Rapport Semester F&A Gruppe 5: Mette Ohlsen, Louise Dinesen og Natja Sørensen

Transkript

1 Rapport Semester F&A Gruppe 5: Mette Ohlsen, Louise Dinesen og Natja Sørensen Hjemmeside:

2 Mette, Louise og Natja F&A Indledning I anledning af H.C. Andersen festivallen i uge har vi fået til opgave at lave en animationsfilm over et af H.C. Andersens eventyr. Denne skal kombineres med et selvlavet lasershow, som skal medvirke til en bedre 3D effekt. I sammenhæng med dette projekt har vi skulle lave vores eget designbureau, hvor vi både har skulle lave et logo, en hjemmeside, og en app som beskriver vores firma. Hele projektet har strejket sig over 2. semester, og vil til slut indgå i vores eksamen. I denne rapport er vist flere af undersøgelser, analyser og designprincipper, som vi under forløbet har fortaget, for at opnå bedst mulige resultat af vores installation, samt give os et indtryk af, hvordan et bureau virker. 2

3 Mette, Louise og Natja F&A Indholdsfortegnelse Indledning 2 Indholdsfortegnelse 3 Problemformulering 5 Virksomhed 6 Research 6 Produktionsplan fra Gannt Chart. 9 Kvalitetssikring af produkt 9 Beskrivelse af oplevelsesrummet 12 Delkonklusion: 13 Kommunikation 15 Analyse og beskrivelse af Målgrupper. 15 kommunikationsstrategi 17 Analyse af Oplevelsesdesign 18 Konklusion: 21 Informationsarkitektur for website 23 Delkonklusion: 25 Design 26 LOGO 26 Designprincipper for hjemmeside 27 Typografiske overvejelser 28 Fagligt relevante aspekter: 31 Delkonklusion: 32 Interaktion 33 Scrum 33 Sprint Backlog 33 Use case diagram 34 Pseudokode 35 Delkonklusion 37 Gruppeproces 38 Konklusion 39 3

4 Mette, Louise og Natja F&A Kildeliste: 40 BILAG: 41 4

5 Mette, Louise og Natja F&A Problemformulering I uge 34 bliver der holdt H.C. Andersen festival og vi har fået til opgave at lave en 3D animation der kan fremvises. Derudover skal vi lave et lasershow der kan vises sammen med filmen. Filmen skal bygges over et af H.C. Andersens eventyr og skal passe ind under mindst ét af syv værdiord som HCA Festivals har opstillet. Vi skal også vælge en målgruppe og finde ud af hvordan vi vil ramme den. Derudover skal vi lave en hjemmeside der fortæller om vores gruppe og dokumenterer vores projekt, og som lever op til krav stillet i opgaveformuleringen. Vi skal også lave en app eller et spil der passer til resten af projektet. Det hele skal dokumenteres i en rapport. Hvordan kan man lave en moderne version af et HCA eventyr og hvilket? Hvilket værdiord passer det under? Hvilken målgruppe vil vi henvende os til? Hvordan kan man kombinere 3D animation og lasershow? Hvordan promoverer vi bedst for vores målgruppe? Hvordan designer man en hjemmeside og en app der afspejler vores image? 5

6 Mette, Louise og Natja F&A Virksomhed Research H.C. Andersen festivallen bliv holdt for første gang i 2013 i uge 34. Festivalen holdes i Odens da det er H.C. Andersens fødeby. Det er en række erhvervsfolk som har startet festivalen som støtter projektet økumenik i Nordea-fonden, Odense Kommune og Region Syddanmark som også støtter festivalen samt lokale fonde, sponsorer og samarbejdspartnere. Sponsorater er fra 25,000kr. og op efter. Arbejdet det ligger i festivallen er frivilligt arbejde. Der er en overordnet bestyrelse. De har kun en fast ansat lige for tiden som er Sanne L. Petersen som er chef for festivalkoordinatoren. Det hedder H.C. Andersen festivals da den er en af mange festivaller der foregår i Odense. F.eks. er der blomster festivallen ugen før H.C. Andersen festivallen, og når den slutter begynder H.C. Andersen festivallen. Festivallen kører med en pink farve på deres hjemme side, kort osv. Det er den samme pink farve som de andre festivaler bruger og som city busseren i Odense, så der kommer en sammenhæng i det hele. Festivalen er organiseret med en bestyrelse og fire "ben" i form af komitéer med fagpersoner, og både bestyrelse og komitéer arbejder frivilligt. Festivalen vil årligt Uddele priser. Der vil både Være gratis arrangementer, og arrangementer, der kræver entré. 1 SWAT/TOWS For at finde HCA Festivals styrker og svagheder som organisation samt deres muligheder for fremtiden og hvilke trusler de skal være opmærksomme på, benytter vi os af SWOT. SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats. Denne metode er udbredt inden for strategiudvikling i mange organisationer og er med til at skabe overblik på organisationens styrke- og konkurrencesituation. 1 Kilder: 6

7 Mette, Louise og Natja F&A SWOT Stærke sider (Strengths) - Stort kendskab til H.C. Andersen. - Gode til at brande sig via andre festivaler og ting i Odense. - Omgivelser. Inde i byen, med mange muligheder og butikker. - Sikker økonomi for en treårig periode. - Den centrale placering i landet. - Mange aktiviteter og frivillige, som tilbyder underholdning mm. Til festivallen. Muligheder (Opportunities) - Nyskabende. - Mulighed får at få Odense på kortet både i Danmark og i udlandet. - Nye samarbejdspartnere hvert år. - Tv-reklamer, der promoverer for eventen. - Mulighed for at udvide. Svage sider (Weaknesses) - Mangel på interesse. Mange (især unge) er kørt trætte i H.C. Andersen. - Bestyrelse og medlemmer arbejder frivilligt. - Odense er ikke kendt i udlandet (derfor kan det være svært at få på verdenskortet ) Trusler (Threats) - Folk ikke vil stille op med noget til festivalen. - Andre festivaler eller koncerter andre steder. - Folk fra andre landsdele er ikke opmærksom på festivallen. - Dyr transport. Efter at have foretaget en SWOT annalyse, udarbejder man oftest også en TOWS matrix, som tager udgangspunkt i SWOT en. Dette er en model, der kan sikre en struktureret og fast metode til at generere strategiske, markedsmæssige tiltag, der kan løse virksomhedens markedsmæssige udfordringer. Indholdet i en TOWS består af 4 felter. - Maxi maxi(s- o): Man ønsker at maksimere stærke sider og maksimere muligheder. - Maxi mini (s- t): Man lægger vægt på at maksimere stærke sider og minimere trusler. strategien er baseret på at udnytte de stærke sider i virksomheden, der kan håndtere trusler i omverden. - Mini- maxi(w- o): virksomheden ønsker at minimere svage sider og maksimere muligheder. 7

8 Mette, Louise og Natja F&A Mini mini (w- t): Der lægges vægt på at minimere svage sider og minimere trusler. Virksomheden står med nogle svage sider samtidig med at den konfronteres med trusler. Ud fra ovenstående bruger vi TOWS til at besvare spørgsmål som: - S-O: Hvordan forfølger vi den mulighed, som passer til vores styrker? - W-O: Kan vi overkomme vores svagheder ved at udnytte muligheder? - S-T: Hvordan bruger vi vores styrker til at modarbejde truslerne? - W-T: Hvordan kan vi sikre os, at vores svagheder ikke gør os yderligere følsomme over for trusler? Intern situation (S) Stærke sider (W) Svage sider - Stort kendskab til H.C Andersen. - Gode til at brande sig via andre festivaler og ting i Odense. - Omgivelser. Inde i byen, med mange muligheder og butikker. - Sikker økonomi for en treårig periode. - Den centrale placering i landet. - Mange aktiviteter og frivilige, som tilbyder underholdning mm. Til festivallen. - Mangel på interesse. Mange (især unge) er kørt trætte i H.C. Andersen. - Bestyrelse og medlemmer arbejder frivilligt. - Odense er ikke kendt i udlandet (derfor kan det være svært at få på verdenskortet ) (O) Muligheder (S) (0) Maxi-Maxi (W) (0) Mini-Maxi Ekstern situation - Nyskabende. - Mulighed får at få Odense på kortet både i Danmark og i udlandet. - Nye samarbejdspartnere hvert år. - Tv-reklamer, der promoverer for eventen. - Mulighed for at udvide. A: Der bør være større fokus på udefrakommerne (fra andre landsdele og lande), så man få flere til og gør mere opmærksom på Odense og festivallen. Derudover gøre mere ud af den engelske version afderes hjemmeside. C: Have mere fokus på reklamer, der fanger unges opmærksomhed. Promovere for festivallen i udandet. (T) Trusler (S) (T) Maxi-Mini (W) (T) Mini-Mini - Folk ikke vil stille op med noget til festivalen. B: D: - Andre festivaler eller koncerter andre steder. Det store kendskab til H.C. Andersen kan Arrangere turer til Odense i sammenhæng - Folk fra andre landsdele er gøre, at der bliver trukket flere mennesker med festivallen til fornuftige priser, der ikke opmærksom på til end der er plads til, og man må derfor inkluderer flere ting, evt. mad og/eller hotel HCA festivallen. Festivals er en virksomhed, evt. som overveje både fremtid bør udvidelse arbejde af med maxi-maxi for kunder (SO), fra andre maxi-mini landsdele. (ST) - Dyr og transport. mini-mini (WT). Dog er festivallen. der ikke så meget ved mini-maxi, som Skabe de interesse bør arbejde på andre med. landsdele ved bedre promovering. Det store kendskab og dyrkelse af HCA siden Undgå at lægge festivallen samtidig 8 med barndommen kan have gjort unge holder sig andre store festivaller. væk fra festivallen.

9 Mette, Louise og Natja F&A At de har en del ved maxi-maxi i en TOWS er selvfølgelig bedst for virksomheden, da det kræver og betyder, at de har både mange stærke sider og muligheder. Dog har de også en del ved mini-mini, da virksomheden da har både mange trusler og svage sider, hvilket ikke er så godt, og der derfor bør arbejdes med. Produktionsplan fra Gannt Chart. Vi har i gruppen lavet et gannt diagram. Et gannt diagram, er et diagram er en måde at lave en tidsplan. I et gannt diagram har man to akser. På den lodrette placerer man de opgaver, der skal løses, og på den vandrette det tidsrum, man har til at løse dem. Man kan derefter krydse af ud for hver opgave, det tidspunkt hvor man forventer at lave det. Vi har i vores diagram, valgt at opstille vores opgaver i punkter der er tæt relateret. Vores tidsrum er opdelt i uger, da dette giver et bedre overblik. (se bilag 05) Kvalitetssikring af produkt For at kvalitets sikre vores produkt, under søger vi, om nogle af de kvaliteter, som er med til at skabe et godt produkt, til stede ved vores installation. Vi starter med at se på de oplevelsesøkonomiske niveauer, der er til stede ved vores installation. Der er 3 oplevelsesøkonomiske niveauer: Primære: Niveau 1 er de primære oplevelses erhverv, dvs. Produkter, hvis primære funktion er at underholde og skabe en oplevelse for forbrugeren. Dette er produkter som film, musik, tv/radio, kunst, mode m.m. Sekundære: Niveau 2 er de sekundære oplevelseserhverv, og her er der tale om oplevelsesberigede produkter. Det er almindelige produkter og tjenester, hvor oplevelsesaspektet er et tillæg, eksempelvis fødevareindustri, bolig, transport, sundhedssektoren, ejendomsudvikling m.m. Tertiære: Niveau 3 er tertiære oplevelsessektor, som er miljø, byer og natur. Her tales der ofte om gratis glæder gemmen natur og kultur. Vores installation ligger hovedsageligt i den primære oplevelsesgruppe. Dette skyldes at vores produkt er en film og lasershow og derfor en visuel oplevelse. Sekundære er der ikke rigtig tale om i sammenhæng med vores installation, men vores oplevelsesrum kan dog placeres i den tertiære oplevelsessektor, da dette ligger godt centralt, omgivet af butikker og hyggeligt byliv, med kunstneriske og kulturelle gensande flere steder. Dette er relevant at tage med, da ikke kun produktet, men også omgivelserne spiller i rolle i det samlede indtryk for vores installation under festivallen. 9

10 Mette, Louise og Natja F&A Vi har med udgangspunkt i de 10 kriterier for det oplevelsesorienterede produkt (OD s.96-99) foretaget en kritisk analyse af vores oplevelsesdesign. 1. Produktet skal tillade interaktivitet: Vores installation er en film og er derfor ikke interaktiv. Vi har også haft valgt at lave en app i stedet for et spil, og interaktivitet indgår derfor heller ikke dér. 2. Produktet skal fremme fornemmelsen af relationen intimitet: Der er ikke rigtig noget intimitet, idet vores produkt er en film. 3. Produktet skal bygge på nærhed: Der er ikke rigtig noget intimitet, idet vores produkt er en film. 4. Produktet skal være autentisk: Installationen indeholder generelt gode værdier og er ægte/realistisk. Problemet, som ses i vores film kan også være relevant i moderne tid, eftersom mange unge eksperimenterer med forskellige rusmidler. Værdier som kærlighed(som ses gennem vores hovedpersons savn til bedstemoren), savn og mangel på nærvær er til stede og er noget som mange kan relatere til. 5. Produktet skal være unikt: Vores installation er unik, da det er en engangsforestilling. Den ville ikke blive masseproduceret eller vist flere gange, og lasershowet vil kun forekomme i sammenhæng med fremvisningen under festivallen. 6. Produktet skal være involverende: Produktet er visuelt, og kan fange forbrugeren på et emotionelt plan. Derudover kan lasershowet være med til at forbrugeren føler sig mere inddraget i forestillingen. 7. Produktet skal være levende: Forbrugeren kan lade sig rive med på et følelsesmæssigt niveau. 8. Produktet skal være lærende: Den lille pige med svovlstikkerne er lærende og realistisk i en vis grad, da lignende hændelser sagtens kan ske i virkeligheden. Det er dog ikke en film, hvor du vil lære en masse, du ikke vidste i forvejen. 9. Produktet skal være interessant: Det er interessant da det er en moderne fortolkning af en kendt historie, hvilket gør at det har fået nye tvist, som forbrugeren ikke har set før. 10

11 Mette, Louise og Natja F&A Produktet skal være relevant: Det er relevant da det omhandler HC Andersen og skal vises til festivallen, som omhandler ham. Det kan måske også være relevant for nogle seere, som kan kende nogle af følelserne i filmen. Vi har i vores analyse af vores produkt kigget på både HCA Festivals placering i Destinationsmodellen, samt vores oplevelsesinstallation kan medvirke til placeringen dens placering i fremtiden? Destinationsmodellen. (kapitel 2, Oplevelsesrum, OR, pdf) Vi vil placere HCA festivalen i felt nr. 4 da vi mener at målgruppen er snævret ind til børnefamilier, og værdierne er meget fokuseret på HC. Andersen. Vi tror vores installation kan hjælpe til at udvide målgruppen til unge, da det er en mere moderne fortolkning, hvilket vil kunne flytte festivalen til felt nr. 3. Konklusion: Vores installation hører under det primære oplevelsesøkonomiske niveau, idet det er en film, der er til for at underholde og skabe en oplevelse for forbrugeren. Vores film er et relativt godt produkt, da det går ind under flere af de 10 kriterier, dog er der en del punkter, som den ikke dækker, dan det jo er en film og eksempelvis derfor ikke kan indeholde punkter 11

12 Mette, Louise og Natja F&A som interaktivitet eller intimitet. Dog er det unikt og involverende, idet der er et lasershow, som skaber en 3D effekt, og derved trækker seerne mere ind i filmen. Det er også relevant, da den vises i sammenhæng med HCA festivals, som er inspirationen bag produktet. At den vises ved denne festival kan også være med til at gavne festivallen, ved at trække unge til (og ændre festivallen placering i Destinationsmodellen), hvilket var en del af vores mål bag filmen: at være med til at udvide HCA Festivals målgruppe. Derfor mener vi også, at vores produkt er godt. Beskrivelse af oplevelsesrummet Oplevelsesrummet ligger ved Fisketorvet i Odense, hvilket er en fordel, da dette er meget centralt. Det ligger tæt på flere busstopsteder, så folk, der kommer med bussen, vil have let adgang til bygningen, samt vil lettere hæfte sig ved stedet og installationen, hvis de ikke kendte til den på forhånd. Det samme gælder for folk i bil, da der er en parkeringsplads samt parkeringskælder stort set lige foran bygningen. Der er mange butikker i nærheden, da bygningen jo ligger ved midtbyen, og folk vil derfor have rig mulighed for både shopping og spisning, hvilket er en styrke, da folk også vil trækkes af dette. Ikke desto mindre ligger det ikke midt i gågaden mellem butikker, men mere åbent ud mod Thomas B. Thriges gade, så den ikke så let forvinder i menneskemylder eller at folk undgår stedet pga. den klaustrofobiske følelse, der kan opstå, når man befinder sig i hektiske omgivelser, med mange mennesker omkring sig. Dog er der ikke mange, er kender eller har hæftet sig ved bygningen, da den ikke er særlig fremtrædende, men hvis man evt. opstiller skilte eller lægger rød løber ud eller lignende er det muligt at få skabt opmærksom på stedet og trække folk til. bygningen ligger placeret lige ved siden af Ryan s, hvor bl.a. mange unge går hen får at få en øl, og derved er chancen for, at unge (vores målgruppe) hæfter sig ved bygningen og vores installation større. Det ligger samtidig tæt på Lagkagehuset, hvor det kan tænkes, at mange under festivallen vil gå hen og få et stykke kage til middag, og derved hæfte sig ved os. Bygningen er udadtil lys, med lidt gammeldags og æstetisk arkitektur, hvilket passer godt til festivallens samt vores installationers tema, som jo er H.C. Andersen og hans eventyr. Når man først har hæftet sig ved bygningen er den både flot hyggelig og tiltalende. Indgangen set indefra Salen med de to bankboks-rum som opdeler rummet 12

13 Mette, Louise og Natja F&A I det første stykke efter man træder ind af døren, får man lidt følelsen af enten en gammel biograf eller teater, da indgangen er opstillet på samme lidt specielle måde, hvilket giver en velkommende stemning. Den specielle indgang skyldes, at stedet (højst sandsynligt) tidligere har hørt til banken. Dette gæt skyldes de store bankbokse, der i form af små rum, som er bygget ud af væggene på hver side, virker som små skillevægge, som lidt inddeler det store fællesrum i to mindre dele, der dog stadig er forbundet. Denne opdeling kan være en fordel hvis de forskellige grupper evt. skal promovere lidt for deres egen installation inde i selve bygningen, for på den måde vil de forskellige promoveringer kunne virke opdelt efter den enkelt gruppe, men på samme tid vil det fremstå som en helhed. De små rum med bankboksene er orange på siden. Rummet er meget stort, med lyse vægge og misfarvet gråt gulvtæppe, Loftet er ikke synderligt højt, rummets størrelse taget i betragtning, hvilket kan får det til at virke lidt klemt og mørkt, men de mange vinduer får rummet til at syne lysere og mere åbent. Dog bliver disse vinduer nødt til at tildækkes, så rummet kan mørlægges når filmene skal fremvises. Der er i forvejen nogle røde/mørkeorange gardiner med mønstre. Der er stolper placeret rundt i rummet, og der stikker små pæle op af gulvet flere steder (opstillet lineært gennem rummet). Disse fungerer som stikdåser. Nogle af disse kan dog godt stå lidt i vejen i forhold til opstilling af lærred, diverse apparater/maskiner og publikum. Delkonklusion: HCA Festivals er en festival med fokus på H.C. Andersen og hans eventyr, og ideen bag er ikke kun at få nogle flere underholdende events i Odense, men også at gøre byen Odense i sig selv mere kendt og populær, både i Danmark, men også i udlandet. Både bestyrelsen og komitéer ved festivallen arbejder frivilligt, og stort set al underholdning under festivallen er frivillige, som tilbyder deres kompetencer gratis. Vi fandt også ud af gennem en SWOT analyse, at HCA Festivals har både mange styrker så som dens placering i Odense (som er central med shopping muligheder) samt at folk arbejder frivilligt, men også en del svagheder, som faktisk tager udgangspunkt i lidt af de samme emner som i styrkerne, nemlig at det foregår i Odense, og folk fra andre landsdele ikke er opmærksomme eller ikke gider tage dertil. Samtidig kan det også være en svaghed 13

14 Mette, Louise og Natja F&A at folk arbejder gratis, da festivallen kan risikere, at der ikke er nok, som gider tilbyde deres hjælp. I en TOWS analyse ud fra SWOT en så vi at virksomheden både bør arbejde med maxi-maxi (SO), maxi-mini (ST) og mini-mini (WT). Dog er der ikke så meget ved mini-maxi, som de bør arbejde med. Vi lærte også, at det at have mest ved maxi-maxi i en TOWS er selvfølgelig bedst for virksomheden, da det kræver og betyder, at de har både mange stærke sider og muligheder. Modsat er det værste selvfølgelig mini-mini, da virksomheden da har både mange trusler og svage sider. Vi har endvidere i dette afsnit lavet en kvalitetssikring af vores produkt, hvor vi er kommet frem til, at vores installation hører under det primære oplevelsesøkonomiske niveau, og at det er et relativt godt produkt, da det går ind under flere af de 10 kriterier, dog er der en del punkter, som den ikke dækker, da det er en film og eksempelvis derfor ikke kan indeholde punkter som interaktivitet eller intimitet. Det kan dog være med til at udvide HCA Festivals målgruppe. 14

15 Mette, Louise og Natja F&A Kommunikation Analyse og beskrivelse af Målgrupper. Hvis vi laver en målgruppeanalyse (med afsæt i SMP tilgangen) af, hvilken målgruppe, som HCA festivals mest henvender sig til, vil det se nogenlunde således ud. Geografiske: Geografisk vil det hovedsageligt være folk fra Odense og omegn, der vil komme til festivallen. Festivallen er en ny event og mange ved derfor ikke helt, hvad den tilbyder endnu, hvilket gør, at mange, der bor længere væk, ikke vil tage helt til Odense kun for festivalens skyld. Derfor er det stadig meget lokalt. Demografisk: er hvilke typer mennesker, der vil udgøre størstedelen af målgruppen. Familier, bedsteforældre med deres børnebørn eller forældre med børn (hovedsageligt yngre børn), vil være de mest oplagte typer, da festivallen er en hyggelig event, der især henvender sig til HCA-elskende samt eventyr- elskende mennesker, der ønsker stille og rolig hygge og oplevelser sammen med de nærmeste. HCA temaet henvender sig nok ikke så meget til unge/teenagere, men nogle enkelte events, som dukker op under festivallen, kunne godt trække nogle unge til. Dette er der dog ikke promoveret særligt meget for, og derfor er det nok de færreste unge, som kender til det og dukker op. Derfor er teenagere ikke en del af hovedmålgruppen. Psykografisk: er hvilke interesser, som folk i hovedmålgruppen har. De vil hovedsageligt være kulturelt interesserede (da HCA er en stor del af dansk kultur). De vil selvfølgelig og være interesserede i H.c. Andersen eller eventyr generelt. Det er folk, der sætter pris på tid med familie, og ønsker hygge og oplevelser med de nærmeste. Adfærdsmæssige: de er loyale over for H.C. Andersen. Kan godt lide Odense som by. De køber oftest eventyr bøger, eller nogle gange bøger med historisk eller kulturel relevans (alt efter alder selvfølgelig). Hvis der er tale om børn er de nok påvirket af deres forældre eller bedsteforældres forhold til HCA. Teknografisk: er hvilke medier, som mest benyttes af målgruppen, og derfor er bedst at promoverer via. Tv er blandt d bedste, da stort set alle i dag (gamle såvel som unge) ser tv. Kanaler som Dr kanalerne (ex. Dr1 og Dr 2) er gode at reklamerer på, da mange ældre oftest ser disse kanaler. Derved vil især bedsteforældre, som vores persona Ingeborg blive gjort opmærksom på festivallen. Andre kanaler er selvfølgelig også gode at promovere på, da yngre og/eller middelaldrene mennesker også ser disse, og derfor vil ser reklamen der. Reklamer i ugeblade vil også være brugbart, da især mange kvinder over 30 (og op efter) læser disse. Annoncer på Facebook vil være oplagt, da mange har en Facebook-konto, og derfor vil blive opmærksom der igennem. Posters rundt omkring i byen er også en mulighed. Målgruppen er hovedsagelig fra Odense eller omegn, så det er de mennesker, der mest vil være opmærksom på reklamerne. De to segmenter, der definerer målgruppen mest, vil være: Seniorer og Aktiv børnefamilier. 15

16 Mette, Louise og Natja F&A Vores to personer befinder sig begge inden for disse kategorier. HCA Festivals målgruppe indeholder desværre ikke så mange unge, hvilket er lidt et problem for os, da målgruppen for vores installation hovedsageligt er unge, eller folk, der er til en lidt alternativ fortolkning af H.C. Andersens fortællinger. En analyse af vores installations ønskede målgruppe med afsæt i SMP tilgangen vil se ud nogenlunde således: Geografiske: vil stadig være mest folk i Odense og omegn. Demografisk: Vil der være tale om unge mennesker/teenagere, samt nogle lidt ældre, højst sandsynligt i årene år, men alt efter deres interesser. Psykografisk: er folk i målgruppen til alternative tænkning og fortolkninger, men samtidig også til eventyr genren, men med en mere realistisk tilgang. Der er tale om folk, der også er til lidt mørke eller dystre film og fortællinger, og folk der generelt er interesserede i animationsfilm. Adfærdsmæssige: Er loyale over for enten HCA eller eventyr generelt. De køber oftest eventyrbøger eller mere realistiske bøger om evt. stoffer (eller smuk), og/eller alternativrelaterede ting. Påvirkes mest interessemæssigt af venner, men også lidt af deres forhold til HCA, dengang de var børn. Teknografiske: tv er igen i godt sted at promovere, men hovedsageligt på kanaler som tv2 zulu, tv3-kanalerne og kanal 4-5-6, da disse er de mest sete blandt unge. Facebook vil være meget oplagt, da de fleste unge, benytter siden jævnligt. (se bilag 11) De to segmenter der beskriver vores målgruppe bedst er: Unge og eventyrinteresserede. Hvis vi får promoveres ordenligt, kan vi være med til, at trækker det yngre publikum til HCA Festivals. SMOK-modellen bruges til at vurdere segmentet. (S) står for Størrelse og vækst, (M) står for Mulighed for kontakt med segmentet, (O) er Omkostninger ved bearbejdning af segmentet og (K) er Konkurrencen om segmentet. (S): Målgruppen for HCA Festivals, men også vores installation, relativ stor, da der er mange børnefamilier og gamle, men også mange unge. Det er hovedsageligt ældre og børn, der dukker op til festivallen, men vi håber på, at jo mere der promoveres for festevallen, jo flere dukker op og jo større bliver målgruppen, og derved vil vores installations målgruppe også trækkes til. Eller jo flere år, der bliver holdt HCA festival, jo mere kendt bliver den, og jo flere dukker op. (M): Promovering især online og i tv vil henvende sig til ung. Posters i Odense, ugeblade amt nogle tv-kanaler vil nå de lidt ældre. 16

17 Mette, Louise og Natja F&A (O): udgifter i forhold til promovering vil være betaling for at få en raklame online og lave posters og evt. en reklame i tv (dette kan vores gruppe dog ikke lige, da dette vil være dyrt for vores vedkommende). (K): Der ikke rigtig nogen konkurrence, da der ikke er arrangeret andre festivaller eller koncerter dér, i samme periode. Ej heller afholdes der meget andet stor i Odense. kommunikationsstrategi Målgruppestrategi: En målgruppestrategi er en strategi for, hvor mange segmenter, der skal indgå i virksomhedens målgruppe. Der er fire målgruppestrategier: Uddifferentieret, differentieret, koncentreret og one-to-one. Uddifferentieret markedsføring: Alle segmenterne modtager samme kommunikation, hvor der ikke tages hensyn til forskelligheder målgrupperne imellem. Det er en forudsætning, at forbrugerne har et nogenlunde ensartet forhold til produktet. Differentieret markedsføring: Segmenterne grupperes, og der udarbejdes forskellige marketingmix, som skal tage hensyn til segmenternes indbyrdes forskellighed Koncentreret markedsføring: Virksomheden koncentrerer sig om udvalgte segmenter med særlige behov og krav. Der satses på segmenter, der er relativt lette at identificere på markedet One-to-one markedsføring: Dette er den mest målrettede form for markedsføring. Man segmenterer ikke, men produktet tilpasses derimod den enkelte forbruger. Virksomheden ser hver enkelt forbruger som unik, dvs. hver enkelt forbruger udgør nærmest sit eget lille segment. Denne markedsføring er typisk anvendt inden for nethandel. 17

18 Mette, Louise og Natja F&A Som Målgruppestrategi har vi for vores installation valgt koncentreret markedsføring, da vores gruppe mest henvender sig til et bestemt segment, nemlig unge. HCA Festivals benytter sig dog mere af differentieret markedsføring. For at promovere bedst for vores installation til vores målgruppe, vil den bedste mulighed være annoncer på nettet, især Facebook. Posters og flyers, der evt. bliver lagt ud på gymnasier, samt andre skoler med unge i den relevante aldersklasse, vil være oplagt, da mange hæfter sig ved disse. En reklame i tv ville også være opsigtsvækkende, men dette er uden for budgettet. Posters under selve festivallen vil gøre opmærksom på vores installation, samt dets lokalitet. Posters, flyers og eventuelle Facebook-annoncer, der reklamerer for vores installation skal også indeholde en tydelig henvisning til vores app, samt et link til hjemmesiden, så folk bliver opmærksom på disse. Der skal samtidig reklameres individuelt for hjemmesiden via annoncer på nettet, hvorpå app en også bliver vist. På vores hjemmeside har vi brugt Aida modellen, som er en kommunikationsmodel, der skal hjælpe os med at blive synlige. AIDA er en forkortelse for Attention, Interest, Desire og Action. Modellen viser hvilken effekt, som reklamen gerne skulle have hos modtageren. Effekten skal ses i samme rækkefølge som de fire punkter, da det fx. er nødvendigt at vores hjemmeside skaber opmærksomhed hos kunden, inden han bliver interesseret i selve produktet. Attention: Dette er den del, som fanger øjet. Dette er både vores bureaus navn, som står øverst på siden med hvid skrift som kontrast mod sort, samt vores video/produkt, som er placeret lige under (midt på siden). Dette er blikfang. Interest: Interessen er vores tekst, der introducerer vores gruppe og hvad vi laver. Menu skaber også interesse. Desire: vores hjemmeside skal give dem lyst til at hyre os. Action: er vores videoen på forsiden og teksten, der giver en lyst til at vide mere om vores installation. Analyse af Oplevelsesdesign Vores oplevelsesdesign ligger ved fisketovet, lige ved siden af den gamle Danske bank bygning og Ryan s.(billeder ses sidst i Analyse af Oplevelsesdesign -afsnittet). Vores analyse af oplevelsesdesignet tager udgangspunkt i oplevelsesmatricerne. 18

19 Mette, Louise og Natja F&A Matrice 1: Karakteristika Karakteristika for dette oplevelses design udefra er den hvide lidt gammeldags bygning. Ikke langt fra ser man det lille springvand ved to drenge, der leger hånd i hånd, Ryan s og de mennesker, som sidder foran og får lidt koldt at drikke, det store Danske Bank skilt på den på den høje bygning, parkerings pladsen og Thomas B. Thriges gade, som ligger lige ved siden af. Tæt ved ser man en stor, firkantet metalbygning med vinduer, so er placeret midt i det hele og er blikfag. Går man lidt, vil man se byens butikker og Rådhuspladsen. Der er fliser på jorden. Den store, lidt gammeldags hvide bygning skiller sig ud fra de grå og lidt mindre gammeldagsudseende bygninger, der kan ses, hvis man bevæger sig mod gågaden. Især kontrast står den til den meget moderne firkantede metalbygning. Kigger man dog mod Ryan s og ned af Nørregade, ser man flere lidt ældre bygninger/butikker. Dog skiller oplevelsesrummet sig ude pga. dens store størrelse, hvide farve og mere yndefulde (dog enkle) arkitektur. Lige omkring oplevelsesrummet er en lidt kulturel stemning, i form af det lit ældre, som udvikler sig mod det lidt mere moderne når man går mod gågaden (med undtagelse af Rådhuspladsen). Dog bliver det med undtagelse af metalbygningen aldrig helt moderne, og den hyggelige, lidt gammeldags stemning. Bygningens ydre skiller sig ud fra dets indre, som ikke fremstår særlig gammeldags. Karakteristika her er gultæppe, søjler, stikdåser i form af små pæle, bankbokse og vinduer. Matrice 2: Oplevelsestyper Æstetiske: Buske/træer om parkeringspladsen, skulptur/springvand, bygningen i sig selv og indgangen (lige når man kommer ind i bygningen). Underholdning: Ryan s (en bar), nærliggende butikker. Action: Man kan gå rundt, gå på bar eller spise, parkere biler. Læring: Viden om springvandet eller bygningerne. Nydelse: Pizzeria, Bar, lagkagehuset. Beskrivelse: det æstetiske er mest til stede i arkitekturen samt skulpturen på springvandet og de få buske/træer. Underholdning er mest nærliggende butikker og bar/madsteder. Nydelsen er præsenteret i form af madsteder. Læringen er primært historien bag bygningerne samt springvandet og skulpturen, og action er mest i form af, at man kan gå rundt, spise eller parkere sin bil. 19

20 Mette, Louise og Natja F&A inden i bygningen/oplevelsesrummet er der ingen nydelse eller underholdning (kun når vores projekter kommer ind). Der er kun en smule æstetisk i form af indgangen, og læring findes kun i selve bygningens historie. Action er kun i form af at kunne gå rundt, de rummet er helt tomt, og derfor ikke indeholder de store muligheder for aktivitet. Matrice 3: Sanserne Lugtesansen: Der var ikke så meget lugt inde i bygningen, kun at der lugtede en smule indelukket, dog intet slemt. Udenfor lugtede der af frisk/kølig luft, men med en snert af os fra bilerne, som kørte på vejen. Smagssansen: Man kunne ikke smage noget, hverken indenfor eller udenfor. Følesansen: Udenfor var det følelsen af kølig vind, en smule sol, og fliserne under fødderne. Indenfor var der tør og varmere end udenfor, og man kunne mærke gulvtæppet under skoene. Høresansen: Trafikken, lyder af skridt og folk, der snakker. Synsansen: Udenfor ser man himmel, gamle bygninger, Danske Bank bygningen, mennesker der sidder ved Ryan s, folk, der går, biler, asfalt, fliser, buske, lyskryds, udsmykninger på oplevelsesrummet. Indenfor ses gulvtæppe, stolper, små pæle med stikkontakter i, vinduer og hvide vægge Mavefornemmelsen: hyggeligt, men en smule hektisk med en masse mennesker, som går forbi. Indenfor er stemningen dog kedelig, idét, det ikke rigtig er noget. Matrice 4: Fortællinger Faktiske fortællinger: Der sad mennesker og hyggede ved Ryan s, det var et skilt foran Ryan s og over den, der gik folk rundt, der var det store Danske Bank skilt. Opfattede fortællinger: Ny og gammel kultur, dog mest gammel. Bylivet. Ønskede fortællinger: Springvandet og evt. bankboksene inde i vores bygning. Beskrivelse: De faktiske fortællinger er de mere åbenlyse fortællinger, ex. Skilte som prøver at fange folks opmærksomhed, så som Ryan s skilte og reklamer, samt Danske Bank skiltet. De fortællinger, som vi opfatter på steder, er mest den lidt ældre kultur, som vi fornemmer pga. nogle af de ældre bygninger. Der er dog også lidt ny kultur, både i form af bylivet, trafikken, men også den firkantede metalbygning og Danske Bank bygningen. De ønskede fortællinger (som vi fornemmer og får lyst til at vide) er bl.a. Historien bag springvandet, og evt. også bankboksene i vores bygning (selv deres historie nok er lidt mere åbenlys). 20

21 Mette, Louise og Natja F&A Matrice 5: musik Der var intet musik ved oplevelsesrummet, dog kan man høre musik, hvis man bevæger sig ind mod gå gaden. Konklusion: Bygningen er flot, med en ældre, lidt æstetisk stil, som passer godt til vores HCA tema. Det ligger tæt på parkeringspladsen samt flere busstopsteder, så folk, der kommer med bus eller bil vil have let adgang til bygningen, samt vil lettere hæfte sig ved stedet og installationen, hvis de ikke kendte til den på forhånd. Den ligger også lige ved siden af Ryan s, hvilket er en fordel, i det folk (og højst sandsynligt en del unge, som jo er vores målgruppe) derfra vil hæfte sig ved os og vores installationer. Bygningen er desværre let at overse, men vi kan være med til at skabe opmærksomhed på den, ved eksempelvis at ligge en løber ud, der føre folk til indgangen; enten en rød løber, eller en løber i HCA Festivals pink farve, så vi på samme tid gør os selv genkendelige, som en installation i sammenhæng med festivallen og ikke et tilfældigt sted med underholdning. Der kan evt. hænges plakater op i nærhede, der fanger folks opmærksomhed og der kunne eksempelvis stå et par elever udenfor indgangen, so trækker folk til og byder velkommen. På den måde får vi gjort os selv mere tydelige. Indenfor er stort og rummeligt, hvilket også er en fordel i forhold til fremvisning af film og publikum. Rummet er lidt kedeligt, men kan gøres mere interessant ved at pynte ved evt. plakater eller anden promovering for vores film, hvilket samtidig informere folk om, hvad der vil fremvises. Kort sagt er det et sted med mange muligheder. Billeder fra oplevelsesdesignet: Tv. Er vores oplevelsesdesign, th. er Ryan s 2. Den røde, firkantede metalbygning

22 Mette, Louise og Natja F&A Her ses springvandet, tv. ser vi igen vores oplevelsesdesign etorvet 22

23 Mette, Louise og Natja F&A Informationsarkitektur for website Da vi skulle lave en hjemmeside, lavede vi først Card Sorting, hvor vi skrev alt, som vores side skulle indeholde ned, og kategoriserede dem. Card Sorting er godt til at skabe overblik over de ting der skal med, og hvordan det kan stilles op. Det giver mulighed for at opstille det, så det giver mening for dem, der skal bruge det i sidste ende. Det kan til gengæld være svært at komme i tanke om alle de ting der skal med. Til strukturen på websiden har vi valgt en kombination af hierarkisk og sequence. Hierakisk sider organiserer deres sider og indhold i træstukturer af menuer og undermenuer. Sequense er den mest enkelte struktur, hvor mange går i en lige linje fra en side til den næste osv. Illustration af hierakisk struktur: Simpel hierakisk Kompleks hierakisk 23

24 Mette, Louise og Natja F&A Illustration af sequense struktur: Vores webside er en kombination af hierarkisk og sequence. Dvs. at den ser ud således: Designet på websidens forside vil blive stillet op så simpelt og overskueligt som muligt. Der vil i hovedlinjen være vores navn og logo, så ma ikke er i tvivl om, hvem vi er. Derunder vil de være en menulinje, der fører hen, til de forskellige undersider. På forsiden vil der være en kort præsentation af vores bureau, og ved siden af vil der være vores video (eller evt. et slide over, hvad vi som bureau tilbyder), som skal fungere som Call of Action (Ord, video eller knap, der opfordrer læseren, lytteren eller anden seer til at tage en øjeblikkelig handling, så som at klikke videre til andre undersider). Brugertest Vi har lavet en bruger test af websitet. Formålet var, at vi gerne ville undersøge om designet på vores hjemmeside var fangende og anvendeligt for personer i vores målgruppe. 24

25 Mette, Louise og Natja F&A Resultater Overordnet set synes vores testpersoner at designet var anvendeligt, og let at overskue. Dog var der nogle ting de godt ville have haft var anderledes på vores website. Vi kan dog ikke regne med resultaterne da vi kun havde to testpersoner. Evaluering Hvad kunne have været bedre? Vi burde have forberedt os mere på testen. Vi burde have fundet en bedre location at foretage testen. Vi skulle have haft flere test personer. Delkonklusion: Ved at analysere vores målgruppe, får vi et bedre indblik i, hvordan vi bedte kan nå den og promovere så vi tiltrækker dem. Vores målgruppe er hovedsageligt unge, nok i alderen 20-40, med interesse i HCA, animation og film, og de vil højst sandsynligt komme mest fra Odense og omegn. Ud fra dette samt ved hjælp af SMUK-modellen har vi vurderet, at den bedste måde at gøre dem opmærksom på HCA Festivals samt vores installation er gennem medier som sociale netværker (Facebook), tv, ugeblade og evt. poster/flyers i byen eller på uddannelsessteder. Som Målgruppestrategi har vi for vores installation valgt koncentreret markedsføring, da vores gruppe mest henvender sig til et bestemt segment, nemlig unge. HCA Festivals benytter sig dog mere af differentieret markedsføring. På vores hjemmeside har vi brugt Aida modellen, som er en kommunikationsmodel, der skal hjælpe os med at blive synlige. AIDA er en forkortelse for Attention, Interest, Desire og Action. Modellen viser hvilken effekt, som reklamen gerne skulle have hos modtageren. Vi har endvidere foretaget en analyse af oplevelsesdesignet, som ligger ved fisketovet. I analysen har vi brugt oplevelsesmatricerne, som omhandler: karakteristika, oplevelsestyper, sanserne, fortællinger og musik, og har ud fra disse konkluderer, at stedet er godt og oplagt at placere vores installation, både størrelsesmæssigt, udseendemæssigt og beliggenhedsmæssigt. Dog bør vi opstille noget foran bygning, for at trække opmærksomhed på den, da den er let at overse. På vores webside er en kombination af hierarkisk og sequence. Designet på websidens forside vil blive stillet op så simpelt og overskueligt som muligt. Der vil i hovedlinjen være vores navn og logo, så ma ikke er i tvivl om, hvem vi er. 25

26 Mette, Louise og Natja F&A Design LOGO Vores gruppe har valgt at kalde os Red Eyed Rabbit. Vores gruppe bygger på det lidt alternative og mørke, hvilket også vil blive synligt i vores film, og navnet skulle derfor kunne afspejle dette. Red Eyed Rabbit blev simpelthen valgt, da kaniner er et af de dyr, der på trods af deres søde udseende, også hurtigt kan forbindes med uhygge, især hvis de har røde øjne. Denne kombinerede betydning af det nuttede og samtidigt dystre, var derfor oplagt, da vores gruppe ud over den mørke genre også godt kan lide det søde. Overvejelser omkring tekstlogoet var også en del af vores overvejelser omkring navnet, da navnet også skulle kunne laves til et fedt logo, der ville matche stilen. Derfor var det også bevidst, at både børste og sidste ord (Red og Rabbit) startede med R, da dette ville kunne være med til at skabe et logo med ligevægt og god symmetri. Derfor er det ikke Red Eyed Bunny eller et andet dyr. Desuden er Red Eyed Rabbit også et bogstavrim pga. de to R er, og ligger derfor bedre på tungen og er derfor lettere for forbrugeren at huske. Derudover har én i gruppen også en kanin som kæledyr, hvilket også var med til at give ideen. Gruppens logo er RER, hvilket er initialerne i Red Eyed Rabbit. Tanken med det var, at det skulle være enkelt og stilrent, men samtidig lidt rustikt, hvilket kendetegner gruppen godt, med den mørkere lidt alternative stil. Farverne er sort/hvid, da dette passer bedst til den lidt mere mørke stil. Det at logoet er så simpelt, gør, at det også vil kunne bruges i andre farver, hvilket vi synes, ville være en fordel. Det kan samtidig let skaleres ned og vil stadig være let genkendeligt. At det let kan skaleres er vigtigt, da logoet så let vil kunne bruges på mindre merchandise så som kuglepenne. Logoet skulle kort sagt være så praktisk som muligt, da vi lavede det. Vores gruppe har også lavet et billedlogo ud over tekstlogoet. Dette skulle mere bruges på web og større merchandise. Logoet er en kanin med blodige øjneligesom tekstlogoet passer til vores lidt mørkere alternative stil, men samtidig udstråler noget lidt sødt, idet at det er en kanin med et lyserødt hjerte i panden. Dette repræsenterer os godt, da alle gruppens medlemmer er piger, og selvom vi godt kan lide det lidt dystre, er det ikke det eneste vi går op i. Logoet skulle både kreativt og cartoony, for at illustrere, at vi især arbejder 26

27 Mette, Louise og Natja F&A med film og animation og generelt kreative emner. Derfor har vi valgt, at billede-logoet modsat tekst-logoet godt måtte være mere detaljeret. Dette giver også følelsen af, at der sker noget i billedet, og forhåbentligt vil folk kigge mere på det. Indstillingen var her less is bore, men selvfølgelig i et omfang, hvor det stadig vil kunne fungere som logo. Det skulle være originalt og let genkendeligt. Den eneste ulempe er dog at billedlogoet er lidt mere detaljeret og derfor fungerer bedre i lidt større udgave, så vi vil derfor ikke bruge billedlogoet på mindre merchandise som kuglepenne. Tidligere udkast til logo fra de to resterende gruppemedlemmer: Designprincipper for hjemmeside Vores hjemmeside har vi valgt at bygge op på simpel vis med en banner med vores navn og logo, en menulinje, der vil være gennemgående på alle sider, så man let kan klikke frem og tilbage, en linje ved foden med vores kontaktoplysninger, og på selve forsiden vil der være en kort præsentation af vores bureau samt vores video (eller evt. et slide over, hvad vi som bureau tilbyder), som skal fungere som Call of Action, og få folk til at klikke videre på vores hjemmeside. 27

28 Mette, Louise og Natja F&A På banneret skal vores navn og logo som sagt stå. Logoet vil være placeret i højre side efter navnet, som vil strække sig over det meste af banneret. Dette er med til at skabe ballance/ligevægt, så den ene side ikke kommer til at virke tungere og derved genere øjet. Teksten vil være hvid mod sort, hvilket har været gennemgående i begge vores logoer og derfor er de farver, der kendetegner os bedst. Den hvide tekst passer derved også sammen med logoet. At hvid og sort er kontrastfarver, gør også, at vores navn syner stærkere, og derved fanger seerens bliks som noget at det første. Siden er som sagt generelt sort, med hvis tekst, dog er menulinjen skrevet med rød, så den skiller sig ud fra resten af teksten, og man derved af klar over, at det er menulinjen. Under menulinjen er en tynd rød streg (kan dog være svær at se på det indsatte billede), som adskiller banner og menu fra brødteksten. På samme måde er der en tynd rød linje for neden af siden, som adskiller siden fra informationslinjen/footeren. Disse to røde streger er lidt mørkere, end den røde farve brugt til menu-teksten, da denne ville virke for voldsom. Den røde farve på stregen er samme farve som kanin-logoets øjne. Ligesom vores navn/banner, strækker menu-knapperne sig fra den ene side af skærmen til den anden for også at skabe ballance, modsat hvis knapperne havde været i et panel i siden. Generelt har vi benyttet os meget af vandrette linjer i form af banneret, menulinjen og de to røde streger ved menulinje og foden, samt selve opstillingen af indholdet på forsiden, for at give en følelse af harmoni og ligevægt. Teksten på menu-knapperne samt overskrifterne generelt har samme font som overskriften, men en anden end selve brødteksten. Dette kaldes formkontrasts. Variation i typografien skaber kontrast, og så skiller overskrifterne sig ud, og skaber både opmærksomhed og overblik Farverne på siden er gennemgående sort, hvid og rød, så det passer til den mørke lidt rå stil, men samtidigt harmonere. Det får den også til at syne mere enkel og overskuelig, hvilket vi synes er vigtigt for vores hjemmeside. Den skal være let at finde rundt på og ikke indeholde for meget unødvendigt, der kan forvirre seeren og evt. skræmme dem væk. Stilen, farverne samt, enkelthed vil gå igen i vores app. Typografiske overvejelser Skriften som skulle bruges til vores navn, Red Eyed Rabbit, både når det skal bruges på logo, hjemmeside, app og breve, skulle ikke være for kedelig, men samtidig heller ikke for detaljeret. De mest almindelige skrifttyper som Calibri, Arial og Times New Roman ville derfor være for kedelige. Vil ledte efter noget der ville virke mere rådt, så feminine kursive skrifttyper var derfor ikke under overvejelse. Vi endte d i at vælge Stencil STD, da denne er både rå, samt karakteristisk og vil matchen den stil vi søger godt. Det er samtidig en 28

29 Mette, Louise og Natja F&A skrifttype, der udelukkende benytter sig at store bogstaver, hvilket giver vores navn mere kraft/styrke. Denne tekst kendetegner lidt vores logo og navn og vil derfor på hjemmesiden også blive brugt til overskrifterne, dog vil den selvfølgelige ikke blive brugt til brødteksten. Variation i typografien i overskrift og brødtekst skaber kontrast, og så skiller overskrifterne sig ud, og skaber både opmærksomhed og overblik. Dette kaldes som tidligere nævnt for formkontrast. På denne måde ser læseren tydeligt hvad vores side indeholder, selv hvis de vælger bare at skimme siden til start. Vores tekst vil være venstrejusteret, da den er meget læsevenlig, da øjet let finder den næste linje, på grund af den faste forkant. Centreret tekst derimod kan blive vanskeligt og kedeligt at læse i længden. Til brødskriften på hjemmesiden har vi valgt Verdana. Sans-serif font Verdana er en sans serif skrift, hvilket vil sige, at de ikke har de små linjer st fast til bagstaverne, som serif skrifter har. Serif font Sans serif anbefales derfor også til webbrug. De mest kendte sans serif skrifter er Arial og Verdana, og Verdana er en stor åben font specielt designet til Forskellen på Serif og Sans Serif skærmen, hvilket afgjorde vores valg. Generelt signalerer sans serif fonte en moderne og seriøs stil, hvilket også passer til vores gruppe, samt stilen på vores film. Serif er som Times New Roman kom slet ikke på tale, da fonts som denne ikke er egnet. Den er alt for kompakt, og svær at læse. På appen vil alt skrift være Verdana, da den er let læselig. Selv overskrifterne og vores navn vil stå med denne skrifttype, da Stencil STD ikke fungerer særlig godt i så lille format. Det vil se for kringlet ud og vil genere læserens øjne i længden. Til skrifttypen på breve/papir, har vi valgt Times New Roman, da denne er let læselig. Vi overvejede også at bruge en Sans Serif til dette ligesom på vores hjemmeside, men på brevpapir kom det til at syne for alvorligt og hårdt, og den følelse skal læseren ikke få, når de får et brev for os. Derfor valgte vi Times New Roman, som stadig er enkel, men knap så hårdt at se på. Vores navn på brevpapiret vil selvfølgelig stadig blive skrevet med fonten Stencil STD, samt der vil være vores logo, så vi på den mådes bevare vores identitet og det er synligt, at det er os, der er afsenderen. 29

30 Mette, Louise og Natja F&A

31 Mette, Louise og Natja F&A Fagligt relevante aspekter: Eventyr I vores film har vi valgt at gengive H.C. Andersens eventyr den lille pige med svovlstikkerne, men i en mere moderne version. Den vil komme til at foregå i nyere tid, og den lille pige vil i denne fortælling være afbildet som en teenage pige, som i stedet for at tænde svovlstikker, tager piller, som giver hende følelsen af midlertidig glæde. Dette forårsager hendes hallucinationer, som man også hører om i den oprindelige fortælling. Hun vil ligesom i historien også dø i slutningen af filmen, men her skyldes det selvfølgelig pillerne. Vores eventyr skulle dække mindst ét af 10 værdiord. Vores værdiord er fantasi og evnen til at forudse det uventede og at søge identitet, da filmen på trods af den mere realistiske tilgang stadig forekommer lidt magisk, idet hun jo ser ting, som ikke er der. Samtidig er det at søge identitet også en del af det, da hun ikke rigtig kan finde ro og glæde, men er trist og alene, indtil hun til sidt dør og opnår lykke. Stil Stilen på vores film er mørk og kølig, med asymmetri i form af husene og lygtepælende. Disse er ikke realistiske, ej heller moderne i nutidig forstand, men er lidt dystre, og vinduerne er lavet, så de ligner triste øjne, for skal biddrage til den nedtrykkende stemning i film. Der er samtidig masser af tåge, som får miljøet til at virke mere trist og koldt. Det eneste lys der rigtigt er, er de små lys fra lygtepælene. De fleste scener vil være relativt mørke, dog vil scenerne med hendes hallucinationer være lysere og varmere, da disse er dejlige med hygge og varme, og derved giver vores hovedperson glæde. På samme måde vil scenen, hvor hun dør og ser bedstemoren være med varmere farver, så det symbolisere, at hendes død ikke er noget dårligt, men derimod bringer hende til lykke og genforening med et kært familiemedlem. Lasershow Til vores film vil vi lave et mindre lasershow. Dette skal bruges til at gøre vores installation mere spændende samt give følelsen af en 3D effekt, som inkluderer seeren mere i filmen. Vores laser effekter vil blive brugt som overgange til vores hovedpersons hallucinationer, så det skaber en mere magisk følelse, idet at disse ikke eksisterende ting sukker op. Der vil også være lasereffekts til slut, hvor bedstemoren kommer ned fra himlen. Filmen vil også lægge ud med at laser-billede af vores logo, så vores gruppe allerede fra start gør sig kendelig. 3D animering Under animeringsprocessen er det vigtigt at tænke over, hvordan kroppen bevæger sig naturligt. Fx hvis man hopper er det ikke kun benene, som bevæger sig, men hele kroppen er i spil, både i for af arme, der svinger, overkroppen, som bukker sig lidt forover, idet man er ved at sætte af, skuldrene, der trækker på sig, ansigtsudtryk m.m. alle disse ting skal tages under overvejelse. I vores film sidder hovedpersonen dog ned i det meste af filmen, så hovedfokusset har været på animationen af ansigtet. På samme måde skal man her overveje, hvordan et ansigtstræk påvirker et andet. 31

32 Mette, Louise og Natja F&A Lyd Lydmæssigt i filmen valgt ikke at bruge tale, men kun instrumental musik, da vi mest vil lægge fokus på stemningen gennem filmen. Der er det meste af tiden tale om triste melodier, som afspejler vores hovedpersons følelser og sorg. Dog vil musikken ændres til en lidt mere munter Melodi, hver gang hun får sine behagelige syn. Til slut vil melodien væres behagelig og hjertevarm, idet bedstemoren kommer og tager hende med. Lyden er her vigtig, idet den er med til at fortælle historien. Klipning Vi har under det meste af filmen fokuseret med på close-ups, for at vise vores hovedpersons følelser og skabe en stemning, idet det meste af vores film fokuserer på stemninger. Dog har vi også sørget for nogle enkelte shots fra længere afstand, så man kan se byen, som har arbejdet på at skabe. Delkonklusion: Vi har to logoer: et tekst-logo og et billede-logo. Ved designet af logo, har vi haft overvejet følgende: kunne det skalleres ned/op og stadig være let genkendeligt/let at se hvad det skulle forestille? Ville det så vidt muligt bruges mod de fleste farver baggrunde? (i vores tekst-logos tilfælde kan både farve af logo og bagrund let ændres og stadig fungere). Er der god balance i det? (tekstlogoet indeholder god ballance idet det kan spejlvendes og ikke er for detaljeret). Beskriver det os? Er det kreativt og fangende, samt let genkendeligt? Disse var overvejelserne bag skabelsen af vores logoer. Ved design af vores hjemmeside og app fokuserede vi meget på farverne og har valgt at benytte farverne sort, hvid og rød, da disse beskriver os mest og går igen i vores logo (det røde går også igen i navn RED eyed rabbit ). Vi har fokuseret på balancen i designet og bruge af vandrette linjer. Samtidig skulle den være meget enkel og let for forbrugeren at navigere rundt på. Ved overvejelse af skrifttype har vi valgt Stencil STD til brug af vores navn (i stort set alle situationer, både web, breve og underskrift m.m.), da denne er lidt mere rå, hvilket passer til stilen vi kører. Denne vil også blive brugt til menuen på hjemmesiden samt overskrifterne. Dog vil den ikke blive brugt i app, da denne skrift ikke fungere særlig godt i så lille format. til brødtekst har vi valgt Verdana. Dette er en sans serif, som er specielt designet til skærmbrug og derfor let læselig. I overvejelserne til vores film, har vi fokuseret på at gøre byen lidt mørk og dyster, for at afbilde den stemning, vi ønsker skal vises. Derfor har vi også fokuseret meget på både close-up shots og lyd, som skal skabe følelse gennem filmen, som vi har valgt ikke at bruge tale i. Stemningen skal det meste af tiden være trist, undtagen når vores hovedperson for syner om varme og behagelige ting, samt da hun til sidst bliver genforenet med sin bedstemor efter døden. Her vil lyset samt den behagelige melodi give indtrykket af, at hendes død ikke var en ulykkelig hændelse, men en lykkelig slutning. 32

33 Mette, Louise og Natja F&A Interaktion Scrum Scrum er en arbejdsmetode der bruges i forbindelse med software udvikling. Det er en af de mest udbredte metoder til at kontrollere projekter og hjælper organisationer med at å mest ud af deres indsats. Arbejdsmetoden i Scrum er cirkulær, det betyder at man kan vende til bage til punkter man allerede har arbejdet med, f.eks. research, og udvide det punkt, hvis man finder ud af at man mangler noget, i modsætning til f.eks. vandfaldsmodellen. Derudover er Scrum velegnet i tilfælde af at klienten pludselig skifter mening om hvad de er ude efter for et produkt, fordi Scrum tillader at man nemt kan lave ændringer og tilpasse. Når man bruger Scrum i et projekt opdeles arbejdet i sprints. En sprint er et tidsrum hvor man arbejder med forskellige dele at alt det der skal laves. Det handler om hele tiden at prioritere. For hvert Sprint vælger vi de vigtigste delopgaver eller emner og løser dem. Man bestemmer selv længden at en sprint, det kan f.eks. være en eller to uger, men er normalt højest en måned. Når man arbejder med Scrum er der et møde på daglig basis hvor man fortæller hvad man har lavet siden sidste måde og hvad man regner med at få lavet inden næste møde. Der er forskellige opgavefordelinger i sammenhæng med Scrum. Product owneren står for en effektiv styring af produktet og planlægning leverancerne til kunden. Dem, der har ansvaret for at de mål, der er sat op for en enkle sprintes og skal sørge for at holde splinten inde for den fastsatte tid og budgetter, er development teamet. Scrum master står for at holde styr på alle de forskellige sprints, som holdet tager. Masteren skal også vise, hvordan det gå frem af i forløbet over for product owner. Sprint Backlog En sprint backlog er en liste over det arbejde der skal laves i løbet at en sprint. Hvert emne, som teamet skal løse i løbet at den kommende sprint, bliver nedbrudt i sprint backlog en til de opgaver, som teamet mener indgår. Princippet er, at opgaver nedbrydes i sidste øjeblik således, at hvis der er afhængighed mellem forskellige opgave, børe den opgave, som er afhængig først blive nedbrudt, når det vil give mest værdi. 33

34 Mette, Louise og Natja F&A Ovenstående billede 5 er et eksempel på en Sprint Backlog, hvor opgaverne nedbrydes, som det efterhånden vil give værdi for Teamet. Fremdriften for de enkelt opgaver er også afbilledet, det samme er afhængigheder. Det er vigtigt at Sprint Backlog en er tilpasset det enkelte teams arbejde. Derfor er det hensigtsmæssigt at inddrage Teamet i designet af værktøjet og coache dem til at udfordre værktøjet og processen kontinuerligt. Punkterne på en sprint backlog stammer fra projekt backloggen, som er en liste over alle de ting som skal lavet under forløbet. Use case diagram En use case er i software- og systemudvikling en liste over trin, som viser sammenspillet mellem en rolle og et system, for at opnå et mål. 2Rollen kan eksempelvis være et menneske eller et eksternt system. Et eksempel kunne være sammenspillet mellem en klient og en restaurant. Et use case diagram er en repræsentation af en brugers interaktion med systemet og afbilder specifikationerne for en use case. Use case diagrammet afbilder hvordan de forskellige brugere af et system på forskellige måder interagerer med systemet.. Vi har prøvet at lave et use case diagram, som kan ses nedenfor. Rollen (til venstre) er her en potentiel kunne, og systemet er vores designbureaus hjemmeside. I cirklerne ser vi, hvilke ting, som den potentielle kunde vil vælge at gå efter at se, når de er på vores hjemmeside. Til højre ses vores server, som sørger for, at dette vises til kunden på vores hjemmeside, og at kunden kan navigere rundt, som han/hun vil. Neder til os er vores bureau (RER), som interagerer med serveren, så den hele tiden er opdateret, og kan give ny information til den potentielle kunde

35 Mette, Louise og Natja F&A Pseudokode Website Vores website er skrevet i HTML5, PHP og CSS. Designet er testet i Google Chrome og er ikke testet videre, der kan derfor forekomme fejl ved læsning i andre browsere og vi anbefaler derfor at åbne den i Chrome. HTML bruges til at skrive websider,html står for Hyper Text Markup Language og består af forskellige tags der bruges til at definere indholdet på siden. PHP står for PHP Hypertext Preprocessor. PHP læses af en server og resultatet sendes derefter til browseren som HTML. CSS står for Cascading Style Sheets og bruges til at definere udseende på HTML. Vi har valgt følgende stykke kode, fordi vi mener det viser en god variation. Koden er taget fra vores index.php fil som er forsiden på vores website. (Note: der er fjernet nogle kommentarer for at gøre koden mere overskuelig og linje numre stemmer derfor ikke overens med linje numre i index.php.) 35

36 Mette, Louise og Natja F&A : åbner header div. 12: image tag, angiver kilde med placeringen i forhold til index.php, alternativ hvis billedet ikke kan loades, hangiver højde og bredde af billedet. 13:lukker header div. 14: åbner navigations div. 15:link tag, angiver fil placering i forhold til index.php(samme mappe) og fil navn. Angiver linkets tekst. lukker link tag : samme som 15, men med link til andre sider. 22: lukker navigations div. 23: åbner div, angiver divens id. 24: indsætter linjeskift. 25:åbner video tag. 26: source tag, angiver kilden: placering og navn på filen, angiver filpypen. 27: alternativ tekst hvis videoen ikke kan vises. 28:lukker video tag. 29: starter php tag. 30:forbind til database-serveren, angiver databasens adresse, brugernavn, password. 31: vælg database, angiver navn på ønsket database. 32:sæt karaktersæt på siden og i databasen. (UTF-8 er valgt for at undgå problemer med æøå) 33:forespørg data, vælg kolonnen 'text' fra tabellen 'eksamen_takst' hvor idet er 1. 34:lav resultatet om til et array(en form for liste) for at kunne bruge informationen. 35: udskriv teksten fra databasen, send statisk tekst(paragraf åbning), send variabel, kolonne-navnet bruges som argument, send statisk tekst(paragraf luk).(teksten læses af browseren som opstiller det i en paragraf. 36: slutter php tag. 37: lukker diven. Kommentar der fortæller hvilket div der lukkes. 36

37 Mette, Louise og Natja F&A App Vores app er skrevet i jquery mobile. Koden skrives i et HTML dokument, hvor de forskellige sider i appen skrives i samme dokument. De skrives i en div der får rollen som page. Ved at skrive appen som jquery mobile, kan man linke til jquery biblioteket og appen vil få en standard opsætning, f.eks. vil knapper justere sig selv i forhold til bredden af skærmen, og teksten vil stå midt på knappen. Appen er stylet ved hjælp themeroller til jquery mobile 6. Det er en side der lader en style de forskellige elementer i ens app, og derefter downloade temaet så man kan inkludere det i sin app. Vi har ikke konverteret vores app til filer der kan installeres på mobiler. Vi har testet den i browseren. Konvertering af appen kan ske ved at man som udgangspunkt opretter en GitHub account. Derefter kan man downloade et program så man kan synkronisere fine lokale filer så de ligger på ens GitHub. Før man gør det skal man sikre sig at ens mappe er struktureret rigtigt, bl.a. skal den html fil der indeholder den første side i appen være navngivet til index.html, og billeder skal ligge i en mappe kaldet img. Får ens filer så er synkroniseret kan man gå ind i PhoneGap 7 og logge ind med sin GitHub account. Man kan så give builderen ens GitHub accounts adresse og få sin app bygget. Delkonklusion Scrum er en arbejdsmetode i forbindelse med softwareudvikling. Scrum går ud på, at man sætter et mål for, hvilke dele, der skal laves inden for et bestemt tidsrum. Disse tidsrum kaldes sprint, forskellige roller holder styr på, at disse mål overholdes. en sprint backlog er en liste over det arbejde der skal laves i løbet at en sprint. Hvert emne, som teamet skal løse i løbet at den kommende sprint, bliver nedbrudt i sprint backlog en til de opgaver, som teamet mener indgår. Sprint backlog kommer fra projekt backlog. En use case er i software- og systemudvikling en liste over trin, som viser sammenspillet mellem en rolle og et system, for at opnå et mål. Rollen kan eksempelvis være et menneske eller et eksternt system. I vores tilfælde er rollen en potentiel kunde, og serveren er vores system, som vi også interagerer med gennem opdateringer, som kunne igen får at se

38 Mette, Louise og Natja F&A Gruppeproces Vi har gennem hele forløbet haft en godt sammenarbejde, samt en god fordeling af arbejdet. Vi snakker godt sammen om tingene, samt har mange af de samme holdninger og syn på, hvordan man skal arbejde med opgaver. Vi har alle pålidelige og pligtopfyldende og har derfor altid mødt op i skolen, for at lave tingene sammen, så ingen har stået alene. Dette har været e af vores meget stærke sider. Vi har samtidig været åbne over for hinandens forslag, og været gode til at benytte os af hinandens stærke sider. Vores svage sider har nok været, at ingen af os rigtig har haft nogle grundlæggende erfaringer med hverken de fag eller programmer, som vi har arbejdet med her. Kun Mette har haft lidt grundprincipper i kodning, hvilket også har haft hjulpet os meget. Skoletræthed har til tider også gjort det lidt svært at koncentrere sig og strukturere sig selv ordenligt, dog har vi kørt på, når vi skulle. Til en anden gang bør vi blive bedre til at planlægge og strukturere os selv, så vi får lavet det hele mere jævnt over semesteret, i stedet for at vi laver en masse i perioder, men næsten ingenting i andre. hvis vi ser på vores arbejdsproces, har den været bedst med overskud i starten af året, så blev den lavere, men blev bedre senere på semesteret, faldt så igen med steg her til sidst. Dette skylles som tidligere nævnt skoletræthed, samt hvis nogle personlige ting er dukket op i den enkeltes tilværelse undervejs, som kan nedsætte dennes koncentration. Når sidstnævnt har været sket, har de andre dog været gode til at tage lidt over. Noget som også kunne blive bedre til næste semester, som dog ikke har været forskyldt af vores gruppe selv, men stadigvæk har påvirket vores proces og indsats meget er skolens strukturering og dårlige information til tider. Denne kritik er ikke rettet mod den enkelte lærer selv, da vi finder alle rigtig søde og gode, men samarbejdet mellem dem er bare ikke altid lige godt, og ikke alle har været lige gode til at organisere, hvilket påvirker os. Generelt har der været en del problemer med dette på skolen, hvilket lidt kommer til at kunne fremstille den som værende en smule useriøs til tider, hvilket desværre også påvirker det niveau, som vi lægger i det enkelte stykke arbejde, så det desværre kan blive lidt halvhjertet nogle gange, hvilket jeg også har kunne høre fra mange andre grupper. Når alt dette er sagt, synes vi stadig, at vi har haft en god gruppeproces, dog med plads til lidt forbedringer. 38

39 Mette, Louise og Natja F&A Konklusion Vi har lavet en mere moderne version af Den lille pige med svovlstikkerne, hvilket er gjort mere nutidig ved både at gøre pige til teenager, men samtidig ændre svovlstikkerne til piller, som hun tager for at få det bedre i sin triste tilværelse. Denne film vil høre under værdiordene fantasi og evnen til at forudse det uventede og at søge identitet, da filmen på trods af den mere realistiske tilgang stadig forekommer lidt magisk, idet hun jo ser ting, som ikke er der. Samtidig er det at søge identitet også en del af det, da hun ikke rigtig kan finde ro og glæde, men er trist og alene, indtil hun til sidt dør og opnår lykke. Vores film vil være mere mørk og dyster, med en realistisk tilgang og vil derfor henvende sig mest til aldersgruppen unge, men kan dog højst sandsynligt dække folk i alderen De vil hovedsageligt komme fra Odense og omegn, da folk sjældent vil komme langvejsfra for en endnu ikke så kendt festival. Folk fra vores målgruppe vil endvidere have interesse enten i HCA, film eller animation, da dette er hvad vores film grundlæggende omhandler. Ud fra dette samt ved hjælp af SMUK-modellen har vi vurderet, at den bedste måde at gøre dem opmærksom på HCA Festivals samt vores installation er gennem medier som sociale netværker (Facebook), tv, ugeblade og evt. poster/flyers i byen eller på uddannelsessteder. Dog har vores gruppe fx ikke mulighed for at promovere gennem tv eller radio, så for os vil det mest oplagte være flyers og eller plakater som er placeret enten i byen eller andre uddannelsessteder. Endvidere er promovering via sociale netværker som Facebook også oplagt. Som Målgruppestrategi har vi for vores installation valgt koncentreret markedsføring, da vores gruppe mest henvender sig til et bestemt segment, nemlig unge. For at gøre vores installation mere spændende samt give følelsen af en 3D effekt, som inkluderer seeren mere i filmen, vil vi lave et mindre lasershow. Dette vil brugt som overgange til vores hovedpersons hallucinationer, så det skaber en mere magisk følelse, idet at disse ikke eksisterende ting sukker op. Der vil også være lasereffekts til slut, hvor bedstemoren kommer ned fra himlen. Filmen vil også lægge ud med at laser-billede af vores logo, så vores gruppe allerede fra start gør sig kendelig. Vi har i sammenhæng med projektet lavet en hjemmeside, hvor vi under skabelsen har benyttet os af Aida modellen, som er en kommunikationsmodel, der skal hjælpe os med at blive synlige. AIDA er en forkortelse for Attention, Interest, Desire og Action. Modellen viser hvilken effekt, som reklamen gerne skulle have hos modtageren. Ved design af vores hjemmeside og app fokuserede vi meget på farverne og har valgt at benytte farverne sort, hvid og rød, da disse beskriver os mest og går igen i vores logo (det røde går også igen i navnet RED eyed rabbit ). Vi har fokuseret på balancen i designet og bruge af vandrette linjer. Samtidig skulle den være meget enkel og let for forbrugeren at navigere rundt på. Sort og hvid er samtidig kontrastfarver, og fanger derved beskuerens blik. 39

40 Mette, Louise og Natja F&A Kildeliste: Virksomhed: Kilder: Foredraget af Sanne L. Petersen Festivalkoordinator. Kvalitetssikring, oplevelsesøkonomi: %B8konomiske+niveau+prim%C3%A6re+terti%C3%A6re&source=bl&ots=nqrtD0YZlO&sig= XPEQ347myDxQPnL-5AkIpak7fgU&hl=en&sa=X&ei=MCSOU- ONNZGe7AaEzYGQCA&ved=0CCEQ6AEwAA#v=onepage&q=oplevelses%C3%B8konomi ske%20niveau%20prim%c3%a6re%20terti%c3%a6re&f=false Kommunikation: Kilder: Design: Kilde Interaktion: (brugt til opslag) 40

41 Mette, Louise og Natja F&A BILAG: Bilag 01: 3D animation (på CD) Bilag 02: App kode (på CD) Bilag 03: Brugertest (på CD) Bilag 04: Designmanual Bilag 05: Gannt diagram Bilag 06: Iclone filer (på CD) Bilag 07: Laser show (på CD) Bilag 08: Logo illustrator fil (på CD) Bilag 09: Maya filer (på CD) Bilag 10: Motion design pakke (på CD) Bilag 11: Personaer Bilag 12: Promotion Bilag 13: Shotliste Bilag 14: Storyboard Bilag 15: Thumbnails Bilag 16: Website kode (på CD) 41

42

43 Mette, Louise og Natja Design manual Designmanual Bilag 04

44 Mette, Louise og Natja Tekst logo: Design manual Gruppens logo er RER (står for Red Eyed Rabbit). Det er enkelt og stilrent, men samtidig lidt rustikt, hvilket kendetegner gruppen godt, med den mørkere lidt alternative stil. at logoet er sort/hvid gør det let at bruge mod mørke eller lyse baggrunde og kan printes ud i sort/hvis uden problemer. RER: Farverne er sort hvid, da dette passer bedst til den lidt mere mørke stil. Tekstlogoet er simpelt og kan fungere på flere farver. Logoet kan let skaleres ned og vil stadig være let genkendeligt, samt det vil stadig være let at se, hvad det forestiller. At det let kan skaleres er vigtigt, da logoet så let vil kunne bruges på mindre merchandise så som kuglepenne. Bilag 04

45 Mette, Louise og Natja Billed logo: Design manual Vores gruppe har også et billede-logo. Dette vil nok blive vores mest brugte logo, i hvert fald på web og større merchandise. Logoet er en kanin med blodige øjne. Logoet passer til vores lidt mørkere alternative stil, men udstråler samtidig noget lidt sødt, idet at det er en kanin med et lyserødt hjerte i panden. Dette repræsenterer os godt, da alle gruppens medlemmer er piger, og selvom vi godt kan lide det lidt dystre, er det ikke det eneste vi går op i. Logoet er samtidig kreativt og cartoony, hvilket illustrerer, at vi især arbejder med film og animation og generelt kreative emner. Logoet er samtidig originalt og let genkendeligt. Bilag 04

46 Mette, Louise og Natja Design manual # 69524C C= 44 % R= 105 M= 54 % G= 82 Y= 51 % B= 76 K= 46 % # 695C55 C= 49 % R = 105 M= 49 % G= 92 Y= 51 % B=85 K= 41 % # AFA99F C= 33 % R = 175 M= 28 % Hvis logo G= 169 Y= 34 % B=159 K= 8 % # 440F0F C= 46 % R =68 M= 93 % G= 15 Y= 74 % B=15 K= 73 % Bilag 04

47 Mette, Louise og Natja Design manual - Skal på lys baggrund bør denne udgave bruges (logoet på mørk baggrund fungerer dog bedre og benyttes derfor også oftest af gruppen): - Logoet kan formindskes, og man kan stadig se, at det er en kanin: Den eneste ulempe er dog at billedlogoet er lidt mere detaljeret og derfor fungerer bedre i lidt større udgave, så det frarådes at billedlogoet bruges på mindre merchandise som kuglepenne. Bilag 04

48 Mette, Louise og Natja logo lavet sort/hvid: - logo i sorthvid: Design manual Logo speciallavet sort/hvid: Hvis et sort/hvid print af logoet skal laves, kan man selv vælge, hvilken sort/hvis udgave man synes bedst om. - Kun kanin-logo: Kanin-logo mod sort baggrund og mod hvid baggrund (fungerer generelt også bedst mod mørk baggrund): Bilag 04

49 Mette, Louise og Natja Brevpapir: Design manual Brevpapiret uden tekst: Bilag 04

50 Mette, Louise og Natja Design manual Brevpapiret med tekst på: Skrifttype/font til brødtekst: Times New Roman. Skrifttype/font til navn: Stencil STD Skrifttypen/font, der bruges til brødtekst og informationer i informationspanelet (til højre på arket), er Times New Roman, da den er let læselig. Red Eyed Rabbit er skrevet med skrifttypen/fonten Stencil STD, både i overskriften, men også ved afsender, da dette er skriften, der generelt bruges til navnet (Red Eyed Rabbit). Bilag 04

51 Mette, Louise og Natja Design manual Detaljeret illustration af logo: Kan bruges bl.a. på hjemmeside/nettet og større merchandise. Bilag 04

52 Mette, Louise og Natja Hjemmeside: Design manual Vores hjemmeside har vi valgt at bygge op på simpel vis med en banner med vores navn og logo, en menulinje, der vil være gennemgående på alle sider, så man let kan klikke frem og tilbage, en linje ved foden med vores kontaktoplysninger, og på selve forsiden vil der være en kort præsentation af vores bureau, som skal fungere som Call of Action, og få folk til at klikke videre på vores hjemmeside. På banneret vi vores navn og logo som sagt stå. Logoet vil være placeret i højre side efter navnet, som vil strække sig over det meste af banneret. Dette er med til at skabe ballance/ligevægt, så den ene side ikke kommer til at virke tungere og derved genere øjet. Teksten vil være hvid mod sort, hvilket har været gennemgående i begge vores logoer og derfor er de farver, der kendetegner os bedst. Dog er teksten på menulinjen rød, så den skiller sig lidt ud og danner blikfang, samt giver lidt farve, så siden ikke synes for kedelig. Den hvide og røde tekst passer derved også sammen med logoet. At hvid og sort er kontrastfarver, gør også, at vores navn syner stærkere, og derved fanger seerens bliks som noget at det første. De tre farver sort, hvid og rød er de farver som kendertegner gruppes stil og som ses i logoet. Vores hjemmeside skal dog åbnes i Chrome, da vi har designet den i Chrome og har ikke testet den på andre browsere og ved derfor ikke, hvordan dette vil se ud. Bilag 04

53 Mette, Louise og Natja Design manual Skrifttyper på hjemmesiden: Skrifttype/font til navn og overskrifter: Stencil STD skrifttype/font til brødtekst: Verdana. På hjemmesiden/web vil Red Eyed Rabbit (og overskrifter) også være skrevet med skrifttypen/fonten Stencil STD, da denne font generelt lidt kendetegner navnet (Red Eyed Rabbit). Til brødtekst vil Skrifttypen/fonten være Verdana, da denne er let læselig og fungerer godt til web. Farver, design og opstilling af hjemmeside: På ovenstående billede ses hjemmesiden være delt op i nedenstående kasser, som er brugt i kodningen/opstillingen. Bilag 04

54 Mette, Louise og Natja Design manual baggrundsfarve: container # vidde: 988px Center alignment header navigation banner: 988*148 linje farve: #440f0f style: solid tykkelse: 2px link margin: 17px font family: stencil std, stencil, verdana font størrelse: 25px Bilag 04

55 Mette, Louise og Natja link besøgte link over link aktiv link Design manual farve: #b22222 baggrundsfarve: # dekoration: ingen farve: #b22222 baggrundsfarve: # dekoration: ingen farve: #b22222 baggrundsfarve: # dekoration: underline farve: #b22222 baggrundsfarve: # dekoration: underline main content vidde: 850px margin: 0 px overskrift paragraf font family: stencil std, stencil, verdana farve: hvid font størrelse: 30px font family: stencil std, stencil, verdana farve: hvid font størrelse: 16 px footer text linje font family: stencil std, stencil, verdana text farve: hvid font størrelse: 20px farve: #440f0f Bilag 04

56 Mette, Louise og Natja style: solid tykkelse: 2px Design manual Alle sidder er opstillet på samme måde, med samme farver, og man navigerer ved hjælp af menulinjen. Bilag 04

57 Mette, Louise og Natja App Design manual Vores app bruger samme farver som vores hjemmeside sort, hvid og rød, så det passer til den mørke lidt rå stil, men samtidigt harmonere. Det får den også til at syne mere enkel og overskuelig, hvilket vi synes er vigtigt for vores app. Den skal være let at finde rundt på.. Selvom stencil flere steder er blevet brugt som skriften på vores navn og overskrifter, vil skriften på appen være Verdana, da den er let læselig. Både overskrifterne, vores navn og brødtekst vil stå med denne skrifttype, da Stencil STD ikke fungerer særlig godt i så lille format. Det vil se for kringlet ud og vil genere læserens øjne i længden. Når man trykker på en af menu knapperne på siden, vil man slide over til den ønskede side. Farver og opstilling: Baggrundsfarve: container # vidde: 988px Center alignment Bilag 04

58 Mette, Louise og Natja header Design manual tekst navigation linje farve: #440f0f style: solid tykkelse: 2px link margin: 17px font family: stencil std, stencil, verdana font størrelse: 25px link besøgte link over link aktiv link farve: #b22222 baggrundsfarve: # dekoration: ingen farve: #b22222 baggrundsfarve: # dekoration: ingen farve: #b22222 baggrundsfarve: # dekoration: ingen farve: #b22222 baggrundsfarve: # dekoration: ingen main content vidde: 850px margin: 0 px overskrift font family: verdana farve: hvid Bilag 04

59 Mette, Louise og Natja paragraf font family: verdana farve: hvid Design manual linje farve: #440f0f style: solid tykkelse: 2px Bilag 04

60 Mette, Louise og Natja Design af film og figurer: Design manual Tanken bag filmen: I vores film har vi valgt at gengive H.C. Andersens eventyr den lille pige med svovlstikkerne, men i en mere moderne version. Den vil komme til at foregå i nyere tid, og den lille pige vil i denne fortælling være afbildet som en teenage pige, som i stedet for at tænde svovlstikker, tager piller, som giver hende følelsen af midlertidig glæde. Dette foårsager hendes hallucinationer, som man også hører om i den oprindelige fortælling. Hun vil ligesom i historien også dø i slutningen af filmen, men her skyldes det selvfølgelig pillerne. Stilen på vores film er mørk og kølig og relativt mørk, dog vil scenerne med hendes hallucinationer være lysere og varmere, da disse er dejlige med hygge og varme, og derved giver vores hovedperson glæde. På samme måde vil scenen, hvor hun dør og ser bedstemoren være med varmere farver, så det symbolisere, at hendes død ikke er noget dårligt, men derimod bringer hende til lykke og genforening med et kært familiemedlem. Annabelle: Annabelle er bare et navn vi har valgt til vores hovedperson (som er skabt ud fra den lille pige med svovlstikkerne.) Vi har gjort hende til en teenage pige, da dette fungere bedre i en mere moderne sammenhæng, hvor hun jo også tager piller. Hendes design er ligesom resten af filmen mørk, da dette var stilen vi gik efter. Hendes ansigt er formet både i Iclone og Maya, og er hverken photorealistisk eller cartoony, men har mere et klassisk tegnefilms-look med afsæt i det realistiske ansigt (tegnefilmstrækkene ses bl.a. i de store øjne og det store hoved mod den spinkle krop). Hendes øjne er gjort store, for at gøre hendes design lidt sødt, samt for bedre at kunne vise og udtrykke hendes følelser igennem filmen. Annabelle har fået kort rødt hår, da rød er farven brugt i vores navn (Red Eyed Rabbit) og ses både i vores logo og på vores hjemmeside og app. Hendes tøj er blevet sort, for at fastholde den mørke stil, og igen er farven en af de farver, som kendetegner vores gruppe bedst. Hun er lav og spinkel med tøj er slidt, med hullede netstrømper, hvilket afspejler hendes lidt afsporede og triste livstil uden et hjem. Nedenfor ses nogle billeder af Annabelle: Bilag 04

61 Mette, Louise og Natja Design manual Bedstemoren: Bedstemoren er iført vidt, som kontrast mod det mørke og triste for at symbolisere godhed og glæde, samt det, at hun er død, giver hende en næsten engle-lignende rolle. Vi har så vidt det varmuligt forsøgt at give hende rynker samt leverpletter og fregner for at få hende til at syne gammel (der var ikke nogen gammel person i Iclone, som kunne bruges). Hendes hår er sat op i en hestehale som bedstemødre tit har det. Håret er hvidt og ikke gråt, for at fremhæve hendes symbolik yderligere. Bedstemorens øjne er ligesom Annabelles store, og giver dem derved en mere familiær lighed. Nedenfor ses bedstemoren: Bilag 04

62 Mette, Louise og Natja Design manual Byen: Byen følger stile på filmen og er gennemgående mørk og trist. Huse og lygtepæle er både mørke af farve og er asyametriske, hvilket bidrager til den lidt dystre stil. Disse er ikke realistiske, ej heller moderne i nutidig forstand, men er lidt dystre, og vinduerne er lavet, så de ligner triste øjne, for skal biddrage til den nedtrykkende stemning i film. Nedenfor ses nogle af husene: Bilag 04

63 Mette, Louise og Natja Design manual Der er samtidig masser af tåge, som får miljøet til at virke mere trist og koldt. Det eneste lys der rigtigt er, er de små lys fra lygtepælene. Dette ses nedenfor, dog er tågen endnu ikke så kraftig på billede 1. De fleste scener vil være relativt mørke, dog vil scenerne med hendes hallucinationer være lysere og varmere bl.a. vha. farveredigering., da disse er dejlige med hygge og varme, og derved giver vores hovedperson glæde. Nedenfor ses en af opsætningerne til disse behagelige syn. Bilag 04

64 Mette, Louise og Natja Design manual Bilag 04

65 Mette, Louise og Natja Design manual Motiondesignmanual Title screen Vores title screen er vores navn placeret centralt. Den er designet i rød, hvid og sort, da det er de farver der går igen i vores design. Bumbers Vores bumbers er et billede med vores navn/logo, tildelt lidt 3D-effekt og animeret lys. 3D-effekten ligger i vores baggrund og navn/logo, som får et rugt metallisk ydre, hvilket passer godt til den lidt rå stil, som vi kører. Vi har endvidere animeret et rødt lys til at køre over skærmen og oplyse vores navn undervejs. Den røde farve er den samme farve som vores billed-logos røde øjne (#B22222), og passer derved både til vores logo og vores navn. Bumbers ne er generelt mødrke, lidt dystre, hvilket igen passer godt til stilen vi kører. Bumber 1+2 (screenshots): Bilag 04

66 Mette, Louise og Natja Design manual Rød farve brugt til lys: (#B22222) Lower third: Vores lower third-bjælke er sort med logo, så den passer til vores bureau. Den er placeret så den øverste kant af den sorte bjælke er præcis en tredjedel fra bunden. Vores bjælke er en asymmetrisk firkant med en trekanten spis, som slutter præcis en fjerdedel fra den venstre kant, og punktet, hvor firkanten begynder at trække ud i en spids, ligger præcis på den horisontale midte. Den hvide tekst mode den sorte bjælke gør teksten let læselig. Nedenfor ses vores eksempel på lower third: Bilag 04

67

68 Mette, Louise og Natja Gannt diagram Bilag 05