KVALITETSRAPPORT Ulstrup Skole Favrskov Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Kommunale mål og indsatsområder 9 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 18 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 19 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Skolens læringsmiljø 25 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Handleplan: Sikring af mindst 80% gode læsere Handleplan inklusion Sikring af mindst 80% gode til matematik 31 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 32 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 33 2

3 1 FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokale fokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2015 og indeholder derudover sammenligninger til tidligere opnåede resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra den læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet 3

4 skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i årets Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse It /digitalisering Inklusion Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er inden for følgende delmål: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelse for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på samarbejdspartnere det seneste år. 4

5 5

6 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Ulstrup Skole er en mellemstor folkeskole med 385 elever fra årgang. Skolen har 2 klasser på alle klassetrin, og klassekvotienten varierer fra 15 til 23. Skolen er beliggende centralt i Ulstrup by, hvor der er godt indbyggere. Herudover kommer eleverne fra et stort opland. Ulstrup Skole har gode fysiske rammer med forholdsvis ny indskolingsafdeling (2002), med fælleslokaler for skole og SFO. Sfo består dels af Sfo for 0.-3.årgang dels af tilbud om klub for 4. til 6. årgang Skolens faglokaler er forholdsvis velholdte, de fleste steder er der gode, store klasselokaler med tilhørende fællesområder til de enkelte årgange, samlingssal i den tidligere gymnastiksal og Café (Radisen) med hjemmefremstillet mad hver dag. Al idrætsundervisning foregår i og ved Ulstruphallerne, der ligger 100 m fra skolen Biblioteks- og mediatekfunktionen varetages i kombi-biblioteket Ulstrup Bibliotek, der er sammenbygget med skolen og er skolens pædagogiske servicecenter og lokalsamfundets folkebibliotek i ét. Skolen er afdelingsopdelt i 3 afdelinger (0.-2. årgang, årgang, årgang). Med skoleåret 2015/16 indfases aldersintegrerede klasser i indskolingen ved at der oprettes 4 indskolingsklasser med elever fra 0. og 1. årgang Skolens lærere og pædagoger er hver tilknyttet én afdeling og har som udgangspunkt al deres undervisning i egen afdeling. Ulstrup Skole er praktikskole for Silkeborg Seminarium 6

7 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Ulstrup skole er en velfungerende og udviklingsorienteret skole. På Ulstrup skole prioriteres såvel et højt fagligt niveau, som den enkelte elevs trivsel og læringsmiljøet i den enkelte klasse. I alle klasser er der oprettet forældreråd, som gennem fællesarrangementer, oprettelse af legegrupper mv. understøtter trivselsarbejdet. Den nationale trivselsundersøgelse i 2015 viser stor glæde ved at gå i skole og stor tryghed og tillid til de voksne. Resultaterne af de nationale anvendes af årgangenes faglærere i samarbejde med ledelse. Skolens medarbejdere er organiseret i tre selvstyrende afdelingsteam. I indskolingsteamet arbejder lærere og pædagoger tæt sammen så sammenhængen mellem skole og fritid sikres. Skoleåret 2014/15 var det første år efter skolereformen med indførelse af den længere skoledag med lektielæsning og understøttende undervisning. På Ulstrup ønsker vi en fuld integration af den fagdelte og den understøttende undervisning, så skoledagen for eleverne opleves som varieret men sammenhængende. I teamenes planlægning skal der tages højde for at de lovmæssige krav om at skoleugen i gennemsnit skal indeholde minimum 45 minutters daglig motion og bevægelse. Alle elever skal blive så dygtige som muligt og trives så godt som muligt og på Ulstrup skole sætter vi fokus på at: Der er en klar struktur og en tydelig dagsorden så Eleverne kender målet for den sammenhængende dag Eleverne motiveres og tager medejerskab Der er fokus på den alsidige personlige udvikling og faglig fordybelse. Afgangsprøveresultaterne er væsentligt forbedret i år, men den ønskede udvikling i resultaterne ved de nationale er kun nået i begrænset omfang. Handlingsplanerne for at styrke det faglige niveau i læsning og regning har været virksomme i et år og strategien fastholdes i de kommende år. Med skoleåret 15/16 er der sat særlig fokus overgangen fra mellemtrin til udskoling, hvor henholdsvis matematik fagteam og dansk fagteam løbende samarbejder med erfarings- og vidensdeling for at sikre "den røde tråd" i undervisning fra afdeling til afdeling. Erfaringerne fra det første år med understøttende undervisning er blevet anvendt til justering af strukturen. Til år to er der justeret i skemalægningen så fagtimerne i langt højere grad parallellægges på årgangene for at give de bedste muligheder for holddeling og samarbejde på tværs. I udskolingen har vi med dette skoleår ændret strukturen så den understøttende undervisningen og valgfagstimerne samles på en ugedag. Eleverne fra vælger sig ind på en af de 3 linjer der tegner denne linjedag. Vores 3 udskolingslinjer er "Den globale linje", "Science linjen" og "Innovationslinjen". De første erfaringer viser at linjeskoletanken styrker elevernes medejerskab og motivation. 7

8 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Sammenfattende om Ulstrup skoles resultater. Målsætningen med 80% elever der gode til at læse nås ikke på 4. og 6.årgangs niveau i år, men resultaterne ligger for 4 klasses vedkommende pænt over landsgennemsnittet og for 6. årgangs vedkommende på landsgennemsnittet. Målsætningen med 80% elever der gode til at regne nås ikke på 6.årgangs niveau i år, og resultatet er også under landsgennemsnittet. På læseområdet kan vi kun notere et fald antallet af "dårlige" læsere på 4 klassetrin. På alle klassetrin ligger antallet dog pænt under landsgennemsnittet. Antallet rigtig gode læsere er kun steget på 8. klassetrin. På 2. og 6. årgang er andelen faldet væsentligt mens det høje antal gode læsere næsten fastholdes på 4.årgang. Efter et fald sidste år er andelen af elever på 3.årgang der rigtig gode til at regne steget til over landsgennemsnittet. På 6 klasse er antallet faldet. Antallet dårlige resultater i matematik er faldet på 3. kl niveau og der er ganske få med dårlige resultater. Antallet af dårlige resultater på 6. årgang er steget år, og ligger stadig på et for højt niveau. Der udarbejdes handleplaner for alle årgange som ikke når de 80% gode resultater og som har for få meget dygtige eller for mange med den laveste score. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne er med denne årgang vendt tilbage til at der præsteres over den socioøkonomiske reference. Gennemsnitkarakteren er steget i forhold til begge de foregående år. Det er karakteristisk at pigerne præsterer lidt bedre en drengene. Der er stadig behov for en fokuseret indsats på at alle elever opnår karakteren 02 i dansk og matematik. 8

9 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder er steget til 94% og ligger flot over det kommunale gennemsnit. Andelen 3 måneder efter afsluttet 9.klasse er faldet til det kommunale niveau. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Resultaterne af den første nationale trivselsmåling er gennemarbejdet årgangsvis af de enkelte årgangsteam i samarbejde med AKT teamet. I oplægget til arbejdet udpeger hvert team de udfordringspunkter der viser sig for årgangen og der samarbejdes om udarbejdelse af handleplaner for disse områder. Generelt viser trivselsundersøgelsen af der er en meget høj trivsel på skolen. Der er en fortsat stigning i antallet af kompetencedækning i fagene. 3.5 Kommunale mål og indsatsområder I den samlede læringsmiljø vurdering ligger ledelsens vurdering på niveau med de kommunale niveau. På medarbejderside ligger vurderingen lidt lavere en det kommunale medarbejderniveau. I temaet inklusion udpeger undersøgelse en række udfordringer og der vedhæftes en handleplan med inklusionsområdet som udviklingsområde for de kommende år. IT-indkøb har været højt prioriteret de seneste år så Ulstrup skole nu er fuldt på højde udstyrsmæssigt. Alle elever fra klasse har chromebook eller pc og i indskolingsklasserne er der udstyret med 10 ipads i hver klasse. Fokus for udviklingen inden for dette område vil de kommende år være "kompetencer og motivation" 9

10 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 Ja Ja Nej Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,2 1,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 3,8 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-4,6-5,1 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,5 8,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 2,9 2,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,1-2,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-8,8 0,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,2 7,0 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-2,7 0,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3-1,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 14

15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0,2 2,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,6 7,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,9 6,6 7,1 Skolen, 2013/14 5,6 5,8 5,8 Skolen, 2012/13 6,9 5,8 6,7 Kommunen, 2014/15 7,5 8,1 7,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 5,7 8,1 6,1 7,1 5,9 8,3 Skolen, 2013/14 5,2 6,6 5,6 6,3 5,5 6,5 Skolen, 2012/13 6,3 7,7 6,1 5,6 6,4 7,1 Kommunen, 2014/15 6,8 8,4 8,2 7,9 7,3 8,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,1 6,7 Skolen, 2013/14 5,8 6,2 Skolen, 2012/13 6,7 6,4 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 89% 89% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 86% 94% 94% 93% 97% 95% 0% 25% 50% 75% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

18 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, % 44% 42% 55% 3 måneder, % 45% 15 måneder, måneder, måneder, % 87% 92% 88% 90% 87% 0% 25% 50% 75% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 18

19 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 69% Kommunen, % 71% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 34% 61% Kommunen, % 37% 57% 0% 25% 50% 75% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 38% 53% Kommunen, % 42% 49% 0% 25% 50% 75% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 78% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget 19

20 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 82% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 72% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 48% 12% Kommunen, % 41% 8% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

21 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 30% 65% Kommunen, % 29% 65% 0% 25% 50% 75% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 58% 31% Kommune, % 57% 34% 0% 25% 50% 75% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 30% 58% 6% Kommunen, % 29% 57% 9% 0% 25% 50% 75% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 56% 28% Kommunen, % 59% 27% 0% 25% 50% 75% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 97% 92% 89% 87% 0% 25% 50% 75% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

24 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 96% Engelsk Tysk Historie Kristendomskundskab 54% 59% 82% 88% 93% 94% 89% Samfundsfag Matematik 76% 94% Natur/teknik 64% 77% Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik 83% 83% 82% 93% Billedkunst Håndværk og design 69% 93% Madkundskab 83% 0% 25% 50% 75% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 77% 88% 82% 82% 88% 87% 87% 94% 94% 95% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 92% 93% 95% 0% 25% 50% 75% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Skolens læringsmiljø Samlet status for skolens læringsmiljø opdelt på tema, 2015 Skoleledere 3,8 3,8 Medarbejdere 3,1 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Figuren viser det samlede resultat på tværs af ledelse og personale. 25

26 6.2.2 Samlet status opdelt på tema og deltagertype, 2015 Læringsmiljøvurdering, Samlet 3,1 3,8 Ledelse 3,1 3,8 Inklusion 2,6 3,6 IT og digitalisering 3,3 4, Skoleledere Medarbejdere Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Den åbne skole Den åbne skole Ulstrup skole indgår i samarbejde med den kommunale musikskole i den obligatoriske musikundervisning på mellemtrinnet. Skolen financierer i skoleåret 15/16 frivillig band for elever fra mellemtrin og udskoling. Skolen indgår i samarbejde med Favrskov billedskole i projektet Børnene og Slottet. Der samarbejdes med ungdomsskolen bl.a. i forbindelse med det beskrevne projekt om arbejdsmarkedsorientering. Herudover indgår Ulstrup skole i de grønne partnerskaber "Trækstien" og "Dannebrogpladsen". I udskolingen vælger eleverne sig ind på en af de tre linjer: Innovationslinje, Science linje og den Globale linje. Timerne i linjefag ligger samlet som en hel dag onsdag blandt andet med udgangspunkt i at denne struktur understøtter samarbejdet med andre - virksomhedsbesøg mv. I alle tre linjebeskrivelser er der fokus på samarbejdet med det omgivende samfund. 1. Samarbejdsforløb:- arbejdsmarkedsorientering. Forløbets titel: Job og arbejdsmarked - Samarbejdspartnere: I forløbet indgår oplæg for hele elevgruppen fra: Morten Larsen (Favrskov Ungdomsskole) Jens Andersen (XL-byg) Gruppevis virksomhedsbesøg i bredt udsnit af virksomheder i Ulstrup, Randers og Bjerringbro Målgruppe: Elever fra skolens klasse der har valgt innovationslinje Læringsmål: Forløbet tager udgangspunkt videns og færdigsmål fra valgfaget arbejdskendskab. Arbejdstitel for elevernes selvstændige arbejde: "Vi undersøger en virksomhed" Læringsmål: Eleverne får viden om ejerform og selskabsform for erhvervsvirksomheder Eleverne får viden om beskæftigelsesmulighed, rekrutteringsformer og uddannelseskrav i forskellige brancher. Eleverne øver færdighed i at opsøge og vurdere informationer og formidle den indsamlede viden. Motivation og medejerskab sikres gennem at elevgrupperne sammensættes efter interesse for erhvervsvalg - Grupperne dannes på tværs af årgange og køn. En stor tak til de medvirkende virksomheder. 2. Oplys hvilke af følgende undervisning og aktiviteter skolen har gjort brug af/samarbejdet med indenfor det seneste år. Foreninger - samarbejde med Ulstrup Idrætsforening - sanarbejde med Ulstrup lokalråd. Musikskolen - partnerskab om musikundervisning på mellemtrinnet 26

27 Ungdomsskolen Ungdomsuddannelser - primært den jyske håndværkerskole Erhvervsliv/ virksomheder - praktikforløb og virksomhedsbesøg Forældre - oplæg/foredrag om rejseoplevelser/arbejdsliv/frivilligt arbejde Kommunens naturvejleder - besøg i forbindelse med elfiskeri Andre: 3. Beskriv om skolen har valgt at inddrage repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, foreninger eller uddannelsesinstitutioner i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har ikke besluttet at inddrage yderligere repræsentanter i skolebestyrelsen. 27

28 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Handleplan: Sikring af mindst 80% gode læsere Status: Aktiv Ansvarlig: Skoleleder Opfølgning: 13. januar 2017 Sammenhæng/status: I skoleåret 2013/14 er antallet af gode læsere over 80% på og 8. årgang På 6. årgang er andelen under. Mål: Det overordnede mål er at at 80% andelen nås på alle årgange. Delmål: At årgange der er i "risikozone" med mere end 20% elever med "dårlige" resultater afdækkes tidligt. At andelen af "dygtigste" elever stiger på alle årgange At andelen af "dårligste" elever falder på alle årgange. Tiltag: De obligatoriske og frivillige anvendes systematisk og i sammenhæng så udviklingen for den enkelte årgang på henholdsvis og 8. årgang følges fra 1.frivillige test i begyndelsen af teståret over den obligatoriske test i slutningen af teståret til 2. frivillige test i begyndelsen af det efterfølgende skoleår. Der afholdes årgangskonferencer med deltagelse af læsevejleder på alle årgange efter afvikling af 1. frivillige test. Der udfyldes årgangsrapporter der følger årgangen fra primo 2.årgang til slut 8. årgang. Der udarbejdes resurse og handleplan for årgange som har under eller tæt på 80% dygtige læsere, og læsevejleder deltager i det opfølgende arbejde ved de efterfølgende test. For alle årgange udarbejder årgangens lærerteam forbedringsmål for de 3 områder: Andel af gode læsere, andel af "de allerdygtigste" og andel med "dårlige" resultater Tegn: Der kan ses en resultatforbedring fra 1.frivillige test til den obligatoriske test. Evaluering: Skoleledelse og læsevejleder gennemgår årgangrapporterne årligt efter afholdelse af 1. frivillige test første gang i december

29 7.2 Handleplan inklusion Status: Aktiv Ansvarlig: Skoleledelse Opfølgning: 13. januar 2017 Sammenhæng/status: Vi er en skole, der inkluderer mange elever med forskellige udfordringer, som vi skal blive bedre til at sætte mål og rammer for, så de fortsat kan være en del af fællesskabet på Ulstrup Skole. I læringsmiljøundersøgelsen afdækkes temaet inklusion inden for 4 områder: Fælles retning og forståelse Der er et stadigt behov for at den samlede institution har fokus samarbejdet, forståelsen og opbakningen til inklusionstanken. Den pædagogiske indsats Her peges på behov for at der i endnu højere grad udarbejdes planer for hvordan elever med særlige behov inkluderes i skolens fællesskab Overgange og samarbejde Her udpeger undersøgelsen behov for styrkelse af vejledning både i forhold til det generelle inkluderende læringsmiljø og den daglige undervisning Kompetencer Her peger undersøgelsen på et stadigt behov for styrkelse af kompetencerne til at arbejde med inkluderende fællsesskaber og udbygning af specialviden om børn med særlige behov. Mål: Alle personaler skal blive så dygtige som muligt, så de både menneskeligt og pædagogisk har forudsætningerne for at kunne inkludere vores elever, så vi kan leve op til lovgrundlaget for at inkludere 97% af vores elever. At personalet oplever sig kompetente til at inkludere såvel de dygtige som de svage elever. Tiltag: 29

30 Pædagogisk aften med psykologen, hvor temaet var: Struktur, anerkende kommunikation, konflikthåndtering og motivation (er afholdt i november 2015) Pædagogiske dage i marts: Evaluering af resursecenteret Ugeskemarevolutionen April/maj. Opfølgning på oplæg i november og yderligere dialog ud fra inklusionsvideoer fra Filmkompagniet i samarbejde med vores PPR-psykolog. Uge 31. CL-kursus (opfølgning på tidligere kursus) Udarbejde trivselsårsplan for hver årgang med udgangspunkt i en grundbog Pædagogiske dage i løbet af skoleåret med fokus på følgende: Hvordan skaber man relationer til elever, når man kun har dem få timer om ugen? Dilemmaet mellem faglige krav og inklusionselever. Hvordan arbejder man i skabeloner? Individuel kursusaktivitet: Inklusionsrettede kurser førsteprioriteres Skoleåret 17/18 ADHD-kursus Flipped-Classroom Tegn: At vi fortsætter med at inkludere 97% af vores elevgrundlag At alle elever bliver så dygtige som muligt også de inkluderede elever At personalet anvender de kompetencer, de får via kompetenceløft At handleplaner udarbejdet i samarbejdet med resursecenteret er synlige og bliver anvendt At det bliver synligt i læringsmålene og ugeplanerne, at undervisningen bærer præg af, at der anvendes mange forskellige redskaber og tilgange til læring. Evaluering: Første år evalueres med læringsmiljøundersøgelsen

31 7.3 Sikring af mindst 80% gode til matematik Status: Aktiv Ansvarlig: Skoleleder Opfølgning: 13. januar 2017 Sammenhæng/status: i skoleåret 2013/14 er der på 3. årgang over 80% der er "gode" til matematik. På 6. årgang er der mindre end 80% Mål: Det overordnede mål er at alle årgange når 80% målet Delmål Årgange med mere end 20 % "dårlige" resultater afdækkes Tiltag: De obligatoriske og frivillige anvendes systematisk og i sammenhæng så udviklingen for den enkelte årgang på henholdsvis 2. og 6. klassetrin så årgangen følges fra 1.frivillige test i begyndelsen af teståret over den obligatoriske test i slutningen af teståret til 2. frivillige test i begyndelsen af det efterfølgende skoleår. Der afholdes årgangskonferencer på henholdsvis 3. og 6. årgang efter afvikling af 1. frivillige test. Der udfyldes årgangsrapporter der følger årgangen fra primo 3.årgang til slut 6.årgang. Der udarbejdes resurse og handleplan for årgange som har under eller tæt på 80% der er "gode" til matematik. For alle årgange udarbejder årgangens lærere forbedringsmål for områderne: mindst 80% "gode" resultater, stigende antal allerdygtigste, og faldende antal "dårlige" resultater. Tegn: Konferencerapporterne viser en positiv udvikling i resultaterne for den enkelte årgang over testforløbet Evaluering: Indsatsen evalueres årligt i forbindelse med årgangskonferencer efter 1. frivillige test 31

32 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Der er udarbejdet handleplaner for henholdsvis "Mindst 80% dygtige læsere" og "Mindst 80% dygtige til at regne". Årgangskonferencerne er blevet gennemført som planlagt, der er i særlig grad udarbejdet handleplaner for de elever med de dårligste resultater. For alle årgange konstateres en resultatfremgang fra 1. frivillige til den obligatoriske test. 32

33 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ulstrup skole vedr. kvalitetsrapport 2015 Skolebestyrelsen tager generelt kvalitetsrapporten til orientering og udtaler følgende. På Ulstrup skole skal der være et fortsat fokus på at løfte det faglige niveau for alle børn. Alle børn kan blive endnu dygtigere; både de fagligt stærke og de fagligt svage. Gennem individuel målstyring bliver resultaterne mere synlige. Ulstrup skole er et skoledistrikt hvor der må forventes mange elever med et behov for særligt tilrettelagt undervisning.det er derfor glædeligt, at der er fremsat forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i udviklingsplanen for specialområdet. Tildelingen vil med stor sandsynlighed få stor betydning for skolens fremtidige resultater idet skolen vil kunne tildeles flere ressourcer. Ulstrup Skole har opnået et tilfredsstillende resultat omkring andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 mdr. Ulstrup skole har i dette skoleår indført linjeskole i udskolingen. Gennem linjefagene får eleverne flere muligheder for at kunne fordybe sig i deres interesse samtidig med, at de udvider deres kendskab til de forskellige fag som gør, at de får nemmere og bliver mere motiverede for at ville udvide deres kendskab på en ungdomsuddannelse. Behov for øget indsats på inklusionsområdet. Særligt har skolebestyrelsen bemærket, at undersøgelsen har peget på, at lærerne har en oplevelse af, at de ikke oplever sig tilstrækkeligt kompetente i forhold til at kunne løse opgaven. En vigtig forudsætning for at kunne løse inklusionsopgaven er netop, at skolens personale opkvalificeres inden for dette område. På vegne af skolebestyrelsen på Ulstrup skole Anne Juul Markussen, formand. 33

34 1

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Rønbækskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Rønbækskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Rønbækskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Valhøj Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT. Valhøj Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Valhøj Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 3.1 Nationale test... 8 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skægkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mosedeskolen Greve Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Korsholm Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere