb af sig. Dette er én af årsagerne til, at læsning kan blive opfattet som gådefuld og vanskelig at undersøge. Boghistorikerne er enige om, at læserne spiller en væsentlig rolle, og flere af dem udtrykker nødvendigheden af at undersøge læsere og læsning 10 alligevel er der ingen af dem, der selv foretager større empiriske undersøgelser eller skitserer fremgangsmåden for eventuelle boghistoriske undersøgelser af læsere. Roger Chartier er den af boghistorikerne, der kommer tættest på at beskrive den virkelige kød-og-blodlæsers vilkår og begrænsninger, idet han pointerer, Nummer 14 september Nummer

3 at læsning ikke kun er en intellektuel aktivitet, men også en kropslig indsats, en indskrivelse i rummet, et forhold til en selv eller andre. 11 Chartier pointerer her, tydeligst af alle de receptionsteoretikere og boghistorikere, der beskæftiger sig med læsere, at læsning udføres af rigtige læsere, som har en krop og er underlagt fysiske vilkår, betingelser og begrænsninger samt befinder sig i en bestemt historisk og social kontekst. amlet set kan man sige, at receptionsteorien udstikker en rammesætning for, hvordan læseren kan og bør forstås som en instans i enhver analyse og fortolkning af en tekst, mens boghistorikerne stiller en række interessante spørgsmål til læsning og læsere. Receptionsteoretikernes fokus på læseren som en abstrakt funktion, der er betinget af teksten, overser dog fuldstændig den virkelige kød-og-blod-læsers vilkår og begrænsninger, mens boghistorikere med deres fokus på bogens og læserens fysiske betingelser og væreni-verden nærmer sig en beskrivelse af den virkelige læser. Alligevel virker det som om, at både receptionsteoretikere og boghistorikere afmærker en sti, de ikke selv betræder, eftersom de ikke selv gennemfører større studier eller empiriske undersøgelser af læsning og læsere. Hvis litteraturteoretikere virkelig vil vide noget om læsere og læsning, bør de eksisterende teoretiske læseropfattelser derfor suppleres af empiriske undersøgelser af læsere og deres praksis Efter at have gransket den eksisterende litteraturteori om læsere kan det at beskæftige sig litteraturvidenskabeligt med rigtige læsere let komme til at virke umuligt. Det virker som om, litteraturforskere har opfattet det at beskæftige sig med læsere som en avanceret udgave af Find Holger, fordi vi ikke ved, hvordan læsere ser ud. Læsere træder ikke frem af mængden med stribet tøj og tykke hornbriller og derfor kan de være svære at finde. Men det alene gør det ikke legalt at betegne læsning som et mystisk fænomen for fuldstændig som det er tilfældet med find Holger, skal vi nok finde læserne og blive klogere på læsning, hvis vi leder de rigtige steder fx på biblioteker, på forskellige læserfora på nettet eller i boglader. Det er derfor kun litteraturteoretikere, der rejser sig fra deres skriveborde for at opsøge og interviewe de rigtige læsere, der med fuld gyldighed kan sige, at de beskæftiger sig med læsere resten beskæftiger sig med receptionsteori. Hvis litteraturteoretikere virkelig vil vide noget om læsere og læsning, bør de eksisterende teoretiske læseropfattelser derfor suppleres af empiriske undersøgelser af læsere og deres praksis. Billedet af læseren eller alt afhænger af øjnene der ser Efter at have gransket litteraturteoriens tilgang til læsere undrede det mig, hvorfor der ikke har været tale om en mere evidensbaseret forskning på området. Én årsag kan være, at litteraturteoretikere udelukkende har beskæftiget sig med receptionen for at bryde med tidligere tiders mere lukkede teoretiske strømninger, såsom nykritikken, og derfor ikke har haft interesse i at undersøge læsere som sådan. En anden årsag kan være, at læserundersøgelser og den sociologiske eller antropologiske praksis, som sådanne undersøgelser er et udtryk for, historisk set har været vanskelig at indføre inden for litteraturteorien, hvor man er vant til at forholde sig til tekster, ikke mennesker. En tredje, men ikke uvæsentlig årsag, kan være, at det er en vanskelig og tidskrævende proces at finde læsere, hvis man vil undersøge læserskaren bredt. Det kan netop synes uoverskueligt at undersøge læsere som sådan, og derfor må litteraturforskeren evt. på baggrund af den vifte af idéer, som boghistorikerne udstikker eller på baggrund af eksisterende tendenser indsnævre sit felt. Med flere litteratursociologiske feltstudier vil det således være muligt at opbygge og udbygge en litteraturvidenskabelig funderet og praksisnær viden om læsere og læsning, som kan udgøre det nødvendige supplement til de forskellige teoretiske konceptioner af læseren. Hvem er læserne? Læsere er ligeså forskellige som alle andre mennesker. De, der læser sci-fi, har sandsynligvis ikke andet til fælles med de, der læser biografier, end at de godt kan lide at læse. Den mest almindelige opfattelse af læsere er nok, at der er tale om verdensfjerne og drømmende individer, der i læsningen får en oplevelse, som ikke umiddelbart kan deles med andre. Modsat film eller computerspil, hvor selve oplevelsen kan være social, fordi man fx kan gå i biografen sammen eller spille et multiplayerspil, foregår læseoplevelsen på nær når der er tale om højtlæsning netop i ensomhed. Derfor ligger opfattelsen af læsere som ensomme og tilbageholdende individer lige for. Virkeligheden er dog mere nuanceret. Et stigende antal 20 Nummer 14 september 2013

4 Nummer 14 september Nummer

5 læsere opsøger nemlig selv et socialt samvær omkring læsningen, når de mødes i læsekredse eller læseklubber. I min undersøgelse blev det tydeligt, at der findes læsere, som netop holder af at dele og diskutere deres læseoplevelser med andre, fordi det kan være med til at sætte deres personlige læseoplevelse i perspektiv. En række af spørgeskemarespondenterne samt flere af de interviewede læsekredsmedlemmer fremhævede netop, at det giver noget at høre andres mening. Én af spørgeskemarespondenterne fremhævede, at det i læsekredsdiskussioner bliver tydeligt, at jeg, når jeg læser, hæfter mig ved nogle helt specifikke elementer, og det er rart at få udvidet dette perspektiv (kvinde, 28 år), og ét af de interviewede læsekredsmedlemmer fortalte, at man i kraft af læsekredsen får mere udbytte af bogen, fordi man får nogle flere ting knyttet sammen (kvinde, 49 år). Læsekredsmedlemmer gav således udtryk for, at det betyder noget for dem at høre andre læseres mening, og det er tydeligt, at de føler en forpligtelse overfor hinanden, hvilket fx viste sig ved, at flere fortalte om, hvordan de har oplevet at føle sig forpligtede til at læse en bog færdig, også selvom de ikke umiddelbart brød sig om den. Læserne forklarer kort sagt, at de deltager i læsekredse, fordi diskussionen af bøgerne nuancerer deres egen opfattelse, den sætter deres egen læseoplevelse i perspektiv og gør, at de bedre kan huske, hvad de har læst 12. om en mandlig respondent forklarede i spørgeskemaundersøgelsen, så kan læsning godt være en lidt ensom hobby, for selv om andre har læst de samme bøger, så er det måske et år eller to siden, og så kan det være svært at få en diskussion, der kommer lidt ned under overfladen (mand, 38 år). Udover de sociale gevinster tydeliggjorde min undersøgelse, at læserne i høj grad også får et rent litterært udbytte af at deltage i læsekredsene. Ét af de interviewede læsekredsmedlemmer pointerede netop, at hun betragter læsekredsen som et sted, hvor man nærmest får læst bogen igen (kvinde, 73 år), og et af de andre læsekredsmedlemmer fortalte, at bøgerne får mere dybde (mand, 65 år). amlet set gav de interviewede læsekredsmedlemmer udtryk for, at deres ønske om at deltage i en læsekreds er både litterært og socialt funderet. Der var bred enighed om, at man i læsekredsen kan få nye input til, hvad man kan læse, og at man også oplever et fællesskab omkring noget godt, som beriger ens liv. om én af de interviewede læsere fremhævede, er læsekredsen et fællesskab omkring noget godt (...) og ikke altid kun, hvad der er i fjernsynet (kvinde, 69 år), mens én af spørgeskemarespondenterne forklarede, at hun betragter læsekredsdiskussioner som en god anledning til venindesamvær med indhold, fordi samtalerne om bøgerne opkvalificerer vores samtaler om livet, kærligheden, døden, familien osv. (kvinde, 37 år). Læsekredsenes diskussioner rykker tydeligvis ved de fleste læseres holdninger til bøgerne, og de påpegede både, at det påvirker måden at læse på, at man skal snakke om den med nogen (kvinde, 69 år), og at de fleste får drejet deres synspunkter eller mening en smule (mand, 73 år). Læsekredsdiskussionen kan på denne måde være med til at påvirke læsernes personlige læseoplevelse både, mens de læser, og efter de har læst bogen til ende. amværet og diskussionen bliver således en ekstra værdiskabende tilføjelse til selve læseoplevelsen blandt andet fordi den er med til at påvirke oplevelsens evaluerende niveau. amværet og diskussionen bliver således en ekstra værdiskabende tilføjelse til selve læseoplevelsen blandt andet fordi den er med til at påvirke oplevelsens evaluerende niveau I undersøgelser af læsekredsdiskussioner er det naturligvis også væsentligt at tage højde for socialpsykologiske processer bl.a. at der kan ske en ensretning af læsernes meninger på baggrund af deres sym- eller antipatier over for hinanden. Enkelte udtalelser kan altså være udtryk for social responsivitet 13, dvs. de kan hænge sammen med den pågældende læsers ønske om at indgå i det fællesskab, der opstår i at gøre gensvar og i at mene det samme som andre læsekredsmedlemmer. ocial responsivitet kan forstås som en basal social rettethed og kan ifølge den svenske sociolog Johan Asplund bruges til at forklare elementær menneskelig adfærd. Jævnfør Asplunds socialpsykologiske teori kan læsernes lyst til at deltage i en læsekreds også begribes ved hjælp af denne basale sociale orientering, som giver læserne lyst til at indgå i aktive sociale relationer, hvor der er mulighed for at give gensvar. Læsernes opsøgende, sociale adfærd kan også skyldes, at det moderne menneske ifølge den polsk-engelske sociolog Zygmunt Baumann ikke længere kan forlade sig på tidligere tiders stabile og socialt forankrede orienteringspunkter, og at vi derfor selv må opsøge og skabe fællesskaberne. Menneskers sociale rettethed synes også at spille en rolle i forhold til selve motivationen for at læse, eftersom en stor del af læserne angiver, at troværdige romankarakterer er noget af det vigtigste for en god læseoplevelse 14. Når romankaraktererne opfører sig som rigtige mennesker, føler læserne nemlig, at det er rigtige mennesker, de lærer at kende, hvormed de får en pseudo-social 22 Nummer 14 september 2013

6 oplevelse i læsningen 15. Der findes altså et inhærent socialt potentiale i litteraturen, som finder et konkret udtryk i læsekredsene, der tilfører læseoplevelsen en decideret social dimension. amlet set fremstår de læsere, der deltog i min undersøgelse som socialt orienterede, nysgerrige og deltagende, og deres indstilling peger på, at opfattelsen af læseren som en litterært interesseret enspænder bør revideres ja, man bør måske lige så ofte betragte læseren som et socialt opsøgende individ? 16 Interessen for at deltage i læsekredse kan nemlig ses som et udtryk for, at læserne har et ønske om at opleve et fællesskab omkring det skrevne og læste ord. Læsekredse, læseklubber, forfattermøder og oplæsningsarrangementer og på sin vis også læsning af anmeldelser er sociale begivenheder, hvor læsere søger at få konfronteret eller bekræftet deres egne meninger om et litterært værk 17. Min undersøgelse viste, at læsernes interesse for at deltage i læsekredse og andre udenoms-værkslige aktiviteter som fx forfatteraftener først og fremmest er litterær. Herefter kommer ønsket om det sociale samvær i læsekredsene, hvor sammenholdet styrkes gennem diskussioner, der kredser om de læste værker og ofte er analytiske og perspektiverende samt både kan indeholde perspektiveringer til den enkelte læsers eget liv og mere overordnede etiske og eksistentialistiske emner. At deltage i en læsekreds kan derfor blive en identitetsskabende, social markør med dannelsesmæssigt indhold, som har stor betydning for læserne både som læsere og som mennesker. Konklusion og perspektiver Det er tydeligt, at de eksisterende litteraturteoretiske læseropfattelser er utilstrækkelige, når man som litteraturhistoriker ønsker at vide mere om læsere. De teoretiske overvejelser om læsere kan dog bruges som springbræt til litteratursociologiske undersøgelser, og de kan bringes i spil med empiriske resultater i en abduktiv analyse, der kan være med til at etablere en ny litteraturteoretisk tilgang til læsere. Empiriske undersøgelser afmystificerer læsere og læsning samt tilvejebringer viden, der fremadrettet vil kunne bruges både litteraturpraktisk og litteraturteoretisk af bogbranchen, biblioteker og forskere på området. På denne måde er undersøgelsen medvirkende til at udfylde en lakune i litteraturteorien og udgør som sådan et nødvendigt supplement til de teoretiske konceptioner af læseren. Undersøgelsen kan desuden være med til at nuancere den gængse opfattelse af læseren som et ensomt og verdensfjernt individ, idet analysen i sin helhed peger på, at læsning i sig selv og særligt læsekredsdiskussioner vidner om skønlitteraturens og læsningens sociale potentialer. Litteratur Adams, Thomas R. & Barker, Nicholas: A new model for the study of the book (1993) in Finkelstein, David and McCleery Alistair (edt.) The Book History Reader, Routledge, London & New York, second edition, 2006 Asplund, Johan: Det sociala livets elementära former (1987), Göteborg: Bokförlaget Korpen, 1992 Barthes, Roland: From Work to Text (1971) in Leitch, Vincent B. m.fl. edt. The Norton Anthology of Theory and Criticism, W.W. Norton & Company, Inc., New York and London, 1. udgave, 2001 Barthes, Roland: /Z, (1973) Blackwell Publishers, Oxford, 1993 Barthes, Roland: The Death of the Author (1968) in Leitch, Vincent B. m.fl. edt. The Norton Anthology of Theory and Criticism, W.W. Norton & Company, Inc., New York and London, 1. udgave, 2001 Bauman, Zygmunt: Fællesskab. En søgen efter tryghed i en usikker verden, Hans Reitzels Forlag, 2002 Chartier, Roger: Læserfællesskaber in Bjerring-Hansen, Jens & Jelsbak, Torben (red.) Boghistorie, Aarhus Universitetsforlag, 2010 Christensen, Maria Louise: Den udvidede læseoplevelse en undersøgelse af hvordan paratekster, læsekredse og forfattermøder påvirker læseres læseoplevelser. peciale indleveret på Litteraturhistorie, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, Vejleder: Tore Rye Andersen. Darnton, Robert: What is the history of books? (1982) in Finkelstein, David & McCleery Alistair (edt.) The Book History Reader, Routledge, London & New York, second edition, 2006 Iser, Wolfgang: The Implied Reader. Patterns of communication in prose fiction from Bunyan to Beckett (1974) The Johns Hopkins University Press, London, 1978 Iser, Wolfgang: The act of Reading. A theory of aesthetic response (1976, overs. 1978) The Johns Hopkins University Press, London, 1980 Nummer 14 september Nummer

7 Iser, Wolfgang: Interaction between text and reader (1980) in Leitch, Vincent B. m.fl. edt. The Norton Anthology of Theory and Criticism, W.W. Norton & Company, Inc., New York and London, 1. udgave, 2001 Tompkins, Jane P (edt.): Reader-Response Criticism. From formalism to post-structuralism. (1980), The Johns Hopkins University Press, London, 8. udgave, e Kulturvaneundersøgelsen fra 2012, s. 15: Documents/Publikationer/2012/Bogen%20danskernes_kulturvaner_pdfa.pdf 2 e bl.a. 3 pecialet kan downloades fra Opgavebanken på videnomlaesning.dk 4 Konstanz-skolen udsprang fra Universität Konstanz i ydtyskland og trækker på æstetikkens filosofiske tradition fra Baumgarten, Kant og chiller og på den fænomenologiske og hermeneutiske tradition fra bl.a. Husserl, chleiermacher, Gadamer og Heidegger (Leitch m.fl. edt., 2001: 1670) 5 Dette sker i essayet The Death of the Author (1968), Leitch, Vincent B. m.fl. edt. The Norton Anthology of Theory and Criticism, W.W. Norton & Company, Inc., New York and London, 1. udgave, 2001, s Barthes, Roland The Death of the Author : Allerhøjest har receptionsteoretikerne kommenteret på deres egne udlægninger og analyser som tanley Fish gør med sin læsning af John Miltons Variorum i Interpreting the Variorum 24 Nummer 14 september 2013

8 og Roland Barthes læsning af Honoré de Balzacs arrasine i /Z 8 Darnton, Robert: 10 9 Darnton, Robert: s 12 og læsere omtales som reception bl.a. hos Adams, Thomas R. og Barker, Nicholas: Herunder Robert Darnton og Thomas R. Adams samt Nicholas Barker 11 Chartier, Roger: e Christensen, Maria Louise: 51 ff 13 Begrebet social responsivitet stammer fra den svenske sociolog Johan Asplund, der opererer med en opfattelse af, at mennesket grundlæggende er interesseret og selskabeligt (Asplund, Johan: 31). 14 e Christensen, Maria Louise: e Christensen, Maria Louise: Her er det værd at bemærke, at min opfattelse af læsere som nysgerrige og socialt orienterede individer er betinget af min undersøgelsesmetode og af de empiriske data, som undersøgelsen tilvejebragte. Interviewpersonerne plus de fleste respondenter, der besvarede min spørgeskemaundersøgelse var medlemmer af en læsekreds, og det er naturligvis muligt, at der her er tale om en helt særlig type ekstraordinært socialt rettede læsere, der i højere grad end andre læsere opsøger socialt samvær. 17 Læserne gav udtryk for, at de læser anmeldelser for at blive klogere på andres i nogle tilfælde bestemte anmelderes mening om et værk. På denne måde kan der blive tale om en læst diskussion om værket, der altså også i nogen grad kan betragtes som socialt rettet, idet læserne også i anmeldelserne opsøger andre menneskers mening om det læste. Nummer 14 september Nummer

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

be2 svar til spørgsmål fra Kontant, DR.

be2 svar til spørgsmål fra Kontant, DR. be2 svar til spørgsmål fra Kontant, DR. be2 er et af verdens førende matchmaking tjenester, designet til at forene soulmates i langvarige, tilfredsstillende forhold. Mere end 22 millioner medlemmer i 37

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

www.netstof.dk - fra idé til succes

www.netstof.dk - fra idé til succes STOF nr. 4, 2004 www.netstof.dk - fra idé til succes Forebyggelseskonsulenterne kunne få nok at se til, hvis de personligt skulle besvare alle de spørgsmål skoleelever stiller, når de laver opgaver om

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

26 Nummer 14 september 2013. Hvad er det, der bliver tilbage efter

26 Nummer 14 september 2013. Hvad er det, der bliver tilbage efter Om læseoplevelsen. Et indblik i læseoplevelsens egenskaber og betydning Gitte Balling, ph.d., adjunkt, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet. Læselyst og læseoplevelser hænger

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse.

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. * Year* * Editor* Book * Place Published* Publisher* Pages(*) ISBN(*) Keywords Abstract Notes Research notes URL(* kun websites) File attachments * Obligatoriske

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere