BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Transkript

1 Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter for Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra: 1. Personskatter 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) 3. Selskabsskat 4. Anden skat pålignet visse indkomster Som det fremgår af tabel 1 1 forventes kommunen ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag at opnå et samlet skatteprovenu i 2012 på 2,238 mia. kr. De enkelte elementer forklares nærmere nedenfor. Tabel 1: Oversigt over skatter B 2012 BF 2012 Bo 2013 Bo 2014 Bo 2015 Statsgaranti Selvbudgettering kr. Indkomstskatter Det skrå skatteloft Grundskyld Dækningsafgift m.v Selskabskatter Anden skat I alt skatter Personskatter 1.1. Indkomstskatter Kommunens primære indtægtskilde udgøres af skatteindtægterne, hvor provenuet fra personskatterne udgør ca. 87 pct. af de samlede skatteindtægter. Følgende forudsætninger ligger til grund for budgettering af personskatteindtægterne i budgetforslaget: 1 Tabel 1 stammer fra Totalbudget til 1. behandling den 24. august 2011 i Økonomiudvalget.

2 I 2012 er statens skøn for udskrivningsgrundlaget 2 anvendt og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Grundlaget for beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er vist i tabel 2 nedenfor. Statsgarantien udmeldes kun for ét år ad gangen. Der er budgetteret med uændrede skatteprocenter i ,9 pct. i den tidligere Værløse Kommune 27,2 pct. i den tidligere Farum Kommune For 2014 og 2015 er skatterne forudsat harmoniseret med en fælles udskrivningsprocent på 24,9 svarende til procenten, der opkræves i den tidligere Værløse Kommune. Tabel 2: Beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012 (1.000 kr.) Indkomstskat vedr pr. maj Korrigeret for følgende ændringer: Multimediebeskatning 467 Forårspakke Genopretningsplan Korrigeret provenu af indkomstskat Udskrivningsprocent i ,0 Udskrivningsgrundlag, korrigeret Garantiprocent ( ) 10,4 Beregnet udskrivningsgrundlag for For budgetårene er anvendt selvbudgettering, hvilket vil sige kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, indbyggertal og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb. Det er opgjort på baggrund af maj afregningen På nuværende tidspunkt er ca. 98 pct. af skatteyderne slutlignet for indkomståret 2010, men på grund af en teknisk fejl i Skats statistiksystem er det opgjorte udskrivningsgrundlag fejlbehæftet. KL s vækstskøn for udskrivningsgrundlaget er anvendt både for mellemårene 2010 og 2011, budgetåret 2012 samt overslagsårene Vækstskønnene er vist i tabel 3. 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldte 1. juli 2011 kommunens statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2012 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2009 korrigeret for lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten (10,4 pct.) som væksten mellem 2009 til De tilhørende garanterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2012 er baseret på ministeriets skøn for beskatningsgrundlag og befolkningstal for tilskudsåret. Tilskuds- og udligningsbeløbene er endeligt opgjort. Side 2 af 8

3 Tabel 3: KL s skøn på udviklingen i udskrivningsgrundlaget pr. skatteyder / / / / / / ,9 3,6 0,8 3,3 3,8 2,9 Note: Skøn fra ultimo juli Ifølge KL skyldes den høje vækst fra 2009 til 2010 forventninger til et lavt renteniveau samt, at flere borgere vil udskyde deres indkomster fra 2009 til Tabel 3.1 Udviklingen i udskrivningsgrundlaget. (1.000 kr.) Pr. skatteyder Farum Værløse Samlet udskrivningsgrundlag Farum Værløse Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering i 2012 Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012 tage stilling til, hvorvidt kommunen skal vælge enten at tage imod statsgarantien for udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning, eller at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget samt tilhørende foreløbige skøn for tilskud og udligning. I det fremlagte budgetforslag er forudsat statsgaranti i 2012 og selvbudgettering i I tabel 1 kolonne 2 og 3 vises skatteprovenuet af personskatter beregnet på henholdsvis det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i På nuværende tidspunkt giver valg af selvbudgettering et højere udskrivningsgrundlag, hvilket i 2012 giver et merprovenu på ca. 10,6 mio. kr. i forhold til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dette merprovenu bliver imidlertid reduceret med ca. 9,7 mio. kr., da det højere udskrivningsgrundlag medfører, at den kommunale udligning bliver større. Nettoprovenuet er derfor beregnet til knapt 0,9 mio. kr. jf. tabel 4. Side 3 af 8

4 Tabel 4: Statsgaranti eller selvbudgettering I kr. (1) (2) (1-2) Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Befolkning Skat Udskrivningsgrundlag Udskrivningsprocent 26,0 26,0 0 Skatteprovenu Tilskud og udligning Skatte, tilskud og udligning Grundværdier Vælges statsgarantien sker der ingen efterregulering. Det skal dog bemærkes, at såfremt der sker ændringer i tilskudsfordelingen, som vil udløse en midtvejsregulering i budgetåret, vil denne regulering også omfatte statsgarantien. Vælges selvbudgettering vil det endelige tilskuds- og udligningsbeløb blive opgjort to år efter tilskudsåret på baggrund af kommunens faktiske beskatningsgrundlag. Udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske selvangivne indkomster, faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering, som udgør forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som afregnet i tilskudsåret. 1.3 Harmonisering af skatteprocenterne fra 2014 Fra 2014 er der budgetteret med en fælles udskrivningsprocent på 24,9, svarende til procenten, der opkræves i den tidligere Værløse Kommune. Det vil med de forudsætninger, der er lagt til grund for beregning af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, betyde et mindreprovenu på 87 mio. kr. i 2014 og 92 mio. kr. i Ændringen af provenuet for personskatterne mellem i totalbudgettet viser kun et fald i provenuet på knap 12 mio. kr. Det skyldes, at udskrivningsgrundlaget fremskrives med den forventede udvikling for personindkomsterne og kommunens eget skøn på udviklingen i befolkningen Det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Side 4 af 8

5 Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse er i 2012 fastsat til 24,86 pct. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2012 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,86 (medfinansieringsgrænsen). Furesø Kommune har forhøjet udskrivningsprocenten med 0,5 procentpoint i 2008 og 0,1 procentpoint i Den samlede skatteforhøjelse fra 2007, der indgår i beregningen for det skrå skatteloft, er nu på samlet 0,6 procentpoint. Beregningsfaktoren, der anvendes til beregning af kommunens bidrag til det skrå skatteloft i 2012, er vist i tabel 5. Tabel 5: Beregningsfaktor til beregning af det skrå skatteloft. Værløse 1) Udskrivningsprocent ,30 Forventet udskrivningsprocent ,90 Skattestigning 0,60 2) Skatteloft, medfinansieringsgrænse i ,86 Forventet udskrivningsprocent ,90 Stigning i forhold til skatteloftet 0,04 Farum 1) Udskrivningsprocent ,60 Forventet udskrivningsprocent ,20 Skattestigning 0,60 2) Skatteloft, medfinansieringsgrænse i ,86 Forventet udskrivningsprocent ,20 Stigning i forhold til skatteloftet 2,34 Som vist i tabel 5 gøres begge beregningsmetoder op, og det laveste grundlag anvendes ved beregningen af kommunens bidrag til det skrå skatteloft. Det betyder, at den tidligere Værløse Kommune kun bidrager med 0,04 pct.point til det skrå skatteloft, mens den tidligere Farum Kommune, på grund af den høje udskrivningsprocent, bidrager med 0,60 pct.point. Furesø Kommune bidrager i 2012 og 2013 til det skrå skatteloft med ca. 5,1 mio. kr. i hvert af årene. Fra 2014 er det i budgettet forudsat, at skatterne harmoniseres til Værløseniveau. Afhængig af udviklingen i medfinansieringsgrænsen, må det forventes, at kommunens bidrag til det skrå skatteloft vil bortfalde Side 5 af 8

6 og indgår derfor ikke i budgetoverslagsårene 2014 og Grundskyld og anden skat på fast ejendom 2.1. Grundskyld og dækningsafgift Grundskylden er en kommunal skat, som skal betales af alle grundejere. Grundskylden opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med den fastsatte promille. Grundværdien beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober I budgetforslaget er forudsat: 1. En grundskyldspromille for den tidligere Værløse Kommune på 21,5 og for den tidligere Farum Kommune på 28,5. Fra 2014 er der budgetteret med en harmonisering af grundskylden med en fælles promille på 21,5 svarende til promillen, der opkræves i den tidligere Værløse Kommune. Grundskyld af produktionsjord foreslås opkrævet med 7,2 promille for den tidligere Farum Kommune og 6,7 promille for den tidligere Værløse Kommune. 2. Der opkræves en uændret dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Dækningsafgiften er i budgetforslaget fastsat til 12 promille. 3. Der opkræves dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejendomsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld. Dækningsafgiften er fastsat uændret til 8,75 promille. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 4. Der opkræves en dækningsafgift på 10 promille af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejendomme. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 2.2 Kommunal grundskyld Den foreslåede harmonisering af grundskyldspromillen fra 2014 til Værløseniveau vil (med de forudsætninger der er indarbejdet i budgettet og lagt til grund for beregningen) betyde, at kommunen vil modtage et mindreprovenu fra grundskylden på 35,0 mio. kr. i 2014 og på 37,2 mio. kr. i I 2003 blev der indført et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden. Dette betyder, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med en reguleringsprocent, der fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for et år ad gangen, og udmeldes samtidig med aftalen om den kommunale økonomi for det kommende år. Dette betyder, at grundejere kun skal betale skat af den såkaldte grundskatteloftværdi forudsat, at denne værdi er lavere end grundværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, er det grundværdien, der skal betales skat af. Side 6 af 8

7 Reguleringsprocenten beregnes på baggrund af den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Reguleringsprocenten er for 2012 fastsat til 4,3 pct. Det store fald i grundværdierne ved den seneste offentlige vurdering fra oktober 2009 har medført, at ejendommenes grundværdi i flere tilfælde er højere end ejendommens grundskatteloftsværdi. Ved beregning af grundskatten skal benyttes den laveste værdi. I tabel 6 vises udviklingen i beregningsgrundlaget og opkrævning af grundskyld. Beregningsgrundlaget viser, at udviklingen i Furesø Kommune fra 2011 til 2012 kun er på 2,2 pct. og dermed 2,1 procentpoint lavere end den udmeldte reguleringsprocent. Dette skyldes, at en række omvurderinger først er behandlet af Skat, efter at budgettet for 2011 var vedtaget. Tabel 6: Beregningsgrundlag for opkrævning af grundskyld. (1.000 kr.) Grundskatteloftsværdi (Udvikling i procent) 4,3 6,6 7,0 6,4 Provenu I tabel 7 vises udviklingen i antal matrikler og den gennemsnitlige grundværdi. Tabel 7: Udviklingen i grundværdier. Udviklingen i grundværdier Antal Pr. matrikel Antal Pr. matrikel Farum Grundværdier Landbrugsejendomme Værløse Grundværdier Landbrugsejendomme Anden skat på fast ejendom Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 88 pct.) kommer fra dækningsafgift af forskelsværdien for forretningsejendomme. Grundværdierne for forretningsejendomme er opgjort til 2,4 mia. kr. i Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 27,5 mio. kr. i For budgetårene er anvendt de samme vækstprocenter, som er anvendt til beregning af skattepligtige grundværdier. Side 7 af 8

8 Byrådet bestemmer selv, om der skal opkræves dækningsafgift af forskelsværdien for forretningsejendomme. Afgiften kan benyttes som et instrument til at tiltrække og fastholde virksomheder. Iflg. Danmarks Statistik er der kun 47 kommuner der opkræver dækningsafgift i Selskabsskat Selskabsskatterne for 2012 er beregnet og udmeldt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2010 (vedrørende indkomståret 2009). Furesø Kommune vil i 2012 modtage en skatteindtægt på brutto 16,3 mio. kr. Der er tale om en nedjustering af provenuet på ca. 6 mio. kr. i forhold til forventningerne til selskabernes udvikling, da budgettet for 2011 blev vedtaget. Generelt har regnskabsresultatet for selskaberne i Furesø Kommune udviklet sig mindre gunstigt end udviklingen på landsplan. Det betyder samtidig, at kommunen bliver bidragsmodtager fra udligningsordningen, og vil derfor modtage et udligningstilskud på 6,1 mio.kr. i 2012 jf. bemærkningerne i notatet for tilskud og udligning. I budgetoverslagsårene er der budgetteret med selskabsskatter på 19,7 mio. kr. i 2013, 22,7 mio. kr. i 2014 og 25,1 mio. kr. i Disse forventninger er baseret på KL s skøn over udviklingen, hvilket er 20,83 pct. i 2013 og 15,05 pct. i 2014 og 10,9 pct. i Den positive udvikling i selskabernes skatteprovenu fra 2013 skal bl.a. ses i lyset af Forårspakke 2.0, der omfatter en harmonisering af beskatningen af selskabernes aktier og udbytte, samt de positive forventninger til dansk økonomi. 4. Anden skat pålignet visse indkomster Denne skatteindtægt på 2,5 mio. kr. består af provenuet fra dødsbobeskatning på 0,6 mio. kr. og forskerskat på 1,9 mio. kr. Side 8 af 8