Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus."

Transkript

1 svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder man typisk ved foden af skrænter langs ådale og kyster, hvor grundvandsspejlet kommer tæt på overfladen, men kan også forekomme i små lavninger nede i selve ådalen eller på marint forland. Ofte er der tale om meget lokale forekomster på steder, hvor jordbunden er permeabel, og grundvandet derfor presses op i overfladen. forekommer især i det østlige og nordlige Danmark, hvor kalkforekomster i undergrunden præger det fremvældende grundvand. er karakteriseret ved stor artsrigdom, og mange sjældne arter af planter og mosser har deres hovedforekomst i rigkær. De mest konstante arter i rigkær er kær-tidsel, alm. star, rød svingel, fløjlsgræs og kær-snerre. Mere karakteristiske for rigkærene er trævlekrone, kær-trehage og sumpsnerre samt de mindre hyppige skede-star, leverurt, eng-troldurt, fåblomstret kogleaks, tvebo baldrian, loppe-star, krognæb-star, tvebo star, hjertegræs og sump-hullæbe. I rigkær som ikke græsses vil der kunne udvikles et højstaudesamfund af eksempelvis alm. star, glanskapslet siv, sump-snerre, grå-pil, kattehale, kær-svovlrod, kær-tidsel, alm. fredløs, tagrør, muse-vikke, gul fladbælg og hjortetrøst. (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. er blevet meget sjældne som følge af dræning, vandstandssænkning, nitratforurening af grundvandet, forurening med næringsrigt overfladevand, ophørt græsning samt omlægning. Næringsfattige rigkær er blevet meget sjældne og dækker kun ganske små arealer, hvorfra de mange sjældne arter kan have svært ved at overleve på lang sigt. Typen gives høj prioritet i forvaltningen.

2 Beskyttelse ene er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede naturtyper overstiger 2500 m 2 (se også By- og Landskabsstyrelsen 2009). Plantesamfundet rigkær dækker over habitattypen rigkær ( ) som er fortolket bredt i overensstemmelse med feltkortlægningen. Plantesamfundet omfatter således både ekstremrigkær med mange af de karakteristiske arter nævnt i fortolkningsmanualen og artsrige overgangsrigkær med mere almindelige arter. Endvidere omfatter plantesamfundet tilgroningsstadier af rigkær, såkaldte Tall Herb Fens (Corine 54.2I). Da habitattyperne klitlavning (2190) og kildevæld (7220) er geomorfologisk defineret og derfor ikke indgår som selvstændige plantesamfund i mosemodellen, omfatter plantesamfundet rigkær også klitlavninger og kildevæld med rigkærsvegetation. For den gældende danske beskrivelse af habitattype 7230 henvises til Økologi svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand. Der kan være høje koncentrationer af jern, kalk, magnesium m.fl., men der er en lav tilgængelighed af makronæringsstofferne kvælstof og fosfor. I hovedparten af de 2774 prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet rigkær, er der svage eller moderate tegn på eutrofiering (her er næringsratioen over 0,7). Figur Karakteristik af de økologiske kår i plantesamfundet rigkær ud fra prøvefelternes gennemsnitlige Ellenbergværdier for fugtighed, næringsstof, reaktionstal (ph) og næringsratio (næringsstof/reaktionstal). Den fuldt optrukne vertikale linie viser de gennemsnitlige værdier for de 2774 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet rigkær, medens de stiplede linier viser standardafvigelsen. Detaljerede beskrivelser af Ellenbergs indikatorværdier findes i Bilag 3. Fugtighed Næringsstof Reaktionstal Næringsratio Moderat fugtigt (4-6) Fugtigt (6-8) Vådt (8-10) Ekstremt næringsfattigt (< 2) Næringsfattigt (2-4) Moderat næringsrigt (4-6) Næringsrigt (6-8) Surt (2-4) Moderat surt (4-6) Svagt surt/svagt basisk (6-8) Uden tegn på eutrofiering (< 0,7) Svage eller moderate tegn på eutrofiering (0,7-0,8) Tydelige tegn på eutrofiering (0,8-0,9) Ekstremt belastet af eutrofiering (> 0,9)

3 med eng-troldurt. Foto: Peter Wind, DMU. (7230) med trævlekrone og kær-tidsel i Kastbjerg ådal. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. Artssammensætning I Tabel 10.1 er vist en række udvalgte arter fra plantesamfundet rigkær. For hver art er angivet: Artens specificitet (S), der er plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten. Denne værdi siger noget om, hvor specifik arten er for samfundet rigkær i forhold til de øvrige plantesamfund, der indgår i analysen. De mest specifikke arter for rigkær er samtidig ret sjældne: Skede-star, leverurt, eng-troldurt, fåblomstret kogleaks, tvebo baldrian, loppe-star, hjertegræs og sump-hullæbe. Men trævlekrone, kær-trehage og sump-snerre er arter, der har mere end halvdelen af deres registreringer i rigkærsfelterne og samtidig forekommer i mere end 10% af alle rigkærsfelter. Artens konstans (K), der er andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret. Denne værdi udtrykker, hvor hyppigt arten forekommer i rigkærsvegetationen. Som det fremgår af tabellen, er der 41 arter, der forekommer i mere end 20% af de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet rigkær. Og arterne kær-tidsel, alm. star, rød svingel, fløjlsgræs og kærsnerre er registreret i mere end hvert andet prøvefelt. De økologiske kår i rigkæret giver mulighed for, at arter med forskellige livsstrategier kan sameksistere, bl.a. som følge af at graden af konkurrence mellem arterne begrænses af en moderat tilgængelighed af ressourcer og en vis forstyrrelse (græsning og trykvandspåvirkning) (Figur 10.2).

4 Pionerstrategi Konkurrencestrategi Nøjsomhedsstrategi Figur Oversigt over arternes livsstrategier i de 2774 prøvefelter, der tilhører plantesamfundet rigkær. Konkurrenceplanterne (fx stor nælde og lådden dueurt) er hurtigtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med rigelige ressourcer (Cstrategi). Nøjsomhedsplanterne (fx hjertegræs og tranebær) er små og langsomtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med ressourceknaphed (S-strategi). Pionerplanterne (fx tigger-ranunkel og sump-evighedsblomst) er tilpasset forstyrrede levesteder med rigelige ressourcer ved en hurtig og rigelig frøsætning (R-strategi). Artens indikatorværdi (IV) for plantesamfundet rigkær. For arter, der er udpeget som indikatorer for rigkær som fx kær-tidsel, svarer denne værdi til den maksimale indikatorværdi for analysen. Kærtidsel har en indikatorværdi for rigkær på 22, hvilket dækker over, at 32% af alle prøvefelter, hvori kær-tidsel er registreret, tilhører plantesamfundet rigkær (specificitet), og at kær-tidsel samtidig er registreret i 68% af alle prøvefelter, der tilhører rigkær (konstans) (0,32 0,68 = 0,22). Artens maksimale indikatorværdi (IV maks) i analysen. I kolonnen plantesamfund er vist, hvilket samfund denne værdi er knyttet til. Kær-tidsel, der er den hyppigst registrerede art i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører rigkær (68%), er samtidig en signifikant indikatorart for rigkær. Derimod er alm. star, der er registreret i 58% af alle rigkærsprøvefelterne, hyppigere forekommende, i og dermed udpeget som indikatorart for plantesamfundet fattigkær. Indikatorartsanalysen bygger på prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet rigkær samt en række samfund, der har stor floristisk lighed med denne type: avneknippemose, sumpet bræmme, våd eng, fugtig brak, fugtig eng, tidvis våd eng, hængesæk og fattigkær.

5 Tabel Oversigt over de mest konstante arter og de vigtigste indikatorarter for plantesamfundet rigkær. For hver art er listet den maksimale indikatorværdi (IV max), indikatorværdien for rigkær (IV) samt det plantesamfund, arten har den højeste indikatorværdi for. Indikatorværdiernes statistiske signifikans er testet ved en Monte Carlotest med 1000 permutationer (*** = < 0,001, ** < 0,01, * < 0,05). For hver art er angivet specificitet (S = plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten) og konstans (K = andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret). # = Arter med en artsscore på 6 eller 7 i Fredshavn & Skov (2005). 1 Gul star komplekset dækker over arterne gul star, krognæb-star, grøn star, dværg-star og høst-star, der i perioder af året kan være vanskelige af skille ad. Art IV maks (p) S K IV Plantesamfund kær-tidsel 21.8 (***) alm. star 20.4 (***) rød svingel 17.9 (***) fløjlsgræs 14.1 (***) kær-snerre 12 (***) lyse-siv 8.5 (***) glanskapslet siv 12.7 (***) alm. syre 10.3 (***) vand-mynte 13.1 (***) alm. mjødurt 14.3 (***) sump-kællingetand 14.7 (***) bidende ranunkel 11.4 (***) sump-snerre 18.8 (***) kryb-hvene 10.6 (***) tagrør 24.2 (***) trævlekrone 19.1 (***) alm. rapgræs 16 (***) kær-dueurt 9.3 (***) næb-star 17.9 (***) hirse-star 11.6 (***) dynd-padderok 9.9 (***) mose-bunke 9.5 (***) toradet star 10.4 (***) grå-pil 16.6 (***) eng-kabbeleje 11.6 (***) kær-padderok 9.6 (***) muse-vikke 9 (***) skov-angelik 9 (***) lav ranunkel 24.9 (***) kragefod 21.9 (***) sværtevæld 12.8 (***) smalbladet rapgræs 12.6 (***) tormentil # 29 (***) gåsepotentil 7.7 (***) vandnavle 29.9 (***) sumpkarse 6.5 (***) eng-nellikerod 8.9 (***) vellugtende gulaks 7.5 (***) hamp-hjortetrøst 8.4 (***) kær-trehage 11.1 (***) blågrøn star 8.2 (***) hjertegræs # 9.7 (***)

6 tvebo baldrian # 5.1 (***) gul star komplekset # (***) sump-hullæbe # 3.5 (***) leverurt # 3.3 (***) eng-troldurt # 3.5 (***) skede-star # 2.1 (***) fåblomstret kogleaks # 1.8 (**) loppe-star # 1.2 (**) engblomme # 0.8 (*) bredbladet kæruld # 0.2 (ns) 44 1 < 1 mygblomst # 0.4 (ns) 53 1 < 1 tvebo star # 0.6 (*) samel # 0.3 (ns) 53 1 < 1 Afgrænsning i forhold til andre plantesamfund Figur 10.3 viser placeringen af de 2774 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet rigkær, i forhold til de plantesamfund, der har størst floristisk lighed med rigkærene. I figuren øverst til venstre er prøvefelterne vist langs variationsakse 1 (gradient i ph og næringsrigdom) og variationsakse 2 (gradient i fugtighed), og i figuren øverst til højre er vist placeringen langs variationsakse 1 og 3 (gradient i lystilgængelighed). Nederst i Figur 10.3 ses, hvorledes rigkærsprøvefelternes gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys fordeler sig i forhold til de øvrige 16 plantesamfund i mosemodellen. Figurerne viser, at plantesamfundet rigkær findes på basisk og moderat næringsrig bund (Ellenberg indikatorværdier for reaktionstal og næringsstof). Den større andel af arter, der er tilpasset mere næringsrige levesteder, hænger til dels sammen med, at den højere ph-værdi i rigkærene øger tilgængeligheden af næringsstoffer i jordbunden. svegetationen har en højere andel af arter, der er tilpasset næringsbegrænsede levesteder end de mere næringsrige og kulturpåvirkede plantesamfund, medens indikatorværdien for reaktionstal ikke afviger fra de næringsrige og kulturpåvirkede samfund. svegetationens arter har deres økologiske optimum i midten af fugtighedsgradienten sammen med højmose og våd hede og er tilpasset relativt lysåbne forhold. De højtvoksende, våde og kalkrige rigkær har en sammensætning af arter, der minder om tørre avneknippemoser. De våde og mere næringsrige rigkær grænser op til de sumpede bræmmer; de mest næringsrige rigkær har en sammensætning af arter, der minder om våde enge og fugtige brakmarker; de mest tørre rigkær ligner fugtige enge, når der er rigeligt med næringsstoffer i jorden, og tidvis våde enge under næringsfattige og sure forhold. Endelig er der en gradvis overgang mellem de våde, sure og næringsfattige rigkær og plantesamfundet hængesæk.

7 Variationsakse Variationsakse Næringsfattig søbred Variationsakse 1 Variationsakse 1 12 Næringsstof Reaktionstal Fugtighed Lys Figur Øverst ses placeringen af de 2774 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet rigkær, langs hhv. variationsakse 1 og 2 (figuren til venstre) og variationsakse 1 og 3 (figuren til højre). Nederst ses boxplots over prøvefelternes gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys for hvert af de 17 plantesamfund. For hvert plantesamfund er de tilhørende prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg-værdier vist ved et boxplot med median (vandret hvid streg), 25 og 75 percentil (rektangel) og 10 og 90 percentil (vandrette streger på lodrette linjestykker). Inden for hver Ellenberg indikator er plantesamfundene rangordnet efter medianværdierne, således at det plantesamfund, der har den laveste median for indikatoren, er længst til venstre, og plantesamfundet med den højeste medianværdi er længst til højre. For Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof har de prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet højmose, den laveste medianværdi, medens prøvefelter fra urtebræmmer har den højeste medianværdi. De røde pile viser rigkærenes placering i denne rangordning af plantesamfund.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste

Læs mere

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard.

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard. Plantesamfundet fugtig brakmark dækker over næringsrige og fugtige enge med spontan vegetation, der forekommer på forstyrrede arealer domineret af overfladevand. Samfundet er karakteriseret ved en relativt

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

Baseline overvågning - Life 70, Gravene Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2

Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2 Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2 Notat Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Sø og rigkær ved Vådområdeprojekt,

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Team Natur og Landbrug Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6150 www.naestved.dk Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven til

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby, Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 157 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

Plejeplan for SENGELØSE MOSE 2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015

Plejeplan for SENGELØSE MOSE 2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015 2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015 Plejeplan for Sengeløse Mose 2015-19, del II. Plejedel. Feltarbejde og fotos: Eigil Plöger Tekst: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger Damvej

Læs mere

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

BILAG 4 HISTORISKE KORT

BILAG 4 HISTORISKE KORT BILAG 4 HISTORISKE KORT A0006--PGE.docx BILAG 5 - NEDBØRSSTATISTIK A0006--PGE.docx Kolding Kommune Nedbørsstatistik for Apotekerengens opland Apotekerengen Gennemsnitsnedbør 96-990 Station 2330DK - Brakker

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi

Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Aalborg Kommune Nørholm Enge etablering

Læs mere

Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen 2016-2025

Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen 2016-2025 Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen 2016-2025 Udarbejdet af AGLAJA for Frederikssund Kommune 2015 Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen 2016-2025 Plejeplan udarbejdet af AGLAJA for Frederikssund Kommune,

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,

Læs mere

Foto: Ole Andersen. FORORD

Foto: Ole Andersen. FORORD FORORD Foto: Ole Andersen. Med dette særnummer af URT ønsker Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening i fællesskab at sætte fokus på høengen, som en af vore mest artsrige og samtidig mest truede

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Forvaltning af rigkær i Helnæs Made

Forvaltning af rigkær i Helnæs Made Forvaltning af rigkær i Helnæs Made Vurdering af muligheder for hydrologisk genopretning af grundvandspåvirkede rigkær Rasmus Ejrnæs & Dagmar Kappel Andersen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

07780.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07780.00. Fredningen vedrører: Torpe Mose. Domme. Taksations komm iss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07780.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07780.00. Fredningen vedrører: Torpe Mose. Domme. Taksations komm iss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07780.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07780.00 Fredningen vedrører: Torpe Mose Domme Taksations komm iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 27-12-1989 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse Faglig rapport fra DMU nr. 728 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANSKE PLANTESAMFUND

Læs mere

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4 Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80

Læs mere

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

natur.dk - Danmarks natur på nettet

natur.dk - Danmarks natur på nettet natur.dk - Danmarks natur på nettet natur.dk i en nøddeskal - Danmarks største websted om natur Hovedsamlingerne Biodiversitet Levesteder Fossiler Vejr og Klima Geologi Lokaliteter natur.dk i en nøddeskal

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15

Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej 55 9800 Hjørring Dato 15. januar 2016 Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15 BY OG LANDSKAB Torvet 2 3600 Frederikssund Dispensation fra 3 i naturbeskyttelsesloven

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Samspillet mellem grundvand, rigkær og oversvømmelser

Samspillet mellem grundvand, rigkær og oversvømmelser Samspillet mellem grundvand, rigkær og oversvømmelser Grundvandets betydning for økosystemer i moser og på enge skal vurderes i Vandplanerne. Grundvandsforholdene er afgørende for, om rigkær kan opnå en

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Næringsstoffer, græsning og natur

Næringsstoffer, græsning og natur Næringsstoffer, græsning og natur Hvorfor er næringsstoffer et problem? Hvor stort er problemet? Hvor og hvordan kommer næringsstofferne derud? Tålegrænser Kan græsning afhjælpe problemet? Politik og viden

Læs mere

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse Kolofon: Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge Forfatter:Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge) & Jens Henrik Petersen (MycoKey). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Notat om VVM Screening af Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...3 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...3 1. Anlæggets karakteristika...5

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Naturen i landbruget. Naturen i landbruget

Naturen i landbruget. Naturen i landbruget Naturen i landbruget giver et overblik over den natur, der ligger spredt rundt i landbrugslandet mellem de dyrkede marker. Disse områder er livsnødvendige fristeder for en lang række dyr og planter, som

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Agnete Jørgensen By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

TERRESTRISKE NATURTYPER 2008

TERRESTRISKE NATURTYPER 2008 TERRESTRISKE NTURTYPER 28 NOVN Faglig rapport fra DMU nr. 765 21 DNMRKS MILJØUNDERSØGELSER U RHUS UNIVERSITET [Tom side] TERRESTRISKE NTURTYPER 28 NOVN Faglig rapport fra DMU nr. 765 21 Marianne ruus Knud

Læs mere

Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor.

Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Harry Gade Tambohusvej 16 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i beskyttet natur Struer Kommune

Læs mere

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Etablering af lange underboringer

Læs mere