Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Transkript

1 Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

2 Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort om børns sundhed 4. Udfordringer for børns sundhed o Flere kroniske sygdomme o Sundhedsadfærd o Mental sundhed / sundhed i familien / sociale sygdomme o Forskelle i sundhed internt i Grønland Inuuneritta

3 Børn i internationale folkesundhedsprogrammer, I Alle børn skal gives mulighed for at opnå deres fulde fysiske, psykiske og sociale potentiale (WHO Europe, 1991:Target 7) Fokusområder: o o o o o o Skabe støttende miljøer for børn gennem deres familier Mindske dødeligheden blandt børn med fokus på spædbørn og ved ulykker Mindske ulighed i sundhed med specielt fokus på børn med kronisk sygdom eller handicap Organisere sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for alle Beskytte børn som sårbare medlemmer af samfundet Fremme sunde levemønstre hos børn og unge Ottawa charter (1986) og Børnekonventionen (1989) Inuuneritta

4 Børn i internationale folkesundhedsprogrammer, II Vigtige aspekter af børns sundhed udvikles tidligt i livet (Health 21, WHO Europe 1999) Fokusområder: o o o En sund start på livet skal have topprioritet i alle samfund En investering i tidlig sundhedsfremmende indsats betaler sig ofte på længere sigt Sundheds- og velfærdspolitikker må have fokus på brede visioner for sundheden i de tidlige år i livet European strategy for child and adolescent health and development o o Værktøjskasse Indikatorer (WHO Europe, 2005) Inuuneritta

5 Opsummering, børn i internationale forkesundhedprogrammer Kun 20 år siden, at børn blev selvstændigt fokuseret på i internationale sundhedprogrammer Tiltagende over tid: Fokus på graviditeten og de tidlige års betydning for sundheden Fokus på sundhed i et udviklingsperspektiv Foreslå mål og indikatorer Inuuneritta

6 Børn og unge i den globale verden Massive påvirkninger udefra - mode, musik, medier specielt elektroniske påvirker fx kropsopfattelse og sundhedsvaner (kost, motion, rusmidler) Familier har opsplittet hverdag - hverdag i pakker skole/klub - far og mor arbejder Lang børne- og ungdomsperiode - men tidlig voksen! Kan ikke genbruge tidligere generationers erfaringer Større sociale forskelle lokalt som globalt Globale spændinger og globale muligheder Inuuneritta

7 I Grønland - et samfund under Demografisk transition forandring Fra høj fertilitet og høj mortalitet til lav fertilitet og lav mortalitet Kulturel transition Fra traditionel tro til kristendom, fra sæl og hval til pizza Social transition Fra fanger til fiskeindustriarbejder eller kontorarbejde - Og epidemiologisk transition Inuuneritta

8 Baggrunden for den epidemiologiske transition Omstilling fra fangstbaseret økonomi til lønarbejde Bedre boligforhold, renovation og fødevaresikkerhed Øget kontakt med resten af verden Indvandring af europæere, befolkningstilvækst og befolkningskoncentration Ændringer i kost og reduktion i fysisk aktivitet Øget adgang til tobak og alkohol Forbedret adgang til et moderne sundhedsvæsen Ændring af familiemønstret, fra 3 generationer til 2 generationer i samme husstand Inuuneritta

9 Børns sundhed, I Børn er generelt fysisk sundere 10 cm ekstra højde i 14 års alderen over 30 år og 3 år lavere menarkealder gennem 100 år Faldende spædbørnsdød - men fortsat 2-3 x højere end Danmark Færre dødsfald af almindelige infektioner (børnesygdomme, epidemier af almindelige infektioner (fx influenza, RS, Ebstein-Barr) Færre alvorlige infektioner (TB, pneumokokker, Hepatitis B) men ikke nede på nordisk niveau Færre tilfælde af ulykker relateret til traditionel livsstil (fx drukning, brand, forfrysninger, hundebid, skudulykker) flere trafikulykker Inuuneritta

10 Børns sundhed, II Færre unaturlige dødsfald færre ulykker og drab, men flere selvmord Færre teenage fødsler (< 20 år) men de udgør fortsat ca. 15 % af alle fødsler Flere kroniske livsstilsrelaterede sygdomme (spc. overvægt) Flere kroniske sygdomme med ukendt ætiologi (allergi) Flere neurologiske og psykiske sygdomme (ADHD, autisme, personlighedsforstyrrelser, angst, psykosociale tilstande) Flere sociale sygdomme (omsorgssvigt, overgreb oftest relateret til misbrug i hjemmet) Inuuneritta

11 Tuberkulose Inuuneritta

12 Overvægt / fedme ved indskolingen hos børn i Nuuk % Obesity Overweight Inuuneritta

13 Overvægt Fra til For børn der var tykke som 6 årige: 60% risiko for at være overvægtig som15 år Kun 10% af svært overvægtige blev normalvægtige For børn der ikke var tykke som 6 årige: 9% risiko for også at være tyk ved 15 år Kun 1% var blevet svært overvægtige Inuuneritta

14 Udfordringer for folkesundheden hos børn og unge Grønland lider samtidigt under både rester af det gamle og det nye sygdomsmønster o Flere kroniske sygdomme o Sundhedsadfærd o Mental sundhed / sundhed i familien / sociale sygdomme o Forskelle i sundhed internt i Grønland Inuuneritta

15 Kroniske sygdomme Overvægt betydningen af kontekst At overvægt fastholdes når den først er opstået taler for forebyggelse Initiativer ofte fokus på sund kost og fysisk aktivitet Barrierer: Syn på overvægt - socio-kulturelt perspektiv Forudsætninger - uddannelse, økonomi, og ressourcer Adgang - til sport, indkøbsmuligheder, til viden, til hjælp og støtte Konsekvens størst problem der hvor ressourcerne er færrest Inuuneritta

16 Sundhedsadfærd Sundhedsvaner er tillært Sundhedsvaner falder ikke ned fra himlen Kostvaner Rygning Rusmidler (alkohol / hash) Seksuel sundhed /tandsundhed Inuuneritta

17 Slik, sodavand, frugt og grøntsager dagligt og sjældent Inuuneritta

18 Spiser efter de 10 kostråd Inuuneritta

19 Andelen, der er moderat aktive 1 time dagligt (Ernæringsrådets anbefaling) Inuuneritta

20 Andelen, der aldrig har været fulde Inuuneritta

21 Andelen, der har prøvet hash Inuuneritta

22 Mental sundhed er kernen Mental sundhed er forudsætning for læring og for et godt liv Mental sundhed grundlægges i familien Sociale sygdomme er en trussel. Tilknytningsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og psykisk sygdom har sammenhæng med alkoholproblemer i barndomshjemmet, omsorgssvigt og seksuelle krænkelser Sammenhæng mellem seksuelle krænkelser i barndommen med selvmordstanker Sammenhæng mellem alkoholproblemer i barndomshjemmet og dårligere trivsel, tidlig debut af psykisk sygdom og selvmordstanker Sammenhæng mellem rusmiddelvaner og selvopfattet sundhed og symptomer Inuuneritta

23 Andel, der har den bedst mulige livskvalitet Inuuneritta

24 Forskelle i sundhed internt i Grønland Store sociale og demografiske forskelle i hushold, indkøbsmuligheder, boligstandard, skole/ uddannelse, erhvervsmuligheder, økonomiske muligheder) Mellem: mellem regioner, mellem by/bygd, mellem etniske grupper, mellem sproggrupper Inuuneritta

25 TB i Kommuneqarfik Sermersooq TB ertut nalunaarutigineqarsimasut / Anmeldte tilfælde af TB Kommuninut peqqinnisaqarfinnullu agg. / Fordelt på kommune og sundhedsregion pr Kommunit / Kommuner Peqqinnissaqarfiit / Sundhedsregioner Kummuneqarfik Sermersooq Peqqinnissaqarfik / Sundhedsregion Sermersooq Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Katillugit/Total: Katillugit/Total: Inuuneritta

26 Forskelle i sundhed og sundhedsadfærd hos børn Seksuel sundhed Flere årige piger i yderdistrikter fik børn Færre årige i Nuuk havde haft samleje Tandsundhed Færre børn i yderkommuner havde haft karies ved skolestart Færre børn i yderkommuner og i bygder børstede tænder dagligt Kostvaner Flere børn i bygder spiste slik eller drak sodavand dagligt Flere børn i Nuuk og færre i bygder spiste frugt dagligt Flere børn i bygder og yderdistrikter spiste sæl og hval ugentligt Færre børn i bygderne spiste morgenmad Alkohol Færre børn i bygder havde være fulde 2 eller fler gange Flere børn i de store byer havde været fulde 2 eller flere gange Inuuneritta

27 Rygning Forskelle i sundhed og sundhedsadfærd hos børn Færre børn i Nuuk ryger Selvmord Nu hyppigere i bygder og yderdistrikter Der er ikke kun forskel i sundhed men også i muligheden for at få hjælp Overvægt Som tidligere vist. Graviditets omsorg Færre gravide i yderkommuner og i bygder fik det anbefalede antal undersøgelser hos jordmoder. Inuuneritta

28 Tak for opmærksomheden Inuuneritta