Holstebro Kommunes plejeboligtilbud. Bakkebo. Tilsynsrapport. Ordinært uanmeldt tilsyn i. Holstebro Kommune. Holstebro Kommune Social og Sundhed

Transkript

1 Holstebro Kommune Holstebro Kommune Social og Sundhed Tilsynsrapport Ordinært uanmeldt tilsyn i Holstebro Kommunes plejeboligtilbud Bakkebo September 2010 Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål med det uanmeldte tilsyn Tilsynsdato og tidspunkt Tilsynet udført af Sammenfatning Iagttagelser og anbefalinger Høringssvar Tilsyn med ledelsens oplevelse af og kendskab til udvalgte temaer jf. bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v Tilsyn med beboeres og medarbejderes oplevelse af og kendskab til udvalgte temaer i bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v Rundgang i plejeboligtilbuddet Tilsynsbesøgets forløb Yderligere oplysninger Underskrifter...24 Bilag 1: Høringssvar...25 Høringssvar i forbindelse med...25 Tilsynsrapport...25 Lene Florup Nielsen...25 Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 2

3 1. Formål med det uanmeldte tilsyn I henhold til servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre et uanmeldt tilsyn med opgaveløsningen i kommunens plejeboligtilbud. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres individuelle behov og det kommunale serviceniveau. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og hele atmosfæren på stedet. Det er desuden hensigten, at læring, ledelsesinformation og kontrol går op i en højere enhed. Resultatet skal gerne være øget indsigt og erkendelse på ledelses- og medarbejderniveau i plejeboligtilbuddene, samt øget kendskab hos politikere og embedsmænd. De uanmeldte tilsyn tager udgangspunkt i: Studier af plejeboligtilbuddets faglige dokumentation og retningslinier. Observationsstudier i plejeboligtilbuddets fællesarealer og i udvalgte borgeres boliger. Interview med borgere, medarbejdere og ledelsen. 2. Tilsynsdato og tidspunkt Den kl til Tilsynet udført af Tilsynsførende Marianne Guldbrandsen og tilsynsførende Hanne Hvingelby Visitation og Rådgivning - Ældreområdet, Social og Sundhed Holstebro Kommune 4. Sammenfatning Visitation og Rådgivning - Ældreområdet har gennemført et ordinært uanmeldt tilsyn i plejeboligtilbuddet. Forud for tilsynet er der blevet indhentet oplysninger hos plejeboligleder via spørgeskema. Ved tilsynet er der foretaget rundgang i plejeboligtilbuddet, gennemgang af retningslinier, gennemgang af sundhedsfaglig dokumentation, observationer hos beboerne samt gennemført samtaler med leder, medarbejdere og beboere. Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 3

4 Plejeboligtilbuddet opleves som et velfungerende plejeboligtilbud. Tilsynet har observeret følgende: Beboere: Den ene af de interviewede beboere har boet i plejeboligtilbuddet gennem adskillige år, mens den anden har boet i plejeboligtilbuddet i nogle få måneder. Begge de to respondenter oplever, at de får den hjælp, de har brug for, og begge kender til klagevejledningen. Respondenterne giver udtryk for, at de kan leve den tilværelse, de ønsker, og de udtrykker stor tilfredshed med såvel dialogen med personalet som adgangen til at komme til at snakke med personalet. Den ene af de to beboere fremhæver desuden trygheden ved at bo i en plejebolig som en væsentlig årsag til, at hun er glad for tilbuddet. Der udtrykkes tilfredshed med såvel indholdet i som niveauet for træning, ligesom der udtrykkes tilfredshed med madtilbud og aktivitetstilbud. Medarbejdere: Den ene af de to interviewede har været ansat på stedet gennem adskillige år, mens den anden er forholdsvis nyansat. Begge de interviewede medarbejdere udtrykker kendskab til den personlige pleje- og omsorgsplan. Den ene af medarbejderne slår dog fast, at man trods eventuelle nedskrevne planer altid tager udgangspunkt i, hvad den enkelte beboer ønsker den enkelte dag. Begge respondenter giver udtryk for, at de finder den leverede indsats forsvarlig, omend de på dage hvor der er meget travlt, godt kan opleve, at det er svært at være lige så nærværende som på andre dage. Medarbejderne beskriver ligeledes samstemmende, at de søger at aktivere beboerne i deres egen pleje. Begge medarbejdere kan redegøre for, at der tilbydes træning både som vedligeholdende træning og som træning efter sygdomsperioder. Den ene af respondenterne oplever, at der kan være lang ventetid før træning kan igangsættes, og fortæller, at man i visse tilfælde har benyttet en privatpraktiserende terapeut. Begge respondenter er bekendte med klagevejledningen, og med hvor den findes. Respondenterne beskriver, at de som medarbejdere er aktive i at arrangere aktiviteter for beboerne, og at man forsøger at tilpasse disse til den enkeltes behov. De beskriver begge, at de anser det for vigtigt, at man som beboer har muligheden for at sige fra, og at der i så vidt omfang som muligt skal være plads til for den enkelte at leve det liv, man gerne vil. Begge medarbejdere fremhæver respekten for den enkelte, og giver eksempler på, hvorledes dette kommer til udtryk i hverdagen. Lederen: I forhold til sidste års anbefaling til overvejelse vedrørende beboere som fravælger de gængse tilbud om aktiviteter, fortæller plejeboliglederen, at man på stedet bevidst har valgt, at den praktiske bistand varetages af rengøringspersonale, således at det faste personale i stedet bruger tid på at arrangere aktiviteter med og for beboerne. Samtidig sker det dog, at man, hvis det skønnes formålstjenligt, vælger at rengøringen varetages af kontaktpersonen. Dermed bliver den tid, der går med praktisk bistand til en kontakt-ø, hvor borgeren kan inddrages, og samtidig tilbydes samvær. Plejeboliglederen fortæller, at man forud for sommeren har haft gang i et projekt omkring værdier, som gælder specifikt for stedet. Man er ikke på nuværende tidspunkt færdig med at implementere dette, men det oplyses, Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 4

5 at samarbejde, faglighed og respekt har været nogle af nøgleordene. Plejeboliglederen fortæller, at der ikke er særlige tiltag i forhold til grupper af borgere med særlige behov. Dog søger man altid at tilpasse indsatsen til den enkelte borger ud fra de forhåndenværende ressourcer. Der er ved tidligere tilsyn blevet anført en problematik omkring borgerne på de skærmede pladser for demente, hvor demens ikke længere er det mest fremherskende problem. Denne problematik består uændret, idet lovgivningen medfører, at man ikke kan flytte en borger fra den skærmede enhed, selvom denne ville kunne passes i en almindelig plejebolig. Tiltag i forhold til i stedet at flytte med personaleressourcerne har man valgt at stille i bero i lyset af de kommende budgetforhandlinger. Plejeboliglederen fortæller, at man er med i et jobrotationsprojekt, som har gjort det muligt løbende at sende medarbejdere af sted på kursus og dermed skabe løbende kompetenceudvikling. Ud over dette har man valgt at styrke indsatsen i forhold til praktikvejlederuddannelsen, idet man her oplever et behov. Plejeboliglederen fortæller, at man sidste år lå meget flot med et lavt sygefravær. Dette er anderledes i år, hvor man har været ramt af en del langtidssygefravær, hvor medarbejdere fx er blevet opereret, og hvor der har været restriktioner og dermed længerevarende fravær efterfølgende. Det samlede sygefravær udgør pr ,28 %. Rundgang: Der er på tidspunktet for tilsynet fællessang i Midtpunktet, og der observeres omkring beboere til arrangementet. Der ses personale ved bordene sammen med beboerne. Ligeledes ses lederen deltage i en del af det. Den oplevede kommunikation på stedet mellem såvel beboere og personale og personalet indbyrdes, opleves som respektfuld. Der opleves generelt en hyggelig atmosfære på stedet. Fællesskabet omkring måltidet blev ikke observeret, men blev af begge de to interviewede beboere beskrevet i positive vendinger. Fokusområde: Fokusområdet ved årets tilsynsbesøg var brugerinformation 1. Disse blev gennemgået i relation til det materiale plejeboliglederen havde tilsendt tilsynsmyndigheden forud for tilsynet. Heraf fremgik det, at punkterne 2, 3, 7 og 8 var indeholdt i den pjece man på plejetilbuddet har udarbejdet til udlevering ved indflytning. De øvrige punkter var enten mangelfuldt beskrevne eller manglede helt i pjecen. Plejeboliglederen fortæller, at man netop i ledelsesregi har været ved at se på de informationer, der ligger på hjemmesider m.m., og at man medtænker, at der skal være en vis sammenhæng mellem oplysninger på hjemmesiden og de oplysninger der indgår i pjecerne fra de enkelte steder. Dette udviklingsarbejde er dog sat i bero for øjeblikket. 1 Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, nr af 12. december 2006, 13, stk. 2, pkt. 2-9 Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 5

6 5. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning på anbefalinger fra uanmeldt tilsyn i 2009: Der var ikke nye anbefalinger ved tilsynsbesøget Det bemærkes, at man har forholdt sig til forslag til overvejelse i forhold til, hvordan man tilgodeser beboernes behov for samvær. Samvær tænkes således ind sammen med den praktiske hjælp i hjemmet. Tilsynet har iagttaget: At begge de adspurgte beboere udtrykker stor tilfredshed med hjælpen. At medarbejderne begge giver udtryk for kendskab til klagevejledningen, og hvor den findes. At begge medarbejdere giver udtryk for at kende pleje- og omsorgsplanen, samt giver udtryk for at de tager udgangspunkt i borgerens individuelle situation på det givne tidspunkt. Tilsynet anbefaler til handling: At man evt. i samarbejde med de øvrige plejeboligledere får indarbejdet de manglende punkter i brugerinformationen. Det drejer sig om: o plejehjemmets og de beskyttede boligers værdier og normer, o dagligdagens rytme, o indsatsen i forhold til demente, o resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten. At klagevejledningen i samarbejdsbøgerne opdateres jf. nyeste lovgivning Høringssvar Tilsynsrapporten er den sendt til høring hos: Plejeboligtilbuddet, herunder bruger- og pårørenderådet. 7. Tilsyn med ledelsens oplevelse af og kendskab til udvalgte temaer jf. bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. 2 Skrivelse nr af 07/ Skr. med orientering om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og sundhedsloven samt om ophævelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 6

7 Grundlaget for interviewet af plejeboliglederen eller dennes stedfortræder er bekendtgørelsens 2, stk. 5. Spørgeskema til lederen: 2 stk. 5. Lederen bedes besvare nedenstående spørgsmål og uddybe svaret til højre. Ja Nej Svaret uddybes (hvordan arbejdes der med punktet - hvis ikke relevant beskrives dette) 1 Der er fulgt op på eventuelle kritikpunkter i forhold til tidligere tilsynsbesøg. 2 Der er udarbejdet et værdigrundlag. x x Vedlæg eventuel relevant materiale/dokumentation Ved plejeboligtilsynet i 2009 havde tilsynet ingen anbefalinger til handling, - men vi har forholdt os til forslag til overvejelse Der spørges til, hvordan man tilgodeser beboere, der fx fravælger de aktuelle tilbud. Plejeboliglederen anfører, at det er meget individuelt, hvad det er, den enkelte beboer gerne vil. Plejeboliglederen fortæller, at det er et bevidst valg, at den praktiske bistand på stedet varetages af rengøringspersonale. Samtidig sker det dog, at man, hvis det skønnes formålstjenligt, vælger at det varetages af kontaktpersonen. Dermed bliver den tid, der går med praktisk bistand til en kontaktø, hvor borgeren kan inddrages, og samtidig tilbydes samvær. Plejeboliglederen beskriver, at man har RING som det overordnede, men at man - i en erkendelse af at det er vigtigt, at man har sit eget - op til sommerferien i et projekt med Korslund og Kloster har arbejdet med egne værdier. Der er snakket om faglighed, samarbejde og respekt, men man mangler at gøre det endelig færdigt. 3 Der er siden sidste tilsyn sket væsentlige ændringer i beboersammensætningen og personalesituationen. x - dog tendens til at demens i stigende grad fylder meget: - de heraf følgende problematikker og øgede krav til personaleressourcer Dette blev også problematiseret ved sidste tilsyn det at man fx ikke kan flytte en beboer, hvor demensproblematikken ikke læn- Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 7

8 gere er det fremherskende. Plejeboliglederen beskriver således, at man fx har vegeterende og kun plejekrævende beboere i Havehuset, men lovgivningen er klar på området, og beboeren kan ikke flyttes. Samtidig har man beboere i de almindelige plejeboliger, som kunne profitere af tilbuddene i Havehuset. 4 Personalets kompetencer afspejler beboernes behov. 5 Der er mulighed for efteruddannelse både i relation til ledelse og medarbejdere. x x Plejeboliglederen fortæller desuden, at man har arbejdet med tanken om at flytte med personalet, men man har valgt ikke at sætte ting i værk nu, idet man afventer næste års budgetter. Plejeboliglederen anfører, at man ikke kan gøre noget som en nulløsning. Det vil kræve ekstra ressourcer, hvis der skal lægges ekstra ressourcer i den ene ende af huset. I det forgangne år har alle faste medarbejdere deltaget i et kursusforløb på 7 dage omkring vores fælles værdigrundlag og samarbejdskultur som bestemt også har haft fokus på vores kerneydelser og beboernes behov. Derudover har enkelte medarbejdere været på specifikke kurser efter behov. Plejeboliglederen slår fast, at kompetencerne efter hendes mening afspejler de behov, beboerne har. Man har det rigtige miks af uddannelser. Hun fortæller desuden, at man skal i gang med et jobrotationsprojekt. Et projekt med to medarbejdere i løntilskudsjob, som oplæres til at kunne indgå i dagvagt. Dette frigør ressourcer, således at man fra uge 40 kan sende en medarbejder af sted på kursus. Der vil dermed ske en løbende kompetenceudvikling. Plejeboliglederen fortæller, at man især har fokus på emner i relation til plejen af demente beboere. I 2010/11 er der fokus på kurser og kompetenceudvikling til dels som følge af det igangsatte jobrotations-projekt på ældreområdet, - men der vil også være kursusaktivitet ud over dette. Plejeboliglederen fortæller, at man udover det ovenfor nævnte jobrotationskursus, også har en medarbejder af sted på praktikvejlederkursus, samt at man har planer om at sende yderligere en medarbejder af sted til Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 8

9 foråret, idet man oplever, at der er brug for flere ressourcer til denne opgave. 6 Der er instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling. x Plejeboliglederen fortæller, at disse er udarbejdet i et samarbejde alle plejeboligledere imellem. Der er desuden en aftale om, at man skal gennemgå dem en gang om året, for at de hele tiden kan være opdaterede. 7 Instrukserne er skriftlige. x 8 Det sikres, at instrukserne x løbende opdateres og er kendte og følges af plejepersonalet Plejeboliglederen fortæller, at man tager dem op løbende, når det er aktuelt. 9 Der foretages oplæring af nyt personale, herunder afløsere og vikarer. x Plejeboliglederen fortæller, at man har haft et samarbejde med AKON i forhold til ferieafløsere. Dette har man nu planer om at brede ud til også at omfatte nyansat personale. Det vil skulle løbe af stablen en gang i kvartalet, dog afhængig af hvilke kompetencer den enkelte nyansatte kommer med. Derudover oplæres nyansat personale i de konkrete og praktiske opgaver på stedet. 10 Hjælpen efter 83 og 86: Der er personlige handlingsplaner? Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 9

10 De er kendte af personalet og bruges i hverdagen. Plejeboliglederen fortæller, at man har plejeog omsorgsplaner på alle beboere, og at man især op til ferien er meget opmærksom på, at de er opdaterede. Pleje- omsorgsplanerne vedrører dagligdagen. Plejeboliglederen fortæller, at faren er, når de samme personer går omkring beboerne, så bliver megen viden ikke dokumenteret. Plejeboliglederen fortæller, at man i forhold til handleplanerne, der vedrører specielle problematikker, har et udviklingsområde, idet man nok ikke er så gode til dette. Plejeboliglederen fortæller desuden, at hun ikke oplever, at Uniq som dokumentationsredskab er så nemt tilgængelige i forhold til at udarbejde handleplaner. 11 Der foreligger en sygefraværsstatistik. x 12 Der er en sygefraværspolitik. x Plejeboliglederen fortæller, at man sidste år lå meget flot med det laveste sygefravær blandt plejeboligenhederne. Dette er anderledes i år, hvor man har været ramt af en del langtidssygefravær. Det har især drejet sig om fravær i relation til operative indgreb, hvor der har været restriktioner og dermed længerevarende fravær efterfølgende. Plejeboliglederen har efterfølgende oplyst følgende vedr. sygefravær: Sygdom 3,07 % Langtidssyge 1,89 % Arbejdsskade 0,02 % Graviditetsgener 0,44 % Barsel 2,15 % Sygdom i alt 8,28 % Plejeboliglederen fortæller, at man følger Holstebro Kommunes fraværspolitik. Medarbejderne opfordres til at være åbne ellers må de forvente at blive kontaktet af lederen. Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 10

11 13 Der forefindes en procedure x for håndteringen af fra- vær af plejepersonale, herunder tilkaldelse af vikarer m.m.? Plejeboliglederen fortæller, at alle ved, at aften og nat altid skal dækkes, og ligeledes fravær i Havehuset idet fremmødet er så lille. I den øvrige del af plejeboligenheden prøver man, at få hverdagen til at nå sammen. 2 stk. 5. Tilsynet skal i forhold til ledelsen som minimum belyse: Bemærkninger 14 Hvordan er forholdene for beboere med særlige behov pga. fx demens, handicap, psykiske lidelser m.v.? 15 Hvordan sikrer du, at reglerne om magtanvendelse overholdes, herunder registrering og indberetning af magtanvendelse? 16 Hvordan oplever du dialogen med henholdsvis plejepersonale og beboere? Plejeboliglederen anfører, at der ikke er særlige tiltag for beboere med særlige behov. Hun fortæller, at man har haft beboere med fx ALS og Chorea Huntington, og at man altid søger at tilpasse tilbuddene til den enkeltes behov. Hun oplever dog, at det er svært at give de tilbud man gerne vil give, når tilbuddet skal trækkes ud af en almindelig plejebolignormering. Man søger individuelt at tilpasse tilbuddene så langt ressourcerne rækker, men oplever ikke, at man kan matche de tilbud, der er på mere specialiserede steder. Plejeboliglederen fortæller, at hun oplever en stor opmærksomhed blandt personalet i forhold til emnet, og at man er gode til at få snakket om, når en situation er i risiko for at udvikle sig til en magtanvendelse. Man får derved talt om, hvilke handlemuligheder man har ind i det, og får koblet demenskoordinatoren på, når der er brug for det. Plejeboliglederen fortæller desuden, at man ikke for øjeblikket har beboere med udadreagerende adfærd. Plejeboliglederen oplever, at dialogen med plejepersonalet er god, og har også indtryk af at de oplever det samme. Hun fortæller, at det er en stor udfordring for en leder at finde ud af, hvad der er årsagen til blokeringer hos den enkelte medarbejder. Dette er noget hun er meget optaget af og opmærksom på. Plejeboliglederen fortæller, at hun gerne ville have mere tid til beboerne, men den ambition hun har haft om at komme ind til den enkelte beboer, har hun måttet pakke væk. Hun møder dem i stedet i Midtpunktet, og ved deltagelse i morgenmøderne er hun i stand til at følge med på sidelinjen. Det er af betydning, at hun er orienteret på et overordnet plan, når hun fx kontaktes af pårørende. Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 11

12 8. Tilsyn med beboeres og medarbejderes oplevelse af og kendskab til udvalgte temaer i bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Grundlaget for interviewene af beboere og medarbejdere er bekendtgørelsens 2, stk. 2 og stk. 4. Spørgeskema til beboere: TEMA: Ja Nej Svaret uddybes (hvordan arbejdes der med punktet, hvis ikke relevant beskrives dette) 1 Hjælp efter lovens 83 (jf. den individuelle plejeplan). Får du den hjælp du har behov for? (Herunder hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet) Beboer A: Ja det synes jeg i hvert fald. Jeg får både personlig pleje og praktisk hjælp. Og jeg kan bare bede om det, jeg har brug for. Beboer B: Jeg står selv op om morgenen, og tager selv bad og reder selv seng. Der kommer somme tider en og laver te til mig. Jeg synes jeg får den hjælp jeg har brug for. 2 Hjælp efter lovens 86. Får du den motion og træning, som du ønsker, og som du har behov for? Der foreligger hos den ene beboer en plejeog omsorgsplan fra Denne svarer stort set til det beboeren selv kan redegøre for, at han får af hjælp. Den ene beboer har boet på stedet i 2 måneder. Den anden har boet på stedet i 9 år. Den sidstnævnte beboer vil gerne være med i tilsynet, idet han fortæller, at han er glad for at få lov til at udtale sig, da han er meget glad for at bo her. Beboer A: Jeg har lige ligget på sygehuset, og jeg har gået til gymnastik. Jeg får træning for at holde mig i gang tre gange om ugen i 1½ time. Jeg synes jeg får det, jeg har brug for. Beboer B: Jeg går ned i terapien og cykler og træner med nogle vægte. Jeg træner to gange om ugen. Jeg har snydt i dag for i stedet at komme til morgensang. De kommer somme tider og henter mig til træning. Jeg synes jeg får den træning, jeg har brug for. Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 12

13 3 Kendskab til klagevejledning. Har du kendskab til den skriftlige klagevejledning? Jeg benytter også stierne udenfor boligerne til at komme lidt ud og bevæge mig. Beboer A: Nej, jeg kender ikke til, at der foreligger en klagevejledning. Beboer B: Jeg har da hørt at der findes en klagevejledning, men jeg synes ingenting jeg har at klage over jeg er simpelthen så glad ved at være her. 4 Boligforhold Er du tilfreds med din bolig? Den beboer, som ikke mener at kende klagevejledningen, kan ved gennemgang af denne godt huske, at hun har hørt det før. Det bemærkes at klagevejledningen er i samarbejdsbøgerne, men den ikke er opdateret i forhold til den nyeste lovgivning. Beboer A: Ja, det er jeg. Det er selvfølgelig noget andet, når man kommer fra en 3- værelses lejlighed. Mine børn synes, at jeg er mere tryg og har fået det bedre, efter jeg er kommet hertil. Beboer B: Den er jeg rigtig glad for. Det første år boede jeg i Havehuset, men så flyttede jeg hertil, da det stod færdigt. 5 De fysiske rammer for hverdagen. Hvad tænker du om forholdene i fællesarealet? (pladsforhold, lys og luft, varme og kulde, rygning, stearinlys) Beboer A: Jeg synes her er dejligt. Jeg går ned og spiser hver dag. Jeg har jo ikke været her så længe, og skal jo lige finde ud af at bruge det her. Jeg er meget glad for og tryg ved at være her. Og jeg følte mig ikke tryg derhjemme, idet jeg flere gange faldt og lå på gulvet. Beboer B: Det synes jeg, er godt. Jeg er så tilfreds med det hele her. Jeg er nok mest herinde i min egen lejlighed. Jeg har jo min terrasse, men jeg har ikke været derude i år. Der er en gårdhave mellem fløjene, og da det var godt vejr, fik vi somme tider kaffe derude. Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 13

14 6 Social trivsel. Har du mulighed for at leve den tilværelse, du ønsker? Hvordan trives du i din plejebolig? Hvordan oplever du dialogen med personalet? og med lederen? 7 Forplejning. Beboer A: Ja, det synes jeg ærlig talt. Det er jo så frit. Jeg kan gå ud, når jeg har lyst til det. Jeg kan benytte faciliteterne som jeg vil. Jeg synes jeg trives her. I begyndelsen syntes jeg det var svært men nu synes jeg, det er godt at være her. Jeg kan ikke lige sige, hvad det var, der var svært. Dialogen med personalet er dejlig. Jeg synes de er rigtig dejlige alle sammen. Man kan snakke med dem og spørge dem om ting. De har tid til at snakke de flyver ikke af sted. De tager dem tid til at snakke med en. Dialogen med lederen er fin. Jeg kender hende dog ikke så meget. Beboer B: Ja, jeg synes jeg kan leve den tilværelse jeg ønsker. Mine søskende er væk, men jeg har nevøer og niecer der er flinke til at komme og hente mig. Jeg er tit oppe og besøge den ene af mine børn, som bor i nærheden. Jeg trives godt her på stedet. Jeg har en besøgsven. Ham har jeg kendt fra han var lille. Han kommer hver torsdag. Dialogen med personalet mener jeg er udmærket. Der er nogen, der er friske. Der er en, der har været her, fra jeg kom. Hun er nu i Havehuset, men jeg besøger hende oppe i Havehuset engang imellem. Jeg synes lederen er en rigtig rar dame. Jeg kan godt li hende. Ham der var her tidligere, var også en rigtig behagelig mand. Hvordan oplever du tilbuddet om mad? Og rammerne det serveres under? Beboer A: Jeg synes maden er god. Jeg går ned og spiser min middagsmad hver dag. Jeg laver selv min morgenmad, og jeg smører selv et par stykker mad om aftenen. Man får dagens ret, og jeg er vældig godt tilfreds Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 14

15 8 Aktiviteter. med det. Det er dejligt nede i cafeen. Jeg spiser der også, for at se de andre, der bor her. Jeg vælger enten bare en hovedret eller en hovedret og en dessert. Der er hyggeligt i cafeen. Vi har nogle faste pladser dernede, også fordi der er nogen, der skal hjælpes. Beboer B: Jeg spiser varm mad i cafeen det er jeg såmænd godt nok tilfreds med. Jeg laver selv min morgenmad, og smører min aftensmad. Jeg har lige skiftet plads i cafeen. Jeg har haft en fast plads i flere år, nu sidder jeg lige ved døren. Det er lidt nemmere. Jeg mener, man selv kan bestemme, hvor man vil sidde. Hvordan oplever du tilbuddet om de fælles aktiviteter? Beboer A: Det kan jeg ikke sige så meget om endnu. Der er en tur om 14 dage til Humlum. Den har jeg meldt mig til. Men jeg har ellers ikke været ude til noget endnu. Der er bankospil og hyggeeftermiddag, og der er vennekreds, der laver kaffe til arrangementerne. Det er hyggeligt, og jeg har deltaget i dem et par gange. Beboer B: Det synes jeg godt om. Hvis jeg er hjemme, så tager jeg med til det, der er. Der er en udflugt til Humlum. Den skal jeg med på. Noget af det jeg godt kan lide, er når der arrangeres ture med bussen. Det er nogen udefra, der kører. Jeg deltager i morgensang, som er hver mandag morgen så starter ugen på en go måde. Ellers er der terapi og der er somme tider foredrag. Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 15

16 Spørgeskema til medarbejdere: TEMA: Ja Nej Svaret uddybes (hvordan arbejdes der med punktet, hvis ikke relevant beskrives dette) 1. Hjælp efter lovens 83 (jf. den individuelle plejeplan). Kender du til den individuelle handlingsplan for pleje og omsorgsindsatsen? (Beboernes individuelle ønsker?) Medarb. A) Ja, jeg kender godt handleplanerne. Men vi er ikke rigtig begyndt at arbejde med dem endnu. Vi har vores plejeomsorgsplan, som vi bruger. Vi skal på kursus i handleplaner nu. Jeg synes, at der er plads til at dække beboernes behov. Medarb. B) Ja, den hjælp den enkelte har brug for, er som regel beskrevet af den kontaktperson, der har beboeren. Man prøver at lave en plan, men vi forsøger også at tage hensyn til, hvad den enkelte ønsker den enkelte dag, hvis man fx ser på ønsker til mad. Vurderer du, at den indsats, I yder er fagligt forsvarlig, hvis du ser det ud fra beboernes behov? Medarb. A) Ja, generelt. Selvfølgelig kan man godt se i ferieperioderne, hvor der er mange afløsere inde, så har vi faste ekstra travlt. Medarb. B) Ja det synes jeg, men der kan godt være dage hvor der fx er mange sygemeldinger og hvor tingene så går meget stærkt. Det er stadig forsvarligt, men man er ikke nærværende på samme måde som ellers. Kan du fortælle om nogle af de faglige overvejelser, der ligger bag den hjælp, du giver? Medarb. A) Aktivering og det at få beboerne med i dagligdagen så vidt det er muligt. At holde beboerne aktive i hverdagen. Medarb. B) Nu er det lidt forskelligt, hvem man går ind til. Når man fx skal ind til en dement beboer, er det vigtigt, at man har gjort sig klart, hvordan man går derind, fordi de aflæser ens kropssprog lynhurtigt. Jeg tænker igennem inden jeg fx skal forflytte, hvordan jeg gør det på den bedste måde. Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 16

17 2. Hjælp efter lovens 86. Tilbydes der træning efter sygdomsperiode? Den ene af de to interviewede medarbejderne har været her gennem flere år, mens den anden har været her i få måneder. Medarb. A) Jamen det gør der jo. Men nogen gange skal vi ind og sige, at der nu skal sættes noget i gang. Det største problem er, at processen kan være lang fra vi siger til, indtil der bliver sat noget i gang. Og så bruger vi nogle gange den privat praktiserende fysioterapeut. Vi kan ikke se, om det er fordi kommandovejen er lang eller hvad årsagen er til, at det tager så lang tid. Medarb. B) Det tror jeg de gør, men jeg har ikke stødt på det selv. Hvis de kommer hjem fra sygehuset, så får de et tilbud. Jeg erindrer en beboer som efterhånden ikke længere gik så godt, og hvor der blev tilbudt træning. Tilbydes der træning for at vedligeholde beboernes funktionsniveau? Medarb. A) Ja, der tilbydes træning både for at aktivere og vedligeholde færdigheder. Det er vigtigt både for vores egen (medarbejderne) skyld men også for beboernes, at funktionerne holdes ved lige. Medarb. B) Ja jeg prøver fx at få beboerne til selv at børste sine tænder, selv vaske for oven og jeg beder beboeren om selv at løfte benet for at få strømper på. Derudover tilbyder vi af og til beboeren en gåtur, når plejen er færdig. 3. Klagevejledning. Har du kendskab til den skriftlige klagevejledning? Medarb. A) Jeg kender den ikke ordret, men den er i samarbejdsbogen, og jeg ved, at vi skal støtte dem, hvis de ikke selv magter at køre en klage til ende. Medarb. B) Jeg har ikke prøvet det, men i samarbejdsmappen er der en klagevejledning, og der kan man se, hvordan man skal Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 17

18 komme videre. 4. De fysiske rammer opholdsarealer/fællesarealer. Hvad tænker du om forholdene på fællesarealerne? Medarb. A) Vi prøver på, at skabe nogle indbydende rammer, og skabe nogle små grupper nede i Midtpunktet, som er overskuelige. Nicherne bliver brugt - ikke så meget af beboerne alene - men af beboere og pårørende. Der er nogle pårørende, der er gode til at lave fælles kaffebord for alle beboerne også af og til i weekenderne. Medarb. B) Min oplevelse er, at alle er velkomne i fællesarealerne. De bruges fx når der er musik ved vennekredsen. Jeg synes, at der er rart, og der sidder ofte folk derude. Der er tilbud om formiddagskaffe hver dag. Der er nogen, der helst vil være hos sig selv og hygge sig hjemme, og det skal der også være plads til. 5. Social trivsel. Hvordan oplever du beboernes sociale trivsel i plejeboligtilbuddet? Medarb. A) Det er fint nok. Jeg synes, at der er valgmuligheder. Man kan selv bestemme, om man vil i Midtpunktet. Selvom der er tilbud, så er det ikke ensbetydende med, at man skal være med i det. De gamles behov er forskellige. Nogle af dem, der har pårørende, har ikke så stort behov. Vi er opmærksomme på om der skulle være andre årsager til, at man isolerer sig. Det skal respekteres, hvis man vælger tilbud fra. Og man skal ikke spørges hver uge, for det kan være lige så krænkende at skulle sige nej hver uge. Medarb. B) Mit indtryk er, at beboerne trives godt. Og hvis der er besøg, så kan de pårørende komme med ud. Der er også nogen, der fravælger fællesskabet, ligesom der er nogle fx demente der bliver mere forvirrede og egentlig har det bedre med at være hjemme i egne bolig. Vi prøver at Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 18

19 skærme dem, der bliver urolige af samværet. Hvordan oplever du dialogen med beboerne og deres pårørende? Medarb. A) Jeg synes dialogen med pårørende er god. Medarb. B) Jeg oplever det godt selvfølgelig lidt mere svært i starten, hvor jeg ikke kendte de pårørende. Det sker at der bliver ringet fra pårørende, som er bekymrede. Og så undersøger man, om der er noget, vi skal være opmærksomme på. Kan du belyse, hvorledes respekten for beboernes værdighed kommer til udtryk? Medarb. A) At man har det ligeværdige samvær at man respekterer den enkelte. Jeg tænker på, at man har levet på forskellige måder, og har forskellige interesser, forskellige måder at indrette sin lejlighed. Man skal ha lov at rode i sin egen lejlighed Medarb. B) Min holdning er, at jeg skal forsøge at inddrage vedkommende det er en måde at vise respekt på. Selvom en beboer har en sygdom eller er dement, så er det stadig deres ønsker, der tages udgangspunkt i. 6. Kultur & værdier. Hvad kendetegner kulturen her på stedet? Medarb. A) Respekt og værdighed og selvbestemmelse. Både blandt beboerne og personalet. Medarb. B) De fleste spiser i kantinen, og de viser omsorg for hinanden når der er nogen, der fx ikke møder op. Der er hygge i huset. Der sker ting i huset, hvor man fx tager på udflugter. Der sidder ofte nogen i Midtpunktet og spiller spil sammen. Der er nogen, der bliver hinandens følgesvende. Kender du til værdigrundlaget her på stedet? Fortæl om det! Medarb. A) Ja, jeg kender det, og har i øvrigt lige været på kursus i det. Kan ikke lige Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 19

20 sige ordene, men det er cirklen. Jeg kan ikke lige sige nærmere om det endnu. Jeg er ikke sikker på, at vi er helt færdige med det. Men det handler om respekt og medbestemmelse. Medarb. B) Jeg kiggede på hjemmesiden, da jeg søgte jobbet. Der stod noget om huset. Lige nu kan jeg ikke huske, hvad der stod. Hvordan oplever du samarbejdet med beboer pårørenderådet? Medarb. A) Jeg fornemmer, at den er fin. Jeg kender mere til vennekredsen, og nogle af folkene fra vennekredsen går igen i bruger- og pårørende rådet. Vi har blandt andet haft noget med en dør, hvor vi fik en døråbner på, så kørestols brugere kunne blive mere selvhjulpne. Det var bruger og pårørende rådet, der stod for det. Medarb. B) Er det vennekredsen? Jeg kender dem ikke som sådan. Jeg lærer bedst, når jeg har det i hænderne, og jeg har ikke stødt på det. 7. Aktiviteter Hvordan oplever du tilbuddet om de fælles aktiviteter? Medarb. A) Det er os, der står for aktiviteter. Vi har personale på hver formiddag. Det er små aktiviteter, som beboerne kan rumme. Der er luft og rum til, at man kan lave aktiviteter i små eller større grupper. Det kan fx være at skrælle gulerødder eller bage småkager eller skrælle æbler - de ting, som er genkendelige fra før. Vi snakker om gamle dage eller går en tur eller tager en beboer med ned at handle. Medarb. B) Der er mange der tager imod tilbuddene, men der er også nogen, der ikke ønsker at tage imod dem enten fordi de ikke kan, eller fordi de ikke bryder sig om tilbuddene. Det er vores opgave, at minde beboerne om, hvilke tilbud der er. Jeg har ikke oplevet nogen, der isolerer sig, men der er nogen, der altid har levet mere privat, og det skal vi ikke lave om, når de flytter herover. Vi søger at dække det på en Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 20

21 anden måde, ved fx tilbud om gåtur eller lignende. Vi skal respektere et nej. 8. Der er mulighed for efteruddannelse for medarbejdere. 9. Der er instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling. Medarb. A) Ja, vi skal bl.a. med til noget efteruddannelse her i efteråret. Alle kommer igennem. Der er sat nogle emner på bl.a. handleplaner. Det er skolen og AKON der typisk står for det. Medarb. B) Ja, der er rigtig mange, der skal på kurser p.t. Medarb. A) Ja, de er skrevet ned for assistenter og hjælpere, og de står i mapper på kontoret. Medarb. B) Ja 10. Instrukserne er skriftlige. Medarb. A) Ja Medarb. B) Ja 11. Det sikres, at instrukserne løbende opdateres og er kendte og følges af plejepersonalet. 12. Kender du til reglerne om magtanvendelse herunder registrering og indberetning af magtanvendelse? Medarb. A) Ja, fx gennemgår vi, hvad det lige er man gør, når brandalarmen lyder. Medarb. B) Ja jeg kender dem, og ved hvor de er. Jeg forestiller mig, at det er afdelingssygeplejersken, der står for det. Jeg er ikke sikker på, hvordan opdatering sker. Vi har et månedsblad med nyhedsopdateringer, og vi har morgenmøde, hvor der orienteres om ændringer. Medarb. A) Ja, vi skal sørge for at få det meldt, og der er en mappe vi kan følge. Medarb. B) Ja, det burde jeg kende, men jeg har ikke haft oplevelser, hvor jeg havde brug for det. Jeg ved, at man skal ha en Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 21

22 tilladelse. Hvis jeg kommer i en sådan situation, ville jeg efterfølgende udfylde en magtanvendelses indberetning. Jeg ville gå til afdelingssygeplejersken eller plejeboliglederen. 13. Der foretages oplæring af nyt personale, herunder afløsere og vikarer. Medarb. A) Ja, det gør vi både elever og nye. Vi har et afkrydsningsskema. Vi følger det mere eller mindre. Der er nok behov for at få det opdateret i forhold til hvordan husets rytme også ændrer sig. Medarb. B) Ja, det gør der. Den første uge var vi ekstra personale, så jeg kunne blive oplært. Det er mit indtryk, at der også finder oplæring af vikarer og afløsere sted. De kommer lige med, så de kan se, hvad der sker. Ingen bliver bare kastet ud i det. 9. Rundgang i plejeboligtilbuddet Rundgangen er orienteret mod omgivelserne og fællesarealerne, omgangsformen og tonen, samt atmosfæren i plejeboligtilbuddet. Fællesarealerne Tilsynets observationer: Der ses beboere i fællesarealerne, og der observeres personale sidde sammen med beboerne. Omgangsform/tone Tilsynets observationer: Den oplevede kommunikation på stedet mellem såvel beboere og personale og personalet indbyrdes, opleves som respektfuld. Atmosfære Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 22

23 Tilsynets observationer: Atmosfæren på stedet opleves som hyggelig. 10. Tilsynsbesøgets forløb Tilsynbesøgets forløb i overordnede træk: Indledende møde plejeboliglederen, hvor tilrettelæggelsen af tilsynet blev fastlagt. Rundgang i plejeboligtilbuddet. Dialogmøde med plejeboliglederen. Dialogmøde med beboere. Dialogmøde med medarbejdere. Afsluttende møde med plejeboliglederen, hvor lederen får en kort orientering om tilsynets forløb. 11. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Tilsynsførende Hanne Hvingelby Tlf. nr Alternativt ved henvendelse til: Chef for Visitation og Rådgivning Jakob From Høeg Tlf. nr Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Thorsvej 65A 7500 Holstebro Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 23

24 12. Underskrifter Marianne Guldbrandsen Tilsynsførende Hanne Hvingelby Tilsynsførende Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 24

25 Bilag 1: Høringssvar Nedenstående høringssvar er medtaget i hele sin udstrækning. Høringssvar fra Bruger- og pårørenderåd og fra plejeboligleder Lene Florup Nielsen modtaget af Visitation og Rådgivning - Ældreområdet den : Høringssvar i forbindelse med Tilsynsrapport Ordinært uanmeldt tilsyn i Holstebro Kommunes plejeboligtilbud Bakkebo September 2010 På Bruger-Pårørende-Rådsmødet d. 25. januar 2011, blev ovennævnte tilsynsrapport behandlet. Rådet havde ingen bemærkninger til rapporten og beder således undertegnede videregive dette til tilsynet. Som plejeboligleder har heller ingen kommentarer, - bortset fra det sidste punkt under Tilsynets anbefalinger At klagevejledningen i samarbejdsbøgerne opdateres jf. nyeste lovgivning. Jeg erindrer ikke at være blevet gjort opmærksom på / eller at have fået den i fodnoten nævnte skrivelse tilsendt. Med venlig hilsen Lene Florup Nielsen plejeboligleder Visitation og Rådgivning - Ældreområdet Side 25