Konjunkturanalyse februar 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturanalyse februar 2016"

Transkript

1 Konjunkturanalyse februar 2016

2 Konjunkturanalyse februar 2016 Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2016 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2016 og Konjunkturanalysen er udarbejdet af analyseafdelingen: - Andreas Fernstrøm, - Bo Sandberg, - Finn Bo Frandsen, - Maria Schougaard Berntsen, - Nura Nursen Deveci, ISBN Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

3 Indhold 4 Konjunkturanalysen kort fortalt 4 Vi skal regne med vækst i moderat tempo 4 Langsigtede tendenser 4 Urbanisering 4 Energirenovering 4 Tilpasninger til klimaudfordringerne 5 Den økonomiske udvikling 5 Dansk Økonomi 6 International baggrund 7 Økonomisk-politiske initiativer Togfonden.dk, januar Aftale om Sydhavnsmetro mv., juni Aftale om vækstpakke, juni/juli Finanslov for 2015, november Boligaftale , november Aftale om "grøn" Boligjobordning, juni Udflytning af statslige arbejdspladser, oktober Aftale om nyt dagpengesystem i 2017, oktober Finanslov for 2016, november Tilpasning af offentlige investeringer som del af finanslovsaftalen, november Global klimaaftale på COP21 i Paris, december Udkants-vækstpakke "Vækst og udvikling i hele Danmark", november 2015/februar Beskæftigelsen 10 Produktionsværdien 11 Nybyggeri 11 Det samlede nybyggeri 11 Boligbyggeriet 12 Det private boligbyggeri 14 Det almene boligbyggeri 14 Sommerhuse 14 Erhvervsbyggeriet 15 Fabrikker og værksteder 15 Administration 16 Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene 16 Landbrug 17 Nybyggeriet af institutioner 19 Reparation og vedligeholdelse 20 Anlægsvirksomhed 20 Varmeforsyning 20 El-transmission 20 Veje 20 Baner 21 Cityringen 21 Femern Bælt 21 Vand og spildevand 22 Byggemodning 22 Havne 22 Nøgletal 22 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 22 Antal påbegyndte boliger 23 Påbegyndt byggeri 23 Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

4 Konjunkturanalysen kort fortalt Vi skal regne med vækst i moderat tempo Det går bedre for dansk økonomi. På arbejdsmarkedet er beskæftigelsen stigende, og der er også stigende realløn. Boligmarkedet er forbedret, da der er flere handler og højere priser i forhold til de senere år. Den økonomiske vækst er positiv, men styrken er ikke prangende. Vismændene karakteriserer udviklingen som et opsving i et moderat tempo. Byggeaktiviteten afhænger af temperaturen i samfundsøkonomien. Forbedringen af boligmarkedet er et afgørende vendepunkt for byggeaktiviteten, og i 4. kvartal 2015 var der ca flere i arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed end to år tidligere ifølge Danmarks Statistiks tællinger af byggebeskæftigelsen. Aktiviteten er ikke jævnt fordelt over landet, men koncentreret om hovedstaden og de større byer i provinsen, hvor der er flere store projekter, som bliver udført af de større og mellemstore virksomheder. Samtidig oplever mange mindre virksomheder, at markedet er reduceret til et lavere niveau end i årene før, finanskrisen satte ind. Dansk Byggeri forventer stigende nybyggeri, da der er fremgang i boligbyggeriet, mens erhvervsbyggeriet vil forblive på et meget lavt niveau. Det offentlige byggeri er på et højt niveau takket være de nye hospitaler og universiteter. Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse bliver stimuleret af flere bolighandler og af den generelle forbedring af økonomien i Danmark, hvorimod der bliver færre projekter i den almene boligsektor. Aktiviteten ved anlægsvirksomhed kulminerede i 2015 på et højt niveau. I år stiger investeringerne i el-transmission og byggemodning, mens der er fald i investeringerne i varmeforsyning, statsveje, jernbaner, metrobyggeri samt spildevandsanlæg og vandforsyning. Hertil kommer, at den tyske miljøgodkendelse af Femern Bæltforbindelsen lader vente på sig. Vi forventer at beskæftigelsen ved bygge- anlægsvirksomhed vil stige med i alt arbejdere, funktionærer og mestre i 2016 og med i TABEL 1 OVERSIGTSTABEL S 2017S Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen Påbegyndt nybyggeri i mio. mc 5,11 4,96 5,05 5,22 5,40 Antal påbegyndte boliger Langsigtede tendenser Bud på nogle vigtige tendenser efter Urbanisering Befolkningen i storbyerne vil vokse i antal, mens befolkningstallet på landet vil vige. Derfor er der i storbyerne behov for nybyggeri af flere boliger og behov for anlæg af mere trafikal og forsyningsmæssig infrastruktur. Der er samtidig behov for flere nedrivninger af utidssvarende boliger og bygninger i landdistrikterne. Energirenovering Bestanden af boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger vil få stigende gennemsnitsalder, og såfremt boligerne og bygningerne samtidig skal kunne indfri skærpede krav til energiforbrug og moderne standard, vil aktiviteten ved bygningsreparation, herunder energirenoveringer, tiltage og opnå forholdsmæssig større betydning. Tilpasninger til klimaudfordringerne Højere vandstand ved kysterne, kraftigere regn og stigende grundvand vil give oversvømmelser. Det er ikke tilstrækkeligt at klimatilpasse ved nye anlæg. De eksisterende anlæg skal også tilpasses. Det vil ske sammen med den løbende vedligeholdelse og ved at sikre den del af infrastrukturen, hvor risikoen for skader er størst, fx risiko for lukkede veje og jernbaner. For at forebygge oversvømmelser er mange kommuner ved at udbygge kapaciteten af afløbssystemerne i form af større rør og dybere grøfter, hvilket formentlig vil fortsætte i mindst samme omfang som nu. 2 4 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

5 Den økonomiske udvikling Dansk Økonomi Dansk økonomi er fortsat i en gråzone, hvor vi på den ene side har lagt krisen bag os, men på den anden side endnu ikke er i et selvbærende opsving. De seneste 3-4 år har den økonomiske vækst skuffet. Hvert år er prognoserne blevet nedjusteret, og hvert år har det lydt: "Men næste år kommer væksten". Således også her ved indgangen til Og det er klart, at hvis man længe nok bliver ved at råbe "opsvinget kommer", så får man selvfølgelig ret på et tidspunkt. Trods de nedjusterede vækstskøn må vi i 2016 fortsat forvente økonomisk medvind bl.a. via den lave oliepris, et boligmarked i stadig bedring, forøgede disponible indkomster og bedre jobsikkerhed på arbejdsmarkedet. Udsigterne for 2017 har formentlig også positivt fortegn, men usikkerheden om den økonomiske udvikling tiltager, jo længere ud i fremtiden, man kigger i krystalkuglen. Mens den overordnede danske makroøkonomiske tendens er svagt positiv, så er der til gengæld det seneste år sket et markant skift i, hvor væksten kommer fra. I det meste af perioden efter finanskrisen, har eksporten været det primære vækstlokomotiv, mens hjemmemarkedet har været temmelig underdrejet. Men i 2015 var billedet det stik modsatte. Danmarks Statistik har opjusteret BNP-væksten i , men det ændrer ikke på, at dansk økonomi bevægede sig baglæns i 2012 og I 2014 landede BNP-væksten så på +1,3 %, og ifølge den foreløbige opgørelse fra Danmarks Statistik på 1,2 % for 2015 som helhed. Da der i de seneste 2½ år har været fremgang i beskæftigelsen på ca personer, er det fair at konkludere, at retningen for dansk økonomi er entydigt positiv, mens tempoet har meget tilbage at ønske. Tabel 2 viser forventningerne til BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal. Det er Dansk Byggeris skøn, primært på baggrund af den nye konjunkturvurdering fra De Økonomiske Råd. Det bemærkes, at inflationen i de senere år er blevet rekordlav. Med +0,5 % i 2015 har vi set de laveste forbrugerprisstigninger i 60 år. Det betyder markant fremgang i købekraft og realløn, hvilket smittede positivt af på privatforbruget i Først i 2017 ventes en mere "normal" inflation. Renten er ligeledes historisk lav og ventes at vedblive det i prognoseperioden. En lav rente er godt af flere årsager. Det giver lavere boligudgifter for boligejere med variabelt forrentede lån, og det hjælper boligejere, som har afdragsfrie realkreditlån, der udløber. Som det fremgår af tabel 2, er skønnet for den økonomiske vækst +1,1 % i år stigende til +2,3 % i Det er det centrale skøn, som de konjunkturafhængige dele af de specifikke skøn for byggeaktiviteten i de følgende kapitler er baseret på. Men prognoser er i sagens natur usikre. Den økonomiske situation kan udvikle sig anderledes både i positiv og negativ TABEL 2 FORSYNINGSBALANCEN S 2017S Mia. kr. Real vækst (%) Privat forbrug 899 0,6 2,1 2,5 2,7 Offentligt forbrug 512 0,2 0,9 0,8 0,4 Offentlige investeringer 76 8,4 1,1-7,0 1,6 Boliginvesteringer 81 3,1-0,3 1,2 4,4 Erhvervsinvesteringer 217 1,8 0,6 4,8 6,4 Eksport af varer og tjenester ,1-0,9 0,1 3,9 Import af varer og tjenester 919 3,3-1,3 1,9 4,6 BNP ,3 1,2 1,1 2,3 Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 0,6 % 0,5 % 0,7 % 1,5 % 10-årig obligationsrente - 1,5 % 0,7 % 1,1 % 1,9 % Kontantpris på boliger (nominel vækst) - 3,4 % 5,5 % 2,0 % 2,0 % Offentlig saldo (mia. kr. hhv. % af BNP) +29 1,5 % -1,9 % -2,5 % -1,5 % Betalingsbalance (mia. kr. hhv. % af BNP) 150 7,7 % 7,2 % 7,2 % 7,2 % Bruttoledighed (1.000 personer) Anm.: Skønnene vedrørende er Dansk Byggeris egne skøn primært baseret på DØR s konjunkturvurdering i februar 2016 samt delvis Danske Banks prognose i januar Kilde: Danmarks Statistik, De Økonomiske Råd, Finansministeriet, Danske Bank og Dansk Byggeri. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

6 Den økonomiske udvikling fortsat retning. På kort sigt vil et stigende antal asylansøgere have en positiv effekt på BNP via en stigning i det offentlige forbrug. På længere sigt vil effekten dog afhænge af vores evne til at integrere flygtninge og indvandrere bl.a. på arbejdsmarkedet. På negativsiden kan en fortsat nedgang på de internationale aktiemarkeder risikere at forplante sig til realøkonomien. Og selvom lave oliepriser grundlæggende er positivt for verdensøkonomien, kan de negative effekter i enkelte lande risikere at komme så meget ud af kontrol, at usikkerheden spreder sig til andre lande. Endelig kan terrorangreb og yderligere indgreb mod den frie bevægelighed i EU heller ikke udelukkes at ville få negativ betydning også i For at sætte Danmarks økonomiske lavvækst i relief og understrege, hvorfor det fortsat er svært at bruge betegnelsen "opsving" vises i figur 1, hvor meget dansk økonomi fortsat halter efter vores nabolande og største samhandelspartnere, Sverige og Tyskland. FIGUR 1 UDVIKLINGEN I REALT BNP (INDEKS 2008=100) Sverige Tyskland Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Centralbyro, EU-kommissionen og De Økonomiske Råd. International baggrund Danmark er som lille åben økonomi uhyre afhængig af den økonomiske udvikling i omverdenen. Væksten på danske virksomheders eksportmarkeder er tiltagende. Særligt på vores nærmarkeder som Sverige, Storbritannien og Eurozonen har fremgangen bidt sig fast, og den indenlandske efterspørgsel i de lande tegner relativt robust. Væksten i Eurozonen understøttes af flere faktorer, herunder ECB s særdeles lempelige pengepolitik og svækkelsen af den effektive eurokurs. Opsvinget i USA, og særligt på arbejdsmarkedet, har været i gang længe. Ledigheden er tilbage på niveauet fra før krisen, og den amerikanske centralbank begyndte derfor i slutningen af 2015 at hæve de pengepolitiske renter. Fra begyndelsen af 2016 har USA s økonomi dog vist visse tegn på opbremsning, hvilket formentlig betyder, at eventuelle nye rentestigninger er udskudt til 2. halvår. Hvor hurtigt de amerikanske renter stiger i løbet af 2016 og 2017, vil have afgørende betydning for udviklingen i de internationale kapitalbevægelser og valutakurserne på tværs af kloden. Lavere råvarepriser, navnlig olieprisfaldet, understøtter væksten i de avancerede økonomier. Omvendt udgør de lave råvarepriser en udfordring for de lande, der er afhængige af råvareproduktion. I Kina har væksten været aftagende, men den er stadig relativt høj. Det er udtryk for, at den kinesiske økonomi har indledt en tilpasning til et mere holdbart vækstspor, hvor investeringerne udgør en mindre andel af økonomien, og væksten i højere grad er drevet af det private forbrug. Mange af de nye vækstøkonomier har også oplevet faldende vækstrater i de seneste år, og i Rusland og Brasilien er der tale om decideret recession. Et lyspunkt er dog Indien, hvor der ventes fortsat høj vækst i de kommende år. Indien fylder dog ikke meget i den danske udenrigshandel. Det internationale risikobillede er meget blandet. På den positive side er væksten i euroområdet blevet mere robust gennem 2015, og der er mulighed for, at væksten kan blive stærkere end forudsat. På den negative side er usikkerheden om udsigterne i de nye vækstøkonomier øget, ligesom der også kan ventes en del negativ turbulens op til Storbritanniens "Brexit" afstemning i juni På bundlinjen venter vi lidt højere vækst på Danmarks eksportmarkeder i og dermed et marginalt mere positivt internationalt baggrundstæppe også for dansk økonomi. Konkret forventer Finansministeriet i december 2015, at det såkaldte "handelsvægtede 1 BNP" stiger fra +2,0 % i 2014 og +2,1 % i 2015 til +2,3 % i 2016 og yderligere til +2,4 % i Dvs. et samlet skøn over BNP-udviklingen i omverdenen, vægtet efter hvor stor en andel af Danmarks eksport, de enkelte lande udgør. 6 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

7 Økonomisk-politiske initiativer Togfonden.dk, januar 2014 I januar 2014 blev der indgået jernbaneforlig mellem den daværende S-R-SF-regering, DF og EL om anlægsprojekter for 28,5 mia. kr. til udmøntning i Konkret drejer det sig bl.a. om elektrificering af hovedstrækningerne og realisering af den såkaldte timemodel. En del af finansieringen hentes fra Nordsøolien. I forbindelse med den senere tids dramatiske olieprisfald har der været polemik om aftalen. Dansk Byggeri hæfter sig ved, at der i forligskredsen blev aftalt eventuelle at finde alternativ finansiering. Derudover finder vi, at aftalte investeringer med høj samfundsøkonomisk rentabilitet under alle omstændigheder bør gennemføres. klart, at BoligJobordningen ophørte pr. ultimo Planloven blev ændret, så kommuner som en 10-årig forsøgsordning får mulighed for at kræve, at almene boliger skal udgøre op til 25 % af nye boligområder. Det er bl.a. møntet på udbygning af byudviklingsområder i København, som fx Nordhavn. Boligaftale , november 2014 SR-regeringen indgik aftale med SF, EL, DF og K om en forhøjelse af Landsbyggefondens ramme til renoveringer fra 2 mia. kr. til 4,2 mia. kr. i 2015 og Aftalen omfatter også årlige rammer på over 2 mia. kr. i årene frem mod Aftale om Sydhavnsmetro mv., juni 2014 I juni 2014 blev der indgået aftale mellem den daværende SR-regering og SF, EL og DF om en afgrening af Metroens Cityring til Ny Ellebjerg Station via Sydhavnen med i alt fem nye stationer. Sydhavnsmetroen skal stå klar i 2023 og indebærer anlægsomkostninger for i alt 8,6 mia. kr. Aftale om "grøn" BoligJobordning, juni 2015 Som sit første forlig overhovedet aftalte den nye V-regering med DF, K, Alternativet og SF at genindføre den velkendte BoligJobordning med tilbagevirkende kraft i 2015 og introducere en ny "grøn" BoligJobordning målrettet energirenovering i 2016 og Der blev også truffet principbeslutning om metroudvidelse i Nordhavn og videreførelse af Nordhavnsvej i en tunnel fra Svanemøllebugten til Nordhavn, der kan ses som endnu en etape i en københavnsk havnetunnel. Med aktivitetsvirkning i er der ved at blive etableret et afgreningskammer til Sydhavnsmetroen og anlagt et tilkoblingsanlæg til Nordhavnsvej. Fra og med 2016 er BoligJobordningen todelt: Fradrag for maksimalt kr. pr. person er øremærket til serviceopgaver som rengøring, havearbejde mv., mens der er øremærket max kr. pr. person til håndværksmæssige energirenoveringer efter en positivliste, som blev vedtaget i februar i år. Sidstnævnte rummer også energirådgivning og etablering af bredbåndsforbindelser. Aftale om vækstpakke, juni/juli 2014 Efter Produktivitetskommissionens anbefalinger indgik den daværende regering aftale med SF, EL, V, K og DF om at nedsætte sagsbehandlingstiden for byggesager og oprette kommunale one-stop-shops for virksomheder samt mere internationale standarder af bl.a. brandkrav og stærkstrømsreglement. Der er også forbedring af forskerskatteordningen og lempelse af iværksætterskatten. Endelig blev det aftalt, at nedrivningspuljen forlænges med 55 mio. kr. årligt i perioden , og at det forhøjede befordringsfradrag i yderområder udvides fra 16 til 25 kommuner. Senere på sommeren aftalte regeringen med SF, EL, DF og V både at sænke PSO-afgiften og aflive den planlagte brændeafgift/forsyningssikkerhedsafgift. Finansieringen hentedes primært på personskatteområdet via bundskatten og den grønne check. Finanslov for 2015, november 2014 Den daværende SR-regering indgik aftale med SF og EL om finanslov for 2015, hvor fokus var på sundheds- og velfærdsområdet. Aftalen indeholdt kun få offensive, erhvervs- og/ eller byggerelevante initiativer. Det stod også endegyldigt Udflytning af statslige arbejdspladser, oktober 2015 Regeringen har annonceret den største plan for flytning af statslige arbejdspladser nogensinde med flytning af arbejdspladser ud af København. Der er tale om både hele institutioner og dele af fx en række statslige styrelser mv. I alt 38 byer fordelt på 25 kommuner får tilført statslige arbejdspladser. Udflytningerne skal være tilendebragt ved udgangen af Der er i konjunkturanalysen taget højde for aktivitetsvirkningen i 2016 og 2017 på renoveringsområdet. Aftale om nyt dagpengesystem i 2017, oktober 2015 Med baggrund i Dagpengekommissionens rapport indgik V-regeringen den 22. oktober aftale med S og DF om et nyt dagpengesystem, som R efterfølgende tilsluttede sig. Reformen træder i kraft 1. januar 2017 hhv. 1. juli 2017 afhængigt af tilpasning af IT-systemer. Blandt elementerne er en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening, der betyder, at hvis den ledige opnår ganske kortvarig beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når den ordinære toårige dagpengeperiode er opbrugt. Der bliver nu indført tre karensdage pr. år for fuldtidsledige, dimittendsatsen sænkes til 71,5 % af dagpengemaksimum for ikke-forsørgere, og antallet af G-dage Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

8 Økonomisk-politiske initiativer fortsat harmoniseres til to dage på tværs af brancher. Det lykkedes ikke at opnå aftale om dagpengesystemet for selvstændige. Finanslov for 2016, november 2015 Regeringen indgik den 19. november aftale med DF, LA og K om finanslov for Dermed strammes finanspolitikken fra neutral til svagt kontraktiv med en forventet finanseffekt på -0,3 % af BNP. Dansk Byggeri mener, at det er en nogenlunde passende doseret politik set i lyset af forbedrede konjunkturer og stigende beskæftigelse. Blandt elementerne er lavere registreringsafgift, nominel fastfrysning af grundskyld i 2016 indtil der kommer mere styr på SKAT s ejendomsvurderinger, sænket NOx-afgift og forbedret mulighed for generationsskifte i familieejede virksomheder. Til gengæld skæres der på forsknings-, miljø- og uddannelsesområdet, hvor erhvervsuddannelserne dog er friholdt for besparelser i Tilpasning af offentlige investeringer som del af finanslovsaftalen, november 2015 Ifølge Finansministeriet overstiger de offentlige investeringer det forudsatte niveau i den såkaldte 2020-fremskrivning med ca. 5 mia. kr. i 2017; 3,75 mia. kr. i 2018 og 2,5 mia. kr. i Partierne bag finansloven er enige om, at der er behov for at tilpasse investeringerne. Regeringen vil i foråret 2016 fremlægge forslag til tilpasninger, så de offentlige investeringer bliver reduceret frem til Alle offentlige investeringer vil kunne blive berørt af disse tilpasninger. Aftaleparterne er særligt opmærksomme på udfordringen ved udskydelsen af den nye Storstrømsbro. Dansk Byggeri er ikke enig i, at det offentlige investeringsniveau er for højt. Projekterne skal først og fremmest bedømmes ud fra, om de giver et tilstrækkeligt samfundsøkonomisk afkast. Vi opfordrer regeringen til at arbejde mere med OPP/privat medfinansiering. I vores prognose er der ikke taget højde for en eventuelle nedadgående tilpasning af de offentlige investeringer i 2017, da dette endnu ikke er vedtaget. Global klimaaftale på COP21 i Paris, december 2015 Efter mange års fiaskoer blev der endelig i 2015 opnået enighed om forpligtende klimamålsætninger. 196 lande har nu forpligtet sig til hver sit CO2-reduktionsmål. Dermed er der sat en klimadagsorden i stort set alle lande. Klimaomstilling er en meget langvarig proces, som bl.a. kræver udvikling af nye teknologier og opgradering af bygningsmassen. Danmark er i en styrkeposition på dette område og har med COP21-aftalen fået et konkret håndtag i salgsarbejdet på eksportmarkederne, som kan kapitaliseres til nye grønne investeringer til gavn for bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeri peger på den positive sideeffekt, at mange af verdens store byer frivilligt har opstillet målsætninger om at blive CO2-neutrale inden for en fastsat årrække, hvilket kan have lige så stor effekt på bæredygtig innovation, vækst og beskæftigelse. Udkants-vækstpakke "Vækst og udvikling i hele Danmark", november 2015/februar november fremlagde regeringen 100 initiativer til udvikling i hele Danmark. I overskriftsform er det bedre rammer for landbrug, produktion og investeringer, liberalisering af planloven, gode muligheder for at bo og leve i yderområderne, billigere pendling over Storebælt og 10 konkrete forsøgsprojekter ved kysterne, der vurderes at have et investeringspotentiale på op mod 4 mia. kr. Til at gennemføre initiativerne er der afsat ca. 9 mia. kr. i inkl. de skatteelementer, der er aftalt som en del af finanslov Den 9. februar i år blev den første delaftale indgået mellem regeringen, DF, LA og K. Her er der bl.a. aftalt en bredbåndspulje, en målrettet erhvervsindsats i tilbagegangsområder samt en solidarisk forsikringsordning om arkæologiske udgravningers indvirkning på nybyggerier. Intet af dette har dog betydning for konjunkturanalysen. 2 8 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

9 Beskæftigelsen Siden 2013 har beskæftigelsen været stigende. Beskæftigelsen steg med arbejdere, funktionærer og mestre i 2014 og med i 2015, så der i fjor som helhed var i arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det er det højeste niveau i de seneste seks år. Tilbage i 2009 var der beskæftigede, og året blev betegnet som et decideret kriseår ovenpå finanskrisen. I 2015 var der fremgang i beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed på 9 % og ved nybyggeri på 7 %, mens beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse steg med kun 1 %. Fakta Dansk Byggeri opgør beskæftigelsen i det enkelte år som gennemsnittet af Danmarks Statistiks fire tællinger af byggebeskæftigelsen pr. medio februar, maj, august og november. Der er tale om stikprøver. Denne opgørelse viser som den eneste beskæftigelsen fordelt på hovedområder. Vi forventer, at beskæftigelsen i år vil stige med et par tusinde arbejdere, funktionærer og mestre, idet der er fremgang ved nybyggeri og tilbygning og ved reparation og vedligeholdelse, mens der er tilbagegang ved anlægsvirksomhed. Hvis den økonomiske vækst bliver forstærket til næste år, forventer vi, at der vil blive yderligere beskæftigede. Det dækker over stigende aktivitet ved både nybyggeri og bygningsreparation, mens anlægsaktiviteten vil ligge på et stabilt niveau i forhold til i år. 2 FIGUR 2 BESKÆFTIGEDE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I beskæftigede ,7 159, ,4 143,2 160,9 155, S 2017S 160,5 157,5 Beskæftigede i alt Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik. TABEL 3 BESKÆFTIGEDE ARBEJDERE, FUNKTIONÆRER OG MESTRE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED S 2017S Nybyggeri Reparation Anlægsvirksomhed Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde* Beskæftigede i alt Anm.: *Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke. S er Dansk Byggeris skøn. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

10 Produktionsværdien I år venter vi, at den professionelle produktionsværdi stiger med 4,6 mia. kr. i løbende priser eller med 2,7 %. I 2017 skønner vi en vækst på 6,4 mia. kr. eller 3,7 %. I faste priser er det en vækst på 1,1 % i 2016 og 2,1 % i Hvis vi zoomer ind på nybyggeriet, så ser vi efter et skidt 2015, at det nu går fremad med en vækst på 4,6 % i 2016 og en vækst på 5,3 % i Fremgangen skyldes, at der er kommet gang i boligmarkedet, så det relativt set bliver mere attraktivt at bygge nye boliger bliver året, hvor de store hospitalsbyggerier for alvor tager fart. Derimod er erhvervsbyggeriet næsten uændret. Markedet for reparation og vedligeholdelse skønnes at stige med 4,6 % i 2016 og med 4,1 % i Ved anlæg venter vi et fald i 2016 på 1,2 % og en stigning i 2017 på 1,7 %. Udviklingen i procent er i løbende priser. 2 Fakta Produktionsværdien er et udtryk for den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer (fx beton eller træ) og hjælpestoffer (fx en kran eller et stillads) i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Oversigten over produktionsværdien viser det samlede bygge- og anlægsmarked. Når vi fra produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt fratrækker værdien af gør-detselv arbejde og sort arbejde samt øvrig produktion (fx eksport), får vi produktionsværdien for den professionelle indenlandske bygge- og anlægsproduktion. TABEL 4 PRODUKTIONSVÆRDI VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I , MIA. KR S 2016S 2017S Løbende priser Boliger Nybyggeri 15,3 15,1 15,3 16,1 17,0 Prof. hovedreparation 29,2 31,3 30,9 32,4 33,7 Boligbyggeri i alt 44,6 46,4 46,2 48,5 50,7 Erhverv Nybyggeri 12,0 11,6 10,2 10,3 10,7 Prof. hovedreparation 5,1 5,5 5,4 5,7 5,9 Erhvervsbyggeri i alt 17,1 17,0 15,7 15,9 16,6 Offentlige bygninger Nybyggeri 15,8 16,6 16,7 17,7 18,8 Prof. hovedreparation 3,7 4,0 3,9 4,1 4,3 Offentligt byggeri i alt 19,5 20,5 20,6 21,8 23,1 Nybyggeri i alt 43,1 43,2 42,2 44,1 46,5 Prof. hovedreparation i alt 38,1 40,8 40,3 42,1 43,8 Professionelle byggeinvesteringer i alt 81,2 84,0 82,5 86,3 90,4 Prof. bygningsreparation 29,0 30,6 32,7 34,2 35,6 Professionel byggeaktivitet 110,2 114,7 115,2 120,5 125,9 Anlæg Nyanlæg 34,1 33,7 35,0 34,7 35,6 Anlægsreparation 20,8 19,5 19,4 19,0 19,1 Anlægsaktivitet i alt 54,9 53,2 54,4 53,7 54,7 Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 165,1 167,8 169,6 174,2 180,6 Gør-det-selv og sort arbejde 32,0 33,9 35,4 36,0 36,6 Øvrig produktion (herunder eksport) 9,1 9,0 9,1 9,3 9,4 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 206,1 210,7 214,1 219,5 226,6 Faste priser, prisniveau 3. kvartal 2015 Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 168,0 170,7 173,6 175,5 179,2 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 207,3 211,4 215,2 217,1 220,7 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeris skøn. 10 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

11 Nybyggeri Det samlede nybyggeri Nybyggeriet er faldet til et lavt niveau. Både i 2014 og 2015 var det samlede påbegyndte etageareal på ca. 5,0 mio. m², hvilket er godt halvdelen af det årlige gennemsnit på 9,7 mio. m² i perioden foreløbige tal fra Danmarks Statistik. I konjunkturanalysen er alle tal for det påbegyndte etageareal og for påbegyndelserne af boliger Dansk Byggeris skøn for de endelige tal i byggestatistikken. Vi skønner, at der i fjor var en svag opgang i nybyggeriet, og at der i år og til næste år vil blive tale om en mere tydelig vækst, så der i 2017 vil blive påbegyndt ca. 5,4 mio. m². Der er fremgang i boligbyggeriet og det offentlige byggeri. I fjor var der et fald i erhvervsbyggeriet, men vi skønner, at der herefter vil være en svag fremgang takket være stigende beskæftigelse i serviceerhvervene. I år vil boligbyggeriet udgøre 2,0 mio. m² mod knap 1,6 mio. m² i "bund-året" Selv om boligbyggeriet stiger, er der stadig tale om et meget lavt niveau, når man sammenligner med det årlige gennemsnit på 3,1 mio. m² i Hvis nybyggeriet af boliger i storbyerne ikke følger med udviklingen i befolkningstallet, vil folk "klumpe sig sammen" i storbyernes boliger. Dansk Byggeri vurderer, at der er behov for ca nye boliger om året frem mod 2020 af hensyn til urbaniseringen, og herudover er der behov for erstatningsbyggeri på ca boliger om året, så det samlede behov er ca nye boliger om året ved nybyggeri eller ved ombygning af de eksisterende ejendomme. Vi skønner, at der i 2016 vil blive påbegyndt boliger, dvs. kun 3/5 af det aktuelle behov. Erhvervsbyggeriet, som i år er på knap 2,0 mio. m², er ikke set lavere siden 1950 erne. Det skyldes, at finanskrisen og flytning af arbejdspladser til udlandet har efterladt mange tomme erhvervsbygninger. Byggestatistikken er meget usikker på grund af forsinkelser og fejl i indberetningerne fra kommunerne til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Vi er derfor varsomme med at tolke de FIGUR 3 PÅBEGYNDT BYGGERI Mio. m² etageareal 14 13, , , , Etageareal i alt Gennemsnit Boligbyggeriet 6, S Nybyggeriet af boliger er udsat for store udsving. Antallet af påbegyndte boliger steg i runde tal, fra i år 2000 til i 2006, hvorefter det faldt til i Derefter steg boligbyggeriet til i 2011 på grund af ekstraordinært mange almene boliger, og det faldt så igen frem til 2013, hvor der blev påbegyndt boliger. 7,6 5,1 5,4 TABEL 5 NYBYGGERI I MÅLT VED DET PÅBEGYNDTE ETAGEAREAL I MC S 2017S Helårsbeboelse Erhvervsbygninger Kultur og institutioner Bygninger i øvrigt Påbegyndt etageareal i alt Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

12 Nybyggeri fortsat FIGUR 4 ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER Antal boliger i , , , ,4 10,2 16,8 16,0 14,5 15, S I 2014 steg boligbyggeriet med til , og vi skønner på baggrund af fremgangen på boligmarkedet, at der også i 2015 var en stigning, men at den dog kun blev på ca De først offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser imidlertid et uændret niveau i 2015 forhold til året før, men det er meget usikre tal på grund af forsinkelser i indberetningerne til Bygnings- og Boligregistret, der danner grundlaget for byggestatistikken fra Danmarks Statistik, som kæmper med at korrigere for de mange og uregelmæssige forsinkelser og fejl. Dansk Byggeri skønner, at fremgangen i boligbyggeriet vil fortsætte, og at det vil stige fra boliger i 2015 til i 2016 og i Det private boligbyggeri I de seneste tre år har nybyggeriet af private boliger været stigende, og vi forventer, at den positive tendens vil fortsætte. Fremgangen skyldes først og fremmest vendingen på boligmarkedet, som gør det attraktivt at bygge nyt. Antallet af handlede parcel- og rækkehuse er i landet som helhed vokset med stigende styrke gennem 2014 og 2015, når man sammenligner de enkelte kvartaler med de samme kvartaler året før. Det har også været tilfældet for handlede ejerlejligheder. Forbedringen af boligmarkedet skyldes en kombination af den gode udvikling på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og positiv udvikling i realindkomsterne samt de meget fordelagtige finansieringsvilkår. Det har sammen med den lave inflation udvidet købergrundlaget. Fremgangen på boligmarkedet har bredt sig fra de største byer til langt ud i landet. I 2015 var antallet af handlede parcel- og rækkehuse større end året før i alle fem regioner. Og det samme var tilfældet for antallet af handlede ejerlejligheder. Der er samtidig opstået en tendens til fald i mængden af udbudte boliger. Den øgede aktivitet på boligmarkedet har reduceret liggetiderne. For landet som helhed blev den gennemsnitlige liggetid for parcel- og rækkehuse reduceret fra 315 dage i december 2014 til 273 dage i december I de to regioner øst for Storebælt har liggetiden været aftagende gennem de to år fra december 2013 til december 2015, mens liggetiden i de tre regioner vest for Storebælt steg gennem 2014, hvorefter den faldt kraftigt gennem Boligpriserne har været stigende, og navnlig 1. halvår 2015 var præget af store stigninger takket være fald i renteniveauet i begyndelsen af året, men i efteråret indtraf en stabilisering. I 2015 oplevede vi den største årlige prisstigningstakt for parcel- og rækkehuse siden 2006, og der var prisstigninger i alle regioner, når man sammenligner de gennemsnitlige priser i 2015 med priserne i I forhold til december 2006, hvor huspriserne toppede, var der dog stadig en forskel i de nomi- TABEL 6 ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I S 2017S Fritliggende enfamilieshuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

13 Nybyggeri fortsat nelle priser på knap 15 %. I fjor var de største prisstigninger i Region Hovedstaden og de laveste prisstigninger i Region Sjælland. I slutningen af året indtraf der en vigende tendens i tre af de fem regioner. FIGUR 5 GENNEMSNITLIGE LIGGETIDER FOR HANDLEDE BOLIGER Antal dage 600 På markedet for ejerlejligheder var der i 2015 tale om de 500 største prisstigninger siden 2006, og for landet som helhed nåede de nominelle priser op på næsten samme niveau som i december 2006, dengang priserne toppede. Korrigeret for inflationen var de reale priser dog stadig noget lavere (ca. 14 %) end for knap ti år siden Fremgangen skyldes især, at projektmarkedet i København var hedt med både et stigende antal handler og stigende priser. Priserne på nye projektlejligheder steg ifølge "home" med 24,5 % fra december 2014 til december 2015 målt som et tremåneders gennemsnit. Da andelen af projektsalg steg, trak det den gennemsnitlige pris op, da de nyopførte projektlejligheder typisk bliver solgt til en væsentlig højere pris end de eksisterende, ældre lejligheder. Godt en fjerdedel af salget af ejerlejligheder i København var projektsalg. 0 Jan-05 Jan-06 Jan-07 Jan-08 Jan-09 Fritidshuse Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder Jan-10 Anm.: Seneste observation er december Kilde: Realkreditrådet. Jan-11 Jan-12 Jan-13 Jan-14 Jan-15 Handlerne i Region Hovedstaden tegner sig for ca. 3/5 af de samlede handler med ejerlejligheder, mens Region Midtjylland tegner sig for ca. 1/5. Der har også været pæn fremgang i markedet for projektlejligheder i Aarhus, hvor priserne på nye projektlejligheder kostede 16 % mere end de eksisterende lejligheder, mens antallet af handler steg kraftigt. Dansk Byggeri forventer, at boligpriserne fortsat vil stige i landet som helhed, men at stigningstakten bliver lavere end i fjor. Der er allerede en tendens til lavere tempo på boligmarkedet. Man bør her være opmærksom på, at hvis der bliver solgt relativt flere boliger uden for de dyre områder, så vil det trække gennemsnitsprisen for landet som helhed ned, selv om ingen huse er faldet i pris. Det lidt lavere tempo skyldes formentlig også, at det fra 1. november i fjor er et krav, at køberne ifølge bekendtgørelsen om god skik for finansiel virksomhed selv skal stille med mindst 5 % af finansieringen ved boligkøb. Det vil sammen med en ny vejledning om belåning af boliger i områder med høje prisstigninger og et højt prisniveau bidrage til at lægge et restriktivt loft for lånemulighederne, især for førstegangskøbere. Den fremgang, som vi har oplevet i det private boligbyggeri i , ventes at fortsætte efter at have taget en pause i år på grund af de skærpede krav til boligejernes økonomi. Vi forudser en svag fremgang i nybyggeriet af parcel- og rækkehuse samt af boliger i flerfamilieshuse i de større byer. Der er tale om både flere ejerlejligheder og flere pensionskasseboliger. TABEL 7 ANTAL PÅBEGYNDTE PRIVATE BOLIGER S 2017S Fritliggende enfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

14 Nybyggeri fortsat TABEL 8 ANTAL PÅBEGYNDTE ALMENE BOLIGER S 2017S Almene familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger* Boliger i alt *Inklusiv friplejeboliger. Det almene boligbyggeri Nybyggeriet af almene boliger bliver stimuleret ved, at det kommunale indskud til grundkapital er sat ned fra 14 % til 10 % af anskaffelsessummen pr. 1. juli Det bidrog til, at påbegyndelserne steg fra kun almene boliger i 2013 til ca i både 2014 og Årsagen til den langsomme reaktion er, at det varer mange måneder, fra et tilsagn bliver givet, til spaden kommer i jorden. Ved arbejdet med budgetlægningen for 2016 vidste kommunerne ikke, at grundkapitalindskuddet ville blive forlænget på 10 % i 2017 og Det blev i slutningen af september i fjor aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. På den baggrund forventer vi, at en del af de byggeprojekter, som var berammet til 2016, vil blive udskudt til 2017 eller Der er et stort behov for flere almene boliger, navnlig i universitetsbyerne, og derfor forudser vi en stigende tendens i tilsagnene i år og til næste år. Dansk Byggeri forudser, at det almene boligbyggeri vil stige med nogle få hundrede boliger både i år og til næste år. Politikerne vil kunne stimulere nybyggeriet af almene boliger, hvis kommunernes indskud til grundkapital blev sat yderligere ned til 7 % af anskaffelsessummen, og hvis kommunerne fik mulighed for at optage lån til finansiering af grundkapitalen. Denne recept er blevet brugt i de første år af 2000 erne og som led i forårspakken i mens priserne faldt i Region Syddanmark med 4 % og i Region Nordjylland med godt 6 %. Under konjunkturopsvinget midt i 00 erne steg nybyggeriet af sommerhuse til i 2005, hvorefter det faldt til i Vi skønner, at det herefter har ligget på et stabilt niveau. Det påbegyndte etageareal, som omfatter både nybyggeri og tilbygninger, er i år på ca m², og vi forventer kun en svag vækst til næste år. Erhvervsbyggeriet Nybyggeriet af erhvervsbygninger har i de seneste par år ligget på et historisk lavt niveau. Der er påbegyndt knap 2 mio. m² om året, hvilket er markant under det halve af niveauet på 4,3 mio. m² i 2004, som er året inden det seneste konjunkturopsving for alvor satte ind. Fra og med 2010 har de private virksomheders investeringer i udbygning og opretholdelse af erhvervsbygningerne ligget på et så lavt niveau, at det ikke har været tilstrækkeligt til at kunne opveje værditabet ved nedslidningen af bygningerne. Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri var der i fjor et forfald på 13 mia. kr., da de faste bruttoinvesteringer i nybyggeri og hovedreparationer af erhvervsbygningerne var ca. 20 mia. kr., og forbruget af fast realkapital var 33 mia. kr. Sommerhuse Der blev i 2015 handlet flere fritidshuse end i 2014, og den gennemsnitlige liggetid blev i fjor reduceret med én måned til knap 14 måneder for landet som helhed. I efteråret 2015 lå de handlede priser på landplan 1,8 % over niveauet året før. Det beskedne niveau for investeringerne skyldes finanskrisen og lavkonjunkturen samt udflytning af produktion af varer og tjenesteydelser, fx administrative funktioner, til udlandet. Hertil kommer strukturelle virkninger ved den ekspansive nethandel, som reducerer behovet for centralt beliggende butiksarealer, men til gengæld lægger beslag på mere lagerkapacitet. I Region Sjælland steg priserne med knap 9 % og i Region Hovedstaden med 4 %. I Region Midtjylland var stigningen 3 %, Der er i takt med faldet i beskæftigelsen under finanskrisen frem til 2013 blevet flere og flere tomme erhvervslokaler. Her- 14 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

15 Nybyggeri fortsat TABEL 9 PÅBEGYNDT ERHVERVSBYGGERI I MC S 2017S Fabrikker og værksteder Administration, handel og lager Øvrigt erhvervsbyggeri i byerne Landbrug Erhvervsbyggeri i alt efter har beskæftigelsen været stigende, og det har bidraget til at vende udviklingen i de ledige erhvervslokaler, så der nu er lidt færre tomme lokaler. Virksomhedernes investeringer i nybyggeri afhænger først og fremmest af forventningerne til afsætningen og produktionen sammenholdt med udnyttelsen af produktionskapaciteten. Med den nuværende lavkonjunktur og udsigterne til en svag økonomisk vækst også i det indeværende år, er der ikke grundlag for at vente andet end en meget svag fremgang i erhvervsbyggeriet. Fabrikker og værksteder Nybyggeriet af fabrikker og værksteder har gennem de senere år stabiliseret sig på omkring 0,3 mio. m² efter at have været på 0,9 mio. m² i 2008 og 0,7 mio. m² i I industrien har produktionsindekset vist en positiv trend fra 2009 til 2015, og der har også været stigende kapacitetsudnyttelse, men ikke desto mindre var udnyttelsen af kapaciteten i slutningen af 2015 knap 10 % mindre end under konjunkturopsvinget i 2007, som var dengang udnyttelsen lå på sit højeste niveau. Gennem de seneste år er der sket et markant fald i ledigheden for lager- og produktionslokaler. Ifølge Oline-ED Statistikken faldt bestanden af ledige lager- og produktionslokaler fra 4,0 % af den skønnede bygningsmasse pr. 1. januar 2014 til 3,5 % pr. 1. januar 2015 og 3,0 % pr. 1. januar Der er dog fortsat mange ledige lokaler målt ved etagearealet. I januar i år var der 3,04 mio. ledige m². Til sammenligning var der i oktober ,35 mio. m² og i oktober ,8 mio. m². Ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse i oktober 2015 er formålet med investeringerne i 2016 først og fremmest rationalisering af driften, 31 % vægtet efter beskæftigelsen, og erstatning af nedslidt materiel og udstyr, 29 %. På tredjepladsen er FIGUR 6 PÅBEGYNDT BYGGERI AF FABRIKKER OG VÆRKSTEDER Mio. mc 1,8 1,68 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1, udvidelse af produktionskapaciteten med 22 %, hvilket var en anelse mindre end året før, hvor det var 23 %. På fjerdepladsen var andre formål som miljø og sikkerhed, 18 %. Når vi betragter indikatorerne er der ikke grundlag for at forvente ændring i niveauet for byggeriet af fabrikker og værksteder, som vi skønner til ca. 0,3 mio. m² på årsbasis. Administration 0,46 0, , ,67 0, S Nybyggeriet af bygninger til administration, handel, lager og liberale erhverv steg fra 1,0 mio. m² i 2004 til 2,0 mio. m² 2008, hvorefter det i svingede omkring 1,0 mio. m². I faldt det til omkring 0,7 mio. m², og i er det påbegyndte etageareal reduceret til ca. 0,65 mio. m². 0,30 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

16 Nybyggeri fortsat FIGUR 7 LEDIGHEDSPROCENTER FOR ERHVERVSLOKALER 1. KVT KVT % 10 % 8 % 6 % 4 % FIGUR 8 PÅBEGYNDT BYGGERI AF BYGNINGER TIL ADMINISTRATION, HANDEL OG LAGER SAMT LIBERALE ERHVERV Mio. mc 2,5 2,0 1,5 1,65 1,50 1, % 0 % Kontor Detail Lager- og produktion 1,0 0,5 0,0 1, S 0,51 0,99 0,62 0,65 Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvt herefter Oline-ED Statistikken. Siden foråret 2013 har den danske samfundsøkonomi været præget af stigende beskæftigelse, og væksten har især været inden for private serviceerhverv. Selv om der er fremgang, melder serviceerhvervene ikke om begrænsninger i produktionen på grund af mangel på lokaler. Med andre ord bliver behovet for nybyggeri af administrationsbygninger mv. hæmmet af de mange ledige lokaler. Ifølge Oline-ED Statistikken steg ledigheden for kontorlokaler fra 8,8 % af bygningsmassen pr. 1. januar 2015 til 8,9 % pr. 1. januar Det svarer til, at der i begyndelsen af 2016 var 2,1 mio. m² ledige lokaler. I Region Hovedstaden blev ledighedsprocenten pr. 1. januar 2016 opgjort til 10,5 % mod 9,5 % på samme tid året før. Gennem 2015 steg de ledige kontorlokaler med 0,1 mio. m² til knap 1,2 mio. m². Og udflytning af arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen vil øge mængden af ledige lokaler med godt 0,1 mio. m². For detailhandelen faldt ledigheden fra 6,2 % af bygningsmassen pr. 1. januar 2015 til 6,1 % pr. 1. januar I januar i år var der dermed 0,75 mio. m² ledige detailhandelslokaler, hvilket er godt m² færre end året før. De ledige lokaler har ikke samme kvalitet. Mange er klar til indflytning, mens mange andre lokaler er i tomme bygninger, der er i en så dårlig stand, at de ikke er tidssvarende og derfor venter på at blive renoveret eller revet ned. Dansk Byggeri forventer, at påbegyndelserne både i år og til næste år vil blive af næsten samme omfang som i fjor. Tendensen peger dog op takket være forventninger om fortsat fremgang på arbejdsmarkedet og dermed behov for mere etageareal af moderne kvalitet. Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene Der er tale om el-, vand- og varmeværker, transport- og garageanlæg samt hoteller og restauranter. Nybyggeriet følger udviklingen i byerhvervene. På årsbasis bliver der påbegyndt ca. 0,25 mio. m². Landbrug Kategorien omfatter avlsbygninger som stalde, lader, maskinhuse og siloer såvel som minkfarme og væksthuse i gartnerier samt bygninger ved råstofudvinding. Det påbegyndte landbrugsbyggeri er faldet til ca. 0,77 mio. m² i 2015, hvilket er knap en tredjedel af det gennemsnitlige niveau på 2,35 mio. m² i Vi forventer, at de foregående års tilbagegang vil blive afløst af en stabilisering i år og en svag fremgang til næste år. Investeringerne er faldet som følge af en kraftigt forringet 16 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

17 Nybyggeri fortsat FIGUR 9 PÅBEGYNDT BYGGERI AF BYGNINGER TIL AVLSBYGNINGER TIL LANDBRUG MV Mio. mc 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2, , S likviditetssituation og pres på egenkapitalen. Mange heltidsbrug har derfor oparbejdet et investeringsbehov, men de lave priser på nogle af de mest betydningsfulde landbrugsvarer vil sammen med vanskelig adgang til kredit medføre et lavt niveau for investeringerne i perioden Mælke- og svineproducenterne er i en lavkonjunktur med indkomster betydeligt under det normale niveau. Det skyldes fald i efterspørgslen som følge af Ruslands importstop og opbremsning i Kinas import af mejeriprodukter, mens der er et stort udbud bl.a. som følge af ophævelsen af mælkekvoter i EU. På den anden side er det positivt, at de lave rentesatser begrænser landbrugsbedrifternes finansielle omkostninger, og priskonkurrencen bliver begunstiget af en stærk dollar. SEGES - det nye navn for Videncentret for Landbrug, skønner i en prognose fra januar i år, at der er udsigt til en forsigtig vending for landbruget som helhed i 2016 og 2017, da driftsresultatet vil blive markant forbedret i forhold til Der er forventninger om, at bytteforholdet vil blive forbedret for mælke- og svineproducenter. Den nyligt vedtagne "Landbrugspakke" vil også forbedre indtjeningen, og puljen til udbygning og modernisering af kvægstalde er forøget med 110 mio. kr. til 243 mio. kr. ved fremrykning af midler fra 2017 og I de seneste år er produktiviteten forøget, og det vil 2,6 3,2 0,9 ligeledes bidrage til at forbedre landbrugets økonomi. 0,8 planteproducenterne opleve fremgang i 2016 på grund af højere salgspriser og "Landbrugspakken". Svine- og mælkeproducenterne har derimod udsigt til endnu et vanskeligt år "med omtrent et nulresultat i 2016", da forbedringen i bytteforholdet og "Landbrugspakken" først vil slå igennem i Det indebærer, at der også i 2016 vil være et stort behov for likviditet i mange bedrifter. Der er stor spredning i indkomsterne hos landbrugsbedrifterne. Ifølge SEGES er den bedste tredjedel i stand til at præstere indtjeninger til en passende ejeraflønning, konsolidering og investeringer. Der er stadig tale om en strukturel udvikling mod færre, men større bedrifter. SEGES skønner, at heltidsbedrifternes gennemsnitlige investeringskvote er på 3,4-3,5 % i årene Det er knap halvdelen af niveauet i , hvor investeringskvoten var 7,1 %. Historisk har den gennemsnitlige investeringskvote i heltidsbedrifterne typisk ligget på 5-6 %, så sammenligner vi i forhold til størrelsen af landbrugets produktionsapparat, så vil niveauet for investeringerne i de kommende år fortsat være lavt. Nybyggeriet af institutioner Nybyggeriet af institutioner har de seneste år levet en mindre omtumlet tilværelse, hvor der har været en god bund under aktiviteten bl.a. baseret på universitetsbyggerier og opstart af supersygehusene. De store hospitalsbyggerier ser nu ud til for alvor at slå igennem med et løft i 2017 og Det offentlige nybyggeri af bygninger til kultur og institutioner forventes at stige fra 0,46 mio. m² i 2015 til 0,48 mio. m² i 2016 og 0,50 mio. m² i Den stigende byggeaktivitet bliver indikeret i figur 10, som omfatter nybyggeri og renoveringer samt projekter med både renovering og nybyggeri foruden byggemodninger. Stigningen i nybyggeriet vil således ikke til fulde afspejle den viste stigning i figuren. I figur 11 kan man se de kommunale og regionale bruttoanlægsudgifter, som både indeholder nybyggeri samt større renoveringsarbejder. I figuren er der stort set stilstand fra 2014 til 2015, mens der er et lille fald til Vi forventer, at regionerne på samme vis som i de seneste år vil overskride budgetterne, så vi kommer til at se en stigning hvert år i 2015, 2016 og Vendingen indtræffer i forskelligt tempo. Ifølge SEGES vil I 2016 udmøntes der 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden, som skal Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

18 Nybyggeri fortsat anvendes til et løft af de fysiske rammer på de borgernære områder: folkeskolen, daginstitutioner og ældreområdet samt idræt. På disse kvalitetsfondsområder er der dog sket et fald på mere end 2 mia. kr. siden Selv om der bliver investeret mindre i ældreboliger, så stiger nybyggeriet af institutioner samlet set, da der er stigende investeringer i hospitaler. Der budgetteres også med en lille stigning i de kommunale anlægsarbejder, hvilket således mere eller mindre opvejer faldet i byggeriet. Det skal pointeres, at alle data tyder på, at sanktionsreglerne for kommunerne har betydet, at de for at undgå budgetoverskridelser sørger for, at de anvender mindre end budgetteret. Vi frygter derfor, at niveauet for investeringerne bliver mindre end planlagt. Modsat har der de seneste år været store budgetoverskridelser i regionerne, og vi forventer også en overskridelse i 2016 samt et højere investeringsniveau i forhold til budgetoverslaget for Derfor vurderer vi, at der kommer fremgang i FIGUR 10 STØRRE INVESTERINGER I OFFENTLIGE INSTITUTIONER Mia. kr Andre off. bygninger Uddannelse Hospitaler 2015 Anm.: Oversigten omfatter både nybyggeri og reparation og vedligeholdelse. Der er medtaget investeringer på mindst 50 mio. kr., hvor formålet skønnes at være offentligt, men godt kan være finansieret af fx private, fonde eller selvejende institutioner. Kilde: Parabyg og Dansk Byggeri FIGUR 11 BRUTTOANLÆGSUDGIFTER I KOMMUNER OG REGIONER Mia. kr Regioner Forsyningsområdet Anlæg Ældreboliger Borgernære områder Byggeri Anm.: er regnskaber er budget. 18 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

19 Reparation og vedligeholdelse Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse blev i 2015 styrket af konjunkturfremgangen, flere bolighandler og genindførelsen af BoligJobordningen. Det ekstraordinære fald i oliepriserne og de meget lave renter har skabt en uventet stigning i aktiviteten. Der var i fjor beskæftigede ved bygningsreparation. Antallet af bolighandler er vokset, og der bliver ofte renoveret i forbindelse med klargøringen til salg og efter indflytningen i den nye bolig. Mange boligejere har oplevet stigninger i friværdierne, hvilket gør dem investeringsvillige. Disse positive tendenser får også betydning for aktiviteten fremadrettet. Aktiviteten ved bygningsreparation bliver også stimuleret af renoveringer af mange offentlige ejendomme. Boligaftalen i november 2014 øgede Landsbyggefondens renoveringsramme fra 2,2 mia. kr. i 2014 til 4,2 mia. kr. i 2015 og 2016, men på trods af aftalen faldt aktivitetsniveauet i 2015, og det vil fortsat falde i 2016 og Der har været tale om et ekstraordinært højt niveau, og aktiviteten bliver nu reduceret kraftigt. Dansk Byggeri forventer, at investeringerne til renovering af de almene boliger vil falde med omkring 1 mia. kr. i 2016 og yderligere ca. 1 mia. kr. i Salgspriserne og antal lånetilbud er steget, og når boligpriserne stiger, så bliver det muligt at tage lån i friværdien, som ofte anvendes til reparation og vedligeholdelse af boligen. Væksten i lånetilbuddene kan derfor indikere øget aktivitet på markedet for bygningsreparation. De disponible realindkomster ventes at vokse i de kommende år, og det vil medføre øget privatforbrug og øgede investeringer i boliger i form af renoveringer, fx nyt køkken, nyt bad mm. Genindførelsen af BoligJobordningen har betydelig effekt på aktiviteten ved hovedreparation og almindelig renovering. BoligJobordningen blev i sommeren 2015 genindført i uændret form med tilbagevirkende kraft. Vi vurderer, at fraværet at ordningen i første halvår af 2015 har medført, at den ikke har haft den fulde effekt i I 2016 og 2017 er der sket en omlægning af ordningen til en ny "grøn BoligJobordning". Det vil betyde et fald i omfanget af renoveringsaktiviteter, som er affødt af den nye ordning, i forhold til renoveringsaktiviteterne ved den oprindelige BoligJobordning. FIGUR 12 INVESTERINGSAFLØB AF LANDSBYGGEFONDENS TILSAGN TIL RENOVERING, MIA. KR., 2016-PRISER Mia. kr Anm.: Investeringsafløb af Landsbyggefondens tilsagn til renoveringsprojekter i Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Derudover forventes øget aktivitet i 2016 og 2017 i forbindelse med udflytning af ca statslige arbejdspladser samt indkvartering af flygtninge. Der bliver ofte renoveret og bygget om i forbindelse med flytninger til nye kontorlokaler. Det ventes også, at mange tomme boliger bliver istandsat for at huse flygtninge. I modsætning til boligejere er det private erhvervsliv tilbageholdende med at reparere og vedligeholde erhvervsbygningerne i et tilstrækkeligt omfang med det resultat, at der sker en udhuling af værdien af erhvervsbygningerne, som udgør de fysiske rammer for de private arbejdspladser. Hvis udhulingen ikke bliver bremset, vil det medføre et alvorligt renoveringsefterslæb, som med tiden risikerer at svække landets konkurrenceevne. Samlet set forventes det, at beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse vil stige med godt arbejdere og mestre fra 2015 til 2017, så der til næste år vil være beskæftigede. Den forventede fremgang, som primært skyldes konjunkturudviklingen, vil i stort omfang blive opvejet af tilbagegangen i renoveringerne af de almene boliger. 2 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar

20 Anlægsvirksomhed Anlæg er konstruktioner uden tag, dvs. trafikal infrastruktur som veje, jernbaner, broer og havne samt forsyningsmæssig infrastruktur som rør til fjernvarme, vand og spildevand såvel som kabler til el- og teletransmission. I 2015 steg de samlede investeringer i anlæg, og der var også en markant vækst i beskæftigelsen. Ifølge Danmarks Statistiks steg beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed med arbejdere og mestre eller med 9,0 %, målt ved forskellen på gennemsnittet af de fire tællinger i 2014 og Det er vanskeligt at skønne over den fremtidige beskæftigelse på grund af vejret, fx kan nedbør og hård frost hindre anlægsaktivitet. Hertil kommer, at de forskellige segmenter har hvert sit arbejdskraftindhold med hensyn til beskæftigelsen i selve anlægsbranchen og i de leverende erhverv. I oversigten er vist de budgetterede udgifter på udvalgte anlægsområder fra 2014 til Da projekterne har en projekteringsfase og derefter en fase for udførelse af entrepriserne, vil omsætningen i de udførende anlægsvirksomheder i det enkelte år ikke svare til de budgetterede anlægsudgifter i det samme år. Det vil sige, at vi kan ikke direkte sammenligne udviklingen i de budgetterede investeringer med udviklingen i omsætningen og beskæftigelsen. Der er mange store projekter, som i fjor har bidraget til høj anlægsaktivitet. Med fravær af aktiviteten fra den faste forbindelse under Femern Bælt forventer vi tilbagegang i de samlede anlægsinvesteringer, så der i 2016 vil blive tale om stort set samme aktivitetsniveau som for to år siden. Ifølge budgetoverslagene for 2017 er der udsigt til en svag opgang, men det er usikkert. I aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Finanslov 2016 har man noteret sig, at de planlagte offentlige investeringer ligger på et væsentligt højere niveau frem mod 2020, end man mener, at der er råd til. Det skønnes, at investeringerne overstiger det forudsatte niveau med 5 mia. kr. i 2017; 3,75 mia. kr. i 2018 og 2,5 mia. kr. i Beløbene er eksklusiv moms. Alle offentlige investeringer vil kunne blive berørt af tilpasninger, men vi kender dem ikke, og derfor er der ikke taget højde for dem i analysen. Aftaleparterne er opmærksomme på udfordringerne ved at udskyde åbningen af den nye Storstrømsbro fra 2021 til Der er bevilget 4,2 mia. kr., hvoraf 0,3 mia. kr. er til nedrivning af den nuværende bro. Anlægsloven blev vedtaget i maj 2015, men projektet afventer politisk stillingtagen i lyset af tidsplanen for udbygning af de tyske jernbaner i tilslutning til Femern-Bælt tunnelen og af tilstanden af den gamle Storstrømsbro. Regeringen vil også vurdere de jernbaneprojekter, som er øremærket i Togfonden. Varmeforsyning Der er omfattende investeringer i udbygning og fornyelse af fjernvarmenettet. Ifølge Dansk Fjernvarme steg investeringerne med 1 mia. kr. i 2015, hvorefter der er et fald på 0,3 mia. kr. i 2016 og en stigning på 0,1 mia. kr. i Anlægsarbejderne er spredt over hele landet. El-transmission Hos Energinet.dk stiger investeringerne med 1,3 mia. kr. i Der er især aktivitet i regionale forbindelser med kabellægning, udbygning og forstærkning samt udlandsforbindelser. Veje Vejdirektoratets investeringer i anlæg af veje faldt i fjor med 0,55 mia. kr. og i år er der et fald på 0,3 mia. kr. Til næste år er der en stigning til det samme niveau som i fjor. Når den sidste etape af motorvejen gennem Silkeborg åbner i september 2016, bliver det eneste store igangværende projekt motorvejen mellem Herning og Holstebro, hvor etaperne åbner i henholdsvis 2017 og Den kommende ny fjordforbindelse i Frederikssund omfatter anlæg af 8 km motortrafikvej, inklusiv en højbro på 1,4 km, som har fået navnet Kronprinsesse Marys Bro. Anlægsarbejderne med broen forventes iværksat i 2017 og afsluttet i På det statslige vejnet er der i afsat 1,4 mia. kr. til at videreføre den økonomisk optimale vedligeholdelsesindsats. Kommunernes investeringer i nye veje stiger med 0,15 mia. kr. i 2016, hvorefter der er et fald på 0,05 mia. kr. i Udgifterne til vedligeholdelse af kommunale veje falder med 0,2 mia. kr. i år og med 0,1 mia. kr. til næste år. Baner Investeringerne på jernbaneområdet, som omfatter både fornyelser og anlæg, falder fra 6,4 mia. kr. i 2015 til 5,4 mia. kr. i 2016, da aktiviteten ved den nye bane København-Køge- Ringsted kulminerede i fjor. I 2017 er der udsigt til en stigning på knap 1,4 mia. kr. til 6,7 mia. kr. Væksten skyldes implementeringen af signalprogrammet. Et andet stort område er elektrificeringen. 20 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2016

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014 Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter

Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter Mio. Kr. Dansk byggevareeksport i andet kvartal 2013 Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter Mens den samlede danske vareeksport viser en svag, men vedholdende vækst, er der et lille stykke vej

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Boligbyggeriet er i fremgang

Boligbyggeriet er i fremgang Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Januar 2017 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1.-11. marts 216 Stockholm Nøgletal for Danmark marts 216 Forventet BNP-udvikling i 216 1,1 % Forventet Inflation i 216 1,1 % Forventet Ledighed 216,5 % Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-2 november 21 Oslo Nøgletal for Danmark oktober 21 Forventet BNP-udvikling i 21 1,7 % Forventet Inflation i 21 1, % Forventet Ledighed 21 4,6 % Nationalbankens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Konjunkturanalysen med anlægsvirksomhed v/ chefanalytiker Finn Bo Frandsen

Konjunkturanalysen med anlægsvirksomhed v/ chefanalytiker Finn Bo Frandsen Konjunkturanalysen med anlægsvirksomhed v/ chefanalytiker Finn Bo Frandsen NVF udvalg for organisering og marked Vejdirektoratet 17. marts 2016 Bygge- og anlægsaktiviteten afhænger af: Konjunkturudviklingen

Læs mere

Konjunkturanalyse februar 2014

Konjunkturanalyse februar 2014 Konjunkturanalyse februar 2014 Konjunkturanalyse februar 2014 Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2014 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2014 og 2015. Konjunkturanalysen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt INDHOLD 3 Indledning 3 Hovedtendenser 4 Beskæftigelsen 4 Produktionsværdien 5 Byggeri i alt 5 Boligbyggeriet 6 Erhvervsbyggeriet 7 Institutionsbyggeriet 8 Reparation

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 248 Offentligt. Markedsanalyse 2016

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 248 Offentligt. Markedsanalyse 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 248 Offentligt» Markedsanalyse 2016 Indhold Sammenfatning... 4 1. Dansk økonomi... 6 1.1 Skrøbeligt opsving...6 1.2 Rekordlav rente og inflation...7

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Colliers STATUS. Forventning om svag positiv vækst i 2013 2. KVARTAL 2013

Colliers STATUS. Forventning om svag positiv vækst i 2013 2. KVARTAL 2013 Colliers STATUS. KVARTAL Forventning om svag positiv vækst i ØKONOMI >. KvARTAL blev et år med svag negativ vækst i den danske økonomi. Set over hele året faldt bruttonationalproduktet med en halv procent.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Boligmarkedet 1. kvartal 2015

Boligmarkedet 1. kvartal 2015 Notat 16. september Boligmarkedet 1. kvartal Tal for handler, udbudte boliger og handler er offentliggjort frem til første kvartal, mens liggetiderne for de udbudte boliger er offentliggjort frem til juli.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Konjunkturanalyse februar 2015

Konjunkturanalyse februar 2015 Konjunkturanalyse februar 2015 Konjunkturanalyse februar 2015 Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2015 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2015 og 2016. Konjunkturanalysen

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat,

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Konjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015

Konjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015 Konjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015 Erhvervslivet i Greater Copenhagen området har positive forventninger til den økonomiske udvikling de kommende 12 måneder, og en væsentlig overvægt

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 14-15. november 2013 Danmark

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 14-15. november 2013 Danmark Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 14-15. november 2013 Danmark Nøgletal for Danmark November 2013 Forventet BNP-udvikling i 2014 1,6 % Forventet Inflation i 2014 1,5 % Forventet Ledighed 2013

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Konjunkturanalyse februar 2011

Konjunkturanalyse februar 2011 Konjunkturanalyse februar 2011 Konjunkturanalyse, februar 2011 Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon: 72 16 00 00, Fax: 72 16 00 10, www.danskbyggeri.dk Redaktion:

Læs mere

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere