ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Transkript

1 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge, 2014 Lidt om andre undersøgelser: Forløbsundersøgelsen blandt anbragte børn født i 1995 Tidligere anbragte som unge voksne

2 Mette Lausten, seniorforsker Økonom fra Aarhus Universitet Forskningsfelt: Udsatte og anbragte børn og unge Anbringelsen (inkl. skolegang) Forældrene Uddannelse og voksenliv SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet) Afdelingen for Børn og Familie forskere: Udsathed hos børn, unge og familier på flere arenaer: Dagtilbud, bolig, økonomi, psykisk sårbarhed, anbringelse LIDT STATISTIK Der er anbragte 0-17-årige pr. 31. december % i familiepleje 21 % på døgninstitution 14 % på socialpæd. opholdssted 3 % kost-/efterskole 3 % eget værelse 1 % andet anbragte pr. 3. kvartal, 2014 Kilde: Ankestyrelsens statistik

3 ANDEL ANBRAGTE, ULTIMO Procent Landsgennemsnit = 1, Andel anbragte Komm. familiepleje samarb. Landsgennemsnit Kilde: Ankestyrelsens statistik (I alt anbragt) ANBRAGT I FAMILIEPLEJE ANDEN ANBRINGELSE Forhold Landsgennemsnit = 1,4 1 0 /anden anbringelse Landsgennemsnit Kilde: Ankestyrelsens statistik, 2013 (I alt anbragt)

4 ANTAL ANBRAGTE, 2007, 2010 og ,000 1,750 1,500 1,250 1, Kilde: Ankestyrelsens statistik ANBRAGT I FAMILIEPLEJE IFT. ANDEN ANBRINGELSE, ULTIMO Forhold Kilde: Ankestyrelsens statistik (I alt anbragt)

5 ANTAL ANBRAGTE, 2007, 2010 og ,000 1,750 1,500 1,250 1, Trivselsundersøgelsen Kilde: Ankestyrelsens statistik TRIVSELSUNDERSØGELSEN BLANDT ANBRAGTE BØRN OG UNGE - Bestilt af en tidligere Socialminister - Overvåge trivslen blandt anbragte børn og unge - Gentages hvert andet år (dvs. igen fra januar 2016) - Supplere Kommunale Serviceindikatorer for udsatte børn/unge - Dækker flg. temaer: 1) Trivsel på og oplevelse af anbringelsessted 2) Kontakt til familien 3) Skolegang 4) Helbred og Sundhed 5) Fritid 6) Venskaber 7) Subjektiv trivsel 8) Kendskab til egne rettigheder 9) Særligt tema: sammenbrud i anbringelser Servicelovens formålsparagraf,

6 UNDERSØGELSENS TILGANG - Anlægger et børneperspektiv børns ret til at blive hørt - Første store survey i Danmark, der udelukkende er baseret på børns egne besvarelser - Etablerer et sammenligningsgrundlag: normaliseringsperspektiv Hvordan ligner/adskiller anbragte børns hverdagsliv & -trivsel sig fra ikke-anbragte børn - Anvender indikatorer fra Børn og Unge i Danmark - Inddrager indikatorer, som særligt vedrører anbragtes livssituation DATAGRUNDLAGET, FORÅRET 2014 Populationen ultimo 2013 Stikprøven feb Besvarelser Vægt , , , ,58 I alt Note: Kun udtrukket 17-årige født i sidste halvdel af

7 TILGANG TIL INTERVIEW-PERSONERNE 11- og 13-årige: 1) Brev til biologiske forældre med mulighed for at afslå 2) Brev samtidig til barn og anbringelsessted (2 breve) 3) Interviewer dukker op for at aftale tidspunkt 4) Interview med barnet 15- og 17-årige: 1) Brev samtidig til ung og anbringelsessted (2 breve) 2) Brev med info til biologiske forældre (samtidig) 3) 2-3 uger til at svare på Web 4) Interviewer dukker op for at tilbyde interview 5) Interview med den unge BORTFALD OG OPNÅELSE I PROCENT (ANTAL) Handicap/alvorlig sygdom Afslået af barn/ung Afslået af forældre Afslået af institution Afslået af plejefamilie Alm. bortfald Opnåelsesprocent ANTAL BESVARELSER (303) (359) (391) (351)

8 BAGGRUNDSFORHOLD I UNDERSØGELSEN Køn Drenge Piger Anbringelsesvarighed Op til et år 2 til 3 år 4 til 5 år 5 år eller mere HVAD VED VI FORVEJEN OM ANBRAGTE BØRN? Kommer ofte fra socialt dårligt stillede familier utilstrækkelige omsorgsressourcer En del har langvarig sygdom/handicap (35 pct. ( )) En del falder uden for det normale område for mental trivsel (40 pct.) En del har det svært med skolen Alt andet lige: Et ringere udgangspunkt for at trives i anbringelsen

9 Børne-relaterede karakteristika Anbragte 11-, og 17-årige Ikke-anbragte 11-, og 17-årige Lav fødselsvægt - under g (%) 11 5 * Mistet en mor og/eller en far (%) 13 2 * Andel danskfødte børn (%) Antal helsøskende 0,8 1,2 * Antal halvsøskende, mors side 1,0 0,2 * Antal halvsøskende, fars side 0,6 0,2 * 17 Mor-relaterede karakteristika Anbragte 11-, og 17-årige Ikke-anbragte 11-, og 17-årige Familieforhold: Mor bor sammen med far (%) * Mor bor med ny partner (%) * Mor er enlig (%) * Højeste fuldførte uddannelse: Mor har kun grundskole (%) * Mor har erhvervsfaglig udd. (%) * Mor har videregående udd. (%) 9 39 * Tilknytning til arbejdsmarkedet: Mor er uden for arbejdsmarkedet (%) * Mor teenager ved fødslen (%) 7 1 * Mødre, der har været anbragt 30 4 * 18 9

10 ANBRINGELSESÅRSAGER Udslagsgivende årsager hos barnet Udslagsgivende årsager hos forældrene Udadreag. adfærd Utilstrækkelig omsorg 68 Skoleproblemer Andre forhold hos forældre 34 Andre forhold hos barnet Voldsom disharmoni i hjemmet 28 Problemer m fritid, venskaber, netværk mv Misbrug hos forældrene 25 Indadreag. Adfærd Sindslidelser hos forældrene 24 Ingen udslagsg. forhold hos barnet 7 28 Ingen udslagsg. forhold hos forældre 2 Selvskadende, opmærksomhedssøgende Grove omsorgssvigt 13 Sundhedsforhold, helbred iø Vold/ trusler mod barnet 9 Udviklingsforstyrrelse (autisme, ADHD mv.) 6 20 Fysisk dårlige sundhedsf. i hjemmet 11 Kriminel adfærd iø 3 19 Udviklingshæm. hos forældrene 8 Misbrug 3 14 Alvorlig sygdom/dødsfald i hjemmet iø. 4 anbragt Institutionsanbragt anbragt Institutionsanbragt Kilde: Ankestyrelsens statistik (alt er i procent) ) TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESTEDET Vi ser på: Vi finder: Fysiske rammer Voksenstøtte til børn Konflikter og sanktioner Hjemlighed og harmoni Generelt et positivt billede, som dog dækker over variationer mellem anbringelsesformerne

11 SOCIAL OG EMOTIONEL STØTTE PÅ ANBRINGELSSTEDET FIG. 2.5: Børn og unge, der oplever at få social støtte af voksne på anbringelsesstedet FIG. 2.6: Børn og unge, der oplever, at de voksne på anbringelsesstedet holder af dem Anb.form Anb.form Altid Næsten altid Sjældnere Altid Ofte Sjældnere OPLEVET TRYGHED OG TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESSTEDET FIG. 2.12: Føler sig trygge hvor de bor Anb.form Plejefam. Døgninst. Anb.var. Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere Passer helt Passer delvist Passer ikke FIG. 2.14: Syn på hvordan det er at bo på anbringelsesstedet Anb.form Plejefam. Døgninst. Meget godt Godt Nogenlunde Ikke så godt Nogen gange synes jeg, der er lidt uhyggeligt om aftenen på gangen, når der er mørkt. ( ) Så kan jeg høre, at der står nogen ved min dør, men når jeg så åbner døren, så er der ikke nogen

12 2) FAMILIEN Vi ser på: Vi finder: Kontakt til familiemedlemmer Familiens støtte til barnet Hjemlighed og harmoni De fleste har regelmæssig forældrekontakt dog hyppigere til mor end far Halvdelen efterlyser mere kontakt til søskende Mindre social støtte, tryghed & privatliv i familien end på anbringelsesstedet. Men lige så meget kærlighed og harmoni FAMILIEN FIG. 3.7: Oplevelse af at kunne få social støtte fra sine forældrene I alt i pct. Køn Dreng Pige Anb.var. Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere FIG. 3.9: Oplevelse af at føle sig holdt af I alt i pct. Køn Dreng Pige Anb.var. Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere Altid Næsten altid Sjældnere Altid Ofte Af og til Næsten aldrig Aldrig

13 3) SKOLEGANG Vi ser på: Vi finder: Deltagelse i uddannelse Problemer i skolen Ressourcer til skolegang Skolepræstationer Forventninger til fremtiden 60 % går i alm. folkeskole 35 % har ingen skoleproblemer, 28 % har multiple problemer Faglig selvtillid falder med alderen Aspirationer til fremtiden er ikke så høje som blandt ikke-anbragte SKOLEGANG FIG. 4.3: Type af skole FIG. 4.8: Pjækket en eller flere dage iløbet af det sidste år Anbringelsesform Anbringelsesform Folkeskole Intern skole på anbr.sted Andet Specialskole Kost/efterskole Nej Ja, en hel dag Ja, i nogle få timer Ja, flere gange

14 SKOLEGANG. Anbragte vs. ikke-anbragte DELTAGELSE I UDDANNELSE 0 0 Går ikke i skole Får støtteundervisning problemer i skolen Mindst 2 skoleskift Pjækket 1+ dag sidste år SKOLEPRÆSTATIONER Klarer sig ikke fagligt godt FREMTIDSFORVENTNINGER Forventer at finde ufaglært arbejde efter skolen 8 8 Forventer ikke at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse 13 27, anbragt, ikke anbragt, anbragt, ikke anbragt og anbragt Anbragte unges uddannelsesforventninger Hvilken uddannelse regner du selv med at få? Anbragte Udsatte Andre Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Note: Forudsagte sandsynligheder, hvor der er taget højde for alle, kendte forklarende baggrundsfaktorer Inspireret af de fagfolk, de er i kontakt med Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udvikling, SFI-rapport 2013, 13:

15 4) HELBRED OG SUNDHED Vi ser på: Vi finder: Forebyggelse Helbred og sygelighed Sundhedsadfærd Risikoadfærd 24% har handicap/langvarig sygdom mest på døgninst. De ældre anbragte er mere udfordret på sundhedsadfærd end de yngre HELBRED FIG. 5.3: Syn på eget helbred Alle Køn Dreng Pige Anbringelsesform Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt FIG. 5.6: Syn på egen krop Køn Dreng Pige Anbringelsesform Alt for tynd Lidt for tynd Passende Lidt for tyk Alt for tyk

16 SYN PÅ EGET HELBRED Helbred og sygelighed Vurderer helbredet rimeligt eller dårligt Har ofte mavepine mv Er overvægtig (BMI) Er lidt eller alt for tyk Har alvorlig sygdom eller handicap Skadestuen mindst en gang sidste år , anbragt, ikke anbragt, anbragt, ikke anbragt RISIKOADFÆRD (I) FIG. 5.14: Ryger mindst én gang om ugen FIG. 5.15: Er rigtigt fuld mindst en gang om ugen Køn Dreng Pige Anbringelsesform Køn Dreng Pige Anbringelsesform Dagligt Mindst en gang om ugen Flere gange om ugen En gang om ugen

17 RISIKOADFÆRD (II) FIG. 5.16: Køn Dreng Pige Anbringelsesform Har røget hash inden for det sidste år Ja, inden for sidste 30 dage Ja, inden for sidste 12 mdr. FIG. 5.17: Køn Dreng Pige Anbringelsesform Har taget narkotika inden for det sidste år Ja, inden for sidste 30 dage Ja, inden for sidste 12 mdr SUNDHEDS- OG RISIKOADFÆRD FIG. 5.19: 11 og 15 årige børns sundheds og risikoadfærd. Anbragte og ikke anbragte børn. Procent SUNDHEDSADFÆRD Ikke morgenmad til hverdag Fastfood mere end en gang ugl. Sover mindre end 8 timer om natten Motion sjældnere end én gang ugl RISIKOADFÆRD Ryger mindst én gang om ugen Rigtig fuld mindst en gang ugl. 3 2 Hash inden for det sidste år 5 19 Narkotika inden for det seneste år 1 11, anbragt, ikke anbragt, anbragt, ikke anbragt

18 5) FRITID OG VENNER Vi ser på: Vi finder: Lokalområdet Fritidsaktiviteter Venskaber Uden for fællesskabet Kultur og samfundsliv På kant med loven Deltagelse i fritidsaktiviteter falder med stigende alder Anbragte er mindre aktive end ikke-anbragte Anbragte sjældnere sammen med venner FRITIDSLIV OG VENNER FIG. 6.4: Går til sport FIG. 7.2: Sammen med venner Køn Dreng Pige Anbringelsesform Mindst én gang om ugen 1 3 gange om måneden Sjældnere Aldrig Køn Dreng Pige Anbringelsesform Meget ofte ude hos ven eller har besøg Ofte ude hos ven eller har besøg Ret sjældent ude hos ven eller har besøg Meget sjældent ude hos ven eller har besøg

19 FRITIDSLIV OG VENNER FIG. 7.5: 11 og 15 årige børns venskaber. Anbragte og ikke anbragte børn. Procent FRITIDSAKTIVITETER Går til sport mindre end en gang om ugen VENSKABER Har højst én god ven Sjældent sammen med venner i fritiden ENSOMHED OG MOBNING Føler sig ofte ensom Mobbes ofte (SDQ) , anbragt, ikke anbragt, anbragt, ikke anbragt ) SUBJEKTIV TRIVSEL FIG. 8.1: Anbragte åriges placering på det samlede SDQ indeks, samt de fem delskalaer for SDQ Vi ser på: Mental trivsel (SDQ) Livstilfredshed Syn på fremtiden SDQ ikke anbragte SDQ anbragte Adfærdsproblemer Emotionelle problemer Hyperaktivitet Kammeratskabsproblemer Prosocial adfærd Normalområde Grænseområde Uden for normalområdet

20 SUBJEKTIV TRIVSEL FIG. 8.8: Samlet SDQ opdelt på køn og anbringelsessted FAMILIEPLEJE Drenge Piger Samlet SDQ DØGNINSTITUTION Drenge Piger OPHOLDSSTED Drenge Piger Normalområde Grænseområde Uden for normalområdet SUBJEKTIV TRIVSEL FIG. 8.12: 11 og 15 årige børns subjektive trivsel. Anbragte og ikke anbragte børn. Procent Uden for det trivselsmæssige normalområde (SDQ skalaen) Drenge uden for normalområdet. På skala for emotionelle problemer Piger uden for normalområdet. På skala for emotionelle problemer Oplever at have lav livstilfredshed , anbragt, ikke anbragt, anbragt, ikke anbragt

21 9) SKIFT OG SAMMENBRUD I ANBRINGELSEN Vi ser på: Omfang der oplever skift Forklaringer på skift Konsekvenser ved skift Vi finder: 20 % har oplevet skift gennem de sidste 2 år. Halvdelen var uplanlagt Uplanlagte skift skyldes oftest mismatch eller forhold hos barnet Flertallet oplever at skift i anbringelse har været en forbedring SKIFT OG SAMMENBRUD I ANBRINGELSEN FIG. 10.4: Forklaringstyper, fordelt efter om sidste flytning var planlagt eller uplanlagt Pct. i alt Mismatch Barns egne problemer Problemer ved stedet Forhold i familien Lukning af anb.sted Behandlingstilbud passer ikke Udslusning Overgang Ved ikke Midlertidigt ophold FIG. 10.6: Har fået et bedre hhv. sværere liv efter flytning til nyt anbringelsessted Køn Dreng Pige Anbringelsesform Forældres ønske Nej, planlagt flytning Ja, uplanlagt flytning Husker ej Livet er blevet meget bedre Det er det samme Livet er blevet meget sværere Livet er blevet lidt bedre Livet er blevet lidt sværere

22 Tidligere anbragte er altid bagud!! Sammenlignet med sammenlignelige jævnaldrende, der aldrig har været anbragt, har tidligere anbragte som unge voksne (24-årige): Mindre sandsynlighed for at: være i beskæftigelse / under uddannelse få en uddannelse Større sandsynlighed for at: være på kontanthjælp være på førtidspension være i kontakt med psykiatriske system begå kriminalitet Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI-rapport 2011, 11:35 43 Det engelske udtryk: In NEET (Not in Employment, Education or Training) 60 Procent Ikke-udsatte i NEET Forebyg i NEET Anbragte i NEET Kilde: Egne nye beregninger på registerdata 44 22

23 Hvad kan vi gøre? Ud over de professionelle tiltag, som er nødvendige STYRKE DEN SOCIALE KAPITAL BONDING = At knytte bånd Relationer, der giver en grundlæggende følelse af at være holdt af og have betydning for andre mennesker Getting by BRIDGING = at bygge bro Relationer, der giver mulighed for at blive en del af et større fællesskab Getting on 45 HVAD SKAL VI TAGE MED OS AF DET HER? Er der tilstrækkelig omsorg på anbringelsesstederne? Basale behov er dækket på niveau med ikke-anbragte (fx fysiske rammer, kost, helbredsforebyggelse, lektiehjælp) Social støtte er på niveau med ikke-anbragte især for de yngre (fx råd, være holdt af, tryghed) Omverdensorientering: - Relationer til venner/jævnaldrende (kontakt, fritidsinteresser) - Omverdensforståelse (kulturel overførsel, nyheder, adgang til bøger) Her er et forbedringspotentiale især blandt de ældre anbragte

24 Tak fordi I lyttede Mette Lausten mel@sfi.dk Ottosen, Lausten, Frederiksen & Andersen (2015): Anbragte børn og unges trivsel SFI-rapport 15: