Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være den pågældendes fuldstændige særeje. I øvrigt skal der være skilsmissesæreje i vort ægteskab. Skilsmissesærejet skal dog bortfalde efter 10 års ægteskab. I 2001 fødte Hedda deres fællesbarn Flora. Ægtefællerne købte derfor i 2002 i lige sameje en stor ejerlejlighed, der akut trængte til en del istandsættelse. De betalte hver ½ af udbetalingen med opsparede midler. Til istandsættelse af lejligheden optog de i fællesskab et banklån på kr., som straks blev anvendt. De indrettede sig herefter med adskilt økonomi og betalte hver lige store ydelser på banklånet. I august 2009 døde Mogens far, og Mogens arvede kr. Han anvendte efter aftale med Hedda straks kr. til at indfri en del af restgælden på banklånet, der var højt forrentet. De fortsatte med at ligedele udgifterne til restlånet. Hedda, der altid havde drømt om at få sit eget, åbnede i april 2010 sin egen lille café. Da hun hen på efteråret følte, at caféen ville gå godt, købte Mogens, der var maskiningeniør, kontant en dyr kaffemaskine til caféens drift, som han lånte til Hedda. Kaffemaskinen var betalt med resten af arven efter hans far. Fra 2011 gik caféen på grund af krisen mindre godt, og Heddas økonomi blev meget anstrengt. Da hun i december 2011 skyldte en kaffeleverandør kr., som hun ikke kunne betale, foreslog leverandøren, at han i stedet for betalingen kunne bytte caféens kaffemaskine med en mindre maskine til en værdi af kr. samt eftergive hende de kr., som hun skyldte ham. Hedda, der ikke fortalte, at maskinen var Mogens, så ingen anden mulighed end at acceptere forslaget. Leverandøren byttede derefter kaffemaskinerne og eftergav hende de kr. 1

2 I marts 2012 opdagede Mogens, at kaffemaskinen var ombyttet, og Hedda fortalte derefter om det passerede. Mogens blev vred over, at hun intet havde fortalt om sin dårlige økonomi og om kaffemaskinen. Han forlangte kaffemaskinen tilbage fra leverandøren, der ikke ville aflevere den. Da forholdet mellem Mogens og Hedda i øvrigt var dårligt, flyttede Mogens hen til en ven. Ægtefællerne blev enige om, at Flora foreløbig måtte bo hos Hedda og aftalte, at Mogens med virkning fra den 1. maj 2012 i bidrag til Flora forud månedligt betalte kr. Den 31. juli 2012 indgav Mogens anmodning om separation til statsforvaltningen, og den 31. august 2012 blev ægtefællerne separeret. På det efterfølgende skifte med opgørelsesdag den 31. december 2012 blev det opklaret, at Mogens slet ikke havde betalt nogen af de aftalte børnebidrag. Hedda havde allerede i foråret solgt sin café. Aktiverne og passiverne i øvrigt bestod af ejerlejligheden, der på opgørelsesdagen havde en friværdi på kr., restgælden på banklånet fra 2002 udgjorde kr. inkl. renter pr. 30. juni Renten var herefter 200 kr. pr. måned. Hedda havde desuden værdier for kr. og Mogens for kr. Dertil kom mellemværendet med leverandøren i anledning af kaffemaskinen, der ved ombytningen havde en værdi af kr., og eventuelle indbyrdes krav som følge af ægtefællernes dispositioner. Bortset fra arven efter Mogens far, havde ægtefællerne ikke arvet. Skal leverandøren aflevere kaffemaskinen til Mogens, og hvordan skal boet deles kvantitativt og parternes indbyrdes mellemværender afregnes i videst muligt omfang, når begge ønsker mest muligt? 2

3 Løsningsvejledning til opgave 1 1. Formueordningen Ægtepagten er gyldig, jf. RVL 28, stk. 1 og 2. Da ægtefællerne har været gift i mere end 10 år, er formueordningen på skiftet fælleseje. Dog er arven efter Mogens far Mogens særeje. Særejet er brugt til indfrielse af gæld og køb af kaffemaskinen. Familieret 2012 s. 134, 136 og Ophørstidspunktet for formuefællesskabet Ophørstidspunktet for formuefællesskabet er 31. juli 2012 kl , jf. ÆSKL 51, stk. 1, og det er de aktiver og passiver, der er på dette tidspunkt, der skal indgå i bodelingen, jf. ÆSKL 50, med deres værdi på opgørelsestidspunktet, jf. ÆSKL 52. Familieret 2012 s. 258, 260 og Ejerlejligheden Ejerlejligheden, der på opgørelsesdagen har en friværdi på kr., er i lige sameje kr. opføres i hver ægtefælles bodel. Familieret 2012 s Indfrielsen af kr. Da Mogens indfrier kr. af det fælles banklån efter aftale med Hedda, og da de fortsat ligedeler udgifterne til restlånet, forøges Heddas formue ved aftalen med kr. Hvad enten der er tale om lån, ugyldig gave pga. manglende ægtepagt eller formueretligt krav pga., at et enkeltstående større beløb er overført mellem ægtefæller med i øvrigt adskilt økonomi, vil Mogens have et krav på Hedda på kr. Da midlerne stammer fra det arvede særeje, er kravet, jf. surrogationsprincippet i RVL 28, stk. 3, Mogens fuldstændige særeje, og passivet er Heddas fælleseje, da lånet knytter sig til ejerlejligheden. Samtidig forbedrer han med kr. sit eget tidsbegrænsede skilsmissesæreje, der på skiftet er fælleseje, med sit arvede fuldstændige særeje. Det udløser et vederlagskrav efter RVL 23, stk. 3. Kravet kan kun kræves dækket i Mogens egen bodel. Familieret 2012 s. 145 f., 147, 180 ff., særlig s , 234 ff., særlig s og Banklånet Lånet er optaget i fællesskab og er derfor fælles. Det knytter sig til lejligheden og er derfor fælleseje og skal fordeles lige med ½ af kr. = kr. til hver. Familieret 2012 s. 209 og

4 6. Renterne Renterne skal medregnes fra den 30. juni ikke bare frem til den 1. august, men frem til opgørelsesdagen den 31. december 2012, jf. ÆSKL 52, dvs. 6 måneder a 200 kr., i alt kr. Hver skal bære ½. Såvel banklånet som renterne hæfter begge for. De kan derfor i medfør af ÆSKL 56 begge kræve, at den anden betaler eller stiller sikkerhed for betalingen af den del af gælden, som vedkommende endeligt skal bære. Familieret 2012 s. 260, 261 f. og Kaffemaskinen Som udgangspunkt råder alene Mogens over sine ejendele, jf. RVL 16. Salget/aftalen er imidlertid omfattet af RVL 14, da kaffemaskinen er inventar i Heddas café. Mogens er ejer, og han har lånt den til Hedda. Det er uden betydning, at den er hans særeje. Mogens kan derfor ikke få kaffemaskinen tilbage fra leverandøren, der må antages hverken at vide eller burde vide, at maskinen var Mogens. Da Hedda har solgt Mogens kaffemaskine, har han krav på at få værdien erstattet. Kravet er et aktiv i hans særeje, jf. surrogationsprincippet i RVL 28, stk. 3, og et passiv i Heddas bodel. Familieret 2012 s. 177, 210 og Børnebidragene Bidragene fra den 1. maj til ophørsdagen den 31. juli, dvs. 3 måneder a kr. = kr., skal ikke medtages som aktiv i Heddas bodel, da de tilkommer Flora, men skal medtages som et passiv i Mogens bodel, jf. BL 18, stk. 1, smh. med ÆSKL 50. De øvrige 5 måneders bidrag, som Mogens skylder frem til 31. december 2012, er selve skiftet uvedkommende. Familieret 2012 s. 55, 260 og Boopgørelse: MS M H Værdier i øvrigt kr kr. Ejerlejlighed kr kr. Banklån kr kr. (ÆSKL 56) Renter 600 kr. 600 kr. Børnebidragene kr. Krav M/H ( kr.) kr. Kaffemaskine ( kr.) kr. Nettobodele kr kr. 4

5 Boslodsberegning: VK forlods, RVL 23, stk kr. Ligedeling af resten = ½ af ( ) = kr kr. Boslodder kr kr. Boslodstilsvar fra Mogens til Hedda kr kr. = kr. Da Hedda skylder Mogens kr., modregner Mogens dog, således at han intet betaler kontant, men alene nedskriver Heddas gæld med boslodstilsvaret på kr., således at hendes restgæld til ham kun er kr. Hedda kan også modregne, idet hun er berettiget til at indkræve de forfaldne børnebidrag, jf. BL 18, stk. 2, både bidrag, der vedrører boet de kr. og bidragene, der senere er forfaldne, altså yderligere 5 måneders bidrag, dvs kr. Hedda kan således modregne kr., så hun alene skylder Mogens yderligere kr. Hver af ægtefællerne kan kræve betaling eller sikkerhedsstillelse for bankgæld og renter, jf. ÆSKL 56 og ovenfor. Familieret 2012 s , 257, 270 ff. m. note 39 og

6 Opgave 2 Franz og Lene blev gift i De fik fællesbørnene Dan og Ditlev. Endvidere havde Franz et barn, Sara, fra et tidligere forhold. I 1991 oprettede Franz og Lene en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. Dog skulle længstlevendes formue være fuldstændigt særeje, ligesom arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. Franz oprettede i 1998 et formgyldigt testamente, hvori han bestemte: 1. Sara skal arve mindst muligt, da hun formentlig får en betydelig arv fra sin mor. 2. Dan og Ditlev skal arve deres legale arv. 3. Da Lene og jeg ikke har døtre, skal min niece, Nanna, arve den ametysthalskæde, som jeg har arvet efter min mormor. 4. Dan skal have ret til at udtage min skrivebordsstol, og Ditlev skal have ret til at udtage mit skrivebord - begge dele inden for deres arv. 5. Lene skal bortset fra ovennævnte pkt. 2 og 3 arve mest muligt. I 2012 døde Franz. Lene ønskede straks at skifte. Hverken Franz eller Lene havde modtaget arv eller gave bortset fra ametysthalskæden, som Lene ønskede at udtage, da hun altid havde gået med den. Franz formue var på kr. inkl. halskæden, skrivebordet og skrivebordsstolen, og Lenes var på kr. Alle ønsker mest muligt. Nanna ønskede halskæden, da den havde særlig erindringsværdi for hende. Kunne hun ikke få den, mente hun, at hun var berettiget til dens værdi, der i boet blev sat til kr. Dette bestred Lene, der dog anerkendte halskædens særlige erindringsværdi for Nanna. Sara gjorde gældende, at pkt. 1 i testamentet måtte bortfalde, da hendes mor var død i 2010 uden at efterlade hende mere end kr. Hertil indvendte de andre arvinger bl.a., at Sara og hendes mor ikke havde haft kontakt med Franz de seneste 20 år, at Saras nu 97-årige mormor, der altid havde været velhavende, var i uskiftet bo, og at Sara var eneste arving efter mormoren, hvilket Sara ikke bestred. Franz skrivebordsstol var kr. værd og skrivebordet kr. værd. Dan ønskede at udtage skrivebordsstolen. Ditlev ønskede såvel skrivebordet som skrivebords- 6

7 stolen udlagt til sig og anførte, at Lene ikke havde givet sit samtykke til testationen over skrivebordsstolen. Lene ville ikke have hverken skrivebordet eller skrivebordsstolen, så Ditlev mente, at han og Dan skulle trække lod om skrivebordsstolen. Endelig ønskede såvel Lene som Ditlev udlagt et maleri, som havde en værdi af kr. Ditlev ønskede i givet fald at betale differencen mellem maleriets værdi og sin arv kontant til boet. Hvordan skal boet deles? 7

8 Løsningsvejledning til opgave 2 1. Formueordningen og dens betydning Ægtepagten er gyldig og betyder, at ægtefællerne som udgangspunkt har skilsmissesæreje, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 1. Længstlevendes formue er dog aftalt at skulle være fuldstændigt særeje, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Endvidere medfører ægtepagten, at arv og gave er fuldstændigt særeje, jf. RVL 28, stk. 2. Franz formue er skilsmissesæreje, der er fælleseje på dødsboskifte, men halskæden er arvet og derfor fuldstændigt særeje på skiftet. Hans bodel er kr. og hans særeje kr. Lenes formue på kr. er fuldstændigt særeje, da hun blev længstlevende. I arv efter Franz falder hans boslod på ½ af kr. = kr. samt kr. som særeje, i alt kr. Lenes særeje og boslod udgør kr kr. = kr. Værdier i alt kr kr. = kr. Familieret 2012 s. 136 og 142. Arveret 2008 s Hvem er arvinger efter Franz? Arvinger efter Franz er ægtefællen Lene og børnene Sara, Ditte og Dan, jf. AL 1 og 9, stk. 1. Arveret 2012 s. 39, 51 og Nannas arv Nanna kan ikke arve halskæden, da den udelukkende har tjent til Lenes personlige brug, og dens værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Ifølge AL 11, stk. 1, kan Lene udtage kæden forlods som tvangsarv, der ikke kan testeres over også selv om den er særeje. I boet skal derfor kun fordeles kr. Arveret 2012 s Saras arv Sara skal ifølge testamentet kun have sin tvangsarv og er derfor berettiget til at rejse indsigelse, jf. AL 79. I testamentet er dette begrundet med, at hun formentlig får en betydelig arv efter sin mor. Arven var kun kr., og det er ikke en betydelig arv, selv om arven efter Franz heller ikke er så stor. Det må antages, at Franz havde regnet med, at Saras mor ville arve sine forældre mormorens alder taget i betragtning - og dermed ville Sara formentlig have arvet væsentlig mere. Da moren dør før den velhavende mormor, kommer Sara til at arve mormoren i stedet. Dertil kommer, at begrundelsen i testamentet næppe er den eneste begrundelse for testationen, eftersom Sara ikke har set sin far i en lang årrække og i betragtning af tilkendegivelsen i testamentets pkt. 3, der er en klar forbigåelse af Sara. At Franz ikke har ændret sit testamente efter Saras mors død, er ikke et holdbart argument, når der ingen kontakt har været. Sara kan ikke få medhold i, at testationen er 8

9 bortfaldet iht. AL 77, stk. 1, nr. 2, jf. særlig testamentets ord formentlig Franz tilkendegiver hermed, at arvens størrelse ikke er afgørende. Saras tvangsarv er ¼ af 1/3 af ½, jf. AL 5, stk. 1, 1, stk. 1 og 9, stk. 1, hvilket er 1/24 af kr. = kr. Arveret 2012 s. 213, 214, 227 og 231, 5. Ditlev og Dans arv Ditlev og Dan skal som udgangspunkt have deres legale arv, dvs. hver 1/3 af ½, jf. AL 1, stk. 1 og 9, stk. 1, dvs. 1/6 af kr. = kr. hver, jf. testamentet. Arveret 2012 s. 39 og Lenes arv Resten skal Lene arve, dvs kr. ( = kr.). Hun arver således kr. Lene kan derfor påberåbe sig ret til suppleringsarv, jf. AL 11, stk. 2, hvor grænsen i 2012 er kr., idet hendes særeje, boslod og arv tilsammen kun er kr kr kr. = kr. Suppleringsarven udgør derfor kr kr. = kr. Disse kr. skal tages fra børnenes friarv, dvs. fra Dans og Ditlevs friarv, der reduceres med kr. for hver. De arver derfor kun kr. hver, hvoraf kr. er tvangsarv (halskæden udtages forlods, jf. 3). Arveret 2012 s. 67 ff. Arveretlig materialesamling 2012 s Nannas krav på halssmykkets værdi Nannas krav på halssmykkets værdi kan ikke imødekommes. Der er intet der tyder på, at Nannas legat, der klart er et genstandslegat med særlig affektionsværdi, bør ændres til et sumlegat. Arveret 2012 s. 185 og Skrivebordet og skrivebordsstolen Skrivebordet kan Ditlev udtage på sin arv, jf. AL 6, stk. 1, da ingen andre ønsker det. Testationen over skrivebordsstolen krævede Lenes samtykke, jf. AL 91, stk. 2, nr. 2, men reglen beskytter alene Lenes interesse i indboet. Da hun ikke ønsker stolen udlagt til sig, opretholdes testationen, og Dan udtager skrivebordsstolen inden for sin arvelod, jf. AL 8. Arveret 2012 s. 49, 234, 237 og Maleriet Ditlevs arv er kun på kr. Han har derfor ikke ret til at udtage maleriet, jf. AL 6, stk. 1, da han kun kan udtage aktiver inden for sin arv. Lene ønsker maleriet udlagt, hvilket hun er berettiget til, jf. AL 12, stk. 1, da værdien af hendes boslod og arv overstiger maleriets værdi. 9

10 Arveret 2012 s. 49 og Boopgørelse Lenes boslod + arv kr., heri maleri. Dertil halskæden kr. Dans arv kr., heri skrivebordsstol Ditlevs arv kr., heri skrivebord Saras arv kr. Nanna 0 I alt kr kr. fra halskæden = kr. 10

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2010-11 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ægtefælleskifte m.v. Kapitel 1 Skifterettens kompetence Saglig kompetence 1. Skifteretten

Læs mere

Nye regler om ægtefælleskifte

Nye regler om ægtefælleskifte Nye regler om ægtefælleskifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Det har fra forskellig side været kritiseret, at det var urimeligt dyrt at få gennemført et skifte mellem ægtefæller som et offentligt skifte

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. 2010/1 LSF 193 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2010-710-0038 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Arv, gave & testamente

Arv, gave & testamente Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

I ARVERET OG SKIFTERET

I ARVERET OG SKIFTERET I Arveret og skifteret I ARVERET OG SKIFTERET 1. Successionen ved dødsfald påhvilede den afdøde i dødsøjeblikket. Arve- og skiftereglernes område er de formueretlige retsforhold. Dødsboet er den samling

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Ægtefællers hæftelse for skattegæld

Ægtefællers hæftelse for skattegæld - 1 Ægtefællers hæftelse for skattegæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ægtefælle hæfter som udgangspunkt ikke for den anden ægtefælles gæld. Dette gælder, hvad enten der er formuefællesskab

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordning

Tandlægernes Tryghedsordning Muligheder ved pensionsplanlægning Tandlægernes Tryghedsordning Forsidebillede SKAL have størrelse som denne firkant! Pensionsformer Pensionsform Livrentepension Ratepension Kapitalpension Maksimal indbetaling

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med oprettelse af et testamente og et dødsboskifte.

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med oprettelse af et testamente og et dødsboskifte. ADVOKATNÆVNET København, den 8. januar 2008 J.nr. 02-0402-07-0452 lnj/alo K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt

Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt Lovafdelingen Dato: 2. maj 2007 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2005-775-0002 Dok.: IHT40460 Forslag til Arvelov (L 100) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af justitsministeren,

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sit fritidshus og indgik derfor den 7. januar 2007 en formidlingsaftale med indklagede om salg af fritidshuset.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sit fritidshus og indgik derfor den 7. januar 2007 en formidlingsaftale med indklagede om salg af fritidshuset. 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. EDC Ejendomsmæglerfirmaet Jan Samuelsen ApS Frederiksborgvej 4 3200 Helsinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0176 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0176 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Rie Jakobsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 20. juli 2010. Klagen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I

Læs mere

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT Maj 1983 J.nr. 3224.00-01/81 PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

Læs mere

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte BEK nr 976 af 26/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-773-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Forældres afkald på arv fra barn

Forældres afkald på arv fra barn - 1 Forældres afkald på arv fra barn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål 1746 Mit spørgsmål drejer sig om en situation, hvor en afdød person ikke efterlod sig ægtefælle eller børn,

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv BEK nr 1443 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Civilstyrelsen, j.nr. 13-300-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser Pensionering og økonomi Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser 1 Pensionsplanlægning Pensionsformer og offentlige ydelser Muligheder i pensionsplanlægningen Arv og testamente 2 Hvorfor

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Arv og begunstigelsesregler

Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelse 2016 Udbetaling af forsikringen Begunstigelsesbestemmelser Arveregler og testamente Boafgiftsregler Udbetaling af forsikringen Roller på en forsikring Forsikringstager

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere