Immaterialrettens særlige procesformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Immaterialrettens særlige procesformer"

Transkript

1 Immaterialrettens særlige procesformer

2

3 Fredag 22. august kl Sektionsmøde Immaterialrettens særlige procesformer (Se siderne i Bind I) Referent: dr.jur.thomas Riis, professor, Danmark Korreferent: advokat Erla S. Árnadóttir, Island Debatleder: advokat Oluf Engell, Danmark Advokat Oluf Engell, Danmark: Velkommen til sessionen om immaterialrettens særlige procesførelse. Som I sikkert har set i programmet, er referenten professor, dr.jur. Thomas Riis, Handelshøjskolen i København, og korreferenten højesteretsadvokat Erla Árnadóttir. Dette sessionsmødet er organiseret på samme måde som i de andre. Først starter referenten med i kort form at gengive de teser eller synspunkter, som han har redegjort for i det skriftlige referat, som nogle sikkert har læst, og som andre får highlights af i forelæggelsen her. Det tager et kvarters tid. Så får korreferenten ordet i lidt længere tid, for der foreligger ikke noget indlæg endnu. Med det som vi har fået lov at se på forhånd, så er der god plads til debat mellem de to synspunkter, men det vil vise sig. Når korreferenten har haft sit indlæg, bliver ordet frit. Man melder sig heroppe og får udleveret en mikrofon, og så må man tale så tydeligt, som man kan, navnlig os fra Danmark, så langsomt, som vi kan, så vi opnår det, der er formålet, nemlig meningsudveksling og ikke bare uforståeligt sprog. Indlæggene skal ikke være alt for lange. Hvis man nærmer sig de 10 min., så bliver vi urolige heroppe og kommer ned og henter vores mikrofon. Der er ikke nogen undergrænse, og jeg har aldrig hørt om nogen, der er blevet kritiseret for, at deres indlæg var for kort. Men nu først til professor Thomas Riis. Professor, dr.jur. Thomas Riis, Danmark: Baggrunden for dette sektionsmøde er, at der er vedtaget nogle særlige processuelle regler, der alene gælder på immaterialretsområdet. Dette skal ses i sammenhæng med, at immaterialretten gennem det sidste årti eller to er blevet styrket via de materielle immaterialretsregler. Der er forskellige meninger om, hvor vidt dette er fornuftigt eller ej. Om den materielle immaterialret er for stærk eller for svag, vil jeg ikke forholde mig til men blot notere, at syns punkterne er stærke både blandt de, der er for, og de, der er imod en stærk immaterialret. Efter den løbende styrkelse af den materielle immaterialret har det næste skridt været at effektivisere retshåndhævelsen af immaterial rettig heder. Dette har indtil videre skabt immaterialrettens særlige procesformer, som vi kender i dag.

4 340 Thomas Riis Et andet forhold man kan notere sig i forbindelse med effektivisering af retshåndhævelsen af immaterialrettigheder er forskellige såvel nationale som internationale initiativer med henblik på at skærpe strafsanktionen for immaterial retskrænkelser. Situationen er den, at der har været (og måske til dels stadig er) en ret klar politisk målsætning om at styrke retspositionerne for indehavere af immaterialrettigheder. Og til at opfylde denne målsætning er der 3 metoder: - Styrke de materielle regler - Effektivisere de civilprocessuelle regler - Skærpe strafsanktionen Mit synspunkt er, at blandt disse tre metoder er effektivisering af de processuelle regler den mest uheldige. Dette gælder for så vidt både de civilprocessuelle og straffeprocessuelle regler. Ikke desto mindre er det i dag en realitet, at der gælder særlige civilprocessuelle regler på immaterial rets området. Og dem må vi jo så forholde os til. Det, som forhandlinger i dag vel bør dreje sig om, er, om der er holdbare begrundelser for civilprocessuelle særregler på immaterialretsområdet. Jeg tvivler på det, så min overordnede tese er, at det ikke er tilfældet. Derudover har jeg opstillet tre underordnede teser, som støtter den overordnede tese. Det skal forstås således, at hvis man accepterer, at de underordnede teser er korrekte, så støtter det rigtigheden af den overordnede tese: Effektivisering af civilprocessen sker på bekostning af de centrale hen syn bag civilprocessen herunder øger risikoen for procesmisbrug. Effektivisering af civilprocessen skaber større retsusikkerhed i grænse fladerne til andre juridiske områder. Det civilprocessuelle proportionalitetsprincip har en forholdsvis større betyd ning på immaterialretsområdet, hvilket bidrager yderligere til retsusikker hed. Det er fælles for disse underordnede teser, at de forudsætter, at en effekti visering af civilprocessen, som vi har oplevet på immaterial rets områ det, har nogle utilsigtede bivirkninger (eller skade virkninger) i form af risiko for procesmisbrug, retsusikkerhed og fragmentering af retten. Hvis der ikke var utilsigtede bivirkninger med civilprocessuelle særregler på immaterial retsområdet, så havde de ikke været specielt problematiske. Så når jeg forholder mig skeptisk til immaterialrettens særlige procesformer, så beror det på en klar forudsætning om, at der er utilsigtede bivirkninger. Teserne tager udgangspunkt i det for så vidt fuldstændig ukontroversielle synspunkt, at civilprocessen skal tilgodese forskellige bagvedliggende hensyn, som i det store hele kan samles under følgende overskrifter: Effektivitetshensyn, som indebærer, at en person (inden for rimelig tid) skal have mulighed for at håndhæve sine materielle rettigheder. Retssikkerhedshensyn, som indebærer en vis grad af forudsigelighed og et princip om lighed i den retlige behandling af ensartede tilfælde. I rets sikker heds hensynet ligger også et princip om symmetri i den forstand, at parterne i en konkret retssag som hovedregel bør have retlige hjælpemidler af samme styrke til rådighed til brug for understøttelse af deres påstande.

5 Immaterialrettens særlige procesformer 341 Ressourcehensyn. Ressourcehensynet har dels en privat dimension dels en samfundsmæssig. Og det indebærer for det første, at personers adgang til rets håndhævelse m.v. ikke må være urimeligt byrdefuld, og for det andet at de samfundsmæssige omkostninger ved retshåndhævelse ikke må være urimeligt store. Med andre ord skal omkostningerne ved civilprocessen stå i rimeligt forhold til fordelene herved fra både et privat og et samfundsmæssigt perspektiv. Immaterialrettens særlige procesformer har alene været motiveret af effektivitetshensynet på bekostning af de øvrige hensyn navnlig retssikkerhedshensynet. Legislativt bør der foretages en afbalancering af disse forskellige hensyn, og det mener jeg ikke har været tilfældet i forbindelse med de særlige procesformer på immaterialretsområdet. Selvom det måske kan lyde lidt kynisk, er det egentlig helt evident, at det er meningsløst at indrette retssystemet med henblik på, at alle overholder alle retsregler i alle situationer. Det kan måske nok være ønskværdigt. Men det vil være alt for ressourcekrævende at iværksætte den overvågning og kontrol, der er nødvendig for at identificere alle de retsstridige handlinger, der finder sted, samt at stille de nødvendige retsmidler til rådighed for retshåndhævelsen. Den realistiske målsætning er derfor, at der blot skal være en rimelig grad af retshåndhævelse og sanktionspres, der gør, at borgerne i det store hele respekterer reglerne. Så udgangspunktet må klart være, at det forhold, at der forekommer retsstridige handlinger på et bestemt retsområde i dette tilfælde at der forekommer immaterialretskrænkelser ikke i sig selv er en tilstrækkelig begrundelse for processuelle særregler. Det næste spørgsmål er imidlertid, om antallet af immaterialretskrænkelser er så stort, at det kan begrunde særregler. Jeg mener ikke, at man uden videre kan sige, at forekomsten af et stort antal retsstridige handlinger kan begrunde særregler. Det afgørende må være, om de retsstridige handlinger har en alvorlig karakter dvs. om de har særligt store samfundsskadelige virkninger. Når man f.eks. færdes her i København vil man se et stort antal cyklister, og rigtig mange af disse cyklister overholder ikke færdselsreglerne. Alligevel er der ikke nogen politisk vilje til at gøre noget ved det, fordi lovløsheden blandt cyklister ikke har særligt store samfundsskadelige virkninger. Jeg tror såmænd nok, at de fleste herunder politikere, ville sætte stor pris på, at de københavnske cyklister overholdt færdselsreglerne, men det kan simpelthen ikke betale sig at gøre noget ved det. Kan man sige det samme om immaterialretskrænkelser? Der forekommer immaterialretskrænkelser (navnlig ophavsretskrænkelser) i ret stort omfang. Men de skadevirkninger, som opstår, er de så alvorlige, at det kræver civilprocessuelle særregler? Effekten af immaterialretskrænkelser, som ikke kan håndhæves, er, at rettighedshaverne mister en økonomisk indtjening, som de er berettigede til efter den materielle immaterialret. Det er selvfølgelig et problem for den konkrete rettighedshaver, der mister indtjening, men er det også et samfundsmæssigt problem? For at der er tale om et samfundsmæssigt problem, må det kræve, at rettighedshavernes indtjening skades i en sådan grad, at der ikke er tilstrækkelige incitamenter til at frembringe nye op findel ser, værker, design og oparbejde nye stærke forretningskendetegn. Hvis

6 342 Thomas Riis det sker, vil vi opleve økonomiske problemer og stagnation i de immaterial retligt baserede brancher. Der er vel ikke noget, der tyder på, at de immaterialretligt base rede brancher generelt set skulle have særlige, strukturelle økonomiske problemer. Enkelte brancher har økonomiske problemer f.eks. musik branchen men der er ikke tegn på, at alle immaterialretligt baserede brancher som helhed skulle have det svært. Den materielle immaterialret er som nævnt blevet styrket gennem det seneste årti eller to. Denne udvikling har været båret frem af en politisk opfattelse af, at det er vigtigt og godt for samfundet at have en meget stærk immaterialretsbeskyttelse. Nu er det som om, at denne opfattelse er ved at ændre sig i hvert fald på, ophavsrettens område. Kommissionen, udsendte i juni måned i år en Grønbog om Copyright in the Knowledge Economy, der lægger op til en ændring af direktivet om ophavsret i informationssamfundet (Infosoc-direktivet) med henblik på at tillade flere indskrænkninger i ophavs retsbeskyttelsen. Noget tilsvarende har Kommissionen tidligere startet en de bat om, en mulig ændring af direktivet om retlig beskyttelse af databaser navnlig om den stærke sui generis-beskyttelse af databaser, som direktivet ind førte, er velbegrundet. Når det spørgsmål bliver rejst, hænger det sammen med, at man har konstateret, at databaseindustrien har vokset kraftigere i USA end i Europa, selvom den retlige beskyttelse af databaser i USA er forholdsvis svag (væsent lig svagere end den europæiske beskyttelse). Disse initiativer kan man synes om, hvad man vil. Jeg nævner dem blot som eksempler på, at der (nu også hos Kommissionen) er tvivl om, hvor stærk immaterialretten egentlig bør være, og tvivl om, at man måske er gået lidt for langt, i bestræbelserne på at skabe en stærk immaterialret. Når der er en sådan tvivl, bør man efter min vurde ring være endnu mere tilbageholdende med at vedtage civilprocessuelle sær regler, som har til formål at skabe stærkere retspositioner for rettigheds havere. Denne anbefaling af tilbageholdenhed med at vedtage civil processuelle særregler beror som nævnt på, at der er utilsigtede virkninger ved disse sær regler. Og det er vigtigt at være opmærksom på disse bivirkninger. Derfor kan man opstille nogle ønsker til fremtidig ændring/harmonisering af civil processen: 1. Civilprocessen bør så vidt muligt bevare sit enhedspræg (ingen frag men tering) 2. Risikoen for procesmisbrug bør altid overvejes 3. Civilprocessens symmetrikrav bør genoplives Jeg kalder det ønsker, fordi det er nogle hensyn, som efter min vurdering ikke har indgået (eller i hvert fald kun indgået i meget begrænset omfang) ved indførelsen af de nye procesformer i immaterialretten. Ønsket om, at civilprocessen så vidt muligt bevarer sit enhedspræg, indebærer, at man så vidt muligt bør undgå regelvarianter, som vi nu ser det på immaterial rets området således at der ikke oparbejdes en særlig immaterialretlig procesret. Det ville i givet fald skabe en fragmentering af retten, som komplicerer retsanvendelsen i unødig grad. For når immaterialrettens særlige procesregler skal anvendes, skal de ikke bare forstås i sammenhæng med de almindelige procesregler, men også i sammenhæng med de materielle immaterialretsregler. Og det vil alt andet lige bidrage til større retsusikkerhed.

7 Immaterialrettens særlige procesformer 343 Procesmisbrug vedrører den situation, hvor processen bruges til at skade modparten med selve processen. Det er altså ikke processens udfald (men selve processen), der skader modparten. Jo lettere adgang der er til retsmidler, og jo mere indgribende disse retsmidler er, des større risiko for procesmisbrug. Og det er netop denne situation, der kendetegner immaterialrettens særlige procesformer, idet der er indført lettere adgang til retsmidler og forholdsvis indgribende retsmidler. Det er ikke muligt at kvantificere, hvor stor risikoen for procesmisbrug egentlig er. Men procesmisbrug er et reelt problem på immaterialretsområdet. Vi har de senere år set på patentrettens område, at såkaldte patenttrolde skader virksomheder ved at iværksætte retsmidler eller true med det på grundlag af patenter af tvivlsom gyldighed eller tvivlsom udstrækning. Der bør være en ligevægt mellem de retsmidler, der står til rådighed for to parter i en tvist både med hensyn til omfang og styrke af retsmidlerne. Dette er et helt fundamentalt retligt princip, der bl.a. kommer til udtryk i den Euro pæi ske Menneskerettighedskonvention. Asymmetrien mellem parterne er imid ler tid blevet forstærket af immaterialrettens nye procesformer. Dette kommer tydeligst til udtryk i forbindelse med den nye bestemmelse (Rets hånd hævel sesdirektivets art. 15) om, at det kan bestemmes, at retsafgørelser skal offent lig gøres på den krænkende parts regning. En part, der frifindes for en krænkel ses påstand, kan imidlertid ikke begære retsafgørelsen offentliggjort på den tabende parts regning, hvilket ellers kunne være særdeles relevant, hvis sagsanlægget havde karakter af procesmisbrug. Effektiviseringen af civilprocessen på immaterialretsområdet har skabt nogle retssikkerhedsmæssige problemer. Jeg mener ikke, at der på dette om råde er fundet en rimelig balance mellem civilprocessens effektivitets hensyn og retssikkerhedshensyn. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der nu ikke længere er et civilprocessuelt sikkerhedsnet på immaterial rets områ det, der skal forhindre de værste retssikkerhedsmæssige problemer. Men dette proces su elle sikkerhedsnet er stort set begrænset til procesrettens proportio na litets princip. Immaterialrettens særlige procesformer lægger op til en mere aktiv anvendelse af proportionalitetsprincippet. Om det vil ske, må tiden vise. Med den nuværende retsstilling viser det sig, at proportionalitetsprincippet har forskellig betydning i de enkelte nordiske lande. Det har f.eks. ingen større praktisk betydning i Danmark, men derimod en reel betydning i Sverige. Der må dog være en klar forventning om, at der i den nærmeste fremtid vil opstå større usikkerhed om betydningen af proportionalitetsprincippet. Jeg synes egent lig, at civilprocessen er alt for vigtig til, at man fra lovgivers side bør overlade den centrale civilprocessuelle afbalancering til et generelt, fleksibelt og usikkert princip som proportionalitetsprincippet. Advokat Erla S. Árnadóttir, Island (på dansk): Kære debatleder, referent, kære mødedeltagere. Jeg vil takke referenten for et velfremført og velunderbygget indlæg.

8 344 Thomas Riis Referentens hovedargument for sin tvivl om berettigelsen af særlige regler for håndhævelse af reglerne indenfor immaterialretten er, at han vil bevare ensartetheden i den civile proces. Jeg vil i mit indlæg fremføre den opfattelse, at de særlige procesregler, som retshåndhævelsesdirektivet foreskriver, tjener samfundsmæssige interes ser og har været nødvendige for at sikre, at de materielle rettigheder får reel betydning. Referenten har opstillet nogle teser. Jeg vil også gerne have lov til at opstille nogle teser: Krænkelser af immaterialrettigheder udgør et stort samfunds mæssigt problem. Immaterialrettigheder har voksende betydning for samfunds udvik lingen. Graden af krænkelser af immaterialrettigheder er enorm, og den vokser stadig. For at de materielle regler om immaterialrettigheder skal have betydning, er det nødvendigt, at der etableres regler om en effektiv retshåndhævelse af reglerne. Indehavere af immaterialrettigheder har ikke samme mulighed for at få viden om, hvornår der finder en krænkelse af deres rettigheder sted som inde havere af retsgoder af materiel karakter, fx fast ejendom og løsøre. Sammenligning med andre retsområder: Retssystemet har gradvis ændret sig i takt med ændringer i samfundet. Hvis ændringer af procesreglerne er nødvendige for at fremme en håndhævelse af immaterialrettigheder, så skal vi indføre sådanne ændringer, for så vidt de ikke fører til, at andre legitime interesser krænkes. Tese 1: Immaterialrettighedernes samfundsmæssige betydning For det første vil jeg gerne kommentere referentens påstand om, at det er uklart, om krænkelser af immaterialrettigheder udgør et særlig stort samfunds mæssigt problem. Jeg er af den opfattelse, at der foreligger klart bevis herfor. Det kan man se af mængden af omsætning af varer og tjenesteydelser med tilknytning til immaterialrettigheder og af graden af krænkelser af immaterial rettigheder. Det kunne være godt, hvis man kunne påvise betydningen for samfundet af ophavsrettigheder ved at sige, at en vis procentdel af nationalproduktet stammer fra ophavsrettigheder. Forholdene er imidlertid ikke helt så simple, men det er dog muligt at henvise til forskellige kilder i forbindelse med betydningen af ophavsrettigheder. I 2007 blev der foretaget en undersøgelse i nogle lande i Asien: Japan, Korea, Kina, Vietnam, Malaysia og Indien om, i hvilket omfang en bedre lovgivning omkring immaterialrettigheder havde ført til en øget økonomisk vækst. De faktorer, der blev målt, var bl.a. antallet af ansøgninger og regi strering af rettigheder, om der var sket en stigning i antallet af brugerlicenser og indtægter af licenser, og om der var sket en stigning i udenlandske investeringer. Resultaterne viste en tydelig forbindelse mellem øget betydning af immaterialrettigheder og økonomisk vækst. 1 1 Impact of the Intellectual Property System on Economic Growth, article_0032.html.

9 Immaterialrettens særlige procesformer 345 I en undersøgelse af betydningen af immaterialrettigheder for værdien af firmaer i USA har det vist sig, at værdien af immaterialrettigheder i de største virksomheder er vokset fra 25% i 1984 til 64% i Dette indebærer, at to tredjedele af værdien af de største virksomheder i USA er immaterial rettigheder. 2 Virkningen af krænkelser af ophavsrettigheder viser sig for det første hos forfattere og andre indehavere af rettigheder, i musikbranchen hos komponi ster, tekstforfattere og udgivere, i softwarebranchen hos producenter af soft ware, i mecidinalbranchen hos producenter af medicin, og hvad angår ulov lige efterligninger af produkter hos designere af brugskunst, produkt designere og producenter af brugskunst, og de viser sig også hos producenter af alle former for forbrugsprodukter, der i væsentlig grad bygger deres markeds føring på goodwill over for deres varemærker. Jeg finder det indlysende, at samfundet lider skade, når disse parter lider skade. Skaden består i mindre kreativitet og konkurrenceevne, færre nye jobs, tabt skatteprovenu og i nogle tilfælde trusler mod sikkerheden. (Dette gælder især ved efterligninger af medicin.) Det er vigtigt, at man gør sig omfanget af krænkelser af immaterial rettigheder klart. Hvis vi først ser på piratprodukter i manifest form, ligger det nærmest for at se på den mængde produkter, som EU s toldmyndigheder konfiskerer. I 2004 blev 104 millioner eksemplarer piratprodukter konfiskeret i EU og i millioner. 3 Kun mellem 1 og 2% af de konfiskerede produkter er luksus produkter, de fleste er husholdningsprodukter. Det er skræmmende, hvis det er korrekt, at 5-7% af omsætningen udgøres af piratprodukter. 4 Softwareproducenternes forbund foretager hvert år en undersøgelse af, hvor stor en andel af softwaren i pc ere der er ulovlig. Andelen varierer fra land til land, men den var i gennemsnit 36% i Pladebranchens internationale organisation, IFPI, har beregnet at den årlige omsætning for piratdistribution af musik kan anslås til 4,3 milliarder US-dollars. 6 Disse tal viser os, at krænkelser af immaterialrettigheder er rettet mod mange forskellige typer beskyttede interesser. De vedrører ikke blot vare mærke forfalskning og piratprodukter af mærkevarer. Jeg tror, at vi må konklu dere, at det drejer sig om et enormt samfundsmæssigt problem, der virkelig er behov for at bekæmpe. Tese 2: Nødvendigheden af en effektiv retshåndhævelse Jeg er nu kommet til min anden tese: Nødvendigheden af en effektiv retshåndhævelse. I det store og hele er der ikke voldsomt delte meninger om ind holdet af 2 Robert J. Shapiro and Nahm Pham: Economic Effects of Intellectual Property-Intensive Manufacturing in the United States, July 2007, 3 I 2004 blev 104 millioner eksemplarer piratprodukter konfiskeret i Europaunionen, i 2006 var det 120 millioner, EU-kommissionens rapport KOM/2005/ Politiken 13. april Business Software Alliance, 6 IFPI,

10 346 Thomas Riis indehavernes rettigheder. I vores diskussion skal vi imidlertid vurdere, om det er forkert, at der til dels findes særlige retsmidler til hånd hævelse af immaterialrettigheder, der ikke findes til håndhævelse af andre rettig heder. Mit svar herpå er, at det er nødvendigt for, at de materielle regler om immaterialrettigheder kan have betydning, at der også findes regler om en effektiv retshåndhævelse af reglerne. Tese 3: Om mulighederne for konstatering af krænkelse af immaterial rettigheder Det er ikke nødvendigt med en udførlig redegørelse for at sammenligne måden at udnytte immaterialrettigheder på i dag med den måde, de blev ud nyt tet på for nogle årtier siden. Vi ved alle sammen, at indførelsen af kopie rings teknik og video og til sidst udviklingen af den digitale verden har givet os en mængde nye muligheder for brug af immaterialrettigheder. Mens omsæt ningen af disse goder er vokset støt, er der samtidig sket det, at ophavs manden så at sige er kommet længere på afstand af konsumenten. I dag sker udnyttelsen i høj grad, uden at der findes noget direkte kontraktforhold mellem indehaveren af rettighederne og brugeren. Det er nødvendigt at huske på, at immaterialrettigheder har en anden karakter end retsgoder af materiel art. Forskellen må siges at ligge i, at mange personer kan bruge immaterialrettigheder ved det samme gode (fx et musik værk) på samme tidspunkt, mens goder af materiel art kun kan bruges af én person eller én enhed ad gangen. Immaterialrettighedernes karakter medfører derfor, at det næsten er umuligt for rettighedshaveren at blive klar over, i hvilken grad der har fundet en krænkelse sted. Dette er naturligvis særlig påfaldende i den digitale verden, hvor der findes muligheder for fremstilling af en gigantisk mængde eksemplarer. De nye regler om bevis er et svar på disse forhold. Tese 4: Andre retsområder Min fjerde tese drejer sig om sammenligning med andre retsområder. Der er især to forholdsvis nye retsområder, jeg vil gøre opmærksom på. Disse områder har faktisk udviklet sig i takt med ændringerne i samfundet. For det første kan man betragte retsgodet kapital. Kapitalbesiddere be skyt tes (i det mindste indirekte) via reguleringer af finansmarkedet. For det andet kan man henvise til konkurrencemæssige interesser hos virksomhederne på de respektive markeder. Deres interesser varetages så at sige af Konkurrencestyrelsen. Selv om konkurrenceretten af karakter er et sæt retsregler af offentligretslig karakter, er det klart, at denne mekanisme beskytter virksomhederne. Angående kapitalmarkedet består lovgivningen, der beskytter kapital ejere, først og fremmest i, at Finanstilsynet har muligheder for kontrol af finansvirksomheder og i, at der på dette område opretholdes en forbruger beskyttelse, idet finansvirksomhederne har en omfattende informationspligt. En sammenligning mellem retsmidlerne ved formodede overtrædelser af konkurrencelovgivningen og retsmidlerne ved formodede overtrædelser af imma terialrettighederne er måske endnu mere nærliggende, fordi Konkur rence styrelsen har hjemmel til husundersøgelser og beslaglæggelse af doku menter. Denne hjemmel blev for Islands vedkommende udvidet i 2005 ved implementeringen af Forordning (EF)

11 Immaterialrettens særlige procesformer 347 nr. 1/2003. Efter ændringerne har EFTA-tilsynsmyndigheden omfattende hjemmel til ransagning af islandske virksomheder, også hjemme hos ledere, direktører og andre medarbejdere, hvis der foreligger begrundet mistanke om, at der findes bøger eller andre doku menter vedrørende efterforskningens genstand der. Tese 5: Afvejning over for andre legitime interesser I den femte og sidste del af mit indlæg vil jeg forsøge at analysere nogle punkter, som er vigtige for den nødvendige afvejning af interesser mellem de relevante parter angående udnyttelsen af de nye retsmidler. Hensigten med indførelsen af retshåndhævelsesdirektivet var at gøre det lettere for indehavere af ophavsret at håndhæve deres rettigheder. For at man kan have økonomisk fordel af ophavsrettigheder, skal reglerne om sanktioner for overtrædelse af de materielle rettigheder være stabile, og der skal findes proces suelle midler til at håndhæve rettighederne. Det, man bør huske på ved indførelse af særlige procesformer, er, at retssikkerheden sikres, og at de, som de nye løsninger er rettet mod, har ret til at forsvare deres legitime interesser. Jeg ville meget gerne høre synspunkter i den efterfølgende debat om, hvorvidt de nye procesmidler i direktivet på en eller anden måde har vist sig for vidtgående, eller om at den, som midlerne er rettet mod, ikke har kunnet forsvare sine interesser. Så vidt jeg kan se, tager reglerne rimeligt hensyn til den, de er rettet mod. Det ville også være af betydning, om man under debatten kunne kommentere, om implementeringen af direktivet i nogen tilfælde har været for vidtgående i forhold til dem, som midlerne er rettet mod. Af de løsninger direktivet indeholder, er der sikkert to hovedforhold, der indebærer mest nyt: På den ene side reglerne om bevis og ret til information og på den anden side reglerne om offentliggørelse af domme. Direktivets art. 6, 7 og 8 om bevis og oplysningspligt Jeg vil hovedsagelig drøfte direktivets bestemmeler i artikler 7 og 8. Hvad angår løsningen i artikel 7 om foranstaltninger til sikring af bevis materialer, anser jeg det for indlysende, at den bestemmelse er et stort retligt frem skridt for rettighedshavere. I Island har det ikke vist sig effektivt at udføre efterforskning af kræn kel ser af ophavsrettigheder ved at lade politiet fremskaffe bevismaterialer. Måske er det et særligt islandsk problem, og man kan sandelig betvivle, at disse forhold i sig selv berettiger den type af civil bevissikringsregel, vi taler om. Jeg mener imidlertid, at man bør tænke på, at det er overordentlig vanske ligt for rettighedshaveren at anvende nogen midler overhovedet, hvis politiet ikke rea ge rer på de anmeldelser, der indgives. Reglerne om fremskaffelse af bevis materialer er en gunstig reaktion på de forhold. Det er ikke let at forestille sig en lovgivning, der forpligter politimyndighederne til at reagere på anmel del ser fra rettighedshavere. I Island har ophavsretsloven længe indeholdt regler om privat påtale parallelt med offentlig påtale. For at kunne forfølge et krav om straf er det nødvendigt, at rettighedshaveren er i besiddelse af tilstrækkelige beviser. Hvad enten det er hensigten at anlægge en civil sag, hvor der kræves straf

12 348 Thomas Riis eller at anlægge en erstatningssag, er der større sandsynlighed for at opnå retshåndhævelse nu, hvor man kan anvende hjemlen til at fremskaffe bevis på grundlag af de nye regler. Eksempler på dette kan være sager vedrørende ulovlig brug af software eller ulovlig distribution med fildelingssystemer. Det er korrekt som anført af referenten, at lovovertrædelsen ikke behøver at være af en bestemt størrelsesorden, for at løsningen kan anvendes. Det er imidlertid sådan, at rettighedshaveren skal stille en garanti, inden der foretages noget. Garantien forfalder, hvis der opstår erstatningsansvar ved indgrebene. Der gælder altså tilsvarende forhold som ved fogedforbud, der har eksisteret i årevis. Rettighedshaveren forpligter sig til at anvende bevismaterialerne; ifølge islandsk lov skal han anlægge sag inden fire uger. Referenten mener (og det har han fremhævet i forbindelse med påbud, men efter min mening er hans syns punkter også aktuelle for bevisoptagelse), at der ikke er en balance mellem parternes interesser. Han peger på, at den, der uden grund udsættes for sådanne indgreb, ikke har ret til erstatning for ikke-økonomisk skade, mens rettigheds haveren har ret til erstatning for den slags skade, hvis der viser sig at foreligge en krænkelse. Her foretages imidlertid en sammenligning af to forskellige ting. For der opstår jo ofte en ikke-økonomisk skade ved overtrædelse af ophavsret, mens det kan være svært at se, hvordan den, som foranstaltningerne er rettet mod, kan gøre krav om erstatning for ikke-økonomisk skade. Direktivet påby der imidlertid, at han skal have et krav om erstatning for økonomisk tab. Artikel 8 i direktivet drejer sig om ret til oplysninger. Denne bestemmelse har været kritiseret, fordi den kan føre til, at der indhentes oplysninger om en tredjeparts forhold i forbindelse med distributionskanaler. Jeg vil gerne i den forbindelse påpege, at en part i en sag i mange tilfælde fremlægger bevis mate ri ale, der oplyser om et tredjepartsforhold. Det sker så med sagspartens vilje, men uden at tredjeparten er blevet spurgt. Jeg kan ikke se, at der er stor forskel på disse situationer. Jeg vil også påpege, at oplysninger om distributionskanaler kan være yderst vigtige for rettighedshaveren for at standse yderligere distribution af piratprodukter på andre markedsområder. Det er yderst kostbart for en rettighedshaver at skaffe sig retslige løsninger i mange lande, og oplysninger om distributionskanaler kan muligvis fremskynde, at distri butio nen og i mange tilfælde også produktionen af piratprodukterne standses. Jeg vil også påpege, at artikel 8 udelukkende omhandler virksomhed, som foregår i kommerciel målestok. Artikel 8 er særlig relevant i forhold til piratvirksomhed, men den kan også få en stor betydning for bekæmpelsen mod ulovlig fildelingsvirksomhed. Jeg er bekendt med, at der i Sverige er fremlagt et lovforslag, som pålægger accessleverandører en pligt til at opsige et abonnement, hvis det gentagne gange bruges til ulovlig fildelingsvirksomhed. Det er mit indtryk, at dette forslag er for vidtgående i henhold til privatlivets fred. Direktivets art. 15 om offentliggørelse af domme Reglen om offentliggørelse af domme kan ikke være at gå den skyldige for nær. I det moderne informationssamfund er domme i vidt omfang tilgængelige på

13 Immaterialrettens særlige procesformer 349 domstoles hjemmesider, og medierne følger godt med i, hvilke domme der afsiges. Der er intet, der forhindrer, at domme eller oplysninger om sagers udfald offentliggøres på initiativ af medierne. Indtil direktivet indførte bestemmelser om offentliggørelse af domme, havde rettighedshaveren tillige altid ret til selv at offentliggøre en sådan dom. Regler om beskyttelse af privatlivets fred forhindrede det ikke. Der er ingen forskel på en sådan offentliggørelse og enhver anden ytring; hvad der siges om dommen må bare ikke være æreskrænkende. Det nye i direktivets bestemmelse er kun, at offent lig gørelsen skal ske på den skyldiges bekostning. Jeg vil gøre opmærksom på, at bestemmelsen kun er en hjemmel til domstolene, ikke en forpligtelse. Derfor kan jeg ikke se, at denne hjemmel er i modstrid med nogen principper om ukrænkelighed eller på nogen måde er et overgreb mod den skyldige, og jeg kan ikke være enig med referentens synspunkt om, at den er en slags kamu fleret straffebestemmelse. Min konklusion er, at direktivet i sig selv ikke medfører fare for ulovlig indtrængen i legitime interesser hos dem, der begår krænkelse af immaterial rettigheder. Jeg er også nået til den konklusion, at det ikke er nødvendigt at operere med uniforme civilprocessuelle regler. Jeg håber, at jeg med mit indlæg har gjort opmærksom på forhold, der giver grund til en drøfteftelse i den følgende debat, og jeg glæder mig til at høre synspunkterne fra dem, der deltager. Advokat Oluf Engell, Danmark: Så er ordet nogenlunde frit. Man kan vælge at låne mikrofonen, eller man kan tale fra rektors talerstol. Valget er frit. Betingelsen for at få adgang til en af disse to måder er, at man siger sit navn, giver os en seddel med sit navn, så vi kan notere det ned og få det stavet rigtigt. Assistant Professor, dr.jur. Marcus Norrgård, Finland: Jag vill tacka referenten och korreferenten för intressanta inlägg. Jag håller med referenten helt och hållet när han säger att direktivet är dåligt. Men jag tror att korreferenten har en poäng i när hon säger att det inte kränker de grundläggande rättigheterna under förutsättning att EG-domstolen och de nationella domstolarna tar sitt ansvar och upp balan serar sanktionsdirektivet, som betonar effektivitet mycket ensi digt. Men jag tycker att EG-domstolens Promusicae-dom visar att dom stolarna kanske är villiga att ta sitt ansvar och inse att förutom effektivitet så finns det också andra hänsyn. Frågan om fragmentering. Jag ser kanske inte fragmenteringen som så farlig. Fragmentering kan vara ett sätt att höja på yrkeskunskapen, det kan vara ett sätt för de nationella domstolarna att skaffa sig den nöd vändiga yrkeskunskap inom immaterialrätten som upplevs som ett svårt rättsområde. Åtminstone tycker jag att vi i Finland har upplevt vissa problem med att de allmänna domstolarna kanske inte har haft tillräcklig sakkunskap och vi håller på och för en diskussion i Finland om man

14 350 Thomas Riis borde överföra de immaterialrättsliga ärendena till en specialdomstol eller en specialavdelning inom de allmänna domstolarna. Så jag ser kanske inte fragmenteringen som en risk, mera som en möjlighet för ökad yrkeskunskap. Immaterialrättsintrångens samhälleliga betydelse. Vi måste skilja mellan piratverksamhet och tvister, d.v.s. sedvanliga tvister mellan konkurrenter. Det är möjligt att också de här tvisterna mellan konkurrenterna har ökat och det kan hända att där finns vissa särskilda behov men sanktionsdirektivet startade som en process mot pirat verksamhet. Men sen när det slutligen godkändes så gäller det alla sorter av intrång. Där finns ågon slags obalans, man har kanske inte beaktat de här olika typerna av intrång på det sätt som man borde ha gjort. Tack. Advokat Nikolaj Linneballe, Danmark: Nikolaj Linneballe, advokat fra København. Jeg vil egentlig bare komme med en enkelt bemærkning vedrørende effektiv retsbeskyttelse, og jeg er helt enig i referentens bemærkning om, at det vi ser i disse overtrædelsessager, specielt i København, efter vi fik implementeret det nye kapitel i retspleje loven, det er en form for slaraffenland for rettighedshavere til at få adgang til kon kurrenters databaser eller distributionskanaler, som også korreferenten refe rerede til, på et ganske spinkelt grundlag. Netop i den brydning mellem, hvad skal der til for at få adgang til denne information, er der blevet ofret noget, specielt i domstolenes bevis bedøm melse, på, hvornår man giver adgang til disse informationer. Jeg tror, det er meget vigtigt, som vi også hørte fra referentens side, at vi ikke ofrer den uniformitet, vi har i civilprocessen, blot fordi der er tale om immaterialretlige krænkelser. Dette er ikke noget specielt. Immaterialretten er et almindeligt juridisk område og ikke et område, som vi blot, når vi hører immaterialret, skal give en masse ekstra rettigheder. Det synes jeg er nødvendigt, og derfor er jeg også enig i referentens bemærkninger herom. Professor Palle Bo Madsen, Danmark: Tak. Palle Bo Madsen, Århus Universitet. Jeg vil gerne følge op på det, som referenten indledte med at sige, at immaterialretten og nok ikke mindst ophavsretten gennem de senere årtier har været udsat for en øget materiel beskyttelse. Der er kommet flere og bredere rettigheder. Flere og bredere rettig heder medfører automatisk flere krænkelser. Jo mere man indskrænker folks albuerum og udfoldelsesmuligheder, jo mere uundgåeligt er det, at nogen kommer til at træde ved siden af og overtræde reglerne. Flere krænkelser fører automatisk til en efterspørgsel efter bedre retsmidler, bedre retshåndhævel ses midler, for at imødegå disse krænkelser. Det mener jeg er helt naturligt, og det mener jeg er helt legitimt. En vis rimelig efterlevelsesgrad af alle regler er ønskelig. Helt firkantet kan man næsten sige, at hvis rets ordenen ikke ønsker at håndhæve de retsregler, de vedtager, så burde de ikke vedtage dem. Min pointe er ganske simpelt, at hvis man vil bevare procesrettens enhedspræg, som re-

15 Immaterialrettens særlige procesformer 351 ferenten advokerer for, så er man simpelthen nødt til at se det i sammenhæng med de materielle rettigheders udstrækning og justere dem ned på et rimeligt leje, som kan håndteres med de gængse proces- og håndhævelsesmidler. Der er en uundgåelig sammenhæng mellem den materielle ret og den processuelle ret. Så har jeg en enkelt ekstra kommentar til en bemærkning fra korreferenten, som helt korrekt påpeger, at der også er særegne proces- eller hånd hævel ses regler på andre områder, herunder konkurrenceretten. Men der er en vigtig for skel mellem konkurrenceretten og immaterialretten, nemlig at konkurrence retten er en udpræget offentlig ret. Den bliver håndhævet af offentlige myndig heder. Hvorimod immaterialrettigheder pr. definition er formue rettig heder og håndhæves alt overvejende civilretligt og i civilprocessens former, og derfor er den risiko for procesmisbrug, som referenten nævner, klart større og bør tages mere alvorligt, når vi taler om de særegne håndhævelsesmidler, som immaterialretten byder på, end tilfældet er, når vi taler om konkurrenceretten og andre områder, hvor der også findes særlige procesregler. Tak. Universitetslektor Eric Bylander, Sverige: Tack! Jag får tacka referenten och korreferenten för mycket intressanta presentationer. Jag ser på det här området framförallt som processualist. Jag sysslar alltså med allmän processrätt och då är det inte svårt att förstå att jag sympatiserar med referentens utgångspunkt, att det man gör här är att hota processrättens enhet och att jag ser detta som ett allvarligt hot. Kanske är det inte på just det specifika området så olyckligt att man frångår vissa grundläggande processuella principer, men ett par andra områden bekymrar mig. Det ena är att man kan föra argumentationen vidare på ett nationellt plan och säga: Om immaterialrätten är specialbehandlad på det här viset så skall vi också kunna specialbehandla det ena efter det andra området, som anses vara särskilt skyddsvärt. Man öppnar så att säga portarna på det nationella planet. Sedan har vi det större problemet, att EU har frångått principen om medlemsstaternas processuella anatomi. När man anser att den materiella rätten inte är tillräckligt slagkraftig så har man här öppnat för att göra något åt processrätten. Och det innebär att man får en fragmentarisering som är hämtad från EU. Den innebär att EU lägger sig i på alla rättsområden, inte bara de materiella utan också de processuella, så att man inte får någon riktigt fast punkt. Om man skall bemöta det här, utan att ta till alltför radikala medel, så får man från den nationella lagstiftarens sida känna ett ansvar för exempelvis processrättens integritet. Man får göra en kontroll av de förslagna medlen mot de nationella systemen och fråga sig: När vi nu måste införa de här tvångsmedlen på immaterialrättens område, kan det inte vara befogat att införa dem generellt? Med en kraftig och kanske specificerad proportio nalitets princip kan rentav alla civilrättsliga anspråk komma i fråga för sådana här medel. Men det är ett bekymmer, åtminstone från svensk sida, att man lägger sig platt. Lagstiftaren gör bara det man måste och ställer inte frågan: Är det så att vi kanske med lika goda skäl skulle kunna genomföra det här generellt?

16 352 Thomas Riis Jag vill avsluta med en fråga till referenten. Jag förstår inte riktigt när Du säger att man skulle vara förhindrad att skapa symmetri i systemet på grund av att det här är minimikrav. Menar Du, att om man skulle skapa symmetri så skulle man bryta mot direktivets krav? Tack! Regeringsrådet Anna-Karin Lundin, Sverige: Jag heter Anna-Karin Lundin och kommer från Sverige. Om jag uppfattade korreferenten rätt är han bekymrad över hur vi i Sverige tänker implementera artikel 8.. Det förslag som nu finns, går ut på att en domstol som har konstaterat en kränkning ska den kunna förelägga den som har gjort kränk ningen att informera om distributionskanaler och ursprung. Man an vänder termen informationsföreläggande. Frågan är omdiskuterad och rege ringen har inte lagt fram någon proposition ännu, men arbetet är på gång och det sägs att propositionen kommer snart. Ett särskilt problem i det här sammanhanget är att ett informationsföreläggande kan leda till att den som har rätt att få information får information om mer än det han eller hon bör veta, till exempel om andras företagshemligheter. Och i den delen är det väldigt svårt att göra någonting med tanke på den svenska sekretesslagstiftningen. Ett förslag som har kommit och som jag har varit med om att arbeta fram går ut på att den som använder sådan information på ett obehörigt sätt ska kunna bli skadeståndsskyldig (SOU 2008:63). Tack. Advokat Oluf Engell, Danmark: Der må jo være nogen, som også har eksempler fra praksis, hvordan reglerne fungerer godt eller dårligt. Det kan man overveje, om det kan indgå i diskussionen enten fra Norden eller uden for Norden. Det er jo regler, sådan som jeg forstår det, som i vidt omfang er importeret på dåse fra Amerika, men det kunen måske være interessant at høre. Advokat Carsten Bo Nielsen, Danmark: Advokat Carsten Bo Nielsen her fra København. Når jeg tager ordet, er det af flere grunde. Først vil jeg gerne takke referenten for et indlæg, som har givet rigtig godt stof til eftertanke, i hvert fald for mig. Jeg må også samtidig takke korreferenten og må sige, at jeg er faktisk fuldstændig enig med det, korreferenten har sagt. Der er nogle enkelte ting i referentens indlæg, som jeg godt vil bringe op. Inden jeg gør det, vil jeg for dem, der interesserer sig for emnet, henvise til, at denne diskussion drejer sig i høj grad om nogle emner, som vi også diskuterede for 6 år siden i Helsingfors. Jeg kan henvise til de glimrende indlæg, der var ved diskussionerne for 6 år siden i Helsingfors. Referenten anfører i sit papir omkring retssikkerhedshensynet, at det tillige må inde bære et princip om symmetri i den forstand, at parterne i en konkret rets sag som hovedregel bør have retlige hjælpemidler af samme styrke til rådig hed til brug for understøttelsen af deres påstande. Lige allerførst når man læser det, tænker man, at det er jo oplagt rigtigt, og så begynder man at tænke skridtet videre. Det er da også rigtigt i civile retssager, i tvistemål. Der kan vi alle sammen være enige om det.

17 Immaterialrettens særlige procesformer 353 Men når vi går over i selve tvangs fuldbyr del sen i det fogedretlige regi, begynder det at være vanskeligt at sige, at der skal være retsmidler af samme styrke, og disse regler har karakter af tvangsfuldbyrdelse i det fogedretlige regi på samme måde, som at det er tvangs fuldbyrdelse, hvis en person er dømt til at betale et beløb og ikke betaler det frivilligt. Så er det vanskeligt at sige, at kreditor og debitor skal have retlige midler af samme styrke, når man sidder i fogedretten, og der skal foretages udlæg i en fast ejendom. Det andet, som jeg vil påpege, er, at når man går videre i indlægget og når hen til bevissikringsreglerne, og det er dem, jeg interesserer mig for, for det er dem, jeg ved mest om, da jeg var med til at lave de regler, vi har i Danmark. På side 444 skriver referenten Formålet med disse bestemmelser er at give mulighed for en tvangsmæssig fremskaffelse af bevis for mulige krænkelsers omfang, ved at rekvirenten kan kræve adgang til den formodede krænkers bogføringsmateriale, ordresedler, computere og lignende. Da vi udformede reglerne i Danmark, lagde vi vægt på, at i alle de situationer, hvor der kunne være tale om erhvervshemmeligheder hos den potentielle krænker, og man skulle foretage undersøgelser, f.eks. af regnskabs materiale og bogførings materiale, at så var det ikke rekvirenten, der fik adgang til det, men en neutral uafhængig trediepart, typisk en revisor an taget af fogedretten, der skulle foretage undersøgelsen og komme med en rapport lige netop om det, som sagen drejer sig om, så der ikke blev afsløret andre forretningsforhold over for rekvirenten. Hvis vi går videre i papiret, føler jeg, at der bliver malet med lidt for bred pensel i forhold til de farer, der kan være ved disse regler. Når man f.eks. på side 445 skriver, for så vidt angår det første spørgsmål må det overvejes, om bevissikringsreglerne er i overensstemmelse med det grund læggende princip om boligens ukrænkelighed, som dette bl.a. kommer til udtryk i den europæiske menneskerettigheds kommis sions artikel 8. Et af de hensyn, der kan begrunde indgreb i boligens ukrænkelighed, er jo netop hånd hævelse af retten. Jeg kan sige, at da reglerne blev gennemført i Danmark, mente hverken Justitsministeriet eller Det Danske Center for Menneskerettig heder, at der var nogle problemer i forhold til den europæiske menneske rettig heds konvention i relation til de regler, der blev lavet omkring bevissikring. Jeg kan heller ikke se, der skulle være noget problem i forhold til CCPR, for det er i realiteten de samme regler, vi har der. Når vi går længere ned på siden, spørger referenten, om vi behøver disse bevissikringsregler, for de rigtig grove forbrydelser er jo strafbare, og der har vi adgang til straffeprocessuel ransagning. Der er jeg fuldstændig enig med korreferenten det sker selvfølgelig i meget grove sager, at politiet tager det op men realiteterne er, at politiets efterforskning i disse sager har ikke et omfang, der er tilstrækkeligt til at give beskyttelse. Man kan også rejse det langt friere spørgsmål, om hånd hævelsen af immaterialrettigheder på disse ekla tante overtrædelser hensigts mæssigt og ressourcemæssigt bør lægges på det offentligt finansierede politi, eller om byrden ikke mere rimeligt bør lægges på de rettighedshavere, som er interesserede i at få varetaget deres rettigheder. Jeg håber, at dette også kan give anledning til lidt yderligere debat, og jeg må skuffe ordstyreren ved, at jeg ikke kan bidrage nærmere med praktiske eksempler, men det håber jeg, andre vil gøre efterfølgende. Tak.

18 354 Thomas Riis Advokat Oluf Engell, Danmark: Når jeg rejser spørgsmålet om praktiske eksempler, er det fordi, når man drøfter det generelt, kan man henvise til meget vigtige teknologiske ene rettig heder, som er af stor betydning for hele verden, og når man så ser, hvordan reglerne anvendes, og hvor de anvendes i hvert fald i Danmark så er det som den 16-årige, som downloader musik, som de ikke må, og distri bu erer den. Det dækker bredt, og man kunne spørge, om man skal have de samme regler for angreb på medicinske patenter og på ulovlig fotokopiering af skole- eller andre bøger og musik. Man kan jo spørge, hvis man synes, at disse regler er så fortrinlige. Nu er det jo ikke en regel, men mange forskellige regler dels om at sikre bevis, og dels om det folkeopdragende i at kunne offentliggøre afgørelserne med navns nævnelse m.v. Hvis man synes godt om de regler, er det så noget, vi skal tænke på at udbrede til andre områder, skatteretten f.eks., hvor der godt kunne være brug for folkeopdragelse? Advokat Olav Willadsen, Danmark: Tak for det. Mit navn er Olav Willadsen. Jeg er advokat i Glostrup her i Danmark. Der har ikke meldt sig nogen med praktiske eksempler, og jeg vil komme med et enkelt beskedent praktisk eksempel, hvor jeg prøvede på at få adgang til en, der efter vor vurdering havde brudt reglerne og taget min klients immatrielle rettigheder. Det var stort set umuligt at få fogedretten til at rykke ud, og der var alle muligheder for, at krænkeren kunne fjerne de ting, som var beviser, så vi fik nogle fine erklæringer til fogedbogen om, at de sandelig ikke havde gjort noget, at de ikke ville gøre noget, og det var så det. Det kan vi så bruge, hvis der på et tidspunkt dukker noget op igen. Min erfaring en be ske den erfaring på dette punkt er, at fogedretterne på det punkt er lige så in effektive, som hvis en debitor afgiver en insolvenserklæring og siger, at han ikke ejer noget. Prøver man på at gå dem nærmere på klingen, siger dommerfuldmægtigen, at debitor jo udtalte sig under strafansvar, og sagen er dermed slut. Jeg mener, at fogedsystemet i mange tilfælde, for privatpersoner, er særdeles ineffektivt. Jeg kan oplyse, at stort set alle de sager, hvor der er truffet afgørelser om tort for ulovlige fogedforretninger, er fogedforretninger begæret af stat og kommuner. Pantefogeder kan gå meget hårdere til værks end fogedretten gør for private kravhavere og nogle gange over stregen. Tak. Advokat Oluf Engell, Danmark: Tak for det. På et eller andet tidspunkt får referenten og korreferenten i omvendt rækkefølge måske ordet til at kommentere det, der er sagt, eller ud dybe et synspunkt, de er kommet i tanke om. Det er tanken, at det får de først, når vi har udtømt debatten fra salen. Det er nu, man skal overveje, om man vil sige noget, delagtiggøre os andre i erfaringer eller synspunkter. Hvis ikke får korreferenten ordet først. Referent: professor, dr.jur. Thomas Riis, Danmark: Der er nogle stykker i salen, der har problematiseret mine synspunkter om, at der bør være et symmetrikrav i civilprocessen. For det første, som jeg nævnte, kommer dette

19 Immaterialrettens særlige procesformer 355 princip til udtryk i den europæiske menneskerettigheds konvention, så der er ikke noget kontroversielt i det. Når det skal imple men te res, kan man helt korrekt komme i nogle situationer, hvor det kan være svært at finde ud af, hvordan man sikrer denne symmetri eller ligevægt mellem rets midlerne, der skal stå til rådighed for parterne. Med dette forbehold vil jeg fastholde synspunktet om, at de nye procesregler på immaterialretsområdet bidrager til en yderligere asymmetri. Til det spørgsmål, der blev stillet, hvor vidt direktivet forhindrer, at man genskaber symmetrien på nationalt plan, mener jeg klart, at svaret må være ja. Det gør det, fordi det er et minimums direktiv, og minimumskravet knytter sig til rettighedshaverens beskyttelse. Så det mener jeg klart, det gør. Der er jo eksemplet med reglen i direktivets artikel 15 om offentliggørelse af retsafgørelser. Der mener jeg helt klart, at det ikke er muligt for en national lovgiver at give den påståede krænker, der frifindes, mulighed for at begære retsafgørelsen offentliggjort på den tabende parts regning. Direktivet forhindrer dette. Korreferenten var inde på det, jeg har skrevet i mit referat om erstatningsmuligheden. Det er mit synspunkt, at den mulighed, der er, for at kræve erstatning for uberettiget forbud - er ringere end muligheden for at kræve erstatning for en immaterial retskrænkelse. Det hænger sammen med, at der med retshåndhævel ses direktivet er indført en harmoniseret bestemmelse for erstatning ved immaterial retskrænkelser, som bl.a. gør, at man kan lægge vægt på krænkerens gevinst. Den tilsvarende situation i forbindelse med et uberettiget forbud ville så være, at rekvisitus kunne kræve erstatning for den gevinst, som rekvirenten har opnået ved ned læggelse af forbudet. Den mulighed er der ikke. Der gælder de almindelige erstat ningsregler, hvorefter erstatning udmåles i overens stemmelse med det lidte tab, som er godtgjort. Det er en højst relevant situation, hvis der er tale om to konkurrenter, der kæmper om det samme marked. Der bliver nedlagt forbud mod den ene virksomhed. Efter et stykke tid viser det sig, at forbudet er ube rettiget. I en sådan sag vil rekvirenten helt klart have fået en gevinst i for bindelse med det uberettigede nedlagte forbud. Så det er i allerhøjeste grad relevant. Jeg mener også, at retshåndhævelsesdirektivet vil forhindre, at en national lovgiver indfører en lignende mulighed for den rekvisitus, som får anerkendt, at forbudet var uberettiget. Den mere over ordnede problemstilling om enhed eller fragmentering i procesretten kan jeg forstå, der er meget for skellige synspunkter om. Det er et vanskeligt spørgsmål. Jeg har en præference for enhed ud fra en simpel filosofi om, at vi behøver ikke at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt. Det bliver mere besværligt, hvis vi får en række særregler inden for de forskellige områder. Det betyder selvfølgelig ikke, at der kan være nogle situationer, hvor man skal se frag mentering eller særregler som en mulighed og ikke som en risiko. Det er jeg principielt enig i, hvis der er tale om tilstrækkeligt store problemer. Det kender vi fra straffe rettens område, der har man også vedtaget ret vidtgående særregler, hvis noget opleves som et stort samfundsmæssigt problem. Så man skal være åben over for muligheden. Det fører så tilbage til, om immaterialretskrænkelser er et så stort samfundsmæssigt problem, at det kan begrunde særregler. På det punkt bliver vi nok ikke enige. Tak.

20 356 Thomas Riis Advokat Oluf Engell, Danmark: Tak for det. Dermed er vi færdige med mødet. Tak for vældigt gode indlæg fra referent og korreferent, som har vist en stor spændvidde i syns punkter. Tak for indlæg fra salen. Det har vi været glade for. Vi har nu skaffet os 5 min. ekstra frikvarter. Tak for i dag.

FEMR PROCESTAKTISKE OVERVEJELSER VED IMMATERIALRETLIGE FOGEDFORBUDSSAGER MV. Frank Bøggild advokat (H), partner, LL.M, HD(R)

FEMR PROCESTAKTISKE OVERVEJELSER VED IMMATERIALRETLIGE FOGEDFORBUDSSAGER MV. Frank Bøggild advokat (H), partner, LL.M, HD(R) FEMR PROCESTAKTISKE OVERVEJELSER VED IMMATERIALRETLIGE FOGEDFORBUDSSAGER MV. Frank Bøggild advokat (H), partner, LL.M, HD(R) 26. oktober 2011 ROULETTE-RETTEN Immaterialretlige fogedforbudssager er ofte

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE - PBA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 11. december 2014 A-38-14 1) Fritz Hansen A/S 2) Louis Poulsen Lighting A/S 3) Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S 4) Fredericia Furniture

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

L 17 (som fremsat): Forslag til lov om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder

L 17 (som fremsat): Forslag til lov om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder L 17 (som fremsat): Forslag til lov om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. Fremsat den 4. oktober 2000 af justitsministeren (Frank Jensen) Forslag til lov om bevissikring ved krænkelse

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 683 Offentligt NOTAT Dato J. nr. Til Folketingets Europaudvalg og Transportudvalget 10. september 2014 2014-2314 Den danske regerings besvarelse af Kommissionens

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden.

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. April 2013 Nyhedsbrev Udbudsret Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. Indhold af begrundelse til tabende tilbudsgiver I Rettens

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Internetretten anno 2012

Internetretten anno 2012 Internetretten anno 2012 Køberetlige spørgsmål Ansvar og ytringsfrihed Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut 1 Køberetlige spørgsmål 2 Overblik Langt de fleste online-aftaler vedrører

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JANUAR 2009. Styrkelse af indsats mod piratkopiering... 1 Første EU forbud nedlagt i Danmark på grundlag af EF-varemærker...

NYHEDER FRA PLESNER JANUAR 2009. Styrkelse af indsats mod piratkopiering... 1 Første EU forbud nedlagt i Danmark på grundlag af EF-varemærker... NYHEDER FRA PLESNER JANUAR 2009 IMMATERIALRET Styrkelse af indsats mod piratkopiering... 1 Første EU forbud nedlagt i Danmark på grundlag af EF-varemærker... 4 Styrkelse af indsats mod piratkopiering Af

Læs mere

Fakta og Q&A om brevmodellen

Fakta og Q&A om brevmodellen J.nr. 04400-0078 Fakta og Q&A om brevmodellen Fakta om udvalgets arbejde Baggrund I 2009 nedsatte Kulturministeren et udvalg, der skulle overveje initiativer og beskrive konkrete modeller for, hvordan

Læs mere

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras?

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Finns det andra modeller inom EU att fundera över end Upphandlingsutredningens förslag? Danske erfarenheter Stockholm, 30.1.2014 v/jens Fejø Copenhagen

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Velkommen til RettighedsAlliancen

Velkommen til RettighedsAlliancen 03. November 2014 Velkommen til RettighedsAlliancen Hvad er RettighedsAlliancen- kort fortalt? RettighedsAlliancen er en interesseorganisation for film-, musik-, tekst- og designbranchen og repræsenterer

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

Abonnementsaftale for INNOMATE HR Abonnementsaftale for INNOMATE HR Dette er en aftale vedrørende abonnement på et eller flere INNOMATE HR-moduler leveret som SaaS (Software-as-a-Service), samt de hermed forbundne ydelser fra INNOMATE

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

Vejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design

Vejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (KHIM) (Varemærker og Design) Vejledning i udfyldning af begæringen om 1. Generelle bemærkninger 1.1 Anvendelse af skemaet Skemaet til begæringen stilles til

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

DOM. l) Gauguin Trading ApS (binavn Gauguin Auktionel ApS) AF østre LANDSRETS DOMBOG UDSKRJFT

DOM. l) Gauguin Trading ApS (binavn Gauguin Auktionel ApS) AF østre LANDSRETS DOMBOG UDSKRJFT 8276900A - SF UDSKRJFT AF østre LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 20. maj 2009 af Østre Landsrets 11, afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Karsten Bo Knudsen og Jesper Penegaard (kst.)). I L afd. a.s.

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

KONTRAKT. click-a-site A/S og Partner. Forhandling af produkter samt eventuel repræsentation af click-a-site A/S

KONTRAKT. click-a-site A/S og Partner. Forhandling af produkter samt eventuel repræsentation af click-a-site A/S KONTRAKT click-a-site A/S og Partner Forhandling af produkter samt eventuel repræsentation af click-a-site A/S 1 KONTRAKT Denne kontrakt er herved indgået mellem: Click-a-site A/S ( CAS ) CVR nr. 25520866

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere