IKAST DECEMBER 2007 KIRKE

Transkript

1 IKAST KIRKE DECeMBER 2007

2 ved du at: Kalender Gudstjenester: Ved du? at advent er en forkortelse af Adventi Domini, der betyder Herrens komme Jesu komme. Der er flere aspekter af advent. Advent er tænkt som en forberedelsestid på Jesu komme i julen. Advent peger også frem mod Jesu komme ved tidernes ende, hvor han opretter Guds evige rige. Advent peger ikke bare på Jesu komme i fortiden og fremtiden. Jesus kommer os også i møde i dag som en nutidig virkelighed. Tvivl må ikke være andet end vagtsomhed, ellers kan den blive farlig Lichtenberg Ved du? at vi ikke præcist ved, hvornår Jesus blev født, men vi fejrer med god grund Jesu fødsel i den mørkeste tid, fordi Jesus kom som Guds lys i syndens og dødens mørke. Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen Måned Ikast Kirke Østre Kapel December: Søndag JPG 8.30 KAV Søndag KAV KAV vi synger julen ind Søndag KB familiegudstjeneste 8.30 JPG Søndag KAV Juleaften JPG JPG KB KAV Juledag KAV JPG 2.Juledag KB Julesøndag JPG Nytårsaft KB Januar: Nytårsd JPG Søndag KB 8.30 JPG Onsdag JPG skriftemålsgudstjeneste Søndag JPG 8.30 KB Søndag KAV Søndag KB 8.30 KAV Februar: Søndag KAV familiegudstjeneste 8.30 JPG Onsdag JPG ungdomsgudstjeneste Torsdag Kvart i syv KB og advokat Hanne Hartoft. Søndag JPG 8.30 KB Søndag KB 8.30 KAV Søndag KAV 8.30 JPG Marts: Søndag JPG 8.30 KB Søndag KB 8.30 KAV Søndag KAV 8.30 JPG Skærtors KAV KB Langfr KB 8.30 JPG Påsked JPG 8.30 KAV 2. Påsked KAV Søndag KAV 8.30 JPG KB = Kai Bohsen KAV = Karin A. Vestergaard JPG = Jens Peter Garne Kirkebladets forside og indhold Dette blad fokuserer på temaet Tro og tvivl. Det er vist almindelig kendt, at man ikke kan tale om det ene uden også om det andet. Tro og tvivl er et makkerpar. Troen udtrykker tillid og hengivelse. Tvivlen skaber ofte usikkerhed og angst. Hos et levende menneske vil troen og tvivlen altid tage livtag med hinanden. Bladets forside placerer præcist et ungt menneske midt i denne virkelighed. Kirkebladets redaktion ønsker alle læsere en glædelig og velsignet jul sammen med alle gode ønsker for det nye år.

3 Julen sætter troen og tvivlen på overarbejde December måned er for de fleste en dejlig måned. Vi forbinder advents- og juletiden med hygge, glæde og varme. Men der er også nogle, og det er slet ikke så få, for hvem denne dejlige tid bliver lig med ensomhed, mørke og triste tanker. For dem er julen ikke en glædens tid, men en tid hvor troen og kærligheden bliver sat på en meget hård prøve. Det er mennesker, som føler sig svigtet, glemt og overset. De lever med en følelse af, at der ikke er plads til dem i det gode selskab. Ikke desto mindre var det til sådanne mennesker, julens budskab første gang lød: Frygt ikke! for der er født jer en frelser! Budskabet blev forkyndt af en engel, og det satte både troen og tvivlen på overarbejde. Er det sandt, at der er godt bud til alle mennesker? Kan det passe, at den største glæde, der findes budskabet om frelse gennem tro på Guds søn, Jesus Kristus er for ethvert menneske uanset helbred, rang og status? Hyrderne på Betlehems mark fattede tillid til englens ord og begav sig på vej. De fandt barnet i krybben og blev fyldt med en meget stor glæde. De spurgte ikke efter forklaringer, men glædede sig blot over, at verdens frelser var blevet født. Julen skal fejres ikke forklares Når julen kommer til os, kan vi stille os spørgende og tvivlende an med det resultat, at glæden næppe vil indfinde sig. Vi kan imidlertid også gøre det modsatte, nemlig fejre højtiden, gå i kirke, læse juleevangeliet sammen med familie og venner, synge med på julens salmer og have tillid til, at det er sandt, det som englen fortalte hyrderne den første julenat: At mørkets magt er brudt, og der skinner et lys ind i ethvert menneskes mørke. Hyrdernes verden var forandret. De tænkte og handlede anderledes, end de før havde gjort. Hvorfor? Fordi troen havde sejret over frygten. Mørket og andre menneskers hånende tanker og blikke gjorde dem ikke længere modløse. Glæden var kommet til dem. Tro og glæde hører altid sammen. Tro og tvivl er tvillinger Vi, som lever i det 21. århundrede, er på mange måder opdraget til, at man ikke kan have tillid til noget, som ikke er definerbart, hvorfor vi stort set kun forholder os til det, som kan tælles, vejes og måles. Det gør vores verden lille. Derfor er vi nødt til at tage troens spring. Også selvom tvivlen banker os i ryggen og siger: Det kan ikke passe, at livets Gud og skaber er blevet menneske i Marias dreng, Jesus. At han er kommet for at være lyset, håbet og glæden i ethvert menneskes liv. Hvis vi udelukkende stiller os skeptiske og tvivlende an, vil vi ikke opleve julens glæde og fred. Men hvis vi har tillid til julens budskab, så kan vi ligesom hyrderne finde julens store glæde, som vil holde os fast på, at vi ikke skal frygte, vi skal ikke være bange, for Guds søn er kommet for at være nær hos os i alle livets mange forhold og dermed også midt i al menneskeligt mørke og lidelse, ja selv i døden vil han være med budskabet: Frygt ikke! for der er født jer en frelser! Glædelig jul! Kai Bohsen

4 TVIVL R O Alle mennesker kender til at være kastebold mellem tro og tvivl. Man kan tro og tvivle på sig selv og ens egne evner og formåen. De fleste, om ikke alle mennesker, kender også til tro og tvivl på Gud. Findes han? Eller er menneskers søgen efter Gud bare en illusion? På disse temasider har vi talt med nogle vidt forskellige mennesker om deres tro og tvivl Tro og tvivl i Skuret Kai Bohsen har talt med nogle mænd, som daglig kommer i Skuret ved Oasen på Rolighedsvej. Det er mænd, som kender til livets storme og til livets mange og store spørgsmål. På en lidt skyet og regnfuld tirsdag sidder jeg i Skuret ved Oasen på Rolighedsvej. Der er guldbajere på bordet. Stemningen er hyggelig, afslappet og ligefrem. Mændene kommer i Skuret ikke blot for at drikke bajere, men bestemt ligeså meget for at nyde fællesskabet med hinanden. Jeg sidder her sammen med Hans, Jørgen, Max og Per. Efter nogle minutter dukker også Finn op. Han vil også gerne være med i en snak om tro og tvivl. Vi taler om, hvorvidt troen på Gud lever blandt dem. Knap er spørgsmålet stillet, før replikkerne flyver gennem luften. Vennerne i skuret har svært ved at forbinde noget konkret med Gud. Han er en illusion. Den forbandede religion er skyld i krige og folkedrab. Religion gør folk vanvittige. Sådan lyder nogle af de mest markante udtalelser. Lidt længere inde i samtalen modererer et par af mændene udtalelserne lidt og indrømmer, at de måske nok inderst inde tror på, at der er et eller andet, som de ikke kan forklare. Et eller andet sted i sindets dybder ligger troen nok alligevel og ulmer lidt. Det er bare svært at svare på, hvad det er, man tror på. For den der med at Gud har skabt verden og de første mennesker, og at Jesus skulle være undfanget ved Helligånden, den er bare for langt ude. Alle og enhver ved da, hvordan det går til, når et menneske bliver til. Nej, lad os holde os til Darwins teori. Den kan man da tage og føle på. Der er jo heller ingen, som har set Gud, så ham giver det ikke mening at tro på. Vi taler videre om, at hvis man helt konkret kunne se Gud, så er troen blevet overflødiggjort. Alligevel indrømmer to af mændene, at de af og til har prøvet at bede til Gud, men det har aldrig hjulpet, påstår de. Sådan bølger samtalen frem og tilbage. Vi er vist enige om, at troen aldrig står alene. Den har en følgesvend, som hedder tvivlen. På væggen ved siden af bordet, hvor vi sidder, hænger der en plakat med teksten: Af kærlighed kommer værdighed. De fem mænd bliver hurtigt enige om, at formålet med religion og tro må handle om at få mennesker til at være gode ved hinanden. Derfor er der også enighed om, at kærlighed har en enorm betydning. Kærlighed løfter et menneske op og giver det værdighed. Troen på Gud må holde sig til, at vi er elsket af ham, og at vi i ekstrem grad får værdighed, når vi med vores famlende, tvivlrådige tro forholder os til ham og til hinanden.

5 Samtale med mændene i Skuret Erland Dahl Sørensen, medlem af menighedsrådet erland har meget fornøjelse af dét med vorherre Selvom Erland Dahl Sørensen er i menighedsrådet, så fylder tvivlen ofte mere end troen. Troen og tvivlen følges ad fortæller Erland til Mette Thygesen. Sådan er det for Erland Dahl Sørensen. Og i virkeligheden kommer den korte trosbekendelse: Jeg tror, men hjælp mig i min vantro - nærmere min hverdag og mit erfaringsgrundlag, fortsætter Erland. At være troende, at være kristen, er ikke noget åndeligt badutspring for mig. I min færden, i kirken, bliver jeg mindet om, at kristendommen er skræddersyet til hver enkelt af os, og at det kristne budskab er mig vedkommende. Også selvom det er bøvlet, når tvivlen melder sig. For Erland er det vigtigt at kunne forlade sig på, at Gud har styr på dét, der kommer efter livets ophør. Måske det allervigtigste at kunne tro på. Og så pludselig melder tvivlen sig. Man kan føle sig glad og let, have fat i det gode. Og så opstår tanken: kan det her fortsætte? Så snakker jeg vældig HØJT med Vorherre, fortæller en grinende Erland. Og tvivlen er ikke tidstypisk, den har altid været der. Men vi taler om den i dag, og det er nyt. For man skal tillade sig selv at være åben over for både troen og tvivlen. Tillade at tro og tvivl følges ad fortsætter han. At der i dag er en del mennesker, der har svært ved at tro på og forholde sig til Bibelens historier og teser, forstår Erland godt. Men man skal huske på, at det at tro ikke er det samme som, at det er bevist og at tvivlen ikke hænger sammen med, om det er bevist eller ej. For mig at det fuldstændigt uvigtigt om disse historier er sande eller ej. Tro handler primært om at turde give sig hen til, at der er en mening med livet og at den mening har med troen på Gud at gøre. Troen bliver desværre alt for ofte intellektualiseret. Hvis vi i kirken og blandt kristne ikke er med til at bygge bro mellem evangeliet og hverdagslivet, bliver Bibelen alt for svær at forstå. Man skal ikke hænge høet højere, end fårene kan nå det. Det er præsternes og folkekirkens opgave at lukke teksterne op. At give teksterne relevans og gøre dem forståelige for menigheden, for os alle. På trods af tvivlen tror jeg fuldt og fast på, at Gud er Gud, og Jesus er hans søn. Og resten overlader jeg trygt til Vorherre, slutter Erland Dahl Sørensen.

6 En af de unge i gudstjeneste-workshoppen tro og tvivl blandt de unge Frauke Meldgaard har kigget på nogle undersøgelser om unges tro og talt om tro og tvivl med de unge i kirkens gudstjeneste-workshop. Troen kan man heldigvis ikke måle! Men hvis man spørger unge mennesker i dag, om de tror på Gud, så får man forbavsende kontante svar, nemlig at omkring halvdelen af de adspurgte svarer ja. Næsten ligeså mange svarer måske og kun ganske få vover at benægte enhver tro på Gud. Dette er resultatet af en række undersøgelser, som rektor på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, Eberhard Harbsmeier, har foretaget. Hvordan mon de 17 konfirmander fra Workshoppen ved Ikast Kirke vil svare på spørgsmålet om troen? Tror på Gud: 7 Tror på Jesus: 2 Tror på Helligånden: 1 Tror på kærlighed: 1 Ved det ikke: 3 Tror på himmelen, ufoer, julemanden el.lign. 3 Selvom denne lille undersøgelse ikke er repræsentativ for alle konfirmander i sognet, fortæller resultaterne alligevel en del om de unges grundlæggende indstilling til det, der har med tro at gøre. Ti ud af de 17 konfirmander svarede overraskende positivt, da spørgsmålet gik på deres tro på Gud, Jesus og Helligånden. Det synes også værd at bemærke, at ingen af de unge benægtede enhver form for tro. Tvivlen er vist lige så svær at måle som troen. Men den findes selvfølgelig også blandt de unge. Konfirmanderne fra Workshoppen havde tydeligvis et mindre afklaret forhold til deres tvivl end til deres tro. Her resultatet af den lille spørgerunde: Tvivler på Gud: 3 Ved ikke: 10 Tvivler på engle, himlen, påskeharen, drenge el.lign. 4 Det er meget svært at tegne et klart og entydigt billede af de unges religiøsitet, deres tro og deres tvivl. Men ser man på resultaterne af både de nationale og internationale undersøgelser, der er blevet lavet netop på dette felt, er det følgende forhold, der gør sig gældende: Behovet for en tro er stort blandt de unge. Der er en tydelig tendens til individualisering ( Patchworkreligion ) blandt de unge. Der sker store ændringer i de unges tro netop i års alderen. De unges tro og tvivl er konstant i bevægelse og udvikling. Afsluttende kan man vel konkludere, at der ligger en stor chance for nutidens religionspædagogik i både kirke og skole: At tage de unge alvorligt i deres tro og tvivl, i deres kultur og deres verden. Men det er også vigtigt at konfrontere dem med troen på Gud. En tro, der er anderledes end de selvgjorte og patchworkagtige trosbilleder, vi mennesker ofte går rundt med. Der kan ligge noget befriende i at møde det, der er anderledes. Ikke mindst for de unge!

7 opslagstavlen I juni måned var ca. 50 på en fantastisk højskoleuge i Løgumkloster. Her ses nogle af deltagerne i en pause midt i et spændende højskoleprogram. Til torvedagen 14. september var rigtig mange børn mødt op, og ses her følge intenst med i aktiviteterne på scenen. En flot høststang var fremstillet i dagens anledning. I efterårsferien var en gruppe fra Ikast med på Viborgs Stiftstur til Rumænien hvor de bl.a. besøgte Ikast kirkes venskabsmenighed i Buhalnita. Julegudstjenester for børn og andre interesserede Tirsdag d. 18. kl og Julegudstjenester for dagplejere og børnehaver. Torsdag d. 20. kl Julegudstjeneste for Regnbuen, Skovbjergparken, Stenbjerghuset og Marienlundskollegiet. Fredag d. 21. kl og 9.30 Julegudstjenester i Ikast Kirke for Vestre Skole. Fredag d. 21. kl. 8.30, 9.15 og Julegudstjenester i Østre Kapel for Østre Skole. Kirkeuge i februar I forbindelse med Ikast Kirkes jubilæum i februar 2007 var der arrangementer hele ugen igennem. Også i februar 2008 vil vi gerne spille ud med en slags kirkeuge. Tirsdag d. 5. kl i kirken Onsdag d. 6. kl i kirken Tidsmennesker Mennesketid Rockgudstjeneste under medvirken af musikgruppen Bless Kristendommens fokus på arbejdsliv og fritidsliv. og Jens Peter Garne. Paneldrøftelse oplæg ved: Torsdag d. 7. kl i kirken Søren Lauridsen, leder af CVU Kvart i 7 gudstjeneste. Alpha: Liturg: Kai Bohsen, Prædikant: Dannelse som begreb og udfordring i undervisningen Advokat Hanne Hartoft Preben Siggaard, børne- og familiechef i Herning Kommune og formand for FDF i Danmark: Familien, kaos eller oase Knud Boel Troelsen, direktør for 3Boel, Herning: Sammenhæng mellem arbejde og fritid realiseret i en virksomhed Ordstyrer: Erland Sørensen

8 TRO Hanne Bilberg farmakonom Tror du på Gud? Ja, det gør jeg. Jeg er så heldig at være født ind i en familie, hvor kristendom betyder noget, og har ikke kunnet lægge det fra mig. Selv om der har været perioder, hvor min tilknytning til kirken ikke har været særlig stor. Betyder troen på Gud noget i din hverdag? Det gør det nok ubevidst, men det ville jo være godt, hvis man var tydelig præget af sin tro. Jeg føler, jeg ikke står alene med problemer og bekymringer, men kan henvende mig til Gud med det. Jeg kommer til gudstjeneste og føler ro ved at være i kirken. Er der noget i dit liv, der ville kunne få dig til at tvivle på Gud? Jeg kunne ikke tvivle på Gud. Jeg tror ikke, at det er Gud, der står bag, når der sker onde ting i ens tilværelse. Jeg tror, han er en kærlig Gud, og han kan måske bruge de ting, der sker, til at give en et spark i en eller anden retning. Hvordan er jeres juletraditioner? Jeg føler juleaften som en højtidsaften med en ganske særlig stemning vi synger salmer og læser juleevangeliet. En meget gammel tradition er julefrokosten juledag med familien. Første søndag i advent samles vi alle hos mine forældre og går i skoven efter gran, mos og anden pynt. I øvrigt fejrer vi nok jul som de fleste andre familier. Adresser Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf Kirkekontoret Kordegne Birthe Sandfeld Hansen og Lone Finnerup Ikast Kirkecenter tlf Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf Organist Martin N. Hansen Ikast Kirke tlf Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf Kirketjener Simon Simonsen Guldforhovedvej 12 Bording tlf Sognemedhjælper Frauke Meldgaard Ikast Kirkecenter tlf Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Ikast Kirkecenter tlf Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på