Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
|
|
- Lærke Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion og udviklingen i markbalancen for kvælstof og fosfor. Landbrugsproduktionen målt i mængder er siden 1990 steget med 21 pct., mens fosforoverskuddet samlet set er faldet med 115 pct. og kvælstofoverskuddet med 45 pct. Kvælstof- og fosforoverskuddet er forskellen mellem tilført næringsstof og næringsstof fjernet ved høst. Der var i 2011 et samlet kvælstofoverskud på tons. Kvælstofoverskuddet har været nogenlunde stabilt gennem de sidste seks år. Der var i 2011 et underskud på samlet set tons på fosforbalancen. På landsplan er der således tilført mindre fosfor med gødning, end der er fjernet ved høst, dvs. planterne har brugt af jordens pulje af fosfor. Der er dog forskelle mellem brugstyper. Der var således gennemsnitligt set et fosforunderskud på planteavlsbrug og et fosforoverskud på husdyrbrugene. Kvælstof- og fosforoverskuddet pr. ha var størst for de store husdyrbrug. Det stærke forsknings- og udviklingsmiljø på landbrugsområdet har været en drivende faktor bag reduktionen af miljøpåvirkningen. Selv om landbrugsproduktionen er steget, har avlsarbejde, foderoptimering, bedre sorter og dyrkningsteknik, herunder forbedret gyllehåndtering, reduceret husdyrgødningens samlede påvirkning af miljøet. Et studie offentliggjort i Environmental Science & Policy i december 2012 har sammenlignet enhedsomkostningerne for en reduktion af kvælstofkoncentrationen for forskellige vandoplande. Studiet viste en faktor fem til forskel på de højeste og de laveste omkostninger. Årsagen er især regionale forskelle i jordens naturlige evne til at omsætte kvælstof. Det vil være langt billigere for erhvervet og for samfundet, hvis indsatsen tager højde for sådanne forskelle. Der bør fokuseres på virkemidler tilpasset det enkelte vandopland og tiltag i eller tæt på recipienten, da der næppe kan opnås væsentlige yderligere reduktioner med generelle virkemidler. Tiltagene skal være omkostningseffektive og skal - udover at gavne miljøet - sikre en effektiv og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.
2 Afkobling De seneste tal for overskuddet af kvælstof og fosfor i markbalancen for 2011 bekræfter den langsigtede udvikling med stigende landbrugsproduktion og reduceret miljøbelastning. Kvælstof- og fosforoverskuddet i markbalancen beregnes som forskellen mellem tilført næringsstof og næringsstof fjernet ved høst. Jo lavere næringsstofoverskud, jo lavere vil miljøpåvirkningen være, alt andet lige. Mere med mindre Siden 1990 er landbrugsproduktionen målt i faste priser (produktionsmængden) steget 21 pct., mens kvælstofoverskuddet er faldet med 45 pct. og fosforoverskuddet med 115 pct. Produktionsmængde og kvælstof- og fosforoverskud. Kilder: Landovervågningsoplande 2010, Landbrug 2010 og Nationalregnskabet. Stabilisering af kvælstofoverskud Endnu et år med fosforunderskud Opdateret med tilbagevirkende kraft Fosforunderskud på plantebrug Kvælstofoverskuddet i markbalancen blev i 2011 opgjort til tons. Kvælstofoverskuddet har været nogenlunde stabilt gennem de sidste seks år. Fosforoverskuddet i markbalancen blev opgjort til minus tons, dvs. et underskud. Et fosforunderskud betyder, at der er tilført mindre fosfor med gødning end der er fjernet ved høst. Planterne har således brugt af jordens pulje af fosfor, hvorved risikoen for tab til vandmiljøet fremover alt andet lige bliver mindre. Både kvælstofoverskuddet og fosforoverskuddet er i den seneste opgørelse fra DCE (det tidligere DMU) korrigeret med tilbagevirkende kraft. Kvælstofoverskuddet er i forhold til sidste års vurdering vurderet til 2-5 procent højere for årene Fosforoverskuddet for 2010 er i den seneste opgørelse ændret fra et underskud på tons til et overskud på tons. Ændringerne skyldes ændringer i beregningsmetoderne. Forskelle mellem brugstyper Kvælstof- og fosforoverskuddet pr. ha er størst for de store husdyrbrug. Der var i 2011 i gennemsnit et kvælstofoverskud i markbalancen for alle de opgjorte brugstyper, og det var størst for de store kvæg- og svinebrug. Der Side 2 af 8
3 var i gennemsnit et fosforunderskud i markbalancen på planteavlsbrug og et fosforoverskud på husdyrbrugene. Kvælstofoverskud efter brugstype (2011) Kvælstofoverskud efter husdyrtæthed (2011) Fosforoverskud efter brugstype (2011) Figuren fortsættes Side 3 af 8
4 Fosforoverskud efter husdyrtæthed (2011) Kilde: Aarhus Universitet (2012) Stærkt forsknings- og udviklingsmiljø Det stærke forsknings- og udviklingsmiljø på landbrugsområdet har været en drivende faktor i reduktionen af miljøpåvirkningen. Forbedret dyrkningsteknik og gyllehåndtering, bedre sorter, avlsarbejde og foderoptimering har medført en lavere miljøpåvirkning pr. produceret enhed fra husdyrgødningen og reduceret den samlede miljøpåvirkning. Bedre håndtering af husdyrgødning En forbedret håndtering af husdyrgødning og investeringer i gyllebehandling har således mindsket miljøpåvirkningen og øget næringsstofudnyttelsen. Opbevaringskapaciteten for gylle er øget, hvilket forbedrer mulighederne for at udbringe gylle på de tidspunkter, hvor nytten er størst og miljøpåvirkningen mindst. En større andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren, hvor der er plantevækst til at opsuge gødningen. Dertil kommer, at bredspredning af gylle er erstattet med slangeudlægning og nedfældning i jorden. De såkaldte harmoniregler fastsætter regler for, hvor stor en mængde husdyrgødning der må udbringes, og kravene til gødskning af markerne er specificeret i kvælstofnormerne, der angiver grænser for udbringning for forskellige kombinationer af jordbundsforhold, afgrøder, mv. Der stilles desuden krav om blandt andet reduceret jordbearbejdning. Efterafgrøder problematiske Avlsarbejde, foderoptimering, mv. Efterafgrøder kan i nogle tilfælde bidrage til at opsuge overskydende kvælstof fra markerne, så udvaskningen reduceres. Ofte har efterafgrøder dog store omkostninger, som ikke står mål med effekten. Brug af aminosyrer i foder til grise har reduceret kvælstofoverskuddet fra svineproduktionen, og avlsarbejde har ført til en bedre foderudnyttelse og slankere grise med højere kødprocent. For kvælstof og fosfor er miljøpåvirkningen per produceret kg slagtesvin således faldet til omkring det halve af, hvad den var i Side 4 af 8
5 Et andet eksempet er avlsarbejde, der har givet køer med højere mælkeproduktion, hvilket har medført reduceret malkokobestand og reduceret miljøpåvirkning. Dyrt at være ineffektiv Nyt studie Sammenligning af omkostninger pr. kg N Store forskelle i omkostningseffektivitet De samfundsøkonomiske omkostninger ved ineffektive miljøtiltag er store, og det er derfor væsentligt, at indsatsen for at beskytte og forbedre vandmiljøet rettes så direkte som muligt mod den reelle miljøbelastning i de enkelte vandoplande. Med generelle tiltag, som regulerer landbrugsproduktionen over en bred kam, er der risiko for, at ressourcerne bruges forkert. I nogle geografiske områder er naturen mere robust end i andre. Denne viden inddrages ikke ved at anvende generelle tiltag. Dette er belyst i en nylig artikel i det anerkendte, international tidsskrift Environmental Science & Policy fra december 2012 (Windolf, J. et al, 2012). Artiklen beskriver et studie gennemført af Aarhus Universitet af effekten af virkemidler, der har været anvendt til at reducere miljøbelastningen af landbruget. For en række udvalgte vandoplande er der foretaget en sammenligning af enhedsomkostningerne med den opnåede reduktion i kvælstoftransporten til havet og dermed også en reduktion i kvælstofkoncentrationen i de kystnære farvande. Sammenligningen viser, at der er store forskelle i omkostningerne til at opnå en given miljøreduktion i forskellige vandoplande. Enhedsomkostninger til N-reduktion i udvalgte vandoplande Kilde: Windolf, J et al (2012). En faktor 4-5 til forske! Der er således en faktor 4,7 til forskel mellem Skive vandopland, som har de højeste omkostninger, og Odense vandopland som har de laveste. De meget store forskelle i omkostninger skyldes især de regionale forskelle i jordens naturlige evne til at fjerne nitrat og omdanne det til uskadeligt frit kvælstofgas. I områder, hvor kapaciteten til nitratfjernelse er ringe, vil en større del af det tilførte kvælstof nå videre ud i vandmiljøet end i områder med stor kapacitet til nitratfjernelse. Side 5 af 8
6 Dyrt for erhvervet og for samfundet Anvendelse af generelle virkemidler betyder, at man i nogle områder med høj naturlig omsætning skyder gråspurve med kanoner, dvs. at man anvender relativt dyre virkemidler, som ikke står mål med effekten. Da udviklingen samtidig viser, at kurven for kvælstofreduktion er begyndt at flade ud, kunne det tyde på, at det er begrænset, hvor meget længere man kan nå med generelle virkemidler. Skelne mellem robuste og robuste jorde Det vil være langt billigere for erhvervet samlet set, hvis indsatsen primært koncentreres i områder med lav naturlig omsætningskapacitet. Det er her, der sker den største udsivning af kvælstof til vandmiljøet Der bør derfor være øget fokus på målrettede tiltag, der er tilpasset det enkelte vandopland og inddrager tiltag i eller tæt på recipienten, samt på andre omkostningseffektive miljøtiltag, der både gavner miljøet og som samtidig sikrer en effektiv og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Cirkulær tankegang Recirkulation af næringsstoffer Fortsat teknologisk udvikling og ny viden vil kunne reducere landbrugets miljøpåvirkning yderligere fremover. Nye måder at tænke på i forhold til produktion, affaldsprodukter og bæredygtighed kan støtte en sådan udvikling. Næringsstoffer og materialer skal så vidt muligt genanvendes på måder, der både gavner økonomien og miljøet. For eksempel kan minivådområder være en relativt billig og fleksibel metode til at fange næringsstoffer fra markdræn, inden de kommer ud i vandmiljøet. Samtidigt skabes værdifulde biotoper til gavn for flora og fauna. Indtil videre har testforsøg og fuldskala-anlæg vist gode resultater, både hvad angår stofomsætning, flora og fauna og hydraulisk kapacitet. Der skal dog fortsat forskes i dette. Eksempler Andre eksempler er: Drænfiltre til opsamling af den fosfor, som ellers tabes fra markerne med drænvand Muslinge- og tangproduktion, der opsuger næringsstoffer, hvorved vandet bliver klarere, og næringsstofindholdet reduceres Stenrev, hvor den øgede biodiversitet opsuger næringsstoffer Anvendelse af gylle i biogasanlæg. Side 6 af 8
7 Kilder Aarhus Universitet (2012): Landovervågningsoplande NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 31, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Windolf, J et al (2012): Changes in nitrogen loads to estuaries following implementation of governmental action plans in Denmark: A paired catchment and estuary approach for analysing regional responses. By J. Windolf, G. Blicher-Mathiesen, J. Carstensen, B. Kronvang. Department of Bioscience, Aarhus University. In Environmental Science & Policy 24, Volume 24, Pages (December 2012). NOVANA NOVANA er det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen, igangsat i Programmet følger op på udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og overvåger tilstanden og udviklingen i vandmiljøet og naturen i Danmark. Side 7 af 8
8 Udviklingen i næringsstofoverskuddet Kvælstof- og fosforoverskud År N 1000 tons P 1000 tons , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Kilde: Aarhus Universitet (2012) Yderligere kontakt Anne Ohm ano@lf.dk Anette Christiansen anc@lf.dk
Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereFortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet
7. marts 2012 Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet Highlights: De seneste tal for landbrugets kvælstof- og fosforoverskud for 2010 viser, at selv om landbrugsproduktionen målt i mængder
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:
13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereBilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereVækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013
Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereNedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereRisiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %
Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereFosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mere1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ
Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereNye lønsatser i kommuner og regioner
NOTAT 15-0635 - POUL - 02.06.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Nye lønsatser i kommuner og regioner Efter at Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsstatistikkerne for lønudviklingen
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.
1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereMIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems
MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereFOTO: IRENE PAULSEN DMU
FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereDet gælder dansk landbrugs fremtid
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereRÅDGIVNING TIL GARTNERIERHVERVET. Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler
Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelsen betyder, at Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler kun må ske på det areal, der skal sprøjtes
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereDANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB
DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mere04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet
Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?
Læs mereStrategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen 2008-2015. September 2012
Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen 2008-2015 September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resume...3 2. Indledning... 5 3. Nitrathandlingsplanens indhold og formål...5 4. Om miljøvurderingen...6
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereØkonomisk analyse. Mere med mindre i landbruget. Highlights:
Økonomisk analyse 10. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere med mindre i landbruget Highlights: Gennem de sidste 25 år, fra 1990
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereN-balancer på bedrifts- & oplandsniveau
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereTilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.
TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15
Læs mere