Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder.

Transkript

1 Forord Hvordan kommer vi videre? Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder. Det handler om at give børn ny erfaring. Det handler om at give børn udfordringer. Det handler om at acceptere forskelle. Det handler om at normalisere levevilkår for alle. Det handler om at give børn lige muligheder for læring. Næste skridt er nu, at bevare dialogen fortsætte samtalen for derigennem at nå frem til en afklaring i, hvordan det skal se ud for både børn og voksne. Det skal ikke være en ny hverdag, men en hverdag som børnene og forældre kender i forvejen. Udgangspunktet i at lave læreplaner, må være børnenes hverdag, hvor vores bærende værdigrundlag rodfæstes. Hvad er det egentlig, vi går og snakker om? Hvad er det egentlig, vi gør når vi handler? Hvilken bevægelse er det egentlig, vi sætter i gang? Hvilke værdier er det egentlig, der styre os? Hvad er egentlig vigtigt? På overfladen kan vi altid fremstå enige, det kan nok være fordi, vi ikke altid får diskuteret, hvad der skjuler sig under overfladen (citat). Netop dette at få tingene frem i lyset i åbenhed er en faglig styrke. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med dokumentation og reflektere over det vi går og laver i dagligdagen. Det løfter fagligheden, og vi kan lære rigtig meget af hinanden. Kilder som vi har brugt til inspiration: Nul til fjorten Pædagogisk tidsskrift Titel: Læreplaner. Ministeriet for familie- og forbrugeranliggende: Informationshåndbog om læreplaner i dagtilbud. K.I.D. projekter i Sølvguiden og Guldguiden. Side 1 af 9

2 Pædagogisk læreplan for Espersens Børnehus Thisted Kommune Kommunens overordnede mål (børnesyn) Hvad er en pædagogisk læreplan? Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven (bekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003) udarbejdes en pædagogisk læreplan. Planen skal indeholde følgende seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetence. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved en pædagogisk læreplan forstår man At der er beskrevet en pædagogisk læreplan. At der for hvert af de seks temaer er beskrevet overvejelser omkring mål-metoder og aktiviteter. At læreplaner laves til grupper af børn, og ligeledes til børn med særlige behov. At der tages højde for, hvad børn kan håndtere på de forskellige alderstrin. At det handler om den konkrete hverdag. Det vil sige: at personalet tager udgangspunkt i det der allerede foregår i hverdagen. At empati overfor børn bliver sat i højsæde, så alle børn får læring gennem tillid til den voksne. Dokumentation og evaluering Praksis dokumentation er en indsamling af det, der reelt foregår i praksis det viser praksis. Det kan være via metoder som for eksempel: Iagttagelser Fortællinger Foto Video Dagbøger Praksis dokumentation kan være mange ting, og er noget der faktisk gøres hver dag. Praksis dokumentation kan også umiddelbart deles med andre. F.eks. med børnene selv, forældre, kollegaer og andre. Pædagogisk dokumentation går et skridt videre, det begrunder nemlig praksis. Det er faktisk en analyse og en sortering af den dokumentation som foregår i praksis. Dokumentationen konstaterer beskriver hvad der er sket, og herefter er det selvfølgelig vigtigt at vi i personalegruppen magter fagligt at reflektere over dokumentationen, for derved at skabe udvikling i det pædagogiske arbejde. Vi skal vide at enhver form for dokumentation kræver etiske overvejelser. Evaluering er en vurdering af den igangværende eller gennemførte pædagogisk praksis. Evaluering er en tilbagemelding om, hvordan opgaven blev løst og vel også en selvvurdering af arbejdet. Evalueringen henvender sig til forældrebestyrelsen. Side 2 af 9

3 Gunhild: Dette er hvor eksemplet omkring mål og deres realisering skal indsættes /MFS Side 3 af 9

4 Barnets alsidige personlige udvikling I en stabil selvopfattelse føler børn sig værdsat, de kan mærke sig selv, og er fortrolig med egne følelser. Dagtilbuddets hverdagsliv skal give mulighed for, at det enkelte barn føler sig unikt, og oplever sig selv som en værdifuld deltager i det sociale fællesskab. Det er vigtigt, at barnet får en fornemmelse for sig selv og lærer at sætte sig i andres sted, så det kan indgå i fællesskaber, vennerelationer og lærer at fungere i sociale sammenhænge. Vore mål er At møde voksne som kan rumme barnet, så det føler sig værdsat, og voksne som giver nærvær, tryghed og accept. At få støtte til dets udvikling i forhold til selvstændighed, selvhjulpenhed og medbestemmelse. At sige til og fra, og lære at håndtere egne stærke og svage sider. At danne fællesskaber og sociale relationer. At være med i sociale sammenhænge sammen med andre børn og voksne, som gør barnets hverdag sjov, forunderlig og spændende. At opleve sejre og støttes i at håndtere konflikter og det der er svært. At mærke at alle former for følelser accepteres og rummes. At mærke at der er et godt samarbejde mellem familie og personale. At føle: Jeg kan stole på jer. For de 1 til 6-årige: Medbestemmelse: Hvem vil jeg lege med? Vennerelationer. Spisesituationer ( Hvad vil jeg selv vælge af pålæg? ) Det er legalt at sige fra, hvis barnet ikke lige vil med på tur eller andet der foregår. At vi altid stiller støttende op til, at barnet selv får lov til at tage tøj af og på. Det er vigtigt at være imødekommende når barnet møder i børnehuset, så det føler sig velkommen og tryg, derved kan barnet altid være sig selv. Vi vil acceptere barnets forskellige følelser: gal/sur/tvær/glæde/humor, osv. Vi må stille op som voksne igen og igen, så barnet altid føler: Jeg kan stole på jer, også selv om der bliver lavet noget dumt. At vi altid er tæt på barnet, og være aktivt deltagende i det der foregår i barnets hverdag og drager barnet med ind i daglige gøremål og ligeledes sætter ord på det der skal ske for barnet i dagligdagen, derved er de voksne foregangsmænd. Barnet skal selv prøve at finde frem til en løsning i en konflikt, men det handler om, at være nærværende, støttende, og have stor respekt for barnets alder og, hvad barnet kan i den aktuelle situation. Der er vigtigt, at vi har føling med, at et barn i en periode kan have særlig brug for en bestemt nærværende voksen til at guide barnet gennem en hverdag. Side 4 af 9

5 Sociale kompetencer Social kompetence er nøglen til fællesskabet. Det er vigtigt at børn føler sig trygge i forhold til de voksne de er sammen med, og ligeledes at de føler tryghed ved den børnegruppe som de er sammen med i deres daglighed. Børn skal altid have mulighed for at udfolde sig i leg, og være med til, i et samarbejde med andre, at løse opgaver. At have en social kompetence indebære at børn har en forståelse for, hvad andre synes, mener og ønsker, og at børn også kan gøre noget i forhold til, hvad en anden har brug for. Det er vigtigt at de føler sig respekteret, for derved at lære at give og at modtage. Eksempel: Hvis den anden er ked af det så trøster de. Hvis den anden laver en fejl så hjælper de. Vore mål er At føle tryghed ved at møde støttende, omsorgsfulde og imødekommende voksne. At have medbestemmelse i dagligdagen. At møde respekt og opleve at alle er ligeværdige. At blive støttet i at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker, og tage ansvar. At fordybe sig i rollelege/leg og derved udvikle venskaber på tværs af alder og grupper. At mærke at alle former for følelser accepteres og rummes. At have et fri rum til at samarbejde med andre, og der skal være plads til at udforske nye fremgangsmåder. At skabe noget sammen og derigennem afgøre, hvad det er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. At være sig selv og opleve at deres grænser ikke overskrides af andre. For de 1 til 3-årige: At hvert barn har en kontakt voksen i vuggestuen, så barnet ved at der er et kendt ansigt, som man altid kan støtte sig til. Ligeledes støtter vi ved at danne venskaber, og relationer til andre børn/voksne, og hjælper med at udtrykke egne behov. Barnet får lov til at udleve dets følelser, alle følelser er tilladte (vrede, ked af det, skuffet, glæde osv.). At børnene er opmærksomme på hinandens følelser, og vi støtter børnene i at have respekt for hinanden. F.eks. i leg, spisesituationer og andre daglige gøremål. At bestemme egne lege, og få lov til at fordybe sig. For de 1 til 6-årige: At bestemme egne lege, og at legen ikke bare stoppes fordi en voksen vil noget andet. At danne venskaber på tværs, og at barnet ikke bare skilles fra venskabslegen, hvis der f.eks. er bestemt en tur. At det er tilladt f.eks. at spise med sin bedste ven i en hule, i en anden gruppe, eller et andet sted, som kunne være spændende. At vi støtter op omkring regellege, f.eks. vandkanal på legepladsen, fodbold og sanglege. Således at børnene derigennem oplever ansvar og respekt for hinanden. At vi laver sjov og optræder for hinanden. At vi oplever gruppetilhørsforhold. At barnet lærer at vente på hinanden på en ligeværdig måde. At vi som voksne er nærværende, lyttende og snakker med børnene i alle situationer, hvor børnene har brug for det. Side 5 af 9

6 Sprog Sprog er altid socialt betinget det er nemlig til at kommunikere med. At sige noget er en tillidssag. Alle børn har et sprog kropssprog og mimik er også sprog. Børn lærer gennem tillid, derfor er det vigtigt at voksne altid tænker på det med tilliden, når de taler til børn. Det er vigtigt, at voksne tager det som børn siger alvorlig, og lytter til dem med forståelse og anerkendelse, og altid er opmærksom på, hvad børnene vil med det de siger. Børn med ringe sprog og særlig udsatte børn er sårbare, derfor er tilliden så vigtig. Uanset kultur og baggrund er legen, og det at have nogen at lege med (vennerelationer), meget væsentlig for børns sprog. Legen er jo både kropslig, nonverbal og verbal i sit udtryk. Den kommunikative kompetence og samspil udvikler sig gennem leg. Det er vigtigt at barnet får udtrykt sig med hele sin identitet og personlighed, derfor må den voksne lægge stor vægt på at støtte, styrke og stimulere alle børns udtryksformer. Vore mål er At der er ro til at læse og få fortalt historie sammen med nærværende voksne. At den voksne ser barnets kropssprog og mimik. At arbejde med rim og remser. At sang og musik vægtes højt. At arbejde med computer når det har alderen til det. At arbejde med skriftsprog og billedsprog. At den voksne er lyttende, viser overskud og tålmodighed når de er i samtale med barnet. At arbejde med at spille teater og danse. At den voksne sætter ord på det barnet oplever i dagligdagen. At barnet oplever gentagelser. At der altid er mulighed for motorisk udfoldelse for derved at styrke fantasien, glæde og overskud. For de 1 til 3-årige: Vi snakker med de små på puslebordet. Vi sætter ord på vores handlinger, og understøtter barnet i dets pludren. Hos de små børn handler det meget om gentagelser. Vi gentager barnets lyde og grimasser. Vi opfordrer børnene til at sætte ord på og fortælle. Vi gentager navne. F.eks. når der leges eller på madvare når der spises. Herved lærer børnene at give udtryk for, hvad det er det har brug for og gerne vil have. Vi synger, leger, pjatter og laver sanglege. Vi læser rim og remser. Vi læser højt, og snakker om, hvad vi har læst. For de 1 til 6-årige: Højtlæsning, rim og remser. Synger og laver musik. Spil og sætter ord på det vi nu spiller. Vi sætter ord på, hvad vi har gang i (f.eks. borddækning, bage, komme i tøjet, og meget andet der foregår på en hverdag). Barnet fortæller om oplevelser. Vi er opmærksomme på, at børnene for lov til at fordybe sig i leg, da der udvikles meget sprog i leg med andre. Der høres lydbånd, hvor der er fred og ro til fordybelse. Vi pjatter og laver sjov med ord, og giver rum til fantasihistorie. Voksne fortæller opdigtede historier, eller fortæller om noget der er oplevet, så vi kan få en snak/diskussion. Side 6 af 9

7 Krop og bevægelse Ser man på et barns udvikling er det jo sådan, at kimen til alt den nye læring ligger i det sansemotoriske og det kropslige. Ser man ligeledes på fantasi og rollelege hos de 1½ til 6-årige, er den i meget høj grad af kropslig og sansemotorisk karakter. Krop og bevægelse er altid med når vi engagerer os, og det ser vi meget tydeligt hos børn. Det ser vi både når børn er åbne og modtagelige for at opleve, og ligeledes når de udtrykker følelser og meninger. Når et barn, efter at have iagttaget en voksen eller et andet barn, kropsligt spejler det iagttagende, kan man sige, der er tale om kropslig- og sansemæssig læring (Guldguiden). Vores mål er At opleve synlige voksne som støtter og giver mulighed for at få indsigt i kroppens funktioner. At der gøres en forebyggende indsats for børns fysiske udfoldelse Både i fællesskabet og for det enkelte barn. At være i gode og udfordrende miljøer der inspirerer til kropslig bevægelse både indendørs og udendørs. At lære at bruge kroppen, så fysisk udfoldelse bliver en naturlig del af barnets hverdag. At få kendskab til egen krop. At træne sanse/motorisk udvikling, og give mulighed for at udforske omverdenen gennem alle sanser. At der er mulighed for at udvikle grovmotorikken ved at bruge og eksperimentere med hele kroppen. At der er mulighed for at udvikle finmotorikken. At få kendskab til sunde madvaner, for derigennem at få en forståelse for, hvor vigtigt det er for kroppens fysiske udfoldelse. At de voksne er medspiller rent kropsligt, så børn kan spejle sig. At der er tid og rum til af og påklædning. For de 1 til 3-årige: At lave aktiviteter der udfordrer barnets motorik. F.eks. sanglege, gymnastik, udelege, tumle og musik. At lave aktiviteter der udfordrer barnets sanser. F.eks. lave mad sammen, male, vandpjask, gynge, lege sammen med en voksen som medspiller, og i det hele taget at sætte legen i højsædet. At lave ture ud af huset. For de 1 til 6-årige: Grovmotorik og sanseindtryk: F.eks. på skovtur i ujævn terræn, tumlerum, musikdans-drama, klatre, balancebom, gynge, rutsje, cykle, selv tage tøj af og på (garderoben), lege der styrker motorikken og giver lattermuskler, så det er lidt sjovt. I det hele taget sætte at legen i centrum. Finmotorik og sanseindtryk: F.eks. spil, modellervoks, male, tegne, klippe, klistre, perler og Lego. Side 7 af 9

8 Natur og naturfænomener Børn skal selvfølgelig have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen. Naturen inspirere til fantasi, kreativitet, fordybelse og det er selvfølgelig vigtigt, at børn lære naturen at kende med alle sanser. Ligeledes er det vigtigt at de får en fornemmelse for, at der er rum til leg og oplevelser, både for de vilde lege og stille aktiviteter. Hvis børn får mulighed for at være i naturen tilegner de sig viden indsigt og lysten til at udforske kommer helt naturligt. Naturen er et fantastisk sted til al udvikling det gælder både det følelsesmæssige det kropslige det sproglige, ja, i det hele taget, den fysiske aktivitet der altid er gang i, når vi færdes i naturen. Børn som færdes i naturen lærer, at føle ansvar overfor naturen og miljøet. Vores mål er At opleve glæde ved at færdes i naturen, bl.a. ved skov og strand. At der gives tid, rum og plads til at bruge alle sanser ude i naturen. At lugte, smage, føle, lytte og se. At møde støttende engagerende voksne, der har fantasi og synes det er sjovt at færdes ude. At lære at få respekt for naturen, og derved blive miljøbevidste. At opleve årstidernes gang (regn, storm, hagl, sne, kulde, varme, torden). At opnå viden om planter og dyr. Få en forståelse for fødekæden. At naturen og naturmaterialer kan bruges til lege og til eksperimenter. F. eks. hulebyggeri, stenkastning, finde pinde, samle sten, lege med vand, osv. At møde voksne der har viden om naturen. At opleve at naturen er et rum både for vilde og stille aktiviteter. At der gives plads til fordybelse, spontanitet, forundring og fantasi. For de 1 til 3-årige: At legepladsen bliver brugt flittig hver dag, hvor de oplever årets gang: Regnvejr, snevejr, sommer og sol. At have bare tæer i græsset og lege med vand. At være sammen med voksne som vil hjælpe med at eksperimentere og være spontane ude i det fri. Vi kigger på små dyr, undersøger f.eks. snegle, regnorme, mariehøns og det vi møder på vor vej. De små sover ude i den friske luft. De 2 til 3-årige er ude på tur mindst en gang om ugen. Vi bruger meget Christiansgave og tager ned til campingpladsen, så vi kan komme til vand og strand, og er tit på det grønne område ved Østre skole. På den måde kommer børnene til at mærke, føle, se og smage. På børnenes plan, snakker vi om naturen, og hvordan vi passer på naturen. For de 1 til 6-årige: At være ude i al slags vejr. Vi tager på hestevognstur, vandhulstur, bondegårdsbesøg (fødekæden) og sejltur (mest for de store). Vi tager til vand og strand, hvor der fanges krabber, og smides med sten. Vi tager i skoven, bygger huler og lader fantasien råde. Vi kælker og bygger snemand. Vi er meget på vores legeplads, hvor vi laver bål og mad, og i det hele taget leger, og hvor der er plads til fordybelse, fantasi og sjov. Vi bruger naturvejleder, og er selv foregangsmænd. Vi klatrer og laver vilde lege. Vi bruger naturbøger. Vi har haft et Ryd op projekt, hvor vi samlede affald. Vi snakker om naturen og gør børnene opmærksomme på, at vi skal passe på naturen. På den måde tror vi på, at børnene mærker, lugter, smager, føler og lytter. Side 8 af 9

9 Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er et bredt begreb, som rummer utallige indfaldsvinkler. Det være sig bøger (litteratur), film, teater, musik, billeder og meget andet. Børns kulturelle udtryksformer udspringer af lyst. Børn skal møde voksne som aktivt vil formidle kultur. De skal ligeledes møde voksne som giver inspiration og tilstrækkelig tid til, at børn selv kan eksperimentere og improvisere. Derfor skal børn have adgang til forskellige materialer og redskaber. Udvikling af kulturelle udtryksformer skal støttes, både ved dagtilbudets egen kultur, men også ved at bryde de daglige rutiner ved at der arrangeres særlige kunstneriske arrangementer af forskellig art. Vores mål er At blive styrket i forskellige kulturelle udtryksformer og værdier ved at møde støttende, inspirerende og udviklende voksne. At blive inddraget i beslutninger om, hvilken aktiviteter de vil beskæftige sig med. At møde og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer, så som sang, drama, film. teater og andet. At deltage i de forskellige højtider, traditioner og fester. At bruge de kulturelle tilbud der er i nærmiljøet, så som museer, bibliotek og atelier. At få tid, rum, lyst og glæde til at udforske deres kreativitet så som billedkunst og farver. At blive støttet, så de får forståelse og respekt for hinandens kultur, religion, påklædning, mad og sprog. At der altid er nærværende voksne, så de derigennem får interesse og oplever glæde ved at skabe. For de 1 til 3-årige: At der er adgang til at tegne, male klippe, klæde sig ud, sang, musik og rytmik. At lege rollelege, og komme i teater og på biblioteket. At der altid er adgang til bøger, både som de selv kan kigge i, eller få læst højt af. At være med til fødselsdage. At vise børnene imødekommenhed overfor forskellige kulturer, og snakke om det. Traditioner: Julehygge med forældre, kirketur for at se krybbespil for de store, fastelavn, sommerfest. For de 1 til 6-årige: At gå i teater, og selv lave teater for hinanden. At børnene altid har mulighed for udfoldelse med udklædningstøj. At være med til fødselsdage. At gå på museer.(eks. på et projekt var vi på kunstmuseum i Ålborg.). Biblioteksbesøg. At læse bøger. Kigge i bøger. At der altid er adgang til et rum, hvor man kan lade sine kreative evner få frit spil, med alt indenfor maling, farver, papir, sakse osv. osv. At vi snakker om forskellige kulturer, og viser respekt. Traditioner: Juleskovtur, julefrokost, kirketur og krybbespil, musikfestival, fastelavn og sommerfest. Side 9 af 9