Statens selskaber. Udviklingen i statslige aktieselskaber, selvstændige offentlige virksomheder og øvrige aktieselskaber med statslig deltagelse

Transkript

1 Statens selskaber 2004 Udviklingen i statslige aktieselskaber, selvstændige offentlige virksomheder og øvrige aktieselskaber med statslig deltagelse Finansministeriet Juni 2004

2 Statens selskaber 2004, juni 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: Pris: 75,00 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

3 Forord Statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder udfører virksomhed, der påvirker dagligdagen for de fleste danskere. Det er afgørende for regeringen, at disse virksomheder drives effektivt. Der er derfor i det sidste år sat fokus på, hvordan staten kan bidrage til, at selskaberne lever op til principperne for god selskabsledelse ( corporate governance ). Dette har blandt andet resulteret i rapporten fra Finansministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, Staten som aktionær, januar Åbenhed og gennemsigtighed om det statslige ejerskab er fremhævet som et vigtigt element i god selskabsledelse. Statens selskaber 2004 udspringer direkte af ønsket om større åbenhed og gennemsigtighed. Publikationen erstatter således det årlige orienterende aktstykke, som finansministeren i de seneste godt ti år har fremsendt til Folketingets Finansudvalg. Ud over den ændrede form for den årlige afrapportering indeholder Statens selskaber 2004 som noget nyt centrale oplysninger om alle de selskaber og selvstændige offentlige virksomheder, som staten er engageret i. Regeringen har endvidere ønsket at justere bestyrelsessammensætningen i de statslige selskaber for at skabe større klarhed om styringen og ansvarsfordelingen. Således er der i løbet af foråret sket en markant reduktion i antallet af bestyrelsesmedlemmer, der samtidig er statsansatte under instruktion af en minister. Den statslige aktieportefølje er ikke konstant. Regeringen overvejer således løbende, om der fortsat er særlige begrundelser for statens direkte engagement i forretningsmæssig virksomhed. Hvis det ikke er tilfældet, ønsker regeringen at privatisere selskaberne helt eller delvist. På den baggrund har regeringen igangsat arbejde for at inddrage private medejere i selskaber som Post Danmark A/S, TV 2/DANMARK A/S og DONG A/S.

4 Indholdsfortegnelse 1. Statens aktieposter mv Statens aktieposter mv Ændringer i statens aktieposter mv Hovedtal for Udbytteindtægter Konkurrenceforhold Bestyrelserne for statslige aktieselskaber Aktieselskaber med statslig deltagelse mv AB Carl Gram Air Greenland A/S Aktieselskabet Stekua i likvidation Bella Center A/S Dansk Bibliotekscenter A/S Dansk Jagtforsikring A/S Dansk Tipstjeneste A/S Danske Telecom A/S Det Danske Klasselotteri A/S DONG A/S DSB ETA-Danmark A/S Gastra A/S Københavns Havn A/S Københavns Lufthavne A/S NORDUnet A/S Orange Holding A/S Post Danmark A/S SAS AB Scandlines AG Statens Ejendomssalg A/S Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Sund & Bælt Holding A/S TV 2/DANMARK A/S Definitioner af finansielle nøgletal...68

5 Statens selskaber Staten aktieposter mv Statens aktieposter mv. Den 31. december 2003 ejede staten aktier i 23 selskaber, hvoraf to var under afvikling i form af solvent likvidation, jf. tabel 1.1. Dertil kom den selvstændige offentlige virksomhed DSB, som virker på aktieselskabslignende vilkår. Endvidere har staten med virkning fra den 1. januar 2004 overtaget aktierne i Gastra A/S. 1 Statens engagement i selskaberne spænder fra at være eneaktionær, over at være majoritetsaktionær, til at være minoritetsaktionær. 14 af de 25 selskaber er statslige aktieselskaber, hvilket er ensbetydende med, at staten ejer mere end 50 pct. af aktierne, og også DSB er fuldt ud ejet af staten. I de resterende ti aktieselskaber med statslig deltagelse ejede staten mellem knapt 10 pct. og 50 pct. af aktiekapitalen. To af selskaberne, hvori staten er aktionær, er børsnoterede. Det drejer sig om SAS AB og Københavns Lufthavne A/S. 1 Staten er herudover aktionær i to selskaber, der er under konkursbehandling Statens Konfektion under konkurs A/S og Det Danske Stålvalseværk under konkurs A/S. 5

6 Statens aktieposter mv. Tabel 1.1. Statens aktieposter mv. pr. 31. december 2003 Selskab Ressortministerium Ejerandel Statslige aktieselskaber AB Carl Gram... Trafik 1) pct. Aktieselskabet Stekua i likvidation... Finans pct. Dansk Jagtforsikring A/S... Miljø 2) pct. Dansk Tipstjeneste A/S... Finans pct. Det Danske Klasselotteri A/S... Finans pct. DONG A/S... Finans pct. ETA-Danmark A/S... Økonomi- og Erhverv pct. Gastra A/S... Finans 3) pct. Københavns Havn A/S... Trafik pct. Post Danmark A/S... Trafik pct. Statens Ejendomssalg A/S... Finans pct. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S... Finans 4) pct. Sund & Bælt Holding A/S... Trafik pct. TV 2/DANMARK A/S... Kultur pct. Selvstændig offentlig virksomhed DSB... Trafik pct. Øvrige aktieselskaber med statslig ejerandel Air Greenland A/S... Finans pct. Beijing Danhua Highway Consultants C., Ltd.... Trafik 5) pct. Bella Center A/S... Finans pct. Dansk Bibliotekscenter A/S... Kultur pct. Danske Telecom A/S... Trafik 6) pct. Københavns Lufthavne A/S*... Finans pct. NORDUnet A/S... Videnskab pct. Orange Holding A/S... Finans pct. SAS AB*... Finans pct. Scandlines AG... Trafik pct. * Børsnoterede selskaber. 1) Bornholmstrafikken. 2) Skov- og Naturstyrelsen. 3) Staten overtog pr. 1. januar 2004 DONG Transmission A/S fra DONG-koncernen. Selskabet skiftede i forbindelse hermed navn til Gastra A/S. 4) Økonomistyrelsen. 5) Vejdirektoratet. Selskabet er under likvidation. 6) Banestyrelsen (skiftede pr. 1. marts 2004 navn til Banedanmark) Ændringer i statens aktieposter mv. Siden starten af 2003 er der sket nogle ændringer i statens aktieejerskab. I medfør af lov nr. 438 af 10. juni 2003, der bemyndiger kulturministeren til at omdanne TV 2/DANMARK til et statsligt aktieselskab, gav Folketingets Finansudvalg den 10. december 2003 sin tilslutning til, at 6

7 Statens selskaber 2004 TV 2/DANMARK A/S stiftedes som et fuldt statsejet aktieselskab, hvilket skete på en stiftende generalforsamling den 17. december Det skete i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra 1. januar I forlængelse af aftalen af 9. maj 2003 om udvikling af det danske energimarked gav Folketingets Finansudvalg den 10. december 2003 sin tilslutning til, at staten med virkning fra 1. januar 2004 overtog aktierne i DONG Transmission A/S fra DONG A/S. Efterfølgende skiftede selskabet navn til Gastra A/S og har siden været et selvstændigt statsligt aktieselskab. Der er i 2003 foretaget en kapitaludvidelse i Danske Telecom A/S. Da den danske stat ikke bidrog til denne udvidelse, er statens ejerandel reduceret fra 27 pct. til 22 pct. Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 21. april 2004, at staten kunne afhænde sin ejerandel på 9,9 pct. i Orange Holding A/S. Aftalen blev gennemført den 27. april Dette skete som led i et forlig mellem selskabets mindretalsaktionærer og majoritetsaktionæren. Staten modtog et forligsbeløb på 106,6 mio.kr. Forligsaftalen betød endvidere, at alle retstvister mellem aktionærerne blev stoppet. På en ekstraordinære generalforsamling i Københavns Lufthavne A/S den 6. maj 2004 blev det besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital ved en annullering af selskabets beholdning af egne aktier. Når denne beslutning implementeres efter udløbet af den lovbestemte proklamaperiode, vil statens ejerandel i Københavns Lufthavne A/S stige fra 33,8 pct. til 36,9 pct. Som følge af at universiteterne og handelshøjskolerne er blevet selvejende institutioner i medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 (Universitetsloven), er det valgt at lade Symbion A/S udgå af listen over selskaber med statslig deltagelse, idet det statslige ejerskab varetages af Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København, Danmarks Farmaceutiske Højskole og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. De statslige aktieposter i Symbion A/S behandles dermed på lige fod med fx datterselskaber af statslige aktieselskaber. 7

8 Statens aktieposter mv Hovedtal for 2003 I 2003 havde de statslige aktieselskaber samt DSB en samlet nettoomsætning på 47,4 mia.kr., jf. tabel 1.2. Fraregnet TV 2/DANMARK A/S, steg omsætningen i de statslige aktieselskaber med 6,5 pct. i forhold til året før. Den samlede nettoomsætning domineres af DONG A/S, Post Danmark A/S, DSB og Dansk Tipstjeneste A/S, idet de fire selskaber tilsammen står for knapt 90 pct. Tabel 1.2. Hovedtal 1) for statslige aktieselskaber og DSB, 2003 Selskab Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital Medarbejdere mio.kr antal - AB Carl Gram 2) Aktieselskabet Stekua i likvidation Dansk Jagtforsikring A/S ) Dansk Tipstjeneste A/S Det Danske Klasselotteri A/S 4) DONG A/S ETA-Danmark A/S Københavns Havn A/S Post Danmark A/S Statens Ejendomssalg A/S ) SKI A/S Sund & Bælt Holding A/S TV 2/DANMARK A/S Statslige aktieselskaber i alt DSB Statslige aktieselskaber samt DSB Anm.: Gastra A/S er ikke medtaget, da regnskabstallene for DONG A/S omfatter DONG Transmission A/S for hele ) Koncerntal. 2) Omregnet til DKK ved brug af kursen på SEK pr. 31. december Tallene er fra regnskabsåret 2002, da årsregnskabet for 2003 ikke foreligger. 3) Præmieindtægter. 4) Tal fra regnskabsåret 1. april 2002 til 31. marts ) Resultat af ejendomsvirksomhed. Det samlede resultat efter skat udgjorde i alt 5,8 mia.kr. Det er en betydelig stigning sammenlignet med det samlede resultat på 3 mia.kr. i Stigningen kan hovedsageligt henføres til Sund & Bælt Holdning A/S overskud på 1 mia.kr mod et underskud af næsten samme størrelsesorden det foregående år. Dertil kommer, at DONG bidrager med en resultatforbedring på ca. 0,5 mia.kr. 8

9 Statens selskaber 2004 Tre af de statslige aktieselskaber AB Carl Gram, Dansk Jagtforsikring A/S og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S havde et negativt resultat i Selskabernes samlede aktiver udgjorde 130 mia.kr., hvoraf Sund & Bælt Holding A/S med aktiver på 63 mia.kr. stod for knapt halvdelen. Herefter kommer DONG A/S og DSB med aktiver for henholdsvis 33 mia.kr. og 20 mia.kr. Tilsammen stod disse tre selskaber for ca. 90 pct. af de statslige aktieselskabers aktiver. DONG A/S og DSB s egenkapital på henholdsvis knap 17 mia.kr. og 8 mia.kr. udgjorde ca. 80 pct. af selskabernes samlede egenkapital, når der korrigeres for Sund & Bælt A/S negative egenkapital. De statslige aktieselskaber og DSB beskæftigede i 2003 over medarbejdere, målt som gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede. Omkring to tredjedele heraf var ansat i Post Danmark A/S, mens DSB beskæftigede ca. en fjerdedel. I forhold til det foregående år var der i 2003 godt 400 færre fuldtidsansatte i de statslige aktieselskaber, når der korrigeres for, at TV 2/DANMARK A/S indgår for første gang som statsligt aktieselskab. Den største ændring er sket hos Post Danmark A/S, som havde ca færre fuldtidsansatte i 2003 end i Derimod steg antallet af ansatte i DONG A/S og DSB. For så vidt angår øvrige selskaber, som staten ved udgangen af 2003 havde aktieposter i, var de største selskaber i relation til nettoomsætning SAS AB, Københavns Lufthavne A/S og Orange Holding A/S, jf. tabel 1.3. Det var samtidigt disse selskaber, der i 2003 beskæftigede flest ansatte. Tre af selskaberne med delvist statsligt ejerskab SAS AB, Orange Holding A/S og Danske Telecom A/S havde underskud efter skat i

10 Statens aktieposter mv. Tabel 1.3. Hovedtal 1) for øvrige aktieselskaber med statslig ejerandel, 2003 Selskab Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital Medarbejdere mio.kr antal - Air Greenland A/S Bella Center A/S Dansk Bibliotekscenter A/S Danske Telecom A/S Københavns Lufthavne A/S NORDUnet A/S Orange Holding A/S SAS AB 2) Scandlines AG 3) ) Koncerntal. 2) Omregnet til DKK ved brug af kursen på SEK pr. 31. december ) Omregnet til DKK ved brug af kursen på EUR pr. 31. december Udbytteindtægter Der er for en række selskaber formuleret retningslinjer for fastlæggelsen af udbyttet, som fremgår af de årlige finanslove. DONG A/S forventes at udbetale et udbytte svarende til 40 pct. af det årlige overskud efter skat i koncernen (i forhold til tidligere 30 pct.). DSB s udbyttebetaling udgør som udgangspunkt 50 pct. af resultatet efter skat, dog mindst 2 pct. af egenkapitalen, men maksimalt hele overskuddet efter skat. Gastra A/S sigter mod et udbytte på 30 pct. af resultatet efter skat. Post Danmark A/S udbetaler også 50 pct. af resultatet efter skat, dog mindst 5 pct. af egenkapitalen, men maksimalt hele overskuddet efter skat. Dansk Tipstjeneste A/S har formuleret en udbyttepolitik, der fastsætter det årlige udbytte til 6 pct. af aktiekapitalen Fælles for disse retningslinier er, at de er underordnet aktieselskabslovens bestemmelser om, at det er bestyrelsen, der over for generalforsamlingen foreslår udbyttet under hensyntagen til, at selskabet skal sikres et forsvarligt kapitalberedskab. Statens udbytteindtægter forventes i 2004 at udgøre knapt 2,9 mia.kr. mod 1,3 mia.kr. i 2003, jf. tabel 1.4. Det rekordhøje udbytte skyldes især udbyttet fra DONG A/S, der består dels af et ordinært udbytte på 775 mio.kr., dels af et ekstraordinært udbytte på mio.kr. Det ekstraor- 10

11 Statens selskaber 2004 dinære udbytte modsvarer statens betaling for overtagelsen af aktierne i Gastra A/S. Endvidere indeholder DSB s udbyttebetaling også et ekstraordinært udbytte på 300 mio.kr. Tabel 1.4. Statens udbytteindtægter i 2004 Selskab mio.kr Air Greenland A/S Bella Center A/S Dansk Jagtforsikring A/S Dansk Tipstjeneste A/S Det Danske Klasselotteri A/S ) DONG A/S Gastra A/S Københavns Lufthavne A/S Post Danmark A/S SAS AB Scandlines AG ) Statens Ejendomssalg A/S SKI A/S Udbytte fra aktieselskaber DSB Udbytteindtægter i alt Anm.: Kun selskaber, der inden for de seneste fem år har udbetalt udbytte, er medtaget. Udbytteindtægterne i de enkelte år vedrører selskabernes regnskab i året før. 0 angiver, at udbyttet er mindre end 0,5 mio.kr., og - angiver, at der ikke er udbetalt udbytte. 1) Baseret på skøn, jf. finanslov for 2004, da generalforsamling først afholdes ultimo juni. 2) Omregnet til DKK ved brug af kursen på EUR pr. 31. december Korrigeret for de to ekstraordinære udbytter fra DONG A/S og DSB ventes statens udbytteindtægter i 2004 at udgøre knapt 1,5 mia.kr., svarende til en stigning på ca. 15 pct. i forhold til det foregående år. Denne stigning hidrører især højere ordinært udbytte fra DONG A/S og Post Danmark A/S. Endvidere bidrager nystiftede Gastra A/S med udbytte, mens også Bella Center A/S og Statens Ejendomssalg A/S i modsætning til tidligere år udbetaler udbytte Konkurrenceforhold Statslige aktieselskaber er underlagt konkurrencelovens regler på lige fod med privatejede selskaber. Konkurrencestyrelsen har løbende kontakter af uformel og rådgivende karakter med offentlige såvel som private selskaber. Det følgende er således ikke en udtømmende opgørelse over sager, hvori selskaber med statslige deltagelse indgår. 11

12 Statens aktieposter mv. Scandlines AG Konkurrencestyrelsen anmeldte den 24. maj 2000 Scandlines AG til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) med krav om idømmelse af bøde, i henhold til konkurrencelovens 23, stk. 1, for med eksklusive leveringsaftaler indgået med et stort antal turistvognmænd og busselskaber at have overtrådt forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens 6, stk. 1. I juni 2003 indvilligede Scandlines i at betale 1,7 mio.kr. i bøde i et udenretligt forlig med SØK. Scandlines AG og Easy Line Konkurrencestyrelsen gennemførte august 2001 en kontrolundersøgelse hos Scandlines AG og Easy Line. Kontrolundersøgelsen klarlagde forhold, som indikerer, at Scandlines og Easy Line havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale i strid med konkurrencelovens 6, stk. 1, hvorved Easy Line mod betaling ophørte med at konkurrere med Scandlines på Gedser Rostock ruten. Konkurrencestyrelsen har i december 2001 oversendt sagen til SØK, som fortsat behandler denne. 12

13 Statens selskaber Bestyrelserne for statslige aktieselskaber Regeringen traf i efteråret 2003 beslutning om, at statsansatte underlagt ministerinstruktion som udgangspunkt skulle udtræde af bestyrelserne for aktieselskaber med statslig deltagelse ved de førstkommende generalforsamlinger. Hermed valgte regeringen at følge en anbefaling fra det tværministerielle udvalg, der i september 2003 offentliggjorde rapporten Finansministeriet mfl., Statslige aktieselskaber tilsyn, ansvar og styring, september Baggrunden for anbefalingen var, at udvalget ikke fandt det muligt at forene på den ene side det selskabsretlige princip om, at et bestyrelsesmedlem ikke i sit bestyrelseshverv kan bindes af bestemte instrukser, og på den anden side det offentligretlige princip om, at statsansatte er underlagt ministerinstruktion. Samtidig kan tilstedeværelsen af statsansatte bestyrelsesmedlemmer skabe uklarhed om styringen og ansvarsfordelingen i forhold til selskabet. Der har nu været gennemført generalforsamlinger i de fleste statslige aktieselskaber mv., hvor der er sket en række ændringer i bestyrelsernes sammensætning. Der gives derfor i det følgende en status for bestyrelsernes sammensætning sammenholdt med de opgørelser, der er indeholdt i Finansministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, Staten som aktionær, januar Som et led i arbejdet med at udskifte bestyrelsesmedlemmer fra centraladministrationen har Finansministeriet og Trafikministeriet i dialog med bestyrelsesformændene for de relevante selskaber benyttet et rekrutteringsfirma med henblik på at identificere nye kompetente bestyrelsesmedlemmer. I denne rekrutteringsproces er der i særlig grad lagt vægt på kandidaternes erhvervsmæssige erfaring og kompetencer. Erhvervsmæssig baggrund Som konsekvens af regeringens beslutning om at trække ansatte i centraladministrationen ud af bestyrelserne for de statslige aktieselskaber er der i 13

14 Bestyrelserne for statslige aktieselskaber løbet af foråret 2004 sket et skift i sammensætningen af bestyrelsesmedlemmernes erhvervsmæssige baggrund. Andelen af bestyrelsesmedlemmer, der er ansat i centraladministrationen, er således halveret i forhold til den opgørelse, der var indeholdt i Staten som aktionær, fra 23 pct. til 11 pct. jf. tabel Tabel 2.1. Bestyrelsesmedlemmernes erhvervsmæssige baggrund Erhvervs- Organi. Statsansat Statsansat leder Politiker repræs. (CA) 1 (Øvrige) 2 Andet I alt pct Formænd Næstformænd mer I alt Staten som aktionær Kilde: Opgørelse foretaget af Finansministeriet, maj ) Statsansat (CA) dækker over statsansatte i centraladministrationen. 2) Statsansat (Øvrige) dækker over statsansatte, der ikke er beskæftiget i centraladministrationen. Der er dog fortsat ansatte i centraladministrationen, der varetager bestyrelseshverv i statslige aktieselskaber. Det er således valgt at lade de statsansatte i bestyrelsen for Københavns Havn A/S blive siddende indtil videre. Dette skal ses i lyset af den verserende sag ved Højesteret om ejerskabet til havnen. Hvis staten som ved Landsretten får medhold i, at omdannelsen til aktieselskab var lovlig, vil bestyrelsessammensætningen i henhold til lov om Københavns Havn A/S skulle ændres, så den kommer til at svare til bestyrelserne for de øvrige statslige selskaber. Tilsvarende bygger den nuværende tips- og lottolov på et princip om, at bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer overskudsmodtagerne, hvorfor der fortsat sidder tre statsansatte i bestyrelsen for Dansk Tipstjeneste A/S. Endelig har der endnu ikke været afholdt generalforsamling i det Danske Klasselotteri A/S, men det statsansatte bestyrelsesmedlem forventes at udtræde i juni I datagrundlaget for dette kapitel indgår oplysninger for Dansk Jagtforsikring A/S, Dansk Tipstjeneste A/S, Det Danske Klasselotteri A/S, DONG A/S, DSB, ETA- Danmark A/S, Gastra A/S, Københavns Havn A/S, Post Danmark A/S, Statens Ejendomssalg A/S, Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, Sund & Bælt Holding A/S og TV 2/DANMARK A/S. 14

15 Statens selskaber 2004 Andelen af øvrige statsansatte i bestyrelserne er stort set uændret. Dette er dog i overensstemmelse med anbefalingerne om statsansatte bestyrelsesmedlemmer, da der intet er til hinder for, at eksempelvis en universitetsansat professor med relevante kompetencer, som ikke er underlagt ministerinstruktion, kan varetage et bestyrelseshverv i et statsligt aktieselskab. Knapt halvdelen af alle bestyrelsesmedlemmer i de statslige aktieselskaber har en baggrund som erhvervsleder, mens det gælder for to tredjedele af formænd og næstformænd. Samtidigt er andelen af medlemmer under kategorien andet, der hovedsageligt dækker over advokater eller personer med særligt branchekendskab, steget betydeligt. Beslutningen om at trække statsansatte fra centraladministrationen ud af de statslige aktieselskabers bestyrelser har også haft en indflydelse på delvist statsejede aktieselskaber. Således vil staten ikke fremover være repræsenteret ved statsansatte i bestyrelserne for Københavns Lufthavne A/S og Scandlines AG. Alt i alt har det betydet, at mens der primo 2004 var statsansatte underlagt ministerinstruktion i bestyrelserne i ti ud af 13 statslige aktieselskaber samt nogle få selskaber med statslig deltagelse, vil det kun ved udgangen af juni være tilfældet for tre statslige aktieselskaber. Anciennitet Ancienniteten af bestyrelsesmedlemmerne i de statslige aktieselskaber er ikke ændret væsentligt siden foregående opgørelse, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Bestyrelsesmedlemmernes anciennitet 0-1 år 1-3 år 3-7 år 7-9 år 9 år - I alt pct Bestyrelsesformænd Næstformænd Menige medlemmer I alt Staten som aktionær Kilde: Opgørelse foretaget af Finansministeriet, maj Den mest markante ændring er sket i forholdet mellem de to grupperinger med lavest anciennitet. Således er der relativt set betydeligt flere med en anciennitet på 1-3 år i forhold til 0-1 år end i seneste opgørelse. Den 15

16 Bestyrelserne for statslige aktieselskaber relativt lave andel med kortest anciennitet skyldes, at der ud over udskiftningen af statsansatte ikke er sket mange udskiftninger i bestyrelserne. Ved sammensætningen af en bestyrelse er hovedsagen, hvorledes hvert enkelt bestyrelsesmedlem varetager sit hverv, og ikke hvor mange år medlemmet har varetaget hvervet. Således vurderes det ikke at ville være en gevinst for at leve op til Nørby-udvalgets anbefaling om en anciennitet på højst ni år at udskifte knapt en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne i statslige aktieselskaber, så længe de pågældende varetager hvervet på tilfredsstillende vis. Alderssammensætning Gennemsnitsalderen for bestyrelsesmedlemmer i statslige aktieselskaber er steget en smule. Der er færre under 50 år, mens der er lidt flere, der er over 60 år, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3. Aldersfordeling år år år år 70 år - I alt pct Bestyrelsesformænd Næstformænd Menige medlemmer I alt Staten som aktionær Kilde: Opgørelse foretaget af Finansministeriet, maj Den generelt højere alder kan blandt andet henføres til, at ansatte fra centraladministrationen er trukket ud af bestyrelserne. Disse har generelt ligget i de yngre aldersgrupper. På trods af den mindre stigning i alderen vurderes bestyrelsesmedlemmerne i de statslige aktieselskaber fortsat gennemsnitligt at være yngre end i børsnoterede selskaber, jf. Staten som aktionær. Kønssammensætning I Staten som aktionær blev det påpeget, at andelen af kvinder i bestyrelserne for de statslige aktieselskaber var lav. Dette førte til en anbefaling om, at staten fremover ved besættelsen af ledige bestyrelsesposter skulle søge at øge andelen af kvinder. 16

17 Statens selskaber 2004 Dette er til dels lykkedes ved de netop afholdte generalforsamlinger. Blandt de menige bestyrelsesmedlemmer er andelen af kvinder således blevet forøget fra 15 pct. til 22 pct. For alle bestyrelsesmedlemmer er stigningen dog ikke så markant, idet kvindeandelen nu udgør 16 pct. mod tidligere 12 pct., jf. tabel 2.4. Dette skal imidlertid ses på baggrund af, at der ud over de statsansattes udtræden af bestyrelserne har været behov for relativt få udskiftninger, jf. ovenfor. Tabel 2.4. Kønssammensætning Mænd Kvinder pct Bestyrelsesformænd Næstformænd Menige medlemmer Alle medlemmer Staten som aktionær Kilde: Opgørelse foretaget af Finansministeriet, maj Samtidig har der også kunnet konstateres ud fra blandt andet det anvendte rekrutteringsfirmas afsøgning af markedet, at rekrutteringsgrundlaget for kvindelige bestyrelsesmedlemmer er forholdsvis begrænset. Da de kvinder, der vurderes at besidde de kompetencer, som staten ønsker af sine bestyrelsesmedlemmer, endvidere er meget efterspurgte til andre tillidserhverv og derfor har vanskeligt ved at afse tid til statslige bestyrelsesposter, har det som forudset vist sig vanskeligt at ændre billedet markant på kort sigt. Bestræbelserne på at øge kvindeandelen vil blive fortsat i de kommende år. 17

18

19 Statens selskaber Aktieselskaber med statslig deltagelse mv AB Carl Gram Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 100 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: - Adresse: Færgeterminalen, Boks Ystad Telefon: - Formand Mads Kofod Lars Bruun-Schmidt Michael Karlsson Formål: Direktion: Göte Roland Svensson Bedriver færgeagentur for BornholmsTrafikkens rute mellem Ystad og Rønne. Regnskabstal ) mio.sek Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital pct Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad ) Årsrapport for 2003 foreligger først ultimo juni Øvrige nøgletal Medarbejdere Beijing Danhua Highway Consultants C., Ltd. er udeladt af nedenstående gennemgang af de selskaber, hvori staten har ejerinteresser, idet selskabet er under likvidation. 2 Der er for de enkelte aktieselskaber generelt benyttet koncerntal, når disse findes. Definitioner af de finansielle nøgletal, der anvendes, findes bagerst i publikationen. 19

20 Aktieselskaber med statslig deltagelse mv Air Greenland A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 25 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: Adresse: Postboks Nuuk Grønland Telefon: Formand Næstformand * * * Peter Grønvold Samuelsen Alfred Jakobsen Sten Andersen Lars Thue Christiansen Kristian Kirchheiner Mads Kofod Lars Tybjerg Mogens Due Woldsgaard Formål: Selskabets formål er at udføre luftbefordring og transportvirksomhed samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet har tillige til formål at foretage investeringer i fast ejendom. Adm. direktør: Flemming Knudsen * Medarbejdervalgt Regnskabstal mio.kr Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital pct Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Øvrige nøgletal Medarbejdere Antal befløjne byer Flyvetimer i luften, i alt Antal passagerer (1.000)

21 Statens selskaber Aktieselskabet Stekua i likvidation Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 100 pct. Bestyrelse: - Adresse: Likvidator c/o Advokat Mikkel Baaring Lerche Langelinie Allé København Ø Telefon: - Adm. direktør: - Formål: Selskabet hed tidligere EKR Kreditforsikring A/S, hvis aktiviteter blev frasolgt i 1996, og er i solvent likvidation. Selskabet er part i fire for Østre Landsret verserende retssager og kan derfor ikke endeligt likvideres. Retssagerne varetages af Eksportkreditfonden, og enhver udgift eller indtægt ved retssagernes førelse tilkommer Eksportkreditfonden. Regnskabstal mio.kr Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Likvidationskonto (egenkapital) pct Egenkapitalens forrentning Øvrige nøgletal Medarbejdere

22 Aktieselskaber med statslig deltagelse mv Bella Center A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 15 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: Adresse: Center Boulevard København S Telefon: Formand Næstformand * * * Erik Bonnerup Oluf Engell Klaus Bustrup Jan Willy Hansen Erik Jacobsen Lars Krobæk Jan Klaus Lorentsen Jens Kramer Mikkelsen Frank Wolter Nielsen Formål: Selskabets formål er at drive messe- og udstillingsvirksomhed og dermed i forbindelse stående virksomhed, herunder gennemførelse af kongresarrangementer og lignende. Adm. direktør: Arne Bang Mikkelsen * Medarbejdervalgt Regnskabstal mio.kr Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital pct Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Øvrige nøgletal Medarbejdere

23 Statens selskaber Dansk Bibliotekscenter A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 29 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: Adresse: Tempovej Ballerup Telefon: Formål: Selskabets formål er at levere informationsservice til den samlede bibliotekssektor omfattende såvel forsknings- som folke- og skolebiblioteker. Formand Næstformand * * * * Jørn Lehmann Petersen Jens Thorhauge Signe Bartel Hanne L. Clausen Niels Senius Clausen Bodil Collins Hellen Hedemann Per Hedemann Else Købstrup Bo Rolfsen Nissen Anders Ravn Adm. direktør: Mogens Brabrand Jensen * Medarbejdervalgt Regnskabstal mio.kr Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital pct Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Øvrige nøgletal Medarbejdere

24 Aktieselskaber med statslig deltagelse mv Dansk Jagtforsikring A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 51 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: - Adresse: Købmagergade 3, København K Formand Kristian Raunkjær Torben Flemming Bagh Christensen StigWaldemar Jørgensen Telefon: Adm. direktør: Ditlev Wad Formål: Selskabets formål er drive den i Lov om Jagt og Vildtforvaltning, 44, omhandlede ansvarsforsikring overensstemmende med de af Miljøministeriet fastsatte retningslinjer. 1999/ 2000/ 2001 Regnskabstal mdr mio.kr Nettoomsætning 1) Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital pct Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Anm.: Som resultat af primær drift er benyttet forsikringsteknisk resultat. 1) Præmieindtægter for egen regning. Øvrige nøgletal 1999/ / mdr Medarbejdere Erstatningsprocent 1)... 2,6 92,7 98, ) Forholdet mellem erstatningsudgifter f.e.r. og præmieindtægter f.e.r. 24

25 Statens selskaber Dansk Tipstjeneste A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 80 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: Adresse: Korsdalsvej 135 Postboks Brøndby Telefon: Formål: Selskabets formål er at foranstalte spil, lotterier og væddemål samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Formand Næstformand * * * * * Niels Oluf Kyed Kai Holm Stig Andersen Peder Bisgaard Jan Eriksen Stig Fog Allan Hansen Lars Johansen Per Bach Jørgensen Klaus Keite Steen Kyed Søren Møller Dorthe Dalby Nielsen Bo Sørensen Lone Østergaard Adm. direktør: Per Schütze * Medarbejdervalgt Regnskabstal mio.kr Indtægter Statsafgifter Nettoomsætning Årets resultat efter statsafgift Samlede aktiver Egenkapital pct Overskudsgrad Soliditetsgrad Øvrige nøgletal Medarbejdere 1) Præmier/Spilleindtægter (pct.) Forhandlerantal Heraf online-forhandlere ) Den tidligere statskontrols medarbejdere indgår i de anførte medarbejderantal til og med 31. maj

26 Aktieselskaber med statslig deltagelse mv. Selskabet Dansk Tipstjeneste A/S udbyder spil i henhold til en bevilling udstedt af skatteministeren i medfør af tips- og lottoloven. Forretningsområderne omfatter talspil, sportsspil, skrabespil, spil på heste- og hundevæddeløb samt spilleautomater. I forlængelse af den nye tips- og lottolov, der blev vedtaget i marts 2003, er datterselskabet DanToto A/S, der driver spil på heste- og hundevæddeløb, blevet integreret i Dansk Tipstjeneste A/S. Datterselskabet Dansk Automatspil A/S driver selskabets spilleautomater. Resultater Dansk Tipstjeneste A/S omsatte i 2003 for over 9 mia.kr., hvilket var 17 pct. mere end året før. Efter statsafgifter på 1,1 mia.kr. udgjorde nettoomsætningen 7,9 mia.kr. Omtrent halvdelen af omsætningsfremgangen kan tilskrives sportsspillet Oddset, der nåede en omsætning på over 1,4 mia.kr., hvilket næsten er en fordobling i forhold til Dansk Tipstjenestes traditionelle talspil (lotto mv.) har oplevet en omsætningsfremgang på ca. 3 pct. DanToto A/S nåede i 2003 en omsætning på niveau med Af de samlede spilleindtægter udbetaltes 5,1 mia.kr. som præmier. Den gennemsnitlige tilbagebetalingsprocent udgjorde dermed 57 pct. mod 52 pct. i De senere års stigning i tilbagebetalingsprocenten skyldes, dels at tilbagebetalingsprocenten på det voksende spilleautomatområde er høj, dels at tilbagebetalingsprocenten på blandt andet Oddset er blevet hævet. Som følge af den øgede omsætning steg udgifterne til forhandlerprovision med 15 pct. til 656 mio.kr. Derimod steg administrationsomkostningerne med blot 1,3 pct. til 620 mio.kr. Årets resultat udgjorde 1,5 mia.kr. mod 1,4 mia.kr. i forudgående regnskabsår. Overskuddet udloddes næsten fuldt ud til Dansk Tipstjenestes overskudsmodtagere, der består af en lang række almennyttige organisationer, foreninger, klubber mv., mens staten, ud over den omsætningsafhængige statsafgift, modtager et udbytte på kr. Dansk Tipstjeneste A/S forventer en omsætning i 2004 på 9,4 mia.kr. Resultatet forventes at ligge på niveau med resultatet i

27 Statens selskaber 2004 Forretningsmæssig udvikling Baggrunden for sportsspillenes fremgang er, at Dansk Tipstjeneste A/S som følge af stigende konkurrence fra udenlandske spilleselskaber, der udbyder spil over internettet, har hævet tilbagebetalingsprocenten og indført mulighed for dobbelt- og enkeltvæddemål. Omsætningsfremgangen tyder på, at Dansk Tipstjeneste har genvundet markedsandele. Dansk Automatspil A/S har i løbet af 2003 udbygget aktiviteterne dog i et lavere tempo end sidste år. Automatspillene har ligeledes bidraget væsentligt til koncernens omsætningsfremgang med en vækst på 560 mio.kr., svarende til en stigning på 60 pct. i forhold til Dansk Tipstjeneste A/S har i 2003 fortsat udbygningen af selskabets internetplatform tips.dk. Som en del af internetløsningen har Dansk Tipstjeneste i 2003 udviklet Lotto Service, hvor spillere kan abonnere på det ugentlige Lotto, Onsdags Lotto og Joker med en månedlig forudbetaling til PBS. Antallet af spillere med en spillekonto på tips.dk er vokset fra til spillere ved udgangen af Omsætningen via internettet udgjorde i 2003 over 300 mio.kr. EF-domstolens kendelse i november 2003 i den såkaldte Gambelli-sag har givet anledning til en debat om, hvorvidt de restriktioner, der er indeholdt i den danske spillelovgivning, navnlig Dansk Tipstjeneste A/S eneret til at udbyde en lang række spil, er i overensstemmelse med EF-retten. Europa-Kommissionen har i marts 2004 i en åbningsskrivelse anmodet Danmark om oplysninger om den danske spillelovgivning, der med den seneste ændring af tips- og lottoloven indeholder et forbud mod at udbyde, reklamere for eller formidle deltagelse i spil, der udbydes af spiludbydere med bevilling i andre medlemsstater. Kommissionen ønsker at efterprøve, om det pågældende forbud er foreneligt med EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed. Den danske regering er i færd med at udarbejde et svar på Kommissionens åbningsskrivelse. 27

28 Aktieselskaber med statslig deltagelse mv Danske Telecom A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 22 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: Adresse: Lautrupsgade 9, København Ø Telefon: Formål: Selskabets formål er at yde service inden for telekommunikation samt anden handels- og servicevirksomhed forbundet hermed. Formand Adm. direktør: John Christian Aasted Lars Nøhr Kofoed Jesper Lancoppidan Erik Svaneborg Peter Jerry Sørensen Regnskabstal mio.kr Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital pct Afkastningsgrad ) Egenkapitalens forrentning ) Soliditetsgrad Anm.: Selskabets (første) årsregnsskabstal for 2000 er ikke sammenlignelige med regnskabstallene ) Beregnet på basis af de samlede aktiver ultimo ) Beregnet på basis af egenkapitalen ultimo Øvrige nøgletal Medarbejdere

29 Statens selskaber Det Danske Klasselotteri A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 100 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: Adresse: Rådhuspladsen København V Telefon: Formand * * Fritz H. Schur Erik Blegvad Andersen Annie Lykke Gregersen Jette Hougaard Jytte Kofoed Per Christian Møller Formål: Selskabets formål er at drive klasselotteri. Adm. direktør: Elisabeth Rask Jørgensen * Medarbejdervalgt Regnskabstal 1998/ / / / / mio.kr Indtægter 1) Statsafgifter Nettoomsætning Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital pct Overskudsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Anm.: Det Danske Klasselotteri A/S regnskabsår løber fra 1.april til 31. marts. 1) For regnskabsårene 1998/1999, 1999/2000 og 2000/2001 rapporterer selskabet ikke indtægter på samme måde som i de to seneste regnskabsår. Disse tal er derfor fundet som summen af Statsafgifter og Nettoomsætning. 1998/ 1999/ 2000/ 2001/ 2002/ Øvrige nøgletal Medarbejdere

30 Aktieselskaber med statslig deltagelse mv. Selskabet Det Danske Klasselotteri A/S udbyder klasselotteri efter bevilling fra skatteministeren. Resultater Det Danske Klasselotteri A/S har i regnskabsåret 2002/2003 haft en omsætningsfremgang på 56 mio.kr., svarende til en stigning på knap 20 pct. i forhold til foregående regnskabsår. Selskabets resultat efter skat i 2002/2003 var på 39 mio.kr. Sammenholdt med resultatet i forudgående regnskabsår er det en stigning på 9 mio.kr. Af årets resultat er der i 2003 betalt 38 mio.kr. i udbytte. Siden offentliggørelsen af årsrapporten for 2002/2003 har Det Danske Klasselotteri A/S offentliggjort et halvårsregnskab for 1. halvår 2003/04. Halvårsregnskabet viser, at selskabet nåede en omsætning på 196 mio.kr., hvilket er en fremgang på 12 pct. i forhold til samme periode året før. Periodens resultat blev 16 mio.kr., hvilket er noget lavere end i samme periode året før. Faldet skyldes primært højere gevinstudbetalinger end forventet og lavere renteindtægter. Der forventes på den baggrund et resultat efter skat for regnskabsåret 2003/04 som helhed i størrelsesordenen 30 mio.kr., hvilket er en nedjustering i forhold til forventningerne i årsrapporten for 2002/03. Forretningsmæssig udvikling Omsætningsfremgangen for Det Danske Klasselotteri A/S kan tilskrives øget markedsføring og anvendelsen af internettet som salgs- og distributionskanal. Anvendelsen af ny teknologi har muliggjort en ændring og omlægning af de administrative ressourcer. Selskabet har blandt andet haft succes med at udvikle en betalingsserviceordning, hvor spillerne automatisk kan forny deres lodder og samtidig få overført gevinster til deres bankkonti. Fremgangen i lotteriindtægterne indikerer, at Det Danske Klasselotteri er i stand til at fastholde og udbygge sin position på det danske spillemarked. 30

31 Statens selskaber DONG A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel: 100 pct. Bestyrelse: Hjemmeside: Adresse: 2970 Hørsholm Agern Alle Telefon: Formål: Selskabets formål er at bidrage til et velfungerende og stabilt energimarked i Danmark ved, direkte eller indirekte, såvel her i landet som i udlandet, på et kommercielt grundlag at udvikle, efterforske, indvinde, fremskaffe, opbevare, behandle, transportere, producere og handle med energiprodukter samt produkter og ydelser i sammenhæng hermed. Formand Næstformand * * * Adm. direktør: * Medarbejdervalgt Sven Riskær Lars Nørby Johansen Lars Torpe Christoffersen Asbjørn Larsen Jesper Magtengaard Thorkild Meiner-Jensen Svend Sigaard Bent Stubkjær Jørgen Tandrup Anders Eldrup Regnskabstal mio.kr Nettoomsætning Resultat af primær drift Årets resultat efter skat Samlede aktiver Egenkapital pct Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Øvrige nøgletal Medarbejdere Oliepris (kr. pr. tønde)

32 Aktieselskaber med statslig deltagelse mv. Selskabet DONG A/S er en energivirksomhed. De primære forretningsområder er efterforskning og produktion af olie- og naturgas, elproduktion, transport mv. af naturgas samt handel med energiprodukter. Aktiviteterne drives primært i Danmark, men i stadigt større omfang også i udlandet. Selskabets aktiviteter drives i en koncernstruktur med op mod 30 datterselskaber, ligesom der direkte eller indirekte ejes minoritetsandele i over ti selskaber. I 2003 blev blandt andet DONG Naturgas A/S spaltet i seks datterselskaber som følge af lovkrav, der har til formål at adskille regulerede aktiviteter fra kommercielle aktiviteter. Regeringen besluttede i slutningen af 2003, at staten skulle overtage aktierne i DONG Transmission A/S (nu Gastra A/S) fra DONG-koncernen. Overtagelsen blev gennemført med virkning fra 1. januar 2004, så Gastra A/S nu fungerer helt uafhængigt af DONG-koncernen med egen bestyrelse. Resultater DONG-koncernen omsatte i 2003 for godt 14 mia.kr., hvilket var 4 pct. mere end året før. Fordelt på aktiviteter steg omsætningen inden for naturgas til godt 10 mia.kr., mens købet af 65 pct. af aktierne i EnergiGruppen Jylland A/S er årsagen til, at DONG-koncernen omsatte for over 600 mio.kr. inden for el, varme og vedvarende energi. Nettoomsætning Resultat af primær drift Naturgas Olietransport Efterforskning og produktion El, varme og vedvarende energi Øvrige 1) I alt ) Inklusiv koncern-interne elimineringer. Koncernresultatet af primær drift steg med knapt 25 pct. til 3,2 mia.kr., hvoraf naturgasaktiviteterne udgjorde mere end 70 pct. Olietransport gav et negativt resultat som følge af foretagne hensættelser til fjernelsesomkostninger. Stigningen i det samlede resultat er blandt andet en følge af en gunstig olieprisudvikling, afdækning af den faldende dollarkurs samt en urealiseret avance på selskabets aktiepost i NESA A/S. 32

33 Statens selskaber 2004 Efter skat opnåede koncernen et resultat på mio.kr. mod mio.kr. det foregående år. Af årets resultat udbetaler DONG A/S 1.905,5 mio.kr. i udbytte. Udbyttet består dels af et ordinært udbytte på 40 pct. af resultatet efter skat, svarende til 775 mio.kr., dels af et ekstraordinært udbytte på mio.kr. Det ekstraordinære udbytte modsvarer statens betaling til DONG A/S for aktierne i DONG Transmission A/S. Det bemærkes, at den ordinære udbytteprocent som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2004 er hævet fra de hidtidige 30 til 40 pct. Resultatet i DONG A/S afhænger af udviklingen i oliepris og dollarkurs. Selv om DONG afdækker en del af denne risiko, er forventningerne til de fremtidige resultater forbundet med betydelig usikkerhed. Endvidere forventes en fortsat skærpelse af konkurrencen på det danske naturgasmarked. Samlet forventes derfor et resultat efter skat på omkring 1 mia.kr. i Forretningsmæssig udvikling Det danske gasmarked blev 1. januar 2004 fuldt liberaliseret med frit leverandørvalg for alle kunder. Med udskillelsen af Gastra A/S er ansvaret for transmission på gasområdet blevet ejermæssigt adskilt fra konkurrenceudsatte aktiviteter. Dette skal medvirke til at sikre adgang på lige vilkår for alle aktører og dermed forbedre konkurrencen på markedet. Markedsåbningen har haft og vil få betydelige konsekvenser for DONG A/S, der uundgåeligt vil miste markedsandele på det danske gasmarked i takt med, at nye aktører kommer til. Allerede nu er selskaber som Statoil og Shell gået ind i kampen om danske gaskunder. DONG A/S har imidlertid vist sig i stand til at tilbyde konkurrencedygtige priser og serviceydelser og har vundet en række af de udbudte gaskontrakter på det danske gasmarked. Samtidig er det lykkedes at opretholde samarbejdet med to af de regionale gasselskaber. I 2003 indgik DONG således aftale med HNG og Midt-Nord om gasleverancer frem til DONG A/S er også på andre måder ved at gennemføre den nødvendige tilpasning til de nye markedsvilkår. Fx søger DONG at: Øge salget af naturgas i vore nabolande. Øge aktiviteterne på elområdet. Øge aktiviteterne inden for efterforskning og produktion. 33