Indehold: E G E S K O V

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan E G E S K O V B Ø R N E H A V E O G V U G G E S T U E Område 2 Indehold: 1. Dagtilbudsloven 2. Område 2 Struktur 3. Viborg kommune lys i øjnene 4. Læringsforståelse/ læringsmiljø 5. Metodikker 6. sform: ECERS 7. Fælles layout med hoved og skabelon til hvordan vi lægger billeder ind. 8. Den enkelte børnehave lægger sine tekster/ billeder m.m. ind i skabeloner 9. Derudover beskriver institutionerne hvorledes der arbejdes med de politiskemålsætninger. 1. Dagtilbudsloven. Af dagtilbudsloven (lov nr 501 af 06/06/2007) fremstår følgende formål med den pædagogiske læreplan: Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0 2 år og for børn i alderen fra 3 år til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelse af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2 Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer. Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og Naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Overgange Stk. 3 Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. 1

2 Stk. 4 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 2. Struktur i Område 2. Område 2 består af dagplejen og 4 sammenlagte institutioner. Rødkærsbro og Smørhullet, Pilekvisten og Malerklatten, Børnehuset og Bjerringbro Børnehave, og Egeskov og Skovbørnehaven. Områdeleder: Birgitte Anker Larsen er områdeleder og varetager den overordnede ledelse i området. Området har en samlet bestyrelse med repræsentanter valgt fra de forskellige institutioner. I bestyrelsen har forældrene mulighed for indflydelse og involvering i områdets overordnede beslutninger. Bl.a. godkendelse af læreplanerne. 3. Viborg kommunes Børne- og Ungepolitik Lys i øjene er navnet på den politik Viborg kommune har på den sammenhængende Børne- og Unge politik. Viborg kommunes politik på Børne og unge området er lys i øjnene Følgende værdisæt udgør et fælles grundlag for arbejdet med børn og unge i Viborg kommune. Børne og Ungesyn: Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan. Børn og unge: Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv. Forældrene: Børn er forældrenes ansvar Derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel. Forebyggelse: Alle arbejder målrettet med sundhedsfremmende, forbyggende og tidlig indsats Derfor har vi særlig fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet. De professionelle: Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne derfor anvender vi den viden, der virker. Vi har desuden meget fokus på tidlig indsats i forhold til Børn og Unge med behov for særlig støtte. 2

3 Lys i øjnene Den sammenhængende Børne og Ungepolitik kan findes i sin helhed på www. Viborg.dk (kommune børn og unge) 4. Læringsforståelse / læringmiljø Barnet er medskaber af sin egen læring. Læring handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Legen er en vigtig faktor som udgangspunkt for barnets læringsprocesser. I disse læreprocesser støtter, guider og udfordrer personalet barnet i aktiviteterne. Begreb som udvikling og læring går hånd i hånd. Barnet lærer når det udvikler sig og udvikler sig, når det lærer. Barnets dannelse knytter sig til barnets reflektion, handlinger og identitet. at begribe verden refleksion at agere i verden handling at blive sig selv i verden identitet I læringsmiljøet er dagtilbudets kultur og atmosfære, personalets rolle, de fysiske rammer, organiseringen og de metoder der bruges, vigtige. Der planlægges udfra barnesynet, de daglige rutiner, regler, normer, planlægning og organisering af hverdagen for børnene og hvilke muligheder de fysiske rammer giver. Som individer lærer vi gennem hele livet, og vi udvikler os i samspillet med andre. Børnene er aktive skabere af egen læring og lærer gennem leg, oplevelser og undren. Det er vores pædagogiske opgave at tilrettelægge rammerne omkring børnene, så der er mulighed for fakta viden, inspiration og udfordringer i de læringsmiljøer vi er med skabende af. Vi tænker, reflekterer og evaluerer vores hverdag ud fra modellen med de tre læringsrum. Der er forskel på hvilke aktiviteter, oplevelser mv. der særligt inspirerer, motiverer og giver mening for det enkelte barn. Personalets viden og opmærksomhed på egen rolle, er vigtig i for hold til hvordan vi skaber gode læringsrum. (Kilde de tre læringsrum Basil Bernstein ) De tre læringsrum Børnene har ringe indflydelse Børnene har høj indhold på 3

4 De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form. på indhold og form. 1. læringsrum Voksenskabt læring den voksne går foran barnet. indhold og form. 2. Læringsrum Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. 5. Metodikker Vi arbejder med systemisk og didaktisk tænkning ved at anvende følgende metoder. Smitte modellen 7 kanten Praksisfortællinger LP metoden Marte Meo 6. sform 4

5 Viborg kommune har valgt, at dagtilbudene arbejder med en model for evaluering der betegnes ECERS. en af læreplanen skal ses i sammenhæng med et årshjul for hele dagtilbudsområdet. Årshjulet er bygget op således, at der skal udarbejdes en ny læreplan hvert andet år med efterfølgende pædagogisk tilsyn, og evaluering, som danner baggrund for udarbejdelse af en ny læreplan. Metoden skal bruges som måling af den pædagogiske kvalitet i forhold til temaerne i den pædagogiske læreplan. Kvalitetsbegrebet i ECERS går i korthed ud på, at omdrejningspunktet i de pædagogiske læringsmiljøer handler om inklusion, læring, demokrati og relation ud fra kriterier, som fremgår af nedenstående model. Kriterium for pædagogisk kvalitet Pædagogisk perspektiv Barnets muligheder for at lære og udvikle kompetencer, så de kan begå sig og få et godt liv i dag og i fremtiden. At der i dagtilbud i hverdagslivets processer er fokus på, hvad der er bedst for børns læring og læreprocesser. At børns, pædagogers og forældres subjektive oplevelser og erfaringer inddrages i processerne. Opmærksomhed på kvaliteten af interaktionerne mellem pædagog og børn. Bevidstheden om interaktionsformernes betydning Inklusion Læring Demokrati Relation Forhold der har betydning for den pædagogiske kvalitet er indlejret i 4 dimensioner i ECERS Struktur personalets uddannelse, normering, materialer og fysiske rammer. Pædagogens/ medarbejderens holdning pædagogernes stil i læringssituationer, fokus på barneperspektivet og demokrati. 5

6 Proces fokus på interaktionen i barnets læreproces. Interaktion fokus på mødet mellem børn og voksne i form af gensidig anerkendelse. Den pædagogiske læreplan skal indeholde Indledning (hvem er vi vores børnegruppe- de fysiske rammer) dette kan evt. suppleres af institutionens profil som kan ses på institutionens hjemmeside) Beskrivelse af læringsforståelsen og læringsmiljøet Målbeskrivelser af læreplantemaerne jf. skema Målbeskrivelser af børn med særlige behov jf. skema Målbeskrivelser i forhold til overgang jf. skema Tiltag i forhold til politiske målsætninger jf. skema Som arbejdsredskab henvises også til Læreplansvejledningen udarbejdet af Viborg Kommune januar Læreplanskabelonen er bygget op over SMTTE modellen, og som er en dynamisk procesmodel hvor tingene hænger sammen og påvirker hinanden Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 6

7 Egeskov børnehave og vuggestue Tema Sociale kompetencer 0-3 år Læringsmål Barnet skal lære at omgås hinanden med respekt samt drage omsorg for sig selv og andre i et positivt samspil Barnet skal vise hensyn og empati samt føle sig som et del af et fællesskab Barnet kan: vente på tur dele legetøj med andre udvise omsorg for hinanden samt store til små aflæse andre og kan kommunikere verbalt/nonverbalt følge hinandens initiativer indgå i planlagte aktiviteter med andre børn og voksne Tiltag Inddeler børnene i store og små aldersopdelte grupper Involverer andre børn og voksne i samtalen (triangulering) Hjælper barnet til at tage initiativ til samspil Hjælper barnet til positive tilkendegivelser barn barn Hjælper i relationen barn - barn Praksisfortælling: Børnene bliver inddelt i grupper. Yngste gruppe er samlet på stuen, hvor sansegyngen er hængt op og børnene får en gyngetur sammen to eller flere sammen på skift. Mellemgruppen er i puderummet, hvor de skal prøve nogle forskellige redskaber bl.a. kravlerøret som børnene kravler gennem på skift og sidder inde i og hygger sig sammen. Ældste gruppe er på legepladsen ved svævebanen, hvor der skal ventes på tur, da kun et barn kan være på den ad gangen. 7

8 Tema Læringsmål Sproglig udvikling 0-3 år Fokus: Dialogisk læsning Barnet skal hjælpes i den sproglige udvikling og kan udtrykke sig verbalt/nonverbalt. Barnet: Har lært at bruge babytegn. Har interesse og viser glæde ved sange, rim og remser Leger med tonefald, ordene og kropssproget ved rim og remser Opnåer et nuanceret ordforråd Bruger det talte sprog både til behovsopfyldelse, i konflikter som i daglig tale At barnet viser interesse og nysgerrighed over for nye ord Tiltag Vi gentager barnets ord og sætninger. Vi afholder rundkredse, hvor vi synger og siger rim og remser Vi bruger dialogisk læsning (FCCERS) Støtter barnet i den verbale og nonverbale udvikling, bl.a. gennem babytegn, barnets sprog, dialogisk læsning, m.m. Bruger bevidst sproget ved at italesætte gennem ture, oplevelser, aktiviteter og dagligdags rutiner Praksisfortælling: Et barn har svært ved at udtrykke sig verbalt. Vi giver barnet babytegnet for hjælp mig. Allerede samme dag viser barnet at hun har taget tegnet til sig. Barnet bruger tegnet da hun skal have åbnet sin madpakke, hjælp til legetøjet, tøjet m.m. Vi har så set efterfølgende at andre børn har taget tegnet til sig og bruger det. Tema Læringsmål Krop og bevægelse 0-3 år Fokus: sanglege Barnet skal have mulighed for at styrkes i sin udvikling af den fin og grovmotoriske sans Barnet oplever fysisk og psykisk sundhed og velvære Barnet oplever glæde ved at være i bevægelse Barnet: Er aktiv og vil være i bevægelse Bliver mere selvhjulpen i.f.t. mad, toiletbesøg, tøj m.m. Giver udtryk for kroppens signaler så som sult, træthed m.m. 8

9 Tiltag tør røre ved forskellige materialer Vi styrker barnets finmotoriske færdigheder bl.a. gennem perler, tegne, puslespil, spisning m.m. Vi giver barnet adgang til forskellige motions udfoldelsesmuligheder så som puderum, legeplads, skoven m.m. Barnet tilbydes forskellige aktiviteter og materialer der stimulerer og bevidstgøre barnet om de forskellige sanser Vi skaber plads til afslapning med f.eks. stille musik, bøger, massage... Vi sætter fokus på gode vaner som kost, hygiejne, bordskik, m.m. I rundkreds/grupper bruger vi sanglege og musikinstrumenter (FCCERS) Foråret 2014 Tema Natur og naturfænomener 0-3 år Læringsmål Barnet skal opleve naturens forskellige årstider med vame, kulde, regn Barnet skal bruge sanserne i naturen Barnet skal opleve forskellighederne i naturen og udvise respekt for dyr og planter Barnet: er nysgerrig og interesseret i naturen Tør sanse naturen dvs tør føle, høre, se, smage og lugte... Tiltag Vi tilrettelægger ture i naturen for både store og små grupper Vi prioritere tid til at undersøge, iagttage og sanse naturen Vi er nærværende og engagerede voksne, der har lyst til at være ude Praksis fortælling Når den ældste gruppe børn skal i skoven går de ofte på en bestemt sti for at komme til skoven. Børnene har talt meget om at stien ikke var til at finde mere, da buskene er vokset og der er kommet blade på. Dette giver en god snak om årstiderne og planternes vækst. Tema Kulturelle udtryksformer og værdier 0-3 år Fokus: kreative processer 9

10 Læringsmål Barnet skal opleve forskellige traditioner til højtider og årets gang Barnet skal styrke sin kreativitet gennem forskellige aktiviteter Barnet: Tiltag Deltager i kreative tiltag er stolt og optaget af egne og andres kreative værker/kunst har en oplevelse af hvordan de forskellige materialer, som det er blevet introduceret til bruges så som farver, fingermaling, lim, sakse, trylledej m.m. Vi deler børnene i mindre alderssvarende grupper Vi synger og bruger årstidernes sange og lege Vi følger traditioner, tilbyder aktiviteter der naturligt forholder sig til årstidens traditioner bl.a. til jul, fastelavn, påske m.m. Vi tilbyder kreative aktiviteter, hvor barnet får oplevelser og erfaringer med forskelligt materiale (FCCERS) Foråret 2014 Tema Læringsmål Barnets alsidige udvikling 0-3 år Fokus: håndhygiejne Barnet begynder at udvise social forståelse og fornemmelse for andres følelser Barnets selvværd og selvstændighed styrkes Barnet hjælpes til en god personlig hygiejne Barnet: kan vente på tur viser respekt og omsorg for andre er nysgerrig og aktiv på det der skal ske begynder at sætte egne lege og aktiviteter i gang har lært at vaske hænder Tiltag Vi hjælper barnet til at vaske hænderne på den korrekte måde (FCCERS) vi hjælper barnet med at få sat ord på egne og andres følelser Vi giver små skub/udfordringer til det enkelte barn, der svarer til barnets udvikling Vi er nærværende og lytter til børnene 10

11 Foråret 2014 Tema Alsidig personlig udvikling 3-6 år Læringsmål At barnet oplever sig selv som et unikt individ, der er en værdsat og vigtig del af fællesskabet. (selvværd) At barnet udvikler selvstændighed og tro på egen formåen og tør bruge sine evner til at være nysgerrig og undersøgende. At barnet udvikler kendskab til og forståelse for egne/andres følelser. At barnet har mod til at sige til og fra i forskellige situationer. At barnet viser respekt og omsorg for andre. At barnet tager initiativ til at være en del af fællesskabet og er aktiv i leg og dialog. At børnene er imødekommende overfor hinanden og de voksne. At børnene kender og bruger børnehavens rutiner. At barnet viser lyst og initiativ til nye udfordringer. At barnet bidrager med forslag og tilkendegiver dets mening. At barnet søger trøst og hjælp hos andre børn/voksne. Tiltag At den voksne er lydhør overfor barnets forslag At den voksne respekterer børnenes forskellighed At vi støtter barnet i at blive en del af et legefællesskab. At de voksne hilser på barnet med navns nævnelse. At skabe små rum/nicher, som få børn/det enkelte barn kan trække sig tilbage til. (Det kan være fysiske/psykiske rum og nicher.) At der bliver taget afsæt i de følerser, som barnet giver udtryk for og arbejder videre derfra. Foråret 2014 Tema Sproglig udvikling 3-6 år 11

12 Læringsmål At barnet udvikler og forstår et nuanceret sprog At barnet kan udtrykke ønsker og meninger og sætte ord på egne og andres behov og følelser. At barnet udvikler nysgerrighed og interesse for sprogets forskellige udtryksformer ( tale-, skrift-, krops-, og billedsprog) Tiltag Barnet bruger det talte sprog stadig mere i det daglige, både til behovsopfyldelse, i konflikter, som i almindelig samtale. Barnet viser interesse og glæde ved højtlæsning, rundkreds m.m. Barnet opnår et nuanceret ordforråd Barnet formår at aflæse andres signaler og agere herefter. Barnet forstår stadig flere begreber Barnet har lyst til at lege med ord og lyde, og får en begyndende forståelse af og lyst til at udforske skriftsproget At der tages udgangspunkt i børnenes forskellighed og deres udviklingsniveau At vi prioriterer tid til fordybelse og samtale omkring det, der optager barnet at gribe nuet. At vi støtter barnet i at sætte ord på følelser (f.eks. glæde, vrede, sorg, savn) At vi bruger barnets bog, til at tale om barnets liv og interesser her er barnet på hjemmebane. At vi bevidst bruger sproget i alle de daglige situationer. Vi sætter ord på daglige handlinger som eksempelvis i garderoben, hvor børnene opfordres til at bede om hjælp, snakke om tøjet, vejret vi skal ud i osv. At vi efter behov og i samarbejde med forældrene bruger materiale fra TRAS og sprogpakken og evt. talepædagog. Foråret 2014 Tema Læringsmål Sociale kompetencer 3-6 år ( fokus sundhed og trivsel ) 12

13 Kunne danne nogle meningsfulde relationer med jævnbyrdige og sætte grænser for sig selv og andre Drage omsorg for sig selv og andre og vise hensyn og empati, samt være rumlig og ender kendende Kunne samarbejde og bruge sin medbestemmelse Har en eller flere venner som er udviklingsmæssigt jævnbyrdige Samarbejde med andre om at løse opgaver og realiserer deres ideer i fællesskab og indgå kompromis Tage initiativ til leg med andre og være medskaber af leg i en gruppe Forstår verbal/nonverbal kommunikation, kan aflæse andre mennesker Kunne være en aktiv del af konfliktløsning Kan indgå i planlagte aktiviteter med andre børn og voksne Respektere og acceptere hinandens forskelligheder Kan lytte til andre og vente på tur Kan tilsidesætte egne behov og tilgodese andres Tiltag Skaber tryghed og støtter barnet i at bevæge sig ud i forskellige fællesskaber Tilbyder udfordringer og aktiviteter der stimulerer lyst til at lege og lære andre børn at kende Skaber tid og rum til fordybelse både i forhold til leg og planlagte aktiviteter Laver temaer og aktiviteter hvor børn er opdelt i alder udviklingstrin og evt. Køn Er inspirator til forskellige lege og aktiviteter Øver barnet i at lytte og respektere det andet barn/ andre børn og kan se muligheder i forskelligheder Optræder som rollemodel i forhold til omgangstonen væremåden m.m. Eftersom vi har arbejdet Med ECERS blev vi enige om at vi vil arbejde videre med de fysiske rammer, hvor vi vil skabe flere rum/nicher til fordybelse, stille lege, rollelege m.m Vi oplevede i vores daglige arbejde flere børn som havde svært ved at komme ind i legen på en hensigtsmæssig måde. Det skabte nogle konflikter og gjorde det svært at blive en del af fællesskabet. Derfor var vores pædagogisk opgave at skabe rum og plads til at børn kunne samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere deres ideer i fællesskab og indgå kompromis. Vi har valgt dukkekrog som et rum som er egnet til fordybelse/uforstyrret leg og et rum som giver mulighed for socialt samspil og rollelege. En pædagog går ind i dukkekrog med fire børn i alderen fra 3-4 år. Den voksne opfordrer børnene til at lave mad og dække bord for hun er meget sulten. 13

14 Med den her aktivitet var det pædagogiske mål at børn skulle øve sig i at give plads til hinanden, så som deles om legetøj, vente på tur, komme selv med ideer og tage andres ideer ind i legen. Den pædagogiske rolle i forhold til det, er at være den støttende og går ved siden af barnet. En pige dækker bord med glas og tallerkner en dreng kommer og tager to glas fra bordet. Pigen protesterer og den voksne opfordrer drengen om at spørge om han må låne to glas. Nye tiltag evalueres i foråret 2014 Tema Læringsmål Krop og bevægelse 3-6 år (fokus sundhed og trivsel) Opleve glæde og styrke ved at være i bevægelse hvor alle sanser stimuleres Forstå sammenhængen mellem kost, motion og hygiejnen og derved opnå fysisk og psykisk sundhed og velvære Styrke dets fysiske færdigheder og udholdenhed samt udvikling af fin og grov motorik Tiltag Er aktiv og vil være i bevægelse på eget initiativ sætte lege og aktiviteter i gang, hvor kroppen bruges Har lyst og interesse til forskellige tilbud og aktiviteter i dagligdagen Er selvhjulpen f.eks. i forhold til påklædning toiletbesøg, spisning Giver udtryk for kroppens signaler, så som sult, tørst kulde, træthed og kan handle ud fra det Kan løbe, gynge, cykle, hoppe, klatre, koordinerer, balancerer, mm. Kan lide at være i fysisk kontakt med andre Tør røre ved beskidte ting f.eks. mudder Er opmærksom på sine omgivelser og udviser nysgerrighed ved at undersøge og udforske Kan genkende farer for sig selv og andre 14

15 Sætter fokus i hverdagen på gode/sunde vaner omkring kost, motion, hygiejne, bordskik m.m. Motivere og opmuntre børnene til at bruge deres krop i hverdagen Bruger forskellige aktiviteter og materialer der stimulerer og bevidstgøre børnene om de forskellige sanser Giver børnene mangfoldige rammer for kropslige aktiviteter og leg både ude og inde; ude, så som legeplads, skov og nærmiljøet inde, så som puderum, dukkekrog, multirum, gulvplads mm. Laver aktiviteter så som; sanglege, bevægelseslege, regellege mm. Giver børnene mulighed for og adgang til at bruge forskellige redskaber der styrker krop og bevægelse så som, motorikbane, store puder, ribber m.m. Styrke finmotoriske færdigheder igennem sysler, spise og garderobe situationer samt adgang til legesager, så som Lego, jovo, magneter, dukketing, sanglege med fagter m.m. Skaber plads til afslapning med f.eks. stillemusik, bøger, evt. massage Igennem vores arbejde med ECERS blev vi enig om at vi vil arbejde videre med at skabe tid, plads og rum til afslapning med f.eks. stillemusik, bøger, massage mm. Foråret 2014 Tema Læringsmål Natur og naturfænomener (fokus sundhed og trivsel) Barnet skal have mulighed for: At opleve naturen med alle sanser og have mulighed for at udforske, eksperimentere og lege i og med naturen. At forstå sammenhænge i naturen og få kendskab til årstider. At opnå viden om og respekt for naturen. 15

16 Børn udviser respekt for naturen, er god ved dyr og planter Børn viser glæde ved at komme på ture, legepladsen Børnene har lyst til at eksperimentere med naturmaterialer, smage på blade og bær, har nysgerrighed overfor insekter, dyr og planter. At børnene efterspørger det materiale vi har så som plakater med dyr, insekter, planter, naturbøger forstørrelsesglas, fiske/insektnet At børnene ønsker viden om dyr, insekter og planter. Tiltag Bruge naturen hver dag og hele året. Vi prioriterer at komme ud hver dag, uanset vejret. Gøre brug af vores beliggenhed tæt på skov, idrætsplads m. m. Legepladsen er indrettet med mange lege- og oplevelsesmuligheder. Give tid til fordybelse. Bruge snitteknive, forstørrelsesglas, bøger og andet relevant materiale. Bruge alle sanser ved at: lytte til fuglesang, lægge sig i skovbunden, kravle op og ned ad ujævnt terræn, smage på hvad der er sæson for, soppe i bækken. Lave spiringsforsøg, mad på bål, snakker om vejrfænomener, lege og eksperimentere og derigennem opnår kendskab til de fire elementer vand, sand, ild og jord. Opfordre børnene til at behandle naturen ordentligt, ikke efterlade papir når vi spiser i skoven, samle affald op når man møder det på legepladsen osv. Lære børnene respekt for dyr. insekter og planter, det er dem der lever i og af naturen, så man træder ikke på skovsneglen, brækker ikke grene af træer m.m. Igennem vores arbejde med ECERS kom vi frem til at, vi vil have en fast plads til vores naturmateriale så de er let tilgængelige i det daglige arbejde 16

17 Praksisfortælling fra et temaforløb hvor børnene er aldersopdelt En gruppe på 15 børn fra midi gruppe som er de 4-5 årige sidder til samling med 2 pædagoger hvor vi synger og snakker om forskellige insekter som vi kan møde og finde i skoven. Formålet med tema er at opnå viden om og respekt for naturen. I denne tema har vi haft fokus på insekter som f. eks. Hvordan larven udvikler sig til et insekt eller hvordan de ser ud, hvor mange ben de har, hvad de spiser og hvem de kan blive spist af osv. Her holder vi vores Midi gruppe samling Vi starter altid med en samling, hvor vi snakker om hvad vi kan møde og finde i skoven, samt synger sange som omhandler insekter f.eks. edderkoppen, larven, myggen m.m. Sangbogen er tilgængelig på stuen så børnene selv kan bladre i den og synge 17

18 Her er et billede af vores laminerede plakater som vi brugte til at snakke ud fra. De hang ude på gangen og kunne bruges i hverdagen til at identificere fundene insekter. Vores plakater er blevet en stor succes og vi kunne se at børnene brugte dem flittigt. Nu har vi dem permanent på vinduerne så børnene altid kan undersøge nærmere udefra legepladsen, hvad de har fundet og på den måde tilegne sig nyt viden. Her er vi på skovturen, hvor vi undersøger insekter Der er ro og tid til fordybelse hvor de voksne hjælper børnene med at overskride deres grænser, ved at røre ved insekterne, tørre holde dem og respektere dem som levende væsner som skal slippes fri igen i naturen. 18

19 Her sidder vi og tegner insekter som vi har set i skoven og vi understøtter vores tegninger med at kigge på plakater for at tælle hvor mange ben den har, om den har følehorn, hvilken farve, mm. Afslutningsvis har vi lavet en udstilling af deres billeder og lavet dem til et vendespil som de hver især fik med hjem. 19

20 Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Kulturelle udtryksformer og værdier 0-6 år Læringsmål Mulighed for at finde plads til leg, hvor indtryk og oplevelser kan bearbejdes og hvor legekultur kan overleveres mellem børnene. Mulighed for at stifte bekendtskab med med musik, litteratur og kunst, og her inspireres til at være aktivt med i skabende processer. At barnet oplever og forstår de traditioner, der knytter sig til årets gang, børnehavens egne traditioner og til børnehavens dagligdag og normer. Vi ser at børnene bruger temaer fra de fælles aktiviteter i deres lege. Børnene genkender, snakker om og glæder sig til traditioner og højtider, eksempelvis samfundsugen, bedsteforældredag, kaffedag og overnatning. Børnene kender rutiner og normer, udviser interesse for at deltage i dagligdags gøremål. Børnene er kreativt skabende (i skoven, på legepladsen, på stuen ) Tiltag Vi tilbyder aktiviteter, der naturligt forholder sig til traditioner som jul, fastelavn og påske Vi holder fast i børnehavens traditioner: samfundsuge, afslutningsfest, kaffedag, bedsteforældredage og fødselsdage. Vi inddrager børnene i praktiske gøremål, f.eks. at feje, vande blomster, dække bord, rydde op og tømme skraldespande. Vi besøger biblioteket sammen med børnene og låner bøger og læser højt. Vi bruger musikanlæg og skaber plads til at børnene kan lytte til musik og danse. Vi bruger musikinstrumenter sammen med børnene Vi tilbyder kreative aktiviteter, hvor børnene får oplevelser og erfaringer med forskellige materialer. Vi værdsætter børnekunst og sætter det op i børnehøjde. Vi sørger for at der er tilgængelige materialer til rådighed for børnene. Vi sørger for at der er gode steder at lege, og indretter rummene, så de inspirerer til leg og skabende aktiviteter. Her kan tages udgangspunkt i børnenes interesser og ønsker. Foråret

21 Tema Børn med særlige behov 0-3 og 3-6 år Læringsmål Børnene skal inkluderes i hverdagen, så det så vidt muligt ikke fastholdes i negative mønstre. Børnene skal lære at kende og forstå de koder, og kunne færdes i de arenaer, børnehaven byder på. Tiltag Barnet er en del af helheden. Forskellighed er forvandlet til mangfoldighed. Barnet skal mødes med anerkendelse. Barnets forståelse, erfaringer og ønsker skal have en central plads I samarbejde med PPR holdes fokusmøder med tale/høre pædagog, psykolog og fysioterapeut. Der observeres specielt på barnet/børnene. Der laves en handleplan, hvor f.eks. forældre, talepædagog eller andre inddrages i indsatsen. Der lægges en strategi. Stimuleringen integreres i hverdagen: Sprogstimulering; sanglege - lyde - samtale historier Mundmotoriske øvelser gennem leg Grov motoriske øvelser ved leg i skoven Sociale lege som støtter barnet I nogle tilfælde evt. skærme barnet Der samtales og øves i at lege sammen Der følges op på næste fokusmøde. Evalueres i foråret

22 Tiltag i forhold til politiske målsætninger Politiske målsætninger for dagtilbud Institutionens arbejde med de politiske målsætninger - Hvordan gør vi? Børn udvikler sig både fysisk, intellektuelt og socialt Børn trives i en tryg og genkendelig hverdag Børn bliver anerkendt og indgår i ligeværdige fællesskaber Børn bliver medinddraget i en dagligdag, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres Forældre tager ansvar for, at barnet er en del af sociale fællesskaber Børn bliver fortrolige med andre kulturer Børn er ikke ens, og skal derfor ikke behandles ens. Vi ser hvert barn Vi evaluerer som en t Vi evaluerer tiltagene i forhold unik person med sine egne individuelle behov, egne ressourcer og Til politiske målsætninger for dagtilbud til foråret kompetencer. Vi tager børnene alvorligt som små mennesker, hvor der er plads til forskellighed og vi er ikke bange for at gøre en forskel. I Egeskov har børnene en værdi og vigtig funktion i at kunne deltage i og være medansvarlige for praktiske gøremål. Med udgangspunkt i dette opfatter vi hvert barn som medspiller i sit eget liv, en værdifuld person hvis kompetencer, ressourcer og færdigheder vi skal være med til at forme og videreudvikle. Børnene trives i en tryg og genkendelig hverdag når de er sammen med engagerede og nærværende voksne. Personalet i Egeskov brænder for børns trivsel og dannelses, vi tilstræber anerkendende, nærværende og engagerede voksne, der vægter de nære relationer i det daglige arbejde med børnene. Læring handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Læring er en livslang dynamisk proces, der foregår hele tiden, bevidst eller ubevidst, både i relation med andre og alene Børns læring finder sted overalt: gennem leg, eksperimenter, iagttagelse, gentagelse, succes, fiasko osv. I Egeskov involverer vi forældrene ved begyndersamtale, samtale efter ca. 4 mdr., førskolesamtale, 1 årlig samtale og ellers efter behov. Vi holder derud over blandt andet arbejdsdage, kaffedage, bedsteforældredag, spørge om hjælp ved specielle opgaver f.eks. fjernet en gl. campingvogn. Inddrager dem gennem aktivitetsudvalg. Disse aktiviteter er for alle og hele familien, hvilket i høj grad er med til at forældrene tager ansvar for, at deres barn/børn er den del af børnehavnes sociale fællesskab. For at børnene kan blive fortrolige med andre kulturer præsenterer vi dem for forskelligheder i vores omgivelser. Har personale fra andre kultur. Jævnligt på 22

23 besøg på lokalt bibliotek. Deltager i arrangementer i Viborg, sammen med andre børn. Politiske målsætninger for de tværgående indsatser. Tværgående: Børn og unge mødes med anerkendelse og er aktive i sunde fællesskaber Dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge Alle børn og unge tilbydes relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet Der er helhed og sammenhæng i børn og unges liv Børn, unge og voksne har gode relationer Institutionens arbejde med de politiske målsætninger - Hvordan gør vi? I perioder har vi børn ud af huset eksempelvis i sproggruppe. Her går vi anerkendende og aktivt ind i det materiale barnet eventuelt har med hjem fra sproggruppe i det omfang vi formår. Vi bestræber os på at deltage i de aktiviteter der foregår i sproggruppen, hvor vi inviteres. For at samarbejde og dialog bliver en naturlig del af arbejdet med børn og unge, afholder vi blandt andet personalemøder ca. hver 4 uge. En gang om året holder vi personaleweekend i fællesskab med Skovbørnehave. For at tilbyde børn og unge relevante indsatser og tilbud fra nærmiljøet benytter vi fokusgruppemøder, ressourcekorps samt sproggrupper. For at danne helhed og sammenhæng i børn og unges liv, prioriterer vi overgangen fra dagpleje til børnehaven, samt fra børnehave til skole. Se temaet om overgange i læreplanenerne. For at skabe gode relationer mellem børn, unge og voksne besøger vi andre institutioner. Har fællespasning i sommerferier. Går meget i skoven, hilser og taler med dem vi møder på vores vej. Søger gratis oplevelser i nærmiljø og kommunens arrangementer f.eks. besøger legepladser, nabo institutioner, station, 112 dag, og arrangementer på bibliotek. Målsætninger for tværgående indsatser til foråret 2014 Decentrale mål Have fokus på husets miljø, sundhed og trivsel Institutionens arbejde med egne mål og Indsatser Målet udspringer af en personaleweekend april 2012 hvor vi arbejde med ECERS og FCCERS Tiltag vuggestue 0-3 år: Håndhygiejne f.eks. gennem leg og sang Dialogisk læsning Målet på nye fokus område evalueres i foråret

24 Krop og bevægelse f.eks. gennem musik, sanglege og instrumenter. Tiltag børnehave 3-6 år: Skabe rum til stille rollelege og fordybelse. Dialogisk læsning. Stille musik Massage/afslapning 24