Bedre terminaler i. hovedstadsområdet. Trafikterminaler til bedre miljø. Sådan er projekterne bygget op. Gennemførte projekter. Kommende projekter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre terminaler i. hovedstadsområdet. Trafikterminaler til bedre miljø. Sådan er projekterne bygget op. Gennemførte projekter. Kommende projekter"

Transkript

1 Præsentation af samarbejdet omkring bedre trafikterminaler for bus og tog i hovedstadsområdet September 2001 Trafikterminaler til bedre miljø Gode trafikterminaler er både til gavn for miljø og fremkommelighed i hovedstadsområdet. Nemme skift mellem tog og bus og mellem kollektiv og individuel trafik gør det attraktivt at bruge offentlige transportmidler. Læs side 2 Læs inde i pjecen: Bedre terminaler i hovedstadsområdet Kommuner og trafikselskaber i hovedstadsområdet satser i disse år store beløb på at skabe bedre forhold for den kollektive trafik Med denne pjece ønsker trafikselskaberne i kort form at give en status på de aktiviteter, der sker i samarbejdet for bedre terminaler i hovedstadsområdet. Funktionelle trafikterminaler med nemt skift mellem tog og bus er et grundelement i forbedringerne, der gør det mere attraktivt at bruge offentlig trafik i hovedstadsområdet. Forbedringerne skal bidrage til at holde på de nuværende kunder og trække nye til. Ud over bedre skifteforhold mellem tog og bus er der også fokus på overgangen mellem kollektiv og individuel trafik. Masterplanen 1997 Allerede i 1997 blev der præsenteret et idékatalog - den såkaldte Masterplan - over 33 større stationer, hvor tilgængelighed og skifteforhold kunne blive bedre. Masterplanen blev skabt, fordi man erkendte, at den fysiske sammenhæng mellem tog og bus var et forsømt område, som parterne i fællesskab kunne tage sig af. Dermed blev Terminalsamarbejdet mellem Banestyrelsen, DSB, DSB S-tog og HUR (dengang HT) skabt. Det enkelte terminalprojekt indbefatter også den involverede kommune, som forudsættes at bidrage med en tredjedel af projektudgifterne. DSB S-tog har principielt besluttet, at når en S-togsstation får terminalforbedringer, skal den også have en generel modernisering. Terminalforbedringerne er en vigtig del af det løft, som den kollektive trafik får i hovedstadsområdet i disse år. Den seneste Kollektiv Trafikplan 1998 har som målsætning, at markedsandelen for den kollektive trafik skal stige 20 procent til 24 procent frem til For at nå målet skal 40 procent flere passagerer benytte hovedstadsområdets tog og busser. Samarbejdet om forbedrede trafikterminaler yder sit bidrag hertil. Sådan er projekterne bygget op Flere helhedsplaner på vej Gennemførte projekter Kommende projekter Oversigt over projekterne Et typisk projektforløb

2 2 3 Et løft til trafikterminalerne En stribe terminalprojekter er allerede gennemført. Og flere er enten på vej eller i støbeskeen. Læs om Terminalsamarbejdet i denne brochure Resultaterne af Terminalsamarbejdet i hovedstadsområdet taler allerede deres eget tydelige sprog. Siden Masterplanen i 1997 udpegede 33 terminaler til forbedring, er der gennemført terminalprojekter på Hundige, Kokkedal, Valby, Friheden, Buddinge og Bagsværd stationer samt ved Københavns Hovedbanegård i Bernstorffsgade. Dertil kommer mindre projekter på Vesterport, Herlev og Fuglebakken stationer. Flere er på vej: Det gælder f.eks. projekterne på Snekkersten Station, Østerport Ud over at byde på nemt og bekvemt skifte mellem tog og bus og mellem individuel og kollektiv trafik skal terminalerne også være et trygt og attraktivt sted at opholde sig. og Nordhavn stationer. Og endnu flere er i støbeskeen - bl.a. projekterne på Hillerød, Holte, Svanemøllen og Lyngby stationer. Trafikterminalerne er et vigtigt led i den kollektive trafik. Ud over at byde på nemt og bekvemt skifte mellem tog og bus og mellem individuel og kollektiv trafik skal terminalerne også være et trygt og attraktivt sted at opholde sig. Informationer om rejsen skal være let tilgængelige. De skal være trafiksikre. Og indretningen skal være overskuelig med moderne arkitektur, beplantning, gode venteforhold og ukomplicerede adgangsmuligheder. Tilfredsstillende tilkørselsforhold for ikke bare busser, men også bil, cykel og taxa er ligeledes en del af målsætningen. Også fodgængere - samt ældre og handicappede - skal have nem adgang til terminalerne. Terminalsamarbejdet har udløst nye tværgående samarbejdsrelationer mellem hovedstadsområdets kommuner og trafikselskaber. Projekternes opbygning En effektiv organisationsstruktur sikrer velgennemførte terminalprojekter Terminalstyregruppe Banestyrelsen HUR DSB S-tog a/s DSB Salg & Stationer - samt en koordinator Arbejdet med at finansiere og styre ombygningen af de enkelte terminaler sker i et samarbejde mellem trafikselskaberne og de berørte kommuner. Øverste myndighed for samarbejdet er terminalstyregruppen, hvor Banestyrelsen p.t. har formandsskabet. Styregruppen har tilknyttet et projektsekretariat. Begge organer består af repræsentanter trafikselskaberne. Hvert enkelt projekt ledes af en projektstyregruppe med repræsentanter terminalstyregruppen, projektsekretariatet og den involverede kommune. Projektstyregruppen har tilknyttet en projektarbejdsgruppe med repræsentanter trafikselskaberne og. For Københavns kommune er der nedsat en permanent projektstyregruppe. Projektstyregruppe Projektstyregruppe Projektstyregruppe Projektstyregrupper Projektstyregruppe terminalstyregruppen terminalstyregruppen terminalstyregruppen projektsekretariatet projektsekretariatet terminalstyregruppen terminalstyregruppen projektsekretariatet projektsekretariatet projektsekretariatet Lovende fremtidsudsigter Terminalsamarbejdet har udløst nye tværgående samarbejdsrelationer mellem hovedstadsområdets kommuner og trafikselskaber. Det tegner lovende for fremtidige projekter. Ved de færdiggjorte terminalprojekter er der udført kundeundersøgelser, som dokumenterer brugertilfredshed med moderniseringerne. Dermed opfylder de ønsket om at gøre den kollektive trafik mere attraktiv med forventning om flere brugere. Gode terminaler er både til gavn for miljø og fremkommelighed i hovedstadsområdet. Projektsekretariat HUR DSB S-tog a/s DSB Salg & Stationer Banestyrelsen - samt en koordinator Projektarbejdsgruppe Projektarbejdsgruppe Projektarbejdsgruppe Projektarbejdsgrupper Projektarbejdsgruppe er er trafikselskaberne trafikselskaberne er er er trafikselskaberne er er trafikselskaberne er er trafikselskaberne er Gode terminaler er både til gavn for miljø og fremkommelighed i hovedstadsområdet. Gennemførte og kommende terminalprojekter. Helhedsplaner Tendensen går i retning af egentlige helhedsplaner som optakt til terminalforbedringer Siden 1997, hvor Masterplanen udpegede 33 trafikknudepunkter i hovedstadsområdet til forbedringer, er tendensen gået i retning af helhedsplaner for terminalforbedringer. En helhedsplan beskæftiger sig - ud over selve terminalen - med integrationen i den omgivende bystruktur. Stationsnært byggeri og sti- og vejforbindelser er eksempler på dette. En helhedsplan inddrager i særlig grad den involverede kommunes ønsker ud målsætninger i region- og kommuneplaner. Her kan terminalen være et væsentligt centrum for udvikling af et nyt byområde med bl.a. nye boliger og arbejdspladser tæt på terminalen.

3 4 Gennemførte projekter: 5 Kokkedal trafikterminal blev genfødt På den centrale Kystbanestation sker talrige skift mellem bus og tog, og terminalen var blandt de første, som blev ombygget for at skabe bedre skifteforhold Indvielsen af Kokkedal trafikterminal skete den 17. december 1998 og opfyldte ikke alene hensigten om at skabe god overgang mellem bus og tog. Også skifteforholdene mellem kollektiv og individuel trafik fik et kraftigt løft med den nye terminal. Den nye busterminal - udført i samarbejde med Hørsholm og Karlebo kommuner - blev skabt med betydelig overskuelighed og placeret lige op ad togperronerne, så skiftet mellem tog og bus blev nemt og bekvemt. Adgangen til stationen blev gjort enklere for cyklister, fodgængere og bilister. Og der kom samtidig flere og bedre cykel- og bilparkeringspladser. Mellem perronerne blev der etableret en ekstra gangbro i stationens sydende. Den supplerede de allerede eksisterende trapper i den nordlige ende, hvor der blev bygget to elevatorer til bl.a. handicappede, gangbesværede og passagerer med barnevogn. Samtidig byggede DSB det indvendige af stationen fuldstændig om. Moderniseringen betød, at der blev skabt mere indbydende ventefaciliteter. Samtidig blev billetsalg og kiosk slået sammen. De mange daglige passagerer på Kokkedal Station fik allerede i 1998 stærkt forbedrede skifteforhold mellem bus og tog. Hundige - nemt tog til bus Direkte omstigning. På Hundige Station betød terminalprojektet, at det blev nemt at skifte mellem bus og tog. Terminalprojektet på Hundige Station var det første i striben af de 33 trafikknudepunkter, som i 1997 blev udpeget til forbedringer Den nye busterminal blev indviet den 9. september 1998 som led i en større ombygning af Hundige Station i samarbejde med Greve kommune. Busstoppestederne var tidligere placeret under gang- og cykelbroen, hvor omgivelser og ventefaciliteter var nedslidte og mørke med ringe overskuelighed. Med sin nye placering kom terminalen ud i det fri med mere lys og luft, og der kom moderne ventefaciliteter med udpræget brug af transparente materialer. Busterminalen blev placeret tæt på og parallelt med en helt ny S-togsperron. Dette gav direkte omstigning mellem busser og S- tog København mod Køge. For passagerer til og S-tog i den modsatte retning - mod København - blev der også skabt nemmere skift mellem bus og S-tog, idet der blev etableret en ny gangbro i stations østlige ende med forbindelse til busterminalen.

4 6 Gennemførte projekter: 7 Projekt i flere etaper på Valby Station Terminalprojektet har skabt bedre omstignings- og adgangsforhold for terminalens kollektive trafikanter Valby Station har efter ombygningen, der er udført i samarbejde med Københavns kommune, fået et tidssvarende design. Samlet er der givet et løft til den æstetiske fremtoning. Der har været to væsentlige elementer i ombygningen på Valby Station. I første fase blev en række spredte busstoppesteder samlet på Toftegaards Allé-broen, efter at den var blevet gjort bredere. På de nye, samlede busstoppesteder blev der etableret bedre ventepladser og læskærme, og samtidig blev trafiksikkerheden øget via helleanlæg. I anden fase kom der trapper broen til de to S-togsperroner, som i forbindelse med projektet var blevet forlænget. Dette var projektets væsentligste element, idet de passagerer, som skulle skifte mellem S-tog og bus, nu slap for en omvej gennem stationsbygningen. Gangafstanden mellem S-tog og bus blev reduceret med ca. 200 m. Og mellem bus og fjerntog med ca. 120 m. Sideløbende med terminalprojektet har DSB gennemført en større modernisering af stationen, hvor overskuelighed, bedre belysning, etablering af servicezoner og lette og lyse farver er de centrale elementer. Stationens cykel- og bilparkering er ikke ændret i forbindelse med projektet. Flere forbedringer på vej Trods de omfattende ombygninger er der stadig forhold, der kan forbedres. Passagerer til fjerntogene bruger stadig fortrinsvis stationsindgangen Lyshøjgaardsvej, og fortovet her til Toftegaards Allé ønskes derfor renoveret. Endvidere overvejes det at renovere forpladsområdet ved Mellemtoftevej og at forbedre ventefaciliteterne på selve broen. Trapperne Fra Toftegaards Allé-broen til S-togsperroner har gjort det betydeligt nemmere at skifte mellem bus og tog på Valby Station. Indvielsen skete den 18. september Busterminalen på Buddinge Station har bl.a. fået nye læskærme. Valg af gennemsigtige materialer har bidraget til overskuelighed og tryghed. Nemmere skift på Buddinge Station Kollektive trafikanter har fået bedre forhold efter ombygningerne ved Buddinge Station Hele området omkring Buddinge Station har fået et markant løft med terminalprojektet, der er udført i samarbejde med Gladsaxe kommune. Indvielsen skete den 24. maj Busstoppestederne er samlet og kommet tæt på stationen, og der er kommet direkte adgangsveje for fodgængere. Forholdene for handicappede og gangbesværede er forbedret væsentligt. Cyklisterne har også fået bedre forhold: I alt er der nu 365 cykelparkeringspladser. 186 er overdækkede og 45 er aflåselige. Der er nu 100 langtidsparkeringspladser for biler ved stationen. Stationsforpladsen er efter ombygningen blevet lys og venlig med god belysning og ordentlige ventefaciliteter. Nye, lysregulerede fodgængerovergange på tværs af Buddingevej, tæt ved stationsindgangen har gjort det nemmere for gående at komme til stationen. En ny sti nordvest for banen har givet bedre adgang til terminalen vest. Bussernes udkørsel terminalen er gjort mindre kompliceret ved hjælp af lysregulering, og såkaldt busprioritering ved de lysregulerede fodgængerovergange på Buddingevej. Renovering af stationen I 2001 gennemførte DSB S-tog en total renovering af station, billetsalg og kioskfaciliteter. De nedslidte perroner og venteområder har fået et kraftigt løft, hvor de vigtigste elementer er gode ventefaciliteter, overskuelighed, tryghed, god belysning, venlige farver og servicezoner. Endnu mangler dog vigtige terminalarbejder. Det er et ønske at etablere en gangtunnel til perronen ved stationens vestende. Denne tunnel vil gøre afstanden mellem perron og langtidsparkeringen kortere og samtidig give en generelt bedre adgang til stationen. Desuden overvejes cykelparkering på Buddingevejs østside. Æstetikken hædret Gladsaxe Forskønnelsespris 2000 gik til forpladsen ved Buddinge Station Prisen blev uddelt af den lokale afdeling af Unibank, som dermed tilkendegav, at terminalprojektet havde bidraget væsentligt til et bedre og mere æstetisk bymiljø i Gladsaxe kommune. Den nye terminal fremstår lys, venlig og overskuelig med gode adgangsveje, lød begrundelsen for tildelingen af forskønnelsesprisen.

5 8 Gennemførte projekter: 9 Bernstorffsgade nye trafikterminal er udført i samarbejde med Københavns kommune og blev indviet den 1. december I begge ender af den nye terminal i Bernstorffsgade er der elektroniske informationstavler, som oplyser om busafgange. Ved adgangsvejen Tietgensbroen til togperronerne er der identiske tavler med togafgange. Den nye trafikterminal på Friheden Station er skabt i samarbejde med Hvidovre kommune. Frihedens stationsforplads forvandlet Central trafikterminal ved Københavns Hovedbanegård Den nye trafikterminal i Bernstorffsgade har givet tiltrængte forbedringer for den kollektive trafik ved København H. Det foreløbige flagskib i arbejdet for bedre trafikterminaler i hovedstadsområdet blev søsat, da den nye busterminal ved Københavns Hovedbanegård blev taget i brug. Det centrale element er den nye overdækkede busø, der samler de hidtil spredte busholdepladser. Fjernbusserne har også fået særskilt holdeplads. Og der er kommet nye cykelstativer, nye cykelstier, nye fortove og taxaerne har fået nye opmarchbåse. Trods de snævre forhold i området er der skabt en løsning, som har gjort det nemmere at skifte mellem de forskellige trafikarter - I myldretiderne kan pladsen godt være lidt trang på den nye busø i Bernstorffsgade. først og fremmest bus til bus og mellem bus og tog. Byggeriet er udført i harmonisk, arkitektonisk samspil med den gamle Hovedbanegård. Trafiksikker løsning Projektet er gennemført under vanskelige forhold på en af Københavns mest trafikerede pladser, og har skabt mere sikre forhold. Ikke alene for bus- og togbrugere, men også for trafikanter på cykel og til fods. Den nye busø har givet færre krydsende fodgængere på den stærkt trafikerede Bernstorffsgade. Der er tale om en overskuelig trafikterminal, som er nem og bekvem at bruge. For Københavns kommune har der med den nye terminal endvidere været lagt vægt på at skabe et harmonisk og æstetisk indslag i bybilledet til glæde for de tusindvis af borgere, der dagligt passerer området. Bedre og mere sikre forhold for de kollektive trafikanter. Det er resultatet af ombygningerne på Friheden Stations forplads, der blev indviet den 28. marts 2001 De tidligere noget kaotiske forhold for trafikanter til og Friheden Station er afløst af en funktionel, arkitektonisk løsning. Alle busstoppesteder blev samlet ved en busø, der har kunstværket, Byens Port som et centralt element. Samtidig er der kommet læskærme og forbedret belysning, som bidrager til at stationsforpladsen er et rart sted at være. Omfattende beplantning giver området et yderligere løft. Også de individuelle trafikanter er der tænkt på. Der er kommet flere og bedre cykelparkeringspladser. Af de ca. 310 parkeringspladser til de tohjulede er 240 overdækkede. Og for bilister, der skal afsætte eller hente tog- og busrejsende - Kys & Kør - er der kommet gode tilkørselsforhold. Stationen moderniseret Selve stationen har også fået et løft med lyse og venlige farver og bedre overskuelighed. DSB S-tog har fornyet facaden på stationsbygningen med et glasparti, som giver stationen et lyst og venligt indgangsparti. Taget er ligeledes fornyet og fremstår nu med en flot svungen bue. Perronen er moderniseret med en såkaldt servicezone som centralt element. Her findes kundeinformation, servicetelefon, billetautomater mm. samlet. Byens Port er det samlende element i den nye busø på Friheden Stations forplads.

6 10 Gennemførte projekter: 11 Ringvejstrappe i Herlev Nye trapper har gjort det nemmere at skifte mellem bus og S-tog ved Herlev Station Livet er gjort lettere for mange daglige brugere på Herlev Station. Med trapper den nærliggende bro Herlev Ringvej - hvor der ligger flere busstoppesteder - til Sønderlundsvej, som fører direkte til Herlev Station, er det blevet enklere at skifte mellem bus og S-tog. Projektet er udført i samarbejde med Herlev kommune og stod klar i oktober Nemmere ved Fuglebakken Busstoppestederne på Bagsværd Station er samlet lige ved indgangen til S-togsstationen, og det gør det nemt at skifte. Bagsværd fik funktionelt trafikcentrum En helt ny busterminal med let skift mellem busser og S-tog. Og en moderniseret station. Tilsammen har det skabt et attraktivt trafikcentrum i Bagsværd Bymidte Den nye busterminal er placeret under jernbanebroen, hvor der før var stationsbygning, kiosk og minibar. Før holdt busserne op til flere hundrede meter væk, men nu er overgangen mellem S-tog og bus blevet den kortest tænkelige. Billetsalg og kiosk er flyttet sammen i en såkaldt Billetkiosk i et fælles lokale, der ligger lige ved terminalen i et nyt stationsnært byggeri. Indvielsen skete den 1. juni Bedre parkering Det er også blevet nemmere at være bilist, hvis man skal hente eller bringe tog- og buspassagerer. Der er nemlig kommet gode tilkørselsforhold for det, der kaldes Kys og Kør. Også de tohjulede er der tænkt på med bedre cykelparkering. Der er nu 250 cykelparkeringspladser tæt på stationen. Dertil kommer 39 bilparkeringspladser i få skridts afstand til terminalen. Sideløbende med terminalprojektet, der er udført i samarbejde med Gladsaxe kommune, har DSB S-tog givet selve stationen et mærkbart løft. Bl.a. er trapper og perroner malet i lyse og venlige farver. Og der er kommet bedre belysning. Billetsalg og kiosk er samlet i ét på Bagsværd Station. Billetkiosken er en fordel for travle kunder. Ny busholdeplads ved Bispeengbuen, tæt på Fuglebakken S-togsstation har skabt bedre skift mellem bus og tog For at skabe plads til det nye busstoppested indebar projektet etablering af en såkaldt Ny trappe på Vesterport Trappen har skabt nem forbindelse mellem S-togsperron og Stauning Plads, hvor der er en række busstoppesteder Med den nye genvej skar trafikselskaberne adskillige meter af turen mellem bus og tog. Udover trappen, der blev indviet den 30. januar 2001, kom der også 70 nye cykelparkeringspladser og bedre cykelstier langs banegraven i Vester Farimagsgade. Københavns kommune gav hele gadeforløbet langs stationen et løft, og samtidig kom der ny beplantning: 24 fem meter høje lindetræer, som lyser op i området. I forlængelse af projektet gik DSB S-tog i gang med et tiltrængt løft og en renovering af stationen. buslomme ved Bispeengbuen. For passagerer, som benytter de buslinier, som standser her, er der samtidig blevet kort vej til Fuglebakken Station. Der er kun få skridt busstoppestedet til S-togsstationen. Projektet er udført i samarbejde med Københavns kommune og stod klar i oktober 1999.

7 12 Kommende projekter: 13 Snekkersten klar i 2002/2003 Første spadestik til terminalprojektet på Snekkersten Station bliver taget i efteråret Ombygningerne sker i samarbejde med Helsingør kommune og ventes at vare lidt over et år De tiltrængte moderniseringer skal ske, så områdets særegne karakter med mange træer bevares. Snekkersten Station skal fortsat kunne leve op til at være Stationen i skoven. Med Svanemøllen på vej Lettere skift mellem bus og tog ved Svanemøllen Station Terminalprojektet for Svanemøllen Station betyder, at busstoppestederne ved stationen samles på begge sider af Østerbrogade. Desuden skal gangtunnelen nedlægges, og i stedet kommer der fodgængerfelter på begge sider af de nye fremskudte bus-venteperroner. Samtidig kommer der bedre cykelparkering og taxaholdepladser. Den smukke gamle chaufførbygning ved Svanemøllen Station bliver et centralt æstetisk terminalprojektet flyttes vægten af stationens faciliteter vandsiden til landsiden. Dermed kommer tyngdepunktet til at ligge dér, hvor flest mennesker færdes. De spredte busholdepladser bliver samlet i en ny busterminal tæt på togene. Og der kommer bedre tilkørselsforhold for de såkaldte Kys og Kør -bilister, der skal hente eller bringe tog- og busrejsende. Parkér og Rejs Parkér og Rejs som pilotforsøg er et væsentligt element i den fælles helhedsplan for stationsområdet. Omkring stationen skal der element ved forbedringerne, som - hvis de gennemføres - først og fremmest skal gøre det lettere at skifte mellem S-tog og bus. De udføres i samarbejde med Københavns kommune. Nordhavn får bedre skifteforhold De snævre forhold i Østbanegade ud for Nordhavn Station skaber konflikt mellem cyklister og ventende buspassagerer ved stoppestedet Problemet bliver tacklet ved at der etableres et fremrykket venteområde med læskærme for buspassagerer på en del af kørebanen. For at der alligevel kan være plads til den forbipasserende biltrafik i den ensrettede gade, skal der nedlægges 24 kortidsparkeringspladser. Projektet, der udføres i samarbejde med Københavns kommune, indbefatter også 100 nye cykelparkeringspladser, hvis antal dermed når op på 450, hvilket vil afhjælpe den lidt kaotiske parkering af cykler, som er til gene for fodgængerne. På længere sigt er der mulighed for yderligere forbedringer af terminalen. Det drejer sig først og fremmest om bedre adgangsforhold havnesiden, hvilket bliver særligt relevant i takt med udbygningen af Nordhavnen med nye boliger og arbejdspladser. etableres op mod 300 p-pladser. Der kommer bedre cykelparkering og mere direkte gangveje mellem bus og tog. En ny gangbro vil forbedre adgang til stationen væsentligt. Bedre terminalforhold ved Østerport Trafikselskaberne og Københavns kommune arbejder sammen om at skabe en terminalløsning på Østerport Station Når der de kommende år skal etableres et ekstra perronspor på Østerport Station for at øge kapaciteten for togene, betyder det bl.a., at forpladsen med dens mange busstoppesteder skal graves op. Fremfor blot at retablere forpladsen, som den er i dag, er det en lejlighed til at skabe forbedrede terminalforhold. Derfor arbejder trafikselskaber og kommune tæt sammen for at skabe en skitse til, hvordan terminalforholdene på forpladsen kan få et løft. Helhedsplan for Hillerød Omfattende ændringer af hele stationsområdet ved Hillerød Station måske på vej Hillerød kommune arbejder sammen med trafikselskaberne om at skabe en helhedsplan for området omkring Hillerød Station. Det er ønsket, at der skal ske by- og erhvervsudvikling, samtidig med at forholdene for de kollektive trafikanter forbedres. I tankerne indgår at skabe et nyt byggeri, hvor stationens busterminal ligger nu. Ambitiøse planer for Holte Trafikselskaberne, Søllerød kommune og Vejdirektoratet har udarbejdet en helhedsplan for Holte Station Det er idéen, at sammentænke terminal og omgivelser i én løsning. Såfremt helhedsplanen realiseres, vil den betyde et funktionelt og æstetisk løft til hele terminalområdet. Helhedsplanen kombinerer et Parkér og Rejs-anlæg med terminalprojektet. Holte Stations placering lægger i særlig grad op til en Parkér og Rejs-løsning. Med eventuel fremtidig underjordisk parkering kan antallet af pladser nå op mod 1000, men det kræver store investeringer. Udover at der skabes tættere sammenhæng mellem bus og tog, skal også den nedslidte forplads ved Holte Station renoveres og gøres mere overskuelig. Indgangspartiet skal have et løft, der skal være bedre cykelparkering, og bedre tilkørselsforhold for bilister, der henter eller bringer bus-og togpassagerer, Kys og Kør. Der er endvidere ønske om en supplerende adgangsvej - en bro - boligkvarteret syd for stationen. Desuden kan arealer nord for stationen udnyttes til stationsnær beboelse, f.eks. for ældre, så der skabes mere sammenhæng til Holte by. Glostrup Station på spring Glostrup kommune er opsat på at forbedre stationens integritet med omgivelserne Kommunens lokalplan går ud på at udvide Glostrup Centeret, så der skabes direkte overgang butiksmiljøet til busterminalen. Herlev i venteposition Ambitiøst planforslag ligger klar I 1997 resulterede en arkitektkonkurrence i en omfattende plan for Herlev Station og dens omgivelser. Projektet skal udføres i samarbejde mellem Herlev kommune og trafikselskaberne. En finansiering er endnu ikke faldet på plads. Samtidig ønsker trafikselskaberne at gøre stationsforpladsen mere kompakt og overskuelig. En adgangsvej gennem stationsbygningen en ny S-togsperron til forpladsen vil give nemmere skift mellem bus og S-tog. En egentlig helhedsplan for området ventes klar først i 2002, og det forventes, at projektet kan gå i gang samme efterår. Samtidig har planerne om en ny tværgående letbane langs den nærliggende Ringvej 3 grebet ind i projektet. Realiseres den nye bane, vil det nemlig aktualisere de oprindelige tanker i Masterplanen om helt at flytte Herlev Station. Den nye placering skulle så i givet fald være ved Ringvej 3, hvor S-banen og den nye bane krydser hinanden. Lyngby Station får en opgradering Der er gennem længere tid arbejdet intensivt på en helhedsplan. I første omgang forventes en forskønnende opgradering Opgraderingen af forpladsen, der skal ske i samarbejde med Lyngby-Taarbæk kommune, betyder, at busserne kommer til at holde mere hensigtsmæssigt, hvilket gør overgangen mellem bus og S-tog lettere. Samtidig skal informationen om bussernes afgangs- og ankomsttider forbedres. For yderligere at skabe nemt skift mellem bus og S-tog etableres en ny adgangsvej sydenden af perronen for S-togene København. Dermed skabes en supplerende, direkte adgangsvej til stationsforpladsen. Arbejdet ventes gennemført i Arbejde med at skabe en helhedsplan har været drøftet af parterne. En mere omfattende ombygning af Lyngby Station afventer planerne for en tværgående letbane Glostrup til Lyngby.

8 14 15 Projektoversigt Terminalsamarbejdet har lagt flere projekter bag sig. Andre er i gang eller på vej Nedenstående projektoversigt viser status for samtlige Terminalsamarbejdets projekter i efteråret Projekterne er vist med tidslinier. Tidsangivelsen har af naturlige grunde stigende usikkerhed, jo mindre konkret projektstatus er. Terminalsamarbejdets pengeforbrug - år for år Penge anvendt på terminalforbedringer , eksklusiv moms ,0 mio. kr ,3 mio. kr ,5 mio. kr ,2 mio. kr ,2 mio. kr.* Indvielse/ibrugtagning * Forbrug 2001 er estimeret pr Hundige Station Kokkedal Station Valby Station - etape 1 Valby Station - etape 2 Valby Station - opsamlingsheat Buddinge Station Bernstorffsgade - busterminal Friheden Station Bagsværd Station Herlev Station - trapper Fuglebakken Station - buslomme Vesterport Station - trapper Snekkersten Station Svanemøllen Station Østerport Station Nordhavn Station Glostrup Station Herlev Station - stationsforplads Hillerød Station Holte Station Lyngby Station Sydhavn Station Tietgensbroen - cykelparkering

9 og formand for terminalsamarbejdet i hovedstadsregionen anerkendte Gladsaxe kommune som en meget trafikbevidst kommune og erindrede om terminalprojektet ved Buddinge Station, som også blev gennemført på professionel måde. Kaffebord med friske rundstykker til morgenpendlerne. Friske toner HTs orkester. Og - Den nye terminal skal ses i sammenhæng Fra HUR talte adm. direktør Claes Nilas: højtidelige taler. Med dette festlige arrangement blev den nye trafikterminal officielt ta- gode trafiktermialer får vi flere til at bruge of- med den vækst, vi oplever i disse år. Med fentlige transportmidler. Og det støtter HUR. Gladsaxes borgmester, Ole Andersen Vi stiller gerne op til flere af den slags kvalitetsprojekter, forsikrede han. roste det gode samarbejde mellem trafikselskaberne og. - Den nye busterminal under broen har gjort det nemt at skifte rundede af med bl.a. at pege på, at DSB S-tog DSB S-togs adm. direktør Lars Pallesen mellem bus og S-tog. Der er kommet gode sideløbende med terminalprojektet har forbedret stationsfaciliteterne med et beløb sva- tilkørselsforhold for bilister, der skal hente eller bringe tog- og buspassagerer - Kys og rende til parternes samlede udgifter til terminalprojektet. Bl.a. er trapper og perroner ma- Kør. Vi har fået en flot billetkiosk. Og der er nu 250 cykelparkeringspladser og 39 bilparkeringspladser tæt på stationen, var blandt de bedre belysning. let i lyse og venlig farver. Og der er kommet ting han fremhævede ved den nye terminal. Bagsværd Stations daglige kunder kan nu glæde sig over at have fået en velfungerende trafikterminal, der falder godt ind i Bagsværds Ulrik Winge, divisionsdirektør i Banestyrelsen bymidte. get i brug. TerminalInfo er udgivet af Terminalprojektsamarbejdet i HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. September Ansvarshavende redaktør: Ulrik Winge, formand for terminalstyregruppen og direktør for Planlægningsdivisionen i Banestyrelsen. Redaktion: Brian Haapanen, koordinator på terminalprojekterne. Tekst: Tonik Kjeldsen, journalist. Fotos: Peter Thornvig. Layout og tryk: Fritz Grafisk ApS. Oplag: tlf Miljømærkning Et typisk projektforløb Hvert terminalprojekt har sit eget forløb. Nedenfor er vist, hvordan et normalt projekt typisk kan forløbe 1 Kontakt mellem trafikselskaberne og Drøftelse af projektidéer ud Masterplanen. Parterne ser hinanden an, og der sker indledende drøftelser. Forskellige projektidéer afprøves. 2 Tættere samarbejde og planerne sættes i gang Styre- og arbejdsgruppe med deltagere og trafikselskaberne nedsættes. Kommunen har oftest formandskabet. Perspektivet for planarbejdet defineres. Kravspecifikation og tidsplan udarbejdes - typisk med ekstern rådgiverassistance. 4 Projekteringen starter Ved enighed mellem parterne konkretiseres planerne, og de gøres klar til udbud. 3 Terminalprojektet godkendes Kommunen og terminalstyregruppen behandler og godkender planerne for terminalprojektet. Der indgås en samfinansieringsaftale om projektets præmisser og bl.a. den efterfølgende drift og vedligehold. 5 Terminalprojektet 6 Evaluering bliver anlagt Bygherren - oftest - starter selve byggearbejdet med anlæg af terminalforbedringerne. Det varer typisk op til et år, og herefter er der indvielse. Interviews med brugere og nøglepersoner hos trafikselskaber og kommune vurderer om forløb og resultat af terminalforbedringen lever op til målsætningerne. Få mere at vide om terminalsamarbejdet Projektevaluering Bernstorffsgade Flere oplysninger om arbejdet for bedre trafikterminaler i hovedstadsområdet fås hos: Brian Haapanen, koordinator på terminalprojekterne Tlf Her kan også rekvireres tidligere udgivelser om Terminalsamarbejdet: Masterplanen 1997: Bus- og togterminaler i hovedstadsområdet Bus-tog terminaler. Evaluering af tre terminalprojekter: Hundige, Kokkedal og Valby Terminalevaluering - Valby Terminalevaluering - Buddinge Terminalevaluering - Bernstorffsgade TerminalNyt, kvartalsblad om Terminalsamarbejdet. Samarbejdet for bedre trafikterminaler i hovedstadsområdet Juli 2001 Københavns Hovedbanegård - ny terminal i Bernstorffsgade Ny trafikterminal i Bernstorffsgade har givet nødvendige og mærkbare forbedringer for først og fremmest passagerer til den kollektive trafik, men også for individuelle trafikanter ved Københavns Hovedbanegård Ombygningen af terminalen i Bernstorffsgade er udført som et projekt i samarbejde mellem trafikselskaberne og Københavns kommune. Projektets primære mål var at gøre skiftet mellem bus og tog kortere, sikrere og mere komfortabelt. Desuden var det målet at forbedre trafiksikkerhed, overskuelighed, tryghed og det visuelle miljø i Bernstorffsgade. Disse mål er i høj grad blevet opfyldt. Gangafstandene mellem bus og tog er generelt blevet kortere, og skifteforholdene opleves mere direkte som følge af den øgede overskuelighed og etablering af den nye busterminal. Trods de snævre forhold i området er der skabt en løsning, som har gjort det nemmere at skifte mellem de forskellige trafikarter. God arkitektonisk løsning Ombygningen er udført i et harmonisk, arkitektonisk samspil med den gamle Hovedbanegård. Terminalens centrale element er den nye busø. Før var busholdepladserne spredt over hele Tivoliforpladsen på begge sider af Bernstorffsgade. Nu er de samlet omkring den nye busø. Fjernbusserne har også fået særskilt holdeplads. Og der er kommet nye cykelstativer, nye cykelstier, nye fortove og taxaerne har fået nye opmarchbåse. Bernstorffsgades nye trafikterminal blev indviet den 1. december Den har gjort forholdene bedre for brugerne af den kollektiv trafik. Læs om: Brugernes mening Terminalen før og nu Tilfredshedsanalyse Trafiksikkerhed Fremkommelighed Forbedringsmuligheder og anbefalinger Terminalens passagerer Buspassagerer (påstigere) Buspassagerer (afstigere) Antal skift mellem bus og tog Terminalens trafikforhold S-busser 2 linier P-busser 1 linier Øvrige HT-busser 9 linier Langtids bilparkering 0 pladser Korttids bilparkering 30 pladser Biler pr. døgn - Bernstorffsgade (1998) Cykler pr. døgn - Bernstorffsgade (1998) Tid og økonomi Udført April - december 2000 Pris 18 mio. kr. Nyhedsbrev om samarbejdet omkring bedre trafikterminaler for bus og tog i hovedstadsområdet Nr. 3. Juni 2001 Tilfredse med resultatet. Gladsaxes borgmester Ole Andersen drøfter resultatet af terminal- og stationsforbedringerne på Bagsværd Station med adm. direktør i DSB S-tog Lars Pallesen. Indvielse i myldretiden Indvielsen af Bagsværd Stations ny trafikterminal var for de morgenduelige - kl fredag den 1. juni Kvalitetsprojekt Kokkedal i kørestol 11-årige Kristian er kørestolsbruger. Han tester Kokkedal Station, der som terminalprojekt også har taget hensyn til de handicappede. Læs side 2 Læs inde i bladet: Snekkersten i gang Ny terminal videotestet Parkér og Rejs på finsk Svanemøllen på spring Planer for Nordhavn Bedre terminaler på landsplan

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Ny Nørreport 2011 2014

Ny Nørreport 2011 2014 Ny Nørreport 2011 2014 Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 v. Mikael Bredsdorff Banedanmarks organisation Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010) NY NØRREPORT 2011-2014 Banebranchen, 11.

Læs mere

Allerød Station. Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stoppestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr.

Allerød Station. Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stoppestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr. Allerød Station Allerød Stationsforplads blev i 1997 ombygget, således at busserne vest for stationen nu holder i en gadeterminal, hvor busserne holder mere logisk i forhold til kørselsretningen end før

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Bus- og togterminaler i hovedstadsområdet

Bus- og togterminaler i hovedstadsområdet MASTERPLAN II 2003 Bus- og togterminaler i hovedstadsområdet 2 Masterplanprojekter Terminaler beskrevet i Masterplan for bus- og togterminaler i hovedstadsområdet. 3 Indledning Trafikselskaberne i hovedstadsområdets

Læs mere

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Ringbanen Oktober 2004. Ny Ellebjerg Station

Ringbanen Oktober 2004. Ny Ellebjerg Station Ringbanen Oktober 2004 Ny Ellebjerg Station Forplads A : Før og efter. Parkeringspladsen er privat og ikke til offentlig parkering Forplads A : før Ny Ellebjerg Station Banedanmark bygger Ny Ellebjerg

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Tilgængelighed til stationer

Tilgængelighed til stationer Tilgængelighed til stationer - bedre tilgængelighed = flere kollektive rejsende - teori samt projektforslag Ved Niels Wellendorf, DSB S-tog, Økonomi og Planlægning 0. Indhold og opbygning Nærværende indlæg

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang... 1 1. Baggrunden for ansøgningen... 1 1.1. Hvidovres Kommunes visioner og planer for området... 1 1.2.

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet Terminalforhold ved København Idékatalog September 2008 København-Ringsted projektet Indholdsfortegnelse Indhold Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Ombygning af Friheden Stationsplads

Ombygning af Friheden Stationsplads Ombygning af Friheden Stationsplads af projektleder, arkitekt MAA Jacob Deichmann, RAMBØLL NYVIG Indledning Den nye trafikterminal ved Friheden Station på Køge Bugt-banen blev indviet i foråret 2001 efter

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) satser markant på X bus nettet, med nye ruter og flere afgange. X busserne

Læs mere

VVM af metro til Sydhavnen

VVM af metro til Sydhavnen 2014-0193706-5 VVM af metro til Sydhavnen Ingvar Sejr Hansen Kontorchef, Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, 17. november 2014 Program 19.00 Velkomst v/ingvar Sejr Hansen,

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

I Hvissinge Øst sættes et område til salg i 2016. Der er forventede nettoindtægter på 10,2 mio. kr. i 2016.

I Hvissinge Øst sættes et område til salg i 2016. Der er forventede nettoindtægter på 10,2 mio. kr. i 2016. Investeringsoversigt Bemærkninger Konto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 002.008 Hvissinge Øst 2. etape I Hvissinge Øst sættes et område til salg i 2016. Der er forventede nettoindtægter

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening

NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus - Vision for kollektiv trafikbetjening September 2005 NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus Vision for kollektiv trafikbetjening Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens

Læs mere

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation Ringbanen Januar 2004 Flintholm Station - din nye skiftestation DIN NYE SKIFTESTATION Flintholm Station giver dig nye muligheder for at bruge den offentlige transport i hovedstaden. Mange veje og stier

Læs mere

Ringbanen en ny, tværgående bybane. Ringbanen

Ringbanen en ny, tværgående bybane. Ringbanen Ringbanen en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøbenhavnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Kundernes syn på S-togsstationer

Kundernes syn på S-togsstationer Kundernes syn på S-togsstationer Abstrakt Tetraplan A/S har for DSB S-tog undersøgt, hvad kunderne mener om S-togsstationerne. Formålet med undersøgelsen er bedre at kunne prioritere de økonomiske ressourcer,

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station.

Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station. Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station. Nærværende papir angår aftale om modernisering af Nordhavn station

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune

Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter i Jammerbugt Kommune Ansøgning til Passagerpuljen Resumé Jammerbugt Kommune er udover at være Region Nordjyllands 5. største kommune også en stor turistmagnet,

Læs mere

Ny Enghave Station - Idéoplæg. Marts 2007

Ny Enghave Station - Idéoplæg. Marts 2007 Ny Enghave Station - Idéoplæg Marts 2007 2 Ny Enghave Station Forord Forord Idéoplæg til en ny Enghave station beskriver mulighederne for at modernisere og opkvalificere stationen, så den kan være en attraktiv

Læs mere

GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE

GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handels- og byliv, sikker og tryg færdsel for alle og gode aktiviteter

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Ankomst - Flyvestation Værløse. 52 nyopførte rækkehuse i Østre Kvarter på Laanshøj

Ankomst - Flyvestation Værløse. 52 nyopførte rækkehuse i Østre Kvarter på Laanshøj Ankomst - Flyvestation Værløse 52 nyopførte rækkehuse i Østre Kvarter på Laanshøj Ankomst - 1 9 1 0 På den gamle Flyvestation Værløse opføres 52 eksklusive 1-plans rækkehuse i det nye, attraktive boligområde

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

RINGSTED BANEGÅRDSPLADS

RINGSTED BANEGÅRDSPLADS Til Ringsted Kommune Trafik, Vej og Park Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Charlotte Brenneke Larsen Dokumenttype Notat Dato September 2013 Vurdering af trafikforholdene for taxier på. [Valgfri 2 - If no

Læs mere

Pkt.nr: 16 Frihedens Stationsforplads, omlægning. Projekt Skitseforslag. Bevillingsansøgning

Pkt.nr: 16 Frihedens Stationsforplads, omlægning. Projekt Skitseforslag. Bevillingsansøgning Pkt.nr: 16 Frihedens Stionsforplads, omlægning. Projekt 2273. Skitseforslag. Bevillingsansøgning. 229887 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget godkende skitseforslaget

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Ny kollektiv trafikterminal i Svendborg Projektbeskrivelse 17. juni 2009

Ny kollektiv trafikterminal i Svendborg Projektbeskrivelse 17. juni 2009 Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 18 05 Kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Ny kollektiv trafikterminal i Svendborg Projektbeskrivelse 17. juni

Læs mere

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede

Læs mere

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering

Læs mere

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input.

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input. Letbanestandsested i Thorsager Den 22. maj 2015 afsatte Folketinget (den daværende SR-regering, DF, SF og Ø) 5 mio. kr. til et nyt standsested i Thorsager. Beløbet indgik i aftalen om Kollektiv trafik

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station

Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station Resumé Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Aalborg trafikterminal består af både Aalborg Busterminal for regionalbusser og bybusser samt

Læs mere

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj

Læs mere

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik Bedre samspil mellem cyklen og den Idékatalog August 2009 3 Bedre samspil mellem cyklen og den Indhold Indhold Indledning 5 Resumé 7 Cyklen den fleksible medspiller 8 Med cykel og kollektiv trafik i 20

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Frederikshavn Trafikterminal

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Frederikshavn Trafikterminal Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Frederikshavn Trafikterminal 1. Projekttitel Ny trafikterminal i Frederikshavn 2. Resumé Frederikshavn station og busterminal ligger adskilt fra hinanden med

Læs mere

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes: Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere