Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013

Transkript

1 Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard, kommer fra Terndrup, som ligger 12 km nordligere. Vi har i Højesteret også nogle med tilknytning til Hellerup og Rungsted. Så man kan roligt sige, at højesteretsdommere kommer alle mulige steder fra. Hvorfor nævner jeg det? Fordi en dygtig advokat forleden under proceduren brugte det til på forunderlig vis at understøtte en pointe. Det var en produktefterligningssag. Et tema under sagen var, hvor kendt er mærket Gucci. Jeg var med i sagen, og det var Poul Søgaard også. På et tidspunkt siger advokaten: "Det kan godt være, at Gucci er godt kendt i Hellerup og Rungsted, men det er Gucci ikke i Hadsund og Terndrup." Jeg kan roligt sige, at budskabet gik rent ind hos os alle sammen. Et synspunkt blev fremstillet på en måde, som enhver kunne forstå. Det virkede umiddelbart ud fra ens sunde fornuft overbevisende. Og så blev det serveret med den alvor, som på fineste måde fik det humoristiske i situationen til at træde frem. Det var en af den slags stjernestunder, man som dommer ikke kan få nok af. Som dommer er man i høj grad afhængig af, at vi har en dygtig advokatstand. For en dommer er det derfor en særlig fornøjelse at få lov til at ønske jer nye advokater til lykke. I bliver medlemmer af en stand, som ifølge en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 hører til blandt de mest prestigefyldte i landet. Advokaterne er placeret lige efter piloter og læger, hvad det så siger. Ifølge en anden A4-undersøgelse af forskellige faggruppers troværdighed kommer advokater ind på en 8. plads, efter sygeplejersker, læger, politifolk, skolelærere, elektrikere, revisorer og hjemmehjælpere, men dog langt foran bankrådgivere, ejendomsmæglere, journalister og spindoktorer. Hvor meget der kan lægges i sådanne undersøgelser, er nok noget tvivlsomt. Tag imidlertid ikke fejl af, at troværdighed er helt afgørende for den gode advokat. Det med prestige er ikke noget at gå særligt op i. Det er meget vigtigere at få frem, at den uafhængige advokat er en del af et retssamfunds fundament. Advokaten indtager, som det siges allerførst i de advokatetiske regler, en særlig stilling i et retssamfund.

2 - 2 Aldrig vige fra ret og retfærdighed, aldrig råde nogen til ufornøden proces, aldrig fremme nogen uretmæssig sag eller hensigt det er, hvad juristløftet går ud på, det er, hvad den enkelte og samfundet forventer af os, og det er, hvad vi skal leve op til for at gøre os fortjent til befolkningens tillid og respekt. Min svigerfar, højesteretssagfører Jon Palle Buhl, indledte på et nordisk juristmøde et foredrag om advokatvirksomhed med at sige, at "advokatens opgave er frygtløst at kæmpe for ret og retfærdighed og til enhver tid at ville og kunne beskytte de svage mod uretmæssige overgreb". Efter hans mening skal en advokat ikke blot være uafhængig af statsmagt og erhvervsinteresser, men også af klienten. "Det er helt fundamentalt", sagde han, "at en i ordets egentligste forstand fri advokat er en advokat, der til enhver tid klart og bestemt kan sige sin mening, og om fornødent sige fra over for enhver." Og altså også kunne sige fra over for klienten. Jon Palle Buhl førte rigtig mange retssager, men kun dem han syntes fortjente at blive ført. I dag kan man som dommer godt få det indtryk, at er der penge til at føre en sag, så er der også en advokat, som er parat til at føre den. Uanset om sagen fortjener at blive ført. Og selv om det egentlig ligger i juristløftet, at vi som jurister går på arbejde for at tjene retten, ikke for at tjene penge. Jeg kan ikke lade være med at bede jer nye advokater om lige et øjeblik at tænke over forskellen. Det er nemlig helt op til jer selv, hvad I kommer til at gå på arbejde for. I repræsenterer ungdommen og dermed fremtiden. Hvis vi også fremover skal have et retssamfund og en advokatstand med advokatetiske værdier, vi kan være stolte af, så skal I gå på arbejde for at tjene retten, ikke for at tjene penge. Som advokater kan I sætte foden under eget bord det er et stort privilegium. De fleste af jer kommer nok til indtil videre at arbejde som ansatte. Men det betyder ikke, at det ikke er jeres eget ansvar at gå på arbejde med de værdier, som gerne skulle karakterisere advokatgerningen, ikke bare i festtaler ved en lejlighed som denne, men også i dagligdagen. I kommer til at tjene jer selv, advokatgerningen og samfundet bedst, hvis I til hver en tid gør jer klart, at det ikke er det store salær, men den store indsats i en sag for at nå det rette, det, som man tror på og vil slås for, det er det, man som advokat kan være stolt af. Som advokater kommer I til at skulle rådgive om spørgsmål på alle livets og samfundets områder. Og I vil hurtigt finde ud af, at de fleste klienter kommer med ønsket om et bestemt svar.

3 - 3 Så gælder det om ikke at falde for fristelsen til at tro, at advokatopgaven består i at levere argumenter for det, klienten gerne vil høre. Det ligger ikke bare i juristløftet og de advokatetiske regler, men også i det at have integritet og selvrespekt, at man som advokat ikke bare kan være stik-i-rend dreng for hvad som helst, en klient måtte komme med. I kommer til at tjene jer selv, advokatstanden og samfundet bedst, hvis I fra starten gør jer klart, hvad integritet egentlig betyder, og hvor vigtigt det er at have jer selv med i det, I gør, og ikke gå på akkord der, hvor det gælder om at stå fast. Og tro ikke, at det altid er lige let. I har været længe nok i branchen til at vide, at det ikke til hver en tid er det med ret og retfærdighed, som er i fokus at fokus i en travl hverdag let bliver tidsregistrering, indtjening, overskud, karriere. I et nyligt nummer af Danske Advokater udtaler FAAFs formand, advokatfuldmægtig Karen Bregnehøj Beck, at det er et rigtig stort problem, at branchens vilkår ikke er forenelige med et familieliv. Ja, mon ikke! Så meget desto vigtigere er det imidlertid inden for branchen at have værdier og at tage dem med på arbejde hver dag. Et godt råd er at holde sig ikke bare fra det, som man ikke selv forstår, men også fra det, som man ikke med almindelige ord kan forklare på en måde, som for folk i almindelighed virker fornuftigt og rimeligt. Jeres arbejdsredskab er ordet og evnen til at overbevise. Det, som virker bedst, er ikke løsrevne, bogstavtro, formaljuridiske betragtninger om, hvad der står hist og pist, men det, som kan forankres i virkeligheden på en måde, som virker både forståelig, fornuftig og rimelig. Selskabstømning ligger heldigvis mange år tilbage, men handlede for mange advokater om at gøre noget, som andre gjorde, selv om de ikke havde forstået, hvordan det kunne lade sig gøre. Og det tjener ikke som undskyldning den dag, det bliver fastslået, at det heller ikke kunne lade sig gøre, og at man som advokat burde have forstået, at verden ikke var mere indviklet end som så. I Højesteret stiller vi i hver eneste sag, når vi voterer for et resultat, os selv spørgsmålet: giver det mening? Det ville ikke være til skade, hvis I som advokater, inden jeres råd sendes af sted, udsætter det for en tilsvarende lakmustest: er det her nu også fornuftigt og rimeligt, giver det mening?

4 - 4 For nogen tid siden havde vi i Højesteret nok en sag om produktefterligning. I sådan en sag er det helt almindelig standard, at der i ekstrakten er fotografier af både originalprodukt og det produkt, som beskyldes for at være en ulovlig efterligning. Og det er også almindelig standard nøje at angive, hvad der er hvad. Fotografierne i den her ekstrakt havde imidlertid ikke nogen angivelse af, om det var original eller efterligning, vi så på billederne. Jeg spurgte derfor advokaten, som havde gang i forelæggelsen, hvad der var hvad. Og fik det svar: "Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke se forskel." Historien viser, at man som advokat aldrig kan blive for god til at lytte, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der bliver sagt og spurgt om, inden man buser ud med en mening eller et svar. Den allervigtigste egenskab for en jurist og ikke mindst en advokat er at kunne forstå, hvad en sag egentlig handler om, hvad klientens problem egentlig er. Og det forudsætter, at man er i stand til at lytte, at høre efter, at høre så godt efter, at man også hører det, der ikke bliver sagt, så man får stillet de spørgsmål, der skal til, for at kunne sætte sagen ind i den rigtige sammenhæng og give klienten det rigtige råd. I kommer som advokater til at møde rigtig mange mennesker og meget forskellige mennesker. De fortjener alle at blive behandlet med respekt. Som advokat står man sig bedst ved at behandle alle ordentligt, ikke bare klienter, kolleger og medhjælpere, men også modparter og deres advokater, ja, selv dommere. Ved domstolene møder vi alle med respekt og imødekommende venlighed, men glem ikke, at vi forventer gensidighed i så henseende og også kan optræde med fornøden bestemthed. Ved domstolene arbejder vi for ret og retfærdighed. Det gør vi ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid - afgørelser der er velbegrundede og til at forstå. Det er et stort privilegium som jurist at gå på arbejde for at tjene ret og retfærdighed og vigtigt, at vi gør det med forståelse for, at man som jurist ikke bare skal kunne læse, man skal kunne læse med sund fornuft, så resultatet giver mening. Jeg håber, at I 400 nye advokater vil tage det med jer på jeres videre færd. Advokatstanden er vigtig for restsamfundet og demokratiet. I er nu blevet en del af advokatstanden. Den måde, I forvalter gerningen på, falder tilbage på standen som sådan - på godt og ondt. Jeg håber for jer og for samfundet, at I går til arbejdet med nysgerrighed, engagement i mennesker og samfund og respekt for det, som jura og advokatvirksomhed

5 - 5 egentlig handler om. Hvad advokatstanden efter de advokatetiske regler har som værdigrundlag er værd at føre videre, og det er op til jer at sikre, at det sker. Jeg ønsker jer held og lykke med udfordringen og til lykke med advokattitlen.