Legemiljøets betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Legemiljøets betydning"

Transkript

1 Legemiljøets betydning for leg og bevægelse samt for læring gennem leg Børnefysioterapeutisk årsmøde 24. marts 2011 Ph.d. studerende Lise Specht Petersen,

2 Afsæt for min forskning Legemiljøet har betydning Hvordan er sammenhængen mellem det fysiske legemiljø og legenes karakter i legemiljøet? Et kvalitativ studie af leg, der udspiller sig i forskellige legemiljøer - inspirereret af etnografisk metode.

3 Indhold 1. Fænomenet leg 2. Legens - og legemiljøets diskurser 3. Legens rum (`steder for børn og `børns steder ) 4. Den `gode legeplads hvordan ser den ud? 5. Kvalitativ tilgang til undersøgelse af børns fysiske legemiljøer

4 1. Fænomenet leg

5 Legebegrebets kompleksitet We all play occasionally, and we all know what playing feels like. But when it comes to making theoretical statements about what play is, we fall into silliness. There is little agreement among us and much ambiguity Brian Sutton-Smith (2001) The Ambiguity of Play, Cambridge: Harvard University Press.

6 Brian Sutton Smith har problematiseret legens idealisering med sin dysfunktionelle legeteori. Legen er et komplekst fænomen Alle ved, hvordan leg føles men når det kommer til teoretiske statements om, hvad leg er, tegner der sig et meget tvetydigt og kompekst billede. Al leg er fremfor alt en frivillig handling. Leg på kommando er ikke længere leg. Legen har rod i det æstetiske. ( Johan Huizinga, 1963/1993). Huizinga Udviklingspsykologisk, kulturhistorisk, funktionalistisk syn på leg Freud: Så legen som udtryk for ønskeopfyldelse og konfliktbearbejdning. I legen kan barnet udnytte sit herredømme over ting ( Brian Sutton-Smith, 1967, 1971, 1984, 2001) A framed event (En indrammet begivenhed) Ifølge Bateson er legen et paradoks fordi legen både er og ikke er det den giver sig ud for at være. Sutton-Smith Bateson Legeteori Caillois Freud, Erikson, Piaget, Vygotskij, Leontjew Piaget Tager udgangspunkt i barnets læring og ser legen som et udtryk for barnets kognitive udvikling. Sovjetpsykologerne Legen er barnets `virksomhed og en kilde til social udvikling, som finder sted i en dialektik mellem subjekt og de historiske samfundsmæssige omgivelser. Legen finder sted - i en kommunikationsudveksling, bestående af verbale og eller non-verbale tegn og signaler, der ikke er det, de i første omgang giver sig ud for at være. (Gregory Bateson, 1976) Caillois legekategorier: Konkurrence (agon) Chance (alea) Imitation (mimicry) Svimmelhed (ilinx) (Roger Callois, 1958) Ifølge Caillois er der ikke noget produkt af leg

7 Man kunne meget vel under eet acceptere samtlige de omtalte forklaringer uden derfor at geråde i nogen større begrebsforvirring. Men heraf følger også, at de kun er delvise forklaringer. Hvis én af dem var afgørende, ville den enten udelukke de andre eller optage dem i sig i en højere enhed. De fleste forklaringer beskæftiger sig først i anden omgang med, hvad leg egentlig er, og hvilken betydning den har for den, som leger. De går direkte løs på legen med den eksperimentelle videnskabs målemetoder, uden først at vende opmærksomheden mod den kendsgerning, at legens egenskaber har rod i det æstetiske. Legens primære kvalitet beskriver man i reglen ikke. Legens primære kvalitet beskriver man i reglen ikke. Man kan blot stille alle de givne forklaringer over for spørgsmål som: hvad er det i grunden, der er så morsomt ved legen? Hvorfor ler et barn af henrykkelse? Hvorfor går det legende menneske så ivrigt op i sin lidenskab? Og hvorfor kan en sportskamp bringe en tusindtallig menneskemængde i oprør? Legens intensitet kan ikke forklares ved hjælp af en biologisk analyse. Og det er netop i denne intensitet, i evnen til at begejstre og rive med, at legens inderste væsen er at finde. Forstanden og fornuften kan sige os, at naturen blot ved hjælp af nogle mekaniske reaktioner kunne have givet sine skabninger mulighed for at komme af med energioverskuddet, at den kunne have givet os evner til afspænding og til at øve os i alle livets opgaver og krav, og at den kunne have indrømmet os kompensation for ønskedrømme, der slog fejl. Men i stedet skænkede den os legen med dens spænding, glæde og morskab. (Johan Huizinga i Homo Ludens, 1963/1993) Legens spænding, glæde og morskab

8 2. Legens og legemiljøets diskurser

9 Tre diskurser i forhold til leg og fysiske legemiljøer Fokus på (fx kognitiv) læring Optaget af legemiljøets (legepladsens, Skolegårdens, institutionens) muligheder for at fremme (først og fremmest kognitiv) læring. Men også Læringsdiskurs Bevægelses/ Sundhedsdiskurs Legens filosofiske diskurs! Fokus på at børn bevæger sig for lidt Optaget af hvordan vi kan skabe lege og bevægelsesmiljøer, der gør at børn er mere fysisk aktive. Fokus på det bevægelsesfremmende nærmiljø sociale kompetencer kropslig læring, hvor opmærksomheden bl.a. er rettet mod betydningen af at anvende forskellige læringsstile i undervisningen mv. Fokus på legens væsen i retning af en legens filosofi Optaget af fænomenet leg, dvs. først og fremmest for legens egen skyld og af, hvad det er legen gør ved os mens vi leger!

10 Afsæt `Bevægelsesdiskursen Børn (og voksne) bevæger sig for lidt en trussel for folkesundheden Børn leger mindre fysisk end tidligere (de leger indendørs foran computeren, eller `shopper` i indkøbscentrene) Mulige løsninger?! Motivere børn til at være mere fysisk aktive og `genskabe deres motoriske kompetencer og stimulere legekulturen ved organiserede lege- og bevægelsesaktiviteter. Skabe bevægelsesfremmende lege- og nærmiljøer, forbedre mulighederne for en aktiv livsstil (med lege-, idræts- aktiv transportsmuligheder) der hvor børnene bor. (Troelsen,

11 Bevægelses- og Sundhedsdiskursen To eksempler på forskning- og interventionsprojekter, der tager afsæt i bevægelsesdiskursen Fysisk inaktivitet er i den vestlige verden en af de største trusler mod folkesundheden. Derfor har Trygfonden bevilliget 15 mio. kr. til forskning, der kan bidrage til at vende denne udvikling. Space-projektet Igangværende interventionsstudie hvor fokus er rettet på at ændre de fysiske og organisatoriske rammer for børn og unge, så omgivelserne i højere grad appellerer til at være fysisk aktiv. der bliver iværksat en lang række forskellige tiltag på de deltagende skoler, og det skal så undersøges, om det virker. SPACE projektet Trygfondens Forebyggelsescenter i samarbejde med Region Syddanmark og fem Syddanske Kommuner `Når Byen Bevæger Børn` Igangværende interventionsstudie, der skal belyse effekten af et områdeløft på årige børns fysiske aktivitetsniveau og bevægelsesmønstre i og omkring Haraldsgadekvarteret i København. Projektet skal bestemme hvilke fysiske omgivelser og områder, der understøtter fysisk aktivitet og bevægelse blandt børn i deres fritid. Se 18

12 `Leg og læring - diskurs Eksempler, hvor læringsdiskursen italesættes: I de interaktive legemiljøer (computerlegepladser) Hvor `undervisningen flyttes udenfor (udeskole-konceptet o. lign.) I arbejdet med forskellige læringsstile I arbejdet med læreplaner i daginstitutionen.

13 Leg i interaktive legemiljøer Fysisk Aktivitet Konkurrence Computer- teknologi Læring Socialt samvær Interaktive legemiljøer et nyt fænomen og med hvilket potentiale; Lise Specht Petersen; Focus, tidskrift for Idræt, Nr. 4 - december 2010 Interaktive legemiljøer; Lise Specht Petersen, i `Legepladsen 3-4 november 2009.

14 `Den legefilosofiske diskurs Er optaget af fænomenet leg, dvs. først og fremmest legen for legens egen skyld En filosofisk og antropologisk forståelse af legens væsen og af hvad det er, legen gør ved os mens vi leger.

15 En overvejelse værd. Hvordan tænker DU i forhold til børns leg og bevægelse? Hvilken diskurs blandt børnefysioterapeuter? Hvordan er synet på leg & læring set med `børnefysioterapeutiske briller? forholdet mellem leg & bevægelse? leg & motorisk træning og udvikling? Hvilke `rammer sættes der i de rum, hvor I møder børnene?

16 3. `Legens rum og `børns steder De fleste legemiljøer er rum skabt af voksne - for børn.. hvad enten de er `unikke eller præfabrikerede..!

17 Steder `til børn eller `børns steder..? Nyere skandinavisk tværvidenskabelig forskning i børns steder bygger først og fremmest på etnografisk feltarbejde og børneinformanter (Se bl.a. Kim Rasmussen, 2006, 2004, Jan Kampmann, 2006, 1994, Eva Gulløv, 2006, Trine Agervig Carstensen, 2006, 2005, Ida Wentzel Winther 2006, Inge Mette Kirkeby, 2006, Olwig & Gulløv, 2003)

18 Begrebet børns steder Begrebet børns steder er mit børneforskerens - generaliserede begreb om en række af de steder, børn relaterer sig til, viser, udpeger og fortæller om. Ordet sted bruges aktivt af børn, men der er ingen børn, der taler om børns sted. Det er snarere deres kroppe, der viser og fortæller, hvor disse findes. (Kim Rasmussen, Børns steder, 2006) Vandlegeplads i Berlin, 2009 København 2008, Lise Specht

19 4. Hvordan ser den `gode legeplads ud? Hvilke kvalitetskriterier eller opmærksomhedspunkter er vigtige i det fysiske legemiljø?

20 Hvilke rum har skolegården at byde på? - og hvilke rammer sætter det for legen?

21 Hvad karakteriserer legen på redskabslegepladsen?

22 Hvad gør naturlegepladsen ved børns leg? Når børn leger i naturen og på naturlegepladser, hvor ingredienserne er sten, stammer, terrænformer, beplantning og vand, så er det deres egen fantasi, som udspringer af den uvilkårlige opmærksomhed og åbenhed overfor omverden, som skaber og farver legen. (Helle Nebellong, Vi leger at )

23 `Naturideologien Bygger på et romantisk inspireret børnebillede, hvor barnet ses som et stykke natur, som netop igennem sit møde med ikke- manipulerende naturelementer finder sig selv. (Jan Kampmann, 1994) Børns leg bliver mere kreativ og mere kvalitativ, hvis legeredskaberne ikke ligner vippehøns, sørøverskibe eller futtog. (Helle Nebellong, 2008) Giv barnet tid til at `kede sig ind imellem. Lad være med at tro, at der skal ske noget forudsigeligt og planlagt hvert minut af barnets vågne tid. Der skal være plads til det impulsive og til, at ting bare kan opstå mere eller mindre tilfældigt og uplanlagt. (Helle Nebelong, 2008)

24 Skrammellegepladsens pædagogiske grundtanker I Skrammellegepladsens spæde start måtte børnene vel stort set alt, i hvert fald hvis man skal se på de pædagogiske grundtanker for Skrammellegepladsen, som de blev formuleret af John Bertelsen i "Arkitekternes Månedshæfte", 1952: "Jeg er ganske vist ansat som leder, men på en skrammellegeplads er det ikke ensbetydende med, at jeg skal lede og organisere udefra, men indenfor skrammellegepladsideens rammer give børnene mulighed for at realisere deres planer. Initiativet må komme fra børnene selv, og når der er de fornødne materialer til stede, vil disse inspirere børnene til leg. Jeg kan og vil ikke lære børnene noget, jeg kan støtte dem i deres skabende leg og arbejde, således at de udfolder noget, der for det meste bliver hæmmet i hjem og skole. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at lederen ikke er alt for dygtig, men at han står på samme forsøgsstadium som børnene selv; på denne måde overlades initiativet i højere grad til børnene, og man kommer ikke så let til at gøre drastiske indgreb i deres legeverden." (John Bertelsen, 1952, p. 35)

25 Hvem leger `med - og hvem leger med hvem i hvilke rum? Berlin, 2009, Lise Specht Petersen

26 `Steder for børn - involverer også voksne Det gode legemiljø må naturligvis appellere til børn og give mulighed for variation og mangfoldighed i legen. Men omgivelserne skal også virke tiltrækkende på forældrene gennem æstetik, byrumskvalitet og gode caféer. Frem for at tænke parallelle scener tilpasset de enkelte målgrupper, bør man skabe multifunktionelle steder, hvor både børn og voksne kan lide at være og har mulighed for at udfolde sig. (Landskabsarkitekt Bettina Lamm, Legepladsen, 3-4, 2009)

27 HVAD `KAN BYRUMMET? Hvilke aktiviteter og hvilket samvær åbner byrummet op for? Charlotte Amundsens Plads, København, Lise Specht, 2010.

28 Hvad karakteriserer det gode bevægelseslandskab? Skatermiljø på Västra Hamnen i Malmø

29 Og hvad karakteriserer et godt mødested Et godt hænge ud sted? Västra Hamnen i Malmø, Lise Specht Petersen, 2009

30 Hvad er afgørende for om et legemiljø formår at appellere til forskellige bruger- og aldersgrupper på en gang.? Vasaparken, Stockholm, Lise Specht, 2009

31 Hvad kan det interaktive (computer) legemiljø?

32 5. Kvalitativ undersøgelse af legens fysiske rum Metoden bygger på: feltobservationer inspireret af etnografisk metode (Gulløv & Højlund, 2006) med fokus på undersøgelse af to forhold: 1. det fysiske legemiljø s arkitektoniske indretning 2. den leg og interaktion, der finder sted

33 Opmærksomhedspunkter til undersøgelse af eksisterende fysiske legemiljøer eller design af nye legemiljøer Lise Specht Petersen, Legens og legemiljø en undersøgelse af fænomenet leg og legens fysiske miljø, Københavns Universitet 1999.

34 1. Legemiljøets fysiske og arkitektoniske indretning 1. Legemiljøets æstetiske udtryk 2. Naturens rolle i legemiljøet 3. Legemiljøets foranderlighed 4. Perceptive og kropslige-kinæstetiske udfordringer i legemiljøet

35 1. Balance mellem funktionelle og skulpturelle legerum i legemiljøet Det funktionelle legemiljø appellerer til at vi leger, det som arkitekten/planlæggeren har tænkt, da hun indrettede legepladsen (der rutsches på rutschebanen, klatres i klatrestativet). Det skulpturelle legemiljø lader i højere grad muligheder stå åbne, idet det ikke på forhånd er defineret, hvad det skal bruges til. Det tilbyder varierede sanseoplevelser og muliggør, at den legende selv finder på og inspireres til at bygge om og digte videre på det arkitektoniske oplæg. Antagelse: Den `gode legeplads skabes i spændingsfeltet mellem en funktionel og skulpturel æstetik og arkitektur

36 2. Adgang til natur i legemiljøet I form af naturlegerum med fx: skabende materiale (sand, ler, jord, træ, pil mv.) vildtvoksende buske og træer (som det er tilladt og klatre og boltre sig i ) gode klatretræer huler og andre gode gemmesteder (hvor voksne sjældent kommer) niveauforskelle i form af bakkedrag vand

37 3. En åben struktur og foranderlighed i legemiljøet En åben struktur og foranderlighed bevirker, at den legende har mulighed for selvstændigt at forandre og påvirke legemiljøet. Foranderligheden vurderes på baggrund af forhåndenværende materialer og elementer barnet kan ændre eller flytte rundt på. (fx brædder, pilestammer, sten, blade, vand mv.)

38 4.Information i legemiljøet med en `alsidig appel og `alsidige handle-muligheder 1. Varierede perceptive og kropslig-kinæstetiske oplevelser. (varierede sanseindtryk, der udfordrer barnet i bevægelse hen over og røre ved, lugte og evt. smage, niveauforskelle, skæve vinkler og flader, forskellige overflader, dufte, smag mv.) 2. Legemiljøets information og appel afstemmes med brugergruppen (i form af udfordringer for både små og store samt at der åbnes op for forskellige legetyper i miljøet)

39 Varierede perceptive og kropslige kinæstetiske oplevelser & udfordringer.. Hvad enten det er på legepladsen eller i en urban kontekst

40 5. Rum for stille aktivitet (ophold) i legemiljøet (børn har også brug for kunne trække sig tilbage) Bevægelse og fysisk aktivitet Leg Stille aktivitet

41 2. Den legende interaktion i legemiljøet. Hvad er de legendes (egen) tilgang til det fysiske rum? Hvad `gør de legende ved rummet individuelt/hver for sig? sammen? Hvad gør rummet i forhold til at afgrænse børns leg? Hvilke lege foregår i funktionelle henholdsvis skulpturelle legerum? Hvordan indgår natur- og eller skabende materiale i legene, der udspiller sig og hvordan tages redskaber og andet udstyr i anvendelse i legene? Hvad er legenes indhold og hvilken sammenhæng er der mellem indholdet og det sted, legene udspiller sig?

42 Fantasileg Konstruktionsleg Vasaparken, Stockholm, Foto Lise Specht Berlin. Foto Lise Specht, Den legende lader som om og digter en historie. - Der definerer en legeramme, indenfor hvilken rollerne fordeles og fiktionen udvikles. - Den legende skaber, former eller konstruerer noget. (fx et sandslot, en hytte eller hus af pilekrat eller bjælker)

43 Højaktivitetsleg - legen foregår i højt tempo - består i motorisk behændighed og styrke - stimulerer den vestibulære samt den kropslig/kinæstetiske sans Rough &Tumble/ Kampleg Leg, der indeholder elementer af kamp, slåskamp, trussel eller slag, men (vel at mærke) uden, at der er tale om ægte slåskamp eller vold.

44 Bevægelsesleg Sportsleg Kropslig interaktion der foregår mellem én eller flere interagerende kroppe i en fysisk verden styret af regler for denne interaktion (fx. kædetagfat, kongeløber, jonglering med bolde og lign.) - Vind/tab kode - fastsat tidsramme og - standard spillerum

45 3.Det fænomenologiske niveau SENSE OF PLACE handler om de oplevelser, stemninger eller følelser, der præger legen og de, der leger, mens der leges - og er er knyttet til bestemte `legesteder Forsøg på ud fra en fænomenologisk tilgang at indfange den følelsesmæssige betydning af individets placering i bestemte omgivelser. (YI-FI TUAN hos Kampmann, 1994) Hvilke fysiske rum i legemiljøet gør `de legende til `deres steder? (Følelsesmæssige tilknytninger til bestemte `legesteder )

46 "You dont stop playing because you grow old. You grow old because you stop playing. Benjamin Franklin

47 Referencer A theory of play and fantasy; Bateson, Gregory; I: J. S. Bruner: Play - its role in development and evolution, Barnet og det fysiske rum et blik ind i barndommens landskab; Jan Kampmann, Forlaget Børn og Unge, Børns steder - om børns egne steder og voksnes steder til børn; Kim Rasmussen., Børns legekultur; Peter Ø. Andersen & Jan Kampmann; 1996/2002. Die Spielen und die Menschen; Roger Caillois, 1958/1982. Legekultur i en foranderlig verden; Marjatta Kalliala, Homo Ludens om kulturens oprindelse i leg; Johan Huizinga, 1963/1993. Kroppens fænomenologi; Maurice Merleau-Ponty, Interaktive legemiljøer et nyt fænomen og med hvilket potentiale? Lise Specht Petersen I: Focus, tidsskrift for Idræt Nr. 4, december Interaktive legemiljøer; Lise Specht Petersen i Legepladsen 3-4/ Legens fysiske miljø; Lise Specht Petersen i Bevægende rammer; En antologi om fysiske omgivelsers sammenhæng med bevægelse og sundhed, Red.: Jens Troelsen, Syddansk Universitetsforlag, The Phenomen of Bipolarity in Play Theories. Brian Sutton-Smith & Kelly Burne, Diana; I: Child s Play: Developmental and Applied. Red; Thomas D. Yawkey & Anthony D. Pellegrini. LEA Publischers, Towards an Anthropology of Children and Place; Karen Olwig and Eva Gulløv, I: Children s Places cross-cultural perspectives (ed. K. F. Olwig & E. Gulløv) Vi leger at.. Tanker om leg, læring og indretning af legepladser og sansehaver for børn, Helle Nebelong, Dafolo, Ute på dagis; Patrick Grahn, Frederika Mårtensen, Bodil Lindblad, Paula Nillson og Anna Ekman, Sveriges Landbruksuniversitet, Alnarp, 1997.

Legemiljøets betydning for børns leg

Legemiljøets betydning for børns leg Legemiljøets betydning for børns leg Børn, fysisk aktivitet og Sundhed 12. januar 2010 Lise Specht Petersen lspetersen@health.sdu.dk tlf.: 60 11 18 94 Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

Hvorfor ser legepladser ud som de gør?

Hvorfor ser legepladser ud som de gør? Hvorfor ser legepladser ud som de gør? Leg under nye former Konference om ny forskning i leg Gerlev Idrætshøjskole 8. november 2012, PhD-studerende Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Overordnet pædagogisk grundlag

Overordnet pædagogisk grundlag BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. 1/1 LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet Idræt i gaden - bevæg dig, hvor du bor sætter fokus på gadeidrættens muligheder i Danmarks byer og kobler bevægelse og idræt med læring om arkitektur, byudvikling

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Digitale medier, leg og legekultur Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Temaer: Digitale medier som leg Barndom og legekultur i forandring Leg,

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Louisegårdens bevægelsespolitik

Louisegårdens bevægelsespolitik Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

FODBOLDLEGELAND. en vision for fodboldspillere og alle andre mellem 1 og 100 år

FODBOLDLEGELAND. en vision for fodboldspillere og alle andre mellem 1 og 100 år FODBOLDLEGELAND en vision for fodboldspillere og alle andre mellem 1 og 100 år V i vil bygge Danmarks første udendørs fodboldlegeland. Vi vil skabe et univers, der er så unikt, at det både tiltrækker legende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Roskilde leger - Kom ud og leg! 9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Fra Solbjergs legeplads

Fra Solbjergs legeplads Den gode legepladspraksis,, inspirationsmateriale for 0-6 års området i Furesø Kommune IInsspiirraattiionssmaatteerriiaallee ttiill beesskrriiveellssee aaff omrråådeettss lleegeepllaadssprraakssiiss Noveembeerr

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. 1 Disse læreplaner er et arbejdsredskab for os selv, hinanden, forældre, bestyrelsen og politikerne. Vi håber at alle

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Magiske Futter. - en booklet om kinæstetisk interaktion. Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt

Magiske Futter. - en booklet om kinæstetisk interaktion. Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt Magiske Futter - en booklet om kinæstetisk interaktion Af Kasper Rasmussen Nicolai Brodersen Ditte Basballe Thomas Gregersen og Cecilie Blichfeldt PA Mollevangskolen har bornene nu et stykke tid brugt

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum Puderum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at kunne boltre

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Tusindfryd 2013. Leder: Marianne de Place

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Tusindfryd 2013. Leder: Marianne de Place Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Tusindfryd 23 Leder: Marianne de Place Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe 77 77

Læs mere

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Leg med gymnastikbriller

Leg med gymnastikbriller 16 Leg med gymnastikbriller på Tema I Det handler om leg, motorik og gymnastikkens grundfærdigheder, når børn og voksne slipper tøjlerne i Gymnastik- og Motorikhallen i Århus. En helt ny idrætsfacilitet

Læs mere

Denne præsentation retter fokus mod forskellige legetyper, som udspiller sig i børnenes leg. Omfanget af de forskellige legetyper varierer i

Denne præsentation retter fokus mod forskellige legetyper, som udspiller sig i børnenes leg. Omfanget af de forskellige legetyper varierer i Denne præsentation retter fokus mod forskellige legetyper, som udspiller sig i børnenes leg. Omfanget af de forskellige legetyper varierer i forskellige fysiske legemiljøer. Målet med dette indlæg er at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Hvorfor skal innovation struktureres?

Hvorfor skal innovation struktureres? Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Stimulering af børn socialt, sansemæssigt, motorisk og mentalt Tekst & fotos: landskabsarkitekt Helle Nebelong, Akademisk Arkitektforening

Stimulering af børn socialt, sansemæssigt, motorisk og mentalt Tekst & fotos: landskabsarkitekt Helle Nebelong, Akademisk Arkitektforening Stimulering af børn socialt, sansemæssigt, motorisk og mentalt Tekst & fotos: landskabsarkitekt Helle Nebelong, Akademisk Arkitektforening 1. Legeredskaber Har man sagt legeplads, har man også sagt legeredskaber.

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Hvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål.

Hvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål. artscapes Hvad er artscapes? Inden for artscapes skaber vi elementer og miljøer ud fra en unik kunstnerisk proces, der baner vejen for fantasifuld interaktion mellem mennesker. Produkterne kan med deres

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Pris for ikke-partnere er kr. 5.000,- inkl. moms plus flytransport og rejseforsikring. Ikke-partnere modtager forud for turen opkrævning.

Pris for ikke-partnere er kr. 5.000,- inkl. moms plus flytransport og rejseforsikring. Ikke-partnere modtager forud for turen opkrævning. Praktisk information Studieturen vil være en særlig mulighed for dig og din virksomhed til at styrke netværket og samtidig få adgang til inspiration og viden om de nyeste tendenser inden for design samt

Læs mere

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes

Læs mere

Handleplaner for 2. årgang.

Handleplaner for 2. årgang. Handleplaner for 2. årgang. Sprog og kommunikation. 1. Skabe et anerkendende sprogbrug børn/børn, voksne/voksne og børn/voksne imellem 2. Børnene skal udvikle evnen til at afkode verbal/nonverbal kommunikation.

Læs mere

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus

Læs mere

Æblehuset s bevægelsespolitik

Æblehuset s bevægelsespolitik s s Hovedformål: I ønsker vi at gøre bevægelse til en integreret del af børn og voksnes dagligdag. Det skal være et tilbud som en aktivitet på lige fod med de andre tilbud som gives i både inde og ude.

Læs mere

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hedensted d. 17.5.-16 Til udvalget for læring! Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hermed anmodes om godkendelse af, at Solsikken ændrer

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det

Læs mere

Besøg på Rønnebæk skole

Besøg på Rønnebæk skole Ude Besøg på Jeg har som 2. års lærerstuderende valgt et specialiseringsmodul, der hedder Sport og Friluftsliv, som omhandler ude liv, derfor har jeg været på ude besøg på i Næstved, hvor at ude n er en

Læs mere

UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN

UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN Keinicke & Overgaard Arkitekter TILLÆG TIL SKITSEFORSLAG 12.05.2010 UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN VISSENBJERGHALLERNE...Oplevelser og Mangfoldighed KOLLOFON: TILLÆG TIL SKITSEFORSLAG FOR UDVIKLING AF

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens

Læs mere