farmaci NYT UDSPIL: Tre forslag fra apotekerne skal mindske ulighed i sundhed 02 FEBRUAR 2014

Transkript

1 farmaci 02 FEBRUAR 2014 NYT UDSPIL: Tre forslag fra apotekerne skal mindske ulighed i sundhed

2 5 gode grunde til at bruge HUSK Virker ved: ü Irritabel tyktarm ü Forstoppelse ü Diarré ü Forhøjet kolesterol - og er 100 % naturligt HUSK er 100 % naturligt og består af frøskaller fra den indiske plante Plantago ovata, der har et højt indhold af fibre (85 %). PRODUCTS HUSK Psyllium-frøskaller, pulver / kapsler, er et 100 % naturligt fiberprodukt, som består af skallerne fra planten Ispaghula Husk. HUSK Psyllium-frøskaller er et naturlægemiddel ved forstoppelse og træg mave. Naturlægemiddel ved ublodig diarré i kortere tid (2-3 dage). Naturlægemiddel ved behov for øget fiberindtag, f.eks. som supplement ved irritabel tyktarm, når anden årsag til symptomerne er udelukket. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere hyperkolesterolæmi som supplement til diæt. Behandling skal foregå i samråd med læge. HUSK Psyllium- frøskaller bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. HUSK Psyllium-frøskaller skal altid indtages med rigeligt væske. For ringe væskeindtagelse kan medføre forstoppelse. Dosering: Ved forstoppelse, midlertidig diarré samt irritabel tyktarm: Voksne 3-5 g (2-3 måleskeer) eller 6-10 kapsler morgen og aften, Børn over 6 år 1,5 g (1 måleske) eller 3 kapsler morgen og aften. Ved lettere forhøjet kolesterol: Voksne 5 g (3 måleskeer) eller 10 kapsler morgen og aften. HUSK Psyllium-frøskaller nedsætter transporttiden i tarmen og kan muligvis påvirke optagelsen af anden medicin. Bør derfor indtages 1-2 timer før indtagelse af anden medicin. Fiberindholdet kan, især i de første dage, give mavesmerter, oppustethed og øget tarmluft. Allergiske reaktioner kan forekomme i sjældne tilfælde. Læs altid indlægssedlen grundigt igennem inden brug. Vejl. Priser: Pulver: 200g kr. 54,00; 450g kr. 108,95; 1000g: kr. 218,95. Kapsler: 225 stk.: kr. 134,95.

3 INDHOLD FARMACI 02 FEBRUAR INDHOLD AKTUEL KOMMENTAR 5 Glem automatreaktionerne ULIGHED I MEDICIN 6 Socialt udsatte har mange medicinproblemer 8 Medicinproblemer fastholder folk i ledighed 12 Mange dropper eller udskyder køb af medicin, fordi de ikke kan betale MEDICINGENNEMGANG 16 En stopper for det frie fald 18 Risikoen for fald stiger, når ældre bruger meget medicin PORTRÆT AF APOTEKER ULLA POULSEN 20 Jeg går stolt på arbejde

4 KLARET PÅ 15 MINUTTER Nærmeste forhandler kan ses på Foto: Thomas Lekfeldt Norpharma A/S Slotsmarken Hørsholm Tlf DK/HED-12039a

5 AKTUEL KOMMENTAR FARMACI 02 FEBRUAR Glem automatreaktionerne Her i det nye år har Apotekerforeningen lanceret et nyt politisk udspil, Ulighed i medicin tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen. I udspillet præsenterer vi tre forslag til, hvordan apotekerne kan være med til at skabe større lighed i borgernes medicinanvendelse. Ikke mindst når det handler om de særligt socialt udsatte borgere, er medicinproblemerne store. Vi har fået god respons på udspillet. Det manglede også bare. Der er desværre alt for stor social ulighed i medicin. En tredjedel af førtidspensionisterne har svært ved at forstå det, der står på en indlægsseddel. Mange svage ældre og psykisk syge har problemer med at finde vej gennem sundhedsvæsenet for at opnå en god behandling. Ja, det er da også en måde at lukke diskussionen på! Det er da mærkeligt, at hver gang apotekerne kommer med et forslag til forbedring af borgernes medicinering, så føler lægerne trang til at skyde det ned og sige, at det skal de nok stå for. Pointen er jo, at problemerne med de svage borgeres medicinering er så store, at ingen faggrupper i sundhedsvæsenet kan løse dem alene. Jeg vil opfordre til, at alle de aktører, der er involverede i medicineringen, inklusive apotekerne, inddrages. Ikke mindst lægerne vil jeg anbefale at komme op af skyttegraven og deltage i opgaveløsningen. Hvis ikke de gør det, er det desværre de svage medborgere, der bliver taberne. Som apoteker vil vi gerne bidrage til at løse de problemer, der er med medicineringen. Jeg håber, at politikerne indser, at problemet er der, og at der skal gøres noget ved det. Vores forslag er ikke nødvendigvis den eneste løsning. Men det er et bud. Det er nødvendigt, at der handles i stedet for at nye forslag blot bliver skudt til hjørne. Desværre er responsen på vores lancering også præget af automatreaktioner. Ét af vores forslag går på, at jobcentre skal kunne henvise ledige med medicinproblemer til apoteket. Så kan vi bidrage til, at de ledige får styr på medicinen. Det er væsentligt for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Desværre var de praktiserende læger hurtigt ude med, at jobcentrene da bare kunne kontakte lægen, hvis de mente, der var et problem. Danske Regioner mente også, at det var en opgave for lægerne. Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening

6 6 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 ULIGHED I MEDICIN Ulighed i medicin Apotekerne kommer i et nyt udspil, Ulighed i medicin, med tre forslag, som skal skabe større social lighed i brugen af medicin og afhjælpe de medicinproblemer, som plager socialt udsatte. Forslag 1 handler om, at udsatte borgere skal tilbydes medicingennemgang og rådgivning om gode medicinvaner. Forslag 2 handler om, at jobcentre skal kunne henvise ledige med medicinproblemer til et forløb om bedre medicinbrug på apoteket. Forslag 3 handler om, at reglerne for medicintilskud skal ændres, så patienternes egenbetaling ikke svinger så meget, som den gør i dag. Læs mere om forslagene på denne og de kommende sider. Socialt udsatte har mange medicinproblemer Socialt udsatte bruger mere medicin end andre og kan have svært ved at bevare overblikket over medicinen Af Jacob Haaning Andersen. Illustration: Helle Scheffmann Svage ældre og personer med lav indtægt og kort uddannelse. Det er nogle af de grupper, som bruger mere medicin og har flere medicinproblemer end resten af befolkningen. Utryghed og forvirring gør, at mange glemmer at tage medicinen eller tager den forkert. Det har konsekvenser for den enkelte. Det kan være bivirkninger eller dårlig effekt af behandlingen. Det har også konsekvenser for samfundet. En MEGA- FON-undersøgelse lavet for Apotekerforeningen viser, at over en tredjedel af danskerne har undladt at tage den receptmedicin, lægen har ordineret. Blandt førtidspensionister og arbejdsløse er det helt op mod hver anden, der har undladt at tage sin medicin. Undersøgelsen viser også, at mere end hver tiende har valgt ikke at tage sin receptpligtige medicin på

7 ULIGHED I MEDICIN FARMACI 02 FEBRUAR CITAT Ulighed i sundhed er et stort problem i Danmark, og der er behov for, at alle, der kan bidrage, hjælper med til at løse problemerne. Det gælder det offentlige, civilsamfundet og erhvervslivet, som bør samarbejde om nye løsninger til gavn for de mennesker, der har behov. Det er rigtig godt og forfriskende at se, at danske apoteker med deres udspil tager opgaven på sig. Administrerende direktør i Diabetesforeningen Henrik Nedergaard om apotekernes forslag om medicingennemgang til socialt udsatte. grund af frygt for bivirkninger. For førtidspensionister er det mere end hver fjerde. Medicin, som ikke tages, virker ikke. Det er med til at forringe effekten af medicinen og fastholde borgeren i sygdom. Sundhedsudgifterne ville ifølge en tidligere rapport fra Statens Institut for Folkesundhed falde med 3,2 milliarder kroner om året, hvis folk med kort uddannelse brugte sundhedsvæsenet lige så lidt som folk med lang uddannelse. Ifølge Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen, kan og bør apotekerne bidrage til en løsning af problemerne. Uligheden er for stor Det er urimeligt, at forskellene i livskvalitet og sundhed er så store, som de er i dag. Vi mener, at det er på tide at tage nogle af de ekstra redskaber op af værktøjskassen, som kan afhjælpe problemerne. For eksempel medicingennemgang, siger Niels Kristensen. Et af de tre forslag i Apotekerforeningens nye udspil Ulighed i medicin handler om medicingennemgang for udsatte borgere. Borgerne skal have en henvisning til apoteket fra deres praktiserende læge, hvis lægen har mistanke om problemer med for eksempel at bruge medicinen rigtigt. Det kan også være andre medicinproblemer, som er for omfattende til at løse ved en normal konsultation. Apoteket hjælper patienten med at få overblik over sin medicin. Gennemgangen afslører også, om patienten bruger medicin, som han eller hun ikke længere behøver, og som derfor bør drøftes med lægen. Ifølge Niels Kristensen vil det gøre en stor forskel for mange. Det giver patienten redskaber til at holde styr på medicinen. Man får grundigt forklaret, hvorfor det er vigtigt at bruge medicinen rigtigt, og hvornår den skal bruges. Det giver også større tryghed, fordi folk får mere viden om deres medicin og bivirkninger, fortæller Niels Kristensen. Han understreger, at patientens læge selvfølgelig bliver inddraget, når der er behov for at ændre i medicineringen. Forskningschef i Diabetesforeningen Malene Bagger er sikker på, at forslaget vil kunne gøre gavn for mange af de diabetikere, som bruger meget medicin. Mennesker med diabetes er blandt dem, der får rigtig meget medicin. Det er ofte nødvendigt, men det øger desværre også risikoen for fejl og utilsigtede bivirkninger. Derfor vil en gennemgang af deres medicin være en fordel, så de i samarbejde med lægen kan tilrette doser, præparater og måske endda helt fjerne unødvendige præparater. Det vil bedre livsværdien og også behandlingen for dem, siger hun. Fakta Medicingennemgang har vist, at cirka 75 procent af borgere med kroniske sygdomme har lægemiddelrelaterede problemer. Næsten halvdelen af alle førtidspensionister har undladt at tage ordineret medicin. 27 procent af frygt for bivirkningerne. Der er 38 procent flere med langvarig sygdom i gruppen af voksne med under 10 års uddannelse end i gruppen med mere end 12 års uddannelse.

8 8 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 ULIGHED I MEDICIN Medicinproblemer fastholder folk i ledighed 80 procent af cheferne for de kommunale jobcentre svarer i en rundspørge, at medicinproblemer kan stå i vejen for, at ledige kommer i arbejde eller aktivering. Hvert tredje jobcenter oplever problemet ofte eller meget ofte Majbrit Berlau Niels Kristensen Af Jacob Haaning Andersen Mens dagpengeregler og dovenskab ofte diskuteres og bliver bragt på bane som barrierer for at få et job, så er der ikke meget fokus på medicin. En ny rundspørge fra Danmarks Apotekerforening viser dog, at en stor del af cheferne på de lokale jobcentre ser medicinproblemer som en forhindring for mange af de ledige, som har svært ved at komme ind på jobmarkedet. Hvert tredje af de kommunale jobcentre oplever meget ofte eller ofte, at problemer med medicin medvirker til, at ledige ikke kommer i job eller aktivering. Godt 50 procent oplever det af og til. I alt 34 af 98 kommuners jobcentre har svaret på spørgsmålene. Apotekerforeningen foreslår, at jobcentre henviser de ledige, som har behov, til en samtale på deres lokale apotek. Formålet er at give den enkelte ledige overblik over sin medicin, så vedkommende kan bruge medicinen bedre og i samarbejde med den praktiserende læge luge ud i medicin, som der ikke længere er behov for. Det fortæller formand for Apotekerforeningen Niels Kristensen. Når medicinproblemer står i vejen for at få arbejde eller aktivering, så er der behov for en lægemiddelfaglig indsats. Et tættere samarbejde mellem jobcentre og apoteker er derfor helt oplagt, fortæller Niels Kristensen. Behov for vejledning Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau er enig med Niels Kristensen i, at der er et problem at tage fat på. Der er en gruppe af kontanthjælpsmodtagerne, der har et højt og ikke altid velreguleret medicinfor-

9 FARMACI 02 FEBRUAR kr * This? Or this? Det nye Rowa Smart -system. En stor lettelse for apoteker. Leveres hurtigt for kun kr * inklusive levering og installation. * uden moms Rendyrket effektivitet og økonomi: Rowa Smart -systemet. Måler kun 4,50 1,60 2,50 m, erstatter dine skuffesæt og har tilstrækkelig plads til mindre og mellemstore apotekers beholdninger. Fås hurtigt og monteres inden for tre dage. Yderligere oplysninger: Rowa Nordic A/S Tlf.:

10 10 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 ULIGHED I MEDICIN CITAT Grundlæggende er det fornuftigt at tage et 360 graders blik på den enkelte lediges situation og herunder også, hvis vedkommende har et større medicinforbrug. Og det kan bestemt være relevant at inddrage farmaceuter og andre forskellige kompetencer i den afklaring. Jacob Bundsgaard (S) til Ritzau. Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus Kommune og formand for KL s arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalg. brug. Og vi må konstatere, at der er undersøgelser, som viser, at det også kan være en belastning og barriere for dem i forhold til at få et bedre personligt funktionsniveau, fortæller Majbrit Berlau. Undersøgelser viser, at borgere på overførselsindkomst er langt mere syge end andre borgere og bruger cirka tre gange så meget medicin som folk i arbejde. Majbrit Berlau understreger, ligesom apotekerne, at lægen skal være med i beslutninger om ændringer i medicinen. Hun ser positivt på forslaget, som hun vurderer, kan gøre en forskel for de kontanthjælpsmodtagere, der har behovet. En vejledning fra apotekerne til borgere, der frivilligt ønsker det og i samarbejde med deres læge kan forhåbentligt give nogle borgere den viden, der skal til for, at de håndterer deres medicin korrekt og er opmærksomme på eventuelle bivirkninger så de også kan mestre et eventuelt højt medicinforbrug, siger hun. Jobcentre vil bruge muligheden 73 procent af jobcentercheferne svarer, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad synes, det er en god ide, hvis jobcentre for fremtiden kan henvise borgere til et forløb om bedre brug af medicin på apoteket. Et eksempel fra den virkelige verden En arbejdsledig mand blev af jobcentret i Esbjerg Kommune henvist til en samtale med en farmaceut på apoteket. Manden led af type 2-diabetes og kronisk hoste og havde smerter i hoved og knæ. Han brugte fire slags hostemedicin, blandt andet et stærkt vanedannende præparat. Han var også sat i behandling med inhalationsmedicin. Han vidste dog ikke, hvordan medicinen skulle bruges. Desuden brugte han flere slags smertestillende medicin. Under samtalen med farmaceuten blev han instrueret i, hvordan man bruger inhalationsmedicin. Han fik efter inddragelse af lægen saneret sit forbrug af hostemedicin og smertestillende medicin. På farmaceutens anbefaling begyndte han at motionere med daglige gåture. Han oplevede forbedringer i sin sygdom, fik mere viden om medicin og sygdom og blev bedre til at bruge sin medicin korrekt. Jobcentret oplyste, at han nu kunne deltage i aktivering.

11 FARMACI 02 FEBRUAR Tørre øjne? Virker efter 30 minutter ved løs hoste Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed Klinisk testet! R tearsagain Behandler tørre øjne - enkelt og effektivt tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget. tearsagain kan anvendes: samtidig med kontaktlinser og make-up ved langvarigt skærmarbejde ved tørt indeklima, aircondition ved f.eks. Sjögrens syndrom ved aldersbetingede og hormonelle forandringer efter øjenoperation *Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf Godt at vide: % af alle, der lider af tørre øjne, har en defekt i lipidlaget 2. 8% har isoleret en høj fordampning i det vandige lag, og har derfor behov for øjendråber i vandig form % har brug for en kombination Apotekets varenr * Kun 1 gratis prøve pr. apotek Yderligere info: ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: Produktinformation: Produktnavn: Flavamed (ambroxolhydrochlorid) Lægemiddelformer: Brusetabletter. 1 brusetablet indeholder 60 mg ambroxol (hydrochlorid), oral opløsning. 1 ml indeholder 6 mg ambroxol (hydrochlorid). Pakning og priser (juni 2013): brusetabletter 60 mg 10 stk. 53,95 DKK og oral opløsning 6 mg/ml 100 ml 53,95 DKK (inkl. moms). For dagsaktuel priser, se Virkning: Flavamed 60 mg brusetabletter anvendes til at behandle løs hoste. Slim bliver mere flydende og kan lettere hostes op. Bivirkninger: Mave-tarmkanalen: Ikke almindelig: Kvalme, mavepine, opkastning. Hud og subkutane væv: Meget sjælden: Alvorlige hudreaktioner (Stevens-Johnsonsyndrom og epidermal nekrolyse). Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet: Ikke almindelig: Overfølsomhedsreaktioner, feber. Meget sjælden: Ana-fylaktiske reaktioner op til shock. Dosering: Voksne og børn >12 år: ½ brusetablet 60 mg tre gange/dgl. de første 2 3 dage (ialt 90 mg dgl.). Derefter ½ brusetablet 60 mg to gange/dgl. (ialt 60 mg dagligt). Voksne kan om nødvendigt øge dosis til 60 mg to gange/dgl (ialt 120 mg dagligt). Flavamed anbefales ikke til børn <12 år. Flavamed bør ikke anvende i mere end 4 til 5 dage uden at spørge lægen til råds. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Når du tager Flavamed, bør du ikke anvende anden medicin, der dæmper hoste-refleksen (såkaldte antitussiva). Hosterefleksen er vigtig for at kunne hoste den flydende slim op og dermed fjerne den fra lungerne. Bør anvendes med særlig forsigtighed ved nedsat nyrefunktion eller alvorlig leversygdom. Ved overfølsomhed over for fructose bør midlet ikke anvendes. Midlet skal bruges med forsigtighed, hvis man tidligere har lidt af mavesår eller lider af histaminintolerans. Kommer der forandringer på huden eller slimhinderne, skal man søge læge og behandlingen skal stoppes. 1 brusetablet indeholder natrium svarende til ca. 322 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium. Graviditet og amning, Graviditet: Flavamed 60 mg brusetabletter bør først anvendes af gravide efter en omhyggelig evalu-ering af fordele og risici, især i det første trimester. Amning: Flavamed 60 mg brusetabletter bør ikke anvendes til ammende kvinder uden omhyggelig evaluering af fordele og risici. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Menarini International Operations Luxembourg, S.A., Avenue de la Gare, L-1611 Luxembourg. Du opfordres til at læse oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden du opstarter behandlingen. BERLIN-CHEMIE MENARINI 265 Farmaci.indd :50 Berlin-Chemie_90x265-5mm.indd :11:11

12 12 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 ULIGHED I MEDICIN Pengenød: Mange dropper eller udskyder medicinkøb 10 procent af alle arbejdsløse og førtidspensionister har undladt at købe medicin, fordi de ikke havde råd. En tredjedel har udskudt indkøb af medicin af samme årsag. Når den medicinske behandling bliver forsinket eller fravalgt, kan det fastholde borgeren i sygdom Af Jacob Haaning Andersen. Illustration: Helle Scheffmann En af de danskere, som har undladt at tage receptmedicin på grund af pengeproblemer, er den 52-årige kontanthjælpsmodtager Tina Madsen. Jeg har været nødt til at spare på både blodtryks- medicin og gigtmedicin og ikke tage den ordinerede dosis, fortæller hun. En måling foretaget af Megafon for Apotekerforeningen viser, at 10 procent af alle arbejdsløse og førtidspensionister har undladt at købe medicin, fordi de ikke havde råd. En tredjedel har udskudt indkøbet på grund af pengenød. Medicin, der ikke tages, virker ikke. Både den enkelte medicinbruger og samfundet risikerer derfor en større udgift på lang sigt, fordi sygdommen ikke bliver behandlet så hurtigt og effektivt som muligt. Store udsving i medicintilskud En af barriererne kan være reglerne om medicintilskud. Reglerne er skruet sådan sammen, at patienter først får tilskud til deres medicin, når de har brugt 915 kroner i et nyt tilskudsår. Det betyder, at patien-

13 ULIGHED I MEDICIN FARMACI 02 FEBRUAR CITAT Jeg vil helt sikkert bruge de tre forslag i mit politiske arbejde. Vi hører mange historier om fejlmedicinering, og det er rigtigt uhyggeligt. Det skal der gøres noget ved. Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig. ter går fra måske at få næsten fuldt tilskud i en måned til at skulle betale hele regningen uden hjælp i den næste. Tina Madsen er blandt de danskere, som har oplevet de store udsving. Regler, hvad angår medicintilskud, har ikke været nemme, da det er mange penge, når det nye tilskudsår starter. For mig og min familie har det haft betydning, fortæller hun. Også Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, som arbejder for at fremme socialt udsattes vilkår, ser de store hop i egenbetalingen som et stort problem. Det er svært, når et nyt tilskudsår starter. Der er stor fattigdom blandt socialt udsatte, og hver en krone tæller. Lisbeth Zornig Andersen nikker også genkendende til Apotekerforeningens tal, som viser, at mange enten udskyder eller helt dropper køb af medicin. Folk undlader at købe enten dele af eller al deres medicin. Det er der ingen tvivl om, siger hun. Udjævning af tilskudsåret Ifølge formand for Apotekerforeningen Niels Kristensen er det et problem, at mange har svært ved at få råd til deres medicin. Vi må spørge os selv, om systemet kan indrettes bedre. Det kan det. Hvis vi udligner tilskuddet til medicin, så patienter ikke én gang om året skal betale de første godt 900 kroner selv, så undgår man de store udsving, og det bliver nemmere at forudse, hvor meget man skal bruge på sin faste medicin, siger Niels Kristensen. De nuværende regler sikrer, at de, der bruger mest medicin, også får den største andel af udgifterne dækket af tilskud. Tilskuddet stiger nemlig, jo mere medicin man køber. Først på tilskudsåret skal man selv betale hele udgiften til medicin. Og sidst på tilskudsåret dækker medicintilskuddet en større del af udgiften op til 85 procent eller endda op til 100 procent for visse kronikere med medicinudgifter over kroner (før tilskud). Apotekerforeningen foreslår i stedet løbende at beregne tilskuddet ud fra de sidste 12 måneders køb af medicin. Så får hver borger et mere stabilt tilskud hele året uden de store udsving i udgiften til medicin fra måned til måned. For borgere i fast behandling vil tilskudsprocenten blive stabil, i stedet for at den svinger mellem 0 procent og 85 procent og i nogle tilfælde op til 100 procent. Kronikere, der bruger mere end godt kroner på medicin årligt, og som har fået bevilget kronikertilskud, har allerede i dag mulighed for at få udjævnet deres tilskud, så deres udgifter til medicin bliver fordelt jævnt over hele året. Det er dog langtfra alle kronikere, som bruger den såkaldte henstandsordning. Og den knap halvanden million patienter, som er berettiget til medicintilskud, men som ikke kommer over den magiske grænse på godt kroner, oplever også store udsving i tilskuddet. Niels Kristensen ser det som helt oplagt at udjævne tilskuddet. Et udjævnet tilskudsår bør være standardindstillingen i tilskudssystemet. Det er nemmere for patienter, apotekere og læger. Det vil heller ikke være dyrere for samfundet, da det er det samme tilskud, der blot bliver fordelt over et helt år, siger Niels Kristensen.

14 14 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 MÅNEDENS CASE MÅNEDENS CASE FEBRUAR 2014 Emne: Salt i brusetabletter Fokuseret rådgivning Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet. Månedens case skrives af farmaceut Helle Jacobsgaard og kan findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til hj@apotekerforeningen.dk. Case om salt i brusetabletter En mand i slutningen af 50 erne henvender sig i skranken med en 4 måneder gammel recept på følgende: Panodil brusetabletter, 500 mg, 2 x 60 stk. 2 tabletter op til 3 gange dagligt. Ved behov. Samtidig indleverer han også en ny recept med et lægemiddel mod forhøjet blodtryk. Diskuter, hvordan I vil rådgive denne kunde. Baggrund Recepten, som han fik for 4 måneder siden på grund af smerter efter et fald, fik han aldrig indløst, da han allerede havde smertestillende medicin derhjemme i forvejen. Nu er han løbet tør og vil gerne have fyldt sit husapotek op. Han har selv bedt om brusetabletter. Dem er han vant til at bruge, når han har smerter. Han har siden receptens udskrivelsesdato fået konstateret for højt blodtryk, hvilket han nu er sat i behandling for. Han har i den forbindelse fået at vide, at han skal holde igen med sit saltindtag, og han har fokus på dette i sin kost. Ved hjertesygdom og ved natrium- eller saltfattig diæt er brusetabletter dog ikke en hensigtsmæssig formulering på grund af det høje natriumindhold. For eksempel indeholder Panodil Brus 427 milligram natrium per tablet. Derfor bør en anden formulering anvendes ved hjertesygdom og ved natrium- eller saltfattig diæt. Viden om lægemidlet Forslag til kundetilpasset information Sundhedsstyrelsen anbefaler, at saltindtaget højst er 5-6 gram per dag 1. Da saltindtaget i Danmark generelt er højere end denne anbefaling (i gennemsnit 9-11 gram per dag for mænd og 7-8 gram per dag for kvinder), vil en samtidig anvendelse af brusetabletterne generelt medføre et dagligt saltindtag over denne anbefaling. Hvis det er muligt at anvende almindelige tabletter, vil disse derfor være at foretrække ved hjertesygdom og ved anbefalinger om en natrium- eller saltfattig diæt. Viden om lægemidlet Paracetamol er førstevalg ved svage smerter og er derfor fint til at have i husapoteket. De skal selvfølgelig opbevares korrekt i forhold til børn i hjemmet og så videre. Hvis casen benyttes mere end to måneder efter udgivelsen, anbefales det at tjekke, om kilderne er blevet opdateret, da informationen ellers kan være forældet. 1) Sundhedsstyrelsens Mad og Måltider fra 2012 Danmarks Apotekerforening

15 MEDLEMSNETTET FARMACI 02 FEBRUAR Nyt design på medlemsnettet Medlemsnettet har fået nyt udseende. Det nye design giver et mere enkelt og overskueligt medlemsnet, hvor du nemt kan få overblik over indholdet på de enkelte sider. Nyhederne på medlemsnettets forside fremhæves, og kalenderen viser dig kommende begivenheder. Som noget nyt vil du på forsiden også kunne finde kampagner, temaer og tilmeldinger til temadage og kurser. Det giver en bedre mulighed for at holde sig opdateret om aktuelle nyheder og aktiviteter. Kontaktinformationen til foreningen, Team løn og medlemsnettet er flyttet til en boks i bunden af alle medlemsnettets sider. Så har du altid kontaktinformationen lige ved hånden. Her finder du også Eget apotek, hvor du kan redigere apotekets stamdata, tjekke Apomail, finde Lønsystemet og meget mere. Vidste du, at falske recepter var den mest besøgte side på medlemsnettet i 2013 udover forsiden? der er 1650 modtagere af den daglige nyhedsmail med nyheder fra medlemsnettet? billederne af stormfloden på Kanonbådsvej var det mest sete indhold på medlemsnettet i december måned?

16 16 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 MEDICINGENNEMGANG I MORSØ Me En stopper for det frie fald Sct. Clemens Apotek i Nykøbing Mors og Morsø Kommune har lavet en aftale om medicingennemgang for borgere på plejehjem og i ældreplejen. Målet er først og fremmest at skære ned på antallet af faldulykker Af Jacob Haaning Andersen. Foto: Ole Geerthsen Ældre mennesker, som falder, er et velkendt problem i den danske sundhedssektor. Det kan være på gåturen til Føtex, i hjemmet eller på plejehjemmet. Fælles er, at uheldene kan have store konsekvenser for både den enkelte ældre og samfundskassen, som skal betale for den eventuelle lægebehandling og indlæggelse. Et nyt samarbejde mellem Morsø Kommune og Sct. Clemens Apotek i Nykøbing Mors skal gøre problemet mindre. En farmaceut fra apoteket skal gennemgå medicin for ældre på kommunens plejehjem og i ældreplejen. Sygeplejefaglig leder i Morsø Kommune Ellen Margrethe Dybdal fortæller, at kommunen ønsker at få antallet af indlæggelser ned. Da man så nærmere på området, var medicingennemgang en oplagt metode. Vi så, at fald er blandt de hyppigste årsager til, at særligt ældre bliver indlagt i Morsø Kommune. Medicin er blandt de hyppigste årsager til fald, så vi me- ner, det er et oplagt sted at tage fat, fortæller Ellen Margrethe Dybdal. Hvem får tilbuddet? Kommunen har fundet en række medicinansvarlige blandt de ansatte, som skal finde borgere fra plejehjem og hjemmepleje, der får tilbudt en medicingennemgang. For at få tilbuddet skal borgeren blandt andet fast bruge mindst fem forskellige slags medicin. Desuden skal borgeren være faldet mindst to gange indenfor de sidste år. Inden vi går i gang, skal den ældre igennem en funktionsundersøgelse. Denne funktionsundersøgelse svarer til den udredning, der sker, når borgere søger eksempelvis hjemmehjælp eller plejebolig. Funktionsundersøgelsen gentages efter et år, hvor også oplysninger om fald og indlæggelser medtages i vurderingen af, om medicingennemgang har haft en positiv effekt, siger Ellen Margrethe Dybdal. En funktionsundersøgelse er en test af blandt andet borgerens motorik og balance. Alle borgere, der søger om hjemmehjælp eller plejebolig, får deres

17 MEDICINGENNEMGANG I MORSØ dici FARMACI 02 FEBRUAR funktion vurderet før eventuel bevilling af hjælp eller plejebolig. Halvdelen af de inkluderede borgere bor på plejehjem, og den anden halvdel hører under hjemmeplejen. Glæder sig til at komme i gang På Sct. Clemens Apotek er der stor glæde over aftalen. Farmaceut Peter Krüger Bak glæder sig til at komme i gang med at gennemgå de ældres medicin. Faldskader kan resultere i indlæggelser og dermed koste samfundet mange penge og desuden give de ældre langvarige og alvorlige skader. Jeg håber naturligvis, at vi kan bidrage til at nedbringe antallet af faldulykker ved at få ryddet op i borgernes medicin, fortæller Peter Krüger Bak. Medicingennemgangene foregår, ved at han sammen med kommunens medicinansvarlige taler om, hvordan borgeren har det. Herefter får Peter Krüger Bak adgang til borgerens journal og udfører selve medicingennemgangen på apoteket. Eventuelle ændringer, som kræver lægens involvering, sker i en dialog mellem den medicinansvarlige fra kommunen og lægen. Det er helt bevidst. Samarbejdet skulle gerne resultere i, at de medicinansvarlige i hjemmeplejen og på plejehjemmene forbedrer deres kompetencer på medicinområdet og dermed bedre kan forelægge relevante problemstillinger indenfor borgerens medicin for lægen. På denne måde kan projektet forhåbentlig resultere i, at sundhedspersonalet bedre kan indgå i dialog med lægen fremadrettet, siger Peter Krüger Bak. Store forventninger De store forventninger præger også Morsø Kommune og Ellen Margrethe Dybdal. Vi forventer at se en forbedring i funktionsundersøgelserne, og så forventer vi også færre fald og indlæggelser. Vi har taget fat i apoteket for at bruge alle de sundhedsfaglige kompetencer i lokalområdet. Vi etablerer et samarbejde, og både apotek og læge bliver involveret, og det har vi selvfølgelig store forventninger til, fortæller Ellen Margrethe Dybdal. Morsø Kommune er en blandt mange kommuner, som samarbejder med blandt andet lokale apoteker om medicingennemgang af borgere i ældreplejen.

18 18 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 MEDICINGENNEMGANG I MORSØ Risikoen for fald stiger, når ældre bruger meget medicin Ledende overlæge Finn Rønholt fra Herlev Hospital er ikke i tvivl om, at et uhensigtsmæssigt medicinforbrug øger risikoen for fald blandt ældre Af Jacob Haaning Andersen. Foto: Thomas Hommelgaard Fotografi Ifølge overlæge ved medicinsk afdeling på Herlev Hospital, ph.d. Finn Rønholt, så falder omkring 1/3 af alle ældre en eller flere gange om året. Cirka fem procent af disse fald ender med et knoglebrud. Bruddet sker som regel i enten håndled, hofte eller ryg. Der kan være mange årsager til, at ældre mennesker falder, men der er særligt nogle antidepressive og antipsykotiske præparater, som øger risikoen, fortæller han. I Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler kan man da også læse, at særligt ældre er følsomme overfor bivirkninger, og at de antipsykotiske lægemidler øger risikoen for faldulykker. Finn Rønholt nævner også polyfarmaci som en væsentlig årsag. Det kan være særligt relevant i forhold til samarbejdet i Morsø Kommune, da, som tidligere beskrevet i Farmaci, en stor andel (25 procent) af borgerne, som får medicin fra Sct. Clemens Apotek, er polyfarmacipatienter. Det kan dog ifølge overlægen være svært at udpege synderen, som er skyld i ulykken. Finn Rønholt fra Herlev Hospital. Uden altid at kunne sætte fingeren på et bestemt præparat som årsag til fald ved vi, at jo flere slags medicin, man tager, jo større er risikoen for, at disse virker uhensigtsmæssigt ind på hinanden i forhold til bivirkninger. Herunder også i forhold til øget faldrisiko, fortæller han.

19 MEDICINGENNEMGANG I MORSØ FARMACI 02 FEBRUAR Konsekvenser for den ældre Finn Rønholt ser dog ikke nødvendigvis den fysiske del af de mange fald som det største problem. Efter at have oplevet et fald trækker mange ældre sig tilbage og kommer ikke længere så meget udenfor. Frygten for at falde på en gåtur bliver hurtigt for stor, og social isolation er en ret almindelig konsekvens, fortæller han. Finn Rønholt glæder sig dog over, at antallet af alvorlige ulykker falder i disse år. En udvikling, han blandt andet tilskriver bedre behandling og forebyggelse af knogleskørhed. En sygdom, som øger risikoen for fald og også for brud, hvis uheldet er ude. Fakta om faldskader hos ældre Omkring 1/3 af alle ældre falder mindst en gang om året. Halvdelen af dem, som falder, falder mere end en gang. Kvinder falder oftere end mænd. I cirka fem procent af tilfældene ender faldet med et brud. Kilde: sundhed.dk Farmaceut i Grønland? I Grønland samles apotek, sygehus og alment praktiserende læger under et tag. Dette giver et spændende, godt og udfordrende tværfagligt arbejdsmiljø. Da medicin er gratis i Grønland og sortimentet styret af nationale rekommandationer, har det daglige arbejde et helt andet indhold end i Danmark. Der er fokus på patienten og lægemidlet i stedet for salg, med logistik som den største udfordring i dagligdagen. Den moderne hovedstad Nuuk og kysternes utæmmede natur giver helt unikke personlige og faglige oplevelser. Det gør et ophold på Grønland til et minde for livet. Grønland skal opleves. Vi søger løbende dygtige farmaceuter og farmakonomer. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og er klar på den personlige og faglige udfordring, et job i Grønland giver dig. Send dit cv og en uopfordret ansøgning til personale@peqqik.gl, så kan vi tage en snak om de muligheder, du har i Grønland. gjob.dk GRØNLAND GIVER DIG EN OPLEVELSE FOR LIVET Find dit næste job i Grønland på Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen

20 20 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 PORTRÆT Jeg går stol Livet som apoteker er kun blevet sjovere gennem årene, mener Ulla Poulsen fra Vejen og Egtved Apotek. Nøglen til hendes tilfredshed er stærk faglighed, interessante tværfaglige projekter og engagerede medarbejdere Af Lise Møller Aarup. Foto: Peter Starup Allerede da Ulla Poulsen som nyudnævnt apoteker i 1991 slog dørene op til Vejen Apotek, var hun klar over, at hun måtte have et godt samarbejde med de lokale læger. Så hun inviterede flokken til rødvin og ost på apoteket. Og den aften opdagede hun hurtigt, at der bestemt ikke var enighed om mange ting. Men ud fra devisen om, at de samlet set måtte have det fælles mål, at patienterne skulle have det godt, knoklede Ulla Poulsen for at få et samarbejde op at stå. Jeg er jo nok ret stædig, så jeg blev bare ved. Mit mål har altid været at give medicinbrugerne den bedste og den billigste behandling, og her er lægerne altså også en del af ligningen. Så jeg bad de lokale læger udpege én fælles kontaktperson, som jeg havde møde med en gang om måneden, siger Ulla Poulsen. I begyndelsen var det lidt træls, som Ulla Poulsen på godt jysk formulerer det. Men da lægerne efterhånden begyndte at se formålet med et tættere samarbejde, engagerede de sig, og sammen fik de dannet det daværende amts første alternative lægemiddelkomité. Og de økonomiske tilskud blev brugt til fælles faglige arrangementer og foredrag. Så selvom det første møde efterhånden ligger mange år tilbage, så bliver der stadig holdt fælles møder, og de nye læger arver dén kultur. Både dengang og nu er vi nødt til at samarbejde. Det er jo grundlaget for vores arbejde og vores faglighed, hvis vi vil patienterne og borgerne det bedste. Jeg har altid holdt meget fast i vores fags stærke faglighed og har nok i virkeligheden aldrig helt været den dygtigste købmand, siger hun. Ny ledertype i Vejen Samarbejde er i det hele taget et nøgleord, når man

21 PORTRÆT FARMACI 02 FEBRUAR t på arbejde meget bureaukrati og hierarki kan stå i vejen for de gode intentioner i sundhedssektoren. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg, at der før i tiden var flere ildsjæle, for eksempel i kommunerne. Nu er det mere formelt og søjleopdelt i større enheder, og der er meget personaleudskiftning, hvor vigtige kontakter og nyttig viden på tværs i sektoren går tabt, siger hun og tilføjer, at det jo i sidste ende går ud over patienterne, som hun mener har krav på den bedst mulige håndtering af deres medicin. Det skal ikke lyde som en kritik af personalet i sektoren, men mere som en kritik af elementer i sundhedssektoren, der bare ikke fungerer. For eksempel har jeg svært ved at forstå, at IT-systemerne i sygehussektoren ikke er bedre koordineret og gearet til de opgaver, der skal løses, siger hun og vender igen tilbage til sit udgangspunkt, nemlig patienterne. taler om Ulla Poulsen. Både på apoteket og blandt personalet, hvor det tog en del år, før de vænnede sig til hendes ledelsesstil, som hun selv betegner som inddragende. Jeg tror på, at alle skal have lov til at sige, hvad de mener. Uanset om man er overlæge, apoteker eller yngste farmakonomelev. Og her er vores fag og apoteket som arbejdsplads jo nok lidt specielt, for selvom jeg er leder og har 30 ansatte, så har jeg samme opgaver ved skranken som farmakonomeleverne, siger Ulla Poulsen. Helt samme flade struktur støder Ulla Poulsen sjældent ind i, når hun bevæger sig ind i samarbejde på tværs i sektoren. Her oplever hun derimod ofte, at Livet som patient er blevet sværere og nemmere For hun mener, at det faktisk er blevet sværere at være patient. Hun oplever, at de generelt er blevet mere usikre på medicin og at de mange muligheder og substitutioner kan være svære at forstå for patienterne på apoteket. Samtidig kan et strammere tilskudssystem, mange regler og besværligheder ved sektorovergange være uoverskuelige, fremhæver hun. Men helt sort er det ikke, siger hun hurtigt efter. Faktisk er der rigtig mange ting, der er blevet bedre i sektoren gennem de seneste år, siger hun. For patienterne er det først og fremmest blevet nemmere, fordi der stort set ikke er ventetid. Man kan komme ind fra gaden og uden tidsbestilling

22 22 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 PORTRÆT møde højtuddannet sundhedspersonale. Og så synes jeg oprigtigt, at vi er blevet meget, meget dygtige ude på apotekerne. Vi er virkelig til stor hjælp med vores solide rådgivning, og det vinder vi borgernes respekt og tillid på, siger hun. Stolthed over faget CV: Ulla Poulsen uddannet farmaceut i Efter 11 år på Ribe Apotek og Esbjerg Krone Apotek overtog hun i 1991 Vejen Apotek. I 2004 overtog hun Egtved Apotek. Gennem årene har hun været medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Farmaceutforening og forfremmelseskonsulent for samme i fem år. For øjeblikket sidder hun i Region Syddanmarks lægemiddelråd, og hun er desuden forhenværende medlem af kredsbestyrelsen i Sydjyllandskredsen. Personligt synes hun kun, at jobbet på apoteket er blevet sjovere gennem årene. Hun fremhæver, at der er kommet langt mere fokus på det, der er sjovt og interessant. I dag er teknikken blevet så god, at vi kan koncentrere os om det vigtige nemlig dialogen med borgerne. De ansatte har fået et kæmpe kompetenceløft, og vi har fået tid og plads i sektoren til at være sidste og vigtige centrale bindeled i medicindistributionen. Så ærlig talt går jeg tit stolt hjem fra arbejde. For der kommer flere og flere lægemidler og dermed flere risici for fejl, og dem er vi med til at fange, siger Ulla Poulsen. Oprindeligt var det hendes plan at blive i sektoren til 2016, hvor hun som 64-årig kunne sætte punktum med et 25-års jubilæum. Men som hun selv siger med et stort smil: Hvorfor skulle jeg stoppe, når jeg har det så sjovt? For der er stadig mange vigtige opgaver, der kalder, mener hun. Og så er hun selvfølgelig også ret interesseret i, hvad politikerne beslutter med hensyn til apotekssektorens fremtid.

23 PORTRÆT FARMACI 02 FEBRUAR Kvalitetsarbejde på tværs Ulla Poulsen holder stadig fast i det kvalitetsnetværk, hun selv var med til at etablere i De var seks apoteker, så gruppen hedder Q6. Her bliver blandt andet indsamlet erfaringer, som deles i gruppen. Det var også Q6, der fik ideen til én dag at give alt personale på Vejen Apotek fri og i stedet overlade drift til apotekerne fra Q6. I en undersøgelse af sygehusrecepter fra det sydjyske var apoteker Ulla Poulsen i 2011 med til at dokumentere et stort antal fejl. Det var især telefonrecepter og håndskrevne recepter, der gav anledning til indgriben fra apotekerne. Generelt viste undersøgelsen, at der var en høj klinisk fejlprocent på sygehusrecepterne, og det gjaldt for både lægemiddelstyrke, ordineret mængde, indikation og dosering. Jeg har jo i mange år oplevet, at vi hele tiden skal udvikle os og være indstillet på, at vores sektor kan se anderledes ud. Så jeg er selvfølgelig også klar på den næste udfordring, politikerne stiller os, siger hun. Håndsrækning til de svage Helt aktuelt vil hun kaste sig over et nyt strategisk personaleudviklingsprojekt, der skal løbe frem til Og så er apotekernes seneste udspil om ulighed også et emne, der vil komme til at optage tid på Vejen og Egtved Apotek. For hun mærker som apoteker, hvordan der hver eneste dag er brug for en håndsrækning til de medicinbrugere, der hverken har penge eller overskud. Desværre møder jeg et stigende antal kunder, der har svært ved at betale medicinen, og det gælder særligt dem, der skal have specialmedicin. For nok er priserne på medicin faldet voldsomt gennem årene. Men det er bare der, uligheden slår igennem, for der er ikke lave priser for dem, der skal have dyr originalmedicin. Så jeg håber virkelig, at politikerne vil lytte til vores forslag, siger hun.

24 24 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 KAMPAGNE Kam Fokus på bivirkninger Af Anna Skovmand Jakobsen Den gode dialog om bivirkninger kan gøre en stor forskel med hensyn til, om den enkelte bruger af medicin gennemfører sin behandling. Der er fokus på bivirkninger i årets første kampagne, som løber fra den 27. januar til 1. marts. Det er individuelt, om man som medicinbruger oplever bivirkninger eller ej. Heldigvis er de fleste bivirkninger milde, og de forsvinder af sig selv igen efter et stykke tid. Eksempler på hyppige bivirkninger er svimmelhed, forstoppelse og kvalme. Men andre bivirkninger kan være mere alvorlige og kan give varige gener. Derfor har apoteket en vigtig opgave i at rådgive om bivirkninger. I hver enkelt rådgivning kan det afdækkes, om brugerne af medicin har gener, der kan skyldes bivirkninger, forklarer Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen. I årets første kampagne har vi fokus på en vigtig del af apotekets rådgivning, nemlig bivirkninger. Al medicin har bivirkninger, men de tre lægemiddelgrupper, der er i centrum for kampagnen, er lægemidler, der er meget anvendt, og dermed kan bivirkningerne potentielt ramme mange. Kampagnen er målrettet mod stærk smertestillende medicin, der også hedder opioider. Medicin mod depression er også en del af kampagnen sammen med smertestillende lægemidler, der går under navnet NSAID. De bliver blandt andet brugt mod gigt. Inviter til dialog Det vigtigste budskab i kampagnen er, at apoteket skal invitere til dialog om bivirkninger. Er der tale om en ny medicinbruger, kan personalet for eksempel spørge, om lægen har fortalt om bivirkninger. Så kan man uddybe det, lægen har sagt, siger Birthe Søndergaard og giver et eksempel. Når apoteket udleverer medicin mod depression, bør personalet rådgive om, at der er en risiko for at få mundtørhed. Samtidig bør man forklare, at mundtørhed kan afhjælpes på forskellige måder. Blandt andet ved at anvende et middel med lindrende effekt. Sådan kan dialogen tage udgangspunkt i den enkeltes situation og behov. Og på den måde er apoteket med til at sikre, at behandlingen og patientsikkerheden er i top, forklarer hun. Skab tryghed om medicinen Nogle bliver nervøse, når de skal tage medicin, fordi de er utrygge ved risikoen for at få bivirkninger. Måske har de dårlige erfaringer med andre slags medicin. Birthe Søndergaard forklarer, hvorfor det kan være en god idé at spørge om, hvad utrygheden skyldes. Hvis en patient er utryg ved sin medicin, er der risiko for, at patienten ikke følger behandlingen. Det kan betyde, at vedkommende tager mindre medicin

25 RGB: Mørk blå: KAMPAGNE FARMACI 02 FEBRUAR Søvnløshed Mavesmerter Blærer Kramper Appetitløshed Hårtab Brystsmerter Svimmelhed Hududslæt Forstoppelse Nedsat hukommelse Træthed Betændelse i munden Kvalme Symptom eller bivirkning? Diaré Bleghed Hovedpine Er du i tvivl, så spørg apoteket Kløe Fordøjelsesbesvær Blod i urinen Besvimelse Mundtørhed Åndenød pa Det rigtige klima gi r lyst til mer... Hos AB COOL ved vi, hvad det rigtige klima betyder for dine medarbejdere, dine kunder og dine produkter. Det er derfor heller ingen tilfældighed, at apotekere landet over vælger os som samarbejdspartner, når det kommer til valg af driftssikre og miljøvenlige køleanlæg. Vores ekspertise og mange års erfaring gør, at vi kan hjælpe dig til at få den optimale klimaløsning. bivirkninger_plakat_final.indd 1 09/01/ end aftalt eller vælger at stoppe behandlingen helt. Og det er selvfølgelig ikke optimalt. Hun understreger, at der kan være fornuftige grunde til, at man vil afbryde sin behandling. Men det er vigtigt, at man taler med lægen, før det sker. Meld bivirkninger For at gøre det mere sikkert at bruge medicin bliver danskerne opfordret til at indberette bivirkninger, særligt uventede bivirkninger, som ikke står på indlægssedlen. Apoteket kan hjælpe med at melde bivirkninger på Vil du også have del i det rigtige klima, så kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig og dit apotek. CMYK: Mørk blå: Mellem blå: Lys blå: Sort: AB COOL A/S Thorndahlsvej 6 DK-9200 Aalborg SV Tlf Pantone: Mørk blå: Process cyan c Mellem blå: Process cyan c 50% Lys blå: Process cyan c 25% Sort: Process Black C Weltklasse reklame + pr

26 26 FARMACI 02 FEBRUAR 2014 MEDICINTILSKUD Tilskudsændringer for antipsykotisk medicin på vej Bølgen af tilskudsændringer rammer nu lægemidlerne til de svært psykisk syge. Medicintilskudsnævnet anbefaler at fjerne det generelle tilskud fra en række af disse lægemidler. Nogle af disse lægemidler vil i stedet bliver omfattet af ordningen med klausuleret tilskud. Apotekerforeningen frygter, at det får konsekvenser for patienterne Af Jacob Haaning Andersen. Foto: Colourbox Over de sidste år er tilskuddet blevet ændret på en lang række lægemidler. En tendens er fælles for ændringerne. Nemlig at tilskuddet til medicin i højere grad bliver klausuleret frem for generelt. Det vil sige, at patienterne skal opfylde bestemte krav for at få tilskud. Det samme sker nu med antipsykotisk medicin, og politisk konsulent i Danmarks Apotekerforening Helle Sandager er bekymret for, at forslaget får konsekvenser for patienterne, hvis det bliver gennemført. Brugere af antipsykotisk medicin er en sårbar patientgruppe, der i forvejen kan have problemer med at anvende medicinen, som lægen har anvist. Der kan også være bivirkninger ved medicinen, som er forskellige fra patient til patient. Der er derfor et særligt hensyn at tage denne patientgruppe, så de ikke påtvinges unødige medicinskift, der kan påvirke deres behandling negativt, siger Helle Sandager. Tilskudsændringer giver bøvl, fordi det bliver mere besværligt at opnå tilskud, hvis patienten skal undgå at skifte medicin. Når det generelle tilskud fjernes, skal lægerne aktivt tage stilling til, om patienten lever op til betingelserne for at få klausuleret tilskud, og give apoteket besked om dette. I andre tilfælde skal lægen sende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om enkelttilskud til patienten.

27 MEDICINTILSKUD FARMACI 02 FEBRUAR Når tilskuddet ændres, stiger risikoen for, at der sker fejl. Det er ikke realistisk, at lægerne skal holde styr på, hvilke præparater der har generelt tilskud, og hvilke der har klausuleret tilskud, samt hvilke betingelser patienten skal leve op til, når tilskuddet er klausuleret, fortæller Helle Sandager. Hvis en læge i dag ikke skriver tilskud på en recept, selvom patienten er berettiget til tilskud, må apoteket ikke yde tilskud til medicinen. Vi hører ofte fra apotekerne, at der er fejl om tilskud på recepterne, siger hun. Apotekerne prøver i sådanne tilfælde selvfølgelig at ringe til lægen for at spørge, om der skal gives tilskud. Hvis det ikke lykkes at få fat på lægen, kan konsekvensen være, at patienten selv er nødt til at tage kontakt til sin læge igen, hvis patienten ikke skal betale fuld pris. Vi ved samtidig, at patienterne er meget følsomme overfor ændringer i prisen på deres medicin. Udsving i egenbetalingen på medicinen kan have direkte indflydelse på medicinanvendelsen. Det gælder naturligvis især for udsatte borgere med lille økonomisk råderum, som også omfatter mange af de psykisk syge. En nylig undersøgelse foretaget af MEGAFON for Apotekerforeningen viser, at en tredjedel af alle førtidspensionister og arbejdsløse har oplevet at måtte vente med at hente deres medicin, fordi de ikke havde råd. Brug CTR Ifølge Helle Sandager er det en forudsætning for en effektiv anvendelse af ordningen med klausuleret tilskud, at den understøttes af lægernes IT-systemer. Systemerne bør kunne fortælle lægen, om medicinen er omfattet af klausuleret tilskud, og i givet fald hvilke betingelser der gælder. Patienten bør ikke kunne forlade lægen, uden at der er taget stilling til, om der skal gives tilskud. Desuden ser Helle Sandager gerne, at CTR (Det Centrale Tilskudsregister) kommer til at indeholde oplysninger om, hvorvidt patienter lever op til betingelserne for at få klausuleret tilskud eller ej. Det ville betyde, at for eksempel en psykiater en gang for alle kunne tage stilling til, om patienten har krav på et klausuleret tilskud eller ej. Det ville gøre det nemmere for lægen og for apoteket. Og det ville gøre det nemmere for patienterne, som i dag risikerer ikke at få de tilskud, som de har krav på, siger Helle Sandager. Dobbelt så mange lægemidler med klausuleret tilskud Danmarks Apotekerforening har lavet en opgørelse, som viser, at andelen af lægemidler med klausuleret tilskud sammenholdt med samtlige markedsførte receptpligtige lægemidler i perioden er mere end fordoblet. Tidligere brugte myndighederne i højere grad generelt tilskud, hvilket betyder, at patienter kan få tilskud til medicinen uden betingelser. Når tilskudsreglerne skal laves om, så forslår Medicintilskudsnævnet ændringer til Sundhedsstyrelsen, som efter en høringsproces træffer den endelige beslutning.