ocial- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 7 Furesø Kommune - Budget 2010 S ocial- og Sundhedsudvalget Politikområdets indhold s budgetområde omhandler sundhed og genoptræning, ældreområdet, voksne med særlige behov, herunder handicappede og psykisk syge, misbrugsområdet samt førtidspensionister og personlige tillæg. Desuden omfatter området boligsikring og boligydelse. Opgaver På sundhedsområdet omfatter opgaverne den kommunale genoptræningsindsats samt sundhedsfremme og forebyggelse, der er et stort indsatsområde i udvikling. Herudover ligger den administrative afregning af udgifterne til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet På ældreområdet omfatter opgaverne bl.a. hjemmepleje og hjemmesygepleje, drift af plejecentre og daghjem og dagcentre samt hjælpemidler. Området voksne med særlige behov dækker behandlingstilbud til bl.a. misbrugere og alkoholikere. VoksenHandicap området er ansvarlig for tilbud til Furesø-borgere med nedsat funktionsevne og sindslidende. Furesø Kommune driver enkelte bo- og dagtilbud til personer i denne målgruppe. I øvrigt købes pladser i andre kommuner, og der bevilliges støtte og aflastning i hjemmet mv. Hertil kommer specialpædagogisk bistand for voksne, hvor især ungdomsuddannelser er et område i vækst. Borgerservice administrerer udbetaling af førtidspension, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse og særlige sygesikringsydelser. Endelig indgår støtte til frivilligt socialt arbejde i Socialog Sundhedsudvalgets budgetområde. Lovgrundlag Området er generelt reguleret efter serviceloven. En del af opgaverne på sundhedsområdet og misbrugsområdet reguleres af sundhedsloven. Specialpædagogisk bistand til voksne administreres efter lov om specialundervisning for voksne. Øvrige politikker på udvalgsområdet Sundhedspolitik Ældrepolitik Frivillighedspolitik Udfordringer i 2010 og overslagsårene Udvalget står i de kommende år overfor store udfordringer. Den demografiske udvikling bevirker en stigende efterspørgsel efter ydelser, primært på ældreområdet. Desuden vil området i stigende grad blive præget af, at borgerne får mulighed for frit at vælge mellem kommunale og private leverandører. På sundhedsområdet er myndigheds- og finansieringsansvaret for vederlagsfri fysioterapi flyttet til kommunerne pr. 1. august Patienter, der kan modtage vederlagsfri fysioterapi, er dels personer med et svært fysisk handicap, dels personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. På VoksenHandicap området ses i disse år en stigning i diagnoser inden for ADHD og Asperger mv. Det giver et øget pres på kommunens udgifter til aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og botilbud. Kommunalreformen har med sin udlægning af en række opgaver til kommunerne nødvendiggjort et stort administrativt arbejde i form af kontakt og kontrol af udbydere i forhold til pris, ydelse og kvalitet. Det gælder specielt på hele misbrugsområdet, den kompenserende specialundervisning samt kørselsområdet. Servicestrategi Sundhed indgår i kommunens servicestrategi Der er udarbejdet 10 målsætninger på dette indsatsområde: 1. Furesø Kommune skal skabe en sammenhængende sundhedspolitisk indsats over for borgerne 2. Furesø Kommune skal skabe gode forudsætninger for valg af sunde kostvaner 297

2 3. Furesø Kommune skal sikre røgfri rammer i offentlige tilgængelige bygninger samt fremme rygestop og forebygge rygestart 4. Furesø Kommune skal skabe betingelser for et liv i fornuftig omgang med alkohol 5. Furesø Kommune skal skabe betingelser for et motionsaktivt liv for alle 6. Furesø Kommune skal sikre et sammenhængende patientforløb mellem sektorerne for borgere med kronisk sygdom 7. Furesø Kommune skal bidrage til viden om og dokumentation af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser 8. Furesø Kommune skal arbejde for at afhjælpe den sociale ulighed i sundhed 9. Furesø Kommune skal skabe sunde traditioner 10. En sund sjæl i et sundt legeme Budgetvedtagelse 2010 Den x. oktober vedtog Byrådet budget Budgetvedtagelsen medfører, at Social- og Sundhedsudvalgets samlede driftsbevilling reduceres med x mio. kr. i 2010, x mio. kr. i 2011 og x mio. kr. i 2012 og xxxx Tværgående bemærkninger for alle fagudvalg Pris- og lønskøn Budget 2009 er fremskrevet med KL s skøn over pris og lønstigninger i budgetperioden. Disse fremgår af de generelle bemærkninger til budgettet. På baggrund af KL`s anbefalinger tilbageholder Furesø kommune 0,7 pct. af lønstigningen i 2009 og 1,0 pct. i Der er derfor afsat en pulje på hovedfunktion 6.70 under Økonomiudvalget til endelig udmøntning af overenskomst 2009 til Budget til rengøring Hovedparten af rengøringsopgaverne i Furesø Kommune har været i udbud i 2007 og bevillingerne til rengøring er derfor afsat i henhold til de indgåede kontrakter. Der er indgået kontrakt med fire rengøringsselskaber. I de få tilfælde, hvor kommunen selv har ansat personale til at gøre rent er budgettet lagt i forhold til lønudgiften og materialeforbrug. Budget til vedligehold Budgetterne til vedligehold er fordelt efter antal m 2 pr. bygning og en nøgle for hvor meget slitage, der er på de enkelte typer bygninger. Der er afsat bevillinger til almindelig indvendig vedligehold under de enkelte ejendomme, som disponeres af de budgetansvarlige ledere. De øvrige bevillinger til indvendig/udvendig og tekniske vedligehold er bevilget som centrale puljer under Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget. Puljerne disponeres af Bygningsafdelingen. Modellen til fordeling af vedligeholdelsesmidlerne er nærmere beskrevet i budgetbemærkningerne til Miljø- Teknik og Flyvestationsudvalget under Bygningsafdelingen. Budgetter til el, vand og varme Alle budgetter til el, vand og varme ligger under Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget under Bygningsafdelingen. Det er også Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget der har det politiske ansvar for styringen af energiforbruget. Bevillingerne til el, vand og varme til de enkelte bygninger skal som udgangspunkt fastsættes ud fra det forventede forbrug og prisen pr. enhed inkl. afgifter. I de tilfælde, hvor det har vist sig vanskeligt at indhente oplysninger om det forventede forbrug, er bevillingen fastsat efter det senest kendte regnskabsresultat. Ansvaret for styringen af energiforbruget ligger administrativt i Bygningsafdelingen, under Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget. Det er dog den enkelte leder, der har ansvaret for det daglige forbrug på den enkelte skole, institutionen m.v. Bygningsafdelingen kan rådgive lederne med henblik på at mindske energiforbruget i den enkelte bygning. Furesø Kommune anvender energistyringsprogrammet Keep Fokus til energistyring. Keep Fokus giver mulighed for en skarp og tæt overvågning af energi- og vandforbrug både centralt og decentralt. Derved er der løbende mulighed for, konkret rådgivning af de decentrale - daglige brugere - om hvordan de kan og bør begrænse forbruget. El og naturgas har været i udbud i Der er indgået kontrakter på prisen for de kommende år. 298

3 Budgetter til sikring af bygninger herunder alarmer Budgettet til alarmer ligger i centrale puljer og administreres af Bygningsafdelingen i Teknisk Forvaltning. Der arbejdes på at få ensartede alarmsystemer, der muliggør et samlet udbud af alarmservicen. Der har pga. sammenlægning af opkrævningssystemer i 2008 været problemer med konteringen af afgifter og renovation. Det har gjort det vanskeligt at foretage en gennemgang af budgetter i forhold til forbrug. Der har været gennemført et arbejde for at få systemet til at virke bedre. I 2009 vil der blive arbejdet på at rette budgetterne op i forhold til det faktiske forbrug på den enkelte ejendom. Alarmerne er et vigtigt værktøj i forebyggelsen af indbrud og forsikringsskader, derfor bliver sikringsniveauet løbende vurderet på de enkelte ejendomme. I 2008 påbegyndtes implementeringen af systemet Willis Blue. I takt med implementering af systemet vil sikringsniveauet for den enkelte ejendom løbende blive registreret. Forsikringer I henhold til kommunens forsikringspolitik er Furesø Kommune selvforsikret, dog er der tegnet katastrofeforsikring. Der er afsat en central pulje under Økonomiudvalget til betaling af de skader, der opstår i løbet af året. Der er ligeledes afsat en central pulje til betaling af forsikringspræmierne vedrørende brand og katastrofedækning. Som konsekvens er der ikke afsat midler til forsikringer under det enkelte fagudvalg eller den enkelte institution. Forsikringsmodellen er nærmere beskrevet under Økonomiudvalgets budgetbemærkninger. Budget til skatter, afgifter og renovation Budgettet til skatter, afgifter og renovation, ligger under fagudvalgene i relation til den enkelte bygning. Bevillingen til skatter, afgifter og renovation skal lægges ud fra de konkrete udgifter hertil. 299

4 Tabel 19.1 s budget samt regnskab 2008 og korrigeret vedtaget budget Alle tal er i 2010 pris- og lønniveau samt i hele kr. Regnskab 2008 Korr. budget Budgetoverslagsår ultimo november 2009 Budget Funktion Område Netto Netto Udgifter Indtægter Netto Netto DRIFT Hovedkonto 02 - ialt Busdrift Hovedkonto 03 ialt Specialpædagogisk bistand til voksne Hovedkonto 04 - ialt Aktivitetsbaseret medfinansiering af sundhedsvæsnet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Andre Sundhedsudgifter Hovedkonto 05 i alt Særlige dagtilbud og klubber Ældreboliger Pleje og omsorg for ældre og handicappede Forebyggende foranstaltninger for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler mv. ved pasning af døende Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud, længerevarende ophold 300

5 Alle tal er i 2010 pris- og lønniveau samt i hele kr. Regnskab 2008 Korr. budget Budgetoverslagsår ultimo november 2009 Budget Funktion Område Netto Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Botilbud, midlertidige ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Personlige tillæg Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion Sociale formål Boligydelse til pensionister Boligsikring Løntilskud til personer i fleksjob Øvrige sociale formål - heraf STATSREFUSION Anlæg i alt Noter: Alle tal i tabellen er i 2010 priser. Det vil sige, at regnskab 2008 og budget 2009 er omregnet til 2010 prisniveau. For yderligere specifikation af anlægsbudgettet se i Anlægsoversigten.. 301

6 Hovedkonto 02 Transport og infrastruktur Kollektiv trafik Busdrift 001 Busdrift, herunder handicapkørsel udført af private 070 Socialområdet Furesø Kommune har indgået aftale med trafikselskabet Movia om kørsel til fritidstilbud. Borgere visiteres til individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede efter Lov om trafikselskaber, nr. 582 af 24. juni De borgere, der er visiteret, har ret til minimum 104 kørsler om året. Hovedkonto 03 Undervisning og kultur Folkeskolen Specialpædagogisk bistand til voksne 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud 002 Køb af pladser 088 Betaling til andre myndigheder 089 Betaling fra andre myndigheder Området reguleres af lov om specialundervisning for voksne. Specialpædagogisk bistand til voksne foregår både i visiterede tilbud og i tilbud, hvor brugerne selv kan melde sig til. Budgetlægningen for 2009 og fremefter sker på baggrund af den udgift, der har været i 2007 koblet med den forventede udvikling i antallet af brugere på området. I budgetlægningen tages der derudover højde for, at der er tale om et område i vækst. Der forventes et stigende brug af ungdomsuddannelser (visiterede tilbud) i de kommende år, hvilket på længere sigt forventes at give højere udgift. Furesø Kommune har 21 borgere indskrevet på særlige ungdomsuddannelser. Budgettet dækker desuden udgift til objektivt finansierede tilbud. Objektiv finansiering vil sige, at Furesø Kommune er forpligtet til at afregne et fast beløb pr. indbygger uanset i hvilket omfang, borgere fra kommunen bruger tilbuddene. 302

7 Hovedkonto 04 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 002 Stationær somatik 003 Ambulant somatik 004 Stationær psykiatri 005 Ambulant psykiatri 006 Praksissektoren (sygesikring) 007 Genoptræning under indlæggelse 303

8 Budgettet vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet dækker udgifterne til de aktivitetsafhængige bidrag til regionens sundhedsvæsen. Budgetterne er fastlagt på baggrund af Sundhedsstyrelsens data over borgernes behandlinger, indlæggelser mv. på sygehusene og priser herfor (DRG-data), udgifterne i 2007, samt en beregning vedr. den demografiske udviklings betydning for udviklingen i udgifterne på sundhedsområdet i årene Furesø Kommunes afregning af sundhedsudgifter Afregningen foregår via eportalen, som er et landsdækkende sundhedsdatanet. Afregningen er dels for den kommunale medfinansiering og dels for den kommunale finansiering. Den månedlige afregning sker bagud, dvs. f. eks. i april måned betales der for marts måned. Samtidig vil der hver måned være en efterafregning af alle forudgående måneder. Afregningen fordeles på følgende aktiviteter: Tabel 19.2: områder indenfor kommunal medfinansiering og kommunal finansiering KOMMUNAL MEDFINANSIERING KOMMUNAL FINANSIERING Somatik Somatik Stationær Færdigbehandlede Stationær genoptræning Hospice Ambulant Psykiatri Psykiatri Stationær Færdigbehandlede Ambulant Sygesikringen Genoptræning Speciallæge, almen læge Almindelig ambulant genoptræning fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, Specialiseret ambulant genoptræning fodterapi, tandlæge og anden behandling Den demografiske udvikling og udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering På baggrund af regnskab 2008 for den kommunale medfinansiering opdelt på aldersgrupper og befolkningsprognosen for Furesø Kommune, er der beregnet et skøn for den demografiske udviklings påvirkning af udgifterne. I beregningerne forudsættes uændrede gennemsnitlige udgifter pr. borger fordelt på 5 års aldersgrupper. Der indregnes en forventet demografisk afledt udgiftsudvikling i budgetterne vedr. stationær somatik, ambulant somatik og praksissektoren. Udgifterne påvirkes både af det stigende antal ældre, men også af færre helt små børn. Det er vurderingen, at udgifterne til ambulant somatik og stationær somatik samt praksissektoren vil blive påvirket af den demografiske udvikling. Den gennemsnitlige udgift pr. borger fordelt på aldersgrupper for ambulant somatik, stationær somatik og praksissektoren fremgår af figur x. 304

9 gen.udgift pr. borger kommunal medfinansiering gen.udgift år år år år år år år aldersgrupper år år gennemsnitsudg ambulant somatik gennemsnitsudg stationær somatik gennemsnitsudg praksissektor For de øvrige dele af den kommunale medfinansiering, dvs. ambulant og stationær psykiatri og genoptræning under indlæggelse, samt ambulant specialiseret genoptræning, ses ingen tydelig demografisk påvirkning af udgifterne. Der regnes derfor ikke demografi ind i budgettet vedr. disse. Resultatet af demografiberegningen fremgår nedenfor. Demografiberegningen er indregnet i budgettet for den kommunale medfinansiering. Tabel 19.3: demografiberegning, sundhedsudgifter I KR I ALT Somatiske indlæggelser Somatiske ambulante behandlinger Praksissektoren Demografiberegning i alt takster til beregning af aktivitetsbestemt medfinansiering De takster, der vil blive anvendt til betaling for sundhedsydelser i 2010, udgør jf. Sundhedsstyrelsen følgende: 305

10 Tabel 19.4: DRG-takster Område Betaling Somatisk sygehusvæsen Psykiatrisk sygehusvæsen Sygesikring Ambulant: 30 pct. af DAGS-takst = maks. xx kr. pr. besøg, 10-pl. Stationær: 30 pct. af DRGS-takst = maks. xx kr. pr. indlæggelse, 10-pl. Genoptræning under indlæggelse: 70 pct. af genoptræningstakst Færdigbehandlede patienter: Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn. 10-pl. Ambulant: 30 pct. af besøgstakst Stationær: 60 pct. af sengedagstakst = maks. xx kr. pr. indlæggelse 10-pl. Færdigbehandlede patienter: Obligatorisk plejetakst på kr. 10-pl Speciallæge: 30 pct. af honorar = maks.320 kr. pr. ydelse, 10-pl. Almen læge: 10 pct. af honorar på grundydelser Øvrig sygesikring ( tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp og fodterapi: 10 pct. honorar pr. ydelse. Note: DRG-system er Diagnose-relaterede-grupper for somatiske stationære patienter DAGS-systemet er Dansk ambulant grupperingssystem for somatiske ambulante patienter. 306

11 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 001 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 401 Budgettet til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning dækker udgifter i forhold til genoptræning af borgere, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, efter sundhedslovens 84, samt genoptræning og vedligeholdelsestræning af borgere med funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse efter servicelovens 86. Budgettet dækker endvidere udgifter til vedligeholdende træning for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger jf. Servicelovens Ambulant specialiseret genoptræning 000 Budgettet dækker udgiften til ambulant specialiseret genoptræning på regionale sygehuse. Budgettet er fastlagt på baggrund af Sundhedsstyrelsens data for antal borgere, der har fået ambulant genoptræning på et sygehus Genoptræningscenteret Skovgården 001 Ambulant almen genoptræning varetages af genoptræningscenteret Skovgården. Genoptræningscenteret har følgende hovedopgaver: Genoptræning, vedligeholdende og forebyggende træning af borgere, der ikke har været på sygehus (serviceloven) SEL 86. Genoptræning af borgere, der har været på sygehus (Sundhedsloven) Træning med 96 beboere og 30 gæster i Aktivitetscenteret på Plejecenteret Lillevang Træning med 31 beboere på Plejehjemmet Søndersø Træning af 20 beboere og 8 daghjemsgæster på Plejecenteret Solbjerghaven Intensiv rygskole for erhvervsaktive borgere Forebyggende besøg hos borgere over 75 år Træningen kan foregå i borgerens eget hjem, på plejecentrene, på Skovgården og i træningslokalerne på Ryetvej 26. Borgere over 75 år tilbydes 2 årlige forebyggende besøg. Genoptræningscenterets lønramme dækker lønudgifter til fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske, administrativ medarbejder, rengøringspersonale og leder af genoptræningscenteret Driftsramme med overførselsadgang dækker udgifter til den daglige drift af genoptræningscenteret som nyindkøb af træningsudstyr, vedligeholdelse af udstyr, kontorartikler, computere, telefoner og linned. Driftsramme uden overførselsadgang dækker udgifter til husleje, diverse forsikringer mm. Genoptræningscenteret driver desuden Sundhedsbutikken, som er en butik hvor det er muligt at få råd og vejledning og med mulighed for at købe almindelige fornuftige brugsting, der kan lette dagligdagen. Genoptræningscenteret har desuden selvtræningshold, som er et ikke lovpligtigt 307

12 træningstilbud med egenbetaling. Træningen foregår i maskiner og har til formål at forebygge livsstilssygdomme og inspirere til livslang træning på trods af skavanker og følger efter tidligere sygdom. 025 Driftsramme med overførselsadgang 026 Driftsramme uden overførselsadgang 041 Selvtræning og rygskole 002 Ambulant specialiseret genoptræning 002 Kørsel til specialiseret genoptræning Kørselsbudgettet administreres fra genoptræningscenter Skovgården. Budgettet omfatter kørsel til og fra genoptræningerne på Skovgården og Lillevang samt kørsel til ambulant genoptræning på sygehus jf. sundhedsloven. 042 Vederlagsfri fysioterapi Den 1. august 2008 overtog kommunen myndighedsansvaret vedr. vederlagsfri fysioterapi. Samtidig blev adgangen til vederlagsfri fysioterapi udvidet. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning, som beskriver betingelserne for at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi. Udvidelsen betyder, at personer med en række fremadskridende sygdomme får mulighed for holdtræning på et tidligere tidspunkt i deres sygdomsforløb hvis de har udviklet en funktionsnedsættelse, som fysioterapi kan bedre. Den eksisterende ordning om vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap fortsætter uændret. Fysioterapien tilbydes hos praktiserende fysioterapeuter, men kommunerne får nu også mulighed for at etablere tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne eller private institutioner Andre sundhedsudgifter 001 Kommunale udgifter til hospiceophold Budgettet dækker udgiften i forbindelse med døende borgeres ophold på hospice. Opholdet er gennemsnitlig på 4-6 uger og henvender sig primært til borgere med sparsomt netværk. 003 Plejetakst for færdigbehandlede patienter 001 Somatiske patienter 002 Psykiatriske patienter Budgettet dækker udgifter vedr. plejetakst for færdigbehandlede patienter på regionens sygehuse. Kommunen betaler for de såkaldte ventedage, når Furesøborgere efter afsluttet behandling på sygehusene ikke kan udskrives til eget hjem, og derfor er indlagt, mens de venter på f.eks. en plejehjemsplads. Udgifterne til betaling for ventedage for færdigbehandlede patienter er generelt stigende. Taksten udgør x kr. pr døgn i Begravelseshjælp Kommunen yder begravelseshjælp, hvis størrelse er afhængig af afdødes og den efterlevende ægtefælles formue. Budgettet er beregnet på baggrund af udgiften i

13 005 Befordringsgodtgørelse Budgettet dækker udgifter vedr. befordringsgodtgørelse jf. sundhedslovens 261 og Aktiviteter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Furesø Kommune har siden strukturreformen arbejdet målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme er den brede indsats, der handler om at skabe rammer og muligheder for en sund levevis, mens forebyggelse er målrettet særlige risikofaktorer eller grupper. Sundhedsfremme og forebyggelse kan bidrage til sundere og mere velfungerende borgere, ligesom det på sigt kan være med til at nedbringe udgifter til behandling. Man har derfor afsat 1,9 millioner kr. i en pulje til disse opgaver. Kommunen vedtog i august 2008 en sundhedspolitik med den overordnede vision, at det skal være let at leve et sundt liv i Furesø Kommune. Politikken sætter fokus på 10 indsatsområder, som har stor betydning for sundheden. Det er kost, rygning, alkohol, motion, stress, misbrug, indeklima, natur, trafik samt miljø o g klima. Især kost, rygning, alkohol og motion spiller en stor betydning, når det gælder folkesygdomme. Kommunen vil derfor i høj grad arbejde med disse faktorer i form af kampagner, almindelig oplysning, særlige tilbud som fx rygestopkurser og kostvejledning, udvikling af tilbud, rammer og faciliteter og evt. nye regler eller retningslinier. Løsningen af disse opgaver fordrer i høj grad et samarbejde mellem en række forvaltningsområder samt tværfagligt samarbejde. Desuden er der visse målgrupper, som har behov for en særlig indsats. Det gælder blandt andet borgere med en kronisk sygdom. Tilbud til disse borgere udvikles og koordineres i samarbejde med hospital og praktiserende læger. Kommunen vil fortsat i 2009 have særligt fokus på sygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, mens den generelle patientuddannelse Lær at leve med kronisk sygdom tilbydes alle borgere med en kronisk sygdom i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De nuværende og kommende indsatser sker på baggrund af undersøgelser og analyser af kommunens sundhedsprofil, kommunens eksisterende tiltag og behov, samt hvad der er dokumenteret belæg for. Indsatsen retter sig primært mod borgerne, men der arbejdes også med medarbejdernes sundhed i samarbejde med Personaleafdelingen. 046 Kørsel til læge/speciallæge Jf. sygesikringslovens 17 yder kommunen befordringsgodtgørelse personer, der modtager social pension, til kørsel til alment praktiserende læge og speciallæge. 047 Motion og leg motionstilbud til overvægtige børn Motionstilbuddet henvender sig til overvægtige børn i klasse. Børnene bliver rekrutteret via sundhedsplejerskerne på skolerne. Motionen foregår to gange om ugen på Bybækskolen frem til skolernes sommerferie Tilbuddet er en midlertidig løsning, idet overvægtsprojektet Max og Minnie stoppede august

14 Hovedkonto 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv Dagtilbud til børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber 088 Betaling til andre myndigheder 089 Betaling fra andre myndigheder. Funktionen dækker udgiften til deltagelse i særlige klubtilbud efter servicelovens 36 for personer mellem 18 og 24 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Budgettet er afsat på baggrund af udgiften i Pladserne købes primært i Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk i København. Det forventes, at der vil være 6 brugere af pladser i særlige klubber og dagtilbud, heraf 3 brugere med betalingskommune, hvilket betyder at Furesø Kommune får fuld dækning for udgiften Tilbud til ældre og handicappede Det samlede budget på ældre- og handicapområdet udgør et udgiftsbudget på 296 mio. kr. og et indtægtsbudget på 56 mio. kr. Tilbud til ældre og handicappede omfatter en række visiterede ydelser, bl.a. personlig pleje og praktisk hjælp, madservice og hjælp til indkøb, dagtilbud, forebyggende foranstaltninger, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler mv. Der er tale om et område, hvor en stor del af udviklingen i udgifterne er nært knyttet til den demografiske udvikling. På ældreområdet må forventes en direkte sammenhæng mellem den demografiske udvikling i de ældre aldersgrupper og efterspørgslen efter serviceydelser og hjælpemidler. Vedr. en del af disse områder foretages der konkrete demografiberegninger i forbindelse med budgetlægningen. Demografiberegningen foretages kun for aldersgrupperne over 65 år. I de yngre aldersgrupper er sammenhængen mellem demografi og udgiftsudviklingen på området mere usikker. Vedr. handicapområdet er sammenhængen mellem udviklingen i udgifterne og den demografiske udvikling mere usikker. Udgifter til handicappede budgetlægges generelt ved gennemgang af området på baggrund af sidste års udgifter og aktuelle aktivitetstal, og der foretages ikke en egentlig demografiberegning. Den demografiske udvikling udviklingen i antallet af ældre Generelt for området gælder, at antallet af ældre vil stige de næste år. Der vil derfor fortsat være tendens til en demografisk afledt stigende efterspørgsel efter ældreområdets serviceydelser. Den forventede udvikling i antallet af ældre fra fremgår af figur Antallet af borgere over 65 år forventes at stige fra 6300 i 2008 til i

15 Figur 19.2: Prognose for udvikling i antallet af ældre 2009 til antal over ,0 8000,0 7000,0 6000,0 5000,0 4000,0 antal over ,0 2000,0 1000,0 0, Kilde: Befolkningsprognose, Furesø Kommune august 2009 Udover at der sker en stigning i antallet af ældre, viser prognosen også, at andelen af ældre ud af den samlede befolkning vil stige i perioden fra 2008 til Det fremgår af figur 16.2, at andelen af borgere over 65 år må forventes at stige fra 17 % i 2009 til 21 % i

16 Figur 19.3: Prognose for befolkningen over 65 år i pct. af den samlede befolkning andel over 65 0,21 0,20 0,19 0,18 andel over 65 0,17 0,16 0, Kilde: Befolkningsprognose, Furesø Kommune august Udover den demografiske udvikling står området over for den udfordring, at praksis i sygehussektoren bevirker en hurtigere afvikling af patientforløb. Dette ses allerede som faldende gennemsnitlige liggetider på sygehusene og øget ambulant behandling. Denne udfordring forventes at slå tydeligere igennem i de kommende år. Flere pleje- og behandlingsfunktioner vil blive flyttet ud i kommunen, der skal håndtere tungere og mere ressourcekrævende pleje- og behandlingsforløb. Der skal således ske udvikling af området til at imødekomme disse udfordringer. Der skal ske kompetenceudvikling og omstilling af tilbud. Desuden skal området indenfor det næste år ruste sig til at leve op til pladsgaranti i plejeboliger. Pr. 1.januar 2009 må en borger højst vente 2 måneder på en plejeboligplads efter visitation. For at sikre såvel intern koordinering omkring den enkelte borger, som ekstern kommunikation med sygehuse, praktiserende læger m.fl., opruster ældreområdet i disse år med indførelse af nyt avanceret omsorgssystem. I den forbindelse udstyres udegående medarbejdere med mini-pc ere, så de kan kommunikere med borgere og relevante samarbejdspartnere direkte i borgernes hjem. Dette giver på én gang en rationalisering af arbejdsgange, bedre og mere åben kommunikation med borgerne, bedre koordinering af indsatsen i forhold til det enkelte hjem, samt kompetenceudvikling af hele organisationen. Udviklingstendenser på handicapområdet Udviklingen på handicapområdet hænger i mindre grad end ældreområdet sammen med den demografiske udvikling. I stedet er det bl.a. udviklingen i diagnoser mv. der præger udviklingen på området. I de kommende år vil der blive henvist en gruppe af unge 18-årige med diagnoser inden for autisme området og ADHD fra Børn og Ungeforvaltningen til VoksenHandicap-afdelingen. Udviklingen er en følge af de mange børn, der i gennem de seneste år har fået stillet diagnoserne, autisme, Asperger og ADHD på børnepsykiatrisk afdeling, og hvor børnene og deres familier efterfølgende er blevet omfattet af servicelovens bestemmelser om hjælp til børn og familier med særlige behov. Det drejer sig typisk om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til forældrene samt særlige skoletilbud, fritidstilbud og aflastning til børnene. 312

17 Når børnene bliver 18 år, bliver de omfattet af Servicelovens bestemmelser vedr. voksne med særlige behov og henvist til Voksen Handicap. Der vil ofte være behov for rådgivning og vejledning i samarbejde med Jobcentret vedr. erhvervs- og uddannelsesmuligheder samt afklaring. De unge bor ofte hjemme og stiller pga. deres handicap store krav til familiernes forståelse og tolerance, hvorfor der også er et tæt samarbejde med de unges familier. De unge har ofte vanskeligheder med sociale kontakter og har behov for støtte til opbyggelse af socialt netværk. Mange ønsker at flytte hjemmefra og har også i den forbindelse behov for støtte til den proces og efterfølgende til botræning og strukturering af dagligdagen. På sigt vil der være behov for et antal forskellige botilbud med varierende grad af støtte til denne gruppe. Hjælpen til gruppen af unge drejer sig ofte om bevilling af støtte-/kontaktperson i varierende timeantal efter behov, særlige klubtilbud, aktivitets- og samværstilbud, støtte i forbindelse med indflytning i egen bolig eller bevilling af botilbud eller døgnbehandlingstilbud. Særlig refusionsordning vedr. dyre enkeltsager De udgifter, der afholdes jf. serviceloven og som vedrører borgere under 67 år, er omfattet af en central refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager, jf. servicelovens 176. Refusionsordningen betyder, at kommunen i 2010 kan hjemtage refusion efter følgende satser: Tabel 19.5: udgiftsintervaller, refusion UDGIFTSINTERVALLER REFUSION, DYRE ENKELTSAGER Samlet udgift pr. sag under kr. årligt Samlet udgift pr. sag mellem kr. og kr. årligt Samlet udgift pr. sag over kr. årligt Note: udgiftsintervallerne er skønnet REFUSIONSATS 0 pct. 25 pct. 50 pct. Den centrale refusionsordning er en erstatning for den tidligere grundtakstmodel. Refusionsordningen udfases gradvist frem mod Refusionen beregnes ud fra de samlede udgifter jf. serviceloven vedr. en given personsag. Dvs. at det er den samlede udgift til f.eks. hjælpemidler, døgnophold, boligindretninger mv. der er grundlaget for beregningen. Indtægten fra refusionsordningen vedr. en given personsag skal jf. Velfærdsministeriet budgetlægges og indtægtsføres på den budgetfunktion, som bærer den største del af udgiften vedr. den konkrete personsag. Det betyder, at indtægtsbudgettet spredes over flere budgetfunktioner. Ordningen er samtidig vanskelig at budgetlægge. Den forventede indtægt fra refusionsordningen er genberegnet til budgetlægningen for 2010 ud fra den endelige afregning af refusionen for 2007 korrigeret jf. ovenstående satser. En del af indtægten er budgetlagt på funktion og Indtægtsbudgettet har siden ordningens indførelse i 2007 udelukkende været indregnet under botilbud længerevarende ophold, men denne praksis ændres fra og med budget Regnskab 2007 giver for første gang siden kommunalreformen mulighed for at budgetlægge ordningen ud fra kendte udgifter pr. person. 313

18 Ældreboliger Efter lov om almene boliger mv. kan boliger for ældre og handicappede enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber mv. Budgettet til ældreboliger er afsat til ydelsesstøtte til private ældreboliger samt ydelsesstøtte og huslejeindtægter vedrørende kommunale ældreboliger. Følgende boliger er omfattet: Private Kommunale Banekrogen Læssevej Solbjerghaven 6 (20 ældreboliger) Ryetbo II Jonstrupvangvej 140 (5 ældreboliger) Storkekrogen 2-10 (5 ældreboliger) Studekrogen 1 (5 ældreboliger) Lovgrundlag: Lov om almene boliger. Indtægterne fra huslejebetalingerne modsvarer udgifterne, med undtagelsen af ydelsesstøtten, der årligt udgør ca kr. 001 Ydelsesstøtte vedr. private ældreboliger VAB Ældreboliger, kommunens andel 002 Ydelsesstøtte vedr. kommunale ældreboliger 003 Terminsydelse vedr. kommunale ældreboliger VAB Ældreboliger, DAB s andel 003 Terminsydelse, ekskl. ydelsesstøtte vedr. kommunale ældreboliger 026 Øvrige udgifter uden overførselsadgang 040 Henlæggelser 041 Renteindtægter 042 Lejeindtægter Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Budgettet vedrører udgifter og indtægter vedr. personlig og praktisk hjælp efter serviceloven og lov om hjemmesygepleje. Budgettet omfatter personlig og praktisk hjælp, herunder hjemmehjælp og hjemmesygepleje samt tilskud til personlig og praktisk hjælp, som brugeren selv antager og ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne. Budgettet omfatter endvidere udgifter til plejecentre og daghjem, hjemmesygepleje, indkøbsordninger, madservice m.m. Hjemmehjælp er omfattet af frit valg, hvilket vil sige, at borgeren frit kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og private godkendte leverandører af hjemmehjælp Ældreområdet, fællesfunktioner Under fællesfunktioner føres de indtægter og udgifter vedr. pleje og omsorg af ældre og 314

19 handicappede, hvor der ikke er en decentral enhed, der har budgetansvar og varetager opgaven 001 Personlig og praktisk hjælp omfattet af frit valg af leverandører 415 Sosu-elever Kommunen har pligt til at aflønne og deltage i uddannelse af social- og sundhedselever, den kommunale kvote er 48 elever årligt. I budgettet er afsat midler til at 15 elever kan modtage voksenelevløn under deres uddannelse 416 Sosu-assistent elever Kommunen har løn- og ansættelsesforpligtelse til social- og sundhedsassistenter. Der er 50 pct. refusion fra Regionen i praktik perioden. Der optages 22 elever årligt til en uddannelsesvarighed på 20 måneder. Kommunen afholder udgiften i praktikperioden i kommunen. Kommunen modtager refusion vedr. eleverne. Dels modtages aer-refusion og dels modtager kommunen refusion vedr. den del af elevtiden, hvor eleverne er i praktik i regionen. 042 Madservice Budgettet dækker udgifter til udbringning af mad fra madserviceordningen til hjemmeboende pensionister. Budgettet dækker ligeledes udgifter til udbringning fra køkkenet på Ryetbo til Plejecenter Solbjerghaven og Plejecenter Søndersø. Der er desuden afsat et mindre budget til betaling af andre kommuner. Madserviceordningen administreres af køkkenet på Lillevang. 046 Tilskud til hjælp: Personlig og praktisk hjælp som brugeren selv antager Her føres udgifter i form af tilskud til hjælp, som modtageren selv antager, i de tilfælde hvor kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for personlig og praktisk hjælp efter 83, 84, jf. 95 stk. 1 i serviceloven. Området er budgetlagt ud fra antallet af personer, der modtager hjælp og den gennemsnitlige udgift i Der er 30 borgere, der har bevilliget hjælp efter ordningen i Betaling til andre myndigheder hjemmeplejeydelser Budgettet dækker udgifter til hjemmepleje for Furesø-borgere i andre kommuner 089 Betaling fra andre myndigheder hjemmeplejeydelser Budgettet dækker indtægter fra andre kommuner vedr. hjemmeplejeydelser og linnedservice ydet af Furesø Kommune 009 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Siden 2003 har kommunen skullet sikre hjemmehjælpsmodtagere frit leverandørvalg ved indgåelse af kontrakter med private leverandører. Borgerne kan vælge, om de vil have den visiterede hjemmehjælp løst af den kommunale udfører eller af en privat leverandør. Pris på hjemmehjælpsydelser beregnes og offentliggøres minimum én gang årligt. Ca. 400 borgere har valgt at benytte dette frie valg. 002 Private leverandører, pleje og omsorg Budgettet er afsat til betaling af de private leverandører af personlig og praktisk hjælp. Furesø Kommune har indgået kontrakt med 5 private hjemmehjælpsleverandører. 005 Indkøbsordning Furesø Kommune har en indkøbsordning for ældre borgere. I 2007 er indgået kontrakter med 2 firmaer, der skal levere indkøb til Furesø-borgerne. Borgerne har her mulighed for at vælge mellem de 2 firmaer. 315

20 011 Personlig og praktisk hjælp undtaget frit valg af leverandører Ydelser, der leveres til beboere på plejecentre mv. er ikke omfattet af fritvalgslovgivningen. Det gælder såvel plejeydelser som madservice, servicepakke mv. Disse ydelser leveres ikke i konkurrence med privat leverandør. 025 Driftsramme med overførselsadgang 026 Driftsramme uden overførselsadgang 088 Betaling til andre myndigheder Budgettet dækker udgifter til køb af plejehjemspladser i andre kommuner og regionen. Udgiften til betaling for Furesø Kommunes borgere er beregnet på baggrund af udgiften i 2008 samt tilgang og afgang i foråret I alt forventes det, at 9 furesøborgere har plads på plejecenter Solgaven i Farum og 15 Furesø borgere har plads i Solgavens daghjem. Solgaven er et særligt plejecenter og daghjem for blinde og svagtseende, som drives af regionen. 10 Furesøborgere har plads i plejecentre i andre kommuner. 089 Betaling fra andre myndigheder Budgetterne dækker indtægter fra salg af pladser i Furesø Kommunes plejecentre til fremmede kommuners borgere Furesø Kommune sælger et antal pladser på plejecentrene til andre kommuner. Tabel 19.6: Antal solgte pladser forudsat i hjemmeplejens kapacitet og i budgetlægning af indtægt fra salg af pladser Antal pladser Internt vikarkorps Plejecenter Lillevang Furesø Kommune har oprettet eget vikarbureau, der har været i drift siden december Hjemmeplejen og plejecentre og daghjem har mulighed for at bestille vagtdækning hos vikarkorpset i stedet for hos private vikarbureauer. Plejecentre og hjemmeplejen faktureres udgiften. Ordningen er udgiftsneutral for Furesø Kommune. Plejecentre i Furesø Kommune Furesø Kommune har 4 plejecentre: Plejecenter Lillevang, Plejecenter Solbjerghaven, Plejecenter Søndersø og Plejecenter Ryetbo. 001 Plejecenter Lillevang består af 4 huse, der hver har 3 boenheder. Hver boenhed har eget fællesareal. Der er i alt 98 boliger, hvoraf 88 boliger er almindelige boliger, 4 pladser er midlertidige boliger til aflastningsophold og 6 pladser er til genoptræningsophold. Lillevang drives efter ældreboligloven. Det betyder, at beboerne indgår lejekontrakt med administrator af boligerne. Administrationen af boligerne er udlagt til et almennyttigt boligselskab. De 4 huse på Lillevang: Kornelhaven, Syrenhaven, Blommehaven og Magnoliehaven. 316

21 På Lillevang ligger desuden et af de køkkener, der leverer mad til Furesø Kommunes madordning. Køkkenet leverer desuden mad til caféen i aktivitetscenteret på Lillevang. Plejecenteret 025 Driftsramme med overførselsadgang inkl. servicepakke 026 Driftsramme uden overførselsadgang Køkkenet på Lillevang Køkkenet på Lillevang leverer mad til hjemmeboende ældre i Furesø Kommune. Køkkenet på Lillevang producerer og leverer maden til madserviceordningen for hjemmeboende pensionister. Budgettet til den del af madserviceordningen fremgår derfor som en del af budgettet til køkkenet på Lillevang. Køkkenets budget er aktivitetsbaseret og afhænger at antallet af brugere af madserviceordningen. Kommunen tilbyder madservice til hjemmeboende i henhold til 83 i Serviceloven. Der kan vælges mellem 2 menuer, og biret kan fravælges. Køkkenets budget til ejendomsrelaterede udgifter er budgetlagt på funktion Køkkenet har ikke budget til udbringning af maden, da denne udgift jf. politisk beslutning afholdes af kommunen frem til og med Køkkenets budget til el, vand og husleje er budgetlagt på funktion Andre køkkenudgifter 001 Personaleudgifter 002 Indkøb af fødevarer 010 Indtægter café 011 Indtægter madservice Takster for madservice Takst for madservice er beregnet ud fra fritvalgslovgivningen. Alle direkte udgifter og følgeudgifter inkl. ejendomsrelaterede udgifter og administration, indregnes i prisen. Jf. politisk beslutning betaler borgeren ikke for udbringning af maden. Udgifter til udbringning afholdes under ældreområdets fællesfunktioner og er ikke indregnet i taksten. Tabel 19.7: Takster for madservice 2010 (Kr.) Modtagere Hovedret/biret Pris i alt; 2010 Hjemmeboende hovedret og biret 65 Hjemmeboende Udbringning Plejecenter Solbjerghaven 001 Solbjerghaven er et kommunalt plejecenter for demente borgere. Solbjerghaven består af 2 bofællesskaber med plads til 8 beboere i hvert bofællesskab. Solbjerghaven drives efter ældreboligloven. Det betyder, at beboerne indgår lejekontrakt med administrator af boligerne. Administrationen af boligerne er udlagt til et almennyttigt 317

22 boligselskab. Solbjerghaven har desuden 4 aflastningspladser til demente borgere. Disse aflastningspladser har hidtil været budgetlagt og drevet sammen med daghjemmet på Solbjerghaven. I forbindelse med indførelse af budgetmodellen for plejecentrene overføres budgettet til aflastningspladserne fra daghjemmets budget til plejecenterets budget. 025 Driftsramme med overførselsadgang 026 Driftsramme uden overførselsadgang 090 Udgifter vedr. servicepakken 093 Beboernes betaling for servicepakken Plejecenter Søndersø 001 Plejecenter Søndersø er et kommunalt plejecenter med 31 boliger, heraf 9 i en skærmet enhed for demente. Plejecenteret var selvejende frem til 1. januar På plejecenteret er der 4 pladser, der drives efter ældreboligloven og 27 pladser som drives efter Serviceloven. 025 Driftsramme med overførselsadgang inkl. servicepakke 043 Istandsættelse af beboerlejligheder 090 Udgifter vedr. servicepakken 093 Beboernes betaling for servicepakken 095 Plejehjemsbeboernes betaling for særlig service Plejecenter Ryetbo Plejecenter Ryetbo er en selvejende institution tilsluttet Foreningen til fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige. Plejecenteret har i alt 94 boliger. Der er 83 faste pladser og 11 midlertidige pladser På plejecenteret er der både pladser, der drives efter serviceloven og pladser, som drives efter ældreboligloven. 025 Driftsramme med overførselsadgang 090 Udgifter vedr. servicepakken 093 Beboernes betaling for servicepakken Takster for opholdsbetaling - Servicepakketakster Beboerne på plejecentrene betaler for kost, diverse hygiejneprodukter, rengøringsartikler mv. via betalingerne for den såkaldte servicepakke. Prisen for servicepakke er beregnet i forbindelse med budget 2007 ud fra regnskabsdata for 2005 og 2006 for de 4 plejecentre. Pakken skal være udgiftsneutral for plejecentrene. Taksterne for pakken i 2010 er en prisfremskrivning af taksten for Dog er taksten for linned justeret efter at området er blevet omfattet af indkøbsaftaler. Der sondres mellem beboere, der har fast ophold og beboere, som bor på midlertidige pladser. Beboere i midlertidige pladser betaler for servicepakken ekskl. linnedservice og vinduespolering ud fra en vurdering af, at beboerne normalt betaler for linnedservice som hjemmeboende. 318

23 Tabel 19. 8: Takster, servicepakke 2010 (inkl. betaling for madservice). PRIS PR. MÅNED FAST OPHOLD PRIS PR. DØGN FAST OPHOLD PRIS PR. DØGN, MIDLERTIDIGE OPHOLD Morgenmad Middagsmad /varm mad Aftensmad Drikkevarer Linnedservice Rengøringsartikler Toiletartikler Vask Vinduespolering Pris i alt Daghjem Furesø Kommune har 2 daghjem for demente borgere: Fristedet, som er beliggende på Lillevang og daghjemmet på Solbjerghaven Demensdaghjemmet Fristedet 001 Demensdaghjemmet Fristedet er et daghjem for demente borgere. Daghjemmet har 8 pladser. Daghjemmet ligger på plejecenter Lillevang. 025 Driftsramme med overførselsadgang 026 Driftsramme uden overførselsadgang Daghjemmet Solbjerghaven 001 Solbjerghaven daghjem er fysisk placeret som en del af plejecenter Solbjerghaven. I daghjemmet kommer dagligt 8 demente borgere. 025 Driftsramme med overførselsadgang 093 Beboernes betaling for service Hjemmepleje 001 I henhold til Serviceloven 83, 84 og 91 har kommunen pligt til at sørge for tilbud om personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen sørger for afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp og støtte gives på grundlag af vedtaget serviceniveau og dertil hørende kvalitetsstandarder. Endvidere har kommunen pligt til at sikre, at borgeren har mulighed for frit valg af leverandør af ydelserne. Til det brug udarbejdes leverandørkrav, priser på ydelser mv. Furesø kommune har aktuelt kontrakt med 3 private hjemmehjælpsleverandører, samt 2 private indkøbsleverandører. Der er ca borgere, der er visiteret til hjemmepleje. Af disse har 800 valgt den kommunale hjemmepleje, mens 413 har valgt en privat leverandør 319

24 Tabel 19.9: Aktivitet i hjemmeplejen antal brugere i alt antal der har valgt kommunal antal der har valgt privat Gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i alt Gennemsnitlig visiteret tid pr. uge, kommunal leverandør Gennemsnitlig visiteret tid pr. uge, privat leverandør Aktivitetsbaseret budgetmodel for hjemmeplejen Fra og med 2009 reguleres hjemmeplejens budget ud fra antal timer. Der er beregnet en timepris, baseret på de direkte lønudgifter. Øvrige udgiftsposter svinger ikke direkte op og ned med antallet af timers hjemmepleje og reguleres ikke i modellen. Tabel 19.10: Forventet antal timer hjemmepleje Antal timer udgangspunkt kommunens hjemmepleje Private leverandører Demografisk afledt stigning i antal timer Forventet antal timer i alt Den demografiske udvikling betyder, at hjemmeplejens timer vil stige. Udviklingen i antal timer jf. demografiberegningen er beregnet ved at antage, at antal visiterede timer pr. borger over 65 år i gennemsnit vil være konstant fremover. Det gennemsnitlige antal visiterede timer ganges med befolkningsudviklingen over 65 år. 013 Pulje til demografisk udvikling hjemmepleje og hjemmesygepleje 025 Driftsramme med overførselsadgang 003 Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne Her føres udgifter til hjælpeordningen til personer med nedsat funktionsevne. Ordningen vedrører personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte i henhold til 96. Målgruppen udvides i Kravene til, hvem der omfattes af målgruppen, bliver reduceret. Lovmateriale afventes. Der er i Furesø Kommune i personer, der modtager hjælp efter denne. Furesø Kommune er betalingskommune for 8 af disse borgere, mens 3 har betalingskommune, hvilket betyder at Furesø får 100 pct. dækning for udgiften. 044 Specialpraktikanter 002 Hjemmehjælpskollektiver 001 Hjemmehjælpskollektiverne indeholder kontorer for hjemmeplejens administrative personale, leder, sygeplejersker m.fl. 025 Driftsramme med overførselsadgang 320

25 026 Driftsramme uden overførselsadgang 003 Hjemmesygepleje Her føres udgifter vedrørende hjemmesygepleje, jf. lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Endvidere er indeholdt udgifter til en del af ledelsen af den samlede kommunale hjemmepleje. Det forventes at ca. 550 borgere løbende vil modtage ydelser fra hjemmesygeplejen i I løbet af 2007 er der etableret central visitation til sygeplejeydelser, og der er organiseret samarbejde mellem plejecentre og hjemmesygeplejen/ hjemmeplejen om opgaver om aftenen og om natten. Den demografiske udvikling forventes at påvirke efterspørgslen efter hjemmesygepleje. Der er udarbejdet en demografiberegning vedr. hjemmesygepleje og hjemmepleje. Den demografisk betingede stigning i efterspørgslen efter hjemmesygepleje fremgår af budgettet til hjemmeplejen, hvor den samlede demografiberegning fremgår. Tabel x: demografi, hjemmesygepleje Antal timer udgangspunkt kommunens hjemmepleje Den demografisk afledte stigning i udgifterne er beregnet ved at antage samme gennemsnitlgie udgift til hjemmesygepleje pr. borger over 65 som i Den gennemsnitlige udgift ganges med befolkningsudviklingen over 65 år. 025 Driftsramme med overførselsadgang 2 Statsrefusion 001 Særligt dyre enkeltsager Indtægten vedrører primært borgere, der modtager hjælp efter handicaphjælperordningen. Refusion vedr. dyre enkeltsager beregnes ud fra de samlede udgifter jf. serviceloven til borgere under 67 år og skal jf. kontoplanen konteres på den budgetfunktion, der bærer den største del af udgiften. Da handicaphjælperordningen almindeligvis har en gennemsnitlig høj udgift pr. borger, vil refusion vedr. disse borgere skulle budgetlægges og konteres under handicaphjælperordningen. 002 Refusion af udgifter til flygtninge med 100 pct. Refusionen vedrører en borger, som er omfattet af 100 pct. statsrefusion vedr. handicappede flygtninge Forebyggende indsats for ældre og handicappede På funktionen registreres indtægter og udgifter vedr. kommunens forebyggende indsats for ældre og handicappede. Budgetterne dækker bl.a. generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte samt afløsning og aflastning i hjemmet til personer med nedsat funktionsevne. 002 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. 003 Undervisning 004 Pensionisthåndbog 005 Informationsblad 321