HVAD SKAL NORDJYLLAND LEVE AF?

Transkript

1 HVAD SKAL NORDJYLLAND LEVE AF? CRU - Center for Regional Udvikling

2 Spørgsmålet i titlen på denne bog er ét, som er stillet gentagne gange. Det er måske særligt relevant at stille i Nordjylland, for selvom der er sket meget med hensyn til udvikling af regionen, så har Nordjylland ofte været betragtet som humlebien på forsiden det er lidt mod alle odds at den faktisk flyver. Det er vanskeligt at besvare spørgsmålet Hvad skal Nordjylland leve af, og bogen foregiver da heller ikke at give håndfaste svar. Tværtom er det vores håb, at kapitlerne, og bogen som sådan, vil stimulere en åben debat om Nordjyllands fremtidige udvikling. Center for Regional Udvikling CRU blev etableret i 2006 i et samarbejde mellem Det Nordjyske Vækstforum og Aalborg Universitet. Blandt centrets opgaver er forskning og formidling af forskningsresultater indenfor regional udvikling i bred forstand. Bogen her er et eksempel på denne formidling. Bogens bidrag er alle i deres første udgave kommet til verden i deres respektive fagmiljøer. De endelige udgaver er et produkt af den proces, som netværket af bidragydere har deltaget i via bl.a. seminarer og præsentationer. Vi vil gerne takke alle involverede forfattere, sponsorer og teknisk assistance for deres bidrag til tilblivelsen af bogen, og vi vil ønske læseren god læselyst. Jesper Lindgaard Christensen Thomas Nielsen Lisbeth Tved Linde

3 Hvad skal Nordjylland leve af?

4 Hvad skal Nordjylland leve af? Tryk: Novagraf A/S ISBN:

5 Contents Forord....5 Introduktion til bogen...6 Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland...13 Regional udviklingspolitik:nordjylland som foregangsregion?...26 Udfordringer i beskæftigelsespolitikken...38 Voksenuddannelse og regional udvikling...54 Det Nordjyske arbejdsmarked...66 Universiteternes tredje ben...81 IKT Infrastruktur og den Nordjyske Fremtid Mobilitet og tilgængelighed i udkantsområder Innovation i nordjyske fødevarevirksomheder Realisering af Smart City/Smart House i Nordjylland Hvordan opstår højteknologiske klynger Udviklingsaktiviteter i den vidensintensive servicesektor Oplevelsesøkonomi i Nordjylland Turisme i Nordjylland Landsbyerne i Nordjylland Atlantiske Hanstholm

6

7 Forord Nordjylland benævnes ofte som udkantsregion i negativ betydning. Måske har den nordjyske beskedenhed bidraget til denne opfattelse. Med lad det være slut nu! Nordjylland har så store potentialer, som blot skal udnyttes! Siden universitetets begyndelse i midten af 1970 erne har det været et mål, at universitetet er aktiv medspiller i vores region og dennes udvikling. Det mål gælder stadig, selvom verden måske er blevet mindre og Nordjylland mere globaliseret samarbejdspartnere findes i dag i langt højere grad end tidligere uden for regionen og uden for landets grænser. Aalborg Universitet har etableret Center for Regional Udvikling (CRU), som på et tværvidenskabeligt grundlag bidrager med og videreudvikler forskningsbaseret viden om regional udvikling og den regionale udviklings betingelser og udfordringer. CRU har således en funktion som igangsættende og understøttende i forhold til forsknings- og udviklingsprojekter om regional udvikling. aau.dk CRU er i etableringsfasen blevet finansieret af Vækstforum, og der har i denne fase vist sig et behov for og en efterspørgsel efter dette tværvidenskabelige fokus på regional udvikling. Aalborg Universitet ser mange perspektiver og udfordringer i samarbejdet med det nordjyske Vækstforum og det nordjyske erhvervsliv, og er derfor parate til at videreføre CRU i et tæt samarbejde med Vækstforum. Bogen Hvad skal Nordjylland leve af? udgives i regi af Center for Regional Udvikling. Den foregiver ikke at give et endegyldigt svar på det vanskelige spørgsmål, der stilles i titlen, men den indeholder en række udvalgte artikler, som viser noget af den forskning og udredning om Nordjylland, der foregår på Aalborg Universitet. Helt i tråd med ønsket om samspil med de nære omgivelser, er også personer uden for universitetets inviteret til at bidrage til bogen. Det er håbet, at bogen kan være med til at stimulere debatten om regionens udvikling. God læselyst Hanne Katrine Krogstrup, Prorektor, Aalborg Universitet 5

8 Introduktion til bogen Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Og hvordan kommer vi dertil? Det er alle spørgsmål, som ligger under det overordnede spørgsmål i titlen på denne bog. For det er vanskeligt at komme med fornuftige svar på, hvad vi i Nordjylland skal leve af uden at klarlægge udgangspunktet, hvem vi er, og hvilke forudsætninger vi har for udvikling. Denne bog tager en række aspekter af disse problemstillinger op. De første emner, der tages op, er regionens muligheder for at etablere en samlende strategisk planlægning og regional udviklingspolitik. Dernæst følger nogle bidrag til diskussion af beskæftigelsespolitik og kompetenceudvikling. Forskellige krav til nordjysk infrastruktur fremføres i en tredje del. De historiske erfaringer med og fremtidens krav til stærke klynger følger derefter. Næstsidste fokusområde i bogen omhandler nogle væsentlige oplevelsesøkonomiske aspekter. Endelig afsluttes med nogle synspunkter på problemstillinger vedrørende udkantområde problemstillinger i den nordjyske region. Nogle af udfordringerne for regional udvikling Man kunne spørge sig selv om hvorvidt der overhovedet er grund til at beskæftige sig med regional udvikling i en tid, hvor globalisering og overstatslige organisationer får stadig større betydning. Men trods disse udviklingstræk er der stadig en række udfordringer på det regionale niveau. Sågar er der meget forskning som peger på, at præcis på grund af ikke på trods af globaliseringen, er det regionale niveau stadig vigtigere. Fænomenet har været benævnt glokalisering i en globaliseret verden, hvor der er god og fælles adgang til rigelig information, så er det især på det lokale plan, at unikke konkurrencefordele skal findes. Og selv om vi i Danmark finder relativt små forskelle mellem regionerne, i sammenligning med mange andre lande, så finder vi stadig på en række socioøkonomiske parametre forskelle mellem danske regioner, og mellem centre og periferi inden for regionerne. I kølvandet på strukturreformen har vi også set nye samarbejdsmønstre, og der har vist sig behov for andre kompetenceopbygninger og tilgange til planlægning. Funktionelle samarbejder eksisterede også før strukturreformen men har fået større betydning. Regioner står også overfor andre udfordringer. I debatten har det f.eks været nævnt, at større byer fungerer som lokomotiver men i stadig stigende grad konkurrerer med hinanden. Tilsvarende konkurrence hævdes at foregå på regionalt niveau. Som en følgeeffekt af bl.a. denne konkurrence oplever mange regioner et transformationspres, hvor det i en globaliseret verden ikke længere er muligt at opretholde specifikke typer jobs, oftest lavtlønsjobs, men i stigende grad også mere videnintensive jobs. Samtidigt kræves der fokus. Det er vigtigt når verden og konkurrencen er så globaliseret, at der er styrkepositioner for en region. I denne sammenhæng har der været peget på (f.eks Regeringens regionalpolitiske redegørelse), at det er nødvendigt både at have et metropolperspektiv, hvor videnintensive jobs og attraktive bomiljøer opbygges, men samtidigt at forny og opgradere traditionelle erhverv videnmæssigt. Et vigtigt aspekt heraf er ikke kun den erhvervsmæssige udvikling men også, at der er knyttet en speciel historie og identitet til de gamle erhverv. En udfordring i denne proces er at sikre en social sammenhængskraft og at forhindre, at der er dele af regionerne, som tabes i udviklingen. 6

9 Ambitionerne med bogen Det har været ambitionen med bogen at sammensætte et udvalg af interessante indlæg, som hver især giver forskellige videnbaserede bud på, hvad der kunne være udviklingsveje for Nordjylland. Kapitlerne står som selvstændige indlæg, som i deres bud godt kan være indbyrdes forskellige, og de er ikke fuldt dækkende eller repræsentative for det arbejde med regional udvikling, som foregår på universitetet eller andre organisationer i regionen, men de spænder alligevel over et bredt spektrum af perspektiver på regional udvikling. Kapitlerne er skrevet af en række ressourcepersoner primært fra Aalborg Universitet, hvor der er blevet givet brede rammer for deres bidrag. Indlæggene er ret forskellige i deres karakter, både de forskningsbaserede og mere praksisnære har vi fundet nyttige at have med. Og der kan imellem indlæggene også findes mange forskellige discipliner, metoder og fagfelter. Faktisk har det været et formål med bogen at bringe folk med sådanne forskellige udgangspunkter sammen for på denne måde at stimulere udveksling af synspunkter og erfaringer på tværs af faggrænser og praksisfelter. Det er ikke første gang, at publikationer ser fremad på Nordjyllands udvikling. F.eks har Aalborg Kommune haft et projekt, hvor en arbejdsgruppe og et konsulentfirma forsøgte at trække udviklingstræk 25 år frem. Vision Nordstjernen så fremad på især informations- og kommunikationssektorens udvikling nogle få år frem, og på det helt korte sigt har Nordjysk Konjunkturbarometer målt forventningerne blandt private virksomheder til det næste kvartals udvikling. En række andre rapporter har, som en del af rapporten, forudskikket udviklingen på specifikke felter. Det giver næsten sig selv, at opgaven bliver vanskeligere jo længere tidsperspektivet er. Der er i denne bog ikke noget fælles tidsperspektiv. Bogen foregiver heller ikke at give håndfaste svar. Tværtom er det vores håb, at kapitlerne, og bogen som sådan, vil stimulere en debat om Nordjyllands fremtidige udvikling. Således vil bogen have opfyldt sit formål. Regionen og nordjyderne Regioner kan have flere betydninger. Det kan f.eks være Europa, Asien etc., det kan være politiskadministrativt afgrænsede regioner som nationalstater og kommuner eller mere funktionelt afgrænsede regioner som f.eks. pendlingsområder. Vi beskæftiger os i denne bog næsten udelukkende med regioner indenfor nationalstaten, selvom globaliseringen naturligt nødvendiggør perspektivering til andre typer af regioner. Når vi snakker om Nordjylland mener vi således primært den politiskadministrativt afgrænsede nordjyske region. Den nordjyske region er med indbyggere befolkningsmæssigt den mindste danske region. Arealmæssigt udgør Nordjylland ca km 2, noget mindre end Midtjylland og Syddanmark, men på linie med Sjælland. Nordjylland har den mindste befolkningstæthed (73/ km 2 ). Geografisk er Nordjylland i manges øjne en afkrog. Det mere positive perspektiv er, at vi er indgangen til begge skandinaviske naboer. Mange års status som berettiget til støtte for underudviklede områder (EU s struktur- og regionalfonde) har da også bidraget til, at cementere det billede af Nordjylland som udkantsområde, som mange har og som nogle indikatorer som beskæftigelse, uddannelse og indkomster da også viser. Erhvervsmæssigt dominerer erhverv som bygge-bolig, fødevarer, primære 7

10 erhverv, IKT, jern-metal og turisme. Som andre steder i Danmark har erhvervsstrukturen undergået forandring, og måske endog især i Nordjylland. Udviklingen sker imidlertid ikke af sig selv og udelukkende skubbet af udefrakommende faktorer. En aktiv udviklingspolitik er afgørende for at møde de udfordringer, som regionen står over for. Nordjysk erhvervspolitik har trods alt evnet, gennem fastholdelsen af et langsigtet strategisk sigte om at modernisere virksomheder og erhvervsstruktur, at bidrage til vækst og udvikling i regionen. Dette til trods for, at der på en række punkter, som nævnt oven for, stadig er et vist efterslæb i forhold til andre regioner i Danmark. Center for Regional Udvikling, og de tilknyttede forfattere, ønsker god læselyst. Som en appetitvækker har vi nedenfor opsummeret nogle af hovedbudskaberne i form af et idékatalog. Det er de enkelte forfatteres egne, uredigerede bud på, hvad man på få linier skal svare på spørgsmålet i bogens titel. Igen det er håbet, at vi på denne vis har stimuleret til debat om regionens udvikling. Aalborg, januar 2008 Jesper Lindgaard Christensen Thomas Nielsen Lisbeth Tved Linde 8

11 Idékatalog Nummereringen henfører til det pågældende kapitel, hvor interesserede kan læse mere. 1. I kapitlet Regional udviklingsplanlægning i Nordjylland beskrives og diskuteres udfordringer og muligheder vedrørende etablering af en samlende strategisk planlægning i den nye region. Fokus er på den regionale udviklingsplanlægning (RUP), der er udpeget af regeringen som et omdrejningspunkt for regionernes nye rolle som regionale udviklingsdynamoer. Følgende erfaringer og udfordringer identificeres som væsentlige: inddragelse af viden udefra, transformation af tilfredshed og følelse af indflydelse til mere forpligtende handlen blandt aktørerne, involvering af regionale politikere, formidling og kommunikation, tværgående aktiviteter, spredning af RUP i og mellem kommuner, involvering af pressen, og samspil mellem beslutningstagere og omgivende netværk. Afslutningsvis peges på en række konkrete muligheder for RUP ens videre virke, herunder mere aktiv involvering af beslutningstagere, større gennemsigtighed og øget kommunikations- og formidlingsindsats, samt målrettede forsøg på integration af RUP en i kommunerne. 2. Nordjylland har trods mange iagttageres forestillinger om det modsatte ikke været bedre til ressourcemobilisering end andre regioner måske lige bortset fra de 200 mill. Kroner, som statsministeren gav lovning på i forbindelse med en større virksomhedslukning. Til gengæld har Nordjylland sammenlignet med andre udkantregioner via en regional erhvervspolitik, der har fastholdt et langsigtet strategisk sigte kunnet skabe væsentlige bidrag til vækst og udvikling i regionen 3. De beskæftigelsesmæssige udfordringer I Nordjylland har været store gennem mange år. I 1990 erne var ledigheden det største problem. Dette problem består stadig, men i mindre grad som mangel på arbejde, men nu som et begyndende paradoksproblem: Der mangler arbejdskraft med bestemte kompetencer samtidig med, at der er ledige med andre kompetencer. Til dette problem føjer sig den demografiske udfordring, idet stadig flere bliver ældre og færre er tilbage i arbejdsstyrken i de kommende år alt andet lige.. Kompetenceproblemerne bliver den store udfordring i Nordjylland. Hidtidige erfaringer med udviklingsinitiativer her har været lovende, når der kunne etableres samarbejde mellem beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører. Desværre har der typisk været problemer med en fortsættelse af projekterne i indlejret form, når de økonomiske incitamenter slap op og ildsjælenes indsats løb ud. Det er ikke desto mindre i samarbejdets tegn, at Nordjylland skal søge sine beskæftigelsesmæssige udfordringer løst. 4. Voksenuddannelse kan give væsentlige bidrag til et livskraftigt Nordjylland. Voksenuddannelse kan medvirke til, at indbyggerne i Nordjylland styrker deres kompetencer, deres viden og deres engagement, både som medarbejder og som borger. De gælder fra elementært niveau (fx forberedende læse- og regneundervisning) til højt niveau (fx masteruddannelser). Derfor må Nordjylland have et veludbygget, sammenhængende og fleksibelt net af voksenuddannelser, som dækker hele regionen. 5. Nordjylland har rykket i de senere år og deler nu træk med en række af de gamle universitetsregioner. Den gode nyhed for de kommende år er, at efterspørgslen efter arbejdskraft med en videregående uddannelse vil overstige udbuddet og således udgøre et godt udgangspunkt for at fastholde og øge beskæftigelsen af de langvarigt uddannede, som forlader regionens uddannelsessteder. Den anden nyhed er, at der synes at komme et overudbud af ufaglært arbejdskraft i Nordjylland. 9

12 Om dette også er en dårlig nyhed afhænger af, om denne ubalance modvirkes gennem en bred uddannelsessatsning, der udnytter det potentiale, som ligger i en videreuddannelse af de kortuddannede. 6. I og med Aalborg Universitet står for en betydelig del af forskning og udvikling i Nordjylland, har universitetet en naturlig forpligtelse til at sørge for, at viden spredes ud i regionen. Uddannelsen af kandidater er den vigtigste kanal hertil, men samtidig er der kommet et stadig større fokus på udviklingen af, hvad der ofte kaldes universiteternes tredje ben, og hvor mange universiteter har igangsat initiativer til at understøtte denne spredningsproces. Men denne udvikling tydeliggør en række dilemmaer i skæringsfladen mellem universitet og samfund. Sådanne dilemmaer skal håndteres for at udnytte det potentiale, der ligger i i disse samspil. Det kræver en bevidst videreudvikling af det, der allerede er i gang med en forøget indsat fra såvel regionens virksomheder og institutioner, universitetet selv og fra Vækstforum, som har et særligt ansvar for at understøtte udvikling, spredning og udnyttelse af ny viden. 7. IKT indgår med større og større vægt enten direkte eller indirekte i næsten alle de mange planlagte initiativer til at fremme erhvervsudviklingen, men som igen også forudsætter tilstedeværelsen af en sammenhængende og velfungerende IKT infrastruktur med den nødvendige funktionalitet, kvalitet og kapacitet. Etableringen af et Nordjysk IKT infrastrukturprojekt, der kunne sikre regionens borgere, den offentlige sektor og erhvervslivets interesser i et konstruktivt samarbejde med de regionalt forankrede infrastrukturoperatører på området vil øge mulighederne for at opfylde denne betingelse væsentligt hurtigere. Regionen vil kunne stå stærkere mht. at udvikle den lokale og regionale sammenhængskraft og samtidig medsikre en stærkere national og international position. 8. Udkanten rykker længere væk i Nord- og Vestjylland. I nærværende artikel vises det, hvorledes virksomheders lokalisering i udkantsområder i Nord- og Vestjylland udgør en transportmæssig og logistisk udfordring. Den største transportmæssige og logistiske udfordring for virksomheder og erhverv lokaliseret i udkantsområderne er ikke utilstrækkelig fysisk infrastruktur i sig selv men en voksende mangel på geografisk og organisatorisk nærhed til regionalt forankrede transportog logistikvirksomheder med internationale og globale netværk. Udfordringen for regionen er således at fastholde og udvikle mulighederne for regionalt at samordne varestrømme til og fra mange af de små og mellemstore virksomheder i udkantsområder, som har vanskeligheder ved selv at organisere logistikken i en national såvel som global sammenhæng. 9. Den nordjyske fødevareklynge er et politisk mål og ikke en faktisk realitet. Det bør politikken også afspejle. Innovation i de nordjyske fødevarevirksomheder er typisk en løbende proces/produktudvikling, hvorimod der sjældent forekommer radikale innovationer. Viden til innovationsprocessen hentes i værdikæden (kunder og leverandører). Region og vidensinstitutioner understøtter bedst denne proces ved at supplere den viden, som allerede findes i værdikæden. Som konsekvens heraf bør erhvervsudviklingsindsatsen rettes mod at understøtte samarbejde, kompetenceudvikling og forskningssamarbejde inden for den nordjyske fødevaresektor. For at kunne målrette aktiviteter, bør der skelnes mellem forskellige typer af udviklingsorienterede virksomheder; små/store og regionalt tilknyttede/koncern-virksomheder. Det hidtidige klyngearbejde i Vækstforum-regi har stort set kun været rettet mod de små. Der er behov for at gentænke strategien, så den i højere grad inddrager de 2 typer store virksomheder, der udgør volumen i den nordjyske fødevaresektor. 10

13 10. Smart House projektet er godt et eksempel på hvad Region Nordjylland bør fokusere på i fremtiden; at innovere på tværs af spidskompetencer og netværk mhp. på at omsætte nye teknologier og kompetencer hos virksomheder og forskere til nye markedspotentialer og nye forretningsmodeller målrettet det globale marked. Viljen og kommitment til innovation i netværk er udfordringen for både virksomheder og forskere. Dette kan samtidig blive Regionens globale varemærke. Kompetencen forefindes allerede i virksomhedernes uformelle netværk og Universitetet uddannelses model, der fokuserer på gruppe arbejdet. Udfordringen er at bringe disse kompetencer i spil og sikre, at netværket udfolder sig. Dette kræver at Regionen forstår at lede denne form for innovation, Innovation Leadership, en kompetence som skal tillæres, men som vil kunne sikre at Region Nordjylland også har noget at leve af i fremtiden. 11. Stærke klynger fremstår som en væsentlig del af Region Nordjyllands erhvervsudviklingsstrategi. Derfor er formålet med dette kapitel at analysere, hvordan klynger kan opstå og hvilke mekanismer, der medvirker til, at en virksomhed indenfor et område bliver til en klynge af virksomheder. I kapitlet analyseres fremkomsten af klynger med udgangspunkt i historien om trådløs kommunikationsteknologi klyngen i Nordjylland og derefter diskuteres, om klynger er en naturlig udvikling af den nordjyske erhvervsstruktur. 12. Den vidensintensive del af servicesektoren kan spille en vigtig rolle for vidensspredning og som rammebetingelse for det øvrige erhvervsliv. Derfor er det vigtigt, at erhvervet er forandringsparat og udviklingsorienteret. Politik-tiltag, der kan øge andelen af serviceudviklende virksomheder til et endnu højere niveau, skal især orienteres mod faktorer internt i de enkelte virksomheder. 13. Med baggrund i udviklingen i Frederikshavn kan man se, hvordan en kommune i et udkantsområde kan gå nye veje for at styrke stedets kvaliteter i et bredt samarbejde til gavn for borgere og erhvervsliv. Oplevelsesøkonomi tolkes i Frederikshavn som byggende på autencitet og lokale ressourcer, og der satses bredt på at øge disse gennem uddannelse og innovation. Hvorvidt der opnås øget beskæftigelse og tilflytning er et åbent spørgsmål, men det er i hvert fald blevet sjovere at være frederikshavner. 14. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i Nordjylland, og der er til tider blevet stillet meget store forventninger til turismens bidrag til vækst og ikke mindst beskæftigelse i regionen. Kapitlet gør status over situationen i nordjysk turisme og fokuserer på de aktuelle tiltag med henblik på at udviklet helårsturisme med udgangspunkt i VisitDenmarks tiltag på området. Det konkluderes, at turismen nok vil kunne yde et større bidrag til den regionale økonomi end for øjeblikket, men at dette vil kræve store investeringer og kreativ udvikling især inden for ferieturismeområdet med henblik på at skabe adgang til attraktive oplevelser også uden for højsæsonen. Hvis kyst- Nordjylland er lukket det meste af året, vil erhvervsturisme i Aalborg fortsat være den eneste form for helårsturisme i regionen. 15. Kan Nordjylland leve af landsbyer? Svaret er umiddelbart nej, men ved nærmere eftertanke er der ingen tvivl om, at landsbyerne spiller en betydelig rolle i den nordjyske økonomi. Opgaven for det nordjyske samfund må være, at så mange landsbyer som muligt kommer til at fremstå som smukke, velholdte autentiske småsamfund, som kan blive et væsentlig vækstpotentiale i en oplevelsesøkonomisk sammenhæng, som virker tiltrækkende på turister, folk der søger second houses og fastboende, gode skatteborgere. Løsningen på de mange problemer med den fysiske tilstand som beskrives i artiklen vil være en dedikeret, håndfast, operationel og handlekraftig kommunal planlægning i samarbejde med lokale ildsjæle og de mange udviklingsmidler, der er til rådighed fra Vækstforum og statslige Landdistriktsmidler. 11

14 16. Hanstholm har som andre vestkystbyer problemer med fiskeriet og et vigende befolkningstal. For at initiere nye udviklingsperspektiver udarbejdedes i 2006 med støtte fra Erhvervs- og byggestyrelsen en ny bosætningsstrategi Atlantiske Hanstholm, som tager afsæt i stedets særlige relationer til den nordatlantiske region. Strategien vægter bløde regionale kvaliteter som landskabet og kulturhistorien i modsætning til den nuværende bys hårde industrielle kvaliteter. Der redegøres for Hanstholms særlige position i dansk byplanhistorie, idet byen i 1960 erne blev planlagt som en mønsterby efter universelle principper, som var mere eller mindre uafhængige af stedets naturlige forudsætninger. Som konklusion peges på nødvendigheden af politisk mod og vilje til at gøre op med forestillingen om, at hvad der er godt for havnen er godt for byen. Viljen til Hanstholm skal i dag spille på flere strenge. 12

15 Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland Carsten Jahn Hansen 1 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet jahn@plan.aau.dk & Jes Vestergaard 2 Regional Udvikling, Region Nordjylland jpv@rn.dk Sammendrag Den regionale udviklingsplanlægning (RUP) er et helt nyt strategisk værktøj i dansk planlægning. RUP en er udpeget som et omdrejningspunkt for regionernes nye rolle som regionale udviklingsdynamoer. Med fokus på Nordjylland præsenterer og diskuterer dette kapitel baggrunden og konkrete udfordringer og muligheder vedrørende forankring af den regionale udviklingsplanlægning blandt en række aktører. Følgende erfaringer og udfordringer identificeres som væsentlige: inddragelse af viden udefra, transformation af tilfredshed og følelse af indflydelse til mere forpligtende handlen blandt aktørerne, involvering af regionale politikere, formidling og kommunikation, tværgående aktiviteter, spredning af RUP i og mellem kommuner, involvering af pressen og samspil mellem beslutningstagere og omgivende netværk. Afslutningsvis peges på en række konkrete muligheder for RUP ens videre virke, herunder mere aktiv involvering af beslutningstagere, større gennemsigtighed og øget kommunikations- og formidlingsindsats samt målrettede forsøg på integration af RUP en i kommunerne. Nøgleord: Regional udviklingsplanlægning, strategisk planlægning, netværk, samarbejde, dialog 1 Carsten Jahn Hansen er lektor i planlægning ved Forskningsenheden Land Management og fokuserer primært på regional og kommunal udvikling og planlægning, byudvikling og byplanlægning, beslutnings-, plan- og implementeringsprocesser; herunder styre- og samarbejdsformer, demokratiudvikling, aktør- og borgerinvolvering samt planlæggerroller. 2 Jes Vestergaard er Planlægningschef i Region Nordjylland, nærmere betegnet leder af kontoret for Plan, Miljø og Infrastruktur. Jes Vestergaard leder og koordinerer den regionale udviklingsplanlægning i Nordjylland. 13

16 1 Indledning Strukturreformen har ændret det politiske og administrative Danmarkskort ganske væsentligt. Dette har blandt andet haft betydelige konsekvenser for det danske plansystem og i særlig grad for vilkår og muligheder for varetagelse af regional udvikling og planlægning. Før strukturreformen kunne det danske plansystem karakteriseres som hierarkisk og baseret på et rammestyringsprincip, der blandt andet sikrede, at amterne fungerede som både planlæggende og forvaltende myndighed over kommunerne. Gennem regionplanen kunne amtet eksempelvis fastlægge grænser for kommunale arealudlæg til erhvervs- og boligudbygning. Den regionale planlægning var således i høj grad arealregulerende, og mange kommuner har af samme grund betragtet regionplanen som begrænsende i forhold til lokal udvikling. Med strukturreformen er amterne og regionplanlægningen blevet erstattet med regioner, der nu ikke længere skal fungere som den arealregulerende storebror, idet kommunerne og staten har overtaget langt hovedparten af den fysiske planlægning. I stedet skal regionerne sikre den nødvendige koordination mellem kommunerne samt forestå en mere overordnet og strategisk udviklingsplanlægning for regionerne. Regionale udviklingsplaner er således udpeget som et omdrejningspunkt for regionernes nye rolle som regionale udviklingsdynamoer. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004, s.73) Regional udviklingsplanlægning er et helt nyt fænomen i dansk planlægning og i strategisk udvikling af de forskellige dele af landet. Traditionelle virkemidler er blevet erstattet af forventninger fra særligt statslig side om, at regionerne kan nå frem til strategier og planer for regional udvikling i samarbejde og dialog med en række parter, herunder specielt kommunerne. Mange taler derfor om en forandring fra regionens kommuner, dvs. amtet som myndighed over kommunerne, til kommunernes region, hvor regionen i stedet ses som redskab for kommunerne. Hvis den regionale udviklingsplanlægning skal leve op til forventningerne, må det være af særlig interesse for en lang række parter at se nærmere på og forsøge at drage læring af de hidtidige konkrete erfaringer med nystartede regionale planprocesser. Med fokus på Nordjylland præsenterer dette kapitel derfor baggrunden og en række udfordringer og muligheder vedrørende forankring af den regionale udviklingsplanlægning. I det næste afsnit vil de nye overordnede rammebetingelser for strategier og planer på det regionale niveau blive beskrevet. Derefter følger et afsnit, der fokuserer på den regionale udviklingsplanlægning (RUP en) i Nordjylland, særligt på RUP ens etablering, organisering og proces (frem for indhold). Kapitlet afsluttes med en opridsning af en række konkrete erfaringer og udfordringer, der på nuværende tidspunkt kan identificeres på baggrund af det nordjyske eksempel. I den forbindelse gives, så vidt muligt, også bud på nogle af mulighederne for forankring af den regionale udviklingsplanlægning, igen primært i lyset af de nordjyske erfaringer. 2 Regional udviklingsplanlægning baggrund De grundlæggende vilkår for den nye regionale udviklingsplanlægning udspringer af aftale om Strukturreformen, hvor regionerne får til opgave at udvikle regionale udviklingsplaner, som skal være et helt nyt og strategisk værktøj, der dækker generelle og overordnede aspekter af relevante forhold for regionens udvikling. Udviklingsplanerne skal udgøre et inspirationsgrundlag og en samlet paraply for udviklingsinitiativer i regionen (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004, s.75). Endvidere placerede aftalen (og overførte dermed fra amterne) hovedparten af den fysiske planlægning hos kommunerne, men udbyggede samtidig statens beføjelser til at gribe ind overfor 14

17 kommunernes fysiske planlægning. Dermed forenkledes lagdelingen i den fysiske planlægning, og man kan reelt tale om, at strukturreformen også medførte en reform af det danske plansystem. Figur 1. Plansystemet efter 1/ (Miljøministeriet, 2006, s.15) Reformen medførte en nødvendig ændring af planlovgivningen, og i 2006 udgav Miljøministeriet den første Landsplanredegørelse efter strukturreformen; ikke overraskende med titlen Det nye Danmarkskort planlægning under nye vilkår. Heri viderebearbejdedes og præciseredes konsekvenserne af strukturreformen for det danske plansystem, og det blev gjort klart, at plansystemet skulle forny sin rolle i forhold til at styrke evnen til at skabe innovation og udvikle værdiskabende løsninger for dermed at kunne stille Danmark bedre i den globale konkurrence. Den fysiske planlægning blev tillagt en grundlæggende rolle i forhold til at bevare Danmarks særpræg og natur og samtidig skabe attraktive rammer, som f.eks. virksomheder, vidensinstitutioner og arbejdskraft tiltrækkes af og trives i (Miljøministeriet, 2006, s.10). Men det blev også slået fast, at planlægningen på kommunalt og regionalt niveau fremover skulle indtage en mere proaktiv rolle i forbindelse med regional vækst og udvikling. Dette har således ført til, at den regionale udviklingsplanlægning skal opstille strategiske visioner for regionernes udvikling i et samarbejde mellem regionsråd, kommuner, erhvervsliv og en række andre aktører i regionen. Kort fortalt skal den regionale udviklingsplan (Miljøministeriet, 2007; se også Lov om Planlægning og Aftale om Strukturreform): på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø (herunder rekreative formål), erhverv (inklusive turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur. 15

18 indeholde kortbilag med overordnede men ikke præcise udpegninger, der illustrerer indholdet i planen. Regionsrådet kan stille forslag til kommune- og lokalplanlægningen. Kommuneplanerne må ikke stride mod den regionale udviklingsplan. Regionsrådet har indsigelsesret overfor kommunerne. udarbejde et forslag som skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af valgperioden på 4 år. Dvs. parallelt med kommunernes revision af deres planstrategier. redegøre for 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner, og 3) de handlinger, som regionsrådet vil fortage som opfølgning på udviklingsplanen. bl.a. sikre sammenhæng mellem vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, beskæftigelsesrådets beskæftigelsesstrategi, de lokale aktionsgruppers udviklingsstrategi, landdistriktsprogrammet, lokale og regionale Agenda 21 strategier, og andre regionale strategier og planer, fx for uddannelse og kultur. Disse hovedopgaver forudsætter blandt andet, at der skal etableres en løbende dialog mellem kommunerne og regionen om de regionale udviklingsplaner (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004, s.73). Allerede inden igangsættelsen af den nye planlægning og særligt i overgangsperioden op til 1/ har adskillige aktører med interesse for den regionale udviklingsplanlægning forsøgt at diskutere mere indgående, hvordan denne nye planlægning kan håndteres i praksis. Der har været stor enighed om, at det må kræve betydelige ændringer i samarbejdsformer og udvikling af nye værktøjer og fremgangsmåder, der medvirker til at få mange aktører og drivkræfter til at trække i samme retning. Miljøministeriet (2006), Amtsrådsforeningen (2006) og Oxford Research (2005; en rapport udarbejdet for Miljøministeriet) har igennem rapporter, konferencer, dialogprojekter og andre aktiviteter haft fokus på at beskrive og afklare forudgående forventninger til de udfordringer, som den regionale udviklingsplanlægning måtte møde. I den forbindelse blev forståelse af komplekse netværk og drivkræfter samt etablering af fælles forståelse, dialog, samspil, formidling og lokal forankring set som nogle af de væsentligste forhold og udfordringer for regionerne og de involverede parter. Samarbejdet med kommunerne om de regionale udviklingsplaner bliver afgørende, for kommunerne får ikke pligt til at virke for deres gennemførelse. Der bliver i høj grad tale om et fælles projekt mellem kommunerne og regionsrådet. (Miljøminister Connie Hedegaard, 29/ ) Det er vigtigt, at udviklingsprocessen designes hensigtsmæssigt, så resultaterne forankres lokalt. Samtidig er gennemsigtighed i beslutningsprocessen og initiativerne en vigtig forudsætning for, at der skabes opbakning og tillid til processen blandt de regionale aktører. Succesfuld regional ledelse afhænger i høj grad af, at der sker en stor formidlingsindsats fra start til slut, så det sikres, at de mange aktører bidrager til formulering og realisering af den samme fælles vision og strategi. (Miljøministeriet, 2006, s.33) 16

19 3 Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland Hvordan er ovenstående generelle vilkår, forudsætninger og forventninger så blevet opfattet og fortolket i praksis? I Nordjylland tog man tidligt spørgsmålet om den regionale udviklingsplanlægning (RUP en) op til overvejelse. Allerede frem mod regionsrådsvalget i 2005 ønskede de regionale politikerne og embedsmænd at få RUP en på dagsordenen for derved bedre at kunne diskutere, hvilke opgaver den kommende region kunne tænkes at skulle beskæftige sig med. I samarbejde med Viborg Amt forsøgte Nordjyllands Amt derfor at samskrive de eksisterende strategier for at illustrere hvilke opgaver, der kunne tænkes at være relevante. I erkendelse af, at dette tiltag dog også kunne opfattes af KL og kommunerne som unødigt rammesættende og begrænsende for diskussionen, blev det taget af bordet igen. Efter regionsrådsvalget og etableringen af relevant lovgivning og udmeldinger fra Miljøministeriet blev det egentlige arbejde hen imod en regional udviklingsplanlægning i Nordjylland iværksat i foråret Figur 2. Processen frem mod en regional udviklingsplan for Nordjylland. (Region Nordjylland) Det nyvalgte Regionsråd fungerede i løbet af 2006 som et Forberedelsesudvalg, og herfra blev processen initieret i samarbejde med embedsværket. Fra starten var det et bredt udtrykt ønske blandt både politikere og embedsmænd, at RUP en skulle så bredt ud som muligt blandt kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre aktører i regionen. Dette resulterede i en kick-off konference i Hirtshals juni 2006, hvor 130 deltagere fra regionen, kommunerne, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner mødtes for at diskutere og formulere idéer og mulige visioner for fremtidens udvikling i Nordjylland. Intet er givet på forhånd, så det er nu, vi i fællesskab skal blive enige om en vision for, hvor vi gerne vil hen, og hvordan vi kommer derhen. Hvis vi skal klare os, har vi behov for at stå sammen, og hvis vi kan indgå i et samspil med hinanden, har vi også mulighed for at vokse. (Regionsrådsformand Orla Hav på konferencen) Konferencen markerede startskuddet for arbejdet med den regionale udviklingsplanlægning. I otte grupper diskuterede og formulerede deltagerne deres drømme for regionen og fremtiden det handlede blandt andet om: hvordan den nordjyske natur og kultur kan styrkes, hvordan dygtige 17

20 folk kan få lyst til at bosætte sig i det nordjyske, og hvordan turister kan føle sig endnu mere velkomne. På baggrund af konferencens resultater og videre diskussion heraf blandt politikere og embedsmænd blev det besluttet at etablere en politisk og en administrativ styregruppe (med sekretariat) samt syv temagrupper, der tilsammen skulle virke som en organisatorisk ramme for diskussion og opbygning af en regional udviklingsplan, se figur 3. Den politiske styregruppe blev sammensat af 5 centrale politikere fra regionsrådet, 5 fra kommunerne og 5 fra Vækstforum. Styregruppen fik til opgave at fastlægge kommissorium og principper for udpegning af medlemmer og formænd for temagrupperne, fastlæggelse af informationsstrategi for RUP en, udarbejdelse af forslag til Regionsrådet til RUP mhp. drøftelse i offentlighedsfasen, samt udarbejdelse af den endelige RUP til vedtagelse i Regionsrådet. Den administrative styregruppe blev sammensat af ledende embedsmænd fra regionen, repræsentanter for erhverv, uddannelser og organisationer udpeget af Vækstforum og centralt placerede kommunale embedsmænd. Denne gruppe fik til opgave at bistå den politiske styregruppe i ovennævnte opgaver. De syv temagrupper natur & miljø, erhverv, turisme (som efter eget ønske senere kom til at hedde turisme og oplevelsesøkonomi), beskæftigelse, uddannelse, kultur og infrastruktur inkl. IKT fik til opgave indenfor hvert deres område at udarbejde input og forslag til delstrategier for RUP en. Grupperne skulle se på styrker og svagheder, muligheder og trusler for deres område og på baggrund heraf komme med forslag til visioner og målsætninger for området. Desuden skulle grupperne være 18

21 med til at sikre, at de sammenhænge, der måtte være mellem temaerne blev belyst og taget stilling til. I praksis, og i høj grad også af strategiske grunde, ønskede regionen ikke at sætte sig på formandsposterne i temagrupperne. I stedet ønskede man så vidt muligt at få kommunerne og andre aktører på banen, hvilket også lykkedes i fem af de syv grupper. Personsammensætningen i grupperne foregik dermed ud fra principper om, tidligt at få aktiveret de parter, der alligevel skulle medvirke til eller forestå det meste af realiseringen af RUP ens strategier og initiativer. Ideen om, at RUP en skulle så bredt ud som muligt blandt kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre aktører i regionen blev således konsekvent afspejlet i organiseringen af planlægningen. Kommunernes Kontakt Råd i Nordjylland kvitterede med en tilkendegivelse af, at processen og samarbejdet er kommet godt fra start, og at der er lagt et godt grundlag for en solid forankring af resultaterne i kommunerne. (Kommunernes fokuspunkter i arbejdet med Den regionale Udviklingsplan, 21. februar 2007) Som opstart på temagrupperne arrangeredes en Takeoff konference for alle grupperne den 15. februar 2007 i Aalborg. Første del af konferencen var et fællesmøde, mens anden del bestod af opstart af hver enkelt temagruppe. På fællesmødet præsenterede to konsulentfirmaer input til både indhold og proces vedrørende RUP en. Oxford Research 3 præsenterede på baggrund af en regional udviklingsmodel en analyse (geografisk med fokus på udviklingsmuligheder) af regionen, hvilket skulle danne et indholdsmæssigt udgangspunkt for gruppernes arbejde. Med henblik på også at give inspiration til igangsætning af temagruppernes arbejdsprocesser præsenterede Mercuri Urval Den værdsættende metode, som bla. fokuserede på at gøre deltagerne opmærksomme på egne og andres roller og interesser samt at forsøge at skabe grundlag for en så åben, positiv og mulighedsorienteret dialog som muligt. I den forstand var der således også tale om konkret overførsel af erfaring og viden fra omverdenen. I anden del af konferencen gik deltagerne i hver deres temagruppe mhp. at drøfte deres kommissorium, diskutere ovennævnte Oxford Research analyse for netop deres område samt tilrettelægge gruppens arbejde. I den forbindelse kan nævnes, at gruppernes kommissorier i sig selv til en vis grad var åbne for diskussion og feedback fra gruppens deltagere eksempelvis fik gruppen for Natur & Miljø senere politikernes accept til at tilføje klima-spørgsmål som en del af deres kommissorium. Temagrupperne blev selv gjort ansvarlige for arbejdsprocessen i den enkelte gruppe. Men af hensyn til orientering, koordinering og afklaring af tværgående og eventuelt overlappende interesser og diskussioner mellem grupperne har der desuden været afholdt fællesmøder mellem både styregrupper og temagrupper. Eksempelvis arrangeredes en Basar for alle temagrupperne den 18. april 2007, hvor grupperne udvekslede ideer og visioner samt diskuterede og fandt snitflader og samarbejdspunkter mellem grupperne. Samme eftermiddag afholdtes et fællesmøde mellem gruppernes formænd. 3 Det samme konsulentfirma som i hjalp Miljøministeriet med at opsamle erfaringer fra ni dialogprojekter, som blev vurderet inspirerende og relevante i forhold det kommende arbejde med ny regional ledelse og planlægning, se (Oxford Research, 2005) 19

22 I løbet af processen, og særligt igennem 2007, har det primært i den administrative styregruppe og i sekretariatet været diskuteret, om der skulle ske en endnu bredere involvering af aktører, eksempelvis af udvalgte befolkningsgrupper. Derfor arrangeredes i samarbejde med Kreativitetslaboratoriet på Aalborg Universitet en workshop den 7. september 2007, hvor 40 unge fra gymnasier, handels- og tekniske skoler, seminarer og Universitetet samledes om at bryde de traditionelle tankerækker og sætte viden sammen om Nordjylland på en helt ny måde. De unge blev delt op i syv grupper (svarende til emnerne i de ovenstående temagrupper), og i løbet af knap 14 timer skulle de arbejde med syv fiktive problemer. Eksempelvis skulle beskæftigelses-gruppen arbejde med problemet: Hvordan får man folk til at bo i Hundelev i 2017? mens gruppen om Turisme og Oplevelsesøkonomi skulle se på: Hvordan laves den perfekte ferieoplevelse ved Limfjorden i januar? Nytænkning og generering af radikale idéer var i fokus. Sidst på dagen blev idéerne fremlagt for - og positivt modtaget af - formanden for Forum for Regional Udvikling. Idéerne indgik herefter som input til den afsluttende skriveproces frem mod et forslag til RUP en. Temagrupperne havde også til opgave at arrangere workshops, hvor de skulle lægge op til diskussion af deres ideer til vision og indsatser inden der blev slået søm i temarapporterne. De inviterede til workshoppene var politikere fra kommuner og regionen, samt repræsentanter for erhverv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer. Den enkelte borger har endvidere kunnet følge RUP-processen på hjemmesiden med dagsordner, referater, analyser etc. ligesom der blev eksperimenteret med en blog. Parallelt med opstarten af RUP-processen udarbejdede Vækstforum under betydelige startvanskeligheder sin første erhvervsudviklingsstrategi. Med vedtagelsen af strategien i marts 2007 kunne erhvervsgrundlaget for RUP en indpodes i RUP-processen. I øjeblikket (i skrivende stund primo november 2007) er RUP processen nået frem til et tidspunkt, hvor trådene fra de ovennævnte arbejdsprocesser skal samles, og et egentligt forslag til RUP en skal sammenskrives. Temagrupperne har i varieret omfang været aktive frem til ultimo september/primo oktober, hvor gruppernes arbejde er afsluttet med en ca. 30 siders afrapportering til styregrupperne og sekretariatet. Temarapporterne fremstår som temagruppernes produkt og indgår herefter i grundlaget for udarbejdelsen af forslaget til RUP. Sekretariatet forsøger i øjeblikket at kondensere afrapporteringerne til ganske få sider, og samtidig forsøges det at udvikle tværgående indsatsområder i sammenskrivningen. Det er en særdeles kompliceret skriveproces, hvor en lang række interesser og forhold skal afvejes og balanceres i forhold til hinanden, herunder også eventuelle forskelle og modsætninger mellem temarapporterne. Processen er herefter, at styregruppernes sammenskrevne forslag forelægges Regionsrådet mhp. vedtagelse, så forslaget kan komme i offentlig høring. Efter den offentlige høring tages stilling til diverse tilbagemeldinger, hvorpå den regionale udviklingsplan for Nordjylland forventes vedtaget i foråret Planen vil være gældende til og med

23 4 Konkluderende diskussion udfordringer og muligheder det er ingen hemmelighed, at det er en stor udfordring at få alle de nye samarbejdsprocesser til at fungere og ikke mindst hænge sammen på kryds og tværs Hvis planen skal gøre en forskel, så skal den udstikke mål for den regionale udvikling, som der er et bredt ejerskab til. (Bent Hansen & Erik Fabrin, 2007) En plan, der udtrykker de mange aktørers fælles interesser, vil styrke ejerskabet og interessen for den regionale udvikling. Det fordrer dialog og samarbejde. (Danske Regioner & KL, 2007) Hvad kan på nuværende tidspunkt udpeges som nogle af de væsentligste udfordringer og muligheder for etablering og forankring af en regional udviklingsplanlægning i Nordjylland? Da der er tale om en helt ny plantype i dansk sammenhæng, har der naturligvis ikke været tilstrækkeligt med sammenlignelige danske erfaringer og eksempler, som de involverede parter har kunnet trække på (se dog Oxford Research, 2005, samt input fra Amtsrådsforeningen, 2006). Den hidtidige organisering og proces, som den er beskrevet i ovenstående nordjyske eksempel, har således på mange måder været af forholdsvis eksperimentel og udforskende karakter. Det vil derfor i høj grad være nyttigt for det fremtidige arbejde med RUP en at forsøge at sammenfatte og drage læring af en række af de konkrete erfaringer og udfordringer, som umiddelbart vurderes betydningsfulde i forhold til forankring og gennemførelse af RUP en i Nordjylland. Nedenstående konkrete erfaringer og udfordringer kan foreløbigt identificeres som nogle af de væsentligste i forhold til det videre arbejde med RUP en: Viden Inddragelse af viden udefra har været til inspiration for både indhold og arbejdsprocesser. Dette er både sket i forbindelse med fællesmøder og aktiviteter men også i de enkelte temagrupper. Eksempelvis har konsulentfirmaer bidraget med viden til brug for den overordnede proces men også i de enkelte temagrupper. Dertil har temagrupperne og regionen selv arrangeret yderligere input udefra via workshops og eksterne oplægsholdere (eksempelvis fra forskningsverdenen og erhvervslivet). Endelig har de deltagende parter bidraget med egen viden. Der har således været forsøg på vidensoverførsel og -bearbejdning, og det er sandsynligt, at dette har medvirket til eksempelvis at afklare eller viderebearbejde rollefordelinger mellem de nye kommuner, samt afgrænse og fokusere på styrkepositioner og kvaliteter som eksempelvis sociale netværk, flot natur, mv. Aktører, involvering og proces Der har været stor bredde i processen, primært baseret på involvering af professionelle aktører i regionen. Der er altså tale om aktørinvolvering snarere end borgerinvolvering. Der er tilsyneladende en betydelig tilfredshed blandt de involverede vedrørende selve processen. Kommunerne, erhvervsliv, universitetet, mfl. har fået mulighed for at få væsentlig indflydelse, eksempelvis via poster i styregrupper, formandsposter i temagrupper samt i det hele taget i temagrupperne. Udfordringen er pt. at transformere denne tilfredshed og følelse af indflydelse til en mere forpligtende handlen blandt aktørerne og dem aktørerne repræsenterer. 21

24 Dette rejser også spørgsmålet om, hvem aktørerne er. Er det de personer, som sidder i arbejdsgrupperne, eller er det de institutioner/organisationer, de kommer fra? Overføres de medvirkende personers erfaringer fra RUP-processen til forpligtende handlen i baglandet? Det må anses som værende en meget væsentlig udfordring at få kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, m.v. til reelt at prioritere dette via egne konkrete strategier, planer og handlinger. Spørgsmålet er blandt andet, om kommunerne vil føle, at de har fået tilstrækkelig indflydelse på processen i styregrupper, temagrupper, rådgivende organer samt i sidste ende også på den politiske proces i Regionsrådet, til også at ville virke aktivt for RUP ens realisering. Det er endvidere usikkert i hvilket omfang processen og diskussionen vedrørende RUP en spredes ude i den enkelte kommune (i forvaltningerne) samt kommunerne imellem. Foreløbige undersøgelser 4 tyder på, at der indtil videre ikke er sket en videreformidling eller spredning af erfaringerne med RUP-arbejdet i kommunerne i noget væsentligt omfang, inklusive diskussion af de mulige konsekvenser for den enkelte kommune. Dette kan vise sig at være en betydelig udfordring og akilleshæl i det fremtidige arbejde, idet kommunerne er en afgørende aktør for RUP ens realisering. Omfanget af involvering af de regionale politikere undervejs i processen har desuden været begrænset. En del af forklaringen på det er, at Regionsrådet har været meget optaget af sundhedsområdet bl.a. med udarbejdelse af en ny sygehusstruktur. Desuden er regionspolitikernes rolle ændret væsentligt. Den nye rolle for den enkelte politiker skal i langt højere grad bestå i at være dagsordenssættende og netværksdeltagende frem for myndighedsudøvende. I forhold til RUP-processen er rolleændringen langt fra gennemført. Det er uklart, hvilken betydning dette vil få, men det må betegnes som et muligt svagt led i forhold til muligheden for at få RUP en bredt politisk accepteret og forankret i Regionsrådet. Kommunikation med borgere og medier Det hidtidige fokus på aktørinvolvering snarere end borgerinvolvering efterlader en usikkerhed om, hvorledes RUP en vil blive modtaget af borgerne. Dette synes at medføre betydelige krav til en kommende bred formidling til og kommunikation med befolkningen i regionen. Trods forsøg på involvering af pressen har det været svært at tiltrække og fastholde pressens interesse og dermed også muligheden for derigennem at nå endnu bredere ud til offentligheden. Det er uklart, hvad dette betyder for RUP en, men det er næppe til fordel for dens forankring og implementering. Koordinering og sammenskrivning Der har i stor udstrækning været fokus på at prioritere tværgående aktiviteter for derved at skabe dialog, forståelse og afklaring på tværs af interesser (eksempelvis mellem temagrupperne). Dette har også været en hjælp for sekretariatet, idet snitflader eller mulige brudflader mellem interesser derved er blevet mere synlige og konkrete, og derved at grupperne selv har arbejdet løsningsorienteret i forhold til snitflader og mulige brudflader. Dette er blandt andet nyttigt i forhold til den nuværende (november 2007) sammenskrivning af et forslag til RUP. Den nuværende sammenskrivningsfase er en betydelig og måske undervurderet udfordring. Set i lyset af forventninger om ejerskab samt bred og handlekraftig forankring hos de involverede aktører er spørgsmålet, om disse parter i sidste ende vil kunne bakke op om det endelige planforslag på trods 4 Undersøgelse af vilkår og muligheder for forankring af RUP en foretaget af Carsten Jahn Hansen i CRU-regi og afrapporteret november