Interview med Ib Sørensen, 1.viceborgmester i Stenløse Kommune og medlem af sammenlægningsudvalget i den nye Egedal Kommune for Socialdemokraterne.

Transkript

1 Bilag B: Interview med Ib Sørensen, 1.viceborgmester i Stenløse Kommune og medlem af sammenlægningsudvalget i den nye Egedal Kommune for Socialdemokraterne. Tilstede: IS: Ib Sørensen TS: Trine Søe XR: Xenia Ramirez XR: Vi vil gerne starte med at høre om du kunne præsentere dig selv, og så måske komme ind på hvor længe du har været kommunalpolitiker og nogle af det vigtige ting som du synes kunne være med IS: Ja TS: Hvad for nogle politikområde og dit formål for at gå ind i politik og så videre, det kunne vi godt tænke os at høre lidt om. IS: Altså jeg er jo ikke fuldtidspolitiker, det er jo kun Borgmesteren i sådan en kommunestørrelse som vores, men jeg er lige nu, der er jeg 1. viceborgmester og så er jeg formand for planudvalget, som har med planlægning og gennemførelse af lokalplaner og kommuneplaner og byggerier og sådan overordnet øhh i forhold til kommunens udvikling på det meget fysiske område, men også selvfølgelig også, når der tages hensyn til udvikling af de rammer, som der skal være børneinstitutioner og skoler, men mere på den fysiske del i et tæt samarbejde med de fagudvalg, som har det faglige indhold i skolerne, altså skoleudvalg og sådan noget. Så er jeg i økonomiudvalget, og sidder og har en post i økonomiudvalget, og mit interesseområde er ikke carporte og garager og sommerhusbyggeri og tilbygninger og knaster og sådan noget, som man også lægger ned i sådan noget teknik. Og nogle gange, kan man sige at politiker udvikler sig fra at have med skoler og børneinstitutioner og så kan man se på alder, jeg er 53 og jeg har to voksne piger, og den ene af dem er gift og har et barn så jeg har også et barnebarn. Så mit interessefelt bliver lidt anderledes XR: Nå ja Side 1 af 38

2 IS: Og så er det næsten forløbet for de fleste politikere. Og jeg startede min politiske karriere med at have meget længere hår end jeg har i dag. X: He he engang i 70erne. IS: Nemlig helt rigtigt. Og synes tingene skulle laves om. Når man bliver lærlinge og sådan på den måde lige pludselig mærker livet presser og klemmes, og synes man gerne vil være med til at lave noget om. Og det var ikke fordi jeg meldte mig i noget parti på det tidspunkt, der var sådan mere at man kunne mere spille på alle tangenter. Og så kunne have en mening om tingene og så når vi var flere om det, kunne man få nogle ting til at rykke sig. Så faktisk først rigtig da vi får børn, blev jeg engageret i børneinstitutionernes bestyrelser, har jeg været i altid og i skolebestyrelser, i fritidsforeninger, i kulturlivet, og øhhh så er jeg uddannet automekaniker og har taget en masse efteruddannelse. Og så har jeg været ansat på en erhvervsskole altså på en teknisk skole siden 1980, så der har jeg været i mange år. Og har taget en læreruddannelse, og så har jeg været inspektør for på skolen i nogle år, og så har jeg været personalechef i nogle år, og nu er jeg chef for alt det, de andre ikke er chef for det er sådan en blandet rodebutik du. XR: Griner IS: Så er jeg vel også en slags souschef eller sådan noget lignende, kan man godt sige på skolen. XR: Ja ja men hvor mange år du sådan været kommunalpolitikere i mange mange år eller har du været sådan lidt inde og ude? IS: Ja, jeg har været med i partiet i mange år. Og så været i bestyrelsen og sådan noget og så stillede jeg op til byrådsvalget i 97, og blev valgt ind i 98. Og der fik jeg så mange stemmer at jeg sprængte partiets liste simpelthen og så på den måde kom ind. XR: Okay IS: Og der er jo, at man er kendt på en eller anden facon. Sådan er det jo, og måske også kan markere nogle sager og det er børn og unge, som jeg sagt i alt beskedenhed synes jeg har meget forstand på, fordi jeg har arbejdet både på vejledning og alt muligt. Så det er stadig min interesse, som politiker. Men Side 2 af 38

3 nogle gange synes de unge forældre ikke, jeg har noget forstand på det, fordi jeg ser ud som jeg gør og bliver ældre, så har man ikke noget forstand på det, men det passer vist ikke helt. XR: Nej IS: Så har jeg været 9 år, altså dette er min 3. periode som byrådspolitiker. Og i den sidste har jeg haft den indflydelse, som jeg lige sagde her i starten. TS: Det er da meget spændende. IS: Ja absolut. TS: Lad os gå lidt videre med selve forståelse af altså din forståelse af strukturreformen, altså hvad mener du har været formålet med gennemførelsen af den strukturreformen, vi rent faktisk sidder midt i? IS: Lige fra man nedsætte strukturkommissionen, da var det klart min opfattelse og det har jeg også sagt i partiet og andre steder, det er ikke nogen kommunalreform, det er en statsreform. Sigtet med at gøre det var, at man op imod i starten af denne her periode havde en drøftelse også i Folketinget, også i KL og blandt kommunalpolitikerne om at udligningsreformen altså udligningsmetoden med det skæve Danmark og med nogle kommune som havde mange penge og klarede sig meget bedre end det andet. Der var sådan en skræv meget skæv fordel af ressourcerne, og socialdemokraterne der sad i regeringen på det tidspunkt, havde sagt at man ikke gik i gang med nogen kommunalreformen. Det var den regeringen, der sad på dette tidspunkt enige med Folketinget om. Men man ville gå ud og lave en udligningsreform, og det blev man enige om, at det ville man gøre lige så snart Folketinget trådte sammen og ligegyldig hvem der havde vundet der i Det der så bare sker, er man ikke bare kan finde, hvordan man så skal gøre det der. Fordi nu kommer presset anderledes, da det nu er en borgerlig regering, der sidder med et andet flertal, så kommer der nogle andre interesser ind på bordet. Nemlig da man nu skulle i gang med det, så siger de konservative, så lad os lukke amterne. Det har altid været deres, hvad skal vi sige øhh. TS: Den har kørt siden 70erne. Side 3 af 38

4 IS: Ja sådan noget lignende altså ned med de der amter. Den kommer så på bordet, så bliver man så i usikkerhed over, hvad man skal gøre ved den nedsætter man så den her strukturkommission. Og alene det at man nedsætter af rene embedsmænd, det er efter min mening fuldstændig galt - der går man galt allerede første gang. Det er rigtig godt til at lave et oplæg til en beslutning, at man også har embedsmænd som også er forskere og kan se administrationen meget bedre end vi kan og alt muligt andet. Men at man suverænt laver det for at komme et oplæg til en beslutning, det er galt. Man spørger ikke nogen, man laver som et teoretisk eller ikke et teoretisk, men i hvert fald som et slags forskningsprojekt, hvor man laver det i en sluttet kreds, og man taler sammen i den kreds om hvordan det kan være og hvordan ser man fremtiden hvordan ser den snævre kreds af mennesker, hvordan ser de fremtiden. Det er lidt ligesom at tage en tænketank og smide ind og så komme den med en masse forslag og så skal man vælge de forslag. Det var sådan den måde man satte det i gang. Politikerne gør jo ikke det, de vælger jo kun det som de lige synes passer ind i deres politiske firkant. Og der går det altså helt galt. Der går det helt galt, fordi man også begynder at lægge nogle kommisorier ned i blandet amternes skal væk, man skal have nogle regioner, man begynder at påvirke, hvor store skal de regioner være, der skal ikke være skatteudskrivning. Der kommer altså sådan nogle signaler hele tiden ind til den der gruppe, fordi alle vil jo være med til at påvirke. Og da man kommer med strukturreforms, selve offentliggørelsen af den som man der gør i januar måned ovre i er det veglstedscentret ovre ved Vejle. At man offentliggør den derovre, der har man allerede taget til stilling til, hvad der for en model, man skal have. Det politiske har allerede været inde over og sagt, hvad det er for en model man skal have. På det tidspunkt der er alle Folketingets partier også enige om, at man ikke vil drille hinanden med det indenrigspolitisk, fordi man siger, det er en nødvendig, og man også er enige om at nedsætte den her kommission. Men da produkterne begynder at komme ud af kommissionen, og man ser det går så meget imod de enkelte princippet og ideologierne i partierne, så melder man fra. Og der hvor man melder først fra, det er jo så på blandet amterne skal nedlægges, det er fint nok at lave regioner, de skal også være større enheder, og man har på det tidspunkt ligesom nu i dag debatten om sygehusvæsnet om det virker. Der nedsætter man også forskellige andre kommissore øh hvad hedder det nu styrelser til at skal holde øje med sygehusene og sundhedsstyrelsen for eksempel som der er virkelig knald på nu i øjeblikket, de bliver beskyldt for alt muligt. Det er jo styrelser, der er nedsat for de man har været utilfreds med amterne. TS: Ja. Side 4 af 38

5 IS: Det vil sig regeringen har sagt, de gør det ikke godt nok. Det kan vi gøre bedre, vi laver en styrelse, og så viser det sig, det kan den heller ikke. Også er det klart, at det er politikerne øh ministeren, der har ansvaret. Men man laver altså sådanne nogle styrelser, og da man så får produktet ud, hvor man tager det gælder i hvert fald lige Socialdemokraterne og SF og jeg tror også enhedslisten sagde, hvor man ikke må skatteudskrive, så tager man også en del af demokratiet ud af systemet, synes jeg. Og der er kommunalreformen slået fejl. X: Altså det vil sige den startede men en eller anden form for udligning, men så kommer der nogle andre værdier ind på en eller anden måde, når der kommer det her regeringsskift, hvor det har noget at gøre med effektivitet og ja IS: Ideologi, det bliver ideologi, det bliver liberalisme. Det bliver øh ja fra de konservative, de siger det bliver privatisering. Det bliver større enheder, det bliver volumen, det bliver store faglige fællesskaber, som der bliver overskrifterne. Alle er lige pludselig dumme jo fordi de er alene, så er de dumme. Hvis de sidder mindre en to eller på et kontor, er man ikke faglig dygtig nok, man får sådan nogle ting pustet op. Der er ikke noget faglighed i kommunerne fordi de er for små, man får sat sådan nogle scenarioer op, og mange af dem, hvis I kigger rigtig efter er ikke, så er de ikke politiske scenarioer, lige pludselig så er det også embedsmændene, der er også er meget på banen. Det er kommunaldirektører, det er nogen som også ser nogle store fordele i som administrator at have store enheder. Fordi der kan de opnå nogle af de der fællesskaber, man kan komme af med opgaven. Det er jo lidt svært, hvis du sidder alene som juridisk rådgiver her på Stenløse Rådhus, og så er du syg eller kursus, så kan man ikke komme af med opgaverne som ledelse. Så er det dejligt at have to eller flere. Og det bliver det lige pludselig også et tema. TS: Ja, ser du det her som en videreudvikling af en tendens eller er det noget helt nyt med en strukturreform. Altså ser du det som noget der er kommet over en periode eller er det bare kommet bang ned serveret på et fad? IS: Presset på kommunerne har været der længe. Og det er det pres der kommer, hvis man tager den geografiske opdeling af Danmark. Så koncentrer man i sin planlægning omkring hovedstadsområdet. Og der går, og der får man den udvikling i hovedstadsområdet at lige pludselige så tager det fart, og det gør jo så ved at, så når det tager fejl i hovedstadsområdet, vi er ikke så stort et land, så går det hårdt ud over de tynde områder i Nordjylland, og i Midtjylland og Vestkysten, fordi der forsvinder hvervene. Og Side 5 af 38

6 når hvervene forsvinder, så banalt er det, de store skibsværfter oppe i Nordjylland og også her i Nordsjælland, i Nordsjælland er vi meget heldigere, der flytter arbejdspladserne til Hovedstaden til København. Og de her produktionsvirksomheder, hvor man svejser, banker hamre og går bag en plov og sådan, når de forsvinde de arbejdspladser og de bliver erstattet af IT og nogle andre kvalifikationer, nogle andre kompetencer, man skal bruge nogle andre erhverv. Så har vi dem i hovedstadsområdet, det gør at vi flytter os rent hver dag. Vi er med tog, bus, kører med bil, men vi har arbejdspladserne, vi kan nå dem inden for en rimelig tid, selvom man sidder fast på motorvejen. Men det har de ikke i Nordjylland, så der går man i stå, og så bliver man nødt til at tage penge og have den forståelse, at vi herovre så betale vi vores skattepenge og lægger derovre. Når der kommer ideologi ind i det, så er det svært at sige, at jeg skal betale til dig og så have den opfattelse af at du ikke laver noget. XR: Ja. IS: Det er mig, der knokler, og jeg har stress og jeg bliver syg og dårlig, og ved du hvad du får bare pengene, og så bygger du dig en svømmehal, der kan du være der 8 timer i døgnet, fordi du ikke laver en skid ikke. XR: Ja. IS: Altså den det bliver jo det pres kommer jo også med det regeringsskiftet, som jeg ser det. Så i stedet for, at man havde den der klare aftale og forståelse for, at det kun er et spørgsmål om at flytte nogle midler indtil man, så kan oparbejder sine egne arbejdspladser og et grundlag og også flytte nogle IT arbejdspladser til Jylland, og hvad det nu var. Så går man ind og får ideologi på det også nu tager man det hele og trækker det, jeg ved ikke om I har hørt at Lars Løkke har sagt i går sagde han Jeg har lavet det nye Danmark, siger han. Det skal han nok få tæsk for! Hvis det ikke går, så længe det går så bliver han rost for det. Men når det ikke går, så bliver han i hvert fald ikke rost for det. TS: Ja. IS: Det nye Danmark bliver en omfordelinger af nogle ting, og det bliver ideologi, der bliver til grund for det. Og ikke praksis økonomi. Side 6 af 38

7 TS: Føler I, altså her i kommunen, at strukturreformen ligesom er blevet trukket ned over hovedet på jer. Eller er der sådan et stort råderum øh for at implementere reformen altså på jeres egne præmisser? IS: Jeg synes i starten var det meget på vores egne præmisser, fordi vi var meget tændte på at gøre det rigtigt overfor vores medarbejdere. Og der var et flertal i Stenløse Byråd for ikke øh altså for at være os selv. Men det der tal der blev stillet op, der blev opfundet nogle tal om hvor stor man skulle være for at være bæredygtige. Så skulle vi i hvert fald være to kommuner, og for at fremtidssikre skulle vi være tre kommuner. Vi ville ikke have Ledøje-Smørum med fra starten, det var slet ikke med i en del af vores billede. Det var Gundsø, det var sådan nogle andre sammenhænge. Men da vi var Ølstykke og Stenløse, og har haft, der havde vi jo 22 samarbejder for hver samarbejde i forvejen for de opgaver man ikke kunne løfte alene som kommune. Så var det helt naturligt at gå i gang meget tidligt med at lave det og på initiativ fra vores Borgmester, billedet hænger derovre af Willy Eliasen normalt, men det er så udlånt til en udstilling i øjeblikket. Så jeg kan ikke lige vise jer, hvordan han ser ud, men Willy var Willy Eliasen var en af dem som ikke i loyalitet overfor regeringen, men overfor medarbejder især, og for borgerne øh sagt vi gik i gang meget tidligt. Og det gjorde også vi skabte nogle medarbejderforum til samarbejde og også politiske forum til samarbejde. Og det var faktisk en meget positiv proces, vil jeg sige og vi var på forkant med utrolig mange ting indtil man lægger nogle reguleringer ned over kommunen, så vi ikke kan agere mere. Ved at lave økonomiske rammer, man må ikke investere sådan og vi skal lægge øh deponere en del af vores penge, og vi skal køre vores administration på forskellige måder. Altså staten går ind og laver nogle reguleringer, fordi de godt se ellers vil skride, ellers vil det simpelthen skide for dem. Og så kan man ikke for lavet, så kan man ikke styre processen centralt den decentrale proces, fordi der er jo nogle der ikke vil jo og nogle der meget gerne vil. Så det går jo også ud over os. XR: Ja, så man kan godt sige at der på en eller anden måde er nogle konkrete rammer som I skal leve op til, men der er jo også alle de her visioner med i strukturreformen. Føler I også det kan være svært at identificere jer med dem? IS: Det kan jeg slet ikke! XR: Okay. Side 7 af 38

8 IS: Altså jeg kan ikke se at være med i en region, hvor at jeg ingen indflydelse har på det. Fordi regionen sidder og er administrator og hvis vi tager det rent kommunale, så de visioner, der er lagt ned i dem, de er ikke vores det er statens, det er Folketingets og så regeringens i den sidste ende. TS: Så det er lidt svært at leve op til de forventninger som strukturreformen stikker jer ligesom i hånden, fordi I ikke selv har været med til at formulere dem? Eller været inde over dem. IS: Det har vi ikke været, nej det har vi ikke været. Altså vi har fået at vide, at vi skulle gøre det, men det er blevet rent administration, altså det er blevet politisk har vi skulle administrere og agere efter retningslinjer og regulativer og lover, som er kommet fra regeringen. Der har ikke været noget, der har ikke været noget spille lag. TS: Er der så noget, der burde have været med i den her strukturreform, som ikke er kommet med? XR & TS: Eller kunne den have været helt anderledes? IS: JA, det kunne den godt. Hvis man havde spurgt dem, der skulle bruge den, så havde de også haft et med øh et ejerskab til det. Jeg var en af dem, der var fortaler for, at man skulle have sådan et overgangsår, det fortryder jeg simpelthen, men det kan man altid sige sådan bagud. Man skulle have lavet hug, og sagt at kommunen slutter og den anden starter Vores medarbejdere i øjeblikket arbejder jo i tre kommuner altså, fire med den nye - det er fuldstændigt kaos. For der er ingen borgere, der ved at Stenløse Kommune lukker, jo det siger de, men de henvender sig og agere som om den eksistere. Det samme med Ølstykke og Ledøje-Smørum, sådan er det i alle kommuner. TS: Det er svært for borgerne at forstå, hvad der sker. IS: Det kan de simpelthen ikke forstå. XR: Nej, der er jo heller ikke kommet nogle oplysninger ud om det sådan. IS: Der er nogle der tror vi skal til at stemme om, hvem der skal sidde i den nye kommunen, men det er jo sket. Det jeg synes kunne være med, det skulle regionerne for at starte den vej, de skal have en forpligtigelse og et ansvar, der hænger sammen med de også kan udskrive skatter. Borgerne kan sige Side 8 af 38

9 det, der vil vi ikke have, og det der vil vi have. Altså nu får regionerne penge ud af sådan et fordelingssystem i skatterne, de kan ikke udskrive det selv, det er en stor mangel. Og så skal regionerne ikke have koordinerende funktioner, de skulle have kompetencer og ansvar. Når man bare skal formidle noget eller koordinere noget, så kan man jo løbe fra det. Så bliver det bare sådan plu plu der er ikke nogen der har. TS: Så du er bange for det bare bliver sådan en tom æske? IS: Det bliver en tom æske ja, I Kommunerne siger man en port ind til de offentlige ydelser, men det er en illusion, simpelthen en illusion, at man går ind et sted, fordi hvis kommunerne skal løfte hele opgaven, så for eksempel på beskæftigelsesområdet, hvis der i vores region, i øjeblikket er det ikke noget problem med at skaffe arbejdspladser til de arbejdsførerne. Der er forskellige grupper af dem selvfølgelig, nogle har svært ved på grund af sygdom eller noget andet og så er der fuldt arbejdsduelige, som skal flyttes til en sektor, altså fra et område til et andet. Hvis man nu ikke havde de arbejdspladser, så skal man altså flytte dem til Jylland eller noget andet. Det blokere man simpelthen for, fordi vi bliver sådan en enhed, der også skal gøre det, så får vi hurtigt nok i os selv. Jeg tror det med at vi er blevet de enheder, vi er, så er vi også kommet i den størrelse, hvor vi er bæredygtige på nogle områder. Vi har så nogle svagheder ved, at vi ikke vil bevæge os ud. Vi kan faktisk leve vores eget liv, vi bliver en ø, der er tilstrækkelig stor til at klare os selv, og vi er fuldstændige ligeglade med omverdenen. Vi bliver sådan en bæredygtig enhed, hvor vi også får vores egne arbejdspladser her i Nordsjælland altså her i hovedstadsområdet. Hvis vi udvikler os, så bliver forståelsen af at man ikke udvikler sig på samme måde et andet sted i landet meget lille, fordi de andre bliver nassere, de andre bliver nogle der truer os i stedet for det er nogle vi skal spille sammen med og have et fællesskab sammen med. XR: Okay, så man kan sige, der er en fordel ved at være en lille kommune, fordi man skal samarbejde og hele tiden har kontakt til andre kommuner på en eller andet måde? IS: Sådan ser jeg det. Man skal heller ikke være for små enheder, så det slet ikke kan lade sig gøre overhovedet ikke. Men det er en illusion at tro at en borger går ind igennem en dør og siger jeg skal have den og den ydelse. Fuuuu så har vi den her, værsgo den vej - bare følg den røde streg, så når du kommer ud i den anden ende, så er alt i orden for dig. Sådan er det jo ikke! XR: Nej Side 9 af 38

10 IS: Og selvom det om man siger det er det man vil opnå at borgeren kan få. Så får de det ikke, jeg synes hellere man skulle i den enhed, sådan som Danmark er skruet sammen og ikke er større, at man i en kommune skulle have den enhed, så vi kan klare skoler, for at starte helt nedefra, børn man skal kunne bo i en kommune fra man bliver født til man dør. Det vil sige der skal være boligtilbud af forskellige slags. Fra man får forskellige behov, man bliver ældre, ung og ældre, får børn og får et pokkers stort hus, og så skal man have et mindre og mindre og så bare man have en plads, hvor man bare kan få fred og ro. Og til sidst skal man have en sted, hvor der står en sten ovenpå, så kan de skrive, hvad man engang har heddet. Den cirkel skal være der, så stor en enhed skal det være. De ydelser man skal bruge der, de basale ydelser skal man have der, men så skal kommunerne heller ikke være større. Fordi så bliver man, så kan man klare sig selv, så overlever man sig selv og er fuldstændig ligeglad med andre. Så er der de andre, vi har den bedste skatteprocent, kom ind til os og de andre har store så får vi sådan en konkurrence, som er utrolig dræbende for vores samfund, så udvikler vi os ikke. Så konkurrer vi i stedet for at TS: Altså hvem der kan give det bedste tilbud, og øh i en vis periode af ens liv. Eksempel så er der en kommune, der kan fokusere meget på børnefamilier eller et eller andet, så begynder folk at flytte efter det i stedet for. XR: Eller andre der er gode til uddannelse. IS: Ja, så flytter man efter det. Så konkurrere vi indenfor landets grænser i stedet for vi siger Danmark. Så glemmer vi, at vi er en del af EU, og vi er en del af verden og en del af Europa. Så sidder vi og kører rundt i vores egen lille navle herinde, så kan vi få noget folkedanserstøj og træsko, så kan vi danse, så kan vi håbe på at nogle kommer op og ser os. Fordi vi udvikler os ikke sammen med verden, fordi vi godt kan klare os selv. Så bliver sådan, og det samme er med kommunerne. Så bliver vi ikke presset på, at vi skal gøre noget i fællesskab det skal vi gøre, det mener jeg, man skal gøre, det er sundt! Og det er en af grundene til, at jeg synes at kommunalreformen, det med at vi skal være bæredygtige enheder, det er misforstået begreb. TS: Er der sådan nogle konkrete redskaber i strukturreformen, I kan bruge til noget. Eller er der mere bare sådan noget overfladisk tom snak agtigt? Er der noget i æsken I kan bruge eller? Side 10 af 38

11 IS: Ja, det er der, selvfølgelig er der det. Men jeg synes i øjeblikket fylder man/vi på. Vi er en kommunestørrelse nu, vi bliver indbygger cirka, og vi har været Og der ingen tvivl om at lige i øjeblikket føler vi bare, at alt bliver fyldt på, vi får nogle opgaver fra amtet og nogle fra staten, plus dem vi havde i forvejen. Altså der er ikke nogen, der kan se, andet det er en udvidelse og udvidelse af arbejdspresset og de beslutningsmængder, som vi har som politikere. Vi kan ikke se nu, vi har ikke sat os ned og lave visioner. XR: Nej, men det er vel svært at skabe sådan et overblik, når det bare det bare vælter med opgaver ned over en. IS: Det kan ikke lade sig gøre. Og de opgave vi gerne vi løse, der har regeringen lige sag vækstramme 0,2% ikke. Jamen for pokker, vi har og vi udvider og er i vækst som bare pokker, og vi har pengene, vi må bare ikke bruge dem. Det er frustrerende, det er frustrerende at have et politisk projekt, som er hammerende godt, og det er Socialdemokraternes, det er jo det bedste, hvis jeg sådan skal sige det. Og så når man finder det i samarbejde, siger det vil vi gerne, og så ikke må, så står vi og slår hinanden. De borgerlige er meget for, at vækstrammen skal holdes, det kan også godt være jeg ville synes det, hvis det var Socialdemokraterne, der sad i regeringen og de sagde det samme. Men sådan er det politiske liv heller ikke. Og så sidder vi indbyrdes og slås om det vækstramme, som skal ligge et helt andet sted den slåskamp. Det fører ikke til visioner, så i øjeblikket er der ikke mange os, der kan se TS: Så I hiver nogle gange statspolitik ned på lokalpolitik? Kan man godt kalde det. IS: Det kan man godt sige, man får det proppet ind af døren altså, vi behøver ikke at hive det ned. Vi skal forholde os til det hele tiden. XR: Må jeg lige spørge om en anden ting? Altså er det sådan, altså fordi KL har jo på en eller anden repræsenteret jer, og de virker som om de er meget enige med staten, men føler I ikke at man har på en eller anden måde været i en dialog, fordi hvis de repræsentere jer på en eller anden måde. Jeg har været inde, og jeg synes ikke jeg har fundet sådan nogle kritiske eller sådan nogle problematikker, der på en eller anden måde har været diskuteret inde på deres hjemmeside. Det synes jeg sådan er underligt, er det fordi de egentlig ikke sådan rigtige ja hvorfor det? Side 11 af 38

12 IS: Ja, hvorfor det. KL er jo en interesseorganisation for kommunalbestyrelserne. Og der er jo ingen forhandlinger, altså regeringen, jeg tror stort set, det er alle regeringer, der har brugt den metode. Regeringen og Folketinget laver en finanslov og en fordelingslov og alt muligt andet, og de ligger så i sådan nogle puljer. Og så siger de i kommunerne vil vi have de og de område, ældre, børn og andet, de skal udvikle sig på den måde. Det skal kommunerne så gøre, så laver man en lov siger værsgo den skal I så administrere. Ikke for at springe i det, men hvis man forstå sådan lovgivningen i Danmark, hvis man tager Folkeskoleloven og I tager nogle love, især Folkeskoleloven, den er jo den mest detaljeret styrende lov, som vi overhovedet har, og den siger man, det er kommunerne, der skal sidde og administrere. Vi administrere nogle små, vi skal sørge for at pengene er der, men egentlig har vi jo ingen indflydelse på, hvad der skal foregår i klasselokalet. Eller vil vores skole have, skal vores skole have sådan og sådan, det er jo rammer det er jo snak, det er jo Folkeskoleloven, der bestemmer, det kan man så synes om det er i orden eller ej. Det er det måske nok. Men på det område, hvor vi egentlig kun er en forvaltning af lovene, det gør så også, at når vi får pengene og KL, så kan KL altså ikke kun komme og sige, Ej ved I hvad det der er uhensigtsmæssigt, de penge der, det er for meget I har givet til det område der og for lidt. De kan ikke gå ind og komme med et forhandlingsoplæg, og sige, hvis vi skal leve op til den lov og de visioner, så skal vi have det og det. Så siger regeringen, det var godt, det tager vi lige med til næsten finanslov. Nej rammen er giver på forhånd. Så det er en ren interesseorganisation. Så kan man sige, hvor går kommunerne så ikke imod? Så bruger vi KL til så mange andre ting, det er mere et sted, hvor der hentes informationer ind, og så giver de dem til os. Vi kan ikke bruge KL som en magtfaktor. TS: I kan ikke bruge dem som en kritisk øh. XR: Okay, det havde vi nemlig troet. IS: Det kan vi ikke. Man kan mene om KLs formand, men jeg synes, man har valgt fuldstændig rigtig i denne her sammenhæng, nemlig en vatnisse uden lige, der på ingen måde går op i mod regeringen. Og vi har, Socialdemokraterne er det største kommunalpolitisk parti i Danmark, og det er vanvittigt mærkeligt, at det ikke er os, der har formandsposten i KL. Men det er der altså nogle andre, der er blevet enige om. Det er ligesom jeg sagde lige før, at jeg ikke kan forstå, jeg ikke skal være Borgmester eller i hvert fald mindst Viceborgmester i den nye kommune, men det er der nogle andre der ikke synes, og så har det politiske flertal altså ramt. Ellers burde det nok være måske Anker Boye, nu hører den det også, men jeg har også sagt det i partisammenhæng også. Det burde nok have været en anden Side 12 af 38

13 socialdemokrat, der havde været forsat som formand for KL. Fordi i øjeblikket kan vi ikke bruge det til så meget. XR: Nej okay, vi vil gå videre til punkt 3 og høre om politikerrollen, forholdet mellem den ideelle politiker og politikeren i praksis. Det første spørgsmål er sådan meget stort, men det er sådan at høre, hvordan er den ideelle politiker altså set udfra dit synspunkt? Så vil vi nok prøve at konkretisere, fordi det kan være svært at svare på sådan. Men hvad er det sådan, det første du tænker på? IS: Den ideelle politikere altså en lokalpolitikere, der skal man som person have en holdning til livets alle forhold stort set. Det behøver ikke være en mening i konkrete ting, det bliver man jo vanvittig af. Men man skal have en holdning til det. Så når man er politiker, så er man også en form for tillidsrepræsentant, altså man er tillidsmand for nogle synspunkter, dem skal man lytte til. Men man skal lytte til de synspunkter, og de borger som siger det, som er i sammenklang med den dybe holdning, man selv har. Hvis man begynder at styre efter, så skal man tro på, at man har indflydelse på det, og man skal søge efter det hele tiden. Men hvis man opfanger signaler eller tager dem til sig som borger og befolkning, og kun lever på dem, så er man ikke nogen god politiker og man kan heller ikke blive det i længden. Man bliver nødt til også nogle gange at sige, det der er jo uenig med dig i, selvom det er borgeren, der siger. For selv om det er borgeren, der siger det, og man er politiker, så skal man også som politikere også sige borgerne imod, hvis man ikke mener det, de mener. Og ikke sige hov, hvad med næste valg, og sådan noget der. Så bliver man ikke nogen god politiker, og borgerne gennemskuer det, fordi så bliver man, sådan en der danser rundt i en manege. XR: Utroværdig. IS: Ja, utroværdig. XR: Det ene øjeblik mener man skattestop, og det andet øjeblik mener man det så ikke. IS: Ja, det skal man så politiker være klar på sig selv om. Det skal man kunne og have det godt med. Og så skal man have det, at man også skal kunne tage de sager op som passer til ens holdning, så gør det ikke noget for mig ligegyldigt, hvilket parti man tilhører, men man skal have den. Det her parti er jeg med, fordi jeg vil være med til at forandre nogle ting, og jeg vil også være med til at det partipolitiske program vil jeg være med til påvirke, og det er så det jeg arbejder på. Og så blive ved med, at når der Side 13 af 38

14 kommer nogle og siger, eller man bliver kontaktet af borgerne, eller man mærker nogle stemninger, så siger man, så er det, det man arbejder for, fordi det betyder noget for nogle mennesker. Og så kan det være på ældreområdet, det kan være børn eller noget andet. Dem man skal lytte mest til, er dem der ikke siger noget man skal være opsøgende som politiker. Hvis der er store grupper af mennesker, der siger meget, men det siger det ikke i de sammenhænge og til politikerne. Det er de stemninger, man skal få. Dem der ikke stiller sig op og siger, vi skal have lavet dit om og dat om, og det her er uretfærdig. Man skal prøve at føle stemningen i samfundet, og det er det der gør det utrolig spændende at være lokalpolitiker. XR: Det er vel også den sværeste del på en eller anden måde? IS: Ja, der er jo kontant afregning. Jeg tror jo alle, der er måske også nogle, der kender mig mere end de kender så mange andre lokalpolitikere. Men jeg tror jo alle kender mig altså, jeg kan jo gå rundt alle steder, og så tror jeg jo uha der er jo bare ikke nogen, der kender mig alligevel. Det er jo så begrænset, og på den anden måde kan jeg møde op i nogle sammenhænge, hvor jeg tror der ingen, der kender mig, og så ved alle, hvem jeg er. Det er kun et spørgsmål om at man er i de cirkler, ikke kun i de politiske cirkler, men også samfundets cirkler lever i lokalsamfundet. TS: Hvordan har du sådan hidtil prøvet at leve op til det ideal, du sætter for dig selv? Eller for den ideelle politiker. Sammenligner du det meget med den person, som du er selv? IS: Øh hvad tænker du på eller mener? Du mener, jeg måler mig. TS: Du har det her ideal om, at hvordan den ideelle politikere skal være, er det også den politiker, du er til daglig? IS: Ja, det tror jeg det er uden at være perfekt, overhovedet ikke, altså det er tæt på, men det er jo sagt i beskedenhed. Men øh TS: Så der har altså ikke rigtig stået nogen i vejen for, at du ligesom kunne leve op til det ideal du har haft eller har? Side 14 af 38

15 IS: Nej, det synes jeg ikke, der har. Altså jeg har været irriteret over inkompetente og uretfærdighed, og jeg er også, jeg bliver tændt over fordomme, det irritere mig grusomt, og jeg kan gå virkelig langt for at overbevise eller bekæmpe fordomme. Fordi fordomme blokere al former for udvikling, at vi har sådan en forudindtaget opfattelse af folk, fordi man kommer for eksempel fra et bestemt parti, eller man ser sådan og sådan ud eller man taler sådan og sådan. Så er der ligesom lukket af, så har man allerede der indtaget, og det dræber alt kommunikation og udvikling, når man gør det, og det arbejder jeg meget med. XR: Men tror du at den nye reform, at den skaber de samme rammer for, at du kan leve op til dit ideal som politiker, eller vil den gøre det sværere? IS: Ikke for mig, det tror jeg ikke, fordi de her erfarings år, som jeg har haft som politikere. Har nok gjort at jeg har været med fra der hvor øh starten, jeg har haft den der historikken på reformen. Det er svært, det ved jeg det er, for nogle af dem, der dumper ind nu og starter politisk karriere op nu. Min egen datter, med samme parti, er lige blevet valgt ind og sprang også listen faktisk og kom ind. Vi har altid været en meget engageret familie, min kone er også meget engageret i partiet, min yngste datter, der også har læst på RUC, læser på handelshøjskolen, hun synes det var vanvittigt indtil for nogle få år siden. Men nu interesser hun sig også for politik, fordi politik er livet. Man kan ikke sige, jeg taler aldrig politik, at politik interesser mig ikke. Altså lige så snart man forholder sig til noget i samfundet, der gør man hver evig eneste dag især som dansker, så er det politik, så har man en politisk holdning. Jeg tror det at agere i systemet som politiker, når man starter, det er meget svært, fordi man har gode visioner, når man går ind i politik. Og man har nogle klare holdninger af, at man gerne vil være med til at ændre noget i samfundet, men man bliver hurtig lukket og låst af udvalgsarbejde 32 punkters dagsorden med bilag over 120 sider, det skal du have læst fra fredag til tirsdag. Så kommer du ind til udvalgsmøde, og der skal du have en mening om alt. Man bliver jo spurgt, man skal have en mening om alt. Man skal mene noget om, om der skal være madpriser i den ene størrelse. Om der skal laves den ene form for noget andet, hele tiden bliver man afkrævet en holdning, og man skal mene noget om alting. Man kan ikke slå fra, og sige det ved jeg ikke noget, det mener jeg ikke noget, man bliver afkrævet af det hele tiden, og det tror jeg er blevet snævre, meget snævre med reformen. Også fordi at vores borgere, borgerne forventer at man kan, så siger de til mig, det må du da kunne lave, er du ikke Viceborgmester? Jo jo første, og øh det må du jo lige kunne sørge for, men vores samfund er så re reguleret efterhånden, så politikerne øh den reelle magt, den ligger i Folketinget, hvis jeg skal være sådan meget demokrat. I hvert fald i flertallet i Folketinget, om man så synes det er demokratisk, det er så noget andet. Og så Side 15 af 38

16 bliver det love og regler, og så sidder vi så som politiske administratorer, og det bliver snævret, og det er meget skuffende for unge politikere, vil jeg sige jer. TS: Føler du ligesom at du har ligeså meget indflydelse nu, som du har haft tidligere? IS: Nej, jeg synes jeg har mindre indflydelse nu efter reformen. Men det er også, som jeg sagde, jeg tror i øjeblikket føler bare vi skal administrere i en overgangsperiode, hvor der bliver fyldt på. Men det kan godt være jeg vil sige noget andet om et eller to, eller når denne her første periode er slut. Altså om tre år, når vi skal sidde og sige der gik de første tre år, overgangsåret og så tre år med reformen, så kan det godt være jeg vil sige noget andet. Men ikke lige nu, jeg føler absolut, vi havde flere muligheder for blot to år siden, inden da man begyndte at lægge nogle regelsæt ned over os. XR: Men hvad hedder det, strukturreformen kommer på en eller anden måde ind på nogle visioner om, at den nye politiker skal være i og åh så, hvad hedder det øh tænke overordnet. Det hele skal være politik, der skal ikke være noget administration med eller kun en smule, øh altså bliver det svært at leve op til er det noget du kan identificerer dig med eller? IS: Ja, det kan jeg godt. Vi er i de tre nye kommuner administreret fuldstændig forskelligt, jeg vil sige, at Ledøje-Smørum som er en mindre kommune med omkring indbygger var meget decentralt øh centralt styret undskyld, fordi man var sådan en lille enhed af 10.00, som var for lille. Så politikerne var meget tæt på administrationen, og administrationen er i sådan en størrelse, og decentrale enheder altså skoler, børneinstitutioner og sådan noget er i sådan en størrelse, at man er sådan meget tæt meget tæt på det. Vi i Stenløse lagde for i forrige slutning af og især i denne her periode, lavede vi en kontrakt med direktionen, og vi lavede en kontrakt med de decentrale enheder, men især med direktionen om et styringsgrundlag for kommunen, hvor vi ikke som politikere ville tage stilling om der skulle og blive konfronteres med om der skulle ansættes en 20 timer pædagogstilling i en institution et eller andet sted. Vi lavede sådan en hel ramme, det tog lidt tid inden vi fandt ud af hvad det var for en ramme og tænke så decentralt og styre på den måde, men det har vi haft utrolige gode erfaringer med i Stenløse, det kan godt være vi har haft en skævert slået en skævert, men det har vi så bakket op, og vi har aldrig på noget tidspunkt aldrig noget tidspunkt har jeg hørt politikere i denne her periode gået ind og krævet personale fyret eller ansat. Vi har haft nogle opgaver, hvor vi har sagt de opgaver er ikke blevet løst godt nok. Eller det der er der måske i vores i virksomhedsplanerne, de har fået og så i den afrapportering, der har været, der har vi kunne gået ind og diskuteret serviceniveauet. Hvis der har Side 16 af 38

17 været nogle ting akut lige pludselig har været behov for noget personale, så har direktøren bare kunne gøre det indenfor den ramme, han har i økonomi. Han har også kunne sige, hov her er for mange ressourcer og her er egentlig for få, og så i det medarbejdersystem der nu er og styre det, så kunne man selv jævne det ud. Politikerne skulle holde fingrene væk, der har vi altså formået at kunne formulere politik altså politiske visioner, og det er det vi har snakket om, og det er det, vi har snakket om som politiker og ikke enkelt enheder eller enkelte enheder. Og det har så også gjort, det har været en stor fordel her, og vi er i forhold til Ledøje-Smørum meget langt fremme, vi har kørt sådan et pilotprojekt, og vi er også noget længere fremme end Ølstykke. XR: Men er de begyndt at komme med? IS: Ja, de er nemlig begyndt at komme med. Det er lidt, næsten den styreform, vi har valgt i den nye kommune altså i Egedal. XR: Men det er jo også fordi, det er jo det der står i strukturreformen, så det er vel klart, at det er den måde at arbejde på, som strukturreformen lægger op til på en eller anden måde. IS: Ja, så vi var bare foran. Ja, vi var bare meget foran det giver så det lige det minus, at hvis der en forventning hos borgeren om, at det her kan politikeren bare gå ind og gribe ind på enkelt enheder. Det kan ikke være rigtigt at nede i min børneinstitution, får man lige 100 klager, et lille møde over i Ganløse om, at man synes at der er nogle ting, der ikke virker godt nok. Borgerne øh politikerne vi bliver sat op på, og så kaster de ikke med noget altid, og så bliver vi skældt ud, og så kan vi ikke gå ind i den konkrete ting, og så har vi også lovet administrationen og systemet, at vi går, toppen, ind på faglige område og siger, hvad er det der gik galt her. Hvorfor - er det en del af den aftale vi har, eller er der sket noget eller? Sådan at borgernes forventninger om at politikerne, når man møder dem nede i Netto, eller hvor man nu, så nu kan du lige lave det, det gjorde man sådan i den gamle sognerådsting, så mødes man over en stor cigar, så var det overstået. Man må holde de spilleregler der også på den måde. TS: Ja, mener du så at administrationen har fået mere indflydelse? IS: Ja, men ikke negativt. De har fået, som jeg hører det fra medarbejderne, så har de fået meget mere tilfredshed i deres arbejde, fordi de har ikke politikerne stående og puste i nakken, og så kommer ind på deres kontor og blander sig i deres arbejde. Man har lavet en aftale og nogle rammer, og det er det man Side 17 af 38

18 arbejder for, og det har vi kun hørt tilbagemeldinger fra medarbejderne om at det har man været meget glad for. TS: Så det er en positiv udvikling, der er sket mellem administrationen og selv politik området? IS: Ja, der er en tillid. XR: Okay, men er det noget I har været inde og ændre altså siden du kom ind i kommunalpolitik, har du været med til at ændre det her forhold mellem administration og politikere. IS: Ja XR: Hvor fik I den her idé fra? IS: Fordi jeg er et decentralt tænkende menneske. XR & TS: Griner IS: Og jeg arbejder selv i en øh, og jeg har selv haft med ledelse at gøre og enheder og sådan noget, og har selv været en del af sådan en decentral enhed, det giver altså meget mere energi og overskud til at arbejde for tingene, hvis man har indflydelse på det. Hvis man selv føler, at man har selv har indflydelse på sin hverdag, og det arbejde man har. Ikke at man kan gøre, hvad det passer én, det er slet ikke, det jeg siger. Men at man ved, hvad det er for nogle rammer, og ikke lige pludselig, hvad er det dog, du laver altså? Det var slet ikke det, vi har aftalt, du skulle lave. Du skulle gøre noget andet, man ved ikke, hvornår man bliver skældt ud eller rost. XR: Hvornår har man det ansvar? Eller hvornår har man det ikke? IS: Ja, hvornår har man det ikke? XR: Ja, okay. IS: Og det har jeg været med til at arbejde for. Side 18 af 38

19 TS: Føler du så også, at borgernes forventninger til dig som politiker har ændret sig igennem tiderne? IS: Ja, det har de. XR: At de måske er blevet mere krævende? TS: Ser anderledes på tingene, eller måske ikke sætter så store krav? IS: Man må gøre sig klart som politiker, altså nu har jeg en meget god humor, det er ikke sikkert, I har opdaget det endnu, men altså jeg bruger det meget. Men det er jo ikke mig, Ib Sørensen, altså de synes er jordens bedste menneske, jo mine venner gør forhåbentlig. Men de skal jo bruge mig ikke, altså der er jo ikke erhvervsforeningen og alle mulige andre interesseforeninger holder jo op med at skrive til mig, når jeg ikke længere er i politik mere. Der går et kort øjeblik, så hvis jeg ikke kommer op hænge sådan et sted, så er der ingen, der kan huske, hvem jeg er vel? Nu er jeg med på billederne her ikke. Sådan er livet, det skal man vide som politiker. Og da jeg startede i politik, der fik jeg henvendelse fra de børneinstitutioner og skoler, der kendte mig musikskolen og ungdomsskolen og alt det der, hvor jeg havde været med i bestyrelserne, de vidste, at de kan bruge mig idrætsforeningerne og sådan nogle ting. Da jeg så blev formand for planudvalget, så er der lige pludselig også nogle andre, der synes jeg er en flink fyr. Da jeg blev viceborgmester, så var der endnu flere, der synes jeg er en flink fyr, og gerne ville snakke med mig om mange ting på den måde får jeg også en masse inputs til at være politiker. Men det er jo ikke mig, de vil bruge, men det er jo min funktion, og det skal man huske, så lige så snart den funktion stopper. Så er forventningerne til mig som politiker, det jeg vil sige med det, forventninger som politikere stiger med den grad stiger med den funktion, man har. Nogle politiker siger, det hører de aldrig noget om, og det kan de aldrig forstå eller det bliver de aldrig budt ind til. Man får indflydelsen, og man får opmærksomheden hos borgerne, den har man, fordi man har en indflydelse, og man kan øh, fordi de tror på, man kan ændre ting. Og den er ret stor for mig lige nu, fordi at jeg sidder, der hvor jeg sidder, og alle ved, at jeg er en af de tre-fire stykker, måske fem, der i øjeblikket tegner hele den nye kommune, og er med derinde i inderkredsen, hvor tingene besluttes over ikke hemmelige møder, men næsten. Altså det der med telefonopringninger, alt det der man har set nogen skrive bøger om og sådan noget, det gør jeg også på et tidspunkt så. Alt det der netværk der, det er jeg en del af nu, og de ved folk godt, så jeg får masser af oplysninger nogle af dem kan man bruge Side 19 af 38

20 til noget, og noget jeg ikke kan bruge til noget. Så derfor indflydelsen den stiger med, hvor man er placeret som politiker. XR: Ja, men tror du det her forhold det ændrer sig med den nye strukturreform. At efter som der kommer færre kommunalpolitikere ind, at øh de politikere på en eller anden måde får et andet forhold til de her borgerne. At det lige pludselig bliver meget mere vigtige, fordi der er så få med de nye kommuner kommunesamlægningerne? IS: Der bliver længere fra borgerne, altså fra politikerne til borgerne og omvendt fra borgerne til politikerne, det er jeg helt sikker på, der bliver. Og jeg tror på de politiker, der får informationer, det er igennem de der interesseorganisationer, det er altså igennem bestyrelser, brugerbestyrelser af en eller anden slags, det er dem der danner sig nogle netværk. Altså i dag kender jeg jo en masser, som ikke er nogen personer, som man kan henvende sig til en politiker. Man mødes i de samme kredse. På et tidspunkt, hvis man vil have kontakt til en politikere, må man gøre det igennem nogle netværk. Men man er nødt til at have bylaug og landsbylaug eller nogle grundejerforeninger, der slår sig sammen. Man bliver nødt til at lave sådan nogle demokratiske fora, hvor der er nogle, der kan blive enige om, at sådan vi vil gerne have det. Og så kan være en interessant for politikeren at snakke med, og kan få politikeren i tale. Ellers så.. TS: Det er vejen frem? IS: Politikeren skal være meget opmærksom på det, at det er ikke nok med, selvom at jeg har nogle gode venner, og vi snakker politik. At de signaler, jeg får fra dem, for de har jo også nogle netværk, at det er dem, som man agere på. Den tid er forbi. Altså når nogle politikere siger, at de har snakket med så mange mennesker, der har sagt sådan og sådan til mig jeg vil ikke sige det er lyv eller løgn, men tæt på! De har måske kun snakket med tre eller fire. XR: Jo, men måske også med at der er nogle svage grupper, som ikke bliver hørt, fordi de måske ikke har den samme form for præsentation. Så man skal ud og søge og finde frem til dem på en eller anden måde? Side 20 af 38

21 IS: Det synes jeg er en politikers opgave, og især efter i det nye, især efter den nye reform det bliver politikerens opgave at komme ud der, hvor at, ja det lyder som en floskel som er for tæsket, at være der hvor borgeren er. XR: Ja. IS: Men det bliver mere vigtigt. TS: Det bliver simpelthen en primær opgave. IS: Det er helt sikkert. TS: Som politikere selv at blive opsøgende i diverse netværk eller udvalg eller hvad det ellers kan være, hvor man kan komme i kontakt med borgerne? IS: Ja, det gør det. Og så lave en struktur for dialogmøde og borgermøder, at man er meget opmærksom på det. Her i den nye kommune og i Stenløse har vi haft mange borgermøder, vi har en tradition for det, og har en politik på området også, så det er ikke kun en tradition. I Egedal kommune har vi haft en ad hoc gruppe, der skulle håndtere borgerinddragelse. XR: Ja. IS: Et borgerinddragelsesudvalg, som er kommet med et politisk oplæg til, hvordan vi skulle gøre det. Det er man nødt til at have efter min mening, det er nødvendighed. XR. Vi skal i gang med et nyt afsnit af interviewet vi kan kalde; forholdet mellem politiker og administration. Eller sagt med andre ord: hvornår kan man tale om administrative opgaver og hvornår er der tale om politiske opgaver. Hvor meget bruger i embedsapparatet i forskellige beslutningsprocesser til at tilegne sig information om et givent emne? IS: der er to spor i at være lokalpolitiker. En ting er at være med i et byråd. Den ene del handler om den meget politiske sagsbehander rolle man har når man er i et fagudvalg. Vi har jo fagudvalgsstyre i Danmark og dvs. i de alleer fleste kommuner. Her behandler vi sager der skal til politisk behandling. Side 21 af 38

22 Fagudvalget er delt op i forskellige emner. Hvis et emne dukker op der f.eks. i virkeligheden hører ind under økonomiudvalget, bliver sendt til økonomiudvalget, hvor det kommer under behandling og til beslutning i byrådet. Det sker ikke så ofte at det er politikerne der beder om sager på dagsordenen til fagudvalgsmøderne. Selv om der tit er ca sager. Mange af de sager vi tager os af handler om de love for børneinstitutions takster der skal besluttes af politikerne inden en given frist. Hele sagsfremlæggelsen og skrivelsen (med bilag og sagsmapper) tager administrationen sig af. Dette gælder alle fagområder. Man kan sige at den politiker der er tættest på administrationen er den politiker der er medlem af et bestemt fagudvalg og hermed har tæt kendskab til dagsorden og de enkelte sager. Det enkelte byrådsmedlem har at forholde sig til dette. I de sager hvor der bliver besluttet et budget og man lige pludselig samtidig beslutter at man f.eks. vil have nogle nye boldbaner, eller bedre kvalitet i daginstitutioner, bliver der løbende lavet sager på det efterhånden som administrationen kan udmønte de budgetbeslutninger. Man laver normalt budgettet i oktober. Hvilket bliver grundlaget for hele næste års styring. Det er administrationen der udarbejder sager på baggrund af dette budget. Politikerne har besluttet budgettet, hvorefter sagerne bliver behandlet løbende i fagudvalgene. Der kan også være sager, der handler om tillægsbevillinger. Disse kommer også til politisk behandling. 98 % af de sager der bliver behandlet af udvalget i løbet af et år, omhandler budgettet eller implementering af lovgivning, disse sager udarbejdes af administrationen. Men der er også kommet en ny praksis som vi skal til at begynde på, det er at der skal stå; administrationen indstiller eller foreslår, når en sag indstilles. Dvs. at administrationen skal beslutte at indstillingen skal være hos en anden. Men det betyder at man hurtigt kommer til som politiker, alt afhængigt af om det er et forsalg man har stemt for eller imod i budget forhandlingerne, komme til at beslutte efter dette eller at få indstillingen omformuleret hvis det er et forslag jeg er imod. Det ideelle ville være hvis det var formanden for udvalget der foreslog eller indstillede en sag, fordi det er en politisk beslutning der indstilles. Jeg ved godt at det at spørgsmål bliver indstillet til udvalget gør at det bliver en politisk beslutning. Men indstillingen om en beslutning til en hel sag kan være af meget stor betydning og skal være en politisk beslutning. Det er kutymen her i Stenløse, og sådan har det altid været her. Det er formanden for et udvalg der skal afgærer de vigtige beslutninger selv om det er administrationen der har lavet alt forarbejdet i tæt dialog med formanden, men det skal være politisk indstillinger der fremlægges ved fagudvalget alligevel. Men det er der ikke flertalt for i det nye Egedal, de har jo som sagt valgt at det er administrationen der indstiller eller foreslår. Side 22 af 38