Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning"

Transkript

1 Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning Juni 24

2 , juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 262 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic aps Foto: Søren Rønholt Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 2.5 Pris: 75 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for analysen og sammenfatning af hovedresultater Hovedresultater om lavindkomstgruppen i Danmark Bemærkninger til debatten om fattigdom i Danmark Hvordan måles lav indkomst? Lavindkomstgruppen i Danmark Indkomstfordeling og -forskelle Personer med relativt lav indkomst Lavindkomstgruppens sammensætning Mobiliteten ud af lavindkomstgruppen Indkomsternes fordeling på alder og over livsforløbet Nye initiativer på arbejdsmarkedet siden Flere i arbejde Starthjælp/introduktionsydelse på starthjælpsniveau Eksempler på rådighedsbeløb for forskellige familietyper Initiativer i forhold til udsatte grupper...55 Appendiks 1. Metodebeskrivelse af opgørelsen af indkomster i analyserne...58 Appendiks 2. Bemærkninger til SFI s rapport Børnefattigdom i danske kommuner

4

5 Kapitel 1 Indledning Danmark er formentlig det land i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene i befolkningen er mindst. Men også i lande, der som Danmark kombinerer et højt velstandsniveau med forholdsvis små indkomstforskelle, vil nogle personer i befolkningen have færre økonomiske midler end andre. De personer i befolkningen, der kan siges at have relativt lave indkomster i forhold til befolkningen som helhed, omtales ofte som lavindkomstgruppen. Lavindkomstgruppen kan afgrænses på forskellig vis, men er i international sammenligning under alle omstændigheder lille i Danmark. Figur 1. Andel af befolkningen i lavindkomstgruppen i OECD-lande i midten af 199 erne a. Hele befolkningen b. Børn under 18 år Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen Finland Danmark Schweiz Holland Sverige Østrig Frankrig Belgien Norge Australien Tyskland Canada UK Irland USA Pct. af alle børn Pct. af alle børn Finland Sverige Danmark Belgien Norge Frankrig Østrig Holland Tyskland Australien Irland Canada UK USA Anm.: Lavindkomstgruppen er her defineret som de personer, der har en disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten i befolkningen, hvilket er en af de internationalt mest anvendte definitioner. Medianindkomsten er den disponible indkomst for den person, som er præcis midt i indkomstfordelingen. Kilde: Trends and Driving Factors in Income Distribution and Poverty in the OECD-Area, OECD 2. 1

6 Lavindkomstgruppen i Danmark er således betydeligt mindre end i næsten alle andre OECD-lande. I den seneste offentliggjorte undersøgelse fra OECD, som bygger på oplysninger fra midten af 199 erne, har kun Finland en marginalt lavere andel af befolkningen med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten end Danmark, jf. figur 1. 1 Også andelen af børn i lavindkomstgruppen er betydeligt mindre i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Lavindkomstgruppen er ikke en opgørelse af hvilke danskere, der er fattige fx i den forstand, at de ikke har råd til basale fornødenheder som mad, tøj og husly. De fleste er enige om, at fattigdom i denne forstand stort set ikke forekommer i Danmark. Størrelsen af lavindkomstgruppen angiver alene hvor mange personer, der i et bestemt år ligger i den nederste ende af indkomstfordelingen og dermed har en lavere disponibel indkomst end det typiske i befolkningen. Langt de fleste personer, som i et bestemt år har en relativt lav indkomst, er ikke vedvarende i denne situation år efter år. De samme personer har typisk kun relativt lav indkomst i kort tid, jf. figur 2. Fx var 4 pct. af personerne i lavindkomstgruppen i 1993 stadig i lavindkomstgruppen i 1994, dvs. over halvdelen havde forladt lavindkomstgruppen året efter. Kun 9 pct. var også i lavindkomstgruppen i 22, og 1 pct. var permanent i lavindkomstgruppen i alle årene fra 1993 til I en ny og mere omfattende, endnu ikke offentliggjort OECD-undersøgelse med oplysninger fra omkring 2 viser de foreløbige tal, at Danmark har den mindste andel af befolkningen i lavindkomstgruppen (med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten) blandt over 2 OECD-lande. 2

7 Figur 2. Mobilitet ud af lavindkomstgruppen i forskellige år Pct Pct Anm.: Kurverne viser, hvor stor en andel af personerne i lavindkomstgruppen (med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten) i henholdsvis 1993, 1995, 1997 og 1999, der også er i lavindkomstgruppen i de følgende år. Kilde: Egne beregninger på basis af en flerårig stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Efter en af de mest anvendte afgrænsninger var ca. 4,2 pct. af befolkningen eller omkring 225. danskere i lavindkomstgruppen i De historiske mønstre peger på, at ca. 1/3 af de 225. personer, som var i lavindkomstgruppen i 22, fortsat kan forventes at være i lavindkomstgruppen 2 år senere, dvs. i Lavindkomstgruppen er her defineret som de personer, der har en disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten i befolkningen, hvilket er en af de internationalt mest anvendte definitioner. Medianindkomsten er den disponible indkomst for den person, som er præcis midt i indkomstfordelingen. Med den her anvendte definition består lavindkomstgruppen af de personer, der har disponible indkomster under 73.7 kr. i 22. Ved opgørelsen af de disponible indkomster tages der højde for stordriftsfordelene ved at være flere i familien, jf. appendiks 1. 3

8 Figur 3. Sammensætning af lavindkomstgruppen, 22 Tilbagetrukne (11.) Fuldt ledige (24.) Beskæftigede lønmodtagere (32.) Andre voksne (23.) Børn (39.) Uddannelsessøgende (77.) Selvstændige (21.) Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. Over 1/3 af personerne i lavindkomstgruppen i 22 er uddannelsessøgende, som efter endt uddannelse typisk vil opnå en væsentlig højere indkomst, jf. figur 3. Yderligere knap 1 pct. af personerne i lavindkomstgruppen er selvstændige, som ofte har svingende indkomster fra år til år. Knap 11 pct. er fuldt ledige, hvoraf hovedparten er kontanthjælpsmodtagere uden forsørgerpligt. Selvom disse mennesker har en relativt lav indkomst i det konkrete år, vil det almindeligvis ikke være tilfældet i et mere langsigtet tidsperspektiv. Lavindkomstgruppen omfatter således mange personer, som få år efter kan have og viser erfaringerne har højere indkomster. Af de knap 225. personer i lavindkomstgruppen i 22 var ca. 47. svarende til 21 pct. indvandrere eller efterkommere. Indvandrere og efterkommere udgør knap 8 pct. af befolkningen. Derfor er denne gruppe overrepræsenteret i lavindkomstgruppen. Også for gruppen af indvandrere og efterkommere er der en betydelig mobilitet ud af lavindkomstgrup- 4

9 pen. Indkomstmobiliteten er imidlertid mindre for indvandrere og efterkommere end for andre grupper. Siden regeringen tiltrådte er der gennemført en række omlægninger af integrationsindsatsen med henblik på at fremme indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og en række tiltag, som generelt forbedrer mulighederne for og tilskyndelsen til at opnå arbejdsmarkedstilknytning: Med "Flere i arbejde" er der indført en ny redskabsvifte i aktiveringsindsatsen for ledige, herunder en ny model for integrationsindsatsen, som bygger på en hurtigere kontakt til det ordinære arbejdsmarked for nytilkomne udlændinge i kombination med danskundervisning og faglig opkvalificering. Endvidere er der indført et loft over kontanthjælpen, som særligt vil øge de økonomiske incitamenter til at arbejde for ægtepar på kontanthjælp, herunder også indvandrere. Der er ligeledes gennemført en reform af danskundervisningen med det formål at sikre en mere fleksibel og udadvendt tilrettelæggelse af undervisningen, større frihed til kommunerne med hensyn til at organisere undervisningen, øget effektivitet og en bedre kombination med aktivering og beskæftigelse. Men henblik på at styrke kommunernes incitamenter til en beskæftigelsesrettet indsats trådte fra 1. januar 24 en ny lovgivning i kraft, som belønner de kommuner, der skaffer udlændinge i arbejde i løbet af den 3-årige introduktionsperiode med 3. kr., ligesom der gives 2. kr. i resultattilskud til de kommuner, hvor den enkelte indvandrer består danskprøven. Samlet set kan disse initiativer på sigt forventes at bidrage til en højere arbejdsmarkedstilknytning og en større indkomstmobilitet blandt indvandrere. Rådet for Socialt Udsatte har i en rapport forsøgt at belyse de økonomiske vilkår for socialt udsatte personer i Danmark. Rådet skønner, at der i Danmark er ca. 65. hjemløse, stofmisbrugere, alvorligt sindslidende og alkoholmisbrugere, som kan betragtes som socialt udsatte. Medregnes disse personers hjemmeboende børn, er der tale om i alt op mod 75. personer. 5

10 Sigtet med Rådets analyse har været at identificere socialt udsatte grupper med vanskelige økonomiske vilkår. De opgørelser, som Rådet anvender hertil, er imidlertid ikke egnede til dette formål. Flere af de forbrugsbudgetter, som anvendes til at afgrænse de økonomisk vanskeligt stillede, må reelt betragtes som målestok for et almindeligt, nogenlunde gennemsnitligt forbrugsmønster og er dermed ikke et meningsfuldt mål for et minimumsbudget. Fx anvendes et såkaldt discountbudget, som forudsætter et rådighedsbeløb efter skat og faste udgifter til bolig mv. på 6.15 kr. om måneden for en enlig uden børn og kr. om måneden for et par uden børn. Sådanne budgetter kan ikke benyttes til at udpege personer med vanskelige økonomiske vilkår. Der er ikke muligt at belyse præcis hvor mange af personerne i gruppen af socialt udsatte, der også tilhører lavindkomstgruppen. I nogle referater af Rådets analyse har det været nævnt, at i størrelsesordenen 3. af de socialt udsatte skulle have indkomster under lavindkomstgrænsen. Det er imidlertid ikke korrekt. Tallet angiver hvor mange af de socialt udsatte, der i følge Rådet skønnes ikke at have midler til det omtalte discountbudget. Bedømt udfra Rådets egne skøn må det antages, at kun et fåtal af de socialt udsatte er i lavindkomstgruppen. Fx har næsten alle førtidspensionister indkomster over den nævnte lavindkomstgrænse. Omvendt er de fleste personer i lavindkomstgruppen der som nævnt skønnes at omfatte ca personer i 22 ikke socialt udsatte eller i særlig risiko for at blive socialt udsatte. Lavindkomstgruppen og gruppen af socialt udsatte er altså to forskellige og kun i begrænset omfang sammenfaldende grupper. Opgørelsen af lavindkomstgruppen kan derfor ikke anvendes til at udpege personer, som er socialt udsatte. Regeringen fremlagde i marts 22 handlingsplanen Det fælles ansvar, som indebærer en styrket og målrettet indsats overfor de socialt udsatte. Målsætningen er at forbedre levevilkårene for de socialt udsatte og give socialt udsatte og deres familier bedre mulighed for at håndtere deres eget liv. Der er blandt andet afsat 67 mio.kr. til socialt udsatte ved udmøntningen af satspuljen for 22 herunder blandt andet i tilknytning til handlingsplanen om Det fælles ansvar. I 23 og 24 er der ved 6

11 udmøntning af satspuljen afsat henholdsvis 565 mio.kr. og ca. 8 mio.kr. 3 De ekstra midler indebærer blandt andet: Behandlingsgaranti for stofmisbrugere pr. 1. januar 23. En øget behandlingskapacitet på alkoholområdet og en styrket indsats omkring misbrugere og deres familie. Videreførelse af forsøgsordningen Skæve huse til skæve eksistenser. Desuden er der afsat 1 mia.kr. for perioden til psykiatriområdet, som i stort omfang tilgodeser de socialt udsatte grupper. Disse midler indebærer blandt andet en psykiatriaftale, som skal sikre, at der er flere enestuer til psykiatriske patienter, og nedbringe ventetiden for psykisk syge børn og unge. Red Barnet offentliggjorde i november 23 en rapport om børnefattigdom. Det blev på den baggrund konkluderet, at 2. børn vokser op i fattigdom. Udsagnet er imidlertid misvisende. Rapporten karakteriserer et barn som fattigt, hvis blot familien har modtaget kontanthjælp en enkelt dag i løbet af et år, selv om familier, der opfylder dette kriterium, i mange tilfælde ikke tilhører den økonomisk dårligst stillede del af den danske befolkning. I opgørelsen tages heller ikke hensyn til, at der også blandt børnefamilier er tale om en betydelig mobilitet ud af lavindkomstgruppen. De samme børn vil således oftest kun være i lavindkomstgruppen i kort tid. Indkomstopgørelser for enkeltår kan ikke bruges til at udpege børnefamilier, som er i risiko for at blive socialt udsatte. Børn også med betydeligt højere indkomster end lavindkomstsgrænsen kan have sociale problemer eller leve under omstændigheder, som ikke er tilfredsstillende. Efter en af de mest anvendte afgrænsninger var ca. 39. børn, svarende til 3,3 pct. af alle børn under 18 år, i lavindkomstgruppen i 22, jf. figur 3. I de fleste andre OECD-lande er en langt større andel af børnene i lavindkomstgruppen, jf. figur 1.b. Af de 39. børn i lavindkomstgruppen i 22 er knap 11., svarende til ca. 28 pct., børn af indvandrere eller efterkommere. Det kan sam- 3 Disse beløb er eksklusive midler til børn og unge, jf. omtale nedenfor. 7

12 menholdes med, at ca. 9,5 pct. af alle børn under 18 år i Danmark i 22 er børn af indvandrere eller efterkommere. Generelt er godt 1/3 af børnene i lavindkomstgruppen børn af enlige forsørgere, som helt overvejende er kvinder. De resterende knap 2/3 af børnene i lavindkomstgruppen er i parfamilier, hvor faren i godt halvdelen af tilfældene er selvstændig. Dvs. over 1/3 af alle børn i lavindkomstgruppen er børn af selvstændige. Herudover er omkring 13 pct., svarende til ca. 5. af børnene i lavindkomstgruppen i 22, børn af uddannelsessøgende forældre. Regeringens initiativ om forhøjet SU til forsørgere indebærer, at enlige uddannelsessøgende forsørgere får forhøjet den månedlige ydelse med kr. fra den 1. august 24 og med kr. fra den 1. januar Regeringen fremlagde i juni 23 En god start til alle børn, som er en langsigtet strategi for at bryde den negative sociale arv og øge den sociale mobilitet. Af forslag herfra kan nævnes: Fra august 24 indføres obligatoriske pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. De pædagogiske læreplaner skal styrke dagtilbudenes arbejde med børns kompetencer, så også de socialt udsatte børn bliver bedre rustet til at starte i skolen. Regeringen vil gennemføre en anbringelsesreform, der skal forbedre indsatsen overfor de udsatte børn og unge. Der blev indgået forlig i april 24 om reformen, som skal træde i kraft 1. januar 26. Der blev i 23 på satspuljen afsat 26 mio.kr. over fire år og efterfølgende i 24 afsat yderligere 24 mio.kr. over fire år til initiativer til at bryde den negative sociale arv. 4 Satsforhøjelserne skal ses i sammenhæng med, at det hidtidige særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre på kr. (skattefrit) i kvartalet pr. barn (op til 2 børn) som udgangspunkt bortfalder fra 1. januar 25. For uddannelsessøgende par med 2 børn bortfalder dog kun tilskuddet for det første barn. For uddannelsessøgende forældre i par forhøjes den månedlige SU med 646 kr. pr. person fra 1. januar 25. 8

13 Kapitel 2 Baggrund for analysen og sammenfatning af hovedresultater Rådet for Socialt Udsatte og Red Barnet offentliggjorde i november 23 rapporter om socialt udsatte og danske børns økonomiske vilkår, som gav anledning til betydelig debat både i pressen og i Folketinget. Diskussionen har i nogen grad været præget af modstridende tal og oplysninger, som har svækket mulighederne for en målrettet diskussion om de centrale spørgsmål. Regeringen har derfor ønsket at sikre, at det bedst mulige grundlag for at fortsætte diskussionen er til stede. I denne rapport er det på den baggrund forsøgt at belyse, hvor mange personer i Danmark, der kan siges at have relativt lave indkomster i forhold til befolkningen som helhed både på et givet tidspunkt, over en årrække og over hele livsforløb. Opgørelserne er baseret på omfattende registeroplysninger om befolkningens indkomster mv. og giver et repræsentativt billede af udbredelsen af relativ lav indkomst, hvilke grupper, der i særlig grad har lave indkomster, samt de omfattende bevægelser ind i og ud af lavindkomstgruppen fra år til år. Denne analyse gennemgås i rapportens kapitel 3 og kapitel 4, og hovedresultaterne er omtalt i afsnit 2.1 nedenfor. Desuden er det forsøgt at tage stilling til nogle af de tal og oplysninger, der har været nævnt i debatten i forbindelse med de omtalte rapporter fra Rådet for Socialt Udsatte og Red Barnet. Der fokuseres på 4 forhold: Afgrænsning af økonomisk svagt stillede udfra skønnede udgiftsbudgetter, de økonomiske forhold for socialt udsatte, forslaget om at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark samt antallet af børn i lavindkomstfamilier. Disse emner er kommenteret i afsnit 2.2 nedenfor. Analysen af udbredelsen af relativ lav indkomst omfatter i denne rapport kun årene frem til og med 22, fordi der ikke for de efterfølgende år foreligger repræsentative taloplysninger for befolkningens indkomster mv. 9

14 Det har derfor ikke været muligt at belyse udviklingen i antallet med relativt lav indkomst efter 22. I debatten har der imidlertid også været fokus på virkninger af gennemførte initiativer på arbejdsmarkedet i de seneste år, herunder handlingsplanen for Flere i arbejde samt indførelsen af starthjælp. I rapportens kapitel 5 gives på den baggrund en kort beskrivelse af de nævnte initiativer siden 22 og begrundelser herfor, samt en sammenligning af eksempler på rådighedsbeløb i 24 for personer med forskellige typer overførselsindkomst (herunder starthjælp) og for lavtlønnede. I rapportens kapitel 6 omtales afslutningsvis en række yderligere initiativer af relevans for fordelingspolitikken, herunder de særlige indsatsområder i forhold til de mest udsatte grupper samt bekæmpelsen af negativ social arv Hovedresultater om lavindkomstgruppen i Danmark I denne rapport defineres lavindkomstgruppen, som de personer, der har en disponibel indkomst under enten 5 pct. eller 6 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen. 5 Der er dermed tale om et relativt lavindkomstmål, der følger de internationalt mest anvendte principper. Afgrænsningen af lavindkomstgruppen giver ikke information om hvor stor en del af befolkningen, der kan siges at være fattige i absolut forstand, eller om personernes oplevede livskvalitet etc. Afgrænsningen af lavindkomstgruppen angiver alene hvilke personer, der ligger i den nederste ende i indkomstfordelingen og dermed har en klart lavere indkomst end det typiske i befolkningen som helhed i det konkrete år. Hvis eksempelvis alle personer i befolkningen havde dobbelt eller 1 gange så store disponible indkomster som nu, ville lavindkomstgruppens størrelse og sammensætning ikke være påvirket heraf. 5 Når befolkningen fordeles efter stigende disponibel indkomst, benævner medianindkomsten den disponible indkomst for personen præcis midt i indkomstfordelingen. Det betyder, at den ene halvdel af befolkningen har disponible indkomster under medianindkomsten, mens den anden halvdel har indkomster over medianindkomsten. 1

15 Boks 1. Nogle hovedresultater om lavindkomstgruppen i Danmark I 22 havde omkring 225. personer, svarende til ca. 4,2 pct. af befolkningen en disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten i befolkningen, mens godt 47. personer, svarende til ca. 8,9 pct. af befolkningen, havde indkomster under 6 pct. af medianindkomsten. Lavindkomstgrupperne i Danmark er betydeligt mindre end i de fleste andre OECD-lande. I 22 var 39. børn svarende til 3,3 pct. af alle børn under 18 år i lavindkomstgruppen med en disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten. Andelen af børn i lavindkomstgruppen er betydeligt mindre end i de fleste andre OECD-lande. Unge uddannelsessøgende, selvstændige, indvandrere og personer med langvarig kontanthjælp er overrepræsenterede i lavindkomstgruppen. Lavindkomstgruppens størrelse har været ret stabil i den betragtede periode fra De samme personer er typisk kun i lavindkomstgruppen i kort tid, og relativt få personer er i lavindkomstgruppen gennem mange år. Indkomsterne over et helt liv er mere lige fordelt end indkomsterne i et enkelt år, og næsten ingen har (anslåede) livsindkomster under 5 pct. eller 6 pct. af median(livs)indkomsten. Lavindkomstgrupperne i Danmark er betydeligt mindre end i næsten alle andre OECD-lande. I en undersøgelse fra OECD, som bygger på oplysninger fra midten af 199 erne, har kun Finland en marginalt lavere andel af befolkningen med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten end Danmark. I en ny og mere omfattende, endnu ikke offentliggjort OECDundersøgelse med oplysninger fra omkring 2 viser de foreløbige tal, at Danmark har den mindste andel af befolkningen med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten blandt over 2 OECD-lande. I Danmark havde ca. 4,2 pct. af befolkningen, eller omkring 225. personer, en årlig disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten (svarende til 73.7 kr.) i 22. Omkring 8,9 pct. af befolkningen, eller godt 47. personer, havde en disponibel indkomst under 6 pct. af medianindkomsten (svarende til 88.4 kr.) i 22. Andelen af befolkningen i lavindkomstgrupperne har været ret stabile fra 1983 til 22, med en svagt aftagende tendens frem til 1995, og en svagt stigende tendens i årene efter. Den gennemsnitlige disponible indkomst for personerne i lavindkomstgrupperne er procentvis vokset mere end 11

16 medianindkomsten i befolkningen både fra 1983 til 22 og i perioden siden midten af 199 erne. Andelen af børn under 18 år i lavindkomstgruppen er også væsentlig mindre i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. I 22 havde ca. 39. børn svarende til 3,3 pct. af alle børn under 18 år i Danmark en (ækvivaleret) disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten i befolkningen. Gruppen af børn under 18 år er samlet set underrepræsenteret i lavindkomstgruppen med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten, men svagt overrepræsenteret i lavindkomstgruppen med indkomster under 6 pct. af medianindkomsten. 6 De fleste personer befinder sig kun kortvarigt i lavindkomstgrupperne, og en relativt lille andel forbliver i gruppen i en lang årrække. Omkring 6 pct. af personerne i lavindkomstgruppen med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten i 1993 var ikke længere i lavindkomstgruppen i I 22 havde 91 pct. af personerne i lavindkomstgruppen i 1993 forladt denne gruppe som følge af indkomstfremgang, udvandring eller dødsfald. Kun 1 pct. forblev i lavindkomstgruppen i alle år fra 1993 til 22. Der er således betydelige bevægelser ind i og ud af lavindkomstgrupperne fra år til år. Det afspejler, at mange personer, som på et bestemt tidspunkt i livet har en relativ lav indkomst, set over et helt liv kan have gennemsnitlige eller relativt høje indkomster. Det gælder blandt andet for mange selvstændige erhvervsdrivende og i særdeleshed for personer under uddannelse, som udgør over 1/3 af hele lavindkomstgruppen i 22. Begge disse grupper er således overrepræsenterede i lavindkomstgrupperne, når disse opgøres i et enkelt år. Personer, som aktuelt er under uddannelse, vil typisk opnå en væsentlig højere indkomst, når uddannelsen er gennemført. Samtidig har mange selvstændige relativt svingende indkomster fra år til år. Hverken gruppen af selvstændige eller gruppen af uddannelsessøgende er derfor overrepræ- 6 Den opgjorte (ækvivalerede) disponible indkomst for børn afspejler hovedsagelig forældrenes indkomster, idet den samlede indkomst i familien i opgørelsen er fordelt ligeligt på alle familiens medlemmer. Desuden er der i opgørelsen taget højde for såkaldte stordriftsfordele, jf. appendiks 1. 12

17 senterede, når lavindkomstgrupperne opgøres med baggrund i anslåede livsindkomster. Det er forventeligt, at unge med begrænset arbejdsmarkedserfaring har lavere indkomster end midaldrende, der måske har færdiggjort en uddannelse og har haft mulighed for at gøre karrieremæssige fremskridt. Det betyder også, at unge med større sandsynlighed tilhører lavindkomstgrupperne, som opgøres med baggrund i medianindkomsten for hele befolkningen i et enkelt år. Udover selvstændige og personer under uddannelse er blandt andet indvandrere og ledige med kontanthjælp overrepræsenterede i lavindkomstgrupperne. Derimod optræder de personer, som set over et helt liv har relativt lave indkomster, ikke nødvendigvis i de nævnte lavindkomstgrupper. Det gælder fx mange førtidspensionister og personer, der har været langvarigt ledige på dagpenge. Disse grupper er typisk underrepræsenterede i lavindkomstgrupperne, fordi deres disponible indkomster er større end lavindkomstgrænserne i et enkelt år. Indkomstmobiliteten i samfundet indebærer generelt, at indkomstforskellene opgjort på basis af anslåede livsindkomster er væsentligt mindre end de målte indkomstforskelle baseret på indkomsterne i et enkelt år. Det kan således groft anslås, at kun omkring 1 promille af befolkningen har en livsindkomst, der er mindre end 5 pct. af median(livs)indkomsten for hele befolkningen. Tilsvarende skønnes med betydelig usikkerhed, at godt ½ pct. af befolkningen har en livsindkomst under 6 pct. af median(livs)- indkomsten for hele befolkningen Bemærkninger til debatten om fattigdom i Danmark I dette afsnit kommenteres fire centrale temaer i den senere tids debat om udbredelsen af fattigdom eller lavindkomst i Danmark: Afgrænsning af økonomisk svagt stillede udfra skønnede udgiftsbudgetter, de økonomiske forhold for socialt udsatte, forslaget om at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark samt antallet af børn i lavindkomstfamilier. 13

18 Afgrænsning af økonomisk svagt stillede udfra skønnede udgiftsbudgetter Sammen med småskriftet Sociale ydelser set i et fattigdomsperspektiv offentliggjorde Rådet for Socialt Udsatte bilagsnotatet Sammenligning af sociale ydelser 7, som er udarbejdet af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) på bestilling af Rådet for Socialt Udsatte. Udgangspunktet for CASA s analyse er en beregning af de disponible indkomster efter skat (og rådighedsbeløb efter faste udgifter) for en række stiliserede familietypeeksempler med bestemte typer af overførselsindkomster. De stiliserede familietypeindkomster sammenlignes dels med de to almindeligt anvendte relative lavindkomstmål givet ved henholdsvis 5 pct. og 6 pct. af den målte medianindkomst i befolkningen dels med 3 forskellige, skønnede udgiftsbudgetter: standardbudgettet, discountbudgettet og basisbudgettet. CASA s analyse viser ikke hvor mange personer eller familier, der har disponible indkomster under de anvendte indkomstgrænser og udgiftsbudgetter. 8 De tre anvendte udgiftsbudgetter er alle varianter af Forbrugerinformations husholdningsbudget, som giver generel information om, hvad det med udgangspunkt i en almindelig, nogenlunde gennemsnitlig levestandard koster at leve i Danmark, og som især er tænkt som et redskab for de private husholdningers planlægning af deres økonomi. Standardbudgettet omfatter skøn for udgifterne til, hvad Forbrugerinformation betegner som et almindeligt, rimeligt forbrug inden for ni forskellige forbrugsområder, der omfatter forskellige typer dagligvarer, beklædning, ferie og fritid, transport, opsparing til varige forbrugsgoder samt børnepasning, men ikke udgift til bolig. Der udarbejdes særskilte forbrugsskøn for familier af forskellig størrelse og sammensætning med hensyn til alder og børn etc. Standardbudgettet svarer i 23 til et 7 Henning Hansen, CASA, november CASA s analyse viser alene en række stiliserede eksempler på familieindkomster under konkrete antagelser om disse familieeksemplers karakteristika og indkomstforhold. Disse beregninger afspejler således ikke, at der for faktiske familier i sammenlignelige situationer kan være betydelige forskelle i indkomstforholdene, herunder at familien i årets løb kan have indkomster fra andre kilder udover en bestemt type overførselsindkomst. 14

19 månedligt rådighedsbeløb efter faste udgifter mv. (herunder udgiften til bolig og daginstitution) på 7.75 kr. for enlige uden børn, 9.9 kr. for enlige med ét barn, kr. for et par uden børn og kr. for et par med ét barn, jf. tabel 1. Tabel 1. Udgiftsbudgetter for forskellige familiekategorier, månedligt rådighedsbeløb efter faste udgifter til bolig og daginstitution mv., 23 Standardbudget Discountbudget Basisbudget Kr. pr. måned Enlige uden børn Enlige med 1 barn Par uden børn Par med 1 barn Anm.: Disse budgetter forudsætter, at de voksne i familien er i alderen 3-49 år, mens barnet er i alderen 3-6 år. Budgetterne varierer med den forudsatte alder. Kilde: Sammenligning af sociale ydelser, CASA, november 23. I forbindelse med udarbejdelsen af det første standardbudget i blev dette sammenlignet med beregnede indkomster for tilsvarende husstande. Sammenligningen viste ifølge Forbrugerstyrelsen, at standardbudgettet for familier uden børn og par med ét barn modsvarede indkomster i nærheden af medianindkomsten i befolkningen. For enlige med børn og par med 2 børn svarede standardbudgettets forbrug til indkomster over medianindkomsten i befolkningen. Standardbudgettet skal dermed betragtes som målestok for et almindeligt, nogenlunde gennemsnitligt leveniveau i befolkningen og er ikke et meningsfuldt mål for et minimumsbudget. Det såkaldte discountbudget adskiller sig udelukkende fra standardbudgettet derved, at alle indkøb i videst mulig udstrækning foretages i lavprisvarehuse og discountbutikker. Forbrugsomfanget er derudover det samme som i standardbudgettet. Discountbudgettet svarer i 23 til et månedligt rådighedsbeløb efter faste udgifter til bolig mv. på 6.15 kr. for enlige uden børn, 7.83 kr. for enlige med ét barn, kr. for et par uden børn og 14.8 kr. for et par med ét barn, jf. tabel 1. 9 Forbrugerstyrelsens familiebudget et standardbudget for danske husstande, Forbrugerstyrelsen

20 Det såkaldte basisbudget 1 tager ligeledes udgangspunkt i forbrugsposterne fra standardbudgettet, men omfatter til forskel herfra ikke udgifter til ferie og fritid eller til opsparing til varige forbrugsgoder. Forbrugsomfanget for de øvrige forbrugsposter er det samme som i standardbudgettet, herunder udgifterne til transport, som fx for børnefamilier indebærer en udgift til bil på cirka 3. kr. om måneden. Dvs. der er på nær de specifikt udeladte forbrugsposter også i basisbudgettet som udgangspunkt tale om et almindeligt, rimeligt forbrug. Desuden er der i opgørelsen af basisbudgettet set bort fra muligheden for at mindske leveomkostningerne ved fx at købe ind i discountbutikker eller lavprisvarehuse, i modsætning til opgørelsen af discountbudgettet. Opgørelsen af basisbudgettet hviler derfor på uklare principper. Basisbudgettet svarer i 23 til et månedligt rådighedsbeløb efter faste udgifter (herunder udgift til bolig og daginstitution) på 3.69 kr. for en enlig uden børn, 5.14 kr. for en enlig med ét barn, 8.44 kr. for et par uden børn og 1. kr. for et par med et barn, jf. tabel 1. I henhold til Forbrugerinformation kan det ikke konkluderes, at familier med lavere indkomster end de her nævnte udgiftsbudgetter herunder basisbudgettet skulle have en urimelig levestandard, jf. boks 2. 1 Jf. bl.a. Social Årsrapport 22, Socialpolitisk Forening og CASA,

21 Boks 2. Forbrugerinformation om CASA s brug af husholdningsbudgettet Nedenstående citat stammer fra Forbrugerinformations pressemeddelelse fra 17. oktober 22 CASA taler om fattigdom på et forkert grundlag : CASA bruger Forbrugerinformationens Husholdningsbudget til at definere et basis leveniveau og præsenterer det under overskriften ulighed og fattigdom. Sådan kan og skal budgettet ikke bruges. I en Social årsrapport har CASA fejlagtigt brugt Forbrugerinformationens husholdningsbudget til at fremlægge et basis leveniveau under overskriften ulighed og fattigdom. CASA udregner et basis leveniveau ud fra budgettets priser på mad, drikke, tøj, transport, dagligvarer osv. Analysen blev tirsdag citeret i flere medier. - Som CASA fremstiller sagen har familier en urimelig levestandard, hvis de lever på et lavere niveau. Det er efter vores opfattelse slet ikke tilfældet, siger informationschef i Forbrugerinformationen, Stig Yding Sørensen. Forbrugsniveauet i husholdningsbudgettet er netop IKKE et basisniveau. Forbrugerinformationens Husholdningsbudget er en ekspertvurdering af et rimeligt, almindeligt forbrug lavet bl.a. af CASA selv. Det er ikke et skrabet budget og det er ikke et liv i sus og dus. Det er netop et standardbudget og kan derfor IKKE tolkes som, at et lavere budget er udtryk for en urimelig levestandard. - Der er mange måder at gøre det billigere i hverdagen: Systematiske indkøb, undgå impulskøb, gå efter tilbud, bag selv brød, smør madpakker, lagersalg, genbrug. Hvis man ser Forbrugerinformationens håndbog Husholdningsbudget har vi mange forslag, forklarer Stig Yding Sørensen. Forbrugerinformationen bruger tallene i sin rådgivning. Økonomiske forhold for socialt udsatte Regeringen ønskede med nedsættelsen af Rådet for Socialt Udsatte at forstærke det fælles ansvar for de svageste i samfundet, jf. rådets kommissorium. Rådet for Socialt Udsatte udgav i november 23 småskriftet Sociale ydelser set i et fattigdomsperspektiv, hvori det blandt andet skønnes, at ca. 65. voksne personer samt 1. hjemmeboende børn, dvs. i alt op mod 75. personer, er socialt udsatte. Opgørelsen omfatter blandt andet hjemløse, stofmisbrugere, alvorligt sindslidende og alkoholmisbrugere og er overordnet i overensstemmelse med Socialministeriets skøn. Det fremgår ikke af Rådets rapport, om antallet af socialt udsatte er vokset eller faldet i de seneste år. Rådet skønner endvidere, at ca. 3. af personerne i gruppen af socialt udsatte har en overordentlig sårbar økonomi, som dog uden at true eksisten- 17

22 sen afskærer disse fra at fastholde et normalt socialt netværk og deltage i samfundets almindelige liv 11. I Rådets fortolkning er dét situationen for personer, der skønnes ikke at have midler til det tidligere omtalte discountbudget. Som nævnt i afsnittet ovenfor skal dette discountbudget fortolkes som et gennemsnitsbudget, hvis indkøbene foretages i lavprisvarehuse mv., og svarer til et rådighedsbeløb efter skat og faste udgifter til bolig på fx 6.15 kr. om måneden for en enlig uden børn og kr. om måneden for et par uden børn. Med udgangspunkt i stiliserede familietypeberegninger fra CASA 12 skønner Rådet, at blandt andet enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år, par på kontanthjælp med og uden børn samt enlige og gifte folkepensionister uden anden indkomst end folkepension og uden formue har disponible indkomster, som fratrukket boligudgift mv. ikke overstiger det omtalte discountbudget. Alle disse familietyper skønnes dog ifølge Rådet at have indkomster over lavindkomstgrænsen, der i rapporten benævnes EU s 5 pct. fattigdomsgrænse 13. Ifølge Rådets skøn er det i gruppen af socialt udsatte alene familier på introduktionsydelse/starthjælp samt enlige uden børn under 25 år på kontanthjælp i over 6 måneder, hvis indkomster ikke rækker til discountbudgettet og samtidig ligger under 5 pct. af medianindkomsten i befolkningen (og i øvrigt også under basisbudgettet for de tilsvarende familiekategorier). I modsætning til, hvad der har været nævnt i flere referater af Rådets analyser, kan det således ikke sluttes, at 3. socialt udsatte er i lavindkomstgruppen med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten i befolkningen. Bedømt ud fra Rådets egne skøn er langt hovedparten af de socialt udsatte således ikke i lavindkomstgruppen. 11 Sociale ydelser set i et fattigdomsperspektiv, side Sammenligning af sociale ydelser, Henning Hansen, CASA, november I EU-kommissionens rapporter om indkomstfordeling mv. i EU-landene anvendes udtrykket At-risk-of-poverty, dvs. i-risiko-for-fattigdom om personer med indkomster under 5 eller 6 pct. af medianindkomsten i befolkningen. Betegnelsen EU s fattigdomsgrænser er derfor misvisende, idet personer med indkomster under grænserne ikke antages at være fattige, men udelukkende i eventuel risiko for at være fattige/in poverty. 18

23 Omvendt er langt den overvejende del af personerne i lavindkomstgrupperne ikke socialt udsatte i ovennævnte forstand. Som tidligere nævnt skønnes i alt ca personer i 22 at være i lavindkomstgruppen med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten i befolkningen. Lavindkomstgruppen og gruppen af socialt udsatte er således to helt forskelligt afgrænsede grupper. Indførelse af en officiel fattigdomsgrænse, som det har været foreslået af blandt andet Rådet for Socialt Udsatte, vil derfor ikke være et særlig anvendeligt redskab i forhold til at udpege persongrupper, som er socialt udsatte eller i risiko for at blive socialt udsatte. Personer med indtægter under en sådan grænse vil typisk ikke være socialt udsatte eller i risiko for blive socialt udsat mens mange socialt udsatte (herunder fx førtidspensionister) kan have indkomster over grænsen. Hertil kommer, at der som nævnt generelt er en betydelig mobilitet ind i og ud af lavindkomstgruppen. Forslaget om fastsættelse af en officiel fattigdomsgrænse En række organisationer, herunder Rådet for Socialt Udsatte, CASA, Socialpolitisk Forening og Red Barnet, har argumenteret for, at der i Danmark bør fastsættes en officiel fattigdomsgrænse. Herved forstås et fast pengebeløb, der tager udgangspunkt i eksempelvis minimumsbudgetter eller bestemte overførselsniveauer, og som dermed må opfattes som et skøn for det mindste beløb, en familie i givne omstændigheder antages at kunne overleve på eller bør have til rådighed for at kunne deltage i samfundets normale liv. Visse andre lande, fx USA, har fastsat sådanne grænser. I Danmark er der ikke en officiel, politisk besluttet, fattigdomsgrænse. Skiftende regeringer har således undladt at opstille sådanne mål. I Danmark er der imidlertid tradition for omfattende debat om og betydelig fokus på fordelingspolitiske spørgsmål. Udviklingen i indkomstfordelingen og virkninger af regler mv. er i årevis blevet analyseret i publikationer fra centraladministrationen og forskningsinstitutioner, og der foretages systematisk fordelingsberegninger i forbindelse med politikforslag og væsentlige ændringer i lovgivningen, ligesom Folketingets medlemmer har mulighed for at få svar på fordelingspolitiske spørgsmål. 19

24 De mulige fordele og ulemper ved at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark skal således ses på baggrund af, at Danmark som udgangspunkt er blandt de lande i den vestlige verden, hvor færrest har relativ lav indkomst, også set i forhold til lande, som har en sådan grænse. Der er endvidere en række fortolkningsmæssige problemer forbundet med at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse, som skal danne grundlag for fastsættelse af offentlige ydelser og vurderinger af, om et givet indkomstniveau kan siges at være fair eller rimeligt. For det første kan der ikke på baggrund af objektive kriterier siges noget præcist om, hvilket niveau for indkomster og overførsler, som er fair eller rimeligt. Det er et etisk og politisk spørgsmål, som blandt andet omfatter en afvejning i forhold til hensynet til at bevare tilskyndelsen til selvforsørgelse, uddannelse osv. For det andet er den løbende disponible indkomst i et enkelt år ikke nødvendigvis et godt mål for en families faktiske levestandard. Forudgående opsparing eller gældsstiftelse kan eksempelvis betyde, at der er et større eller mindre beløb til rådighed for forbrug, end den løbende indkomst viser. 14 Forskelle i den mængde fritid, en familie har til rådighed, kan være udtryk for et bevidst fravalg af pengeindkomst og kan indebære forskelle både i forbrugsbehovet og i de tidsmæssige muligheder for at reducere leveomkostningerne. For det tredje er der forskelle i de enkelte personers individuelle behov, som medfører, at én enkelt lavindkomstgrænse ikke vil være relevant for alle personer. Nogle med indkomster under en sådan grænse vil (afhængig af hvor den sættes) ikke føle sig dårligt stillede, mens andre med indkomster over grænsen omvendt vil føle sig dårligt stillede. De naturlige aldersbetingede forskelle i indkomstniveauer som blandt andet knytter sig til arbejdserfaring, og at unge mennesker ofte er under uddannelse indebærer eksempelvis, at nogle midaldrende kan føle sig dårligt stillede (i forhold til andre midaldrende), selv om deres indkomst ligger højt i forhold til de yngre årgange. 14 For visse typer af overførselsindkomst er hjælpen dog betinget af, at modtageren ikke har formue, eller at evt. formue forbruges, inden der kan ydes hjælp. 2

25 For det fjerde ville indførelse af en officiel fattigdomsgrænse som nævnt ikke være et særlig anvendeligt redskab i forhold til at udpege persongrupper, som er socialt udsatte eller i risiko for at blive socialt udsatte. Personer med indtægter under en sådan fattigdomsgrænse ville således typisk ikke være socialt udsatte, mens mange socialt udsatte ville have indtægter over grænsen. Givet det i forvejen betydelige fokus på indkomstfordelingsspørgsmål i Danmark er det heller ikke sikkert, at indførelsen af en officiel fattigdomsgrænse ville føre til en større omsorg for de svagest stillede. Risikoen ved absolutte, mekaniske indkomstmål er blandt andet, at de ikke er målrettede og fleksible, og at overførsler, som overstiger et givet mindsteniveau, måske får mindre accept, selv om det for de pågældende modtagere af andre grunde kan være velbegrundet med en højere ydelse. Eksistensen af en officiel fattigdomsgrænse er i sagens natur heller ikke et tilstrækkeligt værn mod lav indkomst: Danmark er som nævnt blandt de vestlige lande, hvor færrest har relativ lav indkomst, mens en væsentlig større andel har relativ lav indkomst i eksempelvis USA, hvor der er en officiel fattigdomsgrænse. Børn i lavindkomstfamilier Socialforskningsinstituttet har på bestilling af Red Barnet udarbejdet rapporten Børnefattigdom i danske kommuner Rapporten noterer, at der som følge af det effektive danske sociale sikkerhedsnet ikke findes absolut fattigdom i Danmark, og fokus for undersøgelsen er derfor forekomsten af såkaldt relativ fattigdom blandt børn. Til det formål opstilles i rapporten tre indikatorer for antallet af børn, der vokser op med relativt begrænsede økonomiske muligheder, og det undersøges hvor mange børn i befolkningen, der er omfattet af disse kriterier i årene , jf. appendiks 2. I 21 var 17,3 pct. eller knap 2. børn omfattet af mindst ét af de 3 anvendte kriterier. Red Barnet har på den baggrund konkluderet, at 2. børn vokser op i fattigdom. 16 Der er ikke fundet støtte for denne konklusion. Navnlig 2 indvendinger skal nævnes M. A. Hussain, SFI, november 23. Citat fra Red Barnets pressemeddelelse, 2. november

26 For det første er den anvendte metode (som i stort omfang er inspireret af tilsvarende analyser i andre lande), ikke velegnet til entydigt at afgrænse de økonomisk relativt dårligst stillede børn. Efter ét af de anvendte kriterier vil et barn således være karakteriseret som fattigt, hvis familien har modtaget kontanthjælp en enkelt dag i løbet af et år. Afgrænset på den måde kan gruppen omfatte personer med meget forskellige disponible indkomster, herunder personer med indkomster helt op iblandt de 1 pct. økonomisk bedst stillede i befolkningen. 17 For det andet er der også for børnefamilierne betydelige bevægelser ind i og ud af lavindkomstgrupperne. Det er altså ikke de samme børn, der indgår i lavindkomstgrupperne fra år til år. Fx var der 22. børn under 9 år i familier med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten i Knap 3. af disse var fortsat i gruppen i 22, og kun knap 5 har været i gruppen i hele perioden. Baseret på denne afgrænsning er det derfor strengt taget kun 2 pct. af børnene i lavindkomstgruppen i 1993, svarende til mindre end,1 pct. af alle børn under 9 år i 1993, der kan siges at være vokset op med relativ lav indkomst. Indkomstmobiliteten blandt børn afspejler indkomstmobiliteten i forældregruppen. Børnenes målte indkomster stiger derfor ofte i løbet af barndommen i takt med, at forældrene fx får mere arbejdsmarkedserfaring eller færdiggør en uddannelse. I modsætning til de unge voksne under uddannelse er børnefamilierne imidlertid ikke overrepræsenteret i lavindkomstgruppen. Det afspejler blandt andet den samlede forældregruppes indkomstforhold, herunder fx børnefamilieydelsen. Over 5. af børnene i lavindkomstgruppen i 22 er børn af uddannelsessøgende forældre. Regeringens initiativ om forhøjet SU til enlige uddannelsessøgende forsørgere vil i de kommende år indebære en højere indkomst for denne gruppe. Lavindkomstopgørelser, der ikke tager højde for indkomstmobiliteten i børnefamilierne, er derfor ikke et anvendeligt mål for antallet af børn, der kan siges at vokse op under særligt vanskelige økonomiske vilkår. 17 Ifølge SFI-rapporten var kun godt 7. børn omfattet af alle de tre anvendte indikatorer i 21. Det afspejler, at de anvendte indikatorer afgrænser børn i familier med meget forskellige disponible indkomster, jf. appendiks Der er taget udgangspunkt i personer, der fortsat er under 18 år i slutåret og dermed under 9 år i

27 Kapitel 3 Hvordan måles lav indkomst? I denne rapport defineres lavindkomstgruppen som de personer, der har indkomster under en grænse fastsat i forhold til indkomsterne i befolkningen som helhed. Der er dermed tale om en relativ lavindkomstgrænse, der opgøres som henholdsvis 5 og 6 pct. af medianindkomsten i befolkningen som helhed, jf. boks 3. Boks 3. Afgrænsning af lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen i en given befolkning afgrænses hyppigt som de personer, der har en lavere disponibel indkomst end en indkomstgrænse, der fastlægges udfra indkomsterne i befolkningen som helhed. Der er dermed tale om en relativ afgrænsning. Der tages ofte udgangspunkt i medianindkomsten: Befolkningen rangordnes efter stigende indkomst, og indkomsten hos den midterste person i fordelingen benævnes medianindkomsten. På grund af progressiviteten i skattesystemet og forskelle i beskatningen af forskellige typer af indkomst er det hensigtsmæssigt at opgøre indkomsten efter skat og inklusive eventuelle skattefrie overførsler dvs. den disponible indkomst. Det er almindeligt at afgrænse lavindkomstgruppen som den gruppe af personer, der har indkomster under henholdsvis 5 pct. eller 6 pct. af medianindkomsten. Det ene mål er ikke rigtigere end det andet, men det kan blandt andet afhænge af indkomstfordelingen i det enkelte land, om det er hensigtsmæssigt at sætte grænsen ved 5 eller 6 pct. Afgrænsningen af lavindkomstgruppen angiver dermed alene hvilke personer, der ligger i den nederste ende i indkomstfordelingen og dermed har en klart lavere indkomst end det typiske i befolkningen som helhed i det konkrete år. Hvis eksempelvis alle personer i befolkningen havde dobbelt så store disponible indkomster som nu, ville lavindkomstgruppens størrelse og sammensætning være uændret. 23

28 Afgrænsningen af lavindkomstgruppen giver dermed ikke information om hvor stor en del af befolkningen, der kan siges at være fattige i absolut forstand, eller om personernes oplevede livskvalitet etc., jf. boks 4. Boks 4. Hvad er fattigdom? Nedenstående citat stammer fra publikationen Fordeling af velfærd i Danmark, Resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets forskning om velfærdsfordeling af Jens Bonke og Martin D. Munk, 22 (s.11): På trods af generelt stigende velfærd er der fortsat uligheder i velfærdssamfundet, og der er fortsat grupper, som har dårlige levevilkår og begrænsede muligheder i Danmark. Om disse grupper kan betegnes som fattige, afhænger imidlertid af, hvad man forstår ved dette begreb. Det er indiskutabelt, at der ikke eller i hvert fald kun for relativt få danskere er tale om langvarig mangel på ressourcer til at kunne klare dagligdagen. Der fokuseres da også som regel på relativ fattigdom, hvor manglen på ressourcer holdes op mod, hvad der er almindelig eller normal levestandard i det pågældende samfund. og fra samme publikation (s.6.): Der er ikke nødvendigvis enighed om, hvad der er gode levevilkår. For nogle er det besiddelsen af materielle goder, som det drejer sig om, mens andre lægger større vægt på kulturelle forhold og sociale relationer. Det er et personligt spørgsmål, hvad man foretrækker og således finder er gode levevilkår. Ikke desto mindre er der i ethvert samfund visse normer for, hvad der regnes for gode forhold, det være sig af materiel eller ikke-materiel karakter. Et godt helbred er således en almindelig udbredt norm for et godt liv, hvortil kommer gode boligforhold og muligheden for at være sammen med andre mennesker og have indflydelse på sit eget liv. For mennesker i den såkaldt "produktive" alder hører det også med at have et arbejde. Hvad angår økonomiske forhold er det straks lidt mere usikkert, hvad der er godt eller skidt, idet nogle klarer sig for få midler, mens andre skal bruge flere midler, uden at det nødvendigvis er afgørende for, hvor tilfredse folk er med deres situation. Inden for velfærdsforskningen tages der som regel udgangspunkt i, hvad der er det normale at besidde og at gøre. Hvis man afviger væsentligt fra dette i negativ retning, har man dårlige levevilkår. Det betyder ikke, at dårlige levevilkår er ensbetydende med, at man sulter, ikke har tøj på kroppen eller tag over hovedet, såkaldt absolut fattigdom, men blot at man i forhold til dagens standard er relativt dårligt stillet. At en person tilhører lavindkomstgruppen, er således ikke ensbetydende med, at vedkommende opfatter sig selv som dårligt stillet. Forskelle i ønsker, muligheder og vilkår indebærer, at nogle med indkomster over 24

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002 Fordeling og incitamenter 22 Juni 22 Fordeling og incitamenter Juni 22 Fordeling og incitamenter 22, juni 22 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven.

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition Summary in Danish Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Sammendrag på dansk Det halvårlige sammendrag af sociale indikatorer,

Læs mere

Problemer og løsninger på området for gældssanering

Problemer og løsninger på området for gældssanering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

5.1 Sammenfatning 169. 5.2 Meget højere socialhjælp i Danmark end i Sverige 171. 5.3 Kontanthjælp i Danmark 184

5.1 Sammenfatning 169. 5.2 Meget højere socialhjælp i Danmark end i Sverige 171. 5.3 Kontanthjælp i Danmark 184 5. Social hjælp 5.1 Sammenfatning 169 5.2 Meget højere socialhjælp i Danmark end i Sverige 171 5.3 Kontanthjælp i Danmark 184 5.4 Vilkårene for socialhjælp i fem lande 192 Arbejdsmarkedsrapport 2012_Kapitel

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere