18 Nummer 14 september På sporet af den tabte læser- den receptionsteoretiske læseropfattelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18 Nummer 14 september 2013. På sporet af den tabte læser- den receptionsteoretiske læseropfattelse"

Transkript

1 Find læseren! Maria Louise Christensen, cand.mag. i litteraturhistorie (Aarhus Universitet), Netmediekonsulent i ITK-Medier, Aarhus Kommune. I løbet af de seneste år har der inden for de fleste fagligheder og brancher været et øget fokus på brugere og målgrupper ikke mindst på grund af internettets og de sociale mediers muligheder for at komme i kontakt med netop brugere. Litteraturbrugere, dvs. læsere og deres læseoplevelser, lader da også til at fylde mere og mere i mediernes litteraturjournalistik. I DRs seneste litteraturtv-programmer, Læsegruppen undholm og Tekst-TV, er det netop på hver sin måde læsere og læseoplevelser frem for forfattere, der er i centrum. De seneste Kulturvaneundersøgelser viser da også, at læsning af litteratur har været i stigning siden , og litteraturorienterede aktiviteter som Krimimessen i Hosens samt BogForum i København melder om flere besøgende år for år 2. Når vi ved det, er det bemærkelsesværdigt, hvor lille en rolle læsere spiller i litteraturteorien. I denne artikel præsenterer og kritiserer jeg et udvalg af de eksisterende, litteraturteoretiske opfattelser af læsere, hvorefter jeg fremlægger en række pointer i forhold til samspillet og mødet mellem læsere, som kan være med til at nuancere både den litteraturteoretiske læseropfattelse samt den stereotype opfattelse af læsere som ensomme og verdensfjerne individer. Pointen er, at forfatteren og forestillingen om hans intentioner må ud af ligningen, for at læseren kan træde til som ét af de strukturelle elementer, der er med til at skabe tekstens hele Artiklen er blevet til på baggrund af mit speciale Den udvidede læseoplevelse en undersøgelse af, hvordan paratekster, læsekredse og forfattermøder påvirker læseres læseoplevelser (2012). pecialet er baseret på en omfattende empirisk undersøgelse i form af en række interviews med to østjyske læsekredse samt et spørgeskema, der fik 271 besvarelser af respondenter i alderen år 3. På sporet af den tabte læser- den receptionsteoretiske læseropfattelse Receptionsteori (reader-response, Rezeptionsästhetik) bruges ofte som en samlet betegnelse for den læserorienterede teori. Men selve betegnelsen er egentlig misvisende der er nemlig ikke tale om en decideret teori, snarere om en orientering mod læseren. Receptionsteorien er kort sagt et felt, der optager litteraturteoretikere med forskellige teoretiske udgangspunkter. Der er derfor ikke tale om et konceptuelt samlet felt eller om en udfoldet teori. Ifølge den amerikanske litteraturforsker Jane P. Tompkins kan receptionsteoretiske værker defineres som de litteraturteoretiske værker, der bruger ordene reader, the reading process og response. To af de mest kendte receptionsteoretikere, der stadig læses i stor stil på litteraturstudierne i dag, er Wolfgang Iser, som var med til at forme den såkaldte Konstanz-skole 4, og den franske litteraturteoretiker Roland Barthes, der har skrevet de berømte ord om, at læserens fødsel må betales med forfatterens død. Wolfgang Iser fokuserer i sin læserorienterede teori på, hvordan tekster aktivt realiseres og konkretiseres af den enkelte læser i læsningen. Han argumenterer for, at et litterært værk har to poler: den artistiske pol, som er forfatterens tekst, og den æstetiske pol, der er læserens aktualisering af teksten. Det egentlige litterære værk må findes mellem de to poler. Wolfgang Iser betragter altså læsningen som en kommunikationsproces mellem tekst og læser, hvor teksten udbyder en række tomme pladser, som det er læserens opgave at udfylde. elvom Iser på denne 18 Nummer 14 september 2013

2 måde betoner, at den enkelte læser aktivt realiserer og konkretiserer teksten, er der ikke frit spil i fortolkningen den begrænses netop af de tomme pladser, som forfatteren har indskrevet i teksten. Wolfgang Iser er den af receptionsteoretikerne, der med sin opfattelse af læsningen som en kommunikationssituation mellem tekst og læser, beskæftiger sig mest med den enkelte læsers indsats i læsning. Hvor der hos Wolfgang Iser altså både er plads til en forestilling om læseren og forfatteren, ønsker Roland Barthes helt at gøre op med personfikseringen i litteraturforskningen. Når Barthes taler om, at læserens fødsel skal betales med forfatterens død 5, er der naturligvis ikke tale om forfatterens død i konkret forstand men der er heller ikke tale om den konkrete, virkelige læsers fødsel i litteraturteorien. Pointen er, at forfatteren og forestillingen om hans intentioner må ud af ligningen, for at læseren kan træde til som ét af de strukturelle elementer, der er med til at skabe tekstens hele. Barthes pointerer, at læseren ved at fokusere på forfatterens intentioner forsøger at reducere teksten til tale, hvor både afsender og modtager er til stede i kommunikationsøjeblikket. Det er hans kardinalpunkt, at læseren har betydning for teksten, mens han læser, ligesom forfatteren kun har betydning for teksten, mens han skriver. Både læseren og forfatteren betragtes således som instanser eller funktioner, der kun har betydning i forhold til teksten 6. På denne måde er det teksten, der bliver det centrale begreb, og Roland Barthes indfører således et nærmest sublimt tekst-begreb i receptionsteorien, hvor forfatter-guden erklæres død, mens teksten ophøjes til en form for afgud, og læseren desværre fremstår mere dødfødt end levende. I de boghistoriske tekster er det en gennemgående pointe, at læsere og læsning fremstår som de store ubekendte faktorer i litteratursociologien Roland Barthes og Wolfgang Iser er blot to af de mange receptionsteoretikere, og naturligvis er der nuanceforskelle mellem teoretikernes læseropfattelser. Fælles for dem alle er dog, at deres opfattelser af læsere mest af alt hænger sammen med deres opfattelser af, hvad tekst er, og hvad tekst ikke er. Receptionsteoretikernes inklusion af læserinstansen kan derfor på den ene side ses som et resultat af en generel afstandtagen fra den nykritiske strømnings forestillinger om den autonome tekst og på den anden side som en tilslutning til den hermeneutiske metodologi. Det er med andre ord vigtigt at understrege, at receptionsteoretikerne beskriver læseren som en fortolkende instans, der betinges af teksten, og at der derfor ikke er nogen af receptionsteoretikerne, der har gennemført studier af virkelige læseres læsninger 7. Hos de forskellige receptionsteoretikere beskrives læseren derfor som tekstens underforståede publikum, som en skare, et felt, en udtænkt ideallæser eller en implicit læser læseren bliver med andre ord en teoretisk udtænkt instans, der som fortolkende ånd svæver over tekstens vande. Læseren har en krop den boghistoriske læseropfattelse Hvor receptionsteoretikerne mest opfatter læseren som ånd, er der mere hjælp at hente hos boghistorikerne i forhold til den virkelige kød-og-blod-læsers vilkår og begrænsninger. Ligesom receptionsteorien kan boghistorien ikke kaldes en selvstændig teori eller metode. Boghistorien er mere et sammensurium af bibliografi, økonomi, filologi, litteratur mv., der forenes i en interesse for bogen, og hvor elementer som publikationshistorie, priser, typografi og illustrationer m.m. tænkes ind som en del af værkernes betydningsdannelse. I de boghistoriske tekster er det en gennemgående pointe, at læsere og læsning fremstår som de store ubekendte faktorer i litteratursociologien. Boghistorikeren Robert Darnton omtaler sågar læsning som et gådefuldt fænomen 8. Han definerer i øvrigt læsere så bredt som muligt som købere, lånere, læseklubber og biblioteker, mens andre bogteoretikere blot omtaler læsere som en del af receptionen 9. Med boghistorikerne kan man påpege, at dét, der adskiller receptionen fra de andre dele af bogens kredsløb såsom udgivelse, fabrikation og distribution er, at receptionen i udgangspunktet er skjult og tavs: Læserne efterlader sig ikke spor, og læsningen kaster ikke umiddelbart noget videre forløb af sig. Dette er én af årsagerne til, at læsning kan blive opfattet som gådefuld og vanskelig at undersøge. Boghistorikerne er enige om, at læserne spiller en væsentlig rolle, og flere af dem udtrykker nødvendigheden af at undersøge læsere og læsning 10 alligevel er der ingen af dem, der selv foretager større empiriske undersøgelser eller skitserer fremgangsmåden for eventuelle boghistoriske undersøgelser af læsere. Roger Chartier er den af boghistorikerne, der kommer tættest på at beskrive den virkelige kød-og-blodlæsers vilkår og begrænsninger, idet han pointerer, Nummer 14 september Nummer

3 at læsning ikke kun er en intellektuel aktivitet, men også en kropslig indsats, en indskrivelse i rummet, et forhold til en selv eller andre. 11 Chartier pointerer her, tydeligst af alle de receptionsteoretikere og boghistorikere, der beskæftiger sig med læsere, at læsning udføres af rigtige læsere, som har en krop og er underlagt fysiske vilkår, betingelser og begrænsninger samt befinder sig i en bestemt historisk og social kontekst. amlet set kan man sige, at receptionsteorien udstikker en rammesætning for, hvordan læseren kan og bør forstås som en instans i enhver analyse og fortolkning af en tekst, mens boghistorikerne stiller en række interessante spørgsmål til læsning og læsere. Receptionsteoretikernes fokus på læseren som en abstrakt funktion, der er betinget af teksten, overser dog fuldstændig den virkelige kød-og-blod-læsers vilkår og begrænsninger, mens boghistorikere med deres fokus på bogens og læserens fysiske betingelser og væreni-verden nærmer sig en beskrivelse af den virkelige læser. Alligevel virker det som om, at både receptionsteoretikere og boghistorikere afmærker en sti, de ikke selv betræder, eftersom de ikke selv gennemfører større studier eller empiriske undersøgelser af læsning og læsere. Hvis litteraturteoretikere virkelig vil vide noget om læsere og læsning, bør de eksisterende teoretiske læseropfattelser derfor suppleres af empiriske undersøgelser af læsere og deres praksis Efter at have gransket den eksisterende litteraturteori om læsere kan det at beskæftige sig litteraturvidenskabeligt med rigtige læsere let komme til at virke umuligt. Det virker som om, litteraturforskere har opfattet det at beskæftige sig med læsere som en avanceret udgave af Find Holger, fordi vi ikke ved, hvordan læsere ser ud. Læsere træder ikke frem af mængden med stribet tøj og tykke hornbriller og derfor kan de være svære at finde. Men det alene gør det ikke legalt at betegne læsning som et mystisk fænomen for fuldstændig som det er tilfældet med find Holger, skal vi nok finde læserne og blive klogere på læsning, hvis vi leder de rigtige steder fx på biblioteker, på forskellige læserfora på nettet eller i boglader. Det er derfor kun litteraturteoretikere, der rejser sig fra deres skriveborde for at opsøge og interviewe de rigtige læsere, der med fuld gyldighed kan sige, at de beskæftiger sig med læsere resten beskæftiger sig med receptionsteori. Hvis litteraturteoretikere virkelig vil vide noget om læsere og læsning, bør de eksisterende teoretiske læseropfattelser derfor suppleres af empiriske undersøgelser af læsere og deres praksis. Billedet af læseren eller alt afhænger af øjnene der ser Efter at have gransket litteraturteoriens tilgang til læsere undrede det mig, hvorfor der ikke har været tale om en mere evidensbaseret forskning på området. Én årsag kan være, at litteraturteoretikere udelukkende har beskæftiget sig med receptionen for at bryde med tidligere tiders mere lukkede teoretiske strømninger, såsom nykritikken, og derfor ikke har haft interesse i at undersøge læsere som sådan. En anden årsag kan være, at læserundersøgelser og den sociologiske eller antropologiske praksis, som sådanne undersøgelser er et udtryk for, historisk set har været vanskelig at indføre inden for litteraturteorien, hvor man er vant til at forholde sig til tekster, ikke mennesker. En tredje, men ikke uvæsentlig årsag, kan være, at det er en vanskelig og tidskrævende proces at finde læsere, hvis man vil undersøge læserskaren bredt. Det kan netop synes uoverskueligt at undersøge læsere som sådan, og derfor må litteraturforskeren evt. på baggrund af den vifte af idéer, som boghistorikerne udstikker eller på baggrund af eksisterende tendenser indsnævre sit felt. Med flere litteratursociologiske feltstudier vil det således være muligt at opbygge og udbygge en litteraturvidenskabelig funderet og praksisnær viden om læsere og læsning, som kan udgøre det nødvendige supplement til de forskellige teoretiske konceptioner af læseren. Hvem er læserne? Læsere er ligeså forskellige som alle andre mennesker. De, der læser sci-fi, har sandsynligvis ikke andet til fælles med de, der læser biografier, end at de godt kan lide at læse. Den mest almindelige opfattelse af læsere er nok, at der er tale om verdensfjerne og drømmende individer, der i læsningen får en oplevelse, som ikke umiddelbart kan deles med andre. Modsat film eller computerspil, hvor selve oplevelsen kan være social, fordi man fx kan gå i biografen sammen eller spille et multiplayerspil, foregår læseoplevelsen på nær når der er tale om højtlæsning netop i ensomhed. Derfor ligger opfattelsen af læsere som ensomme og tilbageholdende individer lige for. Virkeligheden er dog mere nuanceret. Et stigende antal 20 Nummer 14 september 2013

4 Nummer 14 september Nummer

5 læsere opsøger nemlig selv et socialt samvær omkring læsningen, når de mødes i læsekredse eller læseklubber. I min undersøgelse blev det tydeligt, at der findes læsere, som netop holder af at dele og diskutere deres læseoplevelser med andre, fordi det kan være med til at sætte deres personlige læseoplevelse i perspektiv. En række af spørgeskemarespondenterne samt flere af de interviewede læsekredsmedlemmer fremhævede netop, at det giver noget at høre andres mening. Én af spørgeskemarespondenterne fremhævede, at det i læsekredsdiskussioner bliver tydeligt, at jeg, når jeg læser, hæfter mig ved nogle helt specifikke elementer, og det er rart at få udvidet dette perspektiv (kvinde, 28 år), og ét af de interviewede læsekredsmedlemmer fortalte, at man i kraft af læsekredsen får mere udbytte af bogen, fordi man får nogle flere ting knyttet sammen (kvinde, 49 år). Læsekredsmedlemmer gav således udtryk for, at det betyder noget for dem at høre andre læseres mening, og det er tydeligt, at de føler en forpligtelse overfor hinanden, hvilket fx viste sig ved, at flere fortalte om, hvordan de har oplevet at føle sig forpligtede til at læse en bog færdig, også selvom de ikke umiddelbart brød sig om den. Læserne forklarer kort sagt, at de deltager i læsekredse, fordi diskussionen af bøgerne nuancerer deres egen opfattelse, den sætter deres egen læseoplevelse i perspektiv og gør, at de bedre kan huske, hvad de har læst 12. om en mandlig respondent forklarede i spørgeskemaundersøgelsen, så kan læsning godt være en lidt ensom hobby, for selv om andre har læst de samme bøger, så er det måske et år eller to siden, og så kan det være svært at få en diskussion, der kommer lidt ned under overfladen (mand, 38 år). Udover de sociale gevinster tydeliggjorde min undersøgelse, at læserne i høj grad også får et rent litterært udbytte af at deltage i læsekredsene. Ét af de interviewede læsekredsmedlemmer pointerede netop, at hun betragter læsekredsen som et sted, hvor man nærmest får læst bogen igen (kvinde, 73 år), og et af de andre læsekredsmedlemmer fortalte, at bøgerne får mere dybde (mand, 65 år). amlet set gav de interviewede læsekredsmedlemmer udtryk for, at deres ønske om at deltage i en læsekreds er både litterært og socialt funderet. Der var bred enighed om, at man i læsekredsen kan få nye input til, hvad man kan læse, og at man også oplever et fællesskab omkring noget godt, som beriger ens liv. om én af de interviewede læsere fremhævede, er læsekredsen et fællesskab omkring noget godt (...) og ikke altid kun, hvad der er i fjernsynet (kvinde, 69 år), mens én af spørgeskemarespondenterne forklarede, at hun betragter læsekredsdiskussioner som en god anledning til venindesamvær med indhold, fordi samtalerne om bøgerne opkvalificerer vores samtaler om livet, kærligheden, døden, familien osv. (kvinde, 37 år). Læsekredsenes diskussioner rykker tydeligvis ved de fleste læseres holdninger til bøgerne, og de påpegede både, at det påvirker måden at læse på, at man skal snakke om den med nogen (kvinde, 69 år), og at de fleste får drejet deres synspunkter eller mening en smule (mand, 73 år). Læsekredsdiskussionen kan på denne måde være med til at påvirke læsernes personlige læseoplevelse både, mens de læser, og efter de har læst bogen til ende. amværet og diskussionen bliver således en ekstra værdiskabende tilføjelse til selve læseoplevelsen blandt andet fordi den er med til at påvirke oplevelsens evaluerende niveau. amværet og diskussionen bliver således en ekstra værdiskabende tilføjelse til selve læseoplevelsen blandt andet fordi den er med til at påvirke oplevelsens evaluerende niveau I undersøgelser af læsekredsdiskussioner er det naturligvis også væsentligt at tage højde for socialpsykologiske processer bl.a. at der kan ske en ensretning af læsernes meninger på baggrund af deres sym- eller antipatier over for hinanden. Enkelte udtalelser kan altså være udtryk for social responsivitet 13, dvs. de kan hænge sammen med den pågældende læsers ønske om at indgå i det fællesskab, der opstår i at gøre gensvar og i at mene det samme som andre læsekredsmedlemmer. ocial responsivitet kan forstås som en basal social rettethed og kan ifølge den svenske sociolog Johan Asplund bruges til at forklare elementær menneskelig adfærd. Jævnfør Asplunds socialpsykologiske teori kan læsernes lyst til at deltage i en læsekreds også begribes ved hjælp af denne basale sociale orientering, som giver læserne lyst til at indgå i aktive sociale relationer, hvor der er mulighed for at give gensvar. Læsernes opsøgende, sociale adfærd kan også skyldes, at det moderne menneske ifølge den polsk-engelske sociolog Zygmunt Baumann ikke længere kan forlade sig på tidligere tiders stabile og socialt forankrede orienteringspunkter, og at vi derfor selv må opsøge og skabe fællesskaberne. Menneskers sociale rettethed synes også at spille en rolle i forhold til selve motivationen for at læse, eftersom en stor del af læserne angiver, at troværdige romankarakterer er noget af det vigtigste for en god læseoplevelse 14. Når romankaraktererne opfører sig som rigtige mennesker, føler læserne nemlig, at det er rigtige mennesker, de lærer at kende, hvormed de får en pseudo-social 22 Nummer 14 september 2013

6 oplevelse i læsningen 15. Der findes altså et inhærent socialt potentiale i litteraturen, som finder et konkret udtryk i læsekredsene, der tilfører læseoplevelsen en decideret social dimension. amlet set fremstår de læsere, der deltog i min undersøgelse som socialt orienterede, nysgerrige og deltagende, og deres indstilling peger på, at opfattelsen af læseren som en litterært interesseret enspænder bør revideres ja, man bør måske lige så ofte betragte læseren som et socialt opsøgende individ? 16 Interessen for at deltage i læsekredse kan nemlig ses som et udtryk for, at læserne har et ønske om at opleve et fællesskab omkring det skrevne og læste ord. Læsekredse, læseklubber, forfattermøder og oplæsningsarrangementer og på sin vis også læsning af anmeldelser er sociale begivenheder, hvor læsere søger at få konfronteret eller bekræftet deres egne meninger om et litterært værk 17. Min undersøgelse viste, at læsernes interesse for at deltage i læsekredse og andre udenoms-værkslige aktiviteter som fx forfatteraftener først og fremmest er litterær. Herefter kommer ønsket om det sociale samvær i læsekredsene, hvor sammenholdet styrkes gennem diskussioner, der kredser om de læste værker og ofte er analytiske og perspektiverende samt både kan indeholde perspektiveringer til den enkelte læsers eget liv og mere overordnede etiske og eksistentialistiske emner. At deltage i en læsekreds kan derfor blive en identitetsskabende, social markør med dannelsesmæssigt indhold, som har stor betydning for læserne både som læsere og som mennesker. Konklusion og perspektiver Det er tydeligt, at de eksisterende litteraturteoretiske læseropfattelser er utilstrækkelige, når man som litteraturhistoriker ønsker at vide mere om læsere. De teoretiske overvejelser om læsere kan dog bruges som springbræt til litteratursociologiske undersøgelser, og de kan bringes i spil med empiriske resultater i en abduktiv analyse, der kan være med til at etablere en ny litteraturteoretisk tilgang til læsere. Empiriske undersøgelser afmystificerer læsere og læsning samt tilvejebringer viden, der fremadrettet vil kunne bruges både litteraturpraktisk og litteraturteoretisk af bogbranchen, biblioteker og forskere på området. På denne måde er undersøgelsen medvirkende til at udfylde en lakune i litteraturteorien og udgør som sådan et nødvendigt supplement til de teoretiske konceptioner af læseren. Undersøgelsen kan desuden være med til at nuancere den gængse opfattelse af læseren som et ensomt og verdensfjernt individ, idet analysen i sin helhed peger på, at læsning i sig selv og særligt læsekredsdiskussioner vidner om skønlitteraturens og læsningens sociale potentialer. Litteratur Adams, Thomas R. & Barker, Nicholas: A new model for the study of the book (1993) in Finkelstein, David and McCleery Alistair (edt.) The Book History Reader, Routledge, London & New York, second edition, 2006 Asplund, Johan: Det sociala livets elementära former (1987), Göteborg: Bokförlaget Korpen, 1992 Barthes, Roland: From Work to Text (1971) in Leitch, Vincent B. m.fl. edt. The Norton Anthology of Theory and Criticism, W.W. Norton & Company, Inc., New York and London, 1. udgave, 2001 Barthes, Roland: /Z, (1973) Blackwell Publishers, Oxford, 1993 Barthes, Roland: The Death of the Author (1968) in Leitch, Vincent B. m.fl. edt. The Norton Anthology of Theory and Criticism, W.W. Norton & Company, Inc., New York and London, 1. udgave, 2001 Bauman, Zygmunt: Fællesskab. En søgen efter tryghed i en usikker verden, Hans Reitzels Forlag, 2002 Chartier, Roger: Læserfællesskaber in Bjerring-Hansen, Jens & Jelsbak, Torben (red.) Boghistorie, Aarhus Universitetsforlag, 2010 Christensen, Maria Louise: Den udvidede læseoplevelse en undersøgelse af hvordan paratekster, læsekredse og forfattermøder påvirker læseres læseoplevelser. peciale indleveret på Litteraturhistorie, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, Vejleder: Tore Rye Andersen. Darnton, Robert: What is the history of books? (1982) in Finkelstein, David & McCleery Alistair (edt.) The Book History Reader, Routledge, London & New York, second edition, 2006 Iser, Wolfgang: The Implied Reader. Patterns of communication in prose fiction from Bunyan to Beckett (1974) The Johns Hopkins University Press, London, 1978 Iser, Wolfgang: The act of Reading. A theory of aesthetic response (1976, overs. 1978) The Johns Hopkins University Press, London, 1980 Nummer 14 september Nummer

7 Iser, Wolfgang: Interaction between text and reader (1980) in Leitch, Vincent B. m.fl. edt. The Norton Anthology of Theory and Criticism, W.W. Norton & Company, Inc., New York and London, 1. udgave, 2001 Tompkins, Jane P (edt.): Reader-Response Criticism. From formalism to post-structuralism. (1980), The Johns Hopkins University Press, London, 8. udgave, e Kulturvaneundersøgelsen fra 2012, s. 15: Documents/Publikationer/2012/Bogen%20danskernes_kulturvaner_pdfa.pdf 2 e bl.a. 3 pecialet kan downloades fra Opgavebanken på videnomlaesning.dk 4 Konstanz-skolen udsprang fra Universität Konstanz i ydtyskland og trækker på æstetikkens filosofiske tradition fra Baumgarten, Kant og chiller og på den fænomenologiske og hermeneutiske tradition fra bl.a. Husserl, chleiermacher, Gadamer og Heidegger (Leitch m.fl. edt., 2001: 1670) 5 Dette sker i essayet The Death of the Author (1968), Leitch, Vincent B. m.fl. edt. The Norton Anthology of Theory and Criticism, W.W. Norton & Company, Inc., New York and London, 1. udgave, 2001, s Barthes, Roland The Death of the Author : Allerhøjest har receptionsteoretikerne kommenteret på deres egne udlægninger og analyser som tanley Fish gør med sin læsning af John Miltons Variorum i Interpreting the Variorum 24 Nummer 14 september 2013

8 og Roland Barthes læsning af Honoré de Balzacs arrasine i /Z 8 Darnton, Robert: 10 9 Darnton, Robert: s 12 og læsere omtales som reception bl.a. hos Adams, Thomas R. og Barker, Nicholas: Herunder Robert Darnton og Thomas R. Adams samt Nicholas Barker 11 Chartier, Roger: e Christensen, Maria Louise: 51 ff 13 Begrebet social responsivitet stammer fra den svenske sociolog Johan Asplund, der opererer med en opfattelse af, at mennesket grundlæggende er interesseret og selskabeligt (Asplund, Johan: 31). 14 e Christensen, Maria Louise: e Christensen, Maria Louise: Her er det værd at bemærke, at min opfattelse af læsere som nysgerrige og socialt orienterede individer er betinget af min undersøgelsesmetode og af de empiriske data, som undersøgelsen tilvejebragte. Interviewpersonerne plus de fleste respondenter, der besvarede min spørgeskemaundersøgelse var medlemmer af en læsekreds, og det er naturligvis muligt, at der her er tale om en helt særlig type ekstraordinært socialt rettede læsere, der i højere grad end andre læsere opsøger socialt samvær. 17 Læserne gav udtryk for, at de læser anmeldelser for at blive klogere på andres i nogle tilfælde bestemte anmelderes mening om et værk. På denne måde kan der blive tale om en læst diskussion om værket, der altså også i nogen grad kan betragtes som socialt rettet, idet læserne også i anmeldelserne opsøger andre menneskers mening om det læste. Nummer 14 september Nummer

VIDEN OM LÆ NING Nr. 14 2013 Tema: Læs læser, læs!

VIDEN OM LÆ NING Nr. 14 2013 Tema: Læs læser, læs! Nr. 14 2013 Tema: Læs læser, læs! Danskernes læsevaner anno 2012 side 6 At læse en læser Læseren på BogForum side 36 Det kommer mere ind i hovedet og kører rundt når børn læser multimodal og interaktiv

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

vejledning til læsekredse aarhus kommunes biblioteker aakb.dk

vejledning til læsekredse aarhus kommunes biblioteker aakb.dk vejledning til læsekredse aarhus kommunes biblioteker aakb.dk Vejledning til læsekredse Aarhus Kommunes Biblioteker 2012 Vejledning til læsekredse er udarbejdet af Lone Bæk Neimann i samarbejde med Aarhus

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc. Årsplan 2015/2016 Dansk 4.klasse Årsplanen herunder er vejledende. Der vil som altid kunne ske ændringer af årsplanen i løbet af året, hvis der dukker et emne op, som pludselig er meget aktuelt eller spændende.

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Danskfagets teori og historik, DPU, vinter 2004 Rasmus Fink Lorentzen. Læseren i dansk

Danskfagets teori og historik, DPU, vinter 2004 Rasmus Fink Lorentzen. Læseren i dansk Læseren i dansk - Om litteraturteorier og læseropfattelser i danskfaget gennem et århundrede Kandidatuddannelsen i didaktik mshp dansk Danskfagets teorier og historik 15 siders opgave og mundtlig eksamen

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Akademisk idégenerering

Akademisk idégenerering Akademisk idégenerering Fra diffus nysgerrighed til konkret spørgsmål 1 J E S P E R A A G A A R D, C A N D. P S Y C H., P H. D. S T U D E R E N D E Dagens program 2 16:15 16:30 17:15 17:45 19:00 19:45

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?... Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere