ANALYSERAPPORT Februar 2011 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSESRÅDET NORDJYLLAND

Transkript

1 ANALYSERAPPORT 2011 Februar 2011 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSESRÅDET NORDJYLLAND

2 ANALYSERAPPORT 2011 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Februar 2011 Layout: Wanek & Myrner

3

4 ANALYSERAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning : De store linjer på det nordjyske arbejdsmarked : Kvalificeret arbejdskraft : Geografisk og faglig mobilitet i Nordjylland : Antal borgere på offentlig forsørgelse og indsatsen for at få dem i job : Mål 1. Arbejdskraftreserven : Mål 2. Personer, der modtager permanent offentlig forsørgelse : Mål 3. Ungeindsatsen : Mål 4. Personer med ikke vestlig herkomst på offentlig forsørgelse

5 2011 INDLEDNING Denne analyserapport sætter spot på de væsentligste udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked i de kommende år. Det nordjyske arbejdsmarked er i øjeblikket præget af ledighed. Det er den aktuelle udfordring. Befolkningsprognoser viser dog, at arbejdsstyrken i løbet af en ret kort årrække vil falde og skabe mangel på arbejdskraft. Analyser viser også, at efterspørgslen efter kortuddannede falder, og at kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer stiger. Kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen er derfor at få de ledige i job så hurtigt som muligt samt understøtte, at de fastholder og udbygger deres kompetencer. Derudover er det også en vigtig opgave at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet. Det er Beskæftigelsesrådets håb, at denne analyserapport vil bidrage til de politiske diskussioner i kommunerne, fagudvalgene og i de lokale beskæftigelsesråd, og at den vil give brugbart input til jobcentrenes arbejde med blandt andet Beskæftigelsesplanen for Det er også håbet, at analyserapporten vil bidrage til det samarbejde og de drøftelser, der foregår mellem de erhvervs-, uddannelses-, social- og beskæftigelsespolitiske aktører i Nordjylland. Det er Beskæftigelsesrådets holdning, at et samarbejde på tværs af disse politikområder er forudsætningen for at understøtte vækst og velstand i Nordjylland fremover. Analyserapporten lægger vægt på at præsentere og diskutere de væsentligste udfordringer. Analyserapporten er derfor ikke tænkt som et opslagsværk. I stedet for henvises til egne og andres analyser, hvor læseren kan finde yderligere dokumentation og grundigere belysning af de emner, der behandles. Rapporten er delt op i to hovedafsnit. Det første afsnit behandler efterspørgslen på arbejdsmarkedet og de udfordringer, der udspringer heraf. Det andet afsnit sætter fokus på udbuddet af arbejdskraft, altså de borgere der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, og særligt ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen. For travle politikere kan det være svært at finde tid til længere rapporter. Der er derfor udarbejdet en sammenfatning af Analyserapportens væsentligste pointer, som kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: God læselyst 5

6 ANALYSERAPPORT 1.1 DE STORE LINJER PÅ DET NORDJYSKE ARBEJDSMARKED Analyserapporten fokuserer indledningsvis på de store udviklingstræk på det nordjyske arbejdsmarked. De udviklingstræk, der knytter sig til udbuddet af og efterspørgsel på arbejdskraft. Hvordan ser udviklingen i befolkningen, arbejdsstyrken, ledigheden og beskæftigelsen ud? Og hvilke udfordringer giver det for fortsat vækst i Nordjylland, og dermed rammerne for jobcentrenes indsats? GIVER BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN OG ARBEJDSSTYRKEN I NORDJYLLAND ANLEDNING TIL BEKYMRING? Det er ofte et tema i debatten, at der er afvandring og faldende arbejdsstyrke i Nordjylland, men skal det give anledning til bekymring i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv? For at svare på spørgsmålet er det nødvendigt først at se på tallene for befolkningsudviklingen og arbejdsstyrken og derefter beskrive de udfordringer, der knytter sig til udviklingen. I 2010 udgør den nordjyske befolkning personer. Det svarer til 10,5 % af den danske befolkning. Set over de seneste 10 år har den nordjyske befolkning stort set været uændret. Den forventede udvikling i den nordjyske befolkning Antal ,3 % 63,5 % 60,7 % 57,4 % 55,5 % Over 65 år år år Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A, PROG109 og egne beregninger. Faktiske tal: Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil den nordjyske befolkning stige frem til 2040 med ca personer, mens befolkningen i hele landet i samme periode vil stige med ca personer. Nordjyllands andel af den samlede befolkning vil altså falde fra 10,5 % til 10 %. 6

7 2011 For den del af befolkningen, som er i den arbejdsdygtige alder fra 16 til 64 år, bliver billedet et noget andet, idet tilgangen til arbejdsmarkedet vil være mindre end afgangen. Arbejdsstyrken bliver 14 % mindre og den falder relativt mere i Nordjylland end i resten af landet. Populært sagt kan vi se frem til, at Nordjylland ældes mere end resten af landet, men en del af faldet sker også ved, at ca hvert år flytter fra regionen. En mere detaljeret gennemgang af de nordjyske forhold viser en tendens til, at arbejdsstyrken falder relativt mere i de nordjyske yderkommuner, mens arbejdsstyrken i Aalborg Kommune vil holde sig næsten uændret. En af de afgørende udfordringer, i relation til arbejdsstyrken, er efterspørgslen efter arbejdskraft. Arbejdsstyrken er den del af befolkningen, som stiller sin arbejdskraft til rådighed, efterspørgslen er de arbejdspladser private som offentlige som har brug for arbejdskraft. Hvis udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen, vil der være overskud i arbejdsstyrken det vil sige ledighed. Hvis efterspørgsel efter arbejdskraft er større end udbuddet, vil der opstå mangelsituationer. Hvis derimod der samtidig er efterspørgsel efter arbejdskraft og ledig arbejdskraft, vil der opstå paradoks- eller flaskehalsproblemer. Det er kun godt to år siden, at Nordjylland var præget af alvorlige flaskehalsproblemer. Ledigheden var på under personer, og virksomhederne havde alvorlige problemer med at skaffe arbejdskraft. De knap ledige havde ikke kompetencer, der matchede virksomhedernes behov. Derfor blev virksomhederne i stor stil nødt til at effektivisere, flytte produktion til udlandet eller tiltrække arbejdskraft fra andre lande. Prognosen for udviklingen i arbejdsstyrken i Nordjylland i de kommende år tyder i høj grad på, at når virksomhederne for alvor får gang i hjulene, vil efterspørgslen efter arbejdskraft igen stige, og det vil give risiko for nye flaskehalsproblemer. FACTS OG FOKUS Samtidig er der et generelt behov for at øge arbejdsstyrken og dens kompetenceniveau. Voksen- og efteruddannelse er centralt i forhold til at opkvalificere og udbygge de ansattes kompetencer i takt med ændrede krav på arbejdsmarkedet. Og et øget arbejdsudbud er afgørende for, at Danmark igen bliver blandt de 10 mest velstående lande i verden (Den regionale partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og Vækstforum Nordjylland, 2010). Der er en række centrale udfordringer knyttet til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de fire væsentligste udfordringer. Udfordring 1: Geografisk mobilitet Kravet om geografisk mobilitet bliver stadig større. Virksomheder placerer sig ikke nødvendigvis dér, hvor arbejdskraften bor, men der, hvor det af andre grunde kan være hensigtsmæssigt ofte i de større bysamfund. De jobmuligheder, som bliver tilbage i landområderne, vil ofte være inden for de mere traditionelle erhverv, for eksempel bygge- og anlægsbranchen og dele af fremstillingsbrancherne. Denne erhvervsstruktur kan være selvforstærkende. Hvis der ikke er attraktive job i landområderne, når de unge er færdige med deres uddannelse, vil de bosætte sig der, hvor jobmulighederne er. Det giver nogle udfordringer for virksomhederne i landkommunerne i forhold til, hvordan man skal skaffe sig arbejdskraft i fremtiden, og hvad man kan tilbyde for at få tilflytning til området i fremtiden. Der er i Nordjylland gennemført undersøgelser, som viser, at højtuddannede sætter størst pris på udfordrende arbejdsopgaver, gode karrieremuligheder, konkurrencedygtig løn og gode jobmuligheder til en eventuel ægtefælle, hvis de skal flytte til Nordjylland 1. Dertil kommer, at noget så simpelt som den trafikale infrastruktur ofte bliver nævnt som en barriere for at tage et job, specielt hvis man skal flytte sig fra øst til vest eller omvendt i Nordjylland. 1 Kandidat- og aftagerundersøgelsen , Aalborg Universitet

8 ANALYSERAPPORT Udfordring 2: Øget konkurrence om arbejdskraften mellem privat og offentlig sektor Konkurrencen om arbejdskraften mellem det private og offentlige arbejdsmarked bliver større. For de private virksomheder vil udfordringen når krisen er overstået, og der igen kommer gang i hjulene være at få mandskab nok til en større produktion og sikre, at der kommer en løbende tilgang af kvalificerede medarbejdere. Den offentlige sektor står over for en dobbelt udfordring. For det første må man forvente personalereduktioner på grund af besparelserne i stat, region og kommuner. For det andet er den offentlige sektor alderstung, hvilket vil sige, at flere offentligt ansatte vil forlade arbejdsmarkedet tidligere end de privat ansatte. Udfordringen bliver særlig udtalt, når den private sektor begynder at efterspørge arbejdskraft i større stil. Det vil skabe rift om de bedst kvalificerede offentligt ansatte og give den offentlige sektor nye rekrutteringsproblemer. Alternativt må de private virksomheder finde arbejdskraften andetsteds, for eksempel i udlandet. Samlet set betyder udviklingen, at det er helt afgørende, at alle, som har mulighed for at gøre fyldest på arbejdsmarkedet, bliver motiveret og opkvalificeret til at leve op til den kommende efterspørgsel. FACTS OG FOKUS Samtidig må virksomhederne indrette sig på, at den faldende arbejdsstyrke fremover vil gøre det vanskeligt at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Kvalifikationskravene er stigende, og det er vanskeligt at fastholde især højtuddannede i regionen. Derfor har virksomheder på alle niveauer også en væsentlig opgave i selv at medvirke til at sikre, at de medarbejdere, der allerede findes i virksomheden, hele tiden bliver videreuddannet. (Vækst og Balance Vækstforum/Region Nordjylland, 2010). Udfordring 3: Længere tid på arbejdsmarkedet Det må gøres attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Én af de største udfordringer er, at der bliver færre i den arbejdsdygtige alder, og flere der modtager efterløn eller pension. Udskydelsen af pensionsalderen om nogle år vil hjælpe på balancen, men allerede nu er der god grund til at arbejde for at gøre det attraktivt at blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet. Forebyggelse, attraktive ansættelsesforhold med videre kan på den måde være med til at øge arbejdsudbuddet og sikre den nødvendige arbejdskraft. Udfordring 4: En kompetent arbejdsstyrke kan tiltrække nye virksomheder Der sker en kontinuerlig udskiftning af virksomhederne i Nordjylland, nogle lukker, andre kommer til. En kompetent arbejdsstyrke vil i sig selv tiltrække nye virksomheder og nye arbejdspladser. Tænk blot på, hvordan kvalificeret arbejdskraft i sin tid var medvirkende til, at en helt ny IKT-branche kunne udvikle sig i Nordjylland. I det hele taget vil en kompetent arbejdsstyrke på alle niveauer være et godt kort for Nordjylland, når virksomheder skal udvikle sig. Alle skal have de rette personlige og almene kompetencer, og samtidig skal Nordjylland have højtuddannede specialister. STIGENDE LEDIGHED - UDFORDRINGEN HER OG NU På lidt længere sigt er udfordringen altså at sikre en tilstrækkelig stor og kompetent arbejdsstyrke, men den aktuelle udfordring er den faldende beskæftigelse og ledigheden. Ændringer kommer hurtigt på arbejdsmarkedet. Grafen på næste side viser tydeligt, hvordan ændringer i beskæftigelsen hurtigt får virkning på ledigheden. 8

9 2011 Gennemsnitligt antal bruttoledige (ledige og aktiverede), Region Nordjylland Januar September August Kilde: Danmarks Statistik I 2010 har Nordjylland været ramt af faldende beskæftigelse og stigende ledighed herunder stigende langtidsledighed og stigende dimittendledighed. I september 2010 var det gennemsnitlige antal fuldtidsledige Der er bruttoledige, når de aktiverede tælles med 2. Den primære forklaring på den kraftige udvikling i ledigheden er afskedigelser i den private sektor. Industrien og bygge- og anlægssektoren har især haft det vanskeligt, og det har også smittet af på andre brancher. Når der for eksempel er lav efterspørgsel efter byggematerialer, så har vognmændene også problemer. Afskedigelserne har både omfattet ikke-faglærte og faglærte, og det store spørgsmål i forhold til den fremtidige udvikling er hvor stor en del af disse job, der vil blive genetableret, når de økonomiske konjunkturer bliver bedre. En del af arbejdspladserne i produktionen er flyttet til lande med lavere lønniveau, og det er ikke sandsynligt, at de kommer tilbage. En anden grund til stigende ledighed er, at nyuddannede har haft svært ved at få job. Mange er gået fra uddannelse til ledighed. Dette gælder lige fra de faglærte til personer med længere videregående uddannelser. For mange unge har det ikke engang været muligt at gennemføre en uddannelse, fordi de ikke har kunnet få en praktikplads som tømrer, murer eller smed. For nyuddannede akademikere har det været mærkbart, at hovedparten af den offentlige sektor har været meget tilbageholdende med nyansættelser fra denne gruppe. Det gælder også i den private sektor for eksempel mobilindustribranchen og bygge- og anlægssektoren. Ingeniører med vidt forskellige uddannelsesretninger er således blevet klemt i deres jobsøgning. Inden for det offentlige er det blandt andet blevet vanskeligere at få job inden for sundhedssektoren, så selv nyuddannede sygeplejersker har svært ved at få job. En højst usædvanlig situation for denne faggruppe. Samtidig er langtidsledigheden 3 steget. I august 2009 havde 5 % af dagpengemodtagerne i Nordjylland været fuldtidsledige i 12 måneder eller mere. I august 2010 var andelen vokset til 11 %. I øvrigt samme udvikling som i de andre beskæftigelsesregioner. Andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1), som har en ledighedsperiode på 12 måneder eller mere, er 15 % i Nordjylland. Det er en mindre andel end i de andre beskæftigelsesregioner. 2 Beskæftigelsesregionen udarbejder en prognose for udviklingen i ledigheden frem til 4. kvartal Prognosen offentliggøres i januar 2011 i Arbejdsmarkedsoverblik, som kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside 3 Langtidsledigheden kan defineres på flere måder. I Jobindsats som er den opgørelse, der anvendes her, opgøres den som det antal, der har været fuldtidsledige i 12 måneder. 9

10 ANALYSERAPPORT UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN Efter dannelsen af Region Nordjylland som følge af kommunalreformen er tallet for beskæftigelsen pr. 1. januar 2008 det højeste. Her var godt årige beskæftiget på nordjyske arbejdspladser. Det er imponerende, at der i Nordjylland er registreret en vækst i antal arbejdspladser på godt fra 1. januar 2006 til 1. januar Fra 2008 til 2009 er der et klart fald i beskæftigelsen 4. Beskæftigelsen er først og fremmest faldet i industrien og i bygge- og anlægssektoren, men også de øvrige private brancher er ramt. Det er altså i høj grad mænd og især yngre mænd, som har mistet deres job under krisen. Landets beskæftigelse er faldet med fra 2. kvartal 2010 til 3. kvartal 2010, og der er ingen grund til at tro, at Nordjylland ikke har fået sin ca. 10 procents andel af dette fald 5. I den offentlige sektor er der foretaget afskedigelser i efteråret 2010, og der er udsigt til, at de kommunale budgetter for 2011 vil give yderligere personalereduktioner. Det vil betyde, at et stigende antal kvinder vil miste deres arbejde, fordi kvinder udgør størstedelen af de ansatte i den offentlige sektor. Trods forskellene i opgørelsesmetoderne er tallet fra 2006 til 2009 alligevel sammenlignet i det følgende diagram. Tendensen er tydelig: Væksten er primært at finde i Aalborg, Rebild og Mariagerfjord, mens der nord for fjorden bortset fra Brønderslev er tilbagegang i beskæftigelsen. Der er altså tendens til en skævvridning af Nordjylland, hvilket fremover kan få store konsekvenser for nogle af kommunernes udviklingsmuligheder 6. Udviklingen i antal beskæftigede med arbejdssted i Nordjylland Procent Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Thisted Vesthimmerland Nordjylland Brønderslev Mariagerfjord Morsø Rebild Aalborg Kilde: Danmarks Statistik. Omfatter årige. Endelig skal man ikke glemme, at der også i den nuværende periode bliver oprettet nye job, og at job bliver ledige. Arbejdsmarkedet er ikke gået i stå, men kører bare i nedsat tempo! 4 Der er sket et databrud i Ras-tallene fra 2008 til 2009 på grund af en ny opgørelsesmetode. Det medfører, at beskæftigelsesniveauet i 2009 er lavere med den nye opgørelsesmetode, end det ville have været, hvis den gamle opgørelsesmetode var forsat. 5 Beskæftigelsesregionen udarbejder en prognose for udviklingen i beskæftigelsen frem til 4. kvartal Prognosen offentliggøres i januar 2011 i Arbejdsmarkedsoverblik, som kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside 6 Den seneste udvikling i beskæftigelsen kan opgøres mere detaljeret og med nyere tal, hvis man bruger Danmarks Statistiks e-indkomstregister. Beskæftigelsesregionens analyse kan findes på 10

11 2011 DER ER STORE UDFORDRINGER FOR AKTØRERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET I DE KOMMENDE ÅR Der er brug for en indsats på såvel den korte som den lange bane. På den korte bane er den presserende udfordring at få flere ledige i job samt opkvalificere de resterende til de job, der kommer med bedre konjunkturer. På den lange bane er udfordringen at sikre en større arbejdsstyrke, så der ikke bliver mangel på arbejdskraft. Fortsat vækst i Nordjylland kræver, at virksomhederne har et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft, og det kan blive en alvorlig udfordring, hvis udbuddet af arbejdskraft reduceres. Enten som følge af faldende befolkning i den arbejdsdygtige alder, eller som følge af at mange i den arbejdsdygtige alder ikke tilbyder eller kan tilbyde deres arbejdskraft. Antalsmæssig balance er imidlertid ikke nok. Der skal også være balance mellem de efterspurgte og udbudte kompetencer. Den udfordring kræver et intensiveret samspil mellem de erhvervspolitiske, de uddannelsespolitiske og de beskæftigelsespolitiske aktører med fælles mål om at sikre og kvalificere arbejdsudbuddet. Ud fra såvel et menneskeligt, økonomisk som samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigt, at den del af arbejdsstyrken, som ikke har de efterspurgte kompetencer, minimeres. Her har alle aktører et vigtigt ansvar: Virksomhederne har et ansvar for at sikre, at deres medarbejdere til stadighed opkvalificeres, så de også kan leve op til kravene til fremtidens kompetencer. Virksomhederne har også et ansvar for at stille sig til rådighed som oplæringssted for de faglige uddannelser samt som praktiksted for de ledige, som måske ikke helt kan gøre fyldest på arbejdsmarkedet i dag. Den enkelte ledige, såvel som beskæftigede, har et ansvar for hele tiden at forbedre og opdatere sine kompetencer, at være motiveret, arbejdssøgende samt faglig og geografisk mobil. Jobcentrene har et ansvar for at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft. Da der igen vil opstå mangelsituationer, hvor der vil være knaphed på arbejdskraft, er det jobcentrenes opgave at sikre, at flest muligt kommer ud af offentlig forsørgelse og bliver selvforsørgende på arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at sikre, at arbejdskraften kan få sig de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Opgaverne for alle aktører på arbejdsmarkedet er mange, store og omskiftelige. Nogle initiativer virker hurtigt, mens for eksempel at motivere en ung eller ledig til start på en erhvervsuddannelse først får virkning, når vedkommende er uddannet til at bestride et job. For jobcentrene er det specielt vigtigt: At have dobbelt fokus: Stort udbud af arbejdskraft de næste år og risiko for mangel på arbejdskraft om 5-10 år. At arbejde for, at langtidsledigheden nedbringes. At arbejde for, at de ledige får tilført nye kompetencer i deres ledighedsperiode eller som minimum fastholder de (gode) kompetencer, som de har erhvervet sig. Helst ved jobrettet aktivering eller uddannelse med jobperspektiv. I fællesskab med virksomheder, fagbevægelse og offentlige myndigheder at samarbejde om, at så få som muligt udstødes af arbejdsmarkedet. Den seneste udvikling i beskæftigelse og ledighed giver i sig selv en forklaring på, hvorfor alle aktører på arbejdsmarkedet, og herunder i høj grad jobcentrene, nogle gange må ændre kurs med kort varsel. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen og arbejdsopgaverne ændrer karakter i løbet af ret kort tid. 11

12 ANALYSERAPPORT 1.2 KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT NORDJYDERNE ER LIGE SÅ GODT UDDANNEDE SOM BEFOLKNINGEN I HELE LANDET Nordjylland har tidligere haft et typisk udkantspræg med lavere uddannelsesniveau og færre unge, der gennemførte en ungdomsuddannelse, sammenlignet med resten af landet. Det er ikke tilfældet længere, og Nordjylland har et godt udgangspunkt for at løfte uddannelsesniveauet yderligere. Uddannelsesniveauet i Nordjylland adskiller sig i det store hele ikke meget fra uddannelsesniveauet i hele landet 7. En større andel end i hele landet gennemfører en ungdomsuddannelse En større andel end i hele landet har en erhvervsfaglig uddannelse En mindre andel end i hele landet har en videregående uddannelse Andel i befolkningen uden kompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse) i Nordjylland i 2010 fordelt på alder og sammenlignet med hele landet 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 Alder i alt år år år år år år Region Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, KRHFU1 7 Henvisninger: De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland*, Region Nordjylland, januar 2010, Nordjylland de kommende år behov for faglærte, Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010, TAL om Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, 2010, Profilmodel 2009 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau, UNI-C Statistik&Analyse, november

13 2011 Figuren viser hvor stor en andel af de forskellige aldersgrupper, der har en kompetencegivende uddannelse. Set i forhold til resten af landet har Nordjylland en lidt større andel uden kompetencegivende uddannelse. Forskellen gør sig dog alene gældende i aldersgrupperne fra år. De nye generationer har et uddannelsesniveau på højde med eller lidt over landsniveauet. Alle kommuner i Nordjylland er dygtige til at få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er forskel på, om de unge, der uddanner sig videre, bliver i kommunen eller ej. Derfor er der stor spredning i uddannelsesniveauet, når man sammenligner de nordjyske kommuner. Uanset at Nordjylland klarer sig godt sammenlignet med hele landet, er der stadig for mange, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Hver 3. i alderen år har ikke en kompetencegivende uddannelse Hver 5. i alderen år har kun grundskole som højeste fuldførte uddannelse Der er derfor stadig et stort behov for at opkvalificere den nordjyske befolkning. I jobcentrene gælder det om, at unge uden uddannelse motiveres eller hjælpes til at blive klar til uddannelse. For voksne med eller uden uddannelse kan vejen ud af ledighed være at tilegne sig nye kvalifikationer via det formelle uddannelsessystem, men også gennem andre virksomhedsrettede opkvalificerende tilbud. Når kortuddannede bliver ledige, har jobcentrene en enestående mulighed for at motivere til opkvalificering og uddannelse. Desværre er der også mange barrierer, især hvis det drejer sig om formelle uddannelsesaktiviteter. Mange voksne har sjældent råd til at gå i gang med uddannelse. Mange har slet ikke lyst til uddannelse eller har ikke evnerne, og mange kan ikke se formålet med uddannelse, hvis ikke der er jobgaranti i den anden ende. Det stiller store krav til jobcentrenes evne til at kommunikere med ledige om mulighederne. Samtidig kræver det faglig indsigt i - og dygtighed i - at bruge de muligheder, der er i lovgivningen for formel opkvalificering, for eksempel gennem brug af jobrotation, voksenlærlingeordning, kombinationsforløb og uddannelse i opsigelsesperioden under større varslinger. FACTS OG FOKUS Vækstforums initiativ i forhold til unge og uddannelse Det er Region Nordjyllands vision, at alle nordjyder skal have adgang til uddannelse og kompetenceudvikling, og at flere nordjyder får mere uddannelse. Det vil på sigt sikre vækst og udvikling i regionen. Målsætningerne er: 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 % en videregående uddannelse. Efter- og videreuddannelsesmulighederne skal styrkes, og flere skal have almen og forberedende voksenundervisning. Inden for uddannelse og kompetence har regionen fastlagt en række indsatser og opgaveområder, som understøtter det strategiske arbejde med regional udvikling i Nordjylland. Det drejer sig om: Uddannelsespuljen Nordjysk Uddannelseskonference 2010 Den nordjyske praktikpladsjagt FremKom - Fremtidens kompetencer EU s Globaliseringsfond - kompetenceudvikling af ledige Offentligt-privat samarbejde Women in Business Læs mere på Region Nordjyllands hjemmeside, 13

14 ANALYSERAPPORT Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger Udviklingen i de beskæftigedes uddannelsesniveau over de sidste 10 år kan bruges som en indikator på, hvordan efterspørgslen efter arbejdskraft og kvalifikationer vil udvikle sig 8. Figuren nedenfor viser, hvordan uddannelsessammensætningen hos de beskæftigede, de arbejdsløse og i befolkningen har udviklet sig de sidste 10 år. Udvikling i befolkningen i Nordjylland fordelt på uddannelse og socioøkonomisk status Antal Kortuddannede Faglærte Korte. vidg. udd. Melleml. vidg. udd. Lange vidg. udd. Uoplyst I alt Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasu 1 og Rasu 11; egne beregninger. Der bliver flere beskæftigede med videregående uddannelse, og selvom udbuddet også er steget de sidste 10 år, har det alligevel været svært at holde trit med, at der er blevet job til næsten flere med videregående uddannelse. Til sammenligning er der kun blevet job til 486 flere faglærte i samme periode. Beskæftigelsen er faldet markant for kortuddannede personer. Fra 2000 til 2009 er der blevet godt færre kortuddannede beskæftigede. Uddannelse bidrager til arbejdsstyrken Uddannelse betaler sig både for den enkelte og for samfundet. Uddannelse giver en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, en lavere ledighed, og i gennemsnit er uddannede personer ældre, når de forlader arbejdsmarkedet end kortuddannede. Kortuddannede har således større risiko for at blive ledige end personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser, og de har større risiko for at blive marginaliseret og rykke uden for arbejdsstyrken. Den voldsomme og pludselige stigning i ledigheden fra efteråret 2008 og gennem 2009 har accelereret en overordnet trend. Der bliver stadig færre job til personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 8 Nordjylland de kommende år behov for faglærte, Beskæftigelsesregion Nordjylland, november

15 2011 I tider med høj beskæftigelse er personer uden uddannelse med til at skabe paradoksproblemer deres kvalifikationer svarer ikke til det, der efterspørges, og i tider med høj ledighed skubbes dem med de mindst efterspurgte kvalifikationer ud i randen af arbejdsmarkedet. Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Nordjylland fordelt på socioøkonomisk status år, 2009 Procent 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Grundskole Almen gym. uddannelse Erhvervsgym. uddannelse Erhvervsgym. uddannelse KVU MVU Bachelor LVU Uoplyst Befolkning 32,6 % 4,6 % 2,6 % 35,2 % 4,8 % 11,7 % 1,2 % 4,3 % 3,1 % Arbejdsløse 40,5 % 2,9 % 1,3 % 37,9 % 3,9 % 5,6 % 1,0 % 3,8 % 3,0 % Beskæftigede 26,1 % 4,6 % 2,8 % 38,7 % 5,6 % 13,6 % 1,2 % 5,4 % 2,0 % Udenfor arbejdsstyrken 50,5 % 4,6 % 2,0 % 25,1 % 2,3 % 6,5 % 1,2 % 1,5 % 6,3 % Kilde: Jobindsats.dk Figuren viser, at personer, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, udgør 32,6 % af befolkningen men 40,5 % af de arbejdsløse i Nordjylland. De er stærkt overrepræsenteret blandt personer uden for arbejdsstyrken. Personer med erhvervsfaglige uddannelser og personer med videregående uddannelser er overalt underrepræsenteret blandt de arbejdsløse i forhold til deres andel af befolkningen. Erhvervsfrekvensen stiger, jo højere uddannelsesniveau folk har, og uddannelse i sig selv ser også ud til at øge erhvervsfrekvensen. Det betyder, at hvis befolkningen i højere grad får en kompetencegivende uddannelse, vil det i sig selv bidrage til at øge arbejdsstyrken. Uddannelse gør også arbejdsstyrken mere fleksibel. Personer med uddannelse har generelt lettere ved at skifte jobfunktion eller efteruddanne sig, og de finder hurtigere job igen, hvis de bliver ledige, end personer uden uddannelse. 15

16 ANALYSERAPPORT Uddannelse og opkvalificering er derfor vigtige redskaber i indsatsen for at udvide arbejdsstyrken og begrænse ledigheden, i særdeleshed langtidsledigheden. Såvel unge som voksne skal derfor tilskyndes til at tage en kompetencegivende uddannelse. Hvilke kompetencer bliver der behov for? nogle indikatorer Krisen og den stigende ledighed fra 2008 og frem har gjort det tydeligt, hvor afgørende det er at have en kompetencegivende uddannelse. Nogle faggrupper rammes særlig hårdt af, at arbejdspladser nedlægges, eller at virksomheder flytter til udlandet. Det drejer sig ikke kun om job med lavt kvalifikationsindhold, men også job, der bestrides af personer med uddannelse. Dertil kommer betydningen af aldersudviklingen i befoikningen. I hovedtræk er billedet for de forskellige kompetenceniveauer følgende: Kortuddannede Udbuddet falder, men efterspørgslen falder endnu mere. Hvis ikke flere uddannes, bliver der overskud af arbejdskraft i denne gruppe. Faglærte Udbuddet og efterspørgslen falder, men udbuddet falder mest. Hvis ikke flere uddannes, bliver der udbredt mangel på arbejdskraft. Personer med videregående uddannelse Udbuddet stiger og efterspørgslen stiger. Spændet mellem udbud og efterspørgsel er dog lille, og i mange brancher kan der hurtigt komme mangel på arbejdskraft. Relativt mange over 50 år i det offentlige og i håndværksfagene Flere brancher har en høj andel af beskæftigede over 50 år. Specifikke faggrupper, særligt i den offentlige sektor, har mange beskæftigede over 50 år. Det gælder for eksempel læger, folkeskolelærere, social- og sundhedshjælpere, socialrådgivere med flere. I den private sektor er det langt færre brancher, men især for nogle af håndværksfagene er der relativt mange over 50 år. Det gælder for eksempel murere, maskinarbejdere, snedkere, tømrere og frisører. Ud over stigende krav til arbejdskraftens formelle og faglige kompetencer viser en række analyser, at der også kommer stigende krav til arbejdskraftens personlige og almene kompetencer. Selvledelse og ledelseskompetencer i bred forstand vil i stigende grad blive efterspurgt. Der kommer til at mangle faglærte Beregninger tyder på, at Nordjylland risikerer at mangle faglærte i arbejdsstyrken i løbet af de næste 15 år. Medmindre det lykkes at uddanne flere faglærte, end der er blevet uddannet de sidste 15 år. 16

17 2011 Arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på uddannelse og alder Antal år år år Forskel (50-64 år) (16-29 år) LVU MVU KVU Faglærte LVU: Lang videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Nordjyllands egne beregninger Figuren viser antallet af årige, antallet af årige og antallet af årige i arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Der er knap med erhvervsfaglige uddannelser blandt de årige, mens der er næsten i alderen år, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Regnestykket viser altså, at der vil mangle ca faglærte. Det er en forudsætning, at efterspørgslen er den samme som i Nogle fag vil blive ramt hårdere og hurtigere af denne udvikling. Det er fag, hvor der er særligt mange ældre medarbejdere. Figuren herunder viser, at ca. 1/3 af de beskæftigede med erhvervsuddannelse er over 50 år. For eksempel er der mere end beskæftigede over 50 år i hver af de store faggrupper social- og sundhedshjælpere, tømrere og mekanikere ved opgørelsen pr. 1. januar Disse fag får virkelig brug for, at mange nye kræfter kan træde til. For alle figurens 10 fag gælder, at rekrutteringsmulighederne er ekstra begrænsede, fordi det næsten udelukkende er enten mænd eller kvinder, der vælger de enkelte fag. 17

18 ANALYSERAPPORT Andel beskæftigede i Nordjylland på 50+ fordelt på udvalgte fag, 2009 Social- og sundhedsassistent Frisør Elektriker Mekaniker Maler Tømrer Soc.- og sundh.hj., sygehj., pl.hjemsass. Maskinarbejder Murer Snedker Tandklinikassistent Erhvervsfaglige i alt Kilde: Jobindsats.dk 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 40 % 45 % 50 % Arbejdsmarkedet vil i et vist omfang tilpasse sig udbud og efterspørgsel, og strukturerne ændrer sig også. For eksempel efterspørges der færre med kontoruddannelse, men flere med akademiske uddannelser til administrative opgaver. Offentlige og private virksomheder vil finde nye måder at udføre arbejdet på ved for eksempel at anvende teknologi, ændre på organisationsformer og efterspørge alternativ arbejdskraft, for eksempel fra udlandet. Det kan reducere rekrutteringsbehovet. Alligevel vil der være brug for mange forskellige initiativer for at undgå mangel på faglærte i større omfang. Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Den offentlige sektor har nogle særlige udfordringer. Risikoen for, at der kommer til at mangle velfærdsuddannede i Nordjylland, er stor. Gennemsnitsalderen i den offentlige sektor er generelt høj, men i nogle faggrupper er der en særlig høj andel af medarbejdere og ledere på 50 år og derover. Dertil kommer, at der i ganske mange fag i den offentlige sektor er en skæv kønsfordeling, som betyder, at rekrutteringsmulighederne er mere begrænsede end til andre fag. Endvidere har kvinder i gennemsnit en tidligere tilbagetrækningsalder end mænd, hvilket skærper denne udfordring. Øgede krav til uddannelsesniveau og kompetencer samt måske øget personalebehov som følge af den demografiske udvikling spiller også en rolle. FACTS OG FOKUS Specialfunktionen for ligestilling understøtter blandt andet jobcentrenes arbejde med at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Se mere på hjemmesiden: Den offentlige sektor er derfor i konkurrence med den private om at rekruttere de unge. Det kan blive vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt mange medarbejdere inden for visse grupper af velfærdsuddannede. 18

19 2011 Analysen Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland 9 udpeger de faggrupper, der vil stå over for en betydelig rekrutteringsudfordring. Analysen omfatter faggrupperne på social- og sundhedsområdet og på lærer- og pædagogområdet fra erhvervsuddannelsesniveau til mellemlangt videregående niveau. For de fleste faggruppers vedkommende er det navnlig på lidt længere sigt, der kan opstå mangel på arbejdskraft. Det hænger sammen med de aktuelle besparelser i den offentlige sektor, der betyder, at det nu og de næste par år vil være lettere at rekruttere medarbejdere end det hidtil har været. Det giver de ansvarlige aktører et pusterum til at tage den langsigtede udfordring op og handle, inden problemerne vokser sig store. Fremskrivningen viser, at manglen på arbejdskraft i perioden frem til 2025 vil være koncentreret om nogle få fagområder. Det drejer sig om social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, bioanalytikere og tandklinikassistenter. Inden for børne- og undervisningsområdet peger analyserne på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel. Dog er der risiko for mangel på folkeskolelærere. Hvad kan de ansvarlige aktører gøre? Den største andel er kvinder, og mange af dem kan motiveres til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Jobcentrene og uddannelsesstederne kan motivere og vejlede flere mænd til at krydse det kønsopdelte arbejdsmarked og søge over i velfærdsfagene. Flere mænd med indvandrerbaggrund kan kvalificere sig til omsorgsfagene. Flere kvinder, der arbejder på deltid, kan motiveres til at arbejde på fuld tid. HVORDAN FREMMES KOMPETENCEUDVIKLINGEN? Jobrotation Hvordan kan beskæftigede blive opkvalificeret, uden at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft? Og hvordan kan ledige opkvalificeres med et reelt beskæftigelsesperspektiv? Som svar på spørgsmålene synes jobrotation at ligge lige for. Jobrotation betyder, at jobcentret indgår en konkret aftale med en virksomhed om at formidle ledige som afløsere for de af virksomhedens medarbejdere, der deltager i uddannelse/efteruddannelse. I praksis viser det sig dog, at det alligevel kan være et krævende projekt at komme i gang med jobrotation. Det er derfor vigtigt, at Beskæftigelsesregionen, hvor det er muligt, understøtter brugen af jobrotation. For eksempel ved at motivere jobcentre og samarbejdspartnere til at etablere projekter at understøtte jobcentrene i at dele viden og erfaringer med jobrotation at formidle praktisk og økonomisk holdbare modeller til at gennemføre jobrotation FACTS OG FOKUS Beskæftigelsesregionerne i Danmark offentliggør i 2011 en guide til jobrotation. I guiden kan praktikere på jobcentre, i virksomheder og på uddannelsesinstitutionerne finde enkle trin-for-trin modeller til etablering af små eller store jobrotationer. Guiden behandler lovgivning, økonomi, relationer til samarbejdspartnere, metoder til kompetenceafklaring med mere. Guiden henvender sig til jobcentre, VEU-centre og øvrige aktører. Formålet med guiden er at inspirere virksomheder og nøgleaktører til at øge brug af jobrotation. 9 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland og Region Nordjylland, december

20 ANALYSERAPPORT Voksenlærlingeordningen Voksenlærlingeordningen giver mulighed for, at virksomheder, der indgår aftale med en voksenlærling over 25 år, kan få tilskud til lønnen i op til 2 år. De uddannelser, der kan gives tilskud til, er uddannelser, hvor den regionale arbejdsmarkedsbalance viser, at der er gode beskæftigelsesmuligheder. Under denne ordning har ledige og beskæftigede mulighed for at blive uddannet på et bedre forsørgelsesgrundlag end almindelig lærlingeløn. Ordningen er et populært redskab, men alligevel viser det sig, at ikke alle virksomheder og borgere kender til denne mulighed. Det har derfor stor betydning, at Beskæftigelsesregionen og jobcentrene til stadighed markedsfører ordningen. FACTS OG FOKUS Succes med at relancere tilskud til voksenlærlinge Beskæftigelsesregionen har i efteråret 2010 i et samarbejde med jobcentrene gennemført en kampagne for voksenlærlingeordningen virksomheder i hele regionen har fået besøg med tilbud om mere information om ordningen. Kampagnen har kørt i flere medier og i jobcentrene. Kampagnen har på én gang rettet sig mod offentlige og private virksomheder, mod borgere, ledige og beskæftigede og mod jobcentrenes samarbejdspartnere. Den har skabt fornyet opmærksomhed om ordningen, og det kan konstateres, at især private virksomheder efterfølgende har henvendt sig til jobcentrene for at indgå aftaler - eller tilkendegive interesse - for en voksenlærling. Initiativet er et godt eksempel på, at jobcentre og beskæftigelsesregion kan etablere tværgående samarbejde med stærk gennemslagskraft og stor opmærksomhed. Kampagnen har samtidigt kørt i Region Midtjylland. Ordningen skal ikke konkurrere med oprettelse af praktikpladser til unge. Hvis man vil sikre Nordjylland tilstrækkelig erhvervsfaglig arbejdskraft, skal både unge og voksne uddannes. Samarbejde om opkvalificering af arbejdsstyrken Der er brug for et godt og konstruktivt samspil mellem uddannelsesstederne, virksomhederne og jobcentrene. Beskæftigelsesregionen skal kunne give de forskellige aktører et kvalificeret billede af, hvordan udbuddet af arbejdskraft ser ud, samt hvordan udbuddet af arbejdskraft bør udvikles, så det kan modsvare fremtidens efterspørgsel. 20

21 GEOGRAFISK OG FAGLIG MOBILITET I NORDJYLLAND Graden af geografisk og faglig mobilitet har stor betydning for arbejdsmarkedets fleksibilitet og balance. Villighed til at arbejde langt fra bopælen og villighed til at skifte fag eller branche øger virksomhedernes mulighed for at rekruttere i tider med knaphed på arbejdskraft og udvider jobmulighederne for den enkelte i tider med knaphed på job. Villighed til at pendle er med til at holde ledigheden nede. Faglig mobilitet kræver evne og vilje til at tilegne sig nye kompetencer og mod til at tage imod nye udfordringer. Mobilitet, såvel geografisk, branchemæssig som faglig mobilitet, er med til at reducere ubalancer og flaskehalse på arbejdsmarkedet. Næstmest pendling i Nordjylland Beskæftigelsesregionens pendlingsanalyser viser, at nordjyderne pendler ganske meget, og at pendlingen har stor betydning for udbuddet af arbejdskraft, virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft og befolkningens muligheder for at få job både under høj- og lavkonjunktur. Nordjyderne transporterer sig i gennemsnit 21,5 km for at komme på arbejde. Nordjylland er dermed den region i Danmark, hvor der pendles næstmest pr. indbygger. Det nordjyske arbejdsmarked går i vidt omfang på tværs af kommunegrænser, og overordnet tegner pendlingen et billede af fire arbejdskraftoplande i Nordjylland: Aalborg-området, Vendsyssel-området, Himmerlandsområdet og Thy/Mors-området. Der er udstrakt pendling på regionens nordsyd akse og pendling i mindre grad på øst-vest aksen. Men der er også omfattende pendling på tværs af regionsgrænsen. Kommunerne i Himmerland deler et lokalt arbejdsmarked med Viborg og Randers kommuner, mens Thisted og Mors deler et lokalt arbejdsmarked med Struer og Skive kommuner. Tilbagegangen i arbejdspladser i de nordjyske kommuner fra 2008 til 2009 har betydet, at nordjyderne udbyder deres arbejdskraft i en større radius end tidligere. Den geografiske mobilitet er øget. Pendling afbøder virkningen af tilbagegangen i beskæftigelsen folk finder job længere væk og er villige til at rejse længere efter job. Det er derfor en vigtig faktor for udbuddet af arbejdskraft og for arbejdsmarkedets balance, at befolkningen har gode muligheder for at pendle. Især for borgere uden eget transportmiddel spiller det en rolle, at den offentlige transport er udbygget og effektiv, eller at der er adgang til kørselsordninger. Mange ledige genfinder job inden for deres tidligere branche Tiden fra midten af 2008 til nu har også været med til at fremme den faglige mobilitet i arbejdsstyrken. Stigende arbejdsløshed, især for mænd i håndværk og industri, i kombination med fortsat jobvækst i den offentlige sektor, har trukket mange mænd over i fag, som de normalt ville holde sig langt væk fra. Det gælder især job på det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet. FACTS OG FOKUS Uddannelsesinstitutioner udvikler forløb til ledige mænd med henblik på erhvervsskifte Andelen af mænd på uddannelse, kurser og efteruddannelse på social- og sundhedsuddannelserne er steget markant de sidste 2 år. Nogle uddannelsesinstitutioner har udviklet forløb specielt målrettet mænd, der ønsker et erhvervsskifte. Branche- eller fagskift er ofte væsentlige elementer i en effektiv jobsøgningsstrategi. Det gælder ikke mindst, når konjunkturerne i kortere eller længere tid er mindre gunstige inden for den branche, hvor borgeren har mistet beskæftigelsen. 21

22 ANALYSERAPPORT En analyse 10 baseret på oplysninger fra E-indkomstregistret 11 viser, at langt de fleste opnår nyt job i deres tidligere branche, men at det også er muligt at bevæge sig på tværs af brancherne. 75 % af de borgere i Nordjylland, der er blevet ledige og igen er kommet i arbejde siden januar 2008, har fundet job inden for samme hovedbranche, som de blev afskediget fra. I Nordjylland er den faglige mobilitet målt som andelen, der finder job i en ny branche mindst for personer, der er blevet ledige fra offentlige brancher, byggeriet og industrien. Af dem finder mere end tre ud af fire job i samme branche, som de kom fra. Undersøgelsen kan dog ikke vise, hvor høj branchemobiliteten er i underbrancherne. Den faglige mobilitet er umiddelbart størst inden for it- og mediebranchen, vidensservice samt finans og forsikring, hvor mindre end halvdelen finder job i samme branche. Den største andel, 22 %, som skifter til den offentlige sektor, ses i it- og mediebranchen. Brancheskift udgør dog samtidig en stor udfordring. Det tager tid at tilegne sig nye kompetencer, og der kan være stor konkurrence om jobbene fra andre med konkret erfaring inden for det pågældende område. Derudover har den enkelte ledige oftest sine stærkeste kompetencer inden for netop den branche, som vedkommende har forladt. At de ledige i så høj grad genfinder beskæftigelsen i deres egen branche kan skyldes snæver jobsøgning, hvor der kun søges inden for samme branche. Det kan dog også skyldes, at de ledige ikke i særlig høj grad kommer i betragtning til job i andre brancher. Eksempelvis på grund af stor jobkonkurrence, manglende kompetencer eller erfaring inden for den nye branche og ringere netværk i nye brancher. Omvendt skal det også påpeges, at det rent faktisk er én ud af fire ledige, der finder et job i en anden branche. Beskæftigelsesindsatsen kan understøtte muligheden for faglig mobilitet ved: at vejlede ledige at give ledige mulighed for at afprøve nye fag eller brancher i aktiveringstilbud at uddanne og efteruddanne på anden måde at kvalificere ledige til job med gode beskæftigelsesmuligheder. Ofte vil kombinationsforløb med vejledning og afklaring, praktik og uddannelse være det bedste tilbud. 10 Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, december Om beskæftigede, der i en periode har været ledige, og deres jobskifte mellem 10 hovedbrancher. 22

23 ANTAL BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE OG INDSATSEN FOR AT FÅ DEM I JOB Formålet med jobcentrenes beskæftigelsesindsats er at begrænse antallet af borgere, der modtager en offentlig forsørgelse ved at få dem i job eller motivere dem til at gå i gang med ordinær uddannelse. Dette hovedafsnit fokuserer på udbuddet af arbejdskraft og særligt de målgrupper, der er for ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen. Afsnittet giver indledningsvist overblik over hvor mange, der modtager en offentlig forsørgelse samt nogle overvejelser om jobcentrenes indsats for at få disse borgere tilbage på arbejdsmarkedet. HVOR MANGE ER PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I NORDJYLLAND? Der er mange borgere, der af forskellige årsager ikke har en plads på arbejdsmarkedet. I oktober 2010 var der i Nordjylland fuldtidspersoner på en offentlig forsørgelsesydelse. Opgørelsen dækker over en række forskellige ydelsesgrupper. Førtidspension er langt den største. Derudover er det dagpenge, kontant- og starthjælp samt sygedagpenge, der fylder i det samlede billede. Oversigt over antal borgere på offentlig forsørgelse Oktober 2009 Oktober 2010 Udvikling Hele landet Pct. af befolkningen (16-66 år) Pct. af befolkningen (16-66 år) Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner pct. Pct. af befolkningen (16-66 år) Udvikling Fuldtidspersoner A-dagpenge % % % 3.3 % 23.2 % Kontant- og starthjælp % % 5.5 % 3.2 % 8.4 % Introduktionsydelse % % 23.8 % 0.1 % 32.1 % Revalidering % % % 0.3 % % Forrevalidering % % % 0.1 % 7.2 % Sygedagpenge* % % % 2.3 % % Ledighedsydelse % % 10.5 % 0.4 % 10.7 % Fleksjob % % 0.7 % 1.4 % 3.2 % Førtidspension % % 0.7 % 6.7 % 0.5 % Ydelsesgrupper i alt % % % 17.8 % 5.3 % Uden førtidspension % % % 11.1 % 8.5 % Kilde: Jobindsats.dk - Bemærk, at tallene vedrørende sygedagpenge er fra september. Tallene viser, at der er lidt flere på offentlig forsørgelse i Nordjylland end gennemsnitligt i hele landet. I Nordjylland modtog 18,1 % af befolkningen (16-66 år) en offentlig forsørgelsesydelse, mens gennemsnittet i hele landet var 17,8 %. Udviklingen det seneste år har været forskellig for de forskellige ydelsesgrupper. Der er blevet lidt færre på dagpenge, mens der har været en stigning i antal personer på kontant- og starthjælp. Der har også været et betragteligt fald i antal personer på sygedagpenge og en lille stigning i antal personer på førtidspension. Det kan konstateres, at der gøres god brug af revalidering i indsatsen i Nordjylland. Revalidering kan for 23

24 ANALYSERAPPORT personer, der ikke er arbejdsdygtige i deres hidtidige erhverv, være et redskab til en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvom det samlede billede viser et fald, er det værd at bemærke bevægelserne mellem ydelserne. Hvis indsatsen på et område - for eksempel sygedagpenge - medfører stigning i gruppen på kontant- og starthjælp eller førtidspension, kan man tale om de forbundne kar. Den gode nyhed er, at forskellen mellem Nordjylland og landsgennemsnittet bliver lidt mindre. I Nordjylland har der i det seneste år været et fald i antal personer på offentlig forsørgelse på 0,7 %, mens der i hele landet har været en stigning på 5,3 %. Dette kan også ses af figuren nedenunder, som viser udviklingen fra januar 2006 til i dag. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse. Januar 2006 september 2010 Procent Januar 2006 Marts 2006 Maj 2006 Juli 2006 September 2006 November 2006 Januar 2007 Marts 2007 Maj 2007 Juli 2007 September 2007 November 2007 Januar 2008 Marts 2008 Maj 2008 Juli 2008 September 2008 November 2008 Januar 2009 Marts 2009 Maj 2009 Juli 2009 September 2009 November 2009 Januar 2010 Marts 2010 Maj 2010 Juli 2010 September 2010 Nordjylland Danmark Kilde: Jobindsats.dk Udviklingen i Nordjylland har i store dele af denne periode været mere positiv end i landet som helhed. Og særlig i 2010 har der været et større fald i Nordjylland i det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse end i hele landet. Ovenstående er dog bare tal, der siger noget om hvor mange personer, der modtager en offentlig ydelse. Bag ved tallene gemmer der sig borgere, som har vidt forskellige udfordringer i forhold til at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Nogle vil umiddelbart kunne tage job, andre har brug for støtte og styrkede kompetencer, og andre igen har både personlige, helbredsmæssige, sociale og faglige udfordringer, som skal overkommes, før det bliver muligt at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentrene har derfor en meget stor opgave foran sig. Der er mange borgere, der har brug for hjælp og støtte, og der er brug for en differentieret indsats, når jobcentrene skal hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. 24