Forældresamarbejde med to-sprogede 2008

Transkript

1 Forældresamarbejde med to-sprogede 2008 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen December 2008 Scharling.dk 1

2 1. Metode Baggrundsvariable Problemer med forældresamarbejdet Omfanget af forældredeltagelse Øget forældredeltagelse Uddannelse og kurser Initiativer, engagement, tolk og opfattelse af to-sprogede Kontaktoplysninger...32 Bilag

3 1. Metode Der er udsendt 946 spørgeskemaer til medlemmer af folkeskolepanelet. Der er kun sendt spørgeskemaer til folkeskolelærere, overlærere og børnehaveklasseledere, da kun disse grupper er relevante for undersøgelsen. Af de 946 respondenter, har 11 respondenter meldt, at de ikke længere arbejder som lærere, og 49 s er kommet tilbage som undelivered. Der er således udsendt 886 valide s, hvoraf der er indkommet 520 fuldt besvarede spørgeskemaer og 25 delvist besvarede spørgeskemaer. Med udgangspunkt i de fuldt ud besvarede svarer dette til en svarprocent på 59% De to første spørgsmål omhandler den procentvise andel to-sprogede elever respondenten har. Såfremt der ikke er kontakt med to-sprogede elever, er respondenten blevet ledt ud af spørgeskemaet igen. Tilbage er 296 respondenter Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Analysen vil blive præsenteret som følger: Undersøgelsen er inddelt i 7 afsnit og en række bilag. Indledningsvist præsenteres i afsnit 2 fordelingen på respondenternes baggrundsvariable, Herefter følger afsnittende i den rækkefølge respondenterne er blevet adspurgt, bagerst fremgår de relevante bilag til undersøgelsen. Dette fremstilles for hvert spørgsmål med andelene angivet i procent i en grafisk illustration. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summer til 100 %, idet afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. Herudover har det været muligt at angive flere svar til enkelte spørgsmål, hvorfor tallene her summerer højere end 100%. Under hver grafisk illustration angives det, hvor mange respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål. Samtlige spørgsmål krydstabuleres med de nævnte baggrundsvariabler og testes for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Det anbefales læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhænge. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ). Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som back-up til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Der testes med et konfidensinterval på 95%, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95%, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en sandsynlighed på mindst 95% for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5% Hvorimod vædier over 0,05 betyder at sammenhængen regnes for ikke at være signifikant.. 3

4 Det samlede spørgeskema, som det er udsendt til respondenterne, er gengivet i Bilag 38 Spørgeskemaet er udarbejdet af Fagbladet Folkeskolen i samarbejde med Scharling Research. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget af Sven Scharling og Søren Mayland fra Scharling Research. 4

5 2. Baggrundsvariable I dette afsnit gennemgås fordelingerne for baggrundsvariablene 1: Alder, 2: Køn, 3: Stilling, 4: Geografisk Region, 5: Procent to-sprogede elever på skolen, 6: Procent to-sprogede elever respondenten underviser. 1: Alder 486 respondenter har svaret på spørgsmålet, den gennemsnitlige alder er 47 år, medianen er 50 og den mest forekommende alder er 55. 5

6 2: Køn 493 respondenter har svaret på spørgsmålet 3: Stilling 472 respondenter har svaret på spørgsmålet Da antallet af respondenter, der er Børnehavepædagog/Børnehaveklasseleder eller står opført som Andet er meget lille, vil der i flere tilfælde ikke kunne opnås statistisk sikkerhed ved at inddrage disse. Disse vil derfor ikke blive kommenteret på medmindre det syntes relevant. Alle adspurgte Børnehavepædagoger/Børnehaveklasseledere er kvinder (Bilag 2) 6

7 4: Geografisk Region 487 respondenter har svaret på spørgsmålet 5: Procent to sprogede elever på skolen 520 respondenter har svaret på spørgsmålet 7

8 11 af disse respondenter har svaret Ved ikke, disse respondenter er fjernet ved de følgende krydstabuleringer med denne baggrundsvariabel Respondenter der har svaret Ingen, er blevet ledt ud af spørgeskemaet fra dette punkt, og deltager således ikke i resten af undersøgelsen Der er en signifikant sammenhæng mellem antallet af to-sprogede elever på skolen og den geografiske region respondenten tilhører. Således er der på Fyn og Jylland en større sandsynlighed for at respondenten ingen to-sprogede elever har på skolen end på Sjælland og København/Frederiksberg. Omvendt svarer respondenter fra København/Frederiksberg eller resten af Sjælland i højere grad, at de har over 20 % tosprogede elever på skolen (Bilag 1) 6: Procent to sprogede elever respondenten underviser. 457 respondenter har svaret på spørgsmålet Respondenter, der har svaret Ingen eller Jeg underviser ikke/har ikke hold, er blevet ledt ud af spørgeskemaet fra dette punkt, og deltager således ikke i resten af undersøgelsen. Tilbage er 296 respondenter der danner grundlag for resten af undersøgelsen 8

9 3. Problemer med forældresamarbejdet I dette afsnit gennemgås fordelingerne for spørgsmålene omkring problemer med forældresamarbejdet 7: Oplever du forældresamarbejdet med tosprogede forældre som anderledes end samarbejdet med de etnisk danske forældre?, 8: Oplever du problemer i forældresamarbejdet med tosprogede forældre?, 9: Skriv gerne eksempler på problemer og eventuelt hvordan du mener de kan løses. 7: Oplever du forældresamarbejdet med tosprogede forældre som anderledes end samarbejdet med de etnisk danske forældre? 296 respondenter har svaret på spørgsmålet 9

10 8: Oplever du problemer i forældresamarbejdet med tosprogede forældre? 269 respondenter har svaret på spørgsmålet Sproglige problemer er de alt afgørende, man skal dog huske på, at der refereres til to-sprogede, dette kan lede til en lille unøjagtighed. Der er således et overlap mellem formuleringen sproglige problemer og referencekategorien to-sprogede, hvis referencekategorien i stedet havde været anden etnisk baggrund end dansk ville resultatet sandsynligvis være marginalt anderledes. 9: Skriv gerne eksempler på problemer og eventuelt hvordan du mener de kan løses. Ud af 269 respondenter, har de 155 valgt at kommentere dette spørgsmål, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillende. Dette tegner på en interesse for denne problemstilling blandt respondenterne. Det vil derfor også være for omfattende at nævne dem alle her, men kommentarerne kan læses i deres fulde længde i Bilag 3. Her vil der blot kort blive fremhævet nogle gennemgående træk i besvarelsen. Det mest omtalte problem er sprog og forståelsesproblemer. At forældrene ikke taler dansk, at de ikke forstår nuancerne i samtalen osv. En væsentlig problemstilling i denne forbindelse, er forholdet til tolke. Det andet gennemgående tema, er et meget lavt fremmøde til sociale arrangementer og skole/hjem samtaler, også selv om forældrene har meddelt, at de kommer. 10

11 Der er manglende forståelse for opbakningen til sociale arrangementer, forældresamtaler og forældremøder. Forældrene dukker meget sjældent op og holdes derved ude af forældre-fællesskabet. Ligeledes kan de, når de dukker op til samtaler, sidde at snakke os efter munden uden at kende konsekvenserne for deres ord, da de ikke helt forstår meningen. Det er meget frustrerende, da ingenting således bliver ændret. Som ovenstående citat fremhæver, er det et gennemgående tema, at det er svært at finde ud af om forældrene har forstået budskabet, eller taler respondenten efter munden. Mange respondenter nævner vanskeligheder ved brug af tolke. Især nævnes der problemerne ved at bruge familie tolke, søskende eller lignende. Der efterspørges også en større forståelse for folkeskolens værdi og metode grundlag, hvilket blandt andet ses i følgende citat. At de ikke forstår det danske skolesystem eller dets værdier f.eks. at man ikke laver lektier for lærerens skyld, derfor laver søskende eller forældrene dem sommetider (det kan danske også finde på!). - At de ofte tror at alting handler om at være hurtigst - At bare man kan læse teknisk set er det ligegyldigt, om man forstår det læste - At de altid nikker smilende og svarer "ja" til det man siger Der er meget få løsningsforslag. Mange nævner bedre danskundervisning til forældrene, mere information om det danske skolevæsen (på deres eget sprog) og et par enkelte respondenter har forsøgt sig med hjemmebesøg, hvilket har givet godt resultat. For at få et godt overblik anbefales det, at bilag 3 studeres. 4. Omfanget af forældredeltagelse I dette afsnit gennemgås fordelingerne af spørgsmålene omkring omfanget af forældredeltagelse for forældre med to-sprogede børn. 10: Hvor stor en del af de tosprogede forældre møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold?, 11: Hvor stor en del af de etniske danske forælder møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold?, 11a: Fremmøde til forældremøder, Etniske danske forældre og forældre til to-sprogede elever, 12: Hvor stor en del af tosprogede forældre møder typisk op til skole-hjemsamtaler i din klasse/hold, 13: Hvor stor en del af de etniske danske forælder møder typisk op til skole-hjemsamtaler i din klasse/hold?, 13a: Fremmøde til skolehjemsamtaler, etniske danske forældre og forældre til to-sprogede elever, 14: Hvor stor en del af de tosprogede forældre fra din klasse/hold møder typisk op til skolens sociale arrangementer?, 15: Hvor stor en del af de etniske danske forældre fra din klasse/hold møder typisk op til skolens sociale arrangementer? 16: Er der tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen?, 17: Er de tosprogede forældre repræsenteret i dine klassers forældreråd? 10: Hvor stor en del af de tosprogede forældre møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold? 11

12 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Mænd virker til i højere grad at kunne få to-sprogede forældre til at deltage i forældremøder. Således svarer 31 % af kvinderne, at ingen eller under 10 % møder op, mod kun 9 % af mændene, der svarer, at ingen eller under 10 % dukker op. (Bilag 9) 11: Hvor stor en del af de etnisk danske forældre møder typisk op til forældremøderne i dine klasser/hold? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Der er en svag tendens til, at respondenter, der kommer fra Jylland eller Fyn, i højere grad oplever, at alle forældre til etnisk danske elever møder op (Bilag 10) 12

13 11a: Fremmøde til forældremøder, etnisk danske forældre og forældre til to sprogede elever Som ovenstående figur viser, er der ifølge respondenterne et markant andet fremmødemønster hos forældre til to-sprogede elever, end hos etnisk danske forældre. Dette fremhæves også i fritekstbesvarelserne i bilag 3. 12: Hvor stor en del af tosprogede forældre møder typisk op til skolehjemsamtaler i din klasse/hold? 13

14 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 13: Hvor stor en del af de etniske danske forældre møder typisk op til skole hjemsamtaler i din klasse/hold? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 13a: Fremmøde til skole hjemsamtaler, etnisk danske forældre og forældre til to sprogede elever 14

15 Forskellen er i dette tilfælde mindre markant end i spørgsmål 11a. Man skal desuden huske, at tosprogede forældre i et vist omfang har en anderledes social placering, hvilket kan have indvirkning på resultatet. 15

16 14: Hvor stor en del af de tosprogede forældre fra din klasse/hold møder typisk op til skolens sociale arrangementer? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 15: Hvor stor en del af de etniske danske forældre fra din klasse/hold møder typisk op til skolens sociale arrangementer? 16

17 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 15a: Fremmøde til sociale arrangementer, etniske danske forældre og forældre til to sprogede elever Forskellen er i dette tilfælde også markant. 16: Er der tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 17

18 Der er en naturlig sammenhæng mellem antallet af to-sprogede elever på respondentens skole, og sandsynligheden for, at der er to-sprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelsen. (Bilag 4) Samme forhold gør sig gældende for antallet af to-sprogede elever i respondentens klasse (Bilag 5) Der er en svag men interessant tendens, der viser, at det i højere grad er respondenter fra Fyn eller Jylland, der har to-sprogede forældre i skolebestyrelsen. (Bilag 6) 17: Er der tosprogede forældre repræsenteret i dine klassers forældreråd? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Flere to-sprogede elever på skolen, betyder flere to-sprogede forældre repræsenteret i forældrerådet, mere interessant er det dog, at godt over 50 % af de respondenter, der kommer fra skoler med over 40 % to-sprogede elever, ikke har to-sprogede forældre repræsenteret i forældrerådet. (Bilag 7) Samme tendens er gældende for forholdet mellem antal to-sprogede elever i klassen, og hvorvidt disse er repræsenteret i forældrerådet. (Bilag 8) 5. Øget forældredeltagelse I dette afsnit gennemgås fordelingerne for spørgsmålene omkring øget forældredeltagelse 18: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? - Børnenes trivsel/tryghed, 19: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? - Børnenes skoleresultater, 20: Betydning af øget forældredeltagelse: Udvikling af skolens rummelighed, 21: Betydning af øget 18

19 forældredeltagelse:forældrenes støtte til børnenes skolegang, 22: Betydning af øget forældredeltagelse:børnenes trivsel og tryghed, 23: Betydning af øget forældredeltagelse:børnenes opførsel/mere disciplin, 24: Sammenligning på tværs. 18: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Børnenes trivsel/tryghed 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Kvinder svarer i højere grad, at øget forældredeltagelse vil have stor betydning for børnenes trivsel og tryghed (Bilag 12) 19: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Børnenes skoleresultater 19

20 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Kvinder svarer i højere grad at øget forældredeltagelse vil have stor betydning for børnenes skoleresultater (Bilag 13) 20: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Børnenes opførsel/ mere disciplin 20

21 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Respondenter med stor andel to-sprogede elever på skolen svarer i højere grad, at øget forældredeltagelse vil have stor betydning for børnenes opførsel/disciplin (Bilag 14) 21: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Forældrenes støtte til børnenes skolegang 21

22 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 22: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Forbedret dialog mellem skole og hjem 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 22

23 23: Hvor stor betydning, tror du, øget forældredeltagelse fra tosprogede børns forældre, vil have på disse områder? Udvikling af skolens rummelighed 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 24: Sammenligning på tværs 23

24 Som det fremgår herover, er det især forbedret dialog mellem skole og hjem, støtte til barnets udvikling og børnenes trivsel og tryghed, der ifølge respondenterne ville få gavn af en øget forældredeltagelse. 6. Uddannelse og kurser I dette afsnit gennemgås fordelingerne for spørgsmålene omkring uddannelse og kurser 25: Hvor godt føler du dig rustet til forældresamarbejde med tosprogede forældre?, 26: Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever?- Kort kursus i dansk som andetsprog?, 27: Hvilke kurser har i særlig grad rustet dig til samarbejdet med tosprogede forældre? 28: Hvordan mener du, at din skole skal prioritere midler til kurser for lærere i forældresamarbejde? 25: Hvor godt føler du dig rustet til forældresamarbejde med tosprogede forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Respondenter, der kommer fra skoler med få to-sprogede føler sig i mindre grad rustet til forældresamarbejdet med to-sprogede forældre; således føler kun 29 % af dem, der har under 10 % to-sprogede, sig godt eller virkelig godt rustet til forældresamarbejdet med to-sprogede forældre, mens hele 86 % af dem, der har mellem 40 og 60 % to-sprogede, føler sig godt eller virkelig godt rustet. Hvis andelen af to-sprogede kommer over 60, føler respondenterne sig igen mindre rustede til opgaven. (Bilag 16) Respondenter, der har få to-sprogede elever i de klasser, de underviser, føler sig i mindre grad rustet til forældresamarbejdet med to-sprogede forældre; således føler kun 30 % af de respondenter, der har under 10 % to-sprogede elever i deres klasser, at de er 24

25 godt eller virkelig godt rustet, mod 69 % af de respondenter, der har over 60 % tosprogede i de klasser, de underviser (Bilag 17) 26: Hvilke former for efteruddannelse har du fået i forbindelse med undervisning af tosprogede elever? 295 respondenter har svaret på spørgsmålene Respondenter med flere to-sprogede elever på skolen, har i højere grad deltaget på kort kursus i dansk som andetsprog (Bilag 18) Uddannelsesforløb i dansk som andetsprog (Bilag 20) Temadage om undervisning i dansk som andetsprog (Bilag 22), Temadage på skolen om forældresamarbejde med to-sprogede forældre (Bilag 24), Kursus i forældresamarbejde med tosprogede forældre (Bilag 26) Samme tendens gør sig gældende for respondenter, der har flere to-sprogede elever i de klasser, de underviser. Dog viser respondenter, der underviser klasser med mere end 60 % to-sprogede, et fald i andelen, der har været på kort kursus i dansk som fremmedsprog (Bilag 19). Respondenter, der har deltaget i Uddannelsesforløb i dansk som andetsprog, Temadage om undervisning i dansk som andetsprog, Temadage på skolen om forældresamarbejde med to-sprogede forældre, Kursus i forældresamarbejde med tosprogede forældre har gennemsnitligt flere to-sprogede elever i de klasser, de underviser (Bilag 21, Bilag 23, Bilag 25, Bilag 27) Blandt dem, der har noteret Andet, er det især egen erfaring, foredrag, fagspecifikke kurser og PD der bliver nævnt. Se bilag 15 for en fuldstændig liste. 25

26 27 : Hvilke kurser har i særlig grad rustet dig til samarbejdet med tosprogede forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålene Ovenstående graf viser, hvor stor en procentdel af dem, der har været på et givent kursus, der også har fundet, at kurset har rustet dem i særlig grad til samarbejdet med to-sprogede forældre. Fx er der 36 respondenter, der har været på temadage om undervisning i dansk som andetsprog, 19 af disse har svaret, at det har rustet dem i særlig grad, hvilket omregnet til procentsatser er 53 %. Der er en svag tendens, der viser, at jo flere to-sprogede elever der er på skolen og i respondentens klasse, jo større er sandsynligheden for, at respondenten ikke har ment at nogen af de kurser vedkommende har deltaget på, har rustet respondenten til forældrearbejdet i særlig grad. (Bilag 28) 26

27 28 : Hvordan mener du, at din skole skal prioritere midler til kurser for lærere i forældresamarbejde? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Det er især respondenter med under 10 % tosprogede elever, der mener, at området ikke skal prioriteres (Bilag 29) 6. Initiativer, engagement, tolk og opfattelse af to sprogede I dette afsnit gennemgås fordelingerne for spørgsmålene omkring initiativeropbakning til arbejdet som sikkerhedsrepræsentant. 29: Hvilke initiativer har din skole ihværksat for at fremme arbejdet med to-sprogede forældre? 30:Har du lavere forventninger til to-sprogede forældres engagement i skole-hjem samarbejdet end til etnisk danske forældre?, 31: I hvilke situationer har du mulighed for at bruge en tolk i samarbejdet med to-sprogede forældre?, 32:Hvordan bliver to-sprogede generelt opfattet på din skole? 33: Hvordan oplever du selv to-sprogede elever? 34 Har du yderligere kommentarer til skole-hjem samarbejdet med tosprogede forældre, vil vi være glade for en beskrivelse. 27

28 29: Hvilke initiativer har din skole iværksat for at fremme arbejdet med to sprogede forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Besvarelserne fra de respondenter, der har svaret Andre indeholder ikke gennemgående trends, se bilag 30 for samtlige fritekstbesvarelser. Det er en naturlig sammenhæng mellem antallet af tiltag og andelen af to-sprogede elever i henholdsvis klassen og på skolen. (Bilag 34) Respondenter fra Fyn bruger i mindre grad sociale arrangementer i arbejdet med forældre til to-sprogede elever (Bilag 35) Respondenter fra Jylland bruger i mindre grad oversat informationsmateriale om skolen i arbejdet med forældre til to-sprogede elever. (Bilag 36) 28

29 30: Har du lavere forventninger til to sprogede forældres engagement i skole hjem samarbejdet end til etnisk danske forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet 29

30 31: I hvilke situationer har du mulighed for at bruge en tolk i samarbejdet med to sprogede forældre? 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Besvarelserne af dette spørgsmål er desværre hæmmet af, at respondenterne ved en fejl kun har haft mulighed for at sætte et kryds. Således skal spørgsmålet ses i lyset af, at respondenterne sandsynligvis har sat kryds i den for dem mest relevante kategori. 32: Hvordan bliver to sprogede generelt opfattet på din skole? 30

31 295 respondenter har svaret på spørgsmålet Blandt de respondenter der har anført andet, har flere udtrykt at de mener at ovenstående muligheder ikke er nuancerede nok. Samtlige fritekstbesvarelser fremgår af bilag : Hvordan oplever du selv to sprogede elever? 31

32 Blandt de respondenter, der har anført andet, har flere udtrykt, at de mener, at ovenstående muligheder ikke er nuancerede nok. Herudover tilføjes at alle børn er forskellige og at tosprogede børn både er en styrke og et problem. Samtlige fritekstbesvarelser fremgår af bilag 32. Der er en større andel af børnehavepædagoger/børnehaveklasseledere der opfatter tosprogede som ekstra ressourcer (48 %), i forhold til lærer/overlærer (9 %) (Bilag 37) 34: Har du yderligere kommentarer til skole hjem samarbejdet med tosprogede forældre, vil vi være glade for en beskrivelse. Til dette er der kommet 88 besvarelser, hvilket er ganske mange. Det vidner om en stor interesse for dette område, hvad også kan ses af besvarelserne. Der er ganske stor spændvidde i besvarelserne, nogle respondenter peger på den forskellighed, man bliver nødt til at tillægge to-sprogede elever. For eksempel: Det er meget svært at give så unuancerede svar på en så stor og forskellig gruppe. Nogle er absolut et + for en klasse andre har store problemer. Der er sket et skift i den tid jeg har arbejdet i skole fra at der altid var tosprogede forældre som "brændte os af" til nu hvor vi stort set kan regne med at alle kommer som aftalt Andre peger på, at det er vigtigt at klæde forældrene på til rollen som forældre til et barn i en dansk skole: Det er vigtigt, man får forældrene med straks fra skolestarten - eller før, så de føler sig velkomne, og får hjælp til/ bliver "klædt på" til at være skolebørns forældre. Og andre igen peger på, hvordan den kulturelle baggrund giver en anden indgangsvinkel til folkeskolen, og at der skal en vis fleksibilitet med i arbejdet Det er vigtigt at være opmærksom på, at to-kulturelle forældre på samme måde som danske forældre ønsker det bedste for deres børn. Mange kommer fra en kultur, hvor der er en stor tillid til, at autoriteten ved, hvad der vil være bedst for barnet, og hvordan der skal undervises. Derfor er der måske ikke den store interesse i vores kulturs mange fælles forældremøder, hvor man diskuterer indholdet af undervisningen. Jeg vurderer det nære samarbejde om det enkelte barn højere. Her letter det arbejdet at have en god og uformel ad hoc-kontakt med forældrene, fx via telefon og sms. Det giver en nærhed og et tillidsforhold, som også bruges i de vanskelige situationer, der kommer indimellem Der er som sagt indkommet ganske mange besvarelser, og det anbefales at man undersøger disse i bilag Kontaktoplysninger I forbindelse med spørgeskemaet, blev respondenterne spurgt, om Fagbladet Folkeskolen måtte kontakte dem. Spørgsmålet lød Vi vil gerne i kontakt med dig, hvis du er interesseret i at uddybe noget omkring ovenstående eller har gode eksempler vi kan bruge i det videre arbejde.hvis du er interesseret i at uddybe eller har gode eksempler, så vil vi være taknemmelige, hvis du her skriver dit navn og kontaktoplysninger. 45 respondenter har takket Ja til tilbudet. Disse kontaktoplysninger fremgå af separat dokument. 32

33 Bilag Bilag 1 Hvor mange tosprogede er der på din skole (Et groft skøn er tilstrækkeligt)? Ingen Under 10 % 10 % eller mere men under 20 % 20 % eller mere men under 40 % 40 % eller mere men under 60 % 60 % eller mere % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region % within Geografisk region Geografisk region Fyn og øerne Sjælland og vest for København/ øerne øst for Storebælt Jylland Frederiksberg Storebælt ,3% 15,5% 7,1% 5,3% 12,3% ,9% 56,6% 42,9% 52,6% 53,8% ,8% 18,7% 17,9% 14,5% 16,7% ,8% 5,6% 17,9% 21,7% 12,1% ,3% 2,0% 7,1% 4,6% 3,3% ,0% 1,6% 7,1% 1,3% 1,7% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Chi-Square Tests Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association Asymp. Sig. Value df (2-sided) 45,136 a 15,000 44,684 15,000 17,631 1, a. 9 cells (37,5%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,47. Ordinal by Ordinal Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,267,061 4,301, b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Bilag 2 33

34 Køn Kvinde Mand % within stilling1 % within stilling1 % within stilling1 stilling1 Børnhavep ædagog/ Børnehavek Lærer/ove Andet lasseleder rlærer ,8% 100,0% 68,2% 68,9% ,2%,0% 31,8% 31,1% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% Bilag 3 - At de ikke forstår det danske skolesystem eller dets værdier f.eks. at man ikke laver lektier for lærerens skyld, derfor laver søskende eller forældrene dem sommetider (det kan danske også finde på!). - At de ofte tror at alting handler om at være hurtigst - At bare man kan læse teknisk set er det ligegyldigt, om man forstår det læste - At de altid nikker smilende og svarer "ja" til det man siger En løsning har jeg ikke, jeg forsøger at foklare forældrene det, men det er svært. - jeg kan som kvinde ikke føre en samtale med en far. Han vil undgå mit blik, og søge min mandlige kollega. Mange mødre kan ikke dansk og jeg kan ikke tyde deres kropssprog. Slet ikke, når de til tider er hyldet ind! - Sengetider - hvornår skal et barn i seng. - Lektierlæsning - hvordan hjælper forældre deres barn når de ikke selv mestre sproget, især 3.kl og opefter er det svært med ordforståelse - det kunne være gost med obligatorisk lektiercafe, hver dag efter skole. - Sproglige problemer, med eller uden tolk. Problemer mht. vores : skolesystem, ungdomsudddannelssystem, Problemer med, hvad deres barn kan og hvad er deres barns evner. De er alt for ofte urealistiske. Ex. drenge fra mellemøsten skal helst alle være ingenører, selv om evnerne ikke rækker til Gymnasiet. Ofte hører vi ved skole-/hjem samtaler at lærerne forsøger at forklarer og forældrene sidder og lytter(tror vi ), når vi er færdige kommer spørgsmålet, kan --- blive det eller det? De taler ofte ikke dansk hjemme. Ser ikke dansk tv. Går til fritidstilbud, men ikke sammen med andre danske unge. 1)Forståelse for den danske skolekultur Forslag: flere kulturmøder og meget mere skolehjemsamarbejde med vægt på netop skolekultur(drenge/piger, gymnastik/bad, fødselsdage/sociale arrangementer i klassen, nødvendigheden/forventningen/kravet om forældreengagement i deres barns skoleliv. Men der er også mange der er meget interesserede og bakker op om deres børn. Andre forventninger til det at gå i skole nogle fokuserer på tilbudene og glemmer forpligtelserne At forældrene har forstået budskabet. At forældrene ser deres andel af processen. Mere tid til skolehjemsamarbejde f.eks. hjemmebesøg. At forældrene har svært ved at støtte op om lektielæsning. At forældrene ikke forstår at hvidt brød i madpakken ikke er godt til deres overvægtige børn. At når vi giver seddel med hjem om forældremøde, er det sjældent de dukker op, eller også spørger de om det er vigtigt nok til de skal komme At holde aftalte tidspunkter. At al kommunikation går gennem tolk At nuancer i det danske sprog ikke forstås At sedler ikke læses/ returneres badning efter idræt. traditioner f.eks. jul. kristendomsundervisningen Jeg mener at det er vigtigt at skolen holder 34

35 fast i at det er en dansk folkeskole men at man tager sig tid til at forklare hvorfor man gør som man gør.evt. invitere forældre til at opleve undervisningen. Bedre forberedelse så forventninger/krav er helt klare. Bedre sprogundervisning og i nogle tilfælde tolkning. Bedre og mere målrettede krav om at kunne tale og forstå sproget. Bedre og mere målrettet orientering om, at skole-/hjemsamarbejdet + forældremøder og sociale arrangementer er en vigtig og væsentlig del af skoleforløbet. Mødepligt til disse arrangementer. Børn der holder fri udenfor ferie/fridage. der skal bruges tolk til nogle samtaler. særlige hensyn vedr kost Daglig kommunikation er vanskelig da vi er afhængig af at have en tolk med. Det er et problem for et barn som dagligt er i konflikt. De deltager ikke i arrangementer med klassen, de har sproglige problemer, er ikke på skoleintra.de kommer til forældresamtalerne, men er ikke så "krævende" som danske forældre mht undervisningen og skolen.de accepterer skolen som den er, og stiller ingen særlige krav. Eleverne er ikke så sociale med deres klassekammerater i fritiden og nogle deltager heller ikke i sportsaktiviteter. Det er nok svært at løse problemet, men som lærer kan man til forældresamtalerne snakke om, at det er vigtigt, de deltager i arrangementer og er sammen med kammeraterne i fritiden. Man kan aftale med nogle forældre, at de tager barnet med, hvis forældrene ikke vil/kan deltage. Det plejer familien at være glade for. De dukker ikke op til forældremøder og/eller skole-hjem-samtaler i samme grad som et-sprogede. Til nogle har jeg dog en fin og uproblematisk kontakt. De er ikke koblet på internettet oghar svært ved at læse beskeder fra os. Skolen forsøger at hjælpe med forskellige ting blandt andet kørsel til arrangement, men det kræver meget koordinering i en travl og hæktisk hverdag. De har svært ved at forstå ironi. Det kan være svært ikke at bruge det i samtaler. De nikker ja. Du kan ikke helt gennemskue om det er rigtigt. De har vanskeligere ved at forstå hvad vi siger, og forstår selvfølgelig det sagte ud fra deres forståelsesramme. F.eks. deres dreng får hallowen pynt med hjem, de tror det er til juletræet! Så tænker man, hvor tit forstår de ikke hvad vi siger, og beder om... Vi prøver i vores samtaler, at være meget tydelige, og direkte i vores spørgsmål, med det positive og anerkendende som overskrift for samtalen. De kulturelle - med efteruddannelse andre kulturer De møder ikke op til skole/hjem samtaler. De siger ja og forstår vist ikke altid, hvad det er vi aftaler. De sproglige problemer er store. En løsning kunne være en nemmere adgang til tolkning, men også det er problematisk. tolken opleves nemlig undertiden som tilhørende en anden klan eller samfundsklasse. det er derfor negativt for nogle indvandrere. De sproglige problemer løses med tolk, IKKE elev, søskende el.lig. Måske skal jeg forklare mere, men begrundelser for hvorfor man gør, som man gør, og klare udmeldinger om forventninger gør arbejdet lettere. De tosprogede elevers foraeldre skal man turde tale meget direkte til. Hvis deres barn ikke trives, halter bagefter fagligt eller har problemer med at begaa sig blandt andre elever/laerere skal man tage fat om problemet og forklare at det ikke er i orden og man skal som laerer turde saette graenser. Jeg oplever at mange foraeldre tager affaere, naar man direkte siger til dem..." Dit barn siger " Fuck dig" til andre elever og han slog en anden elev i maven". En ting som jeg har haft stor succes med i foraeldre samarbejdet er besoog i hjemmet i begyndelsne af skoleaaret. Her viser man positiv interesse for familien og moeder foraeldrene paa hjemmebane. Ved at vise at man som laerer for deres barn respekterer familiens kultur, deres religion osv. kan mange vanskelige samtaler undgaaes i fremtiden. Udgangspunktet for evt. problemfyldte samtaler er et helt andet - de ved, at du kun vil deres varn det bedste. Ligeledes har jeg kunnet overbevise foraeldre om det gode i 35

36 at have kristendomsundervisning, vigtigheden i at deltage i foedselsdage i klassen osv. De tosprogede forældre har naturligvis samme gode ønsker for deres børn, som danske forældre. Dog oplever jeg i større grad, at opbakningen og evner og muligheder ikke er de samme for at støtte deres børn de vil gerne forstå de danske normer, men mangler indsigt her i. Men jeg synes at de respekterer mit arbejde på en anden måde end mange danske forældre. Deltager ikke i klassens fælles arrangementer. Fritager deres børn fra kristendomskundskab. Den direkte og hutige kontakt mellem forældre og skole er ofte besværlig, da de sjældent benytter skolens intranet og sproglige vanskeligheder besværliggør en telefonsamtale. Forældrene møder mindre op til forældremøder og andre klassearrangementer. Der afsættes ikke midler til tolkning så eleverne må tolke for deres forældre, det giver ikke den optimale forståelse. Der er i sær kulturelle forskelle. Bl.a kan de misforstå forskellige signaler eller handlinger, der i deres kultur betyder noget andet. Vi er derfor nødt til at lære hinandens kulturer at kende. Der er manglende forståelse for opbakningen til sociale arrangementer, forældresamtaler og forældremøder. Forældrene dukker meget sjældent op og holdes derved ude af forældre-fællesskabet. Ligeledes kan de, når de dukker op til samtaler, sidde at snakke os efter munden uden at kende konsekvenserne for deres ord, da de ikke helt forstår meningen. Det er meget frustrerende, da ingenting således bliver ændret. der kan være problemer med at bade efter idræt ikke alle tosprogede elever må komme med på lejrskole, gælder især piger Der kan være tale om forældre med traumatiske sygdomme. Løsningsmodel: Mere viden på området Der kan også være tale om forældre i den laveste sociale gruppe Løsningsforslag:I forhold til etniske danskere i samme situation, spiller familiens kultur her en stor rolle, da de har svært ved at omstille sig. Det kræver stor tålmodighed og personligt engagement fra lærerne, at skabe et godt skole/hjem samarbejde. Der skal være god tid til at mødes i mange sammenhænge. Der skal være gode tolke, hvor der er behov. Der skal være masser af information og åbenhed. Deres syn på skolen, opdragelse, lektier, deltagelse i arrangementer mv. kan være meget anderledes. Jeg oplever at noget kan løses ved bedre og mere information. Anvendelsen af tolke i højere grad, hvis det ellers var muligt økonomisk!inddragelse af forældrene og de to-sprogedes kultur og sprog mere i skolens undervisning for derved at skabe større forståelse begge veje og de også føler sig velkomne og vedkommende. Det er kulturelle problemer. Desuden problemer med det sproglige. Ofte har jeg bemærket, at de tosprogede forældre siger, at de har forstået, det jeg siger, men efterfølgende spørgsmål og handlinger viser noget andet. Det er meget svært at vide, om de - selv om de siger, at de forstår - forstår helt, hvad vi mener. Det er ikke et problem at snakke faglige mål, lektier osv. men det er svært at forklare og få en dialog om normer fx at man ikke som 10-årig selv bestemmer, hvornår man er hjemme, om man vil/har lyst til deltage i anderledes skolegang osv Det er mest somaliere, der har svært ved at forstå, hvordan man omgåes i Danmark. Jeg har igen løsningsforslag, da jeg så nok var konsulent i stedet for lærer. Det er svært at de ikke kan tale særlig godt dansk, men det kan klares med en tolk. Det er svært at komme i kontakt med forældrene via telefon som vi gør hos de etniske elever. Hvis man skal tale med forældrene, skal der bestilles tolk og det kan tage flere dage. Problemet der skal tales om, kan ikke altid vente så længe. Jeg efterlyser større dansk-kundskaber hos forælre der har været i Danmark i mange år. det er svært at vide om de helt forstår det vi fortæller, vi akn bruge tolke men det benyttes kun i starten. 36

37 Det er svært for forældrene at forstå, hvordan de kan hjælpe deres barn med hjemmearbejde. Vi taler meget om det og det hjælper. Forældrene er desuden på Forældreintra, hvor vi jævnligt kommunikerer. Det er svært for nogle 2-sprogsforældre at forstå det danske skolesystem. Måske en central folder på deres modersmål om undervisning og pædagogik. Så man måske ad den vej kan ændre eller gøre det forståeligt "at gå i skole" i Danmark med alt hvad det indebærer af alt fra forældremøder, sociale arrangementer og vores metodefrihed. Det er tit 2-sprogsforældre ikke deltager i møder og sociale arrangementer. Det kræver, at man henvender sig direkte, men jeg synes det er svært Det kan være frustrerende, når en forældre ikke kan forstå, hvad man siger, når man har et akut problem.man kan jo ikke bare lige skaffe en tolk. Jeg skriver tit tingene ned til forældrene, så de kan få en, de kender eller en de er trygge ved, til at læse det for dem. Det kan være irriterende for kontakten, når en tolk er nødvendig Det kan være nødvendigt med tolk. Forældrekursur om folkeskolens kultur, afstemning af forventninger til hinanden m.m. Det kan være svært at få underskrift på fx valgfagsfritagelse, penge til klassekasse, for pigens vedkommende tilladelse til deltagelse i lejrskole m.m. Det kan være svært at udtrykke sig tilstrækkelig nuanceret. er ikke så aktive til sociale arrangementer. Vi skal gøre en ekstra indsats for at få børnene til i det mindste at deltage Du taler på en lidt anden måde, fordi du skal være sikker på, at det du siger, bliver forstået. En løsning: at både mor og far kan tale (bedre)dansk elevernes begrebsverden indenfor dansk er ikke udviklet fuld grad. Der bliver talt på et andet sprog end dansk hjemme, og derved sker der ikke tilstrækkelig sproglig stimulering. En del - de fleste tosprogede forældre -er ikke så dygtige til dansk. Deres ordforråd inden for skoleverdenen er for lille, og ofte er deres udtale dårlig. Det er derfor ofte svært at få viderebragt et budskab. De tosprogede forældre har en helt anden opfattelse af skolen fra deres hjemland. Man ser ikke skolen som en samarbejdspartner, men som en autoritet, der skal udøve sit arbejde uafhængigt af forældrene. Vi skal blive bedre til at formidle, hvad Den danske Folkeskole kræver og hvilket grundlag, den bygger på. Det er desuden vigtigt at få fortalt, hvad konsekvenserne er, hvis ikke deres barn får tilfredsstillende skolekundskaber. En del af de tosprogede forældre i min klasse taler så dårligt dansk, at jeg/man ikke kan ringe til dem og give dem en besked eller evt. tale om problemer, der har været. Det samme gør sig gældende i forbindelse med trepartssamtaler og forældremøder, men der kan jeg bestille en tolk, hvilket ikke kan lade sig gøre hver gang jeg har brug for at ringe. En skole-hjem-samtale og al anden kontakt med hjemmet er meget tidrøvende. Det er ikke kun sproglige udfordringer, men hele forforståelsen af samarbejde, samfund, kommune, osv. For nogle forældre opfattes det at skulle til skolepsykolog nærmest som en psykiatrisk anbringelse. Andre skal lige have styr på, hvad der står i et brev fra kommunen - ikke nødvendigvis om skolegang. Læreren er for nogle en embedsperson i det jeg kalder gammeldags opfattelse. Det er ofte nødvendigt at forklare en masse for hver sætning, der siges. Alene det at skulle have tolk på fordobler tiden ved samtaler. Nogle forældre kan vi ikke ringe til, da de forstår så lidt dansk at det er nødvendigt at kunne se hinanden mens der kommunikeres. Så det er et problem, når barnet bliver sygt. Et barn er henvist til specialklasserække, forældrene har sagt ja og de kan alligevel ikke acceptere at deres barn har særlige behov - og holder barnet væk fra skolen. Ved skolehjemsamtaler er de så truende, at tolken ikke ønsker at tolke for den familie mere - og som skole har vi fra nu af en leder med ved bordet for at have kompetencen siddende med, hvis der opstår tvivlsspørgsmål af overordnet karakter Et for højt ambitionsniveau på børnenes vegne, som er svære at opfylde. Bestemte uddannelser er forældrenes mål 37

38 for deres børn (læge, ingeniør), da det er højstatus i deres hjemlande. Ved andre manglende deltagelse og interesse for samarbejdet med skolen. Et problem kan være at forældrene ikke taler dansk i hjemmet. Før eleverne når overbygningen har de kunnet klare sig med dansk på et lavere niveau, men i overbygningen oplever de, at mange af fagene er læsefag, hvor det dansk-faglige er meget vigtigt. Der kommer mange nye ord på i både matematik, samfundsfag osv. som de ikke kender fra deres omgangskreds, og ordene bliver heller ikke sagt i et to-sprogs hjem. Jeg har oplevet at ellers dygtige elever pludselig ikke forstår sammenhænge i f.eks. matematik fordi der er mange tekststykker. Dette kan medføre at ellers dygtige to-sprogselever sakker bagud i forhold til deres danske kammerater. Jeg har desværre ikke en løsning på problemet! F.eks. havde jeg en pige der aldrig havde svømmetøj med. Vi kunne ikke fortælle til forældresamtalen at det var et problem, da det kun var Faderen som var til stede og tolken ikke ville oversætte "pigeting" til ham. Tolken var (også) i dette tilfælde bekendt af familien og det giver ofte problemer ifht. hvad der bliver tolket. Dette kunne løses med uafhængige tolke. Familier med tosprogsbaggrund er ofte socialt dårligt stillede - de ligger nederst i det sociale lag. Ny problemstilling er fraskilte mødre med muslimsk baggrund og som er alene med børnene. Ingen mand giver dem problemer med at deltage i klassens sociale liv - da de ikke vil komme uledsagede. Denne gruppe af mødre ligger allerunderst i det sociale hieraki - desværre! Heldigvis har jeg to enlige fraskilte mødre i min 5.klasse - begge med tyrkisk baggrund - og de har nu fundet sammen i et fællesskab, der gavner alle. familietolke => pro tolke klargøring af mødets formål samt tidsramme. Forståelse for barnets sociale adfærd, som giver problemer for barnets trivsel. Forståelse for vor kultur. På mange fronter. Forslag til løsning: Flere penge til sociale tiltag. Forståelseskløften er dyb. Navnlig ift forældre fra muslimske kulturer Forventninger til skole - hjem samarbejdet er ofte ikke eksplit forklaret - eller så pakket ind i venlig tone - at det ikke opfattes som en nødvendighed for forældrene at deltage i det. Forventningerne til skole-hjem samarbejdet er forskellige. Manglende forståelse for vigtigheden af deltagelse i sociale aktiviteter omkring klassen - både for børnene alene (f.eks. fødselsdage)og for arrangementer for forældre og børn fælles. Forældre der taler dårlig dnask, - på rods af mange års ophold i landet. De får tolk ril samtalerne. En løsning kunne være tvungen sprogskole for hjemmegående voksne. Kulturelle problemer: nogle to-sprogede forældre kender ikke til det danske skolesystem og forstår ikke at det bare er kæft trit og tetning. Der burde være med information. Forældre forstår ikke hvad der tales om til møderne - derfor skal der bruges tolk. Det er dog ikke altid tolken kan rykke hurtigt ud, så er det barnet der oversætter og det er noget værre rod. forældre forstår ikke hvad det er, vi forventer. Forældre tager ikke "action", når vi beder dem om det. Man deltager ikke i sammenkomster. forældrene har høje ambitioner med deres børn, men samtidig er de bange for at skille sig ud og giver derfor deres elever frit spil i forhold til skolelivet. Mange unødige fridage m.m. forældrene kan have svært ved at følge op på aftalerne - der er mange høflighedsfraser forbundet med samtalen - forældrene snakker lærerne efter munden for at behage dem Forældrene mener ikke det er nødvendigt at komme til forældremøder, skole-hjemsamtaler - specielt når de har fået en elevplan! De giver besked om, at de kommer men dukker aldrig op. Forældrene, og derved børnene, deltager meget sjældent i familiearrangementer. Ofte melder de sig til, så de ikke 38

39 skal spørges om manglende deltagelse, men udebliver alligevel. MEGET ÆRGELIGT. Forældrenes danskkundskaber er for dårlige, hvilket betyder, at vigtig information ikke altid bliver opfattet på den rigtige måde. De dårlige sprogkundskaber gør endvidere, at forældrene bliver isoleret i forældrekredsen, når der er sociale arrangementer på skolen. Børnene kommer derved til at føle sig anderledes. Forældresamtaler er svære at gennemføre p.g.a. sprogproblemer - Her kunne en tolk være løsningen. Familien rejser en måned til Irak uden aftaler om lektiehjælp m.m. Fremmøde til sociale arrangementer og forældremøder Hav ALTID uvildig tolk med - så eleverne ikke tvinges ud i at skulle tolke mellem lærere og forældre!!! Her på skolen er vi begyndt at benytte hjemmebesøg (10. klasse)for at opnå kontakt til forældrene og forklare dem om vigtigheden af uddannelse Hvis en elev har faglige problemer, er det sværre at acceptere. De er flove over det og ønsker ikke at modtage den hjælp, der er påkrævet. hvis man henvender sig til forældre vedr. problemer med en elev - manglende opgaveaflevering, manglende engagement mm, kan jeg til tider blive nervøs for, hvilke sanktionsmidler forældrene bruger over for deres børn. Forældrene ønsker, at deres børn skal have uddannelse, så børnene får bedre livsvilkår i DK, end forældrene selv har haft. De ønsker virkelig det bedste for deres børn. Hvis man kun kan tale med forældrene via tolk, er det tit svært. Der kunne være forældrekurser, hvor man samlede flere forældre med tolk og så kunne man tilbyde flere danskkurser for forældre. indstilling til socialearrangementer, deltagelse i skolehjemarbejdet Ingen tilbagemelding via sedler. Jeg ringer til hjemmet Aftaler overholdes ikke. Ved ikke, hvordan det løses Invitationer til fødselsdage læsning af skrivelser fra skole Jeg arbejder på en specialskole og de familier der er har børn indskrevet på skolen har ofte store sociale problemer. Mange har psykiske lidelser, har indlæringsvanskeligheder, har misbrugsproblemer og ofte er det en kombination. jeg oplever at disse familier er mere stressede nu end tidligere pga krav til aktivering mm. Familierne kan ofte ikke leve op til de forventninger de sociale myndigheder og skole har til dem og dette hjælper ikke børnene. når familien så tilmed er tokulturel og dermed har sprog og kultur at slås med oveni er opgaven næsten uløselig. Indsatsen overfor disse familie skal være massiv fra børnene er helt små og ikke først når de er teenagere. Jeg har kun erfaringer med flygtninge, og her er det specielle problem, at eleverne er store når de kommer til Danmark, hvorfor de har svært ved at følge de jævnalderne fagligt. deres forældre kommer som flygtninge, og skal først lære, at have tillid til offentlige embedsmænd. De skal ligeledes lære, at lærere ikke er udlændingeservice og politiets forlængede arm Jeg kan være i tvivl om forældene helt forstår hvad der bliver sagt. jeg oplever en større "sprogfattigdom" mellem forældre og børn, da de ofte har hvert deres modersmål - og altså har svært ved at finde fælles sprog til beskrivelse Jeg vil foreslå kursusaktiviteter for forældrene omkring hvordan vi driver skole. Desuden er det nødvendigt at få lært sproget, forældresamarbejde via tolk dur ikke. Jeg vurderer, at der ved samtaler er brug for tolk, så jeg er sikker på at forældrene har forstået alle nuancer, og at de tilbage til mig kan udtrykke præcist havd de har behiv for. kan have svært ved at forstå begreber og andre abstrakte ting, 39

40 Kan være familier med krigstraumer, der beskytter deres børn og ikke stiller krav. kan være meget svært at overbevise dem om, hvor vigtigt det er at der bliver lavet lektier eller at der bliver stillet krav til børnene. Kan være svært at være tydlig nok, da vi danskere er vant til at tage brodden af ting med et lille grin eller sidebemærkning. Det kan sløre budskabet temmelig meget, hvis modtageren ikke er vant til denne måde at samtale på. De forstår derved ikke helt alvoren af samtalen. Kommer ikke til fællesarrangementer i klassen/ på skolen. Kommer til forældresamtalen, men forstår ikke altid vigtigheden af, hvad jeg siger. Bedst med tolk på. Men nogle gange udebliver de pga personlige problemer eller at de er aleneforældre og ikke sørger for at få søskende passet. Der er tit kultursammenstød på barnets adfærd. Kommunikation sproligt især ved telefonsamtaler. kun konyakt med eleven - moren forstår ikke dansk - svært at komme i kontakt med den kommunale konsulent - enormt stort fravær lejrskoleforberedelse lektielæsning forberedelse til undgomsuddannelse holdning til drengebørn man bliver ikke forstået. Man er nødt til at skære det ud i pap. F.eks. give specielle karakterer, som bedre forståes end ord. De har svært ved at sætte hårdt mod hårdt overfor deres børn. lader dem se tv til langt ud på natten, med konsekvenser for undervisningen. Vil helst forkæle børnene. Man er meget i tvivl om, hvorvidt de har forstået det, man prøver at fortælle eller forklare dem. Man er usikker på, om de har forstået det, man siger Man kan være i tvivl om forældrene ordentligt har forstået det man har sagt. Forskellige kultureller værdier giver forskellige prioriteringer/holdninger i forhold til barnets indlæring og opdragelse. Man skal være meget opmærksom på, hvordan man formulerer sig i samtaler med forældre til tosprogede. Det kan være en god idé at benytte sig af tolk. Mange forældre finder, at deres store børn absolut skal i gymnasiet. Meget tyder på at der i disse familier er en fornemmelse af, at dette er den eneste vej til uddannelse. Manglende engagement At forældrene på en eller anden måde forpligter sig til at indgå i et tæt samarbejde for børnenes bedste Manglende kontaktmuligheder og forståelse for, hvad skole er i Danmark, hvor vigtigt fællesskabet med etniske danske børn er. Tolkemuligheder er absoblut første trin for at undgå misforståelser. Samtaler via tolk kræver tid!det er ligeledes utrolig tidkrævende at få kontakt til og få løst soiale problemer, som ofte stiller sig i vejen for integrationen. Mere spog undervisning til forældrene misforståelser kan let opstå. Karaktererne bliver det vigtigste. Møder ikke op til fælles arrangementer -sætter i værk at andre forældre fra klassen kan afhente barnet/ børnene så de i det mindste kan deltage i arrangementet. Har forsøgt at hægte en overskusfamilie på som tager yderlig kontakt - virker fifty fifty Dukker ikke op til forældremøder og er med til at finde fælles fodslag i klassesamarbejdet - hvis vigtige informationer så kontakt til hjemmet. Har tilbudt tolk hvis forældrene vil møde op. Fordi jeg har hjemkundskab og dansk har jeg forsøgt at lave temadage og aftner om de lande som de tosprogede kommer fra - og så få de tosprogede forældre til at komme med bidrag Har altid oplevet at de tosprogede forældre kommer til skole/hjem samtalerne - men ved at der er andre kollegaer der oplever nul deltagelse Nogle tosprogede forældre er særdeles dårlige til dansk. Eleverne (7. klasse)må ind imellem tolke. Flere er ligeledes ret autoritetstro og siger ikke meget. Vil mest lytte, så samtalen kommer til at bære præg af 40