Sundhedsrisici ved mobiltelefoni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsrisici ved mobiltelefoni"

Transkript

1 Sundhedsrisici ved mobiltelefoni Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 10 marts 2004 Teknologirådets rapporter 2004/02

2 Sundhedsrisici ved mobiltelefoni Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 10 marts Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Jan Opstrup Poulsen Ida Leisner Projektsekretær: Vivian Palm Praktikant: Claus Sjørslev Madsen Resumé Joel Goodstein Redigeret udskrift Folketingstidende og Teknologirådet. Tryk Folketingets Trykkeri ISBN: ISSN: Rapporten kan bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådets rapporter 2004/02

3 Forord... 2 Høringsresume... 3 Hvad er det vi udsættes for af elektromagnetisk stråling?...12 Sundhedsrisici ved mobiltelefoni...16 Grænseværdier: Sundhedsstyrelsens rolle og baggrund for grænseværdierne...18 Sundhedsrisiko ved mobilstråler...22 Radiofrekvent Stråling...27 Elektromagnetiske felter i radiotelefoni-frekvensområdet og gener...32 Mobiltelefoni - subjektiva besvär...37 Masteloven...43 Byggelovgivningens regler om master og antennesystemer...46 Oplæg om planlovens regler for opstilling af mobilmaster og opsætning af antenner...47 Kan kommunerne gribe ind i forhold til mobil-antenner...49 Kommunernes råderum...53 Borgernes ønsker og mobilsystemets fremtid...56 Radiosystemer, samfund og teleoperatører...57 PLanerne for anvendelsen af midler til forskningsprogram for mobilstråling...63 Redigeret udskrift af høringen...67 Program

4 Forord Denne rapport indeholder et redigeret udskrift af folketingshøringen om sundhedsrisci ved mobiltelefoni, der blev afholdt på Christiansborg den, 10 marts Høringen blev arrangeret af Teknologirådet for folketingets Sundhedsudvalg og Udvalget for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Høringen blev afholdt med henblik på at gøre staus for viden om sundhedsrisikoen ved mobiltelefoni og give overblik over regelgrundlaget for opstilling af antenner. Høringen havde deltagelse af eksperter og interessenter. Det er stadig omstridt hvorvidt der er sundhedsmæssige påvirkninger i forbindelse med de forskellige mobiltelefoni-systemet. Regeringen har indtil videre bevilget 15 millioner kroner til yderligere undersøgelser. Udover det redigerede udskrift indeholder rapporten også ekspertenes skriftlige oplæg fra høringen, samt et resumé af høringens forløb. Rapporten kan downloades fra Teknologirådets hjemmeside Teknologirådet vil gerne takke høringens oplægsholdere, Folketingets administrtion, Sundhedsudvalget og Udvalget for Videnskab, Teknologi og Udvikling. En særlig tak til baggrundsgruppen, der har bistået Teknologirådet i planlægningen af høringen. Jørgen Bach Andersen, professor, Aalborg Universitet Vivianne Mortensen, souschef, Frederiksbeg Kommune Hanne Svenningsen, miljøkonsulent, Informationscenter for Miljø og Sundhed Teknologirådet, april 2004 Claus Sjørslev Madsen Ida Leisner 2

5 Høringsresume Udarbejdet af journalist Joel Goodstein Høringen var arrangeret af Teknologirådet i samarbejde med Folketingets Sundhedsudvalg og Udvalget for Teknologi, Videnskab og Udvikling. Høringen havde til formål at fremlægge den nuværende viden om sundhedsrisikoen ved mobiltelefoni og give overblik over regelgrundlaget for opstilling af antenner. Høringen havde deltagelse af eksperter og interessenter, der blev suppleret med borgernes syn på mobilantenner. Resumeet følger dagsordenen. Velkomst v. Hanne Severinsen (V), ordstyrer Hanne Severinsen, formand for Udvalget for Teknologi, Videnskab og Udvikling, indledte med at byde velkommen og fremsætte ønsket om, at høringen ville gøre deltagerne klogere på mobiltelefoners eventuelle sundhedsrisici. Og selv om man ikke når frem til en endelig afklaring af disse risici, håbede Severinsen, at høringen i det mindste kunne afklare, hvori uenighederne består. Hvad er vi enige om, at vi ikke ved, sagde hun, og hvilken viden mangler? Hun håbede også, at dagen kunne løfte sløret for, hvordan to gange 15 mio. kr. i bebudede forskningsmidler vil blive brugt af Det Strategiske Forskningsråd til at forske videre i denne type sundhedsrisici. Hvad er det vi udsættes for, og hvad er baggrunden for grænseværdierne? Jørgen Bach Andersen, professor ved Aalborg Universitet, som havde udarbejdet et skriftligt oplæg om elektromagnetisk stråling til høringen, tog udgangspunkt i det faktum, at GSM-mobiltelefoni er en global succes med 1 milliard brugere i hele verden. Endvidere beskrev han den aktuelle og fremtidige udvikling, hvor den såkaldte 3G-telefoni gør det muligt at downloade data fra internet til telefonerne. Men de større datahastigheder i 3G-telefonien har også nødvendiggjort et ret tæt system af antennemaster. Alle mobiltelefonsystemer bruger radiobølger, som udsender elektromagnetisk stråling, og styrken/intensiteten måles i watt/m². Da der er tale om tovejskommunikation, udgår der radiobølger og elektromagnetisk stråling - fra både antenner og telefoner. Et andet mål for bølger og stråling er den såkaldte SAR-værdi (Specific energy Absorption Rate, red.), der udregnes som watt/kg, og denne målestok bruges i den grænseværdi på 2 watt/kg - der er fastsat for mobiltelefoners tilladte elektromagnetiske stråling. SARværdien kan bruges til at beregne elektriske strømme og felter i brugerens hoved, fortalte Jørgen Bach Andersen. Den stråling man som bruger er udsat for, afhænger både af afstanden til telefon eller mast og den måde telefonens antenne er konstrueret, og den måde man holder telefonen. Han konkluderede, at der ikke var fundet væsentlig forskelle i strålingen fra GSM/2G-telefoner og 3G-telefoner, men at man i øvrigt skulle være opmærksom på, at der kommer radiobølger og dermed elektromagnetisk stråling fra andre kilder end mobiltelefoner, bl.a. fra radio- og tv-signaler. Fra professor Philippe Grandjean, Syddansk Universitet, lød meldingen, at vi har sovet, mens mobiltelefoner blev indført. Vi aner ikke, hvilke effekter de har, og vi har ikke lavet en risikovurdering på forhånd. Trådløs kommunikation udgør en suppe af elektromagnetiske felter, som der er meget lidt overblik over, og forskningen har indtil nu virket tilfældig. Farevurderingen er baseret på biologiske effekter, men den varme, som udvikles ved mobiltelefoners elektromagnetiske felter udgør ikke efter den foreliggende viden en sundhedsrisiko. Der er tilsyneladende en beskeden risiko for leukæmi hos børn ved elektromag- 3

6 netisk stråling men hvad med centralnervesystemet og nerveceller? Man ved det ikke. Grandjean udtrykte bekymring for, at vi ikke er så meget klogere om tre år, når de planlagte forsøg er afsluttet. At vente på forskning forlænger blot usikkerheden. Hvordan reagerer vi på noget usikkert, spurgte Grandjean. Afdelingslæge Lis Keiding indledte med at sige, at hendes job som repræsentant for Sundhedsstyrelsen ville være nemmere, hvis det var usikkerhederne ved mobiltelefoners sundhedsrisici, hun skulle tale om. Sundhedsstyrelsen skal foretage den offentlige risikovurdering og rådgive minister mht. om de internationale grænseværdier skal bruges i Danmark. Desuden skal styrelsen informere kommuner om eventuelle sundhedsrisici. Indtil videre følger Danmark lige som de fleste europæiske lande - de internationale grænseværdier, som er anbefalet af ICNIRP (International Commission on Non-Ionising Radiation Protection, red.), der er en international kommission for ikke-ioniserende stråling. I Sundhedsstyrelsen har man tillid til, at det er nogle kompetente videnskabsfolk, der sidder i kommissionen, og at de er uafhængige af særinteresser. Både WHO og EU bruger kommissionens anbefalinger. Der sidder forskellige eksperter i kommissionen, og de ser på al den foreliggende viden. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er indlagt en pæn sikkerhedsmargen i den nuværende grænseværdi som også tager hensyn til særligt sårbare grupper. Den formodede risiko ved strålingen er forbundet med opvarmning. Man vurderer, at eventuelle sundhedsskadelige virkninger kan indtræde, hvis kroppen ikke kan kompensere for den tilførte varme. Grænseværdien er sat en faktor 50 mindre, end hvad der skaber opvarmning på 1 grad celsius i menneskeligt væv, sagde Lis Keiding. Hvis vi fastsætter lavere grænseværdier i Danmark, så skal EU informeres, fordi det kan påvirke det indre marked og salget af mobiltelefoner. Nogle lande har lavere grænseværdier end den som ICNIRP anbefaler, og det giver uro i befolkningerne, at man nogle steder anvender en lavere værdi. Men lande med lavere grænseværdi har ikke adgang til en anden viden, de har blot valgt at sætte værdien lavere. I øvrigt oplyste hun, at Sundhedsstyrelsen vil nedsætte et forskerpanel til at se på mobiltelefoners sundhedsrisici. Lene Garsdal (SF) spurgte, om det kun er opvarmning, der er et problem, og om en faktor 50 er en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen? Desuden ville hun vide, om elektromagnetiske felter fra højspænding kunne være en medvirkende risiko? Lis Keiding svarede, at man ikke umiddelbart kan blande højspændingsledninger ind i sagen, da der er tale om lavfrekvent stråling, som slet ikke kan sammenlignes med højfrekvent stråling fra mobiltelefoner. Philippe Grandjean svarede at sikkerhedsmargenen faktisk er større, når det gælder mobiltelefoner, end den plejer at være - også når der er taget hensyn til svage grupper som børn, ældre og gravide. Men bliver grænseværdierne overholdt, spurgte Lene Garsdal. Hertil svarede Jørgen Bach Andersen, at mobiltelefonproducenterne skal opgive SAR-værdier, og at de skal ligge under grænseværdien på 2 watt/kg. Nogle telefoner ligger dog tættere på grænseværdien end andre. Han mente også, at det er selve telefonerne, man skal kigge på, når det gælder eventuelle sundhedsrisici. Ved antennemaster er strålingen nemlig mindst en faktor 100 under grænseværdien. Christian Lund Jepsen (V) ville vide, hvorfor personer der arbejder tæt på stråling kun har krav på faktor 10 i forhold til faktor 50 for andre. Lis Keiding svarede, at grænseværdien for personer der arbejder er sat ud fra, at man mener, de er i stand til at tage deres forholdsregler. Else Theill Sørensen (KF) mente, at de på den anden side var udsat for stråling i længere tid. Hertil svarede Lis Keiding, at diskussionen om grænseværdier for personer, der udsættes for mobilstråling på deres job, hører under arbejdsmiljølovgivningen. 4

7 Line Barfoed (EL) ville vide, hvad der sker, hvis fem personer står og taler ved siden af hinanden - er der taget højde for det i grænseværdier? Og er der taget højde for, at mange forskellige trådløse teknologier tilsammen kan øge strålingen. Jørgen Bach Andersen sagde, at der var taget højde for, at personer der taler i telefon tæt på hinanden stadig vil være langt under grænseværdien og det samme gør sig gældende for mange trådløse teknologier samlet på et sted. Line Barfoed ville også vide, om man har målt, når mange taler sammen, og hvor mange trådløse teknologier er samlet. Og Christian Lund Jepsen (V) ville vide, om det er forkert kun at fokusere på mobiltelefoner i suppen af stråling i forhold til alle de andre teknologier med radiobølger. Jørgen Bach Andersen svarede, at mobilmaster måske udgør en tredjedel eller halvdelen af suppen, men hertil kommer der også naturlig baggrundsstråling. Det nye er de menneskeskabte stråler, bl.a. fra 3Gtelefonerne men hvis man vil vide hvor meget det er, skal man slukke for al strøm for at finde den naturlige strålings andel. Philippe Grandjean påpegede, at forskellige frekvenser har forskellige effekter, og at vi ikke kender de præcise effekter af den stråling, vi udsættes for. Vi kender heller ikke effekten af store overskridelser i kortere tid. Thomas Adelskov (S) ville vide, om det er rigtigt, at SAR-værdien er udregnet ved at opvarme en pose vand, og om man ikke kan måle på rigtige mennesker. Kan man nogensinde fastslå, at mobiltelefoni ikke er sundhedsfarligt, spurgte han videre, og han ville også høre panelet, om der var andre instanser end EU og WHO, man skulle lytte til, når det gælder anbefalinger af grænseværdier. Jørgen Bach Andersen sagde, at SAR-værdier er anvendelige til at beregne spændinger og felter i hovedet. Disse har en effekt, der kan være uafhængig af opvarmningen. Grænseværdier er i øvrigt ikke kun baseret på opvarmningseffekt, men også på dyreforsøg, sagde han. Lis Keiding supplerede med, at Sundhedsstyrelsens kommende forskerpanel skal lave selvstændige vurderinger og på den måde supplere WHO og EU, og at man i øvrigt studerer den udenlandske forskning generelt for at holde sig a jour. Anders Møller (UFG) ville høre, om man kunne lave bedre skiltning og information om SAR-værdier i telefoner, og om man kunne indføre mere individuelle grænseværdier for master og telefoner, hvis man synes det var nødvendigt af hensyn til lokale forhold. Jørn Dohrmann (DF) spurgte, om der var forskel på GSM- og 3G-telefoners udvikling af varme? Lis Keiding sagde, at SAR-værdier bør være lettilgængelige, og at man altid bør undersøge værdien, inden man køber en telefon. Philippe Grandjean gav det råd, at man holder telefonen væk fra hovedet og i stedet bruger øresnegl og mikrofon. Jørgen Bach Andersen svarede, at der ingen opvarmningsforskel er på 2G- og 3G-telefoner. Sundhedsrisiko ved mobilstråler Overlæge Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse, fortalte at der ikke foreligger dokumentation for, at voksne får kræft af mobiltelefoner. Der er ikke foretaget undersøgelser af børn, da der ikke hidtil er bevilget midler hertil. Man ved heller ikke, om kognitive funktioner bliver påvirket af mobilstrålingen. Efter Johansens vurdering ligger den største eksponeringsrisiko i mobiltelefonerne ikke antennerne. Vi mener, at det er teleudbyderne, som skal finansiere forskning i strålingsrisici, men det giver det problem, når undersøgelser ikke påviser en helbredsrisiko, at vi får skudt i skoene, at vi er købt og betalt af industrien. Det er meget vigtigt for os, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved vores hæderlighed, hvis vores undersøgelser frikender telefoner, sagde han. Siden mobiltelefonerne for alvor gjorde deres indtog på det danske marked fra 1992, har vi ikke kunnet konstatere en stigning i forekomsten af hjernekræft frem til de seneste tal fra 2002 oplyste han videre. Foreløbig er der altså ikke noget som tyder på, at elektro- 5

8 magnetiske felter har samme skadelige virkning på menneskelige celler som f.eks. ioniserende/radioaktive stråler, der nedbryder cellernes grundlæggende kemiske struktur. Biolog Sianette Kwee, Århus Universitet, har studeret de biologiske effekter ved bestråling af celler og cellekulturer både fra højspænding og mobilstråling. Samtidig kører et forskningsprojekt i EU-regi Reflex-projektet (Risk evaluation of the potential environmental hazards from low-energy electromagnetic field (EMF) exposure using sensitive in vitro models, red.) - som skal undersøge forholdet mellem elektromagnetiske felter og eventuelle miljø- og sundhedsrisici. Hun fortalte, at der efterhånden er forsket i tyve år, og at der foreligger solide videnskabelige beviser for de skadelige påvirkninger af strålingen. Og det er næsten på alle områder i organismen, i cellerne og kroppen. Også dna og immunforsvar bliver påvirket. Kroppen består af væv med mange millioner celler i et gram væv, og mange ændringer i vævet kan ske langt under den tilladte opvarmningsgrænse. Sianette Kwee mente, at de nuværende grænseværdier er for høje, og at de skal sættes ned til niveau, hvor der ikke sker en påvirkning. Man skal også huske, at master stråler hele tiden, og at de ikke skelner mellem brugere og ikke-brugere. Hvad er effekten af langtidsstråling og samlet påvirkning fra alle trådløse teknologier, spurgte hun. Kwee mente også, at befolkningsundersøgelser de såkaldt epidemiologiske undersøgelser risikerer at se på for korte tidsperioder, og grundlæggende har den type undersøgelser det problem, at en konstateret overhyppighed af sygdomme kan skyldes mange forskellige faktorer ikke nødvendigvis kun mobilstråling. Biologiske undersøgelser er hurtigere her forvarsles måske ændringer og sygdomme. Men biologiske forsøg er udsultet i Danmark og kræver genopretning, sagde hun. Christian Lund Jepsen (V)undrede sig over, at der ikke var lavet undersøgelser af børn. Christoffer Johansen svarede, at de yngste deltagere, som er undersøgt, er over 15 år, altså ikke børn. Men i gruppen af børn under 15 år - er der ikke fundet en øget hyppighed af kræft i de sidste 50 år. Lene Garsdal (SF) undrede sig over, at man kunne komme til helt forskellige resultater ud fra de samme undersøgelser men hun savnede information om Reflex-projekterne og var usikker på, om projekterne faktisk påviste ændringer i gener og dna-forandringer. Desuden var Lene Garsdal (SF) usikker på betydningen af strålingen fra master og telefoner. Kwee hævdede, at også masterne kunne udgøre en risiko, mens Johansen ikke mente det. Sianette Kwee svarede, at Reflex-resultater publiceres løbende og at den såkaldte pulsering i mobiltelefonerne er meget farlig og fremkalder de kraftigste biologiske effekter. Christoffer Johansen sagde, at mobilmaster ligger tusind til en million gange under grænseværdier, og der lå ikke noget, som dokumenterede, at masterne skulle udgøre en helbredsrisiko. Thomas Adelskov (S) mente, man måtte have Kwee s undersøgelser på bordet, hvis de påviste alvorlige sygdomme ved radiostråling og han spurgte: Kan vi ikke bruge WHO? Else Theill Sørensen (KF) kunne ikke forstå, at Sianette Kwee på den ene side sagde, at man ikke kunne bruge epidemiologiske undersøgelser, fordi tidshorisonten i dem ikke var lang nok til at fastslå en sammenhæng mellem kræft og radiostråling og på den anden side mente hun, at man kunne se helbredstruende celleforandringer med det samme ved biologiske forsøg. Hun udtrykte bekymring for, at Sianette Kwees udsagn om celleskader ved meget lave strålingspåvirkninger mest af alt ville fremkalde frygt i befolkningen. Sianette Kwee sagde, at WHO spiller dobbeltrolle, fordi organisationen har afdelinger med tætte forbindelser til industrien. Lis Keiding understregede, at WHO er en uafhængig instans, og at dyreforsøg og frivillige menneskeforsøg også indgår i fastsættelsen af grænseværdier. Christoffer Johansen sagde, at én ting er effekt en anden egentlig skade. Hvis man går ud i solen i 30 minutter, kommer der en effekt i hudens celler men det fører ikke nødvendigvis til hudkræft. Effekt er ikke det samme som en helbreds- 6

9 truende skade, heller ikke selv om Sianette Kwee kan fremlægge hundredvis af rapporter om effekter ved stråling, sagde han. Gener ved mobilstråler Ph.d. Monica Sandström, Arbetslivsinstitutet, Umeå, fortalte om en række epidemiologiske undersøgelser foretaget i Sverige og Norge. Undersøgelserne startede i 1996 og kom i gang på baggrund af henvendelser fra både telebranchen og privatpersoner, som mente de havde fået helbredsproblemer pga. brug af mobiltelefoner. Symptomer kunne være varmefølelse, hovedpine, hukommelsesproblemer, almindeligt ubehag. Der blev oftest rapporteret om symptomer ved brug af GSM-telefoner, og man besluttede at lave et studie af de to mobilteknologier NMT og GSM personer i Norge og Sverige deltog. Konklusionen var, at der ikke kunne konstateres flere GSM-symptomer end NMT-symptomer men der blev oplevet mere varmefornemmelse hos NMT-brugere. Der er nu et studie i gang, hvor man ser på en eventuel sammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og det såkaldt autonome nervesystem, men herfra foreligger ingen resultater endnu. Professor Jørn Olsen, Århus Universitet, gennemgik herefter et hollandsk studie af effekter ved radiostråling. Efter Jørn Olsens vurdering var der tale om det bedste studie af sin slags hidtil. Forsøget gik ud på at udsætte personer for elektromagnetisk stråling i tilfældig rækkefølge. Der var tale om en såkaldt blindet afprøvning, hvor forsøgspersoner ikke vidste om de blev udsat for stråling eller ej. Personerne var inddelt i to grupper 36 i hver - en gruppe med mennesker der havde rapporteret om gener, en anden gruppe uden gener. Under forsøget sidder personen isoleret i et rum, der kan afskærmes fra elektromagnetisk stråling. I tre perioder på hver 45 minutter udsættes de for henholdsvis UMTS-signaler, GSMsignaler og en periode uden signaler. I hver af de tre perioder skal de løse opgaver, udfylde psykologiske test og rapportere om deres velbefindende. Resultatet var, at der var flere gener i de to forsøgsgrupper ved UMTS-bestråling og ingen ved GSMstråling. Men ingen entydige resultater af de psykologiske test. Jørn Olsen mente, at resultatet af undersøgelsen ikke giver anledning til alvorlig bekymring. Dog kan man rejse nogle spørgsmål til selve undersøgelsen: Er blindingen af deltagerne effektiv? Påvirker situationen i det afskærmede rum deltagerne i negativ retning? Alligevel mente Jørn Olsen, at det er den bedste undersøgelse af eventuelle gener ved mobilstråling, og at der tegner sig en konklusion i form af overhyppighed af gener ved UMTS-stråling. Jørn Olsen sluttede af med en anbefaling af en tilsvarende, men større undersøgelse for at få afprøvet de hollandske resultater. Dette skete bl.a. på baggrund af indlæg fra salen, der udtrykte bekymring for opsætning af antennemaster på skoler, hvor mobilbrugere færdes i flere år tæt på en mast. Christian Lund Jepsen (V)inddrog netop tidsfaktoren og spurgte, om man kunne nå en afklaring af tidsfaktorens betydning, altså den tid man taler i mobiltelefon og den mere konstante påvirkning fra antennemaster. Hertil svarede Philippe Grandjean, at betydningen af tidsfaktoren eksponeringsperioden - er ukendt i den tilgængelige forskning, og at man ikke en gang er sikker på, hvilke symptomer der er de vigtigste, når det gælder mobilstråling. Indtil videre er der kun én måde at mindske eksponeringen, og det er at bruge mobiltelefonen mindre og på en måde, hvor den ikke er så tæt på centralnervesystemet. På et spørgsmål fra salen om tidsfaktoren i grænseværdierne sagde Jørgen Bach Andersen, at der i modsætning til ioniserende stråling og røntgenstråling ikke indgår et egentlig dosisbegreb inden for radiostråling/ikke-ioniserende stråling. Og derfor heller ikke et akkumuleringsbegreb. Forskningen har ikke kunnet påvise, at radiostråler akkumuleres i kroppen. 7

10 Lovgivning for opsætning af antenner Susanne Viuf, IT- og Telestyrelsen, redegjorde for masteloven fra 1999 som bl.a. har til hensigt at minimere antallet af master for at skåne miljøet samtidig med at den skal tilgodese det offentliges behov for mobilforbindelser. Loven lægger op til fælles udnyttelse af master og til at sætte dem op på høje bygninger. Undtagelser fra retten til at sætte antenner op kan være begrundet med byggetekniske eller radiotekniske hindringer, men ellers er der som udgangspunkt pligt til at imødekomme anmodninger til at sætte en antenne op, hvis den som ønsker antennen opsat også har tilladelse i henhold til byggelov og planlov. Lisbet Jordan, Erhvervs- og boligstyrelsen, fortalte om de regler der er i byggeloven vedrørende antennemaster. Forudsat at en eventuel nødvendig byggetilladelse foreligger, så er det typisk krav om bygningsstabilitet, rimelig højde, afstand til andre bygninger og lignende bygningsmæssige krav. Der står til gengæld ikke noget i byggeloven om sundhedsmæssige kriterier. Som udgangspunkt kan kommuner ikke sige nej til opsættelse af antenner, hvis byggelovens krav er opfyldt, og det samme gør sig naturligvis gældende i forhold til mastelov og planlov. Skjold R. Nielsen, Landsplanafdelingen, fortalte at planlovgivningen har til formål at regulere anvendelsen af privat ejendom. Der skal enten en landzonetilladelse til at opsætte antennemaster eller kommunalplaner og lokalplaner i byzoner og sommerhusområder. Da lov om planlægning har til formål at skabe eller opretholde værdifulde landskaber, bymiljøer og bebyggelser, så er det i situationer, hvor opsættelse af antennemaster strider mod disse hensyn, at man kan forbyde, at de opsættes. Men et forbud kræver en begrundelse med henvisning til miljø, funktionalitet eller æstetik. Thomas Adelskov (S) ville vide, om det ikke er muligt for en kommune at henvise selskaber, der ønsker bestemte placeringer, til steder, som kommunen finder mest hensigtsmæssig. Susanne Viuf svarede, at den mulighed eksisterer. Anne Grete Holmsgaard (SF) og Christian Lund Jepsen (V) spurgte, om det overhovedet var muligt at få sundhedsmæssige argumenter med ind i placeringen af en mast. Hertil sagde Lisbet Jordan, at der er bestemmelser, som vedrører f.eks. indeklima og radon, men de vil næppe kunne anvendes over for mulige risici ved mobilstråling som er det, hun kaldte en vurderet sundhedsrisiko. Hvis byggeloven skal bruges til at forbyde opsætning af master, vil det nok kræve en sundhedsfaglig vurdering udefra f.eks. fra Sundhedsstyrelsen. Hertil spurgte Anders Møller (UFG), om der overhovedet var problemer i det daglige med at finde placeringer. Det ordner sig de fleste steder, sagde Susanne Viuf, selv om der i forbindelse med debatten om sundhedsrisici ved de nye antennemaster var meldt om problemer nogle steder i landet. Kommunernes råderum Professor Peter Pagh, Københavns Universitet, beskæftigede sig med de retlige spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med den lovgivning, der omgiver brugen af mobiltelefoner og opsætning af master. Han bemærkede bl.a., at det ville være uhensigtsmæssigt at kommuner hver især skal vurdere helbredsspørgsmål i forbindelse med antennemaster, og at man ikke kan bruge miljøbeskyttelsesloven til at regulere mobilmasterne med, fordi radiostrålers miljøpåvirkning underligt nok - ikke var medtaget i loven. Hvis man prøver at forbyde 3G-telefoni af sundhedsmæssige grunde vil det ret sikkert være en teknisk handelshindring i henhold til EU og måske også blive betragtet som et indgreb i de internationale regler om ytringsfrihed. Kort sagt er disse problemstillinger slet ikke egnet til kommunale afgørelser. Et andet 8

11 aspekt er forsigtighedsprincippet, som bliver aktuelt at inddrage, fordi man ikke har nogen endelig viden om konsekvenserne af mobiltelefoni. På det ene side har man en mistanke om helbredsrisici, på den anden side mangler man konkret viden. Retligt anerkender man ikke der gribes ind på grundlag af hypotetiske risici der skal være bedre underbygget begrundelse, så der skal anlægges en risikovurdering og derefter foretages en risikohåndtering. Peter Pagh fremhævede, at der skal være en vis rationalitet i de indgreb man foretager, og at man ikke bare skal gribe ind, fordi pressen kører historier. Han henviste bl.a. til sagen om vitaminberigede fødevarer, som man forsøgte at forbyde i Danmark med henvisning til eventuelle sundhedsmæssige risici et forbud der blev underkendt af EU. Karen Hækkerup (S), Københavns Borgerrepræsentation, fortalte om forløbet i Københavns kommune da man diskuterede de sundhedsmæssige risici ved at have en mobilantennemast på Nyboder Skole, hvor elever, lærere og forældre var blevet meget usikre og nervøse for den opsatte mast. Kommunerne skal tage befolkningens bekymring alvorligt, og vi skal prøve at finde ud af om det er farligt eller ikke er farligt, sagde hun. Københavns kommune har ingen speciel viden om mobilteknologi og en eventuel strålingsfare, men man følte sig svigtet, når man spurgte de instanser, som kommunen troede var eksperter. Der kom ingen brugbare svar om f.eks. grænseværdier. Derfor efterlyste Karen Hækkerup(S) troværdigt materiale fra staten, som har tjent milliarder af kroner på at sælge mobillicenser. Det svarer til at sende medicin på markedet, uden at den var testet. Hun efterlyste også, at videnskabsministeriet og sundhedsministeriet taler med én tunge, når det gælder sundhedsrisici ved mobiltelefoni. Jørn Dohrmann (DF) kunne godt forstå bekymringen hos Københavns kommune over for de ukendte risici ved mobilstråling, men samtidig har man også tv- og radiosignaler, der har kraftigere signaler det burde jo også have bekymret Borgerrepræsentationen. Vi skal tage mobilstrålingen alvorligt, men vi skal passe på med at gøre befolkningen mere bekymrede end højst nødvendige, sagde han. Christian Lund Jepsen (V)ville vide, hvilke spørgsmål det var Københavns kommune havde stillet eksperterne. Hertil svarede Karen Hækkerup (S) at det bl.a. var spørgsmål om grænseværdier, hvordan de blev fastsat, og hvorfor nogle lande har lavere grænseværdier end Danmark. Men hun mente, at svarene havde været forvirrende. Men hvordan vil Københavns kommune tackle, hvis der ikke kommer en afklaring af sundhedsrisici i de næste mange år, ville Anne Grete Holmsgaard (SF) vide. Er der love som skal ændres? Jeg synes ikke, vi skal nægte at sætte master op, svarede Karen Hækkerup, men hun opfordrede industrien til at benytte forsigtighedsprincippet. Industrien må undersøge de steder, de vil have master sat op og sikre sig, at de ikke er udsatte, mente hun. Ib Tolstrup ville gerne minde om, at kommunen for nogle år tilbage selv har udbudt alle offentlige bygninger som mulige antennesteder. Det her drejer sig ikke kun om operatørernes tankeløshed, men også om hvad man er blevet anvist og tilbudt, sagde han. Hvad er det centrale hovedsynspunkt, vi står over for med den moderne teknologi, spurgte Peter Pagh. Det er, at vi ved, at noget af den moderne teknologi nogle gange frembyder meget store farer. Vi kan ikke forudse alle de farer. Vi er simpelt hen nødt til at undersøge dem, inden vi sætter ting i gang. Der er jo ikke nogen, der i dag starter en kemisk virksomhed, uden at vi har undersøgt virkningerne. Det er ikke, fordi vi er imod fremskridt, men fordi vi ved, at det er nok bedre at få undersøgt det, inden vi går i gang for at forebygge. Der var jo intet i vejen for, fortsatte han, at man på et tidligere tidspunkt sagde, at når vi står over for en så voldsom brug af radiobølger, så er det rimeligt, at vi gennemfører undersøgelser. Det kunne man godt have gjort. Det har man ikke gjort. Men det kan man jo så lære af næste gang. 9

12 Thomas Adelsskov (S) anførte, at det ikke kan være kommunerne, der skal undersøge og fastsætte grænser for, hvad der er sundhedsskadeligt. Det er sundhedsmyndigheder og sundhedsminister. Men hvad har forløbet betydet, hvad kan og vil kommunen gøre fremover, spurgte han. Karen Hækkerup (S) svarede, at Københavns Kommune helt konkret havde besluttet ikke at udbyde antenneplaceringer på skoler fremover. Som en afrundende kommentar bemærkede Jørgen Bach Andersen at der kan være op til 300 gange mindre stråling fra mobiltelefoner, hvis der f.eks. sidder en antennemast på en skole, hvor mange taler samtidig. Teknologien gør nemlig, at der bliver skruet ned for signalet, når man er tæt på en mast. Så påvirkningen vil være mindre på en skole, hvor der sidder en antenne. Borgernes ønsker og mobilsystemets fremtid Thomas Breck, Informationscenteret for Miljø & Sundhed, refererede til en undersøgelse Det mobile dilemma - som centeret netop havde fået udarbejdet om befolkningens bekymring for mobilstråling. Det overordnede dilemma er de mange fordele ved at bruge mobiltelefoner kontra ulemperne og usikkerheden om sundhedsrisici. Årsagen til befolkningens bekymring ligger primært i uvisheden den manglende viden kræftrisikoen de modstridende budskaber de uenige eksperter. Ifølge Breck er det lidt af et paradoks, at folk på den ene side efterlyser mere information, men samtidig stoler man ikke på afsenderne. Størst tillid var der ifølge undersøgelsen til forbruger- og sundhedsstyrelsen. Det giver også usikkerhed og følelse af afmagt, at brugere og befolkning ikke bliver inddraget mht. placeringen af mobilantennerne. Thomas Breck foreslog, at det blev udarbejdet en hvidbog om ikke-ioniserende stråling og eventuelle sundhedsrisici, som skulle danne grundlag for en bred informationsindsats om mobiltelefoner. Han mente, det var en politisk opgave at få en stor informationskampagne i gang som det er tilfældet flere steder i udlandet. Ib Tolstrup, Telekommunikationsindustrien, fremlagde også dilemmaet: At alle vil tale i mobiltelefon kontra usikkerhed og mulige risici. I England bruger de unge piger i stigende grad deres penge på at tale i mobiltelefon og ryger til gengæld mindre, så der er måske tale om en afledt sundhedseffekt. Som udgangspunkt har teleoperatørerne, som Tolstrup repræsenterer, ikke forstand på grænseværdier, men man kan konstatere, at opsætningen af antennemaster til 3G/UMTS-telefonerne har sat fornyet gang i bekymring og nærmest sat erhvervsudviklingen i stå. Tolstrup fremsatte et ønske om, at staten skal træde i karakter og tale med én stemme. Staten skal melde ud med risici for alle typer radiostråler. Mindre end 10 procent af alle radiostråler er fra mobiltelefoner. Og vores krop kan ikke kende forskel på stråler, sagde Tolstrup. Producenter må melde ud om SAR-værdier, og Telestyrelsen må fortælle om antennepositioner. Vi vil som branche også stille informationer til rådighed og støtte forskningen. Der er brug for stor og lang indsats fremover med oplysning, sagde Ib Tolstrup. Peter Elvekjær, formand for Det Strategiske Forskningsråd, fortalte om det nystartede råds arbejde og de penge som er sat af i 2004 til at forske videre i mobiltelefonteknologien. Der er afsat 15 mio. kr. i år, men det sætter næppe et endeligt punktum for usikkerheden ved mobiltelefonbrug. Forskning tager tid, og først skal der laves forundersøgelse for at finde ud af, hvad ligger der af viden allerede. Måske bliver der bevilget yderligere 15 mio. kr. i 2005 og projektet kan så afsluttes i Endnu er det ikke besluttet hvem, der skal stå for selve forskningsarbejdet. 10

13 Anne Grete Holmsgaard (SF) spurgte, om en hvidbog som foreslået af Thomas Breck vil kunne genoprette befolkningens tillid til myndighederne? Og hun ville vide, om teleindustrien vil støtte forskningen uden betingelser? Thomas Breck mente, at Informationscenteret for Miljø & Sundhed som en helt uafhængig instans godt kunne lave en troværdig hvidbog. Vi er ikke statens forlængede arm og vil lægge vægt på, at en hvidbog bygger på mange sider og mange kilder, svarede han. Ib Tolstrup sagde, at telebranchen kan og vil støtte forskning, og det har man i øvrigt gjort før, men mange danske teleselskaber er dele af internationale koncerner, som også er involveret i forskning andre steder. I øvrigt mente Tolstrup, at en rationel diskussion også blev nødt til at forholde sig til, at det bedste sted at placere en antenne kan være ved en skole, fordi der er mange brugere selv om det umiddelbart vækker bekymring. Men hvis der kan anvises brugbare alternativer, så går vi i dialog om det, og det er altså kommunerne selv, der har anvist skoler som antennesteder, sagde han. Chistian Lund Jepsen (V) spurgte, om der var forskel på befolkningens bekymring for master og telefoner en bekymring det kan være svært at forstå, når man samtidig ser, hvor meget og længe folk taler i mobiltelefon. Hvordan hænger det sammen? Desuden ville han gerne vide, om ikke der kunne bruges færre master, hvis teleselskaberne deltes mere om dem? Thomas Adelskov (S) foreslog, at man i Det Strategiske Forskningsråd lod sig inspirere af den hollandske undersøgelse og fik lavet en efterprøvelse af de rapporterede gener. Han mente også, at der skulle et hurtigere dansk beredskab til, når undersøgelser som den hollandske fremlagde mulige problemer. 14 dages reaktionstid fra myndigheder og politikere som man har oplevet - er for længe, sagde han. Jørn Dohrmann (DF) spurgte, om teleindustrien selv har undersøgt risici ved de forskellige teknologier, der udsender radiostråler. Nogle af disse teknologier har været i brug så længe, at der er meget lang tids erfaringer at trække på. Thomas Breck svarede, at selvmodsigelsen eller paradokset mellem bekymring og storforbrug af mobiletelefoner skyldes, at vi ikke forholder os rationelt til risici. Vi er villige til at løbe visse risici. Det afgørende er, om vi føler vi selv har indflydelse. En hvidbog skal ikke bruges til at slå folk oveni hovedet med, at de ikke har grund til bekymring så risikerer man den modsatte virkning Ib Tolstrup mente ikke, der var grund til at bekymring om, hvorvidt teleselskaberne delte master i tilstrækkelig høj grad. Det har man gjort i mange år. Både af miljøhensyn og økonomiske hensyn. Til Dohrmann svarede han, at der har været radiobølger i 100 år og tv-bølger i 50 år, og de sender med samme eller større styrke end mobilantennemaster. Også af den grund er det kommet bag på os som industri, at der har været så stor debat om helbredsrisici ved mobilmaster, sagde han. Lis Keiding forklarede til kritikken af, at myndighederne tilsyneladende taler med flere tunger: Vi har forskellige roller, Sundhedsstyrelsen skal se på sundhedsrisici IT- og Telestyrelsen har en anden rolle. Men måske ligger der en opgave i at gøre informationer nemmere tilgængelige. Fra salen kom en kommentar om, at forsikringsselskaber i udlandet nægter at forsikre teleselskaber mod helbredsskader fremkaldt af mobiltelefoner. Og som bekymret borger mente vedkommende ikke, at man efter høringen kunne konkludere, at der ingen risiko er ved at bruge mobiltelefoner. Fra salen lød også en sidste kommentar: I gamle dage brugte man fugle i minerne til at advare om gasudslip. I dag kan man se, at der ikke sidder fugle på mobilmasterne. Hvorfor er fuglene væk? 11

14 Hvad er det vi udsættes for af elektromagnetisk stråling? Jørgen Bach Andersen, Aalborg Universitet 1. Hvad er strålingen fra mobilmaster og hvordan måles den? Grundlæggende set er strålingen (eller bølgerne) radiobølger på samme måde som signaler fra Radio- og TV-sendere. Mere generelt er det elektromagnetiske bølger, der består af både elektriske og magnetiske felter. Det er vigtigt, at radiobølger ved de anvendte frekvenser i modsætning til Røntgen-stråler og andre ioniserende stråler er ikke-ioniserende. Ioniserende stråler kan gå ind og bryde kemiske bindinger og akkumulerer over tid. Felterne udbreder sig bort fra antennerne og bliver svagere og svagere i intensitet, fordi de breder sig over et større og større areal. Udover afstanden spiller det også en rolle, hvor i strålingen man befinder sig, da antennestrålen er smal i lodret retning. Strålingen i luften uden at tage hensyn til en persons tilstedeværelse har en intensitet, der måles i Watt per kvadratmeter. Den måles nemt med en antenne og en spektrumanalysator. 2. Hvad er de indre felter i kroppen? Det er de felter, der trænger ind i kroppen, der er de biologisk aktive. Ved de frekvenser, der anvendes ved mobiltelefoni, trænger de kun lidt ind, af størrelsesorden centimeter, på grund af dæmpning i vandholdigt væv. Man har defineret et mål for den lokale påvirkning, der afhænger af det lokale elektriske felt og den lokale strøm, der dannes. Det er den såkaldte SAR-værdi, der måles i Watt per kilo. SAR-værdierne kan enten beregnes på computer eller måles i kunstigt væv. 3. Hvor kraftige må felterne være? Det er i og for sig det, hele diskussionen drejer sig om! I det følgende sættes intensitet og SAR i relation til de af ICNIRP og EU anbefalede værdier. Det kan være forvirrende, at der er to mål. SARværdierne er de vigtigste, men da de er ubekvemme at operere med, har man valgt intensiteten som et referenceniveau, der skal sikre, at SAR-værdierne er overholdt. For 3G master og telefoner er de respektive værdier Intensitet skal være mindre end 10 W/m 2. SAR skal være mindre end 2 W/kg. For mobiltelefoner, der bruges tæt på hovedet, kan kun SAR-værdierne bruges. Forskellen fremgår af figuren på den følgende side. 12

15 Intensitet i Watt / m 2 Ved mobilmast eller anden persons telefon Indfaldende felt eller bølge >>>>>>> Indre felter i kroppen Ved mobiltelefon kan intensitet ikke bruges, kun SAR Illustration af forskellen mellem Intensitet og SAR 4. Hvor kraftige er felterne fra en mobiltelefon? Ved aktiv brug og maksimal sendeeffekt (der bliver mindre, når man er tæt på en mast) er den lokale maksimale SAR-værdi mellem 0.3 og 1.5 Watt/kg, altså tæt på grænseværdien på 2 W/kg. Værdierne varierer fra de enkelte producenter og skal opgives for køberen. Påvirkningen på andre, der står i nærheden, er betydeligt mindre, typisk gange lavere SAR for 3G i en afstand på to meter. 5. Hvor kraftige er felterne fra en mobilmast? Afhænger meget af afstand og højde. I højde med antennen i hovedstrålen meter borte hundrede gange lavere end fra mobiltelefonen ved hovedet, altså størrelsesorden 0.01 Watt/kg lokalt i hovedet. I forhold til telefonen er der selvfølgelig også bestråling af resten af kroppen, og i 13

16 længere tid, men man må gå ud fra, at de eventuelle virkninger er vigtigst i hovedet. Tiden indgår ikke i grænseværdierne, udover en midlingstid på 6 minutter. I mere realistiske situationer i lavere højder og indendørs er værdierne lavere. De kraftigste værdier, der er målt i Aalborg indendørs er Watt/m 2 svarende til Watt/kg (0.1 mw/kg). Det hele kan sammenfattes i følgende figur. Såfremt der er flere operatører på samme mast, øges påvirkningen tilsvarende. Maksimale SAR-værdier for 3G telefon og master med person i samme højde som antenne. Nederste kurve viser påvirkningen fra en mobiltelefon som funktion af afstanden. 6. Hvilke andre elektromagnetiske kilder er der? Når der er tale om så lave intensiteter som i ovenstående, er der en række andre sendere, som bidrager til den samlede påvirkning. Det drejer sig mest om radio og TV, samt sendere fra det eksisterende mobilnet, GSM eller 2G. Omstående figur illustrerer forholdene i Aalborg midtby nær en 3G mast. 3G antennen dominerer på grund af nærheden, men ellers er der sammenlignelige bidrag fra de øvrige kilder. Bemærk at grænseværdien er en funktion af frekvensen. 14

17 Intensiteter i beboelse nær 3G mast som funktion af frekvensen 7. Er der forskel på 2G og 3G signaler? Intensitetsmæssigt er der ingen væsentlig forskel for samme afstand til masten. Detaljerne i den måde intensiteten varierer på i tid er forskellige. 2G (GSM) pulserer med 217 Hz, og 3G har nogle hurtige tidsvariationer i MegaHertz området udover nogle lavere frekvenser. 15

18 Sundhedsrisici ved mobiltelefoni: Hvad er det vi udsættes for og hvad er baggrunden for grænseværdierne? Philippe Grandjean, Syddansk Universitet Mobiltelefoni er et eksempel på nyttig og succesfuld teknologi, som har vundet indpas i alle danskeres dagligdag. Mens gængse overvejelser mest har drejet sig om udnyttelsen af den moderne teknologi og dens praktiske og økonomiske konsekvenser, så har den offentlige diskussion først meget sent fokuseret på eventuelle risici. Mobiltelefoni er derfor et eksempel på, hvordan vi indfører ny teknologi uden at have klarhed over de mulige negative konsekvenser. Desværre er der en generel tendens til, at risikovurdering først kommer på tale på et meget sent tidspunkt, hvor risici måske allerede er opstået, og hvor det så er sværere at gennemføre en målrettet forebyggelse. Ny teknologi medfører nye eksponeringer. Den aktuelle anledning til denne høring er at 3G/UMTS telefoni nu fører til opførelse af flere antenner ( base stations ), fordi der er nye operatører, og rækkevidden fra den enkelte antenne er begrænset. Denne udvikling er led i en mere generel tendens, hvor trådløs teknologi bliver anvendt til flere og flere formål. Mange anvendelser forekommer tæt på forbrugeren, mens andre er industrielt baserede. Alt i alt leder den teknologiske udvikling til en øget eksponering af danskeren for elektromagnetiske felter. Som et synligt udtryk for teknologiens fremmarch sættes de nye antenner op på taget af bygninger, hvor vi bor, eller i vores umiddelbare nærhed. Der er derfor god grund til overveje, om den udvikling nu er sat i gang ud fra en grundig overvejelse, og om vi nu har styr på de mulige negative virkninger. Lad mig sige det kort: Vi har slet ikke planlagt udviklingen i detaljer, og vi har derfor heller ikke styr på, om den foregår på en fornuftig måde. Her sigter jeg ikke kun på 3G/UMTS, men i det hele taget på moderne teknologi og hvad den indbefatter, fra genetisk modificerede organismer til kemiske produkter. På den anden side må man også acceptere, at man ikke kan forlange en risikovurdering af alting på forhånd. Men vi står nu ved en mulig skillevej, hvor vi skal gøre os klart, om vi vil fortsætte med en bestemt anvendelse af trådløs kommunikation. Det første trin i en risikovurdering er normalt den såkaldte farevurdering, hvor man nærmere definerer den pågældende slags eksponering og dens potentielle muligheder for at skade helbredet. Normalt er dette et relativt enkelt spørgsmål, men for elektromagnetiske felter har det været ganske kompliceret at finde ud af, hvordan felterne skal karakteriseres, dvs. den modtagne energi, selve frekvensen og dens tidsmæssige variation. Dels har det ikke været helt enkelt at måle felterne og den afsatte energi, fx i kraniet på forsøgspersoner, dels har der været usikkerhed om biologiske effekters mulige afhængighed af eksponeringens karakter. Et hovedproblem har været at finde ud af om felterne kun medfører såkaldte termiske effekter, dvs. effekter som er betinget af den afsatte varme-energi. Man forestiller sig at der også kan være tale om ikke-termiske effekter, men disse har været uhyre vanskelige at dokumentere, ligesom forklaringen på deres eventuelle eksistens er kontroversiel. Der har været udført mange forsøg med for- 16

19 skellige cellekulturer og forsøgsdyr, men den samlede vurdering også fra forskellige ekspertpaneler - er, at det er uklart hvad felternes eventuelle virkningsmekanisme(r) måtte være. De få forsøg som har vist tegn på påvirkninger har gennemgående været af utilstrækkelig kvalitet, og dokumentationen har ikke været overbevisende. Den termiske energi, der afsættes i kroppen som følge af mobiltelefoni, er endda så lille, at den ikke vil kunne medføre kemisk ionisering. Derfor kan den heller ikke medføre de genotoksiske effekter som vi regner som en vigtig mekanisme for kræftfremkaldende virkninger. På den anden side kunne man godt forestille sig at felterne kunne påvirke fx transmissionen af elektriske signaler inde i hjernen. Det tyder en række forsøg faktisk på. Man skal derfor ikke afvise at felterne kan medføre ikketermiske effekter. Vi behøver bare at huske på dengang, hvor vi mente at kende så meget til radioaktiv stråling, at vi med sikkerhed mente, at den kun kunne have gavnlige medicinske effekter. Det næste skridt i vurderingen drejer sig om at skaffe dokumentation for selve eksponeringen, dens forekomst og variation i tid og sted, antallet af eksponerede personer ved forskellige niveauer m.v. Her er det vigtigt at påpege at trådløs kommunikation fører til et bredt spektrum af eksponeringer. Den nye type mobiltelefoner vil i sig selv kun medføre en beskeden ændring i den samlede eksponering for elektromagnetiske felter. Det næste skridt er at vurdere sammenhængen mellem eksponeringer og skadelige virkninger. Nyttigst er nok undersøgelser af mulige skadevirkninger hos personer med øget eksponering for elektromagnetiske felter. Her har man specielt interesseret sig for kræft, men også frugtbarhed, graviditetsudfald, sygdomme i nervesystemet, og hjernefunktioner i det hele taget. Hvad angår kræft, så har IARC fundet at der er begrænset dokumentation for at felterne omkring højspændingsledninger kan medføre leukæmi hos børn. Bortset herfra har undersøgelser på dette omårde i det store og hele ikke bibragt nogen overbevisende viden om sundhedsskadelige effekter. Dog er jeg i hvert fald selv noget bekymret over den mulige påvirkning af visse hjernefunktioner, som jo også selv er betinget af transmission af elektriske signaler. I hvilken grad sådanne påvirkninger foregår ved gængse eksponeringer for elektromagnetiske felter fra mobiltelefoni og andre kilder, og om de har nogen som helst praktisk eller medicinsk betydning, er uklart. Når man skal fortolke disse undersøgelser må man desuden gøre sig to vigtige forbehold klart. For det første vil der altid være en tendens til at såkaldt positive resultater bliver publiceret, mens resultater uden tegn på en effekt snarere forbliver i skrivebordsskuffen. Det er svært at danne sig et overblik hvor stor denne skævhed er i vores tilfælde, men der kan ikke være tvivl om at den er til stede. Omvendt gælder det, at mange undersøgelser kan have en tendens til at undervurdere den sande effekt. Det kan skyldes forskellige faktorer, måske vigtigst i vores sammenhæng, at eksponeringen er dårligt karakteriseret. Hvis man fx tager udgangspunkt i forbrug af mobil-telefoni, så kan det godt være at abonnenten ikke selv var eksponeret, hvis han eller hun ikke var den aktive bruger. Samme problem opstår når vi tager udgangspunkt i bopæl eller erhverv. Den slags usikkerheder vil alt andet lige medføre at vi kan komme til at overse en skadelig effekt. Vi må derfor i vores vurdering tage hensyn til fejlmulighederne. Usikkerheder er altid svære at håndtere. Det illustreres måske bedst af det meget visionære projekt, der blev gennemført af sundhedsministeriet i staten Californien i USA. Her blev tre eksperter sat til hver især at vurdere dokumentationen for felternes mulige skadevirkninger. Det viste sig, at eksperterne ikke altid var enige. Det er nok heller ikke så mærkeligt, når man ikke kender den konkrete virkningsmekanisme, og når der gør sig fejlmuligheder gældende, som kan være svære at tage i betragtning. Med andre ord er det helt urealistisk at forvente, at eksperterne ved denne høring skal løse problemerne ud fra en fælles vurdering af de mulige risici. I sidste ende drejer det sig om fortolkningen af forsigtighedsprincippet, selv om det ofte misforstås. Dette princip er ikke en opskrift på forbud mod al ny teknologi. Det drejer sig derimod om at gennemføre en åben og systematisk vurdering af de relevante risici og de dermed forbundne usikkerheder. Formålet er at undgå eller mindske de eksponeringer, der må formodes at kunne medføre alvorlige påvirkninger, også selv om vi endnu ikke har en overbevisende dokumentation. Jeg håber at denne høring kan medvirke til en bedre afklaring på anvendelsen af forsigtighedsprincippet i relation til mobiltelefoni. Og hvis den samtidig kan hjælpe os på vej til en egentlig 17

20 risikopolitik og en general målsætning for forebyggelse af miljøbetingede risici, så har vi virkelig opnået et vigtigt resultat. Grænseværdier: Sundhedsstyrelsens rolle og baggrund for grænseværdierne afdelingslæge Lis Keiding, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens rolle m.h.t. rådgivning i forbindelse med mobiltelefoni Sundhedsstyrelsen rådgiver Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om sundhedsmæssige forhold ved befolkningens udsættelse for den teknologi, der anvendes ved mobiltelefoni. Forhold vedrørende arbejdsmæssig udsættelse for antenner til mobilkommunikation og mobiltelefoner hører under Arbejdstilsynet. Sundhedsstyrelsen informerer også kommunerne om vurderinger af sundhedsrisici ved antenner til mobilkommunikation. I dette arbejde bistås Sundhedsstyrelsen af fire embedslæger. Endvidere informerer Sundhedsstyrelsen befolkningen bl.a. via sin hjemmeside om, hvordan man kan begrænse påvirkningen fra egen mobiltelefon, og om svar på ofte stillede spørgsmål i øvrigt vedrørende mobiltelefoni. Sundhedsstyrelsen har også besvaret en lang række spørgsmål stillet af politikere fra Folketinget. Den internationale fastsættelse af grænseværdier Den internationale standardiserings kommission: International Commission on Non-Ionising Radiation (ICNIRP), har fastsat grænseværdier for forskellige frekvenser af ikke-ioniserende stråling, herunder for radiofrekvente elektromagnetiske felter/radiobølger, som der er tale om ved mobiltelefoni. Strålerne kaldes ikke-ioniserende til forskel fra de ioniserende stråler, som fx kommer fra radioaktivt materiale. ICNIRP er en organisation, der er uafhængig af særinteresser, og som arbejder sammen med bl.a. World Health Organization (WHO). ICNIRP er en formelt anerkendt organisation inden for beskyttelse mod ikkeioniserende stråling, som man henviser til i WHO, International Labour Organization (ILO) og EU. Der er en kommission med 14 videnskabelige eksperter inden for relevante områder, både m.h.t. de sundhedsmæssige og de fysiske spørgsmål, og fire kommittéer for hhv. epidemiologi, biologi, dosimetri og optisk stråling. Herudover trækkes der på viden fra andre eksperter ved behov. Vurderinger af, hvad grænseværdierne skulle beskytte imod, har bygget på forsøg med celler og dyr og på erfaringer fra studier af mennesker. Det er observeret, at der kan ske forandringer, hvis dele af eller hele kroppen opvarmes, og der er fundet frem til en såkaldt specifik absorptionsrate (SAR) af energi fra radiobølger svarende hertil. Data fra dyreforsøg indikerer endvidere en tærskel for adfærdsændringer, som 18

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

MOBILMASTER OG -ANTENNER

MOBILMASTER OG -ANTENNER MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET brochure1.0.indd 1 18-06-2013 14:34:45 MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET TELEINDUSTRIEN 2013 brochure1.0.indd 2 18-06-2013 14:34:45 GOD

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning De

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Stråling fra Mobilmaster - et teknisk responsum

Stråling fra Mobilmaster - et teknisk responsum Stråling fra Mobilmaster - et teknisk responsum J. Bach Andersen, Gert Frølund Pedersen Aalborg Universitet Februar 2004 Sammenfatning Sundhedsmæssige aspekter afgøres bedst af internationale, bredt sammensatte

Læs mere

stråling Guide Så farlig er trådløs sider Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen

stråling Guide Så farlig er trådløs sider Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Så farlig er trådløs stråling Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen 2 TRÅDLØS STRÅLING INDHOLD

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet.

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet. Middelfart Kommune Plan og Bygningsafdelingen Østergade 21 5580 Nørre Aaby Att.: Peter Kaalund KM Telecom Danmark A/S Erritsø Møllebanke 11 DK-7000 Fredericia Cvr-nr: 33 64 43 37 Kenneth Grønborg Project

Læs mere

Økonomiforvaltningen N O T A T. (Erstatter notat af 10. november 2003) Revideret den 2. december 2003/pju/ak/mkj. Mobilmaster på kommunale ejendomme

Økonomiforvaltningen N O T A T. (Erstatter notat af 10. november 2003) Revideret den 2. december 2003/pju/ak/mkj. Mobilmaster på kommunale ejendomme Økonomiforvaltningen 9. kontor N O T A T (Erstatter notat af 10. november 2003) Revideret den 2. december 2003/pju/ak/mkj Mobilmaster på kommunale ejendomme Baggrund Dette notat er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

Børn og trådløs teknologi

Børn og trådløs teknologi Børn og trådløs teknologi Fakta om hvordan mobiltelefoner og computere påvirker børns helbred 1 Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder

Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder 14.12. 2011 Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder - oplæg i Branchen ForbrugerElektronik, miljø- og energiudvalget, ved Rådet for Helbredssikker Telekommunikation

Læs mere

BØRN og trådløs teknologi

BØRN og trådløs teknologi BØRN og trådløs teknologi FAKTA OM HVORDAN MOBILTELEFONER OG COMPUTERE PÅVIRKER BØRNS HELBRED Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det seneste

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Indstilling. Antennevejledning for Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Antennevejledning for Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. marts 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Det indstilles, at Aarhus Kommunes retningslinier for opsætning

Læs mere

- notatdoc. Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner

- notatdoc. Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner e Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner Rapporten fra en ekspertgruppe nedsat af den engelske sundhedsminister blev den Il. maj 2000 offentliggjort ved et pressemede i Westminster,

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Mastepolitik Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø den 3. november 2010

Mastepolitik Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø den 3. november 2010 Mastepolitik Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø den 3. november 2010 Indholdsfortegnelse Side Formål... 3 Mobile teknologier og master... 4 GSM og UMTS... 4 Andre teknologier... 4 Operatører... 4

Læs mere

Mobilkortlægning 2013

Mobilkortlægning 2013 Mobilkortlægning 2013 Publikationen kan hentes på: www.erst.dk ISSN: 2245-7291 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Udendørs taledækning opgjort på postnummerniveau 6 Beregnet udendørs mobiltaledækning

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg, cand.mag. og initiativtager til Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 5.1. 2012 (Obs. Dette er en revideret version af artiklen, som

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Status på de lokale udfordringer vedrørende mobiltelefoni og højhastighedsforbindelser

Status på de lokale udfordringer vedrørende mobiltelefoni og højhastighedsforbindelser Status på de lokale udfordringer vedrørende mobiltelefoni og højhastighedsforbindelser Mødet den 18. januar 2013 Anne-Lene Haveløkke alh@langelandkommune.dk Stor lokal interesse - og aktuel pressedækning

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Grundejerforeningen Hyrdeengen Grundejerforeningen Hyrdeengen Referat af generalforsamlingen den 11.marts 2009 på Pilehaveskolen. Formanden Michael Egvang bød velkommen. Valg af dirigent: Per Andersen nr. 81 blev valgt. Godkendelse

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder. 1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg, cand.mag. og initiativtager til Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 10. september 2011 (Obs. Dette er en revideret version af artiklen,

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. juni 2014 Mads Lund Larsen 13 Reklamer på busser for kosmetiske operationer Indstilling: Administrationen indstiller, At Movias nuværende udbudsbetingelser

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg formand for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 1. oktober 2010 Mange danskere har hørt, at strålerne fra mobiltelefoner, trådløse telefoner

Læs mere

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET 30. 7. 1999 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 199/59 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS HENSTILLING af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 19. august 2014 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 4, Mødet starter kl. 16.00 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/11848

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 Sekretariatet: 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 1 Grønnemoseværkstederne nyt tag 2.100 - - 1.200 2 Ådalen nye tag mm 2.829 3 Fornyelse og opgradering af brand- og kaldeanlæg på plejecentrene 4.149

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse Beboerinformation Måløv Park december 2003 Affald ved varmemesterkontoret I sidste beboerinformation meldte afd.best. ud at der ikke må hensættes affald på den lille plads ved varmemesterkontoret. Ejendomsfunktionærer

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Teleklagenævnet. Lindholm Havnevej 33. Lokalradioforeningen Fyn EastcoastFM

Teleklagenævnet. Lindholm Havnevej 33. Lokalradioforeningen Fyn EastcoastFM Teleklagenævnet Lokalradioforeningen Fyn EastcoastFM Lindholm Havnevej 33 Bredgade 43 DK-1260 København K 5800 Nyborg Tlf 3392 9700 Fax 3392 9988 Afgørelse i klage sag indbragt af Lokalradioforeningen

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Social- og Handicapcentret 07-11-2012. Deltagere: Hans Behrendt, Jørgen Jørgensen, Hugo Hammel, Ole Hjuler, Jørgen Jørgensen

Social- og Handicapcentret 07-11-2012. Deltagere: Hans Behrendt, Jørgen Jørgensen, Hugo Hammel, Ole Hjuler, Jørgen Jørgensen REFERAT Social- og Handicapcentret 07-11-2012 Referat fra møde i Udsatterådet den 6. november 2012 Deltagere: Hans Behrendt, Jørgen Jørgensen, Hugo Hammel, Ole Hjuler, Jørgen Jørgensen Ikke fremmødte med

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af toldloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af toldloven Skatteudvalget 2010-11 L 31 Bilag 13 Offentligt Til lovforslag nr. L 31 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af toldloven

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere