Kjeld Johansen, MSc psych, PhD educ, Gudhjem. Hvor er beviserne?

Transkript

1 Kjeld Johansen, MSc psych, PhD educ, Gudhjem Hvor er beviserne? Spørgsmålet stilles ofte, når effekten af ikke-verbal stimulation (lydterapi) diskuteres. Der er beviser! Ganske vist ikke mange, idet sprogforskere generelt modsætter sig at gennemføre undersøgelser af lydterapi, fordi tanken om andet end sproglig stimulation mod sproglige vanskeligheder strider mod deres tro. Af mangel på beviser må man støtte sig til indicier. Dem er der så til gengæld mange af. Ikke bragt til veje af sprogforskere, men af musikforskere. Efter et par konferencer under titlen The Neurosciences and Music, bl.a. sponsoreret af The New York Academy of Sciences, er udgivet to digre værker med oplæg fra disse konferencer (1; 2). Det følgende er citater herfra oversat og af hensyn til forståelsen ganske let bearbejdet af K.J. Toward the Neural Basis of Processing Structure in Music af Stefan Koelsch og Angela D. Friederici, Max Planck Institute of Cognitive Neuroscience, Leipzig (1: s. 25 ff). I dur-mol tonal musik arrangeres akkorder i henhold til visse regelmæssigheder. Dominant-tonika (akkorden på grundtonen), kendt som en autentisk kadance, bruges ofte til at markere slutningen af et harmonisk forløb og anses af adskillige musikteoretikere og musikpsykologer for at være en slags grundlæggende syntaktisk struktur i dur-mol tonal musik. Vi har gennemgået data fra undersøgelser, i hvilke hjernereaktioner på en autentisk kadance er blevet sammenlignet med reaktioner udløst af musik-syntaktiske uregelmæssige afslutninger. Ved måling af elektriske hjernepotentialer (evoked response potentials, ERP, målt med EEG) udløser uregelmæsige afslutninger en tidlig, højresidig negativ reaktion forrest i hjernen (early right anterior nega 36

2 tivity, ERAN), som er maksimal ca. 200 ms efter præsentationen af den uregelmæssige akkord. Denne reaktion (ERAN) minder om reaktionen, der udløses af syntaktisk inkongruens ved perception af sprog. Data fra magnetoencefalografi (MEG) antyder, at ERAN opstår i IFC (inferior frontal cortex), et område af hjernen kendt for at være afgørende involveret i forarbejdningen af sproglig syntaks. Interessant nok kan ERAN udløses også hos børn og hos musikalsk utrænede personer, hvilket indikerer evnen til implicit at tilegne sig viden om musikalske regelmæssigheder. At forarbejde musikalsk information i overensstemmelse med denne viden er tilsyneladende en generel evne i den menneskelige hjerne. Denne evne er sandsynligvis af stor betydning for erhvervelsen af sprog hos spædbørn og større børn. Dyslexia and Music From Timing Deficits to Musical Intervention. Af Katie Overy, Harvard Medical School, Boston, - nu Univ. of Edinburgh (1: s. 497 ff). De underliggende årsager til sprogog læsevanskeligheder hos dyslektiske børn er endnu ikke helt forstået; men aktuelle teorier antyder, at vanskeligheder med timing kan være en nøglefaktor. Dyslektiske børn har vist sig at have vanskeligheder med timing, når det drejer sig om sprog, musik, perception og kognition så vel som med motorisk kontrol. Denne forfatter har tidligere foreslået, at gruppeundervisning i musik, baseret på sang og rytmiske lege, kan være en værdifuld multisensorisk støtte for dyslektiske børn ved at fremme udviklingen af vigtige auditive og motoriske timingfærdigheder og senere sproglige færdigheder. For at undersøge denne hypotese sammensattes et forskningsprogram, som omfattede udviklingen af gruppeundervisning i musik samt musikalske prøver for dyslektiske børn i tilknytning til tre eksperimentelle undersøgelser. Det viste sig, at musikundervisning i klassen havde en positiv virkning på både fonologiske og stavemæssige færdigheder, men ikke på læsning. Resultaterne afslørede også, at dyslektiske børn havde vanskeligheder med musikalsk timing, men ikke problemer med at skelne forskellige toner. (O.a.: Jeg har talt med Katie Overy. Vi var nok enige om, at forsøgsperioden var for kort til at give effekt på læsefærdighederne). Effects of Musical Training on the Auditory Cortex in Children af L. J. Trainer, A. Shakin & L. E. Roberts, Dep. Of Psychology, McMaster Univ., Hamilton, Can. (1: s. 506 ff). Adskillige undersøgelser af virkningen af musikalsk erfaring på den lydmæssige repræsentation i den auditive cortex blev gennemgået. Sammenlignet blev: auditivt vækket potentiale (ERP) som reaktioner på rene toner, violintoner og toner fra klaver hos voksne musikere versus ikke-musikere og hos 4-5-årige børn med eller uden ekstensiv musikalsk erfaring. Ydermere undersøgtes virk 37

3 ningen på auditivt vækket potentiale af træning i at skelne mellem forskellige tonehøjder (pitch) hos voksne ikke-musikere. Vi fandt at P2-responsen (en elektrisk positiv respons målt med EEG) var kraftigere hos både voksne og børn, der var musikalsk trænede end hos ikke-musikere samt, at auditiv træning forstærker denne respons hos voksne ikke-musikere. Resultaterne indikerer, at P2 responsen i særdeleshed er neuroplastisk, og at virkningen af musikalsk erfaring kan ses tidligt i udviklingsforløbet. Resultaterne antyder også, at skønt virkningen af musikalsk træning på den cortikale repræsentation vil være større, hvis træningen påbegyndes i barndommen, så er den voksne hjerne også modtagelig for ændringer. Virkningerne af musikalsk træning på den auditive cortex er også af interesse med hensyn til forholdet mellem musikalsk træning og andre områder end musik. F.eks. at lære at læse et sprog involverer auditiv forarbejdning, idet børn må være i stand til at opdele et ord i de fonemer, som ordet består af (ordet kat er sammensat af tre fonemer /k/, /a/, /t/) og at sammenknytte hvert fonem med et skrevet symbol. Der findes faktisk undersøgelser, som viser, at børns fonemopfattelse og tidlige læsefærdigheder har sammenhæng med deres musikalske træning. Sammenfaldende med vore fund af tidligere modning af de auditive responser hos børn med ekstensiv musikalsk træning, antyder disse undersøgelser, at tidlig musikalsk træning kan fremme sprog- og læseudvikling så vel som de musikalske færdigheder. Igen, i øvrigt, undersøgelser af årsag og virkning er endnu ikke gennemført. Perceiving Prosody in Speech Effects of Music Lessons. af W. F. Thomp son, E. G. Schellenberg & G. Husain, Dep. Of Psychology, Univ. of Toronto at Mississauga (1: s. 530 ff). Ved to undersøgelser blev musikalsk trænede sammen med utrænede voksne undersøgt for deres evner til at sammenligne talte ytringer med ytringernes tonale sidestykker (tonefølger som havde de samme tonehøjder og tidsmæssige former som de talte ytringer). Ved begge undersøgelser var de musikalsk trænede deltagere bedre end de utrænede til at opfange prosodisk indhold i talesprog. Denne forøgede evne til at opfatte prosodisk indhold fandtes over for ukendte sprog, og effekten var tydelig, hvad enten stemmelejet blev gengivet delvist eller vedvarende. Sådan dokumentation for kognitiv transfer mellem musik og talesprog øger sandsynligheden for, at sprogets prosodi og musik forarbejdes i sammenfaldende neurale netværk. Neural Correlates of Rapid Spectrotemporal Processing in Musicians and Nonmusicians af N. Gaab, P. Tallal, H. Kim, K. Lakshminarayanan, J. J. Archie, G. H. Glover & J. D. E. Gabrieli, Dep. of Psychology, Stanford Univ., CA, Dep. of Radiology, Stanford Univ., CA, Dep. of Neuroscience, Rutgers Univ., New Jersey (2: s. 82 ff). 38

4 Vore resultater antyder, at musikalsk træning ændrer den funktionelle anatomi involveret i hurtig spectrotemporal forarbejdning (forarbejdning af hurtige skift i lydbilledet), hvilket resulterer i forbedret sproglig adfærd. Samtidig med etableringen af et mere effektivt netværk, der primært omfatter traditionelle sprogforarbejdende hjerneområder. Denne opdagelse kan have vigtige følger for forbedring af sprog-/læsefærdigheder hos børn, der kæmper med dysleksi. Totalt antyder denne undersøgelse, at musikalsk træning ikke kun forbedrer ikke-verbal hurtig spectrotemporal forarbejdning, men også ændrer de neurale netværk, der er involveret i denne forarbejdning, således at forarbejdningen overlapper primært hjerneområder, der traditionelt forbindes med forarbejdning af sprog (f.eks. Brochas område). Resultaterne fra tidligere undersøgelser indikerer, at akustisk træning, der sigter mod at forbedre evnen til hurtig auditiv forarbejdning, er en fordel for børn, der kæmper med forarbejdning af hurtige, auditive sproglige input. Influence of Musical Training on Pitch Processing af Sylvia Moreno & Mirdle Besson, Institut de Neurosciences Cognitives de la Méditerranée, Marseille (2: s 93 ff). Formålet med denne undersøgelse var at afgøre om otte ugers musikalsk træning baseret på forarbejdning af pitch (tonehøjde) kunne forbedre 8- åriges evne til at opdage ændringer i sprogets tonehøjder. Resultatet var, at en relativt kortvarig træningsperiode (otte uger) med forarbejdning af pitch i musik har en vis indflydelse på opfattelsen af sprogets tonehøjder. Disse resultater er derfor i overensstemmelse med hypoteser om, at fælles processer er involveret i forarbejdning af tonehøjder i sprog og i musik. Investigating the Relationship of Music and Language in Children af S. Jentschke, S. Koelsch & A. D. Friederici, Max Planck Institute, Leipzig (2: s. 231 ff). Sprog og musik er alment menneskelige færdigheder, der indebærer sansemæssig opfattelse af adskilte enheder organiseret i hierarkisk strukturerede følger. Reglerne, der styrer kombinationen af disse enkeltheder i bestemte rækkefølger, kaldes syntaks. En krænkelse af forventningerne til syntaktisk regularitet reflekteres af to ERP-komponenter (evoked response potentials målt med EEG): ERAN (early right anterior negativity) og ELAN (early left anterior negativity), d.v.s. nogle små, kortvarige spændingsfald over elektroder uden på kraniet forrest på hovedet i h.h.v. højre og venstre side. ERAN fremkaldes af en krænkelse af musikalske forventninger, medens ELAN har sammenhæng med forarbejdning af (forkert) sproglig syntaks. Der er forskningsmæssig dokumentation for, at både ERAN og ELAN, i det mindste delvis, opstår i de samme områder af hjernen. Derfor synes det plausibelt at forvente transfervirkninger mellem musik og sprog på grund af fælles forarbejdningsområder. 39

5 Derudover er ERAN kraftigere hos voksne med formel musikalsk træning (musikere) end hos voksne uden sådan træning. Det indikerer, at mere specifik repræsentation af musikalsk regularitet fører til øgede musikalske forventninger. Formålet med denne undersøgelse var at se på disse forholds betydning for børns udvikling. Vi gennemførte to undersøgelser med de samme deltagere og sammenlignede 11-årige børn med og uden musikalsk træning og 5-årige børn med og uden sprogvanskeligheder (language impairment, LI). Ved et musikalsk eksperiment sammenlignedes reaktionerne til akkordfølger, der endte enten med en (regulær) tonisk eller en irregulær (supertonisk) akkord. Ved det sproglige forsøg brugte vi syntaktisk korrekte og syntaktisk ukorrekte sætninger. Forudgående resultater har vist, at ERAN kan måles i begge grupper af deltagere (ved det musikalske eksperiment) og har en større amplitude (d.v.s. er kraftigere) hos de trænede børn. Yderligere er der større negativ amplitude som reaktion på en sproglig syntaktisk krænkelse hos de musikalsk trænede børn. Sammenhængen mellem ERP-komponenterne manifesteres der ud over ved, at ERAN findes hos børn i 5-års alderen uden sproglige vanskeligheder, men ikke hos sproghæmmede børn i samme alder. At ERAN er formindsket hos sproghæmmede børn viser, at de har vanskeligheder ved at forarbejde også musikalsk syntaks. Undersøgelser viser endvidere, at grammatiske problemer er karakteristiske for specifikke sprogproblemer (specific language impairment, SLI). Specielt synes det, at børn med SLI har vanskeligheder med at forstå visse typer af syntaktiske forhold og de formmæssige aspekter ved grammatikken. De refererede bøger (1; 2) indeholder langt flere bidrag, der viser sammenhængen mellem musik og sider af sprogopfattelse og sprogproduktion. I en nylig udkommet bog (3) dokumenteres overbevisende flere sammenhænge mellem musik og sprog. Et spørgsmål kan derfor være: Hvorfor antager vores håndfuld af danske sprogforskere med forbindelse til folkeskolens undervisning, at specifik musikalsk stimulation (f.eks. lydterapi) ingen indflydelse kan have på børns sproglige udvikling? Litteratur: 1. The Neurosciences and Music (2003). Ed. by Giuliano Avanzini, Carmine Faienza, Diego Minciacchi, Louisa Lopez, & Maria Majno. Annals of The New York Academy of Sciences. Vol ISBN The Neurosciences and Music II. From Perception to Performance (2005). Ed. by Giuliano Avanzini, Luisa Lopez, Stefan Koelsch, & Maria Majno. Annals of The New York Academy of Sciences. Vol ISBN Mithen, Steven (2006) The Singing Neanderthals. The Origins of Music, Language, Mind, and Body. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. ISBN kvj@johansen.mail.dk n 40