Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15, 2011

2 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15: Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet 2011 forfatterne og udgiverne Redaktion: Mette Bech Risør (ansv.), Forskningsenheden for Almen Praksis, Universitetet i Tromsø Torsten Risør, Allmennmedisin, Institutt for Samfunnsmedisin, Universitetet i Tromsø Gitte Wind, Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet Ann Dorrit Guassora, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Susanne Reventlow, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Rikke Sand Andersen, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Gæsteredaktører: Ulf Kåre Jansbøl, Dansk Sundhedsinstitut, København Katrine Schepelern Johansen, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Marius Brostrøm Kousgaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Peer review foretages af et tværvidenskabeligt panel bestående af bl.a. læger, antropologer, filosoffer, historikere, psykologer, politologer og sociologer. Proof: Emil Mølgaard Morell Layout og prepress: Ea Rasmussen Tryk: Werk Offset, Højbjerg Udgiver: Foreningen Medicinsk Antropologisk Forum Afd. for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg Bestilling og abonnement, henvendelser og hjemmeside: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Afd. for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg Torsdag kl , tlf sygdomogsamfund@hum.au.dk Hjemmeside: ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sygdomogsamfund ISSN (tryk): ISSN (online): Tidsskriftet er udgivet med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Formål: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund er et tværfagligt tidsskrift, der tager udgangspunkt i medicinsk antropologi. Tidsskriftet har til formål at fremme og udvikle den forskning, der ligger i grænsefeltet mellem sundhedsvidenskab og humaniora/samfundsvidenskab. Tidsskriftets målsætning er at fungere som et forum, hvor disse fag kan mødes og inspirere hinanden epistemologisk, metodisk og teoretisk i forskellige forskningssammenhænge. Tidsskriftet formidler den debat og teoretiske udvikling, der foregår i de voksende faglige samarbejds- og forskningsinitiativer, der udspringer af dette grænsefelt. Tidsskriftet henvender sig til alle med interesse for forskning i sygdom og samfund og i særlig grad til sundhedsmedarbejdere i forsknings- og undervisningssammenhæng med forbindelse til tværfaglige miljøer. Aims and scopes The Journal for Research in Sickness and Society is an interdisciplinary journal which has a theoretical background in medical anthropology. The aim and purpose of the journal is to promote and develop research in the borderland between the health sciences and the humanities/the social sciences. The goal of the journal is to function as a forum in which these disciplines may meet and inspire each other epistemologically, methodologically and theoretically. The journal conveys the debate and theoretical development which takes place in the growing collaboration and research initiatives emerging from this borderland. The journal addresses all with an interest in research in sickness and society and especially health professionals working with education and/or research in interdisciplinary institutions.

3 Indhold Kåre Jansbøl, Katrine Schepelern Johansen & Marius Brostrøm Kousgaard Introduktion 5 Kjeld Høgsbro Evidensbaseret praksis forhåbninger, begrænsninger og muligheder 11 Morten Hulvej Rod Evidenssproget: Om sprog, viden og virkning i forebyggelse 31 Nichlas Permin Berger & Karsten Vrangbæk Kan MTV styrkes ved brug af realistisk evaluering? Udfordringer, barrierer og muligheder ved brug af realistisk evaluering til vurdering af komplekse behandlingsteknologier 55 Katrine Schepelern Johansen & Kathrine Louise Bro Ludvigsen Antropologiske evalueringer af misbrugsbehandling viden om kompleksitet, relationer og hverdagspraksis 77 Maria Laura Lippert Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 97 Morten Knudsen Om grænser for kvalitetsteknologier og om hvorfor det er vigtigt for kvalitetseksperter at reflektere over dem 121 Peter Dahler-Larsen Om evalueringsbølgens samfundsmæssige dynamik og begrænsninger i nogle af de aktuelle evalueringssystemer 149 Abstracts in English 165 Forfatterliste 171 Skrivevejledning 173 Beskrivelse af nr

4 Originalartikel Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker Maria Laura Lippert Forskningsenheden for Almen Praksis, Kbh. llippert@sund.ku.dk Lippert, M. L. (2011). Kvalitetsmålinger I almen praksis Ny teknologi og gamle logikker. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15, Ny elektronisk evaluerings- og kvalitetsudviklingsteknologi søges i disse år implementeret blandt alment praktiserende læger i Danmark. En nylig overenskomstbeslutning om at gøre det såkaldte datafangstinitiativ obligatorisk har affødt debat om konsekvenser for fagligheden i almen praksis. Mangfoldige formål og funktioner vanskeliggør en klar karakteristik af initiativet. Sigter det mod læring, eller er der tale om en kontrolforanstaltning? Det er svært at få hold på. Det bidrager ikke til en afklaring, at der har udviklet sig en diskurs, hvor modernisering, udvikling og fremskridt ved hjælp af ny teknologi på den ene side stilles overfor forstening og teknologiforskrækkelse på den anden. Det er en modstilling, som denne artikel sigter mod at nuancere ved at sætte datafangstinitiativet ind i en evalueringshistorisk sammenhæng. Et tilbageblik viser, at selvom det er udviklingen af helt ny it-teknologi, der nu ser ud til at muliggøre nationale kvalitetsmålinger i almen praksis, bygger datafangstinitiativet i udstrakt grad på den tankegang, som udgjorde grundlaget for evalueringer tilbage i 1960 erne, da evalueringsdisciplinen først opstod. Det gælder det overordnede sigte samt det grundlæggende videnssyn og dertil hørende definitioner af god kvalitet. Selvom datafangstinitiativet bygger på en klassisk naturvidenskabelig evalueringslogik, rummer redskabet også en række elementer, der er opstået i forbindelse med helt andre 97

5 evalueringslogikker. Det gælder blandt andet vægt på læring på praktikerniveau og en høj grad af deltagerinvolvering i evalueringsprocessen. Artiklen ser nærmere på, hvilken rolle disse elementer spiller, og på hvad kombinationen af logikker betyder for balancen mellem lærings- og kontrolformål. Mulige konsekvenser for anvendelse og effekter i praksis diskuteres, og der peges på en række udfordringer og opmærksomhedspunkter for en fremadrettet debat om det konkrete initiativ. Kvalitetsmålinger i almen praksis Almen praksis i Danmark har ikke tidligere været omfattet af systematiske evalueringsaktiviteter på nationalt niveau, men i disse år gøres forsøget. Myndigheder og faglige organisationer knytter store sundhedspolitiske forhåbninger til en ny elektronisk kvalitetsudviklings- og evalueringsteknologi, datafangst, som betyder, at der løbende kan indsamles oplysninger om behandling og resultater fra praktiserende læger i hele landet. Til forskel fra beslægtede initiativer i andre dele af sundhedssektoren har deling af disse oplysninger været en frivillig sag for lægerne, siden teknologien blev lanceret i Det ændres der på med den nyeste overenskomstaftale mellem Praktiserende Lægers Organisation, PLO, og Danske Regioner ved Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Aftalens 98 om datafangst betyder, at alle alment praktiserende læger, hurtigst muligt og inden overenskomstperiodens udløb 1. april 2013, skal kobles op på teknologien og begynde at sende oplysninger om patienter og egne arbejdsprocesser til en central kvalitetsudviklingsdatabase (Lægeforeningen, 2011). Den del af overenskomstaftalen, der omhandler udvikling af almen praksis på sigt den såkaldte udviklingskontrakt fastslår på ny planerne om, at almen praksis skal omfattes af den samlede akkrediteringsmodel for sundhedsvæsenet, Den Danske KvalitetsModel, DDKM. Det vil sige planer om, at oplysninger indhentet via datafangst på sigt skal danne baggrund for akkreditering 1 formel godkendelse af, at centralt fastsatte standarder for kvalitet på området overholdes (RLTN & PLO, 2010: 17). Mulighed for offentliggørelse af kvalitetsvurderinger på praksisniveau, herunder patienttilfredshed, nævnes, men aftalen indeholder ikke nærmere angivelser af, hvilke forhold i almen praksis, som akkrediteringen skal omfatte, eller af hvordan vurderingen skal foregå (RLTN & PLO, 2010: 17). Datafangstteknologien blev oprindeligt udviklet med tanke på indsamling af oplysninger, der skulle øge mulighederne for forskning baseret på oplysninger om patienter, der er i behandling hos deres alment praktiserende læge. Inspiratio- 98 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15,

6 nen var et forskningsprojekt, der anvendte elektronisk registrering af patientdata i almen praksis ved hjælp af disketter. Fra 2005 medfinansierede Sundhedsministeriet udviklingen af et softwareprogram, der kunne lette den type registreringsprocesser i almen praksis, og med de praktiserende lægers overenskomst fra 2006 fik datafangst status som kvalitetsudviklingsteknologi 2 (DAK-E, 2006: 4). I præsentationen af redskabet er der hidtil blevet lagt stor vægt på frivillighedsaspektet og lægernes mulighed for læring gennem løbende feedback og selvmonitorering (se f. eks. Friborg, Schroll & Eriksson, 2007: 51 ) 3. Med den nye overenskomst er lægernes pligt til at dokumentere egne processer og resultater udadtil kommet i fokus. Der er tale om en ændring af teknologiens status, som må forventes at have betydning for dens konkrete anvendelse og effekter. Løbende ændringer af teknologiens status og formål samt mangfoldige funktioner er med til at vanskeliggøre en klar karakteristik af datafangstinitiativet. Mange typer af hensyn og overvejelser har skullet indgå i udformningen og præsentationen af datafangst. Sundhedsområdet og ikke mindst almen praksis er præget af stærke professionelle og interessebaserede organisationer og en høj grad af decentral beslutningstagen. Det er en struktur, der kan styrke afbalancering mellem forskellige hensyn og interesser, men som også kan bevirke en tendens til tvetydige formuleringer og nedtoning af potentielt konfliktskabende forhold (Baier, March, & Sætren, 1986). Datafangst har status som kvalitetsudviklingsteknologi. Der har hidtil været fokus på såkaldte læringsformål i præsentationen af initiativet, men med de seneste overenskomstmæssige ændringer af initiativets status ser de formål, som handler om at kontrollere og dokumentere, ud til at have fået øget vægt. Målingerne skal bidrage til kvalitetsudvikling og regulering af almen praksis, men hvad er det for en kvalitet, der sigtes mod at opnå? Hvordan skal udviklings- og læringsformål spille sammen med de kontrolelementer, som initiativet også rummer? Hvilke effekter kan der forventes på praktikerniveau? Der er tale om et nyt redskab, som endnu ikke er fuldt implementeret, og hvis samlede udformning og anvendelse ikke er endeligt afgjort. Det er for tidligt at sige noget endeligt om effekter og konsekvenser af teknologien i den konkrete sammenhæng, men en overordnet karakteristisk af de aktuelle kvalitetsudviklingsbestræbelser i almen praksis kan foretages med udgangspunkt i den (evaluerings)historiske udvikling, som initiativet indgår i, og kan bidrage til en foreløbig belysning af de spørgsmål. Efter en beskrivelse af datafangstteknologiens udformning, formål og aktuelle status gennemgås i det følgende de evalueringslogikker og grundlæggende tankegange, som kan siges at karakterisere initiativet. Ved at sætte datafangst ind i en Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 99

7 evalueringshistorisk sammenhæng vises det, hvordan datafangst som eksempel på et typisk aktuelt kvalitetsudviklingsinitiativ griber tilbage til den tankegang, som var udgangspunktet for evalueringer tilbage i 1960 erne. Der argumenteres for, at den evidensbølge, som datafangst er en del af, kan ses som en styrket og udvidet version af den klassisk naturvidenskabelige evalueringslogik. Det historiske tilbageblik bruges til at indkredse to centrale elementer ved datafangstinitiativet, som ved første blik ser ud til at bryde med denne form for logik: Læring på praktikerniveau og høj grad af deltagerinvolvering i evalueringsprocesser er elementer, som har vundet indpas på evalueringsområdet i forbindelse med 1990 ernes kritik af det klassiske videnskabelighedsparadigme. Det diskuteres, hvordan disse elementer fungerer i samspil med den logik, der i øvrigt præger udformningen af datafangst og blandt andet påvirker forholdet mellem lærings- og kontrolformål. Afslutningsvis peges der på en række udfordringer og opmærksomhedspunkter af betydning for en fremadrettet debat om endelig udformning og anvendelse af det konkrete initiativ. Ny teknologi og nye evalueringsmuligheder Forsøg på at måle kvalitet på sundhedsområdet har hidtil i overvejende grad været koncentreret om sygehussektoren. Hospitalerne har gennem adskillige år har været genstand for centralt igangsatte kvalitetsvurderings- og udviklingstiltag, og der er gennemført systematiske målinger med henblik på formel akkreditering af kvaliteten i ydelserne siden Målene beskrevet i DDKM, er de samme for almen praksis som for sygehussektoren. De handler om at forbedre samarbejdet på tværs af sektorer, om at øge inddragelsen af forskningsbaseret viden i den sundhedsfaglige praksis og om at fremme gennemsigtighed og dokumentation 5. Det har hidtil været vanskeligt at tilvejebringe oplysninger om behandling og resultater fra almen praksis blandt andet på grund af organiseringen med mange små selvstændige enheder (DAK-E, 2007: 36). Med udviklingen af softwareproduktet, Datafangstmodulet, er det nu blevet muligt at indsamle oplysninger om udskrevet medicin, diagnoser, laboratorieresultater og ydelser hos alment praktiserende læger, i takt med at de registreres i den enkelte lægepraksis egne systemer. Datafangstmodulet fungerer sådan, at det efter installering i lægens eget it-system løbende og automatisk overfører oplysninger fra de elektroniske patientjournaler til den centrale kvalitetsudviklingsdatabase, Dansk Almen Medicinsk Database, DAMD. 100 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15,

8 Rent praktisk foregår indrapporteringen af data i forbindelse med datafangst sådan, at størstedelen af de oplysninger, der danner grundlag for vurderingerne, overføres automatisk, når de registreres i klinikkens eget elektroniske lægesystem. Det gælder oplysninger om udskrevet medicin, diagnoser og laboratorieresultater, samt stamoplysninger (alder, vægt, højde mv.) om alle patienter på de sygdomsområder, hvor der er udviklet indikatorer. Oplysninger om processer, der ikke angives i patientjournalen, registreres én gang årligt ved hjælp af en såkaldt pop-up, der kommer frem på lægens computerskærm. Her krydser lægen af, om der er gennemført en livsstilssamtale og andre processer, som anbefales i de kliniske vejledninger. Disse selvrapporterede oplysninger løbende overført eller sendt via pop-up en udgør grundlaget for såvel kvalitetsrapporter på klinikniveau, der løbende udarbejdes af DAMD til lægerne med henblik på interne evalueringsprocesser som for eksterne og overordnede vurderinger af kvaliteten i sektoren. Desuden for forskellige typer af forskningsprojekter. I den gennemgående argumentation for anvendelse af datafangst beskrives formålet i en meget overordnet vending som optimering af behandlingskvaliteten (se f. eks. DAK-E ). Med udgangspunkt i udformningen af redskabet kan formålene opdeles i to hovedkategorier, der begge vedrører øget dokumentation af indsats og resultater. Der er dokumentations- og kontrolformål: Fra DAMD videresendes oplysningerne fra almen praksis månedligt i anonymiseret form til det Nationale Indikatorprojekt, NIP, hvor de blandt andet anvendes til sammenligning (benchmarking) af behandlingsresultater mellem almen praksis og hospitalsambulatorier og mellem forskellige geografiske områder. Disse opgørelser og sammenligninger offentliggøres på regionsniveau på hjemmesiden sundhed.dk, og ifølge den nye overenskomstaftale med Danske Regioner vil også regionerne fremover modtage kvartalsvise rapporter om ydelser og resultater i almen praksis på aggregeret niveau (RLTN & PLO, 2010: 65). Det er desuden, som nævnt, meningen, at de indsamlede oplysninger på sigt skal danne baggrund for systematisk akkreditering. Et sæt standarder og indikatorer en såkaldt kvalitetsmodel for almen praksis er for øjeblikket under udvikling i IKAS-regi, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Det forventes at en samlet kvalitetsmodel for almen praksis ligger klar, så den kan pilotafprøves indenfor overenskomstperioden og endeligt forhandles ved fornyelse af overenskomsten i 2013 (RLTN & PLO, 2010: 64). Når modellen ligger klar, er det Danske Regioners ønske, at offentliggørelsen af resultater skal ophøre med at være anonym og foregå, så den enkelte praksis kan identificeres af alle (Danske Regioner, 2007: 13). Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 101

9 Der er lærings- og handlingsanvisende formål: DAMD udarbejder løbende rapporter til de alment praktiserende læger, som sender oplysninger til databasen. Lægerne får egne journaldata retur i en form, der er beregnet på at rette deres opmærksomhed mod patientgrupper ved at gøre det lettere for lægen at sammenligne individuelle patientforløb inden for sygdomsgruppen. For diabetes-patienter indeholder returoplysningerne for eksempel oversigter over de seneste målinger af blandt andet langtidsblodsukker (HbA1c), blodtryk og kolesterol. Oversigterne indeholder angivelser af, hvilke tal der er faldet eller steget siden sidste måling, og af om værdierne ligger inden for det, der anbefales i gældende kliniske retningslinjer. Tilbagemeldingerne indeholder også en automatisk risikostratificering af patienterne. Det vil sige, at patienterne bliver placeret på ét af i alt tre behandlingsniveauer: hovedvægt på egenkontrol, behandling hos egen læge eller for dem med de dårligste værdier kontrolforløb i sygehusregi 6 (DAK-E, 2006: 5 ff.). Lægerne har desuden adgang til at sammenligne sig med regionale og nationale gennemsnit for regulering og opsporing af grupper af patienter med kroniske sygdomme. Den seneste udvikling af redskabet omfatter patienters mulighed for elektronisk adgang til egne sundhedsoplysninger. Sidst men ikke mindst kan enkeltpersoner og institutioner ansøge DAMD om dataudtræk beregnet til forskningsbrug. Status og aktuelle diskussioner Status for implementering af datafangstinitiativet er i skrivende stund, at et sæt kvalitetsindikatorer kvantitative evalueringskriterier for diabetes er taget i anvendelse, mens indikatorer for en række andre sygdomsområder er udviklet eller undervejs 7. Behandlingsresultater på diabetes-området i almen praksis er indtil videre blevet offentliggjort på sundhed.dk tre gange på regionsniveau. Tallene her har dog kun dækket en meget begrænset andel af de patienter, der er i behandling i sektoren. I forrige opgørelsesperiode var det nemlig kun 175 praktiserende læger (8,2 %), der havde koblet sig op på teknologien og videresendte patientdata, der var tilstrækkeligt komplette, til at de kunne indgå i opgørelserne 8 (NIP, 2010: 3). Aktuelt er cirka 330 praktiserende læger (cirka 15 %) koblet op på teknologien (personlig meddelelse fra leder af DAMD, Henrik Schroll, på møde i Baggrundsgruppen for Patientforløb og Indikatorer, ). I forbindelse med en evaluering af initiativet fra 2009 er den hidtil relativt lave tilslutning blevet undersøgt med vægt på en række praktiske, pekuniære 9 og tek- 102 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15,

10 niske forhold (Thorsen, 2009). Disse forhold har været under løbende tilpasning, siden evalueringen blev gennemført, men debatten i fagblade og dagsblade vidner også om andre former for barrierer. Jævnlige indlæg fra brugere af teknologien, kvalitetsudviklere og fagpolitisk aktive læger udtrykker optimisme, hvad angår de muligheder for styrkelse af faget, som datafangst forventes at føre med sig se f.eks. Wendt Jensen (2010), Larsen (2011) og Dupont (2010). Op til beslutningen om at gøre datafangst obligatorisk har flere menige alment praktiserende læger imidlertid udtrykt forskellige former for skepsis over udviklingen. Flere har således erklæret sig uenige i den definition af faglig kvalitet, som de rent talbaserede vurderinger udtrykker. Indlæg i Ugeskrift for Læger og Dagens Medicin har meldt om bekymring for utilsigtede konsekvenser i form af ensidigt fokus på numeriske værdier og biomedicinske aspekter af lægegerningen i en faglig sammenhæng, som traditionelt har defineret faglig kvalitet ved helhedstænkning og udgangspunkt i den enkelte patient se f.eks. Arnhild (2010), Søgaard-Jensen (2010) og også Gannik (2004). Enkelte af disse går så vidt som til at tale om risiko for en decideret undergravning af det almenmedicinske speciale, hvis denne type målinger indføres (eks. Søgaard-Jensen, 2010). Spørgsmålet om kontrolformål overfor læring, går igen som et springende punkt for både tilhængere og modstandere af teknologien. Det er karakteristisk for diskussionen, at ingen uanset øvrig holdning til datafangst erklærer sig som tilhængere af en kontrolfunktion. I en kronik i Ugeskrift for Læger skriver alment praktiserende læge Peter Arnhild: Kvalitetssikring ved datafangst handler mere om kontrol af lægens adfærd end om borgerens helbred og livskvalitet [ ]Risikoen er, at lægen fratages sin empati og dynamik i mødet mellem læge og patient, som kendes i dag. (Arnhild, 2010) Formand for PLO, Henrik Dibbern, har kommenteret den kritiske kronik: Jeg er helt enig [ ] i at datafangst aldrig må blive et redskab til at kontrollere og overvåge de praktiserende læger med. Men sådan opfatter jeg det heller ikke. Jeg ser det derimod som et redskab, der med stor fordel kan bruges i hver enkel praksis til at arbejde med kvalitetsudvikling. (Dibbern, 2010) Fælles for indlæggene i debatten er også en tiltro til, at datafangst vil have effekt. Der er imidlertid ikke foretaget undersøgelser, som dokumenterer hverken positive eller negative effekter af det konkrete redskab, og skeles der til andre sammenhænge, er det er kun i meget begrænset omfang blevet systematisk udforsket, hvordan denne type målinger påvirker forskellige former for praksis 10. De få Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 103

11 eksisterende studier af lignende initiativer i sundhedssammenhæng tyder på, at målbare resultater kan glimre ved deres fravær (Kjellberg & Sørensen, 2003: 21), og på at effekter på længere sigt i mange tilfælde ligger langt fra det forventede og intenderede 11 (Bhatti, Hansen & Rieper, 2006, pp. 52, 116). Der er gennemført undersøgelser af konsekvenser af præstations-målingssystemer i sundhedssektorerne i USA og Storbritannien, som tyder på, at det har væsentlig betydning for opnåelsen af de tilsigtede resultater, om kontrollen kobles med for eksempel økonomiske incitamenter og offentliggørelse af vurderinger (Kjellberg & Sørensen, 2003: 4). De internationale erfaringer peger imidlertid også på, at jo flere og stærkere incitamenter henholdsvis sanktioner der er knyttet til anvendelsen af præstationsmålinger, jo større vil risikoen ligeledes være for, at der opstår utilsigtede negative konsekvenser (Kjellberg & Sørensen, 2003: 5). Datafangst er aktuelt hverken koblet med incitamenter eller sanktioner, og det vides ikke, om redskabet leder til den ønskede optimering af behandlingen eller medfører generelt ændret adfærd i ønsket eller uønsket retning. Debatten om teknologien har det ikke desto mindre med at spidse til og opdele debattørerne i absolutte tilhængere på den ene side og absolutte modstandere på den anden. Tilhængere af redskabet beskylder modstanderne for faglig dovenskab og bagstræberi. Tilhængere beskyldes til gengæld for naivitet og halvreligiøs tro på standardisering som løsning på hvad som helst. I Dagens Medicin i netudgave blev en længere debatstreng, der opstod som reaktion på indlægget PLO: Tvungen datafangst er tegn på overskud i en krisetid. ( ), således lukket af redaktionen i februar ( ) med den begrundelse, at debatten havde udviklet sig i primitiv og ulidelig retning 12. Også når tonen er sober har der imidlertid blandt andet i kvalitets-udviklings- og forskningsfora udviklet sig en polariseret diskurs, hvor menneskelighed på den ene side stilles over for gold automatisering på den anden. Eller omvendt: hvor modernisering, udvikling og fremskridt ved hjælp af ny teknologi stilles over for forstening og teknologiforskrækkelse. Ny teknologi og gamle logikker Fremstillingen af aktuelle kvalitetsmålingsinitiativer som indbegrebet af nytænkning og modernitet kan godt nuanceres. Selvom det er udviklingen af helt ny IT-teknologi, som for øjeblikket baner vej for implementering af initiativer som datafangst, bygger den form for kvalitetsudvikling på en tankegang, som har markante fællestræk med den logik, der var udgangspunktet, da evaluerings-disciplinen først opstod for mere end 50 år siden. Det 104 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15,

12 gælder det overordnede sigte, grundlæggende videnssyn herunder definitionen af kvalitet og til dels også de foretrukne metoder. Evert Vedung, Uppsala Universitet, har specialiseret sig i analyser af evaluering ud fra et statsvidenskabeligt perspektiv. Han har beskrevet den internationale udvikling på evaluerings-området fra 1960 erne og frem til i dag som fire store bølger, der hver især har afsat lag på lag af sedimenter, som tilsammen udgør evalueringstrenden i sin aktuelle form med fokus på evidens. Det er en trend, der markerer en høj grad af tilbagevenden til en klassisk positivistisk evalueringslogik, som også bar den første evalueringsbølge (Vedung, 2006: 45; Vedung, 2010: 272). Det kan diskuteres, i hvor høj grad denne logik for alvor har været forladt i evalueringssammenhæng, men i 1990 erne 13, som var præget af fremvoksende idealer om partnerskabs- og netværksstyring af sociale indsatser, vandt nye tilgange til evaluering frem. Kritikere gjorde gældende, at hidtil gennemførte evalueringer var præget af tydelige vurderingselementer og fravær af objektivitet i naturvidenskabelig forstand. De gjorde gældende at objektivitetsidealet var illusorisk og introducerede tilgange, som erstattede objektivitetsidealet med eksplicit værdiorientering og et fokus på inddragelse af målgrupper og interessenter (Guba & Lincoln, 1989: 31). Dialog, deltagelse og læring blev nøgleord. Vedung har døbt denne bølge den nærdemokratiske (Vedung, 2006: 139.) Sideløbende betød blandt andet et overordnet politisk magt- og stemningsskifte i store dele af den vestlige verden, at den såkaldt neoliberale evalueringsbølge, der også er kendt under navnet New Public Management, NPM, vandt betydeligt terræn 14. Det var i forbindelse med NPM-bølgen, at begreber som kvalitetssikring, resultatbaseret ledelse, præstationsmålinger og benchmarking (sammenlignende analyser) blev introduceret i forvaltningen af blandt andet sundhedsområdet (Vedung, 2010). Evidensbølgen den fjerde i rækken skal ikke nødvendigvis tolkes som et brud med den tankegang, der lå til grund for de NPM-inspirerede evalueringstiltag. Det aktuelle fokus på påvisning af effekter på at finde det, der virker kan ses som et supplement til NPM-tilgangenes udprægede fokus på dokumentation af resultater (Schwandt, 2005: 96). Styrkelse af klassisk naturvidenskabelig tankegang Overførelse af medicinsk evidens til den kliniske hverdag er den helt gennemgående og centrale målsætning i forbindelse med aktuelle kvalitetsudviklings- Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 105

13 bestræbelser på sundhedsområdet. Det overordnede sigte handler om at gøre op med intuitioner og usystematiske erfaringer og om at sikre, at såvel konkret adfærd som overordnede prioriteringer på forskellige praksisområder tager udgangspunkt i den senest frembragte videnskabelige viden (Woolf et al., 1999: 527). I den seneste rapport om indholdet af en indikatorbaseret model til vurdering af kvalitetsniveauet i almen praksis beskrives et patientcentreret perspektiv med etiske og relationelle værdier i centrum som det dominerende perspektiv i almen praksis (Eriksson, Friborg & Grosen, 2008). Det er imidlertid samtidig det sværeste perspektiv at opstille målbare parametre for, hvilket også anerkendes, og det er graden af overensstemmelse med evidensbaserede kliniske standarder, der faktisk måles på, når kvaliteten bliver vurderet ved hjælp af indikatormålinger. Datafangst muliggør løbende vurderinger af, hvorvidt de anbefalede standarder overholdes, men der sigtes ikke alene mod at måle og lade genstanden være uberørt. Implementering af evidensbaserede anbefalinger (kliniske vejledninger) er også et vigtigt element. Centrale dele af den tankegang, der udgør rationalet bag den type bestræbelser, blev introduceret internationalt i form af evalueringsinitiativer tilbage i 1960 erne. Målet var, dengang som nu, at skabe øget mulighed for at basere offentlige styringsog beslutningsprocesser på videnskabelighed og rationalitet. Det opfattedes som det eneste alternativ til kortsigtede hensyn til magt- og private interesser, tommelfingerregler og anekdoter (Vedung, 2006; Vedung, 2010). Tankegangen var kendetegnet ved et syn på videnskab som værdineutral leverandør af objektiv og faktuel viden, der både kan og bør fungere som grundlag for rationalisering af politiske og administrative beslutningsprocesser. Troen på den mulighed betød omvendt en forpligtelse for offentlige institutioner til i videst muligt omfang at basere deres beslutninger på videnskabelige undersøgelser (Premfors, 1989). Denne tilgang til undersøgelse af samfundsmæssige forhold er blandt andet blevet benævnt radikal rationalisme eller social engineering (Albæk, 1988, pp. 23ff). Evaluering efter den såkaldte social engineerings-model beror på en tro på, at en fuldstændig adskillelse af målopstillende politiske aktiviteter og middelafprøvende videnskabelige aktiviteter er både mulig og ønskværdig (Albæk, 1988: 13). Den markante opsplitning af mål og midler betød en udpræget teknokratisk brug af evalueringsundersøgelser. Evalueringer indeholdt sjældent anbefalinger eller overordnede overvejelser, men blev alene anvendt til testning af effektiviteten af midler til opnåelse af politisk fastsatte mål. Metoderne var kvantitative. Evalueringsundersøgelser blev i overvejende grad gennemført som randomiserede eller matchede eksperimenter, regressionsanalyser og kvantitative metaanalyser (Vedung, 2010: 266). 106 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15,

14 I sin nutidige version er denne form for tænkning bedst kendt som evidensbølgen eller evidens-bevægelsen 15. Med evidensbølgen har målsætningen om overførsel af videnskabelige resultater til praksis fået en renæssance, men målsætningen har ikke samme uændrede form. Sigtet er overordnet set det samme, men i forhold til evalueringer har opgavedefinition, opmærksomhedspunkter, målgrupper og til dels også metoder udviklet sig siden 1960 erne. Der er på mange måder tale om en styrket og udvidet version af den oprindelige tankegang. Tankerne om at basere regeringsførelse og offentlig politik på videnskabelige undersøgelser blev i 1960 erne blandt andet promoveret af institutioner inden for det amerikanske forsvar 16 (Vedung, 2006: 49). De impulser, der har fungeret som inspiration for den aktuelle evidensorientering på forvaltnings- og evalueringsområdet, kommer i høj grad fra det medicinske felt og er blandt andet blevet båret frem af institutioner i Storbritannien og i de nordiske lande 17 (Bhatti, Hansen & Rieper, 2006: 21; Vedung, 2010: 273). På det medicinske felt har man en lang tradition for videnskabelig evaluering af interventioner, men med de seneste års udvikling er tankegangen blevet udvidet fra at omhandle de bedste medicinske behandlinger til også at omfatte sundheds-policies: den samlede organisering af sundhedsvæsenet (Bhatti, Hansen & Rieper, 2006: 14; Mullen, 2004; Sackett, 1997: 17). Diskussionen om evidensbaseret medicin er i løbet af forholdsvis kort tid også blevet til en diskussion om evidensbaseret politik, kvalitetsudvikling og evaluering i form af resultat- og effektmålinger. Fra det medicinske område er evidenstankegangen blandt andet blevet spredt til det sociale område, det kriminologiske område og uddannelsesområdet (Hansen, 2006: 13). I dag er det svært at forestille sig en evaluering, som ikke munder ud i en række anbefalinger, som skal forbedre praksis på det område, der ses efter i sømmene. Tendensen går ikke bare i retning af, at evaluatorer supplerer deres konklusioner med anbefalinger. Evaluerings- og kvalitetsudviklings-initiativer flyder i tiltagende grad sammen i overordnede og bredspektrede initiativer med flere tilsyneladende sideordnede formål. Kvalitetsudviklingsinitiativer omfatter forsøg på måling, og kvalitetsmålingsinitiativer omfatter målsætninger om overførelse af evidensbaseret viden til praksis. Der er typisk mange involverede fag- og interessegrupper i hvert enkelt initiativ. Det er ikke længere alene overordnede politiske og administrative beslutninger, der sigtes mod at rationalisere. Fokus retter sig i lige så høj grad mod daglige prioriteringer og konkret handling på forskellige praksisområder. Der sigtes ikke længere alene mod neutral registrering målingsinitiativer har typisk også handlingsanvisende og adfærdsregulerende sigte. Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 107

15 Evert Vedungs overordnede beskrivelse af den aktuelle udvikling på evalueringsområdet som en bølge af evidenstankegang, der indeholder sedimenter fra tidligere bølger, giver også en ramme for beskrivelse af konkrete initiativer som datafangst. Initiativet kan ses som en del af en aktuel evidensbølge, men det rummer en række elementer sedimenter om man vil der er blevet introduceret i forbindelse med andre former for tænkning end den aktuelt dominerende. Princippet om offentliggørelse af resultater stammer fra NPM-bølgen, der markerede en begyndende tilbagevenden til troen på mulighed for objektive vurderinger. Læring og deltagerinvolvering i vurderingsprocessen er derimod eksempler på elementer, der stammer fra den evalueringsbølge, der opstod i diskussion med og som kritik af videnskabelighedsparadigmet. Det er elementer, der ser ud til at have overlevet, selv om pendulet er svinget tilbage og rammelogikken skiftet ud. Hvordan er disse elementer gået i forbindelse med den nye ramme? Nuancerer og kvalificerer de den, eller har de skiftet betydning, så de først og fremmest har overlevet som signalværdi? Det er åbne og aktuelle spørgsmål, som kalder på nærmere analyse. Læring og kontrol Datafangst er kvalitetsudvikling rettet direkte mod praksisniveauet og med et fremtrædende evalueringselement. Hvis man går tættere på evalueringsdelen, er der som nævnt også her tale om flere formål og funktioner. Datafangst rummer således både formative og summative elementer, altså formål der knytter sig til henholdsvis læring og kontrol. Teknologien kan hverken afgrænses som et redskab, der sigter mod at understøtte intern kvalitetsudvikling altså læring eller som et præstationsmålingssystem altså ekstern kontrol af performance i sektoren. Der er ikke tale om et enten-eller, men om et både-og. Betragtet som et skridt i retning af at lade almen praksis omfatte af akkreditering kan beslutningen om at gøre datafangst obligatorisk for alment praktiserende læger forrykke balancen mellem de to elementer, men de har hele tiden begge været til stede i udformningen af redskabet. I de præsentationer af datafangst, der retter sig mod praktiserende læger, lægges der vægt på det potentielle læringsudbytte for den enkelte praksis. Det er beskrevet, hvordan de returoplysninger, som tilmeldte klinikker løbende modtager, kan give en anledning til at skabe ramme for selvmonitorering af behandlingsforløb og for intern evaluering af resultater og processer i klinikken Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15,

16 Det summative eller eksternt vurderende element er ikke nær så velbeskrevet i de præsentationer, der retter sig direkte mod aktører i almen praksis, men er oplagt til stede, fordi oplysningerne om behandlingsresultater og -processer videresendes til det Nationale Indikator-projekt, NIP, hvor de bliver offentliggjort. Selv om den enkelte læge eller lægepraksis ikke kan identificeres på nuværende tidspunkt, kan princippet om offentliggørelse forbindes med NPM-begreberne accountability og transparency, der handler om, at borgere, embedsmænd og politikere skal kunne holde øje med (kontrollere) de fagfolk, som de modtager ydelser fra. Det er et element, der må forventes at blive styrket betydeligt, når almen praksis bliver omfattet af den danske kvalitetsmodel, hvor åbenhed om vurderinger også er et centralt princip 19. På andre felter, såsom uddannelsesområdet, er indsamling af oplysninger og akkreditering blevet fulgt op med krav, blandt andet fra potentielle brugere, om offentliggørelse på f.eks. skoleniveau. Kombinationen af lærings- og kontrolformål i datafangst, er i tråd med en generel tendens på evalueringsområdet til nedtoning af en tidligere analytisk skelnen mellem to typer af evaluering, der i hvert fald i nogle evalueringskredse er blevet anset for modsatrettede. I virkelighedens verden har der sandsynligvis ofte været tendens til overlap (Dahler-Larsen, 2008a: 8). Når et modsætningsforhold tidligere principielt har været set som en oplagt sag, men nu ser ud til mere eller mindre at være aflyst i forbindelse med udformningen af evaluerings-/kvalitetsudviklings-initiativer, handler det blandt andet om et skift i tænkningen: Den læringsidé, der refereres til, synes at have skiftet indhold siden termen blev introduceret til beskrivelse af formål med evalueringer. Da læring blev introduceret som centralt formål i evalueringssammenhæng i løbet af 1990 erne, var det i forbindelse med den nærdemokratiske evalueringsbølge, som medførte, at der i tiltagende grad blev rejst kritik af social engineering - tilgangen. Dels kom kritikken fra teoretisk hold og dels fra nogle af de praksisområder, der gennem længere tid havde været gjort til genstand for evaluering efter denne model. Tankegangen blev kritiseret for at være rigid, mekanistisk og årsag til en urimelig grad af reduktion af kompleksitet i analyserne se f.eks. Danida (2000: 12). I samme periode vandt, som nævnt, nye evalueringstilgange frem, som afløste idealet om videnskabelighed og objektivitet med en eksplicit værdiorientering. De havde læring som hovedformål og blev gennemført for at gøre deltagerne mere bevidste om egne og andres erfaringer og fortolkninger snarere end at rette opmærksomhed mod tilegnelse af objektive fakta (Brandi & Hildebrandt, 1997; Qvortrup, 1998: 205). Sådanne evalueringer blev ofte benævnt indikatorfri se f.eks. Davies (1998) og de blev udviklet i diskussion med og som alternativer til Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 109

17 de indikatorbaserede evalueringssystemer. Der blev lagt vægt på, at evaluering skulle kunne munde ud i revurdering af hypoteser, og forhåndsdefinerede evalueringskriterier blev betragtet som barrierer for den proces. Datafangstinitiativet er et eksempel på, at læring har overlevet som centralt formål i evaluerings-sammenhæng, selv om rammen for tænkning om evaluering igen ligner det udgangspunktet, der blev søgt et opgør med, da formålet om læring blev introduceret. Når læring i dag i modsætning til tidligere bliver anset for foreneligt med kontrolformål og indikatorbaserede målinger, handler det blandt andet om, at ideen om læring har skiftet indhold. Læring forbindes aktuelt i høj grad med den effektivitetstænkning, som de humanistisk inspirerede læringsidealer i første omgang var et forsøg på at tage et opgør med. Den NPM-inspirerede udbredelse af mål- og resultatstyring i offentlige institutioner sigtede mod at forøge (omkostnings)effektiviteten ikke mængden af tolkninger og perspektiver. Det samme gælder i vid udstrækning for det aktuelle fokus på evidensbasering, der har udvidet definitionen af effektivitet med det påvist virkningsfulde. Diskussion er i vid udstrækning blevet afløst af dokumentation, men beskrivelsen af evalueringer som redskaber, der skal tjene til at generere læring, er blevet videreført (Hansen, 2006: 94). I en gængs evidensoptik kan læring og implementering af evidensbaserede anbefalinger langt hen ad vejen anskues som to sider af samme sag. Bestræbelsen på at implementere den videnskabeligt frembragte viden i praksissammenhænge hænger desuden fint sammen med bestræbelser på at kontrollere, at overførelsen rent faktisk sker som intenderet. Når der tales om læring i forbindelse med aktuelle kvalitetsudviklingsinitiativer, opereres der ikke med nogen logisk modsætning mellem læring og kontrol. Det er typisk ikke personlige erfaringer og fortolkninger mangfoldighed af perspektiver der efterlyses, men derimod en øget systematisk brug af det én gang bevist effektive. Det fremgår blandt andet af den udbredte brug af evidensbaserede standarder og indikatorer og hyppigt fremsatte ønsker om ikke at skulle opfinde den dybe tallerken flere gange 20. I den foreløbige beskrivelse af den samlede kvalitetsmodel for almen praksis hedder det sig, at modellen skal sikre at kvaliteten af almen praksis ydelser er ensartet, høj og veldokumenteret (Eriksson, Friborg & Grosen, 2008: 42). Ikke mangfoldighed men ensartethed er det erklærede sigte. Uanset tolkning af læringsbegrebet findes der stadig en række hurdler af praktisk og politisk karakter i forbindelse med forsøg på kombination af formativ og summativ evaluering. Kontrolevalueringer har traditionelt set haft et ret dårligt image blandt de kontrollerede. Det er ikke rart at få en kompleks indsats vurderet ved hjælp af simple kriterier især ikke hvis vurderingen forbindes med sanktio- 110 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15,

18 ner. Der er desuden ofte frygt for samt en lang række eksempler på, at forsimplede kontrolkriterier kan skævvride den praksis, der kontrolleres (Dahler-Larsen, 2008a: 9). Læringsevalueringer kan være sværere at erklære sig som modstander af. Læring forbindes gerne med udvikling og forbedring, og modstand mod initiativer, der skal fremme læring, bliver af samme grund over en bred kam oplevet som bagstræberisk (Dahler-Larsen, 2008a: 9). Et helt konkret problem i forhold til at kombinere de to formål er, at holdningerne og dermed også med en vis sandsynlighed den konkrete registreringspraksis typisk vil være forskellig hos de involverede. Hvor læringsevalueringer uanset læringsidé forudsætter, at man fremlægger egne svage sider, leder kontrolformål gerne til, at man viser sine bedste sider og søger at skjule de dårlige. Et velkendt greb til at mindske effekterne af den mekanisme er at søge at skabe ejerskab. Det kan blandt andet ske gennem en høj grad af deltagerinvolvering i evalueringsprocessen (Dahler-Larsen, 2008a: 9). Deltagerinvolvering og uafhængighedsprincip Datafangst baserer sig på en høj grad af aktiv deltagelse fra de tilmeldte alment praktiserende læger. Initiativet sigter mod at involvere lægerne i løbende evalueringer af sig selv, og de oplysninger, som de eksterne kvalitetsvurderinger baserer sig på, er som tidligere beskrevet selvrapporterede. For lægen betyder det en række dobbeltroller i vurderingsprocessen. I forhold til den interne evaluering er den alment praktiserende læge nogle gange som den eneste direkte involveret i alle dele af evalueringshandlingen. Hun indgår i en tredobbelt rolle som evaluand, informant og (med)evaluator. I forhold til den eksterne del af evalueringen fungerer hun i en dobbeltrolle som informant og evaluand. Hun leverer selv uden nogen form for mellemkomst de oplysninger om sin professionelle praksis og sine resultater, der udgør grundlaget for de diverse eksterne vurderinger af samme. Der er tale om en fordeling af roller i evalueringsprocessen, som betyder en høj grad af deltagerinvolvering. Processen kan samtidig ses som udtryk for en lav vægtning af et tidligere centralt princip om uafhængighed i forbindelse med eksterne evalueringsprocesser. Formen med selvrapportering er langt fra unik for datafangstinitiativet. Den går igen i forbindelse med performancemålinger i resten af sundhedsvæsenet og i andre sektorer. Selvrapporteringen har en oplagt praktisk begrundelse. Den gør det muligt at indsamle store mængder af oplysninger og dermed gennemføre Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 111

19 omfattende evalueringer med anvendelse af forholdsvis få ressourcer. Ønsket om aktiv involvering af lægerne i løbende evalueringer af sig selv kan ligeledes tolkes som praktisk begrundet. I evalueringskredse er der internationalt i dag bred anerkendelse af, at deltager-involvering i evalueringsprocesser øger sandsynligheden for implementering af anbefalinger altså styrker opnåelsen af handlingsanvisende og adfærdsregulerende formål (Kjellberg & Sørensen, 2003: 29). Der er således solide implementeringsmæssige begrundelser for forskellige former for deltagerinvolvering i evalueringsprocesser, og arbejdet med udvikling og implementering af datafangstteknologien har været karakteriseret ved stor opmærksomhed omkring de forhold (se f. eks. Friborg, Schroll & Eriksson, 2007: 51). Deltagerinvolvering er ligesom læring et eksempel på et element, der oprindeligt blev introduceret i evalueringssammenhæng i forbindelse med 1990 ernes forsøg på at gøre op med det klassiske videnskabelighedsparadigmes dominans. Ligesom læring, ser deltagelse ud til at have overlevet de efterfølgende paradigmeskift på området, men begrundelserne for at basere evalueringsprocesser på forskellige former for aktiv medvirken har skiftet karakter i en glidende proces, hvor et oprindeligt ideal om evaluators uafhængighed samtidig ser ud til at være gledet i baggrunden. Tilbage i 1960 erne blev evalueringer typisk udført af eksterne evaluatorer med tilknytning til et universitet eller en anden af undersøgelsesfeltet uafhængig forskningsinstitution (Ryan & Schwandt, 2002; Vedung, 2006). Den offentlige sektor skulle effektiviseres på et objektivt og videnskabeligt grundlag, og evalueringer blev betragtet som et anliggende for forskere forstået som formelt uafhængige akademikere. Evaluator skulle udfylde rollen som værdi- og målneutral, videnskabelig observatør. Det var anvendelse af videnskabelige metoder, der gav undersøgelserne deres primære legitimitet, men evaluator var i kraft af sin institutionelle tilknytning også uafhængig som person. I takt med at først eksternt udførte dialog- og deltagelsesorienterede evalueringsundersøgelser og siden interne evalueringer med lærings- og såkaldte empowerment-formål vandt indpas, ændrede også tolkningen af evaluators rolle sig (Krogstrup, 2001: 15). Rollen indebar ikke længere at være objektivt observerende og registrerende, men blev tolket i retning af en funktion som mediator og medforhandler af mening (Guba & Lincoln, 1989). Evaluator skulle være aktivt medvirkende, og havde ansvar for at involvere evaluander og interessenter i evaluerings-processen (Guba & Lincoln, 1989: 12). Senere som NPM-tankegang vandt indpas indtog evaluatorer i stigende grad rollen som proceskonsulenter eller managere i forbindelse med organisatoriske forandringsprocesser (Skolits, Morrow & Burr, 2009: 284). 112 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 15,

20 De ændrede formål og den stærkt øgede udbredelse af evalueringsaktiviteter betød, at evalueringsfunktionen rykkede ud af forskningsinstitutionerne og gennem en årrække udviklede sig til en aktivitet på linje med andre ekspertydelser (Albæk & Rieper, 2001; Hansson, 2005). Med evidensbølgen og det aktuelle fokus på at kunne påvise generelle mekanismer at finde det der virker er forskere ansat på universiteter eller andre forskningsinstitutioner igen blevet centrale aktører i mange evalueringer, dog med den forskel i forhold til tidligere, at de i dag sjældent fungerer som den udførende part. Forskningsinstitutioner beskæftiger sig i dag fortrinsvis med metaanalyse og syntese af allerede indsamlede oplysninger om resultater og processer på forskellige praksisområder (Vedung, 2010). Data leveres ofte ved hjælp af selvrapportering, for eksempel af læger, der arbejder som klinikere parallelt med, at de løbende evaluerer deres egen praksis samt leverer data til kvalitetssikringsundersøgelser og forskning og måske endda bedriver egen forskning med udgangspunkt i deres patienter. Praktikeren, der løbende evaluerer sig selv og samtidig leverer oplysninger om egne arbejdsprocesser og resultater til eksternt drevet kvalitetssikring, er en tiltagende central figur i evalueringslandskabet (Vedung, 2006: 39). Princippet om en uafhængig evaluator synes således at være ændret, fra at evaluator som person skulle være uafhængig til, at anvendelse af kvantitative data og statistisk metode i sig selv ser ud til at blive anset for tilstrækkelig garanti for vurderingernes legitimitet. Oprindeligt blev evaluanders deltagelse i evalueringer introduceret som følge af, at der blev sået tvivl om muligheden for objektivitet i forbindelse med den slags undersøgelser. I dag er princippet om aktiv medvirken for såvel evaluator som evaluerede videreført, men i sin aktuelle version er det primært bundet op på en række implementerings- og effektivitetsmæssige argumenter og tilsyneladende kombineret med en forventning om objektivitet og neutralitet. I forbindelse med datafangstinitiativet er det ikke undersøgt, hvad lægens dobbelt-roller betyder for den konkrete registreringspraksis og dermed de oplysninger, der skal danne baggrund for forskning og ekstern evaluering. I international sammenhæng har undersøgelser af præstationsmålinger i flere tilfælde peget på omgåelse og ændringer af registreringspraksis, hvilket har sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af denne form for vurderinger (Kjellberg & Sørensen, 2003: 5). Det er under alle omstændigheder nærliggende, at hæfte sig ved en principiel konflikt hos de læger, der rapporterer om egne processer, og som jvf. diskussionen i forrige afsnit har en interesse i, at disse fremstår så effektive som muligt. Uanset implementeringsfordele, og hvad enten man anser risiko for snyd på Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker 113

Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet

Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15, 2011 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15: Kvalitative perspektiver på evalueringer

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet

Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15, 2011 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15: Kvalitative perspektiver på evalueringer

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det

Læs mere

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland Innovation er en af drivkræfterne i det moderne samfund. Innovation

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse 1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år

Læs mere

Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008

Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008 12. september 2008 Til stede: Afbud: Henrik Dibbern (HD), Jens Elkjær (JE), Søren Friborg (SF), Anders Green (AG), Lisbeth Rasmussen (LR), Henrik Schroll (HS), Bjarne Jørgensen (BJ) fra kl. 16.15, og Bo

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Etablering af national database om børns sundhed.

Etablering af national database om børns sundhed. Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Foreningen af Offentlige HR Chefer og Joint Action Analytics Strategisk HR og organisatorisk kvalitet på

Forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Foreningen af Offentlige HR Chefer og Joint Action Analytics Strategisk HR og organisatorisk kvalitet på Forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Foreningen af Offentlige HR Chefer og Joint Action Analytics Strategisk HR og organisatorisk kvalitet på bundlinjen PROJEKTET Projektet skal dokumentere og udvikle

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere