Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme"

Transkript

1 Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Kroniske sygdomme Diabetes Hjertesygdom KOL Kræft Slidgigt Rygsygdom Demens Generelt helbred Selvvurderet helbred og stress Fysisk og mentalt helbred Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer Rygning og alkohol Mad og bevægelse Overvægt Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol

3 1 Baggrund Uddrag af Sundhedsprofilen 2013 Kronisk Sygdom for Københavns Kommune er et kommunalt supplement til Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom. Sidstnævnte bidrager med detaljeret information om forekomst og udvikling af en række kroniske sygdomme, forbrug og omkostninger ved brug af sundhedsydelser, samt en opgørelse over det generelle helbredsniveau og forekomst og udvikling i de biologiske risikofaktorer. Alle disse informationer opgøres for alle regionens 29 kommuner. Formålet med dette uddrag er at give et overblik over forekomsten og udviklingen af en række kroniske sygdomme og udviklingen i de biologiske risikofaktorer. Dette vil både være for Københavns Kommune som helhed, men også for kommunens bydele. De udvalgte sygdomme, som behandles i dette uddrag, er: diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, slidgigt, rygsygdom og demens. Disse sygdomme vil, for så vidt det er muligt, blive præsenteret ift. borgerens køn, alder og uddannelsesniveau. I de tilfælde hvor der er for få besvarelser til at kategorisere besvarelserne i forhold til fx køn og alder, vises resultatet ikke, men markeres i stedet med - i tabellen. I kapitel 2 præsenteres forekomsten af en række kroniske sygdomme. Hver sygdom opgøres på byniveau i forhold til køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervstilknytning, samlivsstatus og etnisk baggrund. Sygdommene er ligeledes opgjort på bydelsniveau i separate tabeller for hver sygdom. Bydelene vil i disse tabeller være rangeret efter samme princip, som i Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom, tabeller 1. Det vil sige, at bydelene i Københavns Kommune er inddelt i forskellige kommunesocialgrupper. Bydelene Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Nørrebro, Valby og Vesterbro/Kongens Enghave tilhører alle kommunesocialgruppe 4, som vil være anført øverst i tabellerne, Bydelene Amager Vest og Amager Øst, samt hele Københavns Kommune tilhører kommunesocialgruppe 3, og vil blive anført under kommunesocialgruppe 4. De tre sidste bydele, Indre by, Vanløse og Østerbro tilhører kommunesocialgruppe 2, og vil være at finde nederst i tabellerne. Inddelingen af bydele i kommunesocialgrupper er lavet på baggrund af andelen af borgere med en kort uddannelse, andelen af borgere i den erhvervsaktive alder udenfor arbejdsmarkedet, og den gennemsnitlige bruttoindkomst. Således at borgerne fra bydelene i kommunesocialgruppe 1, i gennemsnit er socialt bedre stillet end borgerne i kommunesocialgrupperne 2, 3 og 4. Forskellen mellem bydelene i tabellerne er vist i andele og i Odds Ratios (OR) justeret for køn og alder. For yderligere beskrivelse af kommunesocialgrupper, fortolkning af Odds Ratios mm. henvises til Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom side 30. I kapitel 3 og kapitel 4 belyses, hvordan forekomsten af kronisk sygdom fordeler sig blandt borgere, som er i forskellige risikogrupper fx borgere som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Disse opgørelser er tilgængelige for Københavns Kommune som helhed. Foruden disse analyser 1 https://www.regionh.dk/fcfs/sundhedsfremme-og-forebyggelse/sider/sundhedsprofil-2013-%e2%80%93-kronisksygdom,-tabeller.aspx 3

4 er der i kapitel 4 også opgørelser for antallet af borgere i bydelene, som er enten moderat eller svært overvægtige eller har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. Her ses også udviklingen fra 2007 til De udvalgte sygdomme i denne rapport er primært belyst ved brug af data fra centrale registre samt data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Registeroplysningerne er baseret på de senest tilgængelige oplysninger, og danner grundlag for beskrivelsen af køn, alder, uddannelsesniveau, kroniske sygdomme m.m. Spørgeskemaet blev udsendt til tilfældige borgere i Region Hovedstaden, som var ældre end 16 år, og blev besvaret af 43 % af borgerne. Uddraget er udarbejdet af Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, med inspiration fra og på baggrund af data indsamlet og forberedt af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), der har udarbejdet Sundhedsprofilen 2013 Kronisk sygdom. 4

5 2 Kroniske sygdomme Den samlede andel af borgere med kroniske sygdomme er stigende i Danmark. Stigningen skyldes blandt andet, at vi bliver ældre og at flere og flere lever længere med deres kroniske sygdom på grund af en forbedret behandling og rehabilitering. Mange kroniske sygdomme er ikke livstruende, men kan medføre begrænsninger i hverdagen. Borgere med kroniske sygdomme er en patientgruppe, som optager mange ressourcer i sundhedsvæsnet. De nationale registre indeholder ikke direkte information om, hvorvidt en borger har en kronisk sygdom eller ej. I denne rapport identificeres borgere med en kronisk sygdom derfor, ud fra oplysninger om diagnoser ved kontakter til hospitalssektoren, køb af medicin på recept, samt for enkelte sygdomme, ud fra sygdomsspecifikke ydelser i almen praksis. For hver sygdom defineres det samlede tilfælde af sygdommen (prævalens) pr. 1. januar i hvert af årene 2007, 2010, 2012 og Nye sygdomstilfælde (incidens) opgøres i løbet af årene 2007, 2010 og For de sygdomme, der defineres ud fra spørgeskemadata, er et ikke muligt at definere incidens, da der ikke er spurgt om hvornår sygdommen er opstået. Københavns Kommune har en relativt ung befolkningssammensætning sammenlignet med hele regionen. For at sammenligne forekomsten af kronisk sygdom blandt borgere i Københavns Kommune med borgere i Region Hovedstaden, er det derfor nødvendigt at lave en køns- og aldersstandardisering. Nedenfor ses en tabel, som viser forekomsten af kronisk sygdom blandt borgere i Københavns Kommune sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden før og efter, at der justeres for køns- og alderssammensætning. Det skal nævnes, at antallet af borgere over 15 år i Københavns Kommune udgjorde 33 % af det samlede antal borgere over 15 år i Region Hovedstaden den 1. januar Dette betyder, at hvis København var blevet køns- og aldersstandardiseret ind i resten af Region Hovedstadens befolkning (uden Københavns befolkning), ville forskellene i den højre kolonne i tabel 2.0 være endnu mere markante. Tabel 2.0 Andel af borgere i Københavns Kommune med den pågældende kroniske sygdom sammenlignet med andelen i Region Hovedstaden Før køns- og aldersstandardisering Efter køns- og aldersstandardisering Diabetes Signifikant mindre Signifikant større Hjertesygdom Signifikant mindre Signifikant større KOL Signifikant mindre Signifikant større Kræft Signifikant mindre Større Slidgigt Signifikant mindre Større Rygsygdom Signifikant mindre Mindre Demens Signifikant større Signifikant større Resultaterne for demens er opgjort for borgere over 65 år 5

6 2.1 Diabetes Diabetes kan opdeles i type 1, som er insulinkrævende (ca. 10 % af tilfældene), og type 2, som ikke er insulinkrævende (ca. 90 % af tilfældene). Begge typer kan medføre alvorlige konsekvenser i øjne, hjerte og nyrer, og forebyggelse; behandling og rehabilitering er derfor af stor vigtighed. I denne rapport er borgere med diabetes identificeret gennem Det Nationale Diabetesregister, som baserer sig på information om diagnoser i Landspatientregistret, brug af relevant medicin, laboratorieydelser og fodterapeutydelser. Der er ikke mulighed for at skelne mellem type 1 og type 2 diabetes i registret. Diabetes Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 6 % af borgerne diabetes, svarende til personer (tabel 2.1). Andelen af diabetes er stort set uændret siden En lidt større andel af mænd har diabetes eller har fået konstateret diabetes i løbet af 2012, sammenlignet med kvinder. Andelen af borgere med diabetes er stigende med alderen, således at hver sjette borger over 65 år har diabetes, mens det er mindre end én ud af 100 blandt borgere under 35 år. En tilsvarende tendens ses for borgere, som har fået konstateret diabetes i løbet af Der er en social gradient i forekomsten af diabetes. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har diabetes. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse er andelen af borgere med diabetes dobbelt så stor blandt langtidssyge og fem gange større blandt førtidspensionister og pensionister. Tilsvarende tendenser på tværs af uddannelse og erhvervstilknytning ses også for borgere, som har fået konstateret diabetes i løbet af Andelen af borgere med diabetes er lidt større blandt enlige sammenlignet med samlevende, men der er ikke forskel mellem enlige og samlevende i andelen, som har fået konstateret diabetes i Både andelen af borgere med diabetes og andelen af nye tilfælde er størst blandt borgere med ikkevestlig baggrund og mindst blandt borgere med anden vestlig baggrund. 6

7 Tabel 2.1 Borgere med diabetes 1. januar 2013, og borgere som har fået konstateret diabetes i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre Diabetes Udviklingen i bydelene Det samlede antal borgere med diabetes i Københavns Kommune er steget med siden 2010, således at der den 1. januar 2013 var borgere i København med diabetes (tabel 2.2). Der er en 7

8 signifikant mindre andel af borgerne i Københavns Kommune, som har diabetes, sammenlignet med hele regionen, men når man justerer for køn og alder er dette ikke gældende. Andelen af borgere med diabetes varierer på tværs af bydelene, fra 3,2 % i Indre by til 6,6 % i Brønshøj-Husum. I alle bydele på nær Brønshøj-Husum er andelen af borgere med diabetes signifikant mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden, men når man justerer for køn og alder er det kun bydelene Indre by og Østerbro, som har en mindre andel end regionen. Når der justeres for køn og alder har bydelene Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Nørrebro, Valby, Vesterbro/Kgs. Enghave og Amager Øst en signifikant større andel end regionen. Tabel 2.2 Borgere i bydelene, med diabetes d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 blev nye borgere i København diagnosticeret med diabetes, svarende til en stigning på 140 sammenlignet med 2010 (tabel 2.3). Andelen af nye tilfælde i København er signifikant mindre end andelen for Region Hovedstaden, men når der justeres for køn og alder, er andelen af nye tilfælde af diabetes signifikant større for København sammenlignet med hele regionen. 8

9 Tabel 2.3 Borgere i bydelene, som har fået konstateret diabetes i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.2 Hjertesygdom Hjertesygdom er en samlet betegnelse for sygdomme i hjertet. Årsagerne til hjertesygdom er mange, hvoraf de vigtigste er rygning, fysisk inaktivitet, forhøjet blodtryk og diabetes. I dette afsnit beskrives forekomsten af iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt, herefter kaldet hjertesygdom. Forekomsten af hjertesygdom er i denne rapport identificeret via Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen. Der anvendes to forskellige definitioner af hjertesygdom: En bred definition på baggrund af diagnosekoder og udlevering af medicin, og en smallere definition med færre diagnosekoder, som svarer til definitionen i Region Hovedstadens forløbsprogram for hjerte-karsygdomme (i Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom kaldet hjertesygdom (F)). I denne udgave er det kun hjertesygdom defineret ud fra den brede betegnelse, som belyses. Hjertesygdom Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 4,2 % af borgerne hjertesygdom, svarende til borgere. (tabel 2.4). Andelen af borgere med hjertesygdom er uændret siden En lidt større andel af mænd har hjertesygdom eller har fået konstateret hjertesygdom i løbet af 2012 sammenlignet med kvinder. Andelen med hjertesygdom stiger med alderen, især blandt borgere over 45 år. Således at hver ottende borger mellem 65 og 79 år og hver fjerde borger over 80 år har hjertesygdom, mens det er mindre end én ud af 100 blandt borgere under 44 år, som har hjertesygdom. En tilsvarende tendens ses for borgere, som har fået konstateret hjertesygdom i løbet af Der er en social gradient i forekomsten af hjertesygdom. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har hjertesygdom. Andelen af borgere med hjertesygdom er to til tre gange større blandt borge- 9

10 re med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med en videregående uddannelse. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse, arbejdsløse og langtidssyge, er andelen af borgere med hjertesygdom tre til fire gange større blandt førtidspensionister. Andelen af borgere med hjertesygdom er dog størst for pensionister. En tilsvarende tendens på tværs af uddannelse og erhvervstilknytning ses for borgere, som har fået konstateret hjertesygdom i løbet af Andelen af borgere med hjertesygdom, samt andelen der har fået konstateret hjertesygdom i 2012, er lidt større blandt enlige sammenlignet med samboende. Andelen af borgere med hjertesygdom, samt andelen som har fået konstateret hjertesygdom i 2012, er større blandt borgere med dansk baggrund sammenlignet med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 10

11 Tabel 2.4 Borgere med hjertesygdom 1. januar 2013, og borgere som har fået konstateret hjertesygdom i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 11

12 Hjertesygdom Udviklingen i bydelene I 2013 var antallet af borgere med hjertesygdom i Københavns Kommune , svarende til 3,0 % af borgerne (tabel 2.5). Der er en signifikant mindre andel af befolkningen, som har hjertesygdom i København, sammenlignet med hele regionen, hvor 4,2 % af befolkningen er diagnosticeret med hjertesygdom. Men når der justeres for køn og alder er der en signifikant større andel af borgere i København, som har hjertesygdom sammenlignet med Region Hovedstaden. Når der justeres for køn og alder er det kun bydelen Indre by, som har en mindre andel af borgere med hjertesygdom end regionen. Andelen af borgere med hjertesygdom, varierer på tværs af bydelene, fra 2,4 % i Vesterbro/Kgs. Enghave til 4,7 % i Brønshøj-Husum. Tabel 2.5 Borgere i bydelene, med hjertesygdom d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 fik nye borgere i København konstateret hjertesygdom, svarende til et fald på 190 sammenlignet med 2010 (tabel 2.6). Andelen af nye tilfælde er signifikant mindre i København sammenlignet med hele Region Hovedstaden, men når der justeres for køn og alder er andelen af nye tilfælde signifikant større i København. 12

13 Tabel 2.6 Borgere i bydelene, som har fået konstateret hjertesygdom i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.3 KOL KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en kronisk uhelbredelig sygdom i luftvejene og lungerne, hvor lungevævet langsomt nedbrydes. Som sygdommen skrider frem tiltager vejrtrækningsproblemerne. KOL skyldes i langt de fleste tilfælde tobaksrygning, og der ses en del borgere med KOL, som også har astma. Forekomsten af KOL er i denne rapport identificeret via Landspatientregistret, Lægemiddeldatabasen og Sygesikringsregistret. Misklassifikation er ofte et problem ved opgørelser af KOL, siden en del af borgerne identificeres udelukkende på baggrund af medicinforbrug. Da typen af medicin er den samme som anvendes i behandlingen af astma, vil en del af disse borgere ikke have KOL, men astma. Der er således en tendens til, at man overestimerer forekomsten af KOL. KOL Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 2,8 % af borgerne KOL, svarende til personer (tabel 2.10). Andelen af borgere med KOL er uændret siden En større andel af kvinder har KOL sammenlignet med mænd, mens der ikke er nogen kønsforskel i andelen, som har fået konstateret KOL i løbet af Andelen af KOL er stigende med alderen, således at næsten hver tiende borger over 65 år har KOL, mens det er mindre end én ud af 100 af borgere under 45 år, som har KOL. Denne tendens ses også i andelen af borgere, som har fået konstateret KOL i løbet af Der er en social gradient i forekomsten af KOL. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har KOL. Andelen af borgere med KOL er tre til fire gange større blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse er andelen af borgere med KOL ni gange større blandt 13

14 førtidspensionister og pensionister. En tilsvarende tendens på tværs af uddannelse og erhvervstilknytning ses for borgere, som har fået konstateret KOL i løbet af Andelen af borgere med KOL samt andelen, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012 er større blandt enlige sammenlignet med samlevende. Andelen af borgere med KOL samt andelen, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012 er størst hos borgere med en dansk baggrund og mindst blandt borgere med en ikke-vestlig baggrund. 14

15 Tabel 2.10 Borgere med KOL 1. januar 2013, og borgere som har fået konstateret KOL i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 15

16 KOL Udviklingen i bydelene Antallet af borgere med KOL i Københavns Kommune var i 2013, svarende til 2,2 % af borgerne (tabel 2.11). Der er en signifikant mindre andel af befolkningen, som har KOL i København, sammenlignet med hele regionen, hvor 2,8 % af befolkningen har KOL. Men når der justeres for køn og alder, er andelen af borgere med KOL større i København end i hele regionen. Andelen af borgere med KOL varierer på tværs af bydelene, fra 1,6 % i Indre by til 3,3 % i Brønshøj-Husum. Tabel 2.11 Borgere i bydelene, med KOL d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 fik borgere i København konstateret KOL, svarende til et fald på 30 sammenlignet med 2010 (tabel 2.12). Andelen af nye tilfælde er signifikant mindre i København sammenlignet med hele Region Hovedstaden, men når der justeres for køn og alder, er andelen af nye tilfælde signifikant større i København. 16

17 Tabel 2.12 Borgere i bydelene, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.4 Kræft Kræft er en samlet betegnelse for mange forskellige sygdomme, som alle er kendetegnet ved uhæmmet cellevækst. Nogle af de dokumenterede forebyggelige årsager er rygning, alkohol, manglende fysisk aktivitet og UV-stråling fra solen. I Danmark dør der årligt borgere på grund af kræft, og dødeligheden har de seneste 20 år været nogenlunde konstant. Forekomsten af kræft er i denne rapport identificeret via Landspatientregistret. Der skelnes ikke mellem forskellige typer af kræft i beskrivelsen af samlede og nye tilfælde. Kræft Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 3,2 % af borgerne kræft, svarende til personer (tabel 2.13). Andelen af borgere med kræft er uændret siden En større andel af kvinder er diagnosticeret med kræft sammenlignet med mænd, mens der ikke er nogen kønsforskel i andelen, som har fået konstateret kræft i løbet af Andelen af kræft stiger med alderen, således at hver tiende borger over 65 år har kræft, mens det er mindre end én ud af 100 blandt borgere under 35 år. En tilsvarende tendens ses for borgere, som har fået konstateret kræft i løbet af Der ses ingen tydelig social gradient i forekomsten af kræft, men andelen er dog lavest blandt borgere med lang videregående uddannelse. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse, arbejdsløse og langtidssyge, er andelen af borgere med kræft to til fem gange større blandt førtidspensionister og pensionister. Tilsvarende tendens for uddannelse og erhvervstilknytning ses for andelen af borgere, som har fået konstateret kræft i løbet af

18 Andelen af borgere med kræft samt andelen af borgere, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012 er stort set den samme mellem enlige og samlevende. Andelen af borgere med kræft samt andelen af borgere, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012 er størst blandt borgere med dansk baggrund og mindst blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Tabel 2.13 Borgere med kræft 1. januar 2013, og borgere som har fået konstateret kræft i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 18

19 Kræft Udviklingen i bydelene Antallet af borgere diagnosticeret med kræft var i , svarende til 2,3 % af borgerne i Københavns Kommune (tabel 2.14). I alle kommunens bydele er der en signifikant mindre andel af befolkningen, som er diagnosticeret med kræft, sammenlignet med hele regionen, hvor 3,2 % af befolkningen har kræft. Andelen af borgere med kræft, varierer på tværs af bydelene, fra 1,8 % i bydelene Nørrebro og Vesterbro/Kgs. Enghave til 3,0 % i Brønshøj-Husum. Tabel 2.14 Borgere i bydelene, med kræft d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 fik nye borgere i København konstateret kræft, svarende til en stigning på 20 personer sammenlignet med 2010 (tabel 2.15). Andelen af nye tilfælde i løbet af 2012 var signifikant mindre i København sammenlignet med Region Hovedstaden. 19

20 Tabel 2.15 Borgere i bydelene, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.5 Slidgigt Slidgigt er en kronisk ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Slidgigt skyldes en uhensigtsmæssig balance mellem belastning af kroppens led og leddenes evne til at modstå belastninger. Slidgigt kan ramme alle led, men ses hyppigst i knæ, hofter, fingerled, storetåen og rygsøjlen. Da de fleste borgere med slidgigt diagnosticeres og behandles i almen praksis og da den medicinske behandling, som de eventuelt modtager, ikke udelukkende anvendes til slidgigt, kan man ikke anvende registerdata. I denne rapport identificeres forekomsten af slidgigt derfor via spørgeskemadata. Da vi ikke har oplysninger for hvornår sygdommen er opstået, er det kun muligt at opgøre tal for prævalens. Slidgigt Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 17 % af borgerne slidgigt svarende til personer (tabel 2.16). Andelen af borgere med slidgigt er stort set uændret siden En større andel af kvinder end mænd har slidgigt, således at hver femte kvinde har slidgigt og hver syvende mand. Andelen af slidgigt stiger med alderen, især blandt borgere over 44 år. Således har fire ud af ti borgere på år og halvdelen af borgere på 80 år og derover slidgigt, mens det forekommer hos mindre end én ud af 20 blandt borgere under 35 år. Der er en social gradient i forekomsten af slidgigt. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har slidgigt. Andelen af borgere med slidgigt er mere end dobbelt så stor blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse, er andelen af borgere med slidgigt, dobbelt så stor blandt langtidssyge og fire gange større blandt førtidspensionister og pensionister. Andelen af borgere med slidgigt er større blandt enlige sammenlignet med samlevende. 20

21 Andelen af borgere med slidgigt er størst blandt borgere med dansk baggrund sammenlignet med borgere med anden vestlig eller ikke-vestlig baggrund. Tabel 2.16 Borgere med slidgigt 1. januar 2013 Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema 21

22 Slidgigt Udviklingen i bydelene I 2013 var antallet af borgere med slidgigt i Københavns Kommune , svarende til 13 % af borgerne (tabel 2.17). Sammenlignet med 2010 er dette 200 færre. Andelen af borgere med slidgigt i København er signifikant mindre end andelen af borgere med slidgigt i hele regionen. Andelen af borgere med slidgigt, varierer på tværs af bydelene, fra 11 % i bydelen Vesterbro/Kgs. Enghave til 17 % i Brønshøj-Husum. Tabel 2.17 Borgere i bydelene med slidgigt d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.6 Rygsygdom Rygsygdom omfatter diagnoser som diskusprolaps, hold i ryggen, skæv ryg og andre typer af rygsmerter. Der er ofte mange årsager til rygsmerter, men de forekommer særlig hyppigt i forbindelse med mange års tungt løftearbejde og ensformige arbejdsstillinger. Da de fleste borgere med rygsygdom diagnosticeres og behandles i almen praksis og da den medicinske behandling, som de eventuelt modtager, ikke udelukkende anvendes til rygsygdom, kan man ikke anvende registerdata. I denne rapport identificeres forekomsten af rygsygdom derfor via spørgeskemadata. Da vi ikke har oplysninger for hvornår sygdommen er opstået, er det kun muligt at opgøre tal for prævalens. Rygsygdom Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 12 % af borgerne rygsygdom, svarende til personer (tabel 2.18). Andelen af borgere med rygsygdom er stort set uændret siden Der er ingen forskel mellem køn i andelen, som har rygsygdom. Andelen stiger med alderen indtil 54 års alderen, hvorefter forekomsten er stort set konstant. 22

23 Der ses en social gradient i forekomsten af rygsygdom. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har rygsygdom. Andelen af borgere med rygsygdom er dobbelt så stor blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Andelen af borgere med rygsygdom er dobbelt så stor blandt langtidssyge og tre gange større blandt førtidspensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. Antallet af borgere med rygsygdom er dog størst blandt borgere i beskæftigelse. Der er stort set ingen forskel i andelen af borgere med rygsygdom mellem enlige og samlevende. Ligeledes er der stort set heller ikke forskel i andelen mellem borgere med dansk, anden vestlig eller ikkevestlig baggrund. 23

24 Tabel 2.18 Borgere med rygsygdom 1. januar 2013 Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema Rygsygdom Udviklingen i bydelene I 2013 var antallet af borgere med rygsygdom i Københavns Kommune , svarende til 11 % af borgerne (tabel 2.19). Sammenlignet med 2010 er dette 800 færre. Andelen af borgere med rygsygdom i København er signifikant mindre end andelen af borgere med slidgigt i hele regionen. Andelen af borgere med rygsygdom, varierer på tværs af bydelene, fra 9 % i bydelene Vesterbro/Kgs. Enghave og Østerbro til 14 % i Brønshøj-Husum. 24

25 Tabel 2.19 Borgere i bydelene med rygsygdom d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.7 Demens Demens er en tilstand, som opstår, når de mentale færdigheder svækkes af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom. De første symptomer på demens er ofte glemsomhed og hukommelsesbesvær, men andre mentale færdigheder påvirkes også. Kost, rygning, alkohol og motion er alle faktorer, der har betydning for udviklingen af demens. Demens forekommer meget sjældent blandt yngre borgere, og i denne rapport opgøres demens derfor kun for borgere over 65 år. I denne rapport er borgere med demens identificeret via Landspatientregistret, Landspatientregistret - Psykiatri og Lægemiddeldatabasen. Mange borgere med demens er fortsat ikke diagnosticeret, hvorfor tallene i de følgende tabeller muligvis undervurderer den reelle situation. Demens Udvikling i Region Hovedstaden I 2013 havde 3,6 % af borgerne over 65 år i Region Hovedstaden demens, svarende til personer (tabel 2.20). Dette er 400 færre end i 2010, hvor borgere havde demens. I Region Hovedstaden har lidt flere kvinder end mænd demens, eller fået konstateret demens i løbet af Andelen af borgere med demens er 6 gange større blandt borgere på 80 år og derover, sammenlignet med de årige. Som det også ses i tabel 2.20 nedenfor, er der en social gradient i forekomsten af demens. Jo kortere uddannelse, des større andel borgere har demens. Andelen af borgere med demens er tre gange større blandt de enlige, sammenlignet med de samlevende, og ligeledes ses det, at en større andel af de enlige har fået konstateret demens i løbet af Andelen af borgere med demens er størst blandt borgere med dansk eller anden vestlig baggrund. 25

26 Tabel 2.20 Borgere på 65 år og derover med demens 1. januar 2013, og borgere på 65 år og derover, som har fået konstateret demens i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre Demens Udvikling i bydelene I 2013 havde 4,4 % af borgerne over 65 år i Københavns Kommune demens, svarende til borgere (tabel 2.21). Dette er en signifikant større andel end for hele regionen. I bydelen Nørrebro har 7,5 % af borgerne over 65 år demens, mens kun 2,6 % i Indre by har demens. 26

27 Tabel 2.21 Borgere på 65 år og derover i bydelene, som har demens 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 fik 600 nye borgere i København konstateret demens, svarende til et fald på 170 sammenlignet med 2010 (tabel 2.22). Andelen af nye tilfælde er signifikant større i København sammenlignet med hele Region Hovedstaden. Tabel 2.22 Borgere på 65 år og derover i bydelene, som har fået konstateret demens i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 27

28 3 Generelt helbred Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger oplever og vurderer sit eget helbred samt sit fysiske og mentale velbefindende. I dette kapitel beskrives det generelle helbred blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Der opgøres tal i forhold til selvvurderet helbred, stress, fysisk og mentalt helbred. 3.1 Selvvurderet helbred og stress I dette afsnit beskrives borgerens generelle helbredstilstand. Der fokuseres på mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og højt stressniveau blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Borgerens egen vurdering af helbredet er et værdifuldt redskab, når man skal beskrive befolkningens sundhedstilstand. En styrke ved selvvurderet helbred som mål for helbredet er desuden, at den omfatter den positive og negative ende af sundhedsspektret og ikke blot fravær eller forekomst af sygdom. Stress kan betegnes som kroppens reaktion på fysisk eller psykisk påvirkning eller belastning, som borgeren kan have vanskeligt ved at håndtere. Længerevarende stress kan medføre øget risiko for en række sygdomme som hjertesygdom og depression. I Københavns Kommune har 13 % af borgerne et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, svarende til personer, og 23 % af borgerne har et højt stressniveau svarende til personer (tabel 3.1). I hele Region Hovedstaden har 13 % af borgerne et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, og 21 % af borgerne har et højt stressniveau. Som det fremgår af tabellen er mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og højt stressniveau langt mere udbredt blandt borgere med alle typer af kronisk sygdom sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er særligt udbredt blandt borgere med hjertesygdom, KOL og svær psykisk lidelse her er det mindst halvdelen af borgerne, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Et højt stressniveau er særlig udbredt blandt borgere med psykiske lidelser, for eksempel har mere end hver anden borger, som er i langvarig behandling med antidepressiv medicin eller som har svær psykisk lidelse, et højt stressniveau. 28

29 Tabel 3.1 Borgere som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, eller som har et højt stressniveau Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Multisygdom: Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller højt stressniveau stiger jo større antallet af kroniske sygdomme er hos den enkelte borger. Således er andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred tre gange så stor blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere med kun en kronisk sygdom. Andelen med højt stressniveau er dobbelt så stort blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere med kun en kronisk sygdom. Biologiske risikofaktorer: Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller højt stressniveau er større for de svært overvægtige borgere sammenlignet med de moderat overvægtige. Således er andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred halvt så stor for de borgere som er moderat overvægtige, sammenlignet med de borgere, der er svært overvægtige. 29

30 3.2 Fysisk og mentalt helbred Borgernes fysiske og mentale sundhed er et mål i sig selv og kan tillægges mange forskellige betydninger, og borgerens sundhed kan derfor beskrives på mange måder. I det følgende afsnit beskrives dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. I Københavns Kommune har 8 % af borgerne et dårligt fysisk helbred, svarende til personer, og 13 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred, svarende til personer (tabel 3.2). I Region Hovedstaden har 9 % af borgerne et dårligt fysisk helbred, og 12 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred. Som det fremgår af tabellen er dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred langt mere udbredt blandt borgere med alle typer af kronisk sygdom sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. Dårligt fysisk helbred er særlig udbredt blandt borgere med hjertesygdom og KOL her er det omkring hver anden borger som har et dårligt fysisk helbred. Dårligt mentalt helbred er særlig udbredt blandt borgere med psykiske lidelser her er det omkring hver anden borger med svær psykisk lidelse og to ud af fem borgere som er i langvarig behandling med antidepressiv medicin, der har et dårligt mentalt helbred. 30

31 Tabel 3.2 Borgere som har et dårligt fysisk eller dårligt mentalt helbred Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Multisygdom: Andelen af borgere med dårligt fysisk eller dårligt mentalt helbred stiger jo større antallet af kroniske sygdomme er hos den enkelte borger. Således er andelen med dårligt fysisk helbred mere end dobbelt så stor blandt borgere med to kroniske sygdomme og seks gange så stor blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere der har en kronisk sygdom. Andelen med dårligt mentalt helbred er mere end dobbelt så stor blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere, som kun har en kronisk sygdom. Biologiske risikofaktorer: Andelen af borgere med dårligt fysisk helbred eller dårligt mentalt helbred er større for de svært overvægtige borgere sammenlignet med de moderat overvægtige. Således er andelen med dårligt fysisk helbred halvt så stor for de borgere, som er moderat overvægtige, sammenlignet med de borgere der er svært overvægtige. 31

32 4 Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er årsag til mange af de kroniske sygdomme, som ses i dag. Borgere med kronisk sygdom har generelt en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. I dette kapitel fokuseres på uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Udviklingen i de biologiske risikofaktorer for alle borgere i Københavns Kommune og i de enkelte bydele belyses også. 4.1 Rygning og alkohol I dette afsnit beskrives rygning på daglig basis og storforbrug af alkohol blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Et storforbrug af alkohol svarer til et ugentligt forbrug, som overskrider Sundhedsstyrelsens højrisiko genstandsgrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd såsom daglig rygning og storforbrug af alkohol er væsentlige risikofaktorer for udvikling af en række kroniske sygdomme. Blandt borgere som lever efter disse forhold, vil en ændring i sundhedsadfærden ofte betyde lindring af symptomer og forbedring af borgerens livskvalitet. I Københavns Kommune ryger 17 % af borgerne dagligt, svarende til personer og 11 % har et storforbrug af alkohol, svarende til personer (tabel 4.1). I hele Region Hovedstaden ryger 15 % af borgerne dagligt, og 10 % af borgerne har et storforbrug af alkohol. Sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom er der blandt borgere med kronisk sygdom en større andel, som ryger dagligt, mens andelen af borgere med et storforbrug af alkohol er den samme blandt borgere med og uden kronisk sygdom. Rygning på daglig basis er særligt udbredt blandt borgere med svær psykisk lidelse og borgere med KOL i Københavns Kommune er det hver tredje borger med KOL, som ryger dagligt. Blandt borgere med svær psykisk lidelse har 16 % et storforbrug af alkohol. 32

33 Tabel 4.1 Borgere som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Multisygdom: Andelen af borgere som ryger dagligt, stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger, dette ses dog ikke for borgere med et storforbrug af alkohol. Biologiske risikofaktorer: Hver femte borger, som er enten moderat eller svært overvægtig ryger dagligt, og hver fjerde borger, som har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterolniveau ryger dagligt. Andelene som har et storforbrug af alkohol er mindre, således at 15 % af borgerne, som har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterolniveau, har et storforbrug af alkohol. 4.2 Mad og bevægelse I dette afsnit beskrives meget usunde madvaner og fysisk inaktivitet blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Meget usunde madvaner defineres som usunde madvaner på alle områder, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af fedt (særligt mættet fedt). Fysisk inaktive borgere er dem, som ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters daglig moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden. 33

34 Sunde madvaner og fysisk aktivitet har stor betydning for borgernes sundhed og trivsel, og spiller en vigtig rolle i opretholdelsen og fremme af et godt helbred. Ligeledes er sunde madvaner og fysisk aktivitet vigtig i forebyggelsen af overvægt, underernæring og en række kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer og knogleskørhed. Blandt borgere med kronisk sygdom, som har meget usunde madvaner og/eller er fysisk inaktive, vil en ændring i sundhedsadfærden til det bedre, ofte have betydning for sygdommens udvikling og prognose, samt borgerens livskvalitet. I Københavns Kommune har hver tiende borger (10 %) meget usunde madvaner, svarende til personer og mere end hver fjerde borger (28 %) lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet i fritiden, svarende til personer (tabel 4.2). I hele Region Hovedstaden har 10 % af borgerne meget usunde madvaner, og 32 % lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet i fritiden. Sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom er der blandt borgere med kronisk sygdom en større andel, som har henholdsvis meget usunde madvaner eller som ikke er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt. Meget usunde madvaner er især udbredt blandt borgere med apopleksi, KOL og hjertesygdom. Fysisk inaktivitet er herudover særligt udbred blandt borgere med svær psykisk lidelse. 34

35 Tabel 4.2 Borgere som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til mad og bevægelse Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema Multisygdom: Andelen af borgere, der har meget usunde madvaner og andelen af borgere, som er fysisk inaktive stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Således er andelen af borgere med meget usunde madvaner og andelen af fysisk inaktive borgere knap dobbelt så stor for borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere, som har en kronisk sygdom. Biologiske risikofaktorer: Andelen af borgere, der har meget usunde madvaner og andelen af borgere, som er fysisk inaktive er større for de borgere, som er svært overvægtige, sammenlignet med de borgere som er moderat overvægtige. Halvdelen af borgerne som har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol er fysisk inaktive. 35

36 4.3 Overvægt I dette afsnit beskrives forekomsten af moderat og svær overvægt blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom og udviklingen i forekomsten af moderat og svær overvægt blandt alle borgere fordelt på bydelsniveau. Overvægt vurderes på baggrund af borgerens BMI, der beregnes ud fra en persons vægt og højde. I sundhedsprofilen inddeles BMI i fire vægtklasser baseret på WHO s definition: Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt: BMI 18,5 24,9 Moderat overvægt: BMI 25 29,9 Svær overvægt: BMI 30 Overvægt som følge af manglende bevægelse og højt kalorieindtag i maden, er en vigtig risikofaktor for sundhed og trivsel, både direkte og indirekte. Direkte fordi overvægt belaster hjerte og lunger, og indirekte fordi overvægt øger risikoen for at udvikle kronisk sygdom som diabetes, hjertekarsygdom og visse kræftformer. Blandt overvægtige borgere med kronisk sygdom, kan et tilsigtet vægttab have en gavnlig effekt på sygdommens udvikling og prognose, samt en lindrende effekt af smerter i leddene, og dermed forbedre livskvalitet, selvtillid og selvværd. I Københavns Kommune er omkring hver fjerde borger (26 %) moderat overvægtig, svarende til personer, og hver tiende borger (10 %) er svært overvægtig, svarende til personer (tabel 4.3). I hele Region Hovedstaden er 30 % af borgerne moderat overvægtige og 11 % af borgerne er svært overvægtige. Sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom, er der blandt borgere med kronisk sygdom en større andel, som er henholdsvis moderat eller svært overvægtige. Moderat overvægt er særlig udbredt blandt borgere med diabetes, hjertesygdom, inflammatorisk ledsygdom og kræft, her er mere end hver tredje borger moderat overvægtig. Svær overvægt er særligt udbred blandt borgere med diabetes, hvor mere end hver tredje borger er svært overvægtig. 36

37 Tabel 4.3 Borgere som er moderat eller svært overvægtige Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema Multisygdom: Andelen af borgere, der er moderat eller svært overvægtige stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Dette er særligt udtalt for svær overvægt, hvor andelen er mere end dobbelt så stor blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere, der kun har en kronisk sygdom. Biologiske risikofaktorer: Moderat overvægt ses hos omkring 40 % af borgerne, som har enten forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. Mere end hver fjerde borger med forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol er svært overvægtige. Overvægt fordelt på bydelsniveau: Andelen af borgere i Københavns Kommune, som er moderat overvægtige har ikke ændret sig siden 2010 og udgør derfor stadig 26 % af borgerne, svarende til personer i Siden 2007 har hver tiende borger i Københavns Kommune været svært overvægtig, svarende til personer i 2013 (tabel 4.4). Andelen af moderat og svært overvægtige borgere var i 2013 størst i bydelen Brønshøj-Husum, hvor 35 % af borgerne var moderat overvægtige, svarende til personer og 15 % var svært overvæg- 37

38 tige, svarende til borgere. Andelen af borgere, som var moderat overvægtige var mindst i bydelen Nørrebro hvor 22 %, svarende til borgere var moderat overvægtige. Andelen af svært overvægtige var i 2013 mindst i bydelen Indre by, hvor 6 %, svarende til borgere var svært overvægtige. Andelen af moderat overvægtige borgere er faldet mest i bydelen Østerbro, hvor der i 2007 var 29 % og i 2013 var 23 % moderat overvægtige borgere. Den eneste bydel, hvor andelen af moderat overvægtige er større i 2013 sammenlignet med 2007 er i Brønshøj-Husum. Andelen af svært overvægtige er fra 2007 til 2013 vokset mest i bydelen Brønshøj-Husum (10 % - 15 %), og mindst i bydelen Nørrebro, hvor andelen er faldet fra 10 % til 7 %. Tabel 4.4 Forekomsten af borgere med moderat og svær overvægt, fordelt på bydelene Moderat overvægt Svær overvægt % Personer % Personer % Personer % Personer % Personer % Personer Københavns Kommune Bispebjerg Valby Brønshøj Husum Nørrebro Vesterbro/Kgs Enghave Amager Vest Amager Øst Indre by Vanløse Østerbro Resultaterne er baseret på oplysninger for de 16+ årige og indsamlet via spørgeskema 4.4 Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol I dette afsnit beskrives forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Opgørelserne for forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er baseret på registerdata og defineret ud fra relevante diagnosekoder og ATC-koder (se Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom, kapitel 1). Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er risikofaktorer for en række kroniske sygdomme. Højt blodtryk er risikofaktor for hjertekarsygdomme, apopleksi og tidlig død, mens forhøjet kolesterol er risikofaktor for diabetes og hjertekarsygdomme. Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan forsøges behandlet med livsstilsændringer såsom vægttab, kostomlægning og øget motion. Livsstilsændringerne kan nedsætte risikoen for kronisk sygdom og patienter med kronisk sygdomme kan nedsætte risikoen for progression i sygdommen. 38

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Tabel 8. Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred siden % Højt stressniveau siden

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2 Generelt helbred Indhold Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... Hjertesygdom... Astma... 3 Kræft... 4 Inflammatorisk ledsygdom... 5 Slidgigt... 6 Rygsygdom... 7 Knogleskørhed... 8

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere