Evaluering af projektet. Tryggere trafik på stier i Aalborg Øst

Transkript

1 Evaluering af projektet Tryggere trafik på stier i Aalborg Øst

2 Om evalueringen I denne evaluering gennemgås organisationen, aktiviteterne, kommunikationen og økonomien i projektet Tryggere trafik på stier i Aalborg Øst. Dette er en kvalitativ evaluering, udarbejdet af Dansk Cyklist Forbund på baggrund af data fra projektet og interviews med projektets parter. Forud for evalueringen gennemgås i korte træk projektets baggrund, målsætning, målgruppe og metode.

3 Kort om projektet Baggrund Tryggere trafik på stier i Aalborg Øst blev søsat af Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling i Aalborg (DCF Aalborg), fordi cyklister og fodgængere var utrygge ved at færdes på det forgrenede net af cykel- og gangstier i Aalborg Øst. Utrygheden skyldtes knallertkørere, som ikke færdedes efter forholdene men kørte for hurtigt og/eller for tæt på de øvrige brugere af stierne. Målsætning Projektets mål var at skabe større tryghed blandt cyklister og fodgængere på stierne ved at påvirke knallertkørerne til at færdes mere hensynsfuldt i området. Målgruppe Målgruppen var alle trafikantgrupper på stinettet. Men primært knallertkørerne. Og sekundært knallertkørernes pårørende samt cyklister og fodgængere. Metode Projektets ide var at sætte en lang række kendte og nye virkemidler i spil på én gang og at invitere det lokale netværk af organisationer til at indgå i et tæt koordineret samarbejde om at føre projektets mange delaktiviteter ud i livet. Aktiviteterne fordelte sig over tre indsatsområder: Kampagner Tekniske anlæg Kontrol og sanktioner Sponsorer Sti-projektet blev sponsoreret af TrygFonden. Derudover har Radio Aalborg bidraget med teknisk hjælp til at udarbejde lydeffekter til en kampagneaktivitet. Og Nordjyllands Amt bidraget med??? [Hvad har de bidraget med?]

4 Organisation Styregruppen DCF fremlagde ideen til projektet på et opstartsmøde, som blev afholdt i august Ved opstartsmødet blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter for de deltagende organisationer. De primære trækkræfter i styregruppen var: DCF Aalborg, Borgerforum, Kvarterløftprojektet, Aalborg Politi, Nærpolitiet og Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune. Projektets parter var generelt meget positivt indstillede over for at gå ind i et projekt, som stod for en koordineret indsats over for et problem, som de hver især oplevede fra deres vinkel i deres daglige arbejde. Bl.a. så politiet positivt på muligheden for at kombinere de sædvanlige kontroller med andre typer aktiviteter. Kommunen øjnede muligheden for at blive en aktiv medspiller i trafikprojektet stedet for udelukkende at være den afgørende instans. Mens Kvarterløftprojektet og Borgerforum fik et sted at kanalisere henvendelserne fra utrygge borgere hen. Møder Styregruppen har afholdt 10 møder i løbet af projektet. Der har været en åben dialog, som evalueres positivt at projektets parter. Referater fra møderne er tilgængelige på under Organisation > Arbejdsgrupper. Arbejdsgrupper Der blev etableret en arbejdsgruppe for hvert af de tre indsatsområder: Kampagner, tekniske anlæg og kontrol og sanktioner. Arbejdsgrupperne havde til formål at drøfte forskellige indsatsmuligheder inden for deres indsatsområde. Rigtig mange gode ideer kom op at vende, men det viste sig dog hurtigt, at projektarbejdet fungerede bedst, når det hele blev koordineret af styregruppen. Vurdering af organisationen Tilsammen er der lagt rigtig mange arbejdstimer i projektet, og en god portion af dem har været frivillige. Uden samarbejdet mellem mange organisationer, ville projektet ikke have været muligt. Projektets parter udtrykker desuden stor tilfredshed med det tværfaglige samarbejde og den løbende dialog, der har kendetegnet projektet.

5 Der er udtrykkes tilfredshed med DCF Aalborgs rolle som primus motor i projektet. Repræsentanter fra Kvarterløftprojeket og Borgerforum udtrykker imidlertid utilfredshed med, at DCF Aalborg efter det etårige projekts afslutning trækker sig ud af arbejdet med stitrafikken i Aalborg Øst for at koncentrere sig om cyklisternes forhold i andre dele af Aalborg. Men DCF Aalborg trækker på få og frivillige repræsentanter og har derfor ikke ressourcerne til at fortsætte. Kommunens repræsentant i styregruppen mener, at borgerne burde være involveret i projektet noget tidligere, så de kunne give deres besyv med og i højere grad tilegne sig projektet som deres eget. Dette er taget til efterretning. Generelt har projektet, som det vil fremgå af evalueringen, dog haft succes med at mobilisere beboerne i nærområdet. Det er muligt, at enkelte engagerede forældre vil være interesserede i at køre stiprojektet videre om end på et lavere blus. Disse vil kunne hente støtte hos Borgerforum og vil desuden kunne trække på den omfattende viden hos projektets forskellige parter.

6 Aktiviteter Kampagner Der er blevet gennemført en lang række kampagneaktiviteter i løbet af projektet. Nedenfor gennemgås hovedaktiviteterne: Logokonkurrence: Tidligt i projektet blev der udskrevet en logokonkurrence. Der kom en god håndfuld bidrag. Det vurderes som tilfredsstillende. Heraf var flere gode, men ét var særligt godt. Dermed fik projektet sit logo, hvor knallertkører og cyklist møder hinanden og vender tommelfingrene op. Logoet har herefter fungeret som et gennemgående element i projektets grafiske produkter fra hjemmesiden til kageglasuren. Kampagneuge / Tryg Trafikdag: Trafikdagen var projektets hovedevent og blev afholdt på en af hovedstierne den 19. april med talrige aktiviteter. Bl.a. var der cykelshow, træning i faldteknik, kraniekast, cykelringridning, besøg fra motorcykelbetjente, stand-up, musik og meget mere. Op mod personer i alle aldre deltog i trafikdagen, som af projektets parter betegnes som den mest positive oplevelse i forløbet. Gæsterne viste stor interesse i at deltage i aktiviteterne og tage en dialog med projektets repræsentanter over den uddelte kaffe og kage. Repræsentanterne fik mange skulderklap for arbejdet med at gøre stitrafikken større. Deltagertal og responser peger på en klar succes - dagen skabte stor synlighed omkring sti-projektet. Skolebesøg: Tryg Trafikdag bød også på aktiviteter på skolerne i Aalborg Øst klasserne fik både besøg af en invalideret trafikinformatør, som fortalte om de alvorlige konsekvenser ved at køre for stærkt. Og klasserne fik besøg af en stand-up er, som angreb problemet fra en humoristisk vinkel. Der blev lyttet intenst til begge indslag. Dog påpegede trafikinformatiøren selv, at han var ved at være for gammel til målgruppen. I løbet af efteråret 2005 får skolerne også opleve en koncert med en lokal rapper, som har omsat fartproblemerne med knallerterne til sange for de unge. Sangene vil også vil kunne fås på CD. Denne aktivitet vil være målrettet mod klasse. Spørgeskemaundersøgelse: 8. klasserne fra skolerne i Aalborg Øst har gennemført en stor undersøgelse af borgernes oplevelse af trafikken. Spørgsmålene var udarbejdet af repræsentanter fra styregruppen, mens de

7 unge gik ud på stierne og talte med borgerne. Resultaterne viste, at mange følte sig utrygge men at utrygheden ikke kunne forbindes til nogle få farlige strækninger, som man kunne sætte ind på. Diasshow: Der blev i forbindelse med trafikdagen udarbejdet et humoristisk anlagt diasshow om valget mellem færdselsloven og jungleloven i trafikken. Showet har siden kørt på biblioteket og på projektets hjemmeside. [Hvordan har responserne været hvordan skal vi evaluere det?] Tekniske anlæg Undervejs i projektet blev der fremlagt en lang række ideer til tekniske anlæg med det formål at dæmpe farten på stinettet. Nedenfor gennemgås arbejdet med de tekniske anlæg: Studietur: Der blev afholdt studietur for styregruppen til cykelbyen Odense, hvor der findes flere gode eksempler på cykelvenlige bump. Styregruppen kom hjem med flere ideer til anlæg bl.a. de såkaldte kamelbump (dobbeltbump). Rumlestriber: I praksis er arbejdet med de tekniske anlæg ført til etableringen af et forsøg med otte rumlestriber på en af hovedstierne, som passerer bibliotek og daginstitutioner. Etableringen af striberne har ikke ført til klager fra rulleskøjteløbere, eller andre trafikanter, der kunne føle sig generet af den nye belægning. Effekten af rumlestriberne er endnu ikke evalueret, men det ventes, at de snarere har en opmærksomhedsskabende funktion end en decideret farthæmmende funktion. Uenighed om bump: Flere af projektets parter udtrykker skuffelse over, at projektet ikke har ført til flere tekniske anlæg på stierne Det har været svært at få kommunens til at godkende de drøftede ideer. Kommunen har fokuseret på, at det ikke må blive besværligt at færdes på stierne. Kommunen betvivlede desuden sikkerheden omkring en del af anlæggene bl.a. skal der være belysning på sådanne anlæg, og belysningen på stianlægget er på grund af hærværk meget svær at vedligeholde. Endvidere understregede kommunen, at stiernes udformning gjorde det svært at etablere farthæmmende anlæg uden at risikere, at fartsynderne drønede op på fortovet eller ud i rabatten for at komme uden om dem. Og endelig pegede

8 den udførte spørgeskemaundersøgelse ikke på nogle få steder, man kunne koncentrere sin indsats om. Idekatalog: DCF Aalborg er særligt skuffet over kommunens manglende vilje til bruge stiprojektet til at eksperimentere med forskellige løsninger. Som f.eks. mobile bump, der flyttes til et andet sted på stierne efter et par måneder. Trods kommunens indvendinger, mener DCF Aalborg fortsat, at der er strækninger på stinettet, hvor man med fordel kan etablere farthæmmende anlæg. DCF Aalborg har derfor fået Dansk Cyklist Forbund til at udarbejde et idekatalog baseret på løsninger, som er indført på stier andre steder. Arbejdet med kataloget er i gang. Når kataloget foreligger vil DCF Aalborg præsentere det for kommunen. Kontrol og sanktioner Kontrol og sanktions-delen af kampagnen har naturligvis været en opgave, der primært er blevet udført af politiet. Nedenfor gennemgås indsatsen i overordnede træk: Fartkontroller: Politiet har flere gange i løbet af projektet og gennemføre fartkontroller. [Hvor meget gav det, hvad viste det?] Fartmåling: Der blev gennemført fartmåling på stierne ved opstilling af kommunens hastighedsmåler, som viser farten på et skilt. Det skabte opmærksomhed omkring farten men desværre en negativ opmærksomhed, idet der for unge knallertkørere gik sport i få fartmåleren så højt op som muligt. Dertil kom, at fartmåleren efter kort tid blev udsat for hærværk og måtte fjernes. Aktiviteten har derfor næppe haft nogen præventiv effekt. Bremselængder: En ide om at lade unge knallertkørere deltage i forsøg med bremselængder blev forkastet, da politiets ikke mente, at de unge ville kunne forholde sig til bremselængder. Det blev besluttet at holde fokus på knallerternes hastighed. Frit lejde: I efteråret 2005t afholdt politiet en frit lejde-aktion, hvor indehavere af knallerter kunne komme forbi politistationen og få tjekket, om knallerten var lovlig. Aktionen var ikke nogen succes kun en enkelt forælder dukkede op for at få tjekket sin søns knallert.

9 Nummerplader: Politiet har afholdt sig fra al jagt på de hurtige knallerter, da det kan være til fare for omgivelserne. Borgerforum og Kvarterløftprojektet efterlyste derfor nummerplader på knallerter, så fartsyndere kunne fanges efterfølgende. Dette er imidlertid ikke et lokalt men et landsdækkende anliggende. Den generelle vurdering blandt projektets parter er, at der skal udføres jævnlige kontroller på stierne, hvis der skal opnås en større effekt på knallertkørernes adfærd. DCF Aalborg og flere af projektets parter er glade for de udførte kontroller, men finder det ærgeligt, at politiet ikke har ressourcer til en mere vedvarende, gentagen indsats. Der er desværre ikke noget, der tyder på, at der vil dukke flere ressourcer op til denne opgave i nær fremtid. Vurdering af aktiviteter Det er via de mange aktiviteter lykkedes at skabe stor fokus på problemet og samle lokalområdets beboere og organisationer i løsningen af problemet. Projektets parter er enige om, at kampagneaktiviteterne under projektet har været en succes, fordi der har været stor opmærksomhed omkring dem i lokalområdet. Den opmærksomhed har kontrolaktionerne også bidraget til, mens det er mere tvivlsomt, om arbejdet med de tekniske anlæg har affødt nogen større opmærksomhed på fartproblemet. Samlet set har det ikke været muligt at ændre knallertkørernes adfærd synligt på det år, projektet har kørt. Det er imidlertid lykkedes at nå ud til en vigtig del af den sekundære målgruppe, nemlig forældrene, som forhåbentlig vil fastholde fokus på fartproblemerne.

10 Kommunikation Projektet er løbende blevet kommunikeret ud via de kanaler, styregruppen har fundet relevante. De væsentligste elementer i kommunikationen af projektet gennemgår nedenfor. Egen hjemmeside: Tidligt i projektet blev der etableret en hjemmeside: Hjemmesiden har fungeret som et samlingspunkt for alle projektets aktiviteter og har været godt besøgt. Hjemmesiden har fortsat besøgende, men trafikken er stilnet kraftigt af. Det seneste hit på hjemmesiden var omtalen af en stor beboerdemonstration mod de ulovlige knallerter. Hjemmesiden har også fungeret som et vigtigt led i den interne kommunikation, idet alle styregruppens refarater og andre dokumenter også ligger på siden. Andre hjemmesider: Sti-projektet vil desuden blive omtalt på Dansk Cyklist Forbunds hjemmeside Ligesom det omtales på DCF Aalborgs hjemmeside. Lokalpresse: Der er løbende blevet udsendt pressemeddelelser til lokalpressen i forbindelse med projektets konkrete aktiviteter, og lokalpressen har været meget interesseret i at dække emnet. Projektet er bl.a. blevet dækket af Nordjyske Stiftstidende, og Radio Aalborg har bragt et interview med en af DCF s repæsentanter om projektet generelt. [Andet? hvordan gik det pressemøde, I indkaldte til ved trafikdagen?] Landsdækkende presse: Der udarbejdes en pressemeddelelse til de landsdækkende dagblade mv. Det vides endnu ikke, om projektet vil kunne opnå dækning i disse medier. Fagblade mm.: Derudover profileres projektet i relevante fagblade. Der bringes en stor artikel om projektet i Dansk Vejtidsskrift i oktober og i Cyklistforbundets medlemsblad Cyklister i december. Der påregnes også en artikel i Stads- og Havneingeniøren. Politi-, skole- og kommunemedier vil blive kontaktet med tilbud om en artikel. Andet: Der er indrykket annoncer i Vejgaard Avis og Ugeavisen op til Tryg trafikdag. Også antenneforeningens fællesnet er anvendt til at kommunikere

11 eventen ud. Man har desuden ophængt plakater og uddelt løbesedler. Det virkede imidlertid som om de fleste kom spontant til arrangementet, så arrangementets parter er tvivlende over for om plakater, annonce m.v. har haft nogen større effekt. Vurdering af kommunikation Det er endnu for tidligt at vurdere projektets kommunikation fuldt ud, da der fortsat er kommunikationsopgaver i støbeskeen. Men projektets parter udtrykker tilfredshed med hjemmesiden og dens fleksibilitet i forhold til at kunne inkorporere alle dele af projektet under ét. Der har været en tilfredsstillende dækning i lokalpressen. Den landsdækkende pressedækning kender vi ikke endnu. Dækningen i fagblade tegner godt med indtil videre to større artikler og mulighed for flere.

12 Økonomi [Er budgettet overholdt hvor har der evt. været problemer/overraskelser?? Skal der vedhæftes regnskab her? Jeg ved ikke ret meget om denne del af projektet så jeg skal bruge nogle indput til en beskrivelse af økonomien].

13 Sammenfatning Trods de mange tiltag i sti-projektet har det ikke været muligt at ændre knallertkørernes adfærd generelt, i løbet af det år, projektet har kørt. Projektets parter vurderer efter projektets afslutning, at metoden har været rigtig men at det kræver en gentagen indsats over en årrække at gennemføre denne type adfærdsændringer. Den primære målsætning er altså ikke opfyldt. Alligevel er meget opnået. Projektet har skabt en stor synlighed omkring problemet blandt lokalbefolkningen. Og man er nået ud til en vigtig del af målgruppen nemlig forældrene. Der er bl.a. mobiliseret en forældregruppe, som har arrangeret demonstrationer for tryggere stier. Projektet har desuden oparbejdet vigtige erfaringer hos de berørte lokale organisationer, og tydeliggjort muligheden for at samarbejde om at løse problemet. Den store udfordring ligger nu i at finde en måde at bygge videre på erfaringerne. Der tegner sig ikke en oplagt tovholder, som kan føre projektet videre, nu hvor DCF Aalborg trækker sig ud for at koncentrere sig om opgaver i andre dele af Aalborg. Men der en mulighed i, at deltagere fra forældregruppen med støtte for Borgerforum kan fastholde fokus på at få tryggere trafik på stierne. Disse vil i så fald kunne trække på den viden, projektets parter har opnået gennem det sidste års arbejde.