Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune"

Transkript

1 Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

2

3 Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S

4 PROCES Følgegruppe Følgegruppe Følgegruppe Borgerinddragelse Følgegruppe Trafikanalyser Kommuneplan Hastigheds-, Sti & Vejplan Statusrapport Besigtigelser Konkrete projekter Rammer for trafiksikkerhedsarbejdet Trafiksikkerhedsplan Revidering hvert 2. år Borger- og skolevejsanalyser Sortpletudpegning Politisk godkendelse Politisk godkendelse

5 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er en samlet betegnelse for sikkerheden på vej- og stinettet. Arbejdet med trafiksikkerhed består af en bred vifte af forhold omkring det at færdes i trafikken og trafikkens negative konsekvenser bl.a.: bekæmpelse af antallet af uheld bekæmpelse af utryghed sikkerhedsudstyr adfærd Indenfor hvert emne er der en lang række af virkemidler og indsatser, der kan foretages for samlet set at gøre det mere trafiksikkert at færdes på vejene. Trafiksikkerhedsplan En trafiksikkerhedsplan er en plan, der angiver, hvilke mål og visioner en kommune har indenfor trafiksikkerhed. Planen skaber et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Et arbejde, der skal være med til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vej- og stinettet. Planen udpeger de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på kommunens vejnet og fastlægger de initiativer, kommunen vil arbejde med i den kommende periode. En trafiksikkerhedsplan er en plan, der er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, der er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt på en inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld, men også de steder, hvor trafikanterne føler sig utrygge, når de færdes i trafikken. Gennem realisering af planen iværksættes en række initiativer, der skal øge trafiksikkerheden i form af færre trafikuheld og øge trygheden blandt trafikanterne. Trafiksikkerhedsplanen dækker over en bred vifte af initiativer, som spænder fra fysiske ombygninger af veje og stier til kampagnearbejde og forbedring af driftsrutiner. (Baggrundsrapporten)

6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 2 INDLEDNING - Kontrol, kampagne og samarbejde - Tidsperspektiv - Proces 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN - Trafiktællinger og hastighedsmålinger - Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision - Lokalplaner og trafiksikkerhed - Sortpletudpegning hvert 2. år - Samarbejde med politi - Samarbejde med vejdirektoratet - Borgerhenvendelser 4 VISION Sorte pletter - Afhjælpning af utrygge lokaliteter 6.2 Hastighed - Markering af overgangen mellem land og by - Blå byer - Hastighedsdæmpning ved skolerne 6.3 Skolebørn i trafikken - Afhjælpning af utrygge skoleveje 6.4 Samarbejde med borgere/ interessenter - Lokalt trafiksikkerhedsråd 6.5 De unge trafikanter 6.6 Kampagner 7 EFFEKTBEREGNING 7.2 Indsats for økonomi i perioden MÅLSÆTNING 5.1 Delmål - Skolebørns transportvalg - Overholdelse af hastighedsgrænser - De unges trafikkultur 6 INDSATSOMRÅDER 6.1 Sorte pletter og utryghed KONKRETE AKTIVITETER 8.1 Sorte pletter 8.2 Borgerudpegede lokaliteter 8.3 Skoleveje BILAG A Statsveje BILAG B Sorte pletter og strækninger BILAG C Borgerudpegede lokaliteter BILAG D Skoleveje

8 1 FORORD Trafiksikkerhed eller risiko for at komme til skade i trafikken har en stor betydning for den enkelte borgers dagligdag og lyst til at færdes i kommunen. Derfor spiller trafiksikkerhed en vigtig rolle i en række henseender som f.eks.: Antallet af skoleelever som selv kan cykle eller gå til skole De ældres mobilitet Generelt hvor attraktiv kommunen opfattes at bo i. Sparede antal trafikuheld og tilskadekomne har også en særdeles positiv indvirkning på kommunens økonomi og er herved en positiv sidegevinst. Derfor er trafiksikkerhed et centralt punkt i Holstebro Kommunes dagligdag og et område, som kommunen vil arbejde målrettet med i de kommende år. Trafiksikkerhedsplanens formål For at kunne arbejde systematisk og sammenhængende med trafiksikkerhed har Holstebro Kommune udarbejdet nærværende trafiksikkerhedsplan. Planen udpeger de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på kommunens vejnet og fastlægger de mål, som Holstebro Kommune vil arbejde mod at opfylde i den kommende 8 årige periode frem til og med år Ligeledes skal planen være et redskab i forbindelse med harmonisering og fastlæggelse af de fremtidige trafiksikkerhedsrutiner, i samordning af trafikdata, i håndtering af borgerhenvendelser og etablering af nye samarbejdsrelationer internt og eksternt i forhold til andre aktører på trafiksikkerhedsområdet. Udover trafiksikkerhedsplanen, har Holstebro Kommune udarbejdet en vejklassificeringsplan, en hastighedsplan og en cykelruteplan. Vejklassificeringsplanen fastlægger, hvilken vejklasse de enkelte veje i kommunen tilhører samt definerer nogle geometriske krav for de enkelte vejklasser. Hastighedsplanen fastlægger hastighedsgrænsen på samtlige veje i byzonerne samt definerer nogle krav til hastighedsgrænser på vejnettet i det åbne land samt hvilke hastighedsdæmpende foran-staltninger der kan anvendes i de enkelte vejklasser. Cykelruteplanen fastlægger det net af cykelruter der er eller bør etableres i kommunen. 8

9 1 FORORD En dynamisk plan Trafiksikkerhedsplanen beskriver de trafiksikkerhedsinitiativer som Holstebro Kommune vil arbejde med i den kommende to årige periode frem til og med år 2017, med sigte på at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vej- og stinettet. Ved udgangen af år 2011 foretages en opfølgning på uheldsudviklingen og borgerhenvendelserne. På baggrund heraf vælges de aktiviteter som trafiksikkerhedsarbejdet vil omfatte de næstkommende to år. Herved sikres, at trafiksikkerhedsplanen vedbliver at være dynamisk og omfatter de aktiviteter som er relevant i kommunen. vej- og stinettet. Det har 401 borgere og elever fordelt på 20 skoler benyttet sig af, og herigennem givet deres meninger til kende med hensyn til at færdes på vej- og stinettet i kommunen. Desuden har Holstebro Kommune gennem de seneste år modtaget borgerhenvendelser som også indgår som grundlag for trafiksikkerhedsplanen. Det har været et værdifuldt input, som Holstebro Kommune gerne vil takke borgerne og skoleeleverne for. Derudover er der afholdt 1 borgermøde med diverse foreninger. Trafiksikkerhedsplanen er godkendt d.18. augst Fundamentet for planen Planen er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt på en inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld, men også de steder, hvor trafikanterne føler sig utrygge, når de færdes i trafikken. Skoleelever og borgerne i almindelighed har haft mulighed for at indgå i arbejdet gennem deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse om utrygheden på 9

10 10

11 2 INDLEDNING Kontrol, kampagne og samarbejde Trafikuheldene sker spredt på vej- og stinettet og kun nogle af disse uheld vil kunne forhindres gennem ændring af vejudformningen. For andre uheldstyper, som f.eks. uheld med unge, vil det være nødvendigt at arbejde med adfærdsregulerende tiltag gennem kampagner og samarbejde med bl.a. ungdomsskoler, mens fysisk hastighedsdæmpning er effektiv overfor høj hastighed. Ligeledes vil politiets kontrol ofte være det væsentligste element i andre sammenhænge. Et effektivt trafiksikkerhedsarbejde skal således rumme alle tre hovedaspekter kontrol, kampagne og samarbejde og de fysiske ændringer på vejnettet. Samtidig opnås der ofte en synergieffekt ved både at arbejde med fysiske løsninger, kontrol og kampagner/samarbejde på samme tid. Tidsperspektiv Trafiksikkerhedsplanen for Holstebro Kommune indeholder en målsætning, der strækker sig frem til og med 2017 altså de næste 8 år. Men som tidligere nævnt rummer planen kun initiativer for de første 2 år frem til og med Herefter tages planen og dens aktiviteter op til revision med en evt. evaluering af de aktiviteter, som er gennemført samt fastlæggelse af hvilke initiativer trafiksikkerhedsarbejdet skal omfatte i de næste 2 år. En række af initiativerne forudsætter, at Holstebro Kommune samarbejder med andre aktører. Dette gælder f.eks. politi, Vejdirektoratet, presse, virksomheder, Kommunernes Landsforening, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Regionerne og ikke mindst kommunens borgere. Planen skal således også ses som en invitation til et fælles samarbejde om de kommende års trafiksikkerhed. Proces Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Holstebro Kommune og rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro, med støtte fra en følgegruppe. En del af følgegruppen vil videreføres som kommunens lokale trafiksikkerhedsråd, hvor formålet er at bistå Holstebro Kommune med at initiere og gennemføre trafiksikkerhedsinitiativerne. 11

12 Hvad er en trafiktælling? Formålet med en trafiktælling er at få oplysninger om trafikken i et snit på en strækning eller i et kryds. Ved en trafiktælling tælles antallet af køretøjer fordelt på køretøjstyper samtidig med at køretøjernes hastighed måles henover ugen og dagen, så der opnås et billede af døgnog ugevariationen. Kommunen anvender trafiktællinger til opgaver vedrørende vurderinger af bl.a. trafiksikkerhed, fremkommelighed og trafikplanlægning, hastighedsplanlægning og drift. 12

13 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN Hvad er en tilgængelighedsrevision? En tilgængelighedsrevision er en systematisk metode til granskning af projekter mht. tilgængelighed. Ved en tilgængelighedsrevision kvalitetssikres et projekt mht. tilgængelighed for færdselshandicappede. Der foretages en systematisk granskning af evt. barrierer og uhensigtsmæssige forhold, som kan medføre forringet tilgængelighed. Projektet gennemgås ud fra alle grupper af færdselshandicappedes behov, den nyeste viden på området samt vejreglerne, og der udarbejdes forslag til løsninger, som kan øge tilgængeligheden. (Vejdirektoratet) Hvad er en trafiksikkerhedsrevision? En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig sikkerhedsmæssig granskning af vej- og trafikprojekter. Ved revisionen vurderes og optimeres et projekts trafiksikkerhedsmæssige kvalitet. Revisionen foretages under hensyntagen til alle trafikantgrupper. Eventuelle uhensigtsmæssige løsninger afdækkes, og alternative løsningsforslag formuleres. Trafiksikkerhedsrevision drejer sig om at gøre nye vej- og trafikprojekter så sikre som muligt inden anlæg og ibrugtagning. Principperne kan dog også anvendes til en trafiksikkerhedsmæssig gennemgang af eksisterende, såvel gamle som nye, veje. (Vejdirektoratet) Et væsentligt fundament for trafiksikkerhedsarbejdet er en række løbende dagligdagsaktiviteter, som Holstebro Kommune rutinemæssigt arbejder med. Det drejer sig bl.a. om følgende aktiviteter. Trafiktællinger og hastighedsmålinger Der gennemføres løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger på udvalgte dele af gennemfartsog fordelingsvejnettet med en maksimal turnus på 5 år. Herved sikres overblik over trafikkens udvikling og over hastighedsniveauets udvikling på kommunens veje. Dette anvendes fremadrettet i forbindelse med at identificere problemområder og til at kvalificere debatten vedrørende trafiksikkerhed i kommunen. Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Der gennemføres trafiksikkerhedsrevision og i relevant omfang også en tilgængelighedsrevision på alle større anlægsprojekter. Lokalplaner og trafiksikkerhed Alle lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vejnettet og trafikken undergår en trafikafviklings- 13

14 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN trafiksikkerheds- og tilgængelighedsvurdering. Konkret betyder det, at planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre, trygge og handicap- /ældrevenlige forbindelser såvel i som uden for de nye områder ligesom trafikafviklingsmæssige konsekvenser på vejnettet afdækkes. Sortpletudpegning hvert 2. år Der gennemføres sortpletudpegning hvert 2. år baseret på de politiregistrerede uheld og i fremtiden også på skadestueregistrerede uheld, når disse på et tidspunkt bliver registreret. Herved sikres, at kommunen hele tiden har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet, og derved har mulighed for at vurdere eventuelle ombygningsbehov. Sortpletudpegningen sker typisk i løbet af foråret, på det tidspunkt, hvor alle oplysninger foreligger om uheldene det forrige år. Samarbejde med politi Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet bl.a. i forbindelse med vejudformning og afmærkning og i politiets systematiske kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug og hastighedskontrol (herunder automatisk hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Dette skal også ses i sammenhæng med de kampagner, der ligeledes forventes gennemført. Samarbejde med Vejdirektoratet Holstebro Kommune indgår i en løbende dialog med Vejdirektoratet, Vejcenter Midt og Vestjylland, med sigte på at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på den del af vejnettet i Holstebro Kommune, hvor Vejcentret er vejmyndighed Se BILAG A Borgerhenvendelser I forbindelse med udarbejdelse af trafiksikkerhedsplanen har borgerne haft mulighed for at kommentere de trafikale forhold i kommunen. Disse har efterfølgende dannet baggrund for den del af trafiksikkerhedsplanen som omhandler utryghed. Sorte pletter Holstebro Kommune En sort plet er en lokalitet på vejnettet (kryds eller strækning), hvor der er sket 4 uheld eller flere de sidste 5 år eller en lokalitet, hvor der sker flere uheld end forventet i forhold til andre lignende lokaliteter. Tryghed Tryghed er et spørgsmål om, hvor man føler sig tryg eller utryg i trafikken. Tryghed har som sådan ikke noget at gøre med antallet af uheld et givent sted, men snarere om man føler, at vejen opleves som en barriere med en forbundet risiko ved at færdes på stedet. Det kan f.eks. være pga. at bilerne kører for stærkt eller det er svært at krydse en vej. Utryghed er oftest den faktor, der gør, at få cykler det pågældende sted. 14

15 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN Borgerhenvendelser For til stadighed at have en pejling på de forskellige problemstillinger, opfordres borgerne fortsat til at indmelde trafikale problemstillinger. Behandling af borgerhenvendelserne følger følgende procedure: alle borgerhenvendelser gennemgås ved modtagelsen henvendelser af driftsmæssig karakter videresendes med det samme til driften alle øvrige henvendelser registreres og gennemgåes een gang pr. år på den måde at de udvalgte problemstillinger/ lokaliteter analyseres nærmere med henblik på afdækning af en eventuel løsning af problemet. Henvendelser ældre end 3 år udgår af registret. Lukning af sideveje Ønsket om lukning af sideveje/boligveje kan komme på tale, hvor der er mange uheld, meget gennemkørende trafik eller hvor beboerne føler sig utrygge. På trafikvejnettet, det vil sige de store gennemfartsveje, hvor der er et ønske om en høj fremkommelighed for motorkøretøjerne, kan det af hensyn til fremkommeligheden være relevant at overveje en begrænsning i antallet af sidevejsudmundinger. Herved vil antallet af bremsende, accelererende og svingende motorkøretøjer reduceres og fremkommeligheden forbedres. Ligeledes kan antallet af uheld på trafikvejnettet i nogle tilfælde tilskrives de mindre sidevejsudmundinger. Her vil færre men større kryds f.eks. udformet som signalkryds, rundkørsler eller kanaliseringer øge trafiksikkerheden. I boligområder kan vejlukninger også være aktuelt, hvis området belastes af mange gennemkørende trafikanter, der bruger områdets veje som smutveje. Ligeledes kan vejlukninger anvendes som hastighedsdæmpende foranstaltning på lange boligveje, hvor vejlukningen samtidig kan medvirke til at fremme gang og cykling, da den tidsmæssige gevinst reduceres ved at køre i bil f.eks. i forbindelse med indkøb. Holstebro Kommune vil undersøge muligheden for lukning af boligveje, hvor der sker mange uheld enten på boligvejen eller i kryds mellem boligvejen og den overordnede vej eller hvor den gennemkørende trafik medfører, at boligvejen har nået en trafikbelastning, som vejen ikke er dimensioneret til. Hvor et ønske om lukning af en boligvej alene beror på, at beboerne føler sig utrygge f.eks. som følge af høj hastighed på vejen, bør det overvejes, om der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger frem for lukning af vejen. Ved en undersøgelse af muligheden for lukning af en sidevej, er det væsentligt at vurdere, hvilke øvrige veje trafikken på sidevejen vil flytte sig til, da der kan være tale om en ikke ubetydelig gennemkørende trafik, der i så fald vil finde alternative ruter. En beslutning om vejlukning skal derfor baseres på en detaljeret analyse i en konkret situation, således at samtlige fordele og ulemper kortlægges, inden der tages beslutning om hvorvidt vejen skal lukkes for gennemkørsel. 15

16 16

17 4 VISION Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i Holstebro Kommune er: Ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikuheld på kommunens veje. Endelig vil et målrettet og koordineret arbejde med trafiksikkerhed forhåbentlig medføre, at den trafikale adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i Holstebro Kommune. I praksis er det svært at nå visionen, men den signalerer, at kommunen ikke vil acceptere, at mennesker bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken. Dette indebærer også, at fokus især vil blive lagt på at reducere antallet af tilskadekomne. Derudover er det Holstebro Kommunes vision at: Alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier. Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters præmisser. I praksis betyder det f.eks., at der skal etableres de nødvendige foranstaltninger for, at fodgængere og cyklende trygt og sikkert kan færdes langs en given strækning eller krydse stærkt trafikerede veje. 17

18 5 MÅLSÆTNING Holstebro Kommune har valgt en trafiksikkerhedsmålsætning, der strækker sig frem til og med 2017, det vil sige et 8 årigt perspektiv. Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan fra 2007 opstiller et nationalt mål om en uheldsreduktion på 40 % inden udgangen af 2012, dvs. en uheldsreduktion med et mål, der skal forløbe over en 5 årig periode. Idet processen omkring udarbejdelse af Holstebro Kommunes Trafiksikkerhedsplan afslutter medio 2009 og der dermed kun er 3 år til 2012, vurderer Holstebro Kommune ikke, at der kan opnås en uheldsreduktion på 40 % inden udgangen af Holstebro Kommune har derfor opstillet en målsætning om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af 2017 bør være reduceret med 50 % målt i forhold til gennemsnittet af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden Holstebro Kommune vurderer, at en uheldsreduktion på 50 % er et realistisk mål for, hvad der kan nås i kommunen. Opfyldelsen af målet forudsætter dog, at der gøres en indsats for trafiksikkerheden. En uheldsreduktion på 50 % svarer til: Højest 14 alvorligt tilskadekomne eller dræbte I perioden registrerede politiet i gennemsnit 4 dræbte og 24 alvorligt skadekomne pr. år på vej- og stinettet i Holstebro Kommune. 18

19 5 MÅLSÆTNING Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. I forbindelse med den revision af trafiksikkerhedsplanen der sker hvert andet år, bør der foretages en analyse af om målsætningen følges. 5.1 Delmål Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen er der yderligere medtaget følgende delmål, der skal understøtte, at trafiksikkerhedsmålsætningen nås. Disse delmål tager afsæt i de forslag til prioriteringer som borgerne har foreslået på borgermødet. 19

20 20

21 5 MÅLSÆTNING 85 % - fraktilhastighed 85 % -fraktilhastigheden angiver den hastighedsgrænse, som 15 % af trafikanterne overskrider. Når 85 % -fraktilhastigheden fx er 56 km/t betyder det, at 6 ud af 7 trafikanter ikke kører stærkere end 56 km/t. Med andre ord, så er 85 % - fraktilhastigheden den hastighed, der overskrides af hver 7. trafikant. (hastighedsplanen) Hastighedsbarometer For at kunne følge hastighedsniveauet på kommunens veje vil der blive udpeget målepunkter, som udgør kommunens hastighedsbarometer. Nogle af disse punkter er allerede etableret. Målepunkterne vil blive placeret på nogle af kommunens veje for at få en indikation af, hvordan hastighedsniveauet udvikler sig. (hastighedsplanen) Skolebørns transportvalg Trafiksikkerhedsplanen skal medvirke til at opfylde målsætningen om, at 80 % af skolebørnene fra 2. klassetrin og opefter i år 2012 skal transportere sig selv til / fra skole, dvs. enten til fods, på cykel eller i bus. Holstebro Kommune har allerede i dag opfyldt denne målsætning jf. skolevejsanalysen, hvorfor målet fremover er at fortsætte den gode tendens. Overholdelse af hastighedsgrænser For høj hastighed er ofte en af årsagerne til trafikuheldenes opståen. I forbindelse med realisering af kommunens hastighedsplan vil der blive udpeget målepunkter på kommunens vejnet. Disse målepunkter vil udgøre Holstebro Kommunes hastighedsbarometer. Det er målet, at ingen veje i byzone må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. På strækninger forbi kommunens skoler må 85 % - fraktilhastigheden ikke overstige hastighedsgrænsen. De unges trafikkultur Der skal arbejdes på at forbedre trafikkulturen og moralen blandt de unge trafikanter. Derudover arbejdes der på at forbedre deres forståelse for sammenhængen mellem deres handlinger / adfærd og risikoen for at komme til at gøre skade på dem selv eller andre i trafikken. 21

22 22

23 6 INDSATSOMRÅDER Med baggrund i uheldsbilledet for Holstebro Kommune er det valgt at fokusere på følgende indsatsområder, som trafiksikkerhedsarbejdet i Holstebro Kommune i de kommende 2 år vil være koncentreret om: Sorte pletter og utryghed Hastighed Skolebørn i trafikken Samarbejde med borgere / interessenter De unge trafikanter Kampagner Aktiviteterne indenfor de enkelte indsatsområder er beskrevet på de efterfølgende sider. uheld. Bekæmpelsen af de sorte pletter viser erfaringsmæssigt at være et af de mest effektive og rentable trafiksikkerhedstiltag. I de kommende to år bør der foretages sikkerhedsfremmende forbedringer til afhjælpning af en række af de sorte pletter som er udpeget i år For de enkelte lokaliteter er løsningsforslag beskrevet i kapitel 8. Hvert andet år vil der blive gennemført en sortpletudpegning baseret på de politiregistrerede uheld og så vidt muligt også skadestueregistrerede uheld, når disse bliver tilgængelige. Herved sikres, at kommunen hele tiden har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet, og derved giver mulighed for løbende at vurdere ombygningsbehovet. På baggrund af sortpletudpegningen og efterfølgende analyser vil de mest lønsomme sortpletprojekter blive gennemført. 6.1 Sorte pletter og utryghed Sorte pletter 13 kryds og 16 strækninger er udpeget som sorte pletter, dvs. lokaliteter hvor der sker særligt mange Afhjælpning af utrygge lokaliteter Der vil ikke kun blive fokuseret på de steder, hvor der er sket uheld. De steder, hvor borgerne føler det er utrygt at færdes, vil ligeledes blive prioriteret i de kommende år. Fastlæggelse af, hvor borgerne er utrygge, er bl.a. sket gennem 23

24 6 INDSATSOMRÅDER en borger- og skolevejsanalyse samt gennem de borgerhenvendelser, som Holstebro Kommune løbende modtager. På baggrund af de løsningsforslag, der er nævnt i kapitel 8 Konkrete aktiviteter bør der løbende gennemføres tryghedsfremmende foran-staltninger på vej- og stinettet. 6.2 Hastighed Høj fart er en af de væsentligste uheldsfaktorer overhovedet, fordi farten har meget stor betydning for alvorligheden af det enkelte uheld. På trods af politikontrol og mange nationale kampagner er det i mange trafikanters opfattelse ikke nogen alvorlig forseelse at overskride en hastighedsgrænse. Holstebro Kommune vil derfor gøre en indsats for at reducere antallet af hastighedsoverskridelser, specielt på veje med uheld. Markering af overgangen mellem land og by Løsningsforslagene til nogle af de borgerudpegede utrygge lokaliteter omfatter en markering af overgangen mellem land og by. Overgangene er ofte præget af høj hastighed. Ofte får bilisterne ikke sat hastigheden ned i tide eller sætter hastigheden op, før bygrænsen er passeret. Der bør i løbet af de næste par år blive foretaget en tydeligere markering af byzonegrænserne. Valg af markering vil tage udgangspunkt i den enkelte vejklasse og de løsninger, der er opstillet herfor (se også hastighedsplanen). Blå byer Gennem de blå byer, hvor hastigheden ofte er høj og samtidig er præget af en del gennemkørende trafik, bør der i samråd med politiet blive etableret lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t. I første omgang drejer det sig om de byer, hvor 85 % fraktilhastigheden ligger mere end 20 % over hastighedsgrænsen. Samtidig indgår antallet af uheld på den konkrete strækning i overvejelserne. Men på sigt kan der etableres lokale hastighedsgrænser gennem alle de større blå byer i kommunen. Hvad er en hastighedsplan? En hastighedsplan angiver, hvilke virkemidler en kommune kan og vil benytte til at få nedsat hastigheden på det kommunale vejnet. Udgangspunktet er en systematisk tilpasning af hastighedsgrænsen til vejens udformning, dens funktion, omgivelserne og de øvrige trafikanter som færdes her. (hastighedsplanen) 24

25 De blå byer De blå byer er mindre bysamfund, en stribe tætliggende bebyggelser, der ikke har status af byzone. Hastighedsgrænsen på vejene gennem disse bysamfund er oftest 80 km/t. Gennem en række af disse bysamfund kan der pga. mange overkørsler, potentielle fodgængere/ bløde trafikanter og krydsende trafikanter etableres lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t. (hastighedsplanen) 25

26 Skolevejsanalyse En skolevejsanalyse er en analyse, der har til formål: at kortlægge elevernes valg af transportmiddel at kortlægge elevernes primære ruter mellem hjem og skole / fritidsordning, at udpege lokaliteter, som eleverne vurderer er farlige, eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / aktivitet. Resultaterne fra skolevejsanalysen bruges i forbindelse med kommunens arbejde med trafiksikkerhed. (skolevejsanalysen) 26

27 6 INDSATSOMRÅDER Hvad er et Trafiksikkerhedsråd? Et trafiksikkerhedsråd kan betragtes som kommunens lokale sparringspartner vedrørende trafiksikkerhed, hvor rådets medlemmer medvirker i at udmønte trafiksikkerhedsplanens aktiviteter og dermed i fremme af trafiksikkerheden. Rådet består af lokale ambassadører for trafiksikkerhed og er kommunens føler rundt omkring på arbejdspladser, skoler o.lign.. Trafiksikkerhedsrådet skal medvirke til at skabe større trafiksikkerhed på lokalt plan. Hastighedsdæmpning ved skolerne På veje forbi skolerne bør der blive etableret hastighedsdæmpning, såfremt 85 % - fraktilhastigheden er højere end hastighedsgrænsen. Virkemidlerne til at opnå en hastighedsdæmpning kan være bump og forbedrede krydsningsmuligheder i form af krydsningsheller. På lokalvejene skal trafikken afvikles på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med lav hastighed. Der er derfor skærpede krav for hastighedsniveauet på lokalveje i byzone og tilsvarende gælder det for veje forbi skoler. Der henvises i øvrigt til hastighedsplanen. 6.3 Skolebørn i trafikken De lette trafikanter er i sagens natur meget sårbare i tilfælde af uheld, uanset hvem der i øvrigt har skylden. Cykel og gang er vigtige transportmidler for børn og ældre, og det er miljøvenlige transportformer, som alle bør tilskyndes til at benytte. Holstebro Kommune vil derfor gøre en indsats for at gøre færdselsarealerne så sikre som muligt for de lette trafikanter, og for at fremme sikker adfærd blandt lette trafikanter. Afhjælpning af utrygge skoleveje I forbindelse med skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelse af de veje, hvor flest skolebørn føler sig utrygge. I de kommende 2 år vil kommunen foretage en afhjælpning af de utrygge skoleveje og gennemføre nogle af de løsningsforslag, der er beskrevet i kapitel Samarbejde med borgere / interessenter Holstebro Kommune vil opfordre alle kommunens borgere, foreninger og virksomheder til at bidrage til den samlede trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsproblemerne kan ikke løses alene af kommunen, men kræver deltagelse fra flere aktører. Lokalt trafiksikkerhedsråd Kommunens trafiksikkerhedsarbejde skal fremover ske i et tæt samarbejde med kommunens trafiksikkerhedsråd. Rådet mødes 2-3 gange pr. år med fokus på vidensog erfaringsudveksling, diskussion af forskellige problemstillinger og på at fastlægge hvem der 27

28 6 INDSATSOMRÅDER påtager sig hvilke initiativer. 6.5 De unge trafikanter Unge trafikanter, først og fremmest unge mænd, er ofte involveret i alvorlige uheld. Antallet af tilskadekomne i uheld, hvor en årig fø-rer er involveret, udgør således 48 % af samtlige dræbte og tilskadekomne. Problemet har været kendt på landsplan i mange år, og den seneste uheldsanalyse for Holstebro Kommune bekræfter, at der stadig er et problem. Især unge mænd overvurderer ofte deres egne evner og er parate til at tage større risici end andre trafikanter. Indsatsen overfor de unge trafikanter bør derfor blive forstærket i Holstebro Kommune de kommende år, bl.a. gennem et tæt samarbejde med ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner, køreskoler samt politiet. 6.6 Kampagner Spritkørsel er et andet klassisk problem, som det gennem oplysning, kontrol og sanktioner på landsplan er lykkedes at få reduceret gennem de sidste 30 år. Men 19 % af de tilskadekomne i Holstebro Kommune kan stadig relateres til uheld, hvor spritkørsel var medvirkende faktor. Holstebro Kommune vil derfor fortsat indgå i nogle af de landsdækkende spritkampagner der samtidig koordineres med politiets spritkontrol. Holstebro Kommune vil udover spritkampagner deltage i de nationale kampagner. Målet med at deltage i de landsdækkende kampagner er, at en regelmæssig gentagelse af det samme budskab har en adfærdsmæssig effekt, idet budskabet når ud til mange borgere. Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet om den systematiske kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug og hastig-hedskontrol, herunder automatisk trafikkontrol (ATK) på vejnettet i kommunen. En del af denne kontrol forventes at ske som opfølgende kontrol i forbindelse med de forskellige trafiksikkerhedsaktiviteter, her-under kampagner. Holstebro Kommune vil også bistå politiet med udvælgelse af strækninger til ATK. Til brug herfor vil Holstebro Kommune løbende gennemføre trafikmålinger på vejnettet, ligesom trafikuheldenes lokalisering er væsentlige at kende i forbindelse med valg af strækninger til ATK. 28

29 29

30 30

31 7 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI Trafiksikkerhedsplanens overordnede målsætning er, at antallet af personskader (dræbte og tilskadekomne) skal reduceres med 50 % inden udgangen af Udgangspunktet for målsætningen er, at politiet i perioden i gennemsnit registrerede 4 dræbte og 24 alvorligt skadekomne pr. år på vej- og stinettet i Holstebro Kommune. En reduktion på 50 % betyder, at antallet af personskader bør reduceres til 14 alvorligt tilskadekomne eller dræbte inden udgangen af Indsats for økonomi i periode Fysiske forbedringer på vejnettet beslaglægger hovedparten af de ressourcer, der lægges i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at flere af de fysiske tiltag ikke nødvendigvis har en stor sikkerhedsfremmende / uheldsbesparende effekt. Flere af de fysiske tiltag sigter i højere grad mod at forbedre trafikanternes oplevede tryghed ved at færdes på vejnettet. Ligeledes skal der regnes med en løbende fremtidig investering til vedligeholdelse af de fysiske forbedringer og til fortsættelse af en række af initiativerne for at sikre, at den nuværende effekt bibeholdes. Med udgangspunkt i de strategier, indsatsområder og initiativer, der er beskrevet i de foregående afsnit, er det vurderet, at det vil komme til at koste mellem 30 og 45 mio. kr. at nå den ønskede reduktion på 50 % i antallet af alvorligt tilskadekomne eller dræbte i trafikken inden udgangen af Det svarer til, at der årligt skal bruges 4 5,5 mio. kr på trafiksikkerhedsarbejdet fra 2009 til og med Spændet i omkostninger afhænger af, hvor stor en del af trafiksikkerhedsmidlerne, der benyttes til rene trafiksikkerhedsforbedringer, og hvor stor en del af midlerne, som bruges på tiltag, der primært forbedrer trygheden. 31

32 32

33 8 KONKRETE AKTIVITETER I forbindelse med sortpletsanalyse, borgeranalyse og skolevejsanalyse er der foretaget besigtigelser af en række lokaliteter, hvor der enten er sket mange uheld eller er en høj faktor af utryghed blandt borgere og skolebørn. For hver lokalitet er der angivet et løsningsforslag samt anlægsskøn. Ved løbende 2 årig revidering bør kommunen udvælge et udpluk af disse til gennemførsel. 8.1 Sorte pletter Af BILAG B fremgår de sorte pletter opdelt på kryds og strækninger. Der er foretaget besigtigelser af alle lokaliteter med henblik på at angive en række løsningsforslag samt anlægsskøn til afhjælpning af uheldenes opståen. Såvel forslag som anlægsskøn er alene baseret på besigtigelser med Holstebro Kommune og politiets deltagelse, det betyder, at der ved nogle af de sorte pletter skal foretages yderligere analyser i forbindelse med forbedring af de sorte pletter. af lokaliteterne. De borgerudpegede lokaliteter har Holstebro Kommune udvalgt blandt alle de udpegede lokaliteter fra borgerundersøgelsen. Lokaliteterne er udvalgt på baggrund af en kvalitativ vurdering, hvor følgende har lagt til grund for udvælgelsen. - Alle kommentarer til de udpegede lokaliteter er gennemlæst. - Flere borgere har udvalgt samme lokalitet pga. samme oplevede utryghed. - Holstebro Kommunes kendskab til borgerønsker gennem årene for lokaliteten. 8.3 Skoleveje Der foretaget besigtigelser af de lokaliteter, der i forbindelse med skolvejsanalysen er udpeget som utrygge. I Bilag D er løsningsforslagene for skolerne og de omkringliggende veje angivet. Forslagene er ikke prioriterede. 8.2 Borger udpegede lokaliteter Af Bilag C fremgår de lokaliteter hvor borgere føler utryghed. Der er ikke foretaget en prioritering 33

34 BILAG A 34

35 BILAG B 35

36 BILAG B 36

37 BILAG B 37

38 BILAG C 38

39 BILAG C 39

40 BILAG D 40

41 41

42 42

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data... Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...4 3. Trafikal struktur...6 Kommunens vejnet...6 Offentlig servicetrafik...7

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013

Trafiksikkerhedsplan 2013 Trafiksikkerhedsplan 2013 INDHOLD 1 INTRO 5 1.1 Forord 6 1.2 Indledning 8 2 VISION OG MÅL 11 2.1 Vores vision 12 3 MÅLSÆTNING 15 3.1 Vores målsætning 16 3.2 Trafik- og Mobilitetsplan 2018 20 3.3 Kommunen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2019. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Trafiksikkerhedsplan 2015-2019. Teknisk Forvaltning Park og Vej Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE.DK SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 4 2 INDLEDNING 5 2.1 Processen

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafikplan - Toftlund

Trafikplan - Toftlund Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse

Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse Sønder Omme Filskov Grindsted Billund Stenderup / Krogager Hejnsvig Trafiksikkerhedsplan Vorbasse Billund Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt af Billund Byråd den 27. oktober 2009 Udarbejdet af Billlund

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafikplan - Løgumkloster

Trafikplan - Løgumkloster Trafikplan - Løgumkloster April 2013 TRAFIKPLAN FOR LØGUMKLOSTER 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan

Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan TRAFIKPLAN Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Dokument nr: 55. Revision nr.: Udarbejdet:

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere