OST. bladet. En helt ny rytme? POST

Transkript

1 Fra 535 til 400 årsværk, KHC skal flytte s. 8 Nr. 5 december 2015 OST bladet En helt ny rytme? Er fremtiden, at man kan arbejde inde i en terminal eller i en af de store distributionshub en eller to dage om ugen, så omdeling og så noget tredje eller måske fjerde?... s. 4 6 POST

2 12:03 Side 1 OST bladet indhold Udgives af : Landsbrancheklubben 3F Post Redaktion : Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør : Gunnar Rasmussen gunnar.rasmussen@c.dk Redaktion : Kampmannsgade København V Telefon Telefax Layout : Claus K. Hertz Tryk : Kailow Tryk Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 3 / 2 16 Chefen for PostNord Danmark om A-brevets skæbne, om fuldtid / deltid, udlandstransporter, og små blå biler. Jobskifte KHC BRC / INC. Efter en skæv start med tvangsforflytninger går det nu fint på frivillighedens basis. To medarbejdere, der har skiftet til BRC, fortæller. 20 KHC flytter til Taastrup til sommer. Der savnes en afklaring af folks ønsker og behov. Men folk er begyndt at rykke til andre enheder og jobs udenfor PostNord. IKUF og industrioperatøruddannelsen kan være vejen til job udenfor PostNord, bl.a. på Novo. Vandfald Post Danmark har bedt 3F Post om forhandlinger om vores lokalaftaler, fordi de ønsker at gøre dem billigere. Termin for næste forhandling er ellers op til 1. marts 2017, hvor også selve overenskomsten (Industriens Overenskomst) skal fornyes. Det betyder, at 3F Post kunne afvise Post Danmarks henvendelse. Det har vi ikke gjort. Til gengæld har vi holdt medlemsmøder, bestyrelsesmøder, tillidsmandsmøder og møder i kredsen af fællestillidsrepræsentanter for at diskutere situationen. Postbladet er blevet udskudt to gange, for at få den bedst mulige information med. Nu kan vi ikke rykke det mere og i skrivende stund er der intet resultat af forhandlingerne. Men vi kan godt skrive om hvorfor der forhandles. Det skylder vi også, da informationen om at der forhandles er givet i hele landet. Situationen er ny. Anerledes end den var fx i september 2015, da 3F Post senest holdt Årsmøde. Det nye er selvfølgelig ikke at brevmængderne falder. Men at faldet nu er endnu mere brat. 23% i 3. kvartal. Når brevene bliver hurtigt og voldsomt færre, kan de ikke bære deres del af grundudgifterne i virksomheden. Og så stiger priserne på de produkter, som postbudene skal distribuere i fremtiden. For vi kan ikke bare trække pengene til at lave konkurrencedygtige priser med ud af koncern overskuddet i Stockholm. Det holder Konkurrencestyrelsen skarpt øje med. Og så er det et reelt scenarie, at der ikke er noget Last Mile eller nogen pakker at gå med for os, når brevene er væk. Det handler egentlig ikke om underskuddets størrelse. Det er prissætningen i 2016, der i første omgang er problemet. Det er en virkelighed, som ikke kan ignoreres. At det ikke længere kun er brev men nu også pakke og Last Mile arbejdspladserne, der kan forsvinde væk eller over i discountvirksomheder. Til gengæld anerkender vi ikke, at vores aftaler bare skal gøres billigere. For det første, må vi have maksimal sikkerhed for, at det arbejde, der er, rent faktisk udføres af os. Hverken af andre virksomheder i koncernen eller af underleverandører. For det andet har vi konkrete og specifikke modkrav. Ingen grupper af medlemmer i 3F Post må komme ned under det almindelige overenskomstniveau på markedet. Vi skal stadig have seniordage og andre specifikke lokalaftaler. Vi anerkender ikke, at medlemmer bliver sat ned i månedsløn hverken direkte eller ved at egetbidraget til pensionen sættes op. En aftale skal indebære, at Post Danmark afstår fra at rejse krav til aftalefornyelsen i Vores grænser er klare. Ingen race to the bottom. Vi skal have forbedrede forhold samt kompensation til de medlemmer, der alligevel mister arbejdet. Og vi skal have sikkerhed for, at Post Danmark ikke ødelægger mulighederne for arbejde på fuld tid, ved at konsolidere til endnu færre store dage. Hele virksomheden skal bidrage også cheferne selv. Ingen bonusordninger! Blandt meget mere. HVIS der bliver indgået en aftale, sker det for 3F Post med éet mål: at bevare flest muligt jobs på fuld tid i en virksomhed med en god og ordentlig overenskomst. Fremtidens arbejdspladser! Men aldrig ved underbud på løn- og ansættelsesforhold.

3 Farvel til A brevet A brevet har tabt sin betydning Henning Christensen - Vi kan ikke blive ved med at tabe penge på A-brevet, og må derfor sætte prisen op, men håber da på, at både private og erhverv i stedet vil bruge de langsommere breve. Udmeldingen i september om, at A brevet den 1. januar skulle stige fra 10 til 19 kr. gav ikke mange protester. Men da det steg fra 6 til 8 kr. råbte og skreg folk. Har A brevet mistet sin betydning? Henning Christensen, chef for PostNord Danmark : Ja, går man bare få år tilbage, brugte man A brevet til at sende fakturaer ud. Nu bruger man B og C brevet. Danskerne har totalt ændret vaner. Hvis det haster, bruger man digitale medier. Vi kan heller ikke blive ved med at tabe penge på A brevet, og bliver derfor nødt til at sætte prisen op. Men selvfølgelig håber vi på, vi kan få både private og erhverv til i stedet at bruge de langsommere breve. Så en del A breve bliver konverteret til B og C breve? Det er jo svært at spå om fremtiden, men vi har allerede været ude og snakke med en lang række kunder. Og nogle af dem, der har behov for at sende A breve, bliver selvfølgelig fortsat nødt til det, men mange vil komme over i B breve og C breve. Hvad er A brevets andel nu, og hvad tror man, den kommer ned på? En god tredjedel eller 36 % af alle breve er A breve i dag. Og det er jo til at regne ud, der bliver væsentligt færre A breve i fremtiden. Nok % af samtlige. Og som sagt prøver man at få flere B og C breve ud af det. Men ændringen vil nok tage lidt tid. Selv om vi har brugt mange kræfter på at lave forskellige modeller for det, er det svært at spå, om det er noget, der sker på én gang fra den 31.december 2015 til den 3.januar 2016, eller det er 6 måneder undervejs, før kunderne har ændret adfærd. I virksomheden betyder det en anden måde at tænke vores infrastruktur på. Den har jo været hængt op på A brevet som det primære produkt. Slow flow på brevcentret Ikke ned på 2 omdelingsdage På brevcentrene får man det langsomme flow, hvor nat bliver til dag, og man sorterer til lager. Kommer man så ligesom i omdelingen ned på 3 store dage? Henning Christensen, chef for PostNord Danmark : Der er nogle, der gerne vil tale sig over i, at brevcentrene kun får åbent 3 dage om ugen. Men det er mere nuanceret end som så. Vi har stadig A breve, der skal produceres fra dag til dag. Vi har stadig ankommende udlandsbreve, der skal ind i vores maskineri. Vi har breve, der skal til udlandet. Og vores kunder indleverer jo også B og C brevene hen over ugen. De venter ikke på, til det passer PostNord at få dem ind i maskineriet. Så terminalerne vil ikke i samme udstrækning som i brevomdelingen gå ned i en 3 dages uge. På brevcentrene producerer de til lager og må starte om mandagen for at kunne klare den om torsdagen. Men kan det så være færdig spredesortering? Nej, ikke endnu. For i dag er hele vores set up jo, at vi venter på, vi skal putte nogle få A breve ind i stangen. Det, der i stedet kommer til at ske, er i første omgang, at der ud til budbordet kommer en B C stang, og så nogle A breve, som enten er sat i en stang for sig, eller, når der ikke er så mange af dem, bare er sat til budbord. Og så står man som postbud måske med en stang på 500 B C breve og skal lige flette 50 A breve ind i den. Der er forskellige modeller på det afhængigt af, hvor langt ude i fremtiden man tænker det, men planen er, at A brevene i takt med, de falder i antal, skal over i det hurtige rør og køres ud med pakkebilerne. Og så kan man sagtens starte på torsdagen om mandagen på brevcentret? Præcis. Vi får en helt anden rytme. Men i brevomdelingen skærper det dyre A brev konsolideringen på 3 omdelingsdage? Henning Christensen, chef for PostNord Danmark : Ja, på de klassiske brevprodukter og i 2016 og Men på den lidt længere bane bliver det langsomme rør jo mindre, fordi brevene bliver digitaliseret, mens det hurtige rør med pakker, maxibreve og den slags, der skal ud hver dag, vokser. På landpostruterne betyder det også mindre, at A brevet skal over i pakkeflowet. For der har man jo pakkerne med i bilen. Men i byernes brevomdeling betyder konsolideringen på de 3 dage vel, at behovet, hvis ellers man skal fylde sine 37 timer ud, bliver større for en 4 dages arbejdsuge? Ja, og det er helt klart en udfordring, vi har på bagkant af det, vi gør med at konsolidere. Men havde vi ikke gjort det, havde vi givetvis tabt meget større volumener og skulle derfor også have reduceret medarbejderstaben endnu mere, end vi gør. Man går efter reklamerne, men havde de ikke været der, kunne man gøre, som CityMail gjorde? Ja, og det var da også et drømmescenarie at lave 6 lige store dage. Men vi lever nu engang af kunderne. Og dem får man ikke mange ind i butikken af ved at dele lokale ugeaviser ud over 6 dage. Kan det tænkes, man for at konsolidere yderligere går ned på 2 store omdelingsdage? Nej, tværtimod prøver vi at gå den anden vej og komme op på nogle flere dage. Det er det, der ligger i vores planer. Som sagt bliver det langsomme rør med breve jo efterhånden også mindre, mens det hurtige rør med det, der skal ud hver dag, bliver større. 4 Postbladet Postbladet 5

4 Farvel til A brevet Kørslen PostNord Logistics / PostNord Danmark Stadig fuldtidstjenester 3 dage ud med breve 2 dage ud med pakker? Men i et par år endnu bliver det i hvert fald som brevbærer i byerne ikke ligetil at få fuld tid med kun 3 store dage om ugen? Henning Christensen, chef for PostNord Danmark : Nej, det er som sagt en udfordring. Men lige nu sidder der folk fra både ledelsen og 3F og prøver at finde ud af, hvordan kan vi få den kabale til at gå op med tjenestelister osv. Og der er vi meget fortrøstningsfulde. Det tror vi på, vi godt kan få til at gå op på forskellige leder og kanter. Bliver det også med kombitjenester på tværs af de vanlige skel? Ja, og det ligger jo som noget, vi forvejen har aftalt med 3F, at man godt kan arbejde inde i en termi- nal eller et af de store distributionshub en eller to dage om ugen, og så har man omdeling, og så noget tredje eller måske fjerde. Men selv om brev og pakkeomdeling måske bor dør om dør, arbejdes der ikke på tværs nu? Nej, og det er absurd, hvis man så i pakkeomdelingen tager vikarer ind om mandagen, eller gør det i brevomdelingen om fredagen, når man i stedet kan udveksle. De vægge, gule streger eller organisationsdiagrammer, der står imellem, hindrer ofte de rigtige løsninger. Men der ligger nok også nogle begrænsninger i vores selvforståelse. Er jeg brevbærer, kan det kun være noget med breve. Er jeg pakkebud, kun noget med pakker osv. Selvstændige vognmænd i små, blå biler Der spørges ofte til, hvad de små blå biler, der startede som Budstikken og HIT og nu er under PNL (dem med cvr nummer på fordøren), laver, og svaret er : kurer og fejlretning? Henning Christensen, chef for PostNord Danmark : Ja, plus nogle specielle produkter som reservedele til autolager om natten, eller kureropgaver for Novo med kølebiler, som vi jo ikke selv har nogen af, dvs. den type opgaver, som ikke ligger lige til højrebenet i vores produktionsapparat. Eller de bruges, hvis der i servicelogistik er problemer med timeinterval levering? Ja, der kan de hjælpe til. Så det er også en form for kapacitet. Men for de selvstændige vognmænd, der kører i de blå biler, har vi en, som det hedder på moderne dansk, compliance, der sikrer, at de selvstændige vognmænd fra os har en stabil indkomst, de kan leve af, og at vi, hvis de har ansatte, også har styr på, hvordan de har det, og at de i det hele taget har forhold, der betyder, at de fx også kan overholde de køre hviletidsregler, der er for de små biler. Og til at holde øje med de ting har vi et helt opfølgningsværktøj. I begge biler sidder der nok en selvstændig vognmand ham i den blå har nok ordnede forhold Udlandskørsel code of conduct Til udlandstransporterne bruges der ikke bare egne biler, men også eksterne vognmænd. Hvad er regelsættet for dem? Henning Christensen, chef for PostNord Danmark : Det er varierende, hvad der er af interne og eksterne chauffører på udland. Men der er ingen tvivl om, at rigtig meget efterhånden bliver kørt af eksterne vognmænd. Fx er vi logistikpartner for et tysk tøjfirma, Zalando. Og når vi sender Zalandopakker op til Norden, er det jo typisk tyske lastbiler, der kører for os. Men for alle eksterne vognmænd har vi opstillet et såkaldt supplier code of conduct, dvs. et kodeks for hvad de skal leve op til. Og det er selvfølgelig i første række lovgivningen, herunder cabotagereglerne for, hvor mange stop der må være i de enkelte lande. Og vi har folk til at følge op for at sikre, de forskellige regler bliver overholdt. Men man skal også lige huske på, at af forskellige årsager er der en række af vore kunder, bl.a. nogle store e handlere, der selv kører produkterne internordisk. Og når de så kommer enten nede fra kontinentet, eller fra Norge og Sverige, og rammer Danmark, har vi ingen indflydelse haft på, hvem de har valgt til at køre for sig, og kan jo heller ikke bare sige nej til nogen. Vi antager selvfølgelig, at alle, der kommer ind til vores terminaler, også overholder lovgivningen, men kan jo aldrig nogensinde kontrollere det. Til kørslen i Brøndby kommer lastbiler af mange slags en del af dem er udenfor PostNords kontrol 6 Postbladet Postbladet 7

5 I KHC, Københavns Postcenter, har personalet længe gået i uvished. Man ved, centret næste år skal flytte til Bohus Boulevard 1 i Høje Taastrup, men ikke meget mere. Afklaring er noget af det, tillidsfolkene efterlyser. KHC flytter til Taastrup Den 12. oktober blev det så meldt ud, at når man 1. juli rykker til Taastrup, bliver der brug for 400 årsværk mod de 535, der er i dag. Henrik B. Larsen, fællestillidsrepræsentant (ftr) for de ansatte så særlige vilkår (sv erne) : Men den 1. juli er en planlægningsdato. Det bliver en gradvis udflytning. Og de 400 årsværk er et kalkuleret overslag, men sandsynligvis ud fra de bedst tænkelige vurderinger. Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Den store ubekendte, som gør det svært at beregne antal medarbejdere, er brevmængdefaldet, som også er den væsentligste grund til, der fjernes årsværk. En anden grund er, at vi går fra produktion i flere etager herinde til ét plan derude, så vi får mindre transporttid. I dag har vi mennesker, der ikke bruger deres arbejdstid på andet end at køre ting op og ned i elevatorer. April 2015 : 24 fyret, 12 tvangsforflyttet For ikke så længe siden var I 800 herinde? Karina : Ja, for 2 år siden. Og i dag er vi 700, svarende til 535 årsværk, da vi har en del folk på deltid. Henrik : Men de sidste 5 7 år er der blevet afviklet et sted mellem 100 og 150 stillinger om året. Det har så kunnet ske ved naturlig afgang. Først de sidste år har der været reelle afskedigelser. Som i april? Henrik : Ja, der blev 24 postarbejdere, 12 på særlige vilkår og en kontorassistent gjort overtallige. Dvs. postarbejderne blev afskediget og sv erne tvangsforflyttet. De mindst egnede Man kunne ikke tilbyde postarbejderne andre jobs? Karina : Problemet er, der ikke har været jobs nogen steder. Kun enkelte har fået. Udfordringen er også, at man ved sådan en almindelig afskedigelsesrunde peger dem ud, man mener, man bedst kan undvære. Og nogle vil så have fysiske skavanker, der gør, de ikke kan klare jobbet på pakkecentret. Men den udpegning stemmer jo ikke overens med de principper, der centralt er aftalt for personalehåndtering ved gennemførelse af IPM? Karina : Nej, men afskedigelsesrunden blev også lavet, før de nye papirer trådte i kraft. Så var sv erne, der blev forflyttet til INC og BRC, også de mindst egnede? Henrik : Ja, og derfor er der nu også optræk til en uegnethedssag. Og det er dybt beklageligt og noget, vi har advaret imod. Det er en uværdig afslutning for en medarbejder, der har været her i mange år, at få at vide, man ikke dur. Fra 535 til 400 årsværk KHC fra oven i Taastrup bliver det i ét plan 8 Postbladet Postbladet 9

6 KHC flytter til Taastrup Tvangsforflyttelser frabedes Tiden løber ud De centralt aftalte principper om personalehåndteringen ved IPM, der blev beskrevet i sidste nummer af Postbladet, går især på, at man i stedet for at fyre postarbejdere, hvor der er nedgang i aktiviteten, typisk på brevsiden, og tage andre postarbejdere ind fra gaden, hvor der mangler folk, typisk på pakkesiden, flytter man de værende medarbejdere fra de enheder, hvor der bortfalder stillinger til dem, hvor der kommer nye stillinger, eller der bare mangler folk. Og ved forudseelige, store nedskæringer, som når Østjyllands Postcenter lukker, og KHC flytter til Taastrup, kan enhederne erklæres overtallige før tiden, så man i god tid kan flytte medarbejdere og dermed minimere antallet af afskedigelser, når selve lukningen eller flytningen sker. Dem, der i første række skal flyttes, er ansatte på særlige vilkår. Dermed opnår virksomheden nemlig et andet højt prioriteret mål : at undgå udbetaling af rådighedsløn. Henrik B. Larsen, ftr for ansatte på særlige vilkår : Vi er jo enige i tanken. Så da den centrale Henrik B. Larsen Vi kan se rimeligheden i at flytte i stedet for at fyre, man skal bare ikke koste rundt med dem på særlige vilkår. aftale var lavet i juni måned, tog vi et møde med ledelsen og blev enige med dem om, at vi er i den kategori, hvor man laver forhåndsovertallighed. Vi kan godt se rimeligheden i at flytte i stedet for at fyre folk, men vi er også på vagt overfor det. Man skal ikke bare koste rundt med dem på særlige vilkår. Ad frivillighedens vej Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Det vigtigste for os er at prøve at sikre, at det bliver frivilligt. Vi vil nødigt ud i en situation, hvor vi må tvinge nogen. For ligegyldigt om det er en postarbejder eller en på særlige vilkår, så er det altid rarere for både kollegaen og arbejdspladsen, han eller hun skal ud til, at det er noget, kollegaen selv ønsker, end det er, hvis vi skal tvinge nogen til at være et sted, de ikke har lyst til at være. Derfor arbejder vi i øjeblikket også på at lave et system, så folk der har lyst til det også får mulighed for bare at prøve det af i en periode, 14 dage eller 3 uger. Faktisk har vi allerede haft stor succes med sådanne prøveperioder, både når det gælder Henriks og mine medlemmer. For rigtig mange af dem vælger, når de først har prøvet det, at blive på BRC eller INC. Men skal vi kunne gøre det systematisk, skal vi have en afklaring af, hvem der vil hvad af medarbejderne, og hvor mange der er brug for hvor og hvornår. Derefter vil vi kunne lave en proces, hvor vi fx siger : I februar starter 10 på BRC, i marts starter 10 på INC. Men sådan en afklaring har vi efterlyst forgæves mange gange. Afklaring kan skabe ro Tvangsforflytningen i april havde I heller ikke gode erfaringer med? Karina Sørensen - Det vigtigste er at prøve at sikre, at folk flytter frivilligt. Vi arbejder på at lave et system, så folk kollegerne kan prøve det af i en periode Henrik : Nej, og det er vel også den læring, ledelsen har fået, at det er den dårligst tænkelige vej at gå. Dem, man vil skubbe et andet sted hen, skal også have kapaciteten til at løse opgaven dér. Så hvis vi, som Karina siger, kan løse det ad frivillighedens vej, er det jo nummer et. Og kan vi få et billede frem af sådan en proces, som Karina taler om, kan det skabe ro. Derfor rykker vi også for at få afdækket, hvor mange der kunne tænke sig at holde op, hvem der ikke vil med til Høje Taastrup, men hellere vil til BRC eller INC, og hvem der måske godt kunne tænke sig at komme ud i en pakkebil eller på en cykel og dele pakker og breve ud. For vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene, at når KHC flytter til Høje Taastrup, og der bliver ca. 150 færre jobs, vil man alligevel ikke kunne løse det udelukkende ved at forflytte særlige vilkår til BRC og INC. Det kan jo også være, at en postarbejder, der måske bor på Vestegnen, hellere vil til Brøndby end til Taastrup. Og så er der jo ingen ide i at forflytte en sv er til BRC i stedet for ham. I KHC har vi en meget høj gennemsnitsalder. Så måske holder flere op end forventet. Og det vil jo være ærgerligt, hvis det 2 måneder efter, man har sendt 30 afskedigelser ud til postarbejderne eller 20 forflyttelser til særlige vilkår, viser sig, der mangler folk, fordi de gamle har besluttet sig for at holde op, nu de har set, hvad det er for forhold ude i Taastrup. Det er et stort puslespil. Men vi må have afklaret, både hvor mange der er brug for, og hvem der vil hvad, for at få brikkerne placeret, så det giver et godt billede. Henrik B. Larsen, ftr for ansatte på særlige vilkår : Der er et indlysende behov for en afklaring af, hvad folks ønsker og behov er, og hvad virksomheden kan tilbyde af stillinger, hvis kabalen skal gå op, så vi får det bedste tænkelige resultat for alle. Men vores bekymring er jo, at nu står vi i november, og så kommer der noget, der hedder jul. Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Ja, for i december sker der ingenting. For der bliver det jul. Henrik : Og så er det januar, og så er der 2 måneder til, der skal ske noget. Og det er jo det, vi er alvorligt frustrerede over, at tiden er ved at løbe ud. Karina : Vi kan jo godt tælle og lægge sammen. Og kigger vi på de postarbejdere, der har 6 måneders opsigelse, og skal der ske afskedigelse, inden vi flytter, så skal vi gøre det i løbet af februar og marts, hvis vi skal give folk det korrekte varsel. Det er, som om det ikke kan lykkes for os at råbe ledelsen op om, at den deadline kommer altså lige om lidt. Så vi arbejder med en stram deadline. Men det er, som om det ikke kan lykkes for os at råbe ledelsen op om, at den deadline kommer altså lige om lidt. Henrik : Jeg synes, vi har været meget pæne, høflige og tålmodige. Men det nærmer sig jo mere og mere. Så jeg er begyndt at skrive breve osv. Det øger den dårlige stemning. Og det er også noget skidt. I aftalen: IPM personalemæssige aspekter fra den 4. juni 2015 hedder det: Der igangsættes allerede nu en afklarende samtalerunde 10 Postbladet Postbladet 11

7 KHC flytter til Taastrup Afklaring nedprioriteret? Tillidsrepræsentanterne har længe spurgt til, hvor mange medarbejdere, der skal bruges i Høje Taastrup. Som sagt kom der den 12. oktober et bud på det : 400 årsværk mod de 535, der i dag er i KHC. Henrik B. Larsen, ftr. for ansatte så særlige vilkår : Nu skal vi så til at drøfte, hvordan tjenestetilrettelæggelsen bliver derude. Og det er noget af det, vi har råbt og skreget på. For det er ikke er et øjeblik for tidligt at komme i gang med at lave nogle tjenestelister, så vi kan finde ud af, hvor mange vi skal være. De 400, vi snakker om, er nemlig bare sådan en finger i vejret for at mærke, hvad vej vinden blæser. Og så er det nok deromkring. Men vi vil jo gerne vide det konkret. Overblik savnes Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Generelt har vi den udfordring herinde både med de kolleger, Henrik repræsenterer, og dem, jeg repræsenterer, at vi ikke ved, hvad de gerne vil. Vi har ikke noget overblik over, hvor mange der ønsker at gå på pension, hvor mange der gerne vil til INC, hvor mange der vil til BRC, og hvor mange der gerne vil uddanne sig til et helt andet job. På Østjyllands Postcenter i Aarhus har man afholdt samtaler med alle ansatte for at afdække deres ønsker og behov. Dem har I ikke haft? Karina Sørensen : Vi har slet ikke haft dem, og vi kan ikke få ledelsen til at afholde dem. Der er ikke ressourcer til det. Og det er generelt det problem, vi bokser med, at der ikke er afsat ressourcer nogen steder til rent faktisk at lave de ting, som det centrale papir om personalehåndteringen siger, skal laves. Hvem skal gennemføre de afklarende samtaler med personalet? Henrik : Vi er jo enige i ideen med samtalerne. Vi vil da meget gerne have afdækket, hvor mange der vil med til Høje Taastrup og hvor mange der kunne tænke sig noget andet. I aftalepapiret mangler de bare at sige : Det er ikke noget, der sker af sig selv. Der skal tilføres noget hjælp og nogle ressourcer! Det er besluttet centralt, at man i sommerferieperioden lige skal gennemføre de her samtaler med 600 medarbejdere. Men hvem skal gennemføre dem? Der er jo ikke nogen personaleafdeling her. Og HR afdelingen øst for Storebælt er kun en håndfuld personer. Dem kan man ikke pålægge at holde møder med 500 mennesker. Der er kun produktionslederne til at afholde de samtaler. Men de skal jo også passe deres planlægning, produktionsafvikling osv. Man kan ikke bare sige, at det skal de oveni alt det andet. De er overbebyrdet i forvejen. Ledelsen må også have interesse i sådan et overblik? Henrik : Jo, men der er også kun 24 timer i døgnet for vores chef, Michael Hermann. Han har nok at se til på KHC, INC og BRC. Når de kan i vest, hvorfor så ikke i øst? Karina : Jeg synes bare, det er ærgerligt, man ikke har prioriteret at finde noget tid enten fra projektet eller herinde fra ledelsen, netop for at undgå at skulle pille de mindst egnede ud. Når man kigger på øst i forhold til vest kan forskellen også godt undre mig. For i vest har de jo også lavet den reduktion både i centrets personaleafdeling og i HR vest. Og alligevel har man i vest formået at holde nogle møder, lave nogle aftaler, og få afklaret alle medarbejderne. Og så undrer det mig, at bare fordi vi er øst for Storebælt, har man ikke tid eller ressourcer til det. Så jeg synes, det også handler om prioritering fra ledelsens side, og at er problematisk, at mens der er sat rigtig mange projektressourcer af til at kigge på nye maskiner og finde ud af, om vi skal have det ene eller det andet gulv, eller hvordan vi kan trække strøm derude, er der ikke sat ressourcer af til at håndtere den kæmpestore udfordring, som personalesiden af det er. Burde være en fælles interesse Henrik : Man drøfter pænt tingene med os, viser forståelse og interesse og laver planer, men har måske også andre overvejelser eller prioriteringer gående på, at det her center skal fungere, indtil det andet center fungerer, og så vil man måske ikke rode så meget op i, hvad folk ønsker, for ikke at skulle afgive dem, før det passer ind i deres program. Men det burde ikke hindre afdækningen. Det burde være en fælles interesse. For det kunne så bare stå tilbage, hvornår det skulle ske. Vi kunne fx godt gå i dialog om : Man kan ikke komme på BRC før 1. april. Karina : Ja, for så vidste man da, at pr. april er du på BRC. Og havde vi overblikket, kunne vi også lave et system, hvor folk kunne komme ud og prøve det uden at skulle give bindende tilsagn. Der bliver meget manuelt bakkeflytteri i Taastrup Mere manuelt arbejde Da medarbejderne fik at vide, KHC skulle flytte, begyndte de ikke straks at søge andre steder hen. For kunne der være lige så godt der? Var BRC fx ikke for hårdt? Men det ændrede sig. Fx kommer der nu 40 ansøgninger til en stilling på BRC. Henrik B. Larsen, ftr for ansatte så særlige vilkår : Der er jo heller ingen, der siger, at de arbejdsforhold, der kommer i Høje Taastrup, er specielt tiltrækkende. Man har måske haft en forestilling om, at de forhold, man har nu, bliver overført en til en. Men det tyder noget på, de ikke bliver. Eksempelvis har vi nu diskussioner om den øgede manuelle behandling af brevbakker, der kommer derude, fordi robotterne og bakketransportanlægget bliver kasseret. Standardbrevene udsorteres i flere omgange, så de til sidst ligger som stangpost i omdelingsorden. Og det indebærer flere manuelle håndteringer af bakker end i dag med udtømning fra maskinen over i bakkevognen og tilbage igen. Så oven i det i forvejen ret fysisk krævende arbejde med udtømning får man lige til at starte eller slutte tjenesten med en times hestearbejde. Og det har måske fået nogle til at sige : Måske er det ikke så meget hårdere at komme på BRC end til Taastrup! Bakkerne på bakkevognene står også 8 i højden, så det er løft over skulderhøjde, eller omvendt skal du bukke dig ned efter de sidste på vognen. Men de har regnet sig frem til, det kun er 100 timers ekstra manuelt arbejde, og da brevmængden fortsat falder, mener de ikke, det kan svare sig at investere i et mekanisk transportanlæg. Omvendt stiller vi spørgsmålstegn ved, om medarbejderne bør udsættes for sådan en ensidig, tung belastning. En bekendtgørelse fra AT, Arbejdstilsynet, siger også, at man i sådanne tilfælde bør mekanisere, men de kan ikke pålægge virksomheden, at de skal. Om 5 10 år har vi nok kun en lille del af den brevmængde, vi har i dag. Men vores kolleger kan jo godt nå at få ødelagt ryggen på 5 år, hvis man ikke får det stykke arbejde tilrettelagt på en ordentlig måde, dvs. får det lagt ud på et stort antal personer med jobrotation og med pauser indlagt til at sunde sig i. Men forhandlingerne om, hvordan tjenesterne skal tilrettelægges, har vi til gode. Det har vi heller ikke fået gjort noget ved endnu. 12 Postbladet Postbladet 13

8 KHC flytter til Taastrup Kan gå glad på arbejde på BRC I forbindelse med, at Østjyllands Postcenter skal lukke, har man sagt, ambitionen er at tilbyde alle berørte og interesserede et andet job. I anledning af, at KHC skal flytte, har man udtrykt sig mere forsigtigt og sagt, der også kommer til at ske afskedigelser? Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Ja, det er en mere forsigtig, men også en mere realistisk udmelding. For vi kommer ikke til at kunne tilbyde alle, der bliver overtallige eller opsagte, hverken postarbejdere eller sv ere, beskæftigelse. Selv om pakkemarkedet er i vækst, kan de jo ikke opsuge 135 årsværk ude på BRC. Helst ikke i pakkeomdelingen endnu Men kunne medarbejderne herindefra så ikke køre med pakker fra Oliefabriksvej? Udendørs med pakkerne? Ved I hvilke maskiner, der skal med til Taastrup, og hvilke der ikke skal? Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : FSM maskinerne skal ikke med. Heller ikke vores OCR generation 2, BCS maskinerne, skal med. Men de nyeste OCR maskiner, IRV, skal med, og to format maskinerne, CFC, skal også med. En CFC er en IRV med en tromle på, så den også kan lave noget maskinel visitation. Dvs. vi får 3 opsamlings eller grovsorteringsmaskiner : CFC erne, og 4 sprede eller finsorteringsmaskiner : IRV erne. Henrik B. Larsen, ftr for ansatte så særlige vilkår : I det ny sorteringskoncept, man laver til Store Fredag i omdelingen, behøver man ikke BCS maskinerne. Det kan klares på IRV maskinerne. A brevene har de med den store prisstigning til 19 kr. pr. 1. januar sørget for, der bliver meget færre Karina : Jo, og det er problematikken. For vi har haft stillinger i distributionen slået op herinde, men det er rigtig svært at overbevise centermedarbejdere om, at de kan søge distributionen. Og desværre, mener jeg. For det er jo i pakkeomdelingen, der er beskæftigelse at få. Derfor gør vi også en stor indsats for at få folk til at prøve det. Og måske tør vi håbe på, det lykkes. For herinde skal det ligesom tages i etaper. Da vi fx startede med opslag om stillinger på INC, var der heller ingen, der ville derud, men når der i dag kommer stillinger på INC, kommer der over 20 ansøgninger til hver stilling. Det samme skete i starten med BRC. Dér var der heller ingen, der ville ud. Men fx hørte jeg i går, at alene på natten er der 20 mennesker, der ønsker at blive forflyttet til BRC. Og nogle af dem ville helst være startet i går. Og jeg vil godt sige, at de sidste par måneder har alle på BRC, ledelsen, de lokale tillidsrepræsentanter og kollegerne helt generelt Mere sortering til lager. Mere dagarbejde af, så man i meget højere grad kan sortere til lager og flytte en stor del af arbejdet fra aften og nat over på dag. Før opsamlingssorterede man om dagen og om aftenen og spredesorterede om natten. Med lagerstyring kan man vende en del af det om og spredesortere om dagen og opsamlingssortere om natten. Bakketransportanlægget skrottes Nogle har været ansat siden Omkarteringens tid, men ikke så længe - fra den gamle banegård (foto i KHC kantinen). gjort et stort stykke arbejde og har bygget et system op, så kollegerne, der kommer derud herfra, bliver taget rigtig godt imod. Henrik B. Larsen, ftr for ansatte så særlige vilkår : Ja, de har gjort, hvad de kunne, så folk har fået den bedst mulige modtagelse og indøvelse. Men det er klart, at tvangsforflytningen af dem, man mente bedst at kunne undvære, var en dårlig begyndelse. Karina : Derfor er det også så vigtigt, det bliver på frivillig basis, så det bliver folk med mod på at lære nyt og møde ny kolleger, der kommer. Natten : størst personaleomsætning Det hænger vel også lidt sammen med natpengene? Karina : Jo, men jeg tror mere, det er fordi folk har fundet ud af, at man rent faktisk også kan gå glad på arbejde på BRC. De kolleger, der er blevet ansat derude, er glade for at være der, glade for deres arbejde og har gode kolleger. Og folk har også fundet ud af, at hele deres arbejdsliv ikke behøver være i KHC. Nogle har jo altid været her, og mange af dem endda helt fra omkarteringens dage. Men natten er i øvrigt det afsnit i huset, hvor vi har haft mest personaleomsætning. De er rigtig gode til at søge jobs andre steder i virksomheden. Mere end 20 kolleger fra natten er fx kommet på INC i år. De er også gode til at tage selvvalgt uddannelse under IKUF, hvilket jo medvirker til at holde andre i arbejde. Endelig har en del på natten sagt op, og rigtig mange er gået på pension. Enten stikke hovedet i busken eller.. Så uvisheden betyder ikke, at folk bare bliver og håber på det bedste? Karina : Nej, hvis jeg kigger på postarbejderne, ved jeg, at de mest ressourcestærke kolleger allerede har søgt væk eller er i gang med det. Det, snakken går på, er at søge andet arbejde. Og her kan IKUF være en vej ud. Bare siden marts har vi herinde i centret planlagt med mere end 2000 IKUF dage. Og det er jo bl.a., fordi folk ved, at hvis jeg tager et kursus, kan det føre til noget. Konkret har vi lige haft en kollega, der kom op og sagde, han skulle have en 30 dages kursuspakke fra Københavns Tekniske Skole, og som 14 dage efter kom igen og sagde, at nu havde mesteren på den arbejdsplads, han egentlig skulle have haft kurset for at komme ind på, tilbudt ham at starte med det samme. Og så sagde han op. Så det sker også. Og der er jo heller ikke noget, der forhindrer folk i at aflevere en D 10 er og sige : Jeg vil ikke være ansat her mere. Men folk reagerer forskelligt på usikkerheden. Enten stikker man hovedet i busken og venter og håber på, det ikke bliver mig. Eller man siger : Det er ikke virksomheden, der skal bestemme, hvordan mit liv ser ud. Nu træffer jeg selv et valg. 14 Postbladet Postbladet 15

9 KHC flytter til Taastrup Trykket stemning 500 kr. kan gøre forskellen Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Noget af det gode for postarbejderne ved IPM papiret er, at man får mulighed for at tage en rigtig stor del af sin faste løn med. Det giver også en øget fleksibilitet, da der kan være lønforskelle imellem de 3 enheder. Henrik B. Larsen, ftr for de ansatte så særlige vilkår : Ja, før IPM papiret kom, har det været en reel hindring. For der er forskel nok på lønnen mellem fx BRC og KHC til, at det har afholdt folk fra at skifte. For nogen er det et lidt større beløb, men der skal sådan set ikke meget mere end en 500 kr. seddel til om måneden, før folk trækker sig. Og det kan jo lyde mystisk, når man tjener et par og Men vi er i ufaglært gruppen, og folk skal betale deres regninger, så den 500 kr. seddel er måske lige den, man har det lidt sjovt for. Karina : Men det handler også om, at det er lidt svært at forholde sig til for folk. Jeg kan jo godt sige til mine kolleger : Det kan godt være, du mister 500 kr., men du vil miste 4000, hvis du går på dagpenge. Men så længe folk stadig er i arbejde, kan det være lidt svært at forholde sig til den risiko. Og så har mange måske sagt : Nu tager jeg chancen og ser, om jeg kan komme med på Bohus Boulevard. For så får jeg i hvert fald lønnen med derud. Så det er godt, at de nu også får lønnen med de andre steder. En del forlader altså den synkende skude. Giver det ikke problemer? Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Jo, vi kan allerede nu se, at vi faktisk har svært ved at få bemandingen til at hænge sammen. Dels, fordi rigtig mange er væk på kursus, dels fordi flere, end vi havde regnet med, er gået på pension i år, dels fordi vores sygefravær meget forståeligt er en del højere, end det plejer at være. Når folk er pressede, stressede og nervøse, stiger sygefraværet jo. Endelig har mange af de ressourcestærke medarbejdere allerede sagt op, eller er rykket til BRC eller INC. På fx team Maxi nat, som er på 18 mennesker, har de i år mistet 8 mennesker til INC, og er 10 tilbage. Og det er endda et vækstområde. Og selvfølgelig presser det kollegerne, at folk holder op hele tiden, så vi bliver færre og skal løbe hurtigere. Folk kører ned på det og melder sig syge. Og så bliver vi endnu færre og kommer ind i en ond cirkel med et ret højt sygefravær. Stadig ingen snak om fastholdelsesbonus Giver det ikke grobund for kravet om fastholdelsesbonus? Da nedskæringen på de 135 årsværk kom frem i pressen, efterlyste du også mere efteruddannelse? Karina : Ja, og det gik ikke bare på det, som ledelsen i pressen svarede, at vi selvfølgelig kunne få, nemlig indøvelse i de ny arbejdsgange som fx at kunne løfte ergonomisk korrekt, når vi nu får flere manuelle håndteringer. Det gik også på efteruddannelse i bred forstand, og specielt det outplacement forløb, der i de centralt Da humøret endnu var højt i 2014 aftalte IPM papirer klart er lagt op til, man skal kunne få som fastholdelsesbonus, dvs. mulighed for at uddanne sig ud af virksomheden i opsigelsesperioden. Men det har vi overhovedet ikke set noget af herinde. Og imens går tiden bare. Og pludselig har vi den næste år, og så er det lidt sent at sætte gang i et outplacement forløb til de folk, der siger : Jeg vil godt være herinde, til vi lukker og slukker. Til gengæld vil jeg også have mulighed for at tage noget uddannelse, så jeg er klar til at søge job et andet sted! Så vi har samme problem som i Aarhus. Vi ikke kan få ledelsen til at sætte gang i de projekter. Og så går tiden, og lige pludselig kan folk kun nå at skaffe sig et truckcertifikat. Det tager 7 dage. Og det får du ikke et job med. Henrik B. Larsen, ftr for ansatte så særlige vilkår : Man kunne få den ondsindede tanke, at det er de heller ikke interesserede i, da deres reelle hensigt bare er at få nogle ud over rampen. For i øjeblikket er der for mange, tror man. Og så er fastholdelsesbonus ikke i spil. Men det kan godt være, at lige om lidt har vi for få, og så kommer den op af posen. 16 Postbladet Postbladet 17

10 KHC flytter til Taastrup Kombi: indendørs udendørs? Store Torsdag De lever på månen Aftrædelsesordninger kan mindske omfanget af fyringsrunder. Dem er der nu også åbnet op for. Problemet er tidsrammen. Henrik B. Larsen, fællestillidsrepræsentant for ansatte så særlige vilkår : Vi har hylet op om, der skulle være aftrædelsesordninger for både sv ere og postarbejdere. Og i uge 42 fik vi med en uges varsel at vide, at den ordning, der virkede for 2 år siden, var genåbnet. Men kun i 14 dage, i ugerne 43 og 44. Så blev det lukket ned igen. Efter 30. oktober var det for sent at søge. Og det var lidt vanskeligt at gå ud og sige til folk : Nu har I 14 dage til at beslutte jer, om I vil indstille karrieren og tage imod et eller andet aftrædelsesbeløb. Det er jo ellers noget, man lige skal sunde sig på. Men man beslutter det centralt og siger, at i løbet af 14 dage bør dem fra 59 år og opad til en samtale, hvor man afdækker, hvad deres evt. ønsker er. Og bare her i KHC er det mere end 100 personer, man lige skal indkalde til en samtale og forklare reglerne, og hvilke tilbud de kan få. Og så skal folk også lige selv tage stilling. Det er da positivt, man kommer med et tilbud, men måden virker kaotisk. Det er som om nogle af dem, der sidder og beslutter det centralt, lever på månen. Nu skal vægten ligge på det langsomme flow, der kan laves om dagen. Bliver der så nok til fuld tid om natten? Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Det, der bliver lagt op til lige nu, er, at det bliver på fuld tid, fordi vi også tager nogle af B og C brevene og lagerkører dem. Selv om det er dyrere at have folk gående om natten? Karina : Ja, men 9 årsværk flytter man fra natten, 7 til dag og 2 til aften. Resten bliver. Men med Store Fredag giver det vel en ujævn fordeling hen over ugen, så I har mest at lave om torsdagen? Karina : Ja, torsdag er for længst vores helt store dag. Selv om vi kører max. kapacitet på alle maskiner om torsdagen, kan vi ikke komme igennem den, hvis ikke vi starter med at lagerproducere allerede om mandagen. Og tager vi ikke toppen af ved at producere noget af det allerede om onsdagen, eller tirsdagen, kan vi, som det er lige nu, simpelthen ikke komme igennem torsdagen. Så den ujævne fordeling i distributionen smitter af på centret? Karina : Selvfølgelig. Hver gang omdelingen laver en ændring i, hvordan de gerne vil have leveret deres post, er vi nødt til at lave ny turnusser og mere lagerstyring. For vi er nødt til herinde at prøve at fordele det nogenlunde jævnt hen over hele ugen. Alternativt kunne vi have 50 deltidsfolk, der møder ind om torsdagen. Men det ændrer alligevel ikke så meget. For vi har ikke flere maskiner. Vi kan ikke bare åbne en ekstra. Og det bliver endnu mere presset, når vi flytter til Taastrup, hvor vi fjerner de buffermaskiner, vi har nu. En maskine kører altså ikke hurtigere, når der står 10 mennesker og kigger på den eller putter post i den, end når der kun står 2. Så hvis vi ikke lagerproducerer, har vi ikke maskinkapacitet til at køre det. CFC-maskinerne skal med til Taastrup de kører ikke hurtigere om torsdagen af, at mange passer dem. Buffermaskinerne er væk. Der skal produceres til lager de andre dage Fuld tid med kombitjenester Kan I se en fremtid, hvor I for at bevare fuldtidsansættelser må lave kombitjenester med fx pakkeomdelingen eller pakkecentret? Karina Sørensen, ftr for postarbejderne : Ja, det kan vi sagtens se ind i. Men det bliver vel også lettere af, at INC, BRC og KHC nu har samme chef? Karina : Ja, og vi bruger det faktisk allerede, primært i forhold til INC på det, vi kalder Kina post, som er rekommanderede breve fra Kina med mange forskellige mindre ting i, fx mobiltelefoncovers, og det er hele flycontainere, der kommer, uden det overhovedet er til at forudse, hvordan de dukker op. Der kan komme 4 5 containere på en gang. Og så toldbehandler de det ude på INC, mens vi håndterer det herinde, eller også har vi kolleger derude. Dvs. en leder kommer fx og spørger : Hvem vil gerne på INC de næste 14 dage? Og så møder folk bare derude i stedet for. Hvis vi ikke har så meget at lave i en periode, kan vi lige så godt sende folk derud og hjælpe. Og det har folk været meget villige til både på aften og nat, som er de to led, vi har haft behov for at gøre det i. Indendørs / udendørs Henrik B. Larsen, ftr for ansatte så særlige vilkår : Jeg tror bare, at folk, der arbejder på et brevcenter, vil arbejde indendørs ligesom på en fabrik og har deres grunde til det. Jeg tror ikke på den med, at man bare kan kombinere center og omdelingsarbejde. Det er to forskellige miljøer. Karina : Der er bare stor forskel på at have 37 timer og kunne leve af det og så at have 15 eller 20 timer. Det er de færreste af vores kolleger, der kan få deres liv til at hænge sammen med 15 timer om ugen. Så for mig er det vigtigste, at de har fuld tid. Og så må vi bagefter se på, hvordan vi bedst får arbejdsindholdet strikket sammen. Kinapost giver arbejde på centret, da det skal håndteres manuelt, og i omdelingen, da det er rekommanderet giver det penge? 18 Postbladet Postbladet 19

11 Fra KHC til BRC Fra nedtur til optur Til sommer skal KHC (Københavns Postcenter) flytte til Taastrup. Derude skal der bruges færre folk. For at minimere antallet af afskedigelser i den forbindelse har man fra og med denne sommer satset på at besætte de ledige stillinger andre steder, typisk på INC (Internationalt Postcenter) og BRC (Københavns Pakkecenter), med medarbejdere fra KHC i stedet for at ansætte folk fra gaden i de stillinger. Men på KHC har der verseret rygter om, at BRC ikke var et sted, nogen skulle ønske sig hen, og at arbejdet i hvert fald var for hårdt for en fra KHC. De rygter kan Charlotte Bang og Birgitte Wuttke, der har taget turen KHC BRC, imidlertid mane i jorden. Det er blevet en optur for dem. Et ønskejob Begge har arbejdet i videokodningen på KHC på deltid. Birgitte har 15 år og Charlotte har 8 år bag sig i posten. Da videokodningen for små 2 år siden flyttede til Østjyllands Postcenter i Aarhus, kom de ud i produktionen på FSM i KHC og har arbejdet i bl.a. Store Breve, Manuel sortering og Maxi men stadig på deltid. Og så ville I på fuld tid og kunne komme det på BRC? Birgitte : Ja, vi manglede penge, og er pr. 22. september blevet udlånt til aftenholdet herude frem til den 31. december, men med mulighed for forlængelse, som vi da håber på at få. Charlotte. Vi har søgt og ventet på det i et helt år. Birgitte : Sådan er det, når man ingen penge har. Og begge nikker ja til, at så er det et ønskejob. Styr på arbejdsmiljøet Og hvad er så jeres indtryk af arbejdspladsen herude? Charlotte : Det er meget positivt. Først og fremmest synes jeg, vi er blevet taget rigtig godt imod. Folk har været utroligt venlige og hjælpsomme. Og der er en god oplæring, som selvfølgelig også er meget vigtig. I det hele taget virker det, som om der er styr på tingene. Og det kan jeg godt lide. Hvordan med belastningen i forhold til KHC, er den til at holde ud? Charlotte : Selvfølgelig er der en forskel. Det er jo hårdere fysisk. Men det er slet ikke sådan, at man ikke kan holde det ud. Birgitte : Den måde, det kører på med ergonomi og arbejdsmiljø, virker også meget gennemarbejdet, bl.a. med rotationer på de forskellige funktioner. Og så er der mange hjælpemidler. På KHC var der jo også mange løft i udtømningen af OCR maskinerne. Og der bliver mere af det, når KHC flytter til Taastrup. For det interne trans- Charlotte Bang (tv) og Birgitte Wuttke (th) i finsorteringen på BRC er blevet taget godt imod, synes de portanlæg kommer ikke med derud. Det bliver manuelt. Men er der ikke for meget ensidig belastning herude? Birgitte : Nej, der er jo rotation og hjælpemidler og en 10 minutters længere spisepause, som man godt nok selv betaler, ved at møde ind 10 minutter tidligere. 6 timer ad gangen foran skærmen i videokodningen på KHC var faktisk mere ensidigt belastende. Sådan opfatter jeg det i hvert fald. En helt anden stemning I har fået nye kolleger. Det er jo også en omvæltning? Charlotte : Jo, men jeg elsker at møde nye mennesker og ligesom få luftforandring. Og vores nye kolleger er jo søde og rare. Birgitte : Jeg synes også, det er fedt. Der er også mange flere forskellige nationaliteter herude end på KHC. Og det synes jeg er meget sjovt. Og det er jo heller ikke sådan, at vi mister kontakten til dem, vi så noget til inde på KHC. Dem vil vi da blive ved med at se. Men hele stemningen derinde var efterhånden ikke så god mere. Og det er der jo ikke noget at sige til. Der hviler ligesom en mørk sky over KHC? Birgitte : Jamen, det gør der. Og det er trist at tænke på, det hele skal jævnes med jorden. Hvordan er det at komme fra et sted, hvor alt skrumper, til et sted med vækst? Birgitte : Det synes jeg, er skønt. Charlotte : Ja, man kan godt mærke forskel. Der er en helt anden stemning. Og det er en optur for os. Styr på modtagelsen af nye kolleger På KHC har der været historier om, at når man kom ud på BRC, var der ingen til at tage imod en, for ingen vidste, man kom? Lars Kramer Kristensen, tillidsrepræsentant, BRC, aftenholdet : Ja, det var lidt kaotisk i starten. De fleste kom ind på natten, og der var ikke rigtig nogen, der vidste, de kom. Så de fik hverken udleveret kaffekrus, eller vist, hvor de kunne hænge deres tøj osv. Der var nogle fejl i kommunikationen. Også fordi samarbejdet om det mellem de to centre ikke var så godt i starten. På KHC havde man bare besluttet, at de folk, vi har i overtal, sender vi ud på BRC, uden at have snakket med os om det. Så det kom lidt bag på os. Det blev lidt hu hej. De, der kommer nu, kommer også frivilligt og efter ansøgning. Det giver en anden situation? Lars : Ja, vi lavede senere en aftale om, det skulle være på frivillig basis, så vidt muligt i hvert fald. Så nu er modtagelsen sat i system? Lars : Ja, og også på natten. Om aftenen kommer de fleste ind på det team, jeg selv er på, så jeg finder hurtigt ud af, når der kommer nogen. Med Charlotte og Birgitte skete det, da jeg havde en faglig dag, så jeg både kunne vise dem rundt og få snakket lidt med dem. Men det er ikke dem alle, jeg har haft samme tid at gøre godt med. Lars Kramer Kristensen, tillidsrepræsentant, BRC - nu kommer folk herud fra KHC på frivillig basis, og modtagelsen er sat i system. 13 minutter i S toget Har ønsket om at komme til BRC haft med beliggenheden at gøre? Bor I i nærheden? Charlotte : Nej, det har ikke spillet ind. Men det er slet ikke noget problem. For mig er det bare cyklen ind i S toget på Hovedbanen, og så 13 minutter til Brøndbyøster Station og op på cyklen igen. Birgitte : Jeg bor i nærheden af Nordhavn Station. Så det er det samme. Bare springe på cyklen, køre derned, cyklen ind i toget og så køre herud. 20 Postbladet Postbladet 21

12 Fra KHC til BRC Sidemandsoplæring og TWI Og indøvelsen? Lars Kramer Kristensen, tillidsrepræsentant, BRC, aftenholdet : Vi har 7 dage, hvor man går sammen med en anden medarbejder, altså sidemandsoplæring, men vi har også et andet system, TWI (Training Within Industri). Oprindelig stammer det helt fra 2. verdenskrig, hvor det blev brugt af det amerikanske militær, da de skulle have de hjemmegående husmødre til at hjælpe dem i våbenindustrien, og hvor man på en meget pædagogisk og venlig måde trin for trin forklarede dem, hvordan man gjorde. I dag bruges det til at sikre, at den effektive og korrekte metode bliver brugt af alle, men samtidigt er der meget fokus på arbejdsmiljø og ergonomi. Og det har været positivt. Kan få fri Lars Kramer Kristensen, tillidsrepræsentant, BRC, aftenholdet : Jeg ved ikke, hvordan det er med frihedssystemet på KHC. Men i og med vi har så mange medarbejdere, så er det, hvis man ser bort fra sommer og juleperioderne og enkelte andre perioder, forholdsvis nemt herude at få nogle fridage, hvis man planlægger det og skriver ønsket ind i de hæfter, der er lagt frem til det nede i produktionshallen. Og det er for mit og for mange andres vedkommende en positiv ting ved at være herude, at man pga. 14 / 6 osv. har store muligheder for at afspadsere, og at det er ret fleksibelt. Også IKUF på BRC På KHC er der uddannelsesmuligheder med IKUF Lars Kramer Kristensen, tillidsrepræsentant, BRC, aftenholdet : Jamen, det har vi også her. Vi har en tillidsrepræsentant herude, som har sat sig rigtig godt ind i reglerne for det, og som er i gang med at få sendt en masse på kursus. Så det kan dem fra KHC fortsætte med herude. Fx har vi en, der kom fra KHC og har været her et halvt års tid, der i sidste uge blev færdig med at tage stort kørekort. Det kan man jo tage via IKUF på 6 uger. Men jeg tror, mange ikke er rigtig klar over alle de muligheder, IKUF giver. Derfor har vi også lavet og i kantinen fremlagt en inspirationsmappe om det. Arbejdsmiljøet på BRC er blevet bedre Der har på KHC været historier om, at arbejdet på BRC var for hårdt. Fra 3F Posts side blev der også for snart 2 år rejst kritik af arbejdsmiljøet på pakkecentrene. Er det blevet bedre? Lars Kramer Kristensen, tillidsrepræsentant, BRC, aftenholdet : Ja, selv om der da stadig er problemer, går det fremad. Vi har rotation mellem de forskellige funktioner i teamet, også til lettere arbejde som håndtering af returemballage til fx frostpakker fra Irma. Der er også meget fokus på, at man udfører arbejdet ergonomisk korrekt, eksempelvis at man nede ved afkastene, som mange betragter som den hårdeste funktion, husker, at de 3 næser, skosnuderne og næsen, følges ad, så vi undgår vrid i kroppen, og at vi også holder byrden tæt ind til kroppen. De ting er også en del af TWI træningen og der kører en kampagne om de rette arbejdsstillinger osv. Men der er kommet flere tunge pakker? Lars : Ja, men til dem har vi fået nogle rulleborde, vi kan få dem over på. Dem ruller vi så fra afkastet hen til pc en, postcontaineren, og skubber pakken ind. Der sidder også en metalrulle foran kanten på finsorteringsbordet, så de tunge pakker er nemmere at få op på rullebordet. Og sorteringsbordene er hæve sænkbare. Alle er bare ikke lige flinke til at bruge rullebordene endnu. Men det hænger sammen med, at vi mangler at få styr på bl.a. flowet af pakker. For i nogle perioder, især sidst på aftenen, falder der flere pakker, end man kan nå at følge med. Og så kan folk godt blive stressede og gør så ikke altid det, der er ergonomisk korrekt. Så jeg synes mere, det er flowet eller fordelingen af det, end det er den samlede mængde og vægt af pakkerne på en dag, der er problemet. 22 Postbladet Postbladet 23

13 IKUF KHC i førertrøjen På KHC har IKUF været en stor succes. Men det kræver et stor indsats af tillidsfolkene og et godt samarbejde med ledelsen om det. Fællestillidsrepræsentant (ftr) for postarbejderne, Karina Sørensen : Vi er 3 tillidsrepræsentanter herinde, der har arbejdet rigtig intenst med det. Vi har lavet tjeklister og informationsmateriale, og hjælper simpelthen kollegerne igennem hele processen. Dvs. vi hjælper dem med at lave ansøgningen, med at tilmelde dem på skolen, med at få lavet refusionen, og med at få søgt enten VEU eller SVU godtgørelse bagefter, hvis de er berettigede til det. Endelig sørger vi for, at folk får fri, dvs. vi får aftalt med ledelsen, hvornår folk kan komme på kursus. Så det er et helt system, vi har sat i gang omkring det. Det må kræve meget tid som tillidsrepræsentant? Karina Sørensen IKUF kan i mange tilfælde bruges til at søge andet arbejde med. Men vi har også opfordret til, at man, som vi siger, tager 10 dage for fællesskabet. For med en uges kursus, er man med til at sørge for, andre kan beholde arbejdet. Jamen, det er også et meget tidskrævende arbejde. Så efter Morten Søndergaard i foråret stoppede som ftr herinde, og jeg tog over, har jeg ikke haft meget tid til det. Det kan også virke lidt kaotisk, hvis man bare lige slår op på IKUF hjemmesiden? Ja, det er ikke det nemmeste at finde rundt i. En large ledelse Andre steder fra kan man høre, at det med at få fri til IKUF kan være et problem? Men det har ledelsen været rigtig large med herinde. Vi har nogle aftaler om det. Og fordi det også er en måde at begrænse konsekvenserne af nedskæringerne på, har lederne herinde været meget villige og gjort alt, hvad de kunne, for at få det til at fungere, så folk kunne komme afsted på kursus. Hvor mange bruger det lige nu? Siden marts i år er der lavet 343 ansøgninger. Og det er lidt mere end 2000 dage. Hvordan de fordeler sig, er lidt svært at sige, da folk jo går igen. Men jeg tør godt påstå, at så har mere end 100 kolleger været med. I må være i førertrøjen i Post Danmark på det felt? Ja, jeg tror, vi er en af dem, der har flest kolleger afsted, også i forhold til antal medarbejdere i alt. Men det kræver som sagt, man er i stand til at afsætte ressourcerne til at hjælpe folk gennem alle de processer og har en velvillig ledelse. Supersjovt at få lean kørekort Hvorfor tager folk så på IKUF? Der kan være kurser, folk har behov for eller lyst til at komme på. Og i mange tilfælde er det faktisk noget, man kan bruge, hvis man vil søge arbejde et andet sted. Men vi har også opfordret folk til, som vi siger, at tage 10 dage for fællesskabet. For tager man en uges kursus, er man jo med til at sørge for, at andre kan beholde deres arbejde. Og det har kollegerne taget til sig. Der er mange, der kommer ind til os og siger : Jeg skal også tage mine 10 dage for fællesskabet. Og når så mange kommer afsted, kommer der jo folk tilbage, der siger : Det var supersjovt, og jeg lærte rigtig meget! Og så spreder det sig som ringe i vandet. For så kommer andre mennesker op og siger : Jeg har hørt fra den og den, at det og det kursus var rigtig godt. Det vil jeg også på! Og der har fx haft en overraskende oplevelse med kurset i lean kørekort. Normalt, når man siger lean til postfolk, siger de : Gab, gider ikke! Men vi sendte nogle afsted i januar og nogle enkelte i foråret. Og de var så glade for det, og lavede projekter med at fjerne spild og alt muligt, da de kom tilbage. Og nu har vi så stor søgning på det, at vi kan fylde hele hold med. Bare at komme afsted på kursus giver vel også folk et pift? Jo, men det er også noget, man kan bruge. Mange af vores kolleger ved rigtig meget om lean, men har ikke papir på, de kan noget med lean. Har de det kursus, får de et bevis på det i hånden. IKUF kan være vejen ud af virksomheden og over i en anden? Ja, vi har haft flere folk, der har været på kursus, og er kommet tilbage midt i det hele og har sagt deres job op, fordi de har fået arbejde, mens de var på kursus. Og fra sådan noget som vagtkurser er der folk, der er kommet tilbage og sagt : Nu skal jeg bare have et et dages kursus med noget opda- Du kan se mere om IKUF på tering. Så har jeg faktisk fundet et andet arbejde! Og så hjælper vi selvfølgelig med det. Alt fra truckcertifikat til merkonomdiplom Slår man op på IKUF hjemmesiden er det en masse kurser med få dages forløb? Fællestillidsrepræsentant (ftr) for postarbejderne, Karina Sørensen : Ikke kun. AMU kurserne kan være fra 2 dage og op til 6 uger, som fx når vi snakker stort kørekort. Men det kan også være HF enkeltfag, der jo tager lidt længere tid. Eller det kan være efteruddannelse på højere niveau, fx akademiuddannelse i noget ledelse eller diplomuddannelse som merkonom. Men det kan også være dansk som andetsprog. Man kan tage 9. eller 10. klasse. Der er alle mulige it kuser. Man kan uddanne sig til stilladsarbejder. Der er rigtig mange muligheder. Man kan også spare IKUF dage op i nogle år til et længere forløb? Ja, du kan enten tage 10 dage om året eller pulje midlerne, så du kan tage 30 dage hvert tredje år, hvis du vel at mærke har været ansat herinde i de 3 år. Men du behøver ikke tage de dage i et Hvad er IKUF? samlet forløb. Du kan sprede dem ud over lang tid. Arbejder man fx om dagen og tager HF enkeltfag på et aftenskolekursus, kan man nøjes med at tage nogle enkelte dage fri ad gangen. Og med merkonomuddannelsen er det tit kun en dag eller to om ugen, man skal til undervisning. IKUF står for Industriens Kompetence Udviklings Fond. Som en del af overenskomsten indbetaler virksomhederne under Industriens overenskomst, herunder Post Danmark, hvert år 520 kr. pr. årsværk til denne fond. Og for disse lønmidler kan hver medarbejder hvert år få 2 ugers (10 dages) gratis, selvvalgt uddannelse med 85 % lønkompensation. De 2 ugers betalt uddannelse om året kan opdeles i timer eller dage. Uddannelsen skal være refusionsberettiget og kunne give beskæftigelse indenfor industriens overenskomstområder. Men det er et meget bredt spektrum. Uddannelsen er selvvalgt, dvs. arbejdsgiveren kan ikke blande sig, netop fordi den er betalt af lønmidler. 24 Postbladet Postbladet 25

14 KHC Industrioperatøruddannelsen Postreformen - et kludetæppe med outsourcing Vejen til et job på Novo Under indtryk af Post Danmarks trecifrede millionunderskud for tredje år i træk er Venstreregeringen blevet utålmodig. Nu vil man have en gennemgribende postreform: Nu skal de logistiske systemer, som efterhånden er mere eller mindre landsdækkende samtænkes. Der skal være et samarbejde på tværs af private virksomheder og det halvoffentlige Post Danmark, udtaler post- og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) den 11. november til Politiken. Samme toner lød der også fra transportminister Hans Christian Schmidt (V) på høringen samme dag om fremtidens postbefordring. Tanken er, at fx GLS kan blive underleverandør til Post Danmark i områder af landet, og så også skal omdele breve der. Eller Bladkompagniet kan blive underleverandør til Post Danmark fx på Lolland- Falster. Og Forbruger-Kontakt kan udvide deres reklamesortiment med breve i et område af landet. Og Post Danmark kan i et andet område gå med aviser for Bladkompagniet. Det bliver et postalt kludetæppe med opdeling af landet i områder. Men hovedtanken er selvfølgelig, at Post Danmarks arbejde skal outsources til billigere transportører. Adspurgt om disse reformtanker har den nyvalgte LO-formand Lizette Riisgaard givet til kende, at det vil være problematisk, hvis dele af Post Danmarks omdelingsopgaver lægges ud til private virksomheder, og især hvis selvstændige vognmænd i form af enkeltmandsvirksomheder, der reelt fungerer i et ansættelseslignende forhold, kan overtage dele af opgaverne. KHC er ikke bare i front med IKUF, men også med industrioperatør uddannelsen. Karina Sørensen, fællestillidsrepræsentant for postarbejderne : Vi har lige sendt de første 4 kolleger afsted. Og kolleger skal afsted næste år med det åbenlyse mål, at de skal have job indenfor medicinalindustrien, når de er færdige. For fra Københavns Tekniske Skole, hvor uddannelsen foregår, hører vi, at virksomhederne primært fra medicinalindustrien, dvs. Novo m. fl., men også steder som MAN Diesel og slikfirmaer som Malaco og Toms Chokolade kommer ud på skolen og plukker dem i 3. skoleperiode. På de felter er der nemlig stor mangel på uddannede industriarbejdere. Så forventningen er helt klart, at det her er uddannelse til job udenfor Post Danmark. På 18 eller 28 uger Hvor lang tid tager sådan en uddannelse? Med alle 3 skoleperioder uden praktik, 28 uger. Men det kan man vel få nedslag i efter en meritvurdering? Ja, vi har nogle, der måske kun skal have 2 perioder. Og de er så afsted i 18 uger. Fordi de kender maskinerne herindefra? Ja, eller har erfaring andre steder fra. Men primært er spørgsmålet, om de mangler noget i matematik, fysik og kemi, og skal have opkvalificering i det eller ej. Selvfølgelig er det en fordel, man har erfaring med maskinkørsel herindefra. Men hvad der vægter hvad, ved jeg ikke. Det er kompetente undervisere fra skolen, der har stået for den afklaring. Men det er meget forskelligt, hvor meget uddannelse folk skal have. Lodtrækning Kan alle herinde så melde sig på den uddannelse? Vores lokalaftale med ledelsen går på, at vi kan sende et vist antal afsted om året. Og måden, vi har gjort det på, er, at vi har sat et opslag op, hvor folk har kunnet melde sig til. Og så har vi sørget for at få dem afklaret på skolen. Og så er der blevet trukket lod, når vi har afgjort, hvor mange pladser, vi har. Men forinden er der sket en anden frasortering. For én ting er jo, at folk kommer op og siger: Jeg er interesseret i at få den uddannelse. Noget andet er at tage stilling ud fra noget mere viden om den. Derfor har vi haft et åbent hus arrangement på Københavns Tekniske Skole. Og efter det har nogle sagt: Det var alligevel ikke det, jeg troede, det var, og har meldt fra. Så har vi haft nogle møder med mødepligt for at se, hvor seriøse folk var omkring det. Og endelig har vi haft den individuelle kompetenceafklaring på skolen, hvorefter nogle sagde, at det ville de alligevel ikke. Men det er da en god mulighed. Vi er ufaglærte. Men efter de 18 eller 28 uger, hvor lang tid, man nu skal have, er man faglært industrioperatør med gode jobmuligheder, for der er mangel på industrioperatører. Månedslønnede skulle fyres og timelønnede gå fri I distributionen blev der i uge 48 i november indledt en fyringsrunde med en reduktion på 155 årsværk på landsplan. Den skabte røre, især fordi ledelserne rundt omkring agerede, som lå der en ordre om, at der skulle reduceres med X antal månedslønnede, uanset hvad man ellers havde stående på frihedskontoen, og uanset hvad man havde gående af timelønnede. Og fx på de 3 distributionscentre i København: Frederiksberg, City og Amager, hvor der til sammen skulle reduceres med 35 årsværk, var der timer på frihedskontoen, og man havde et større antal timelønnede gående. Men de skulle gå fri. Ingen af dem skulle fyres. Ledelserne rundt omkring i landet afviste forhandlinger om at gøre, som man plejer, nemlig så vidt muligt holde folk i arbejde ved afspadsering af timer på frihedskontoen og ved konvertering af timeløn til månedsløn. Efterfølgende er det bragt på plads centralt, så man nu alligevel gør, som man plejer, og lokalt forhandler afspadsering og konvertering. Fx blev de lokale parter i Helsingør kaldt til orden i et referat fra et forhandlingsmøde den 20. november: De centrale parter anmoder de lokale parter om at mødes for at drøfte den samlede situation for Helsingør postkontor. I drøftelsen bør indgå frihedsafvikling hen over de kommende måneder, forventninger til overarbejde, kraftig reduktion i brug af lørdagsafløsere osv. Lignende opfordringer er tilgået Ballerup og Helsinge. Angående Frederiksberg blev det på et forhandlingsmøde centralt slået fast, at 4 tilkaldevikarer er blevet anvendt på en systematisk og planlagt måde, som strider imod lokalaftale 37. Og efter forlig betaler Post Danmark ordensbod for det. Der er også ved en lokalforhandling på F indgået aftale om annullering af 4 afskedigelser, ligesom spørgsmålet om den fremtidige bemanding drøftes lokalt. Men forinden blev altså et stort antal medarbejdere, både postarbejdere og ansatte på særlige vilkår, udpeget som dem, der skulle fyres eller gøres overtallige. Det har ikke været noget kønt forløb. 26 Postbladet Postbladet 27

15 Nyt EDB-system til Feriekontoret Feriekontoret har hidtil brugt et EDB-system fra Dana Cup i Hjørring til bookning af vores feriehuse. Dette EDB-system stammer fra 1990 og er i dag forældet. Systemet fungerer ikke længere optimalt og vi har derfor været nødsaget til at skifte til et mere nutidigt system. Det betyder samtidig, at der sker en række ændringer i den måde, vi hidtil har administreret udlejningen på i forhold til lodtrækningsrunden m.m. Vi vil her forsøge at opridse forskellene fra den gamle metode til den nye. Gammel metode Ny metode Gammel metode Ny metode Sådan foregår lodtrækningen Alle ansøgninger indtastes i Feriehusprogrammet. I programmets database, er alle ansøgningsberettigede lagt ind. Den enkelte kan kun indtastes 1 gang, så man kan ikke forøge sin chance ved at indsende flere ansøgningsskemaer. Lodtrækning uge (ingen ændringer) Alle ansøgninger indtastes i Feriehusprogrammet. I programmets database, er alle ansøgningsberettigede lagt ind. Den enkelte kan kun indtastes 1 gang, så man kan ikke forøge sin chance ved at indsende flere ansøgningsskemaer. 14 dages ophold Et 14 dages ophold starter altid i lodtrækningen i en ulige uge. Hvis du ikke vinder et 14 dages ophold, er du automatisk med i lodtrækningen om 1 uge. 14 dages ophold (ingen ændringer) 14 dages ophold skal starte i en ulige uge og markeres i kolonnen 14 dage ud for stedet. Hvis du ikke vinder et 14 dages ophold, er du automatisk med i lodtrækningen om 1 uge. Rækkefølgen Lodtrækning i Tjenestemændenes Forsikringsforening foregår først. Dette er besluttet, fordi de, der kan søge disse ferieboliger, er den gruppe (også pensionister), der har flest muligheder. Aktive og pensionister søger på lige fod. Du skal huske at bekræfte (ved afkrydsning på ansøgningsskemaet), at du er forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikringsforening. Forsikringstager er den person, som står på indbetalingskortet. Flere kan godt være omfattet af forsikringen, men kun én kan være forsikringstager. Når disse er på plads, foretages lodtrækning i Postfonden, hvor aktive og pensionister også deltager på lige fod. Til sidst foretages lodtrækningen i Ferieforeningen, hvor aktive og pensionister også deltager på lige fod. Årstal/point har betydning I Tjenestemændenes Forsikringsforening og Postfonden har det betydning, hvornår du sidst havde et feriehus. Altså det årstal, du sidst benyttede et af Postens ferieboliger. Søger 2 personer det samme hus, i den samme uge, så bliver den person trukket ud, som har det laveste årstal for sidste benyttelse af et feriehus. Hvilket af postens feriehuse er underordnet og det er ligegyldigt, om du har fået ferieboligen tildelt ved lodtrækning eller om du har booket det efter lodtrækningen. Lodtrækningen er som nævnt blot en metode. I Ferieforeningen foregår lodtrækningen efter, hvor mange point den enkelte har. Man kan maksimalt optjene 10 point. Hvis man vinder/booker 1 uge bruger man 5 point. Ved 14 dage bruger man 10 point. Dette gælder for uge Der optjenes 1 point pr. år. Man kan ikke gå i minuspoint og kan godt være heldig at vinde, selvom man har 0 point. Systemet vil altid forsøge at tilgodese dem med højst pointantal. Sådan foregår lodtrækningen Lodtræning sker blandt alle 3 fonde samtidig. Dog under forudsætning for, at du er berettiget til at søge hos Tjenestemændenes Forsikringsforening. Ønsket uge vil blive forsøgt opfyldt ud fra din prioritetsrækkefølge. Altså uge før bolig. Du kan kun vinde i Tjenestemændenes Forsikringsforening, hvis du er forsikringstager. Forsikringstager er den person, som står på indbetalingskortet. Flere kan godt være omfattet af forsikringen, men kun én kan være forsikringstager. Hvis du er forsikringstager, skal du huske at bekræfte dette (ved afkrydsning på ansøgningsskemaet). Brug af point I forbindelse til overgangen til det nye EDB-system har vi ikke overført tidligere optjente point. På grund af det nye system, starter alle medlemmer ved sommerlodtrækningen med 3 point og alle tildeles ved hvert årsskifte 1 point. Man kan maksimalt optjene 10 point. Hvis man lejer en bolig i højsæsonen (uge ), nedskrives der med 3 point - uanset om man vinder i lodtrækningen eller booker efterfølgende. Det koster ikke point, at leje uden for højsæsonen. Man kan ikke gå i minuspoint og kan godt være heldig at vinde, selvom man har 0 point. Systemet vil altid forsøge at tilgodese dem med højst pointantal. Minileje Minileje (3 døgn) kan tidligst bookes 1 måned før opholdet. Ansøgningsskema og ledige uger Ansøgningsskemaerne kan printes ud fra hjemmesiden ligger øverst. På hjemmesiden meddeler vi også, hvilke uger der er ledige efter lodtrækningsrunden samt priser og faciliteter for hver enkel bolig. Hvis du ikke er heldig at vinde i lodtrækningsrunden, så tjek på hjemmesiden eller ring ind og hør, om der skulle være noget ledigt i en anden uge end der, hvor du har søgt eller om en af de heldige, har meldt afbud. Frister, betaling og afbud Ansøgningsskemaet for sommerlodtrækningen skal være Feriekontoret i hænde senest onsdag den 11. februar 2015 med morgenposten. Hvis du vinder i lodtrækningen, vil du modtage brev med indbetalingskort senest lørdag den 18. februar Betalingsfristen for det vundne ophold er 1. marts Der sendes kun brev til de, der vinder. Der kan meldes afbud uden betaling frem til betalingsfristen. Senere afbud koster principielt op til halv leje. Du kan afmelde et ferieophold ved at returnere vinderbrevet påskrevet afbestilling eller ved at ringe til os. Pris for leje af feriebolig Ugeprisen for leje af feriebolig var den samme for ugerne Minileje Minileje (3 døgn) kan tidligst bookes 1 måned før opholdet. Minileje kan dog ikke bookes i højsæsonen (uge ). Ansøgningsskema og ledige uger (kun redaktionel ændring) Ansøgningsskemaerne kan printes ud fra hjemmesiden skemaet ligger i øverste bjælke. På hjemmesiden meddeler vi også, hvilke uger, der er ledige efter lodtrækningsrunden samt priser og faciliteter for hver enkelt bolig. Hvis du ikke er heldig at vinde i lodtrækningen, kan du se på ledige uger på vores hjemmeside eller ringe til os måske kan vi finde noget andet til dig. Ledige uger bliver som regel opdateret hver dag. Frister, betaling og afbud (kun redaktionel ændring) Ansøgningsskemaet for sommerlodtrækningen skal være Feriekontoret i hænde senest tirsdag den 9. februar 2016 med morgenposten. Hvis du vinder i lodtrækningen, vil du modtage brev med indbetalingskort senest tirsdag den 16. februar Betalingsfristen for det vundne ophold er den 1. marts Der sendes kun brev til dem, der vinder. Der kan meldes afbud uden betaling frem til betalingsfristen. Senere afbud koster principielt op til halv leje. Du kan afmelde et ferieophold ved at returnere vinderbrevet påskrevet afbestilling eller ved at ringe til os. Pris for leje af feriebolig Der er indført sæsonpriser og derfor koster en feriebolig ikke det samme i alle uger. Højsæsonen (uge ) koster kr. 500,- mere end de andre uger. 28 Postbladet Postbladet 29

16 Info fra Feriekontoret Ansøgningsskema Sommer 2016 lodtrækning Ferieforeningens hus i Blåvand (Hvide Hus) I december 2015 bliver der etableret et helt nyt badeværelse i huset. Mellemgangen revet ned og bliver lagt sammen med badeværelset. Der bliver lagt nyt klinkegulv med varme og der bliver lavet en bruseniche med klinker. Der kommer nyt toilet og nyt skab med vask samt nyt spejl og der bliver etableret nyt loft med spot. Hovedøren bliver også udskiftet. Der bliver installeret en vaskemaskine på det nye badeværelse. Tjenestemændenes Forsikrings lejligheder i Berlin Vi har hidtil haft en permanent tilladelse til udlejning af vores 2 lejligheder i Berlin. Desværre har en overordnet myndighed i Berlin valgt at trække tilladelsen tilbage hvilket betyder, at vi for nuværende principielt ikke må udleje lejlighederne fra den 1. maj Via advokat i Berlin arbejdes der hårdt på, at få ændret denne beslutning. Det er advokatens skøn, at vi må forvente at få tilladelse til at udleje igen, hvilket Langeland ombygget Tidligere kaldte vi disse huse for nr. 1 og 2, nu kalder vi dem hus B og C. I forbindelse med ombygningen i 2012, blev der bygget 1 soveværelse til, så der nu er 2 soveværelser med i alt 4 sovepladser. Huset blev samtidig malet indvendigt. Langeland gammel Tidligere kaldte vi husene for nr. 4, 5 og 6, nu kalder vi dem for hus E, G og H. I løbet af vinteren 2015/2016 bliver husene malet indvendigt, så de fremstår lysere og køjesengene bliver udskiftet til 2 bokssenge. OBS! Sovepladserne bliver ændret fra 6 sovepladser til 4. 2 bokssenge i soveværelset og 2 sovepladser på sovesofa i stuen. dog ikke kan bekræftes for nuværende. På grund af denne usikre situation, har vi besluttet, at tage lejlighederne i Berlin ud af sommerens lodtrækningsrunde (uge 19 39). Såfremt den verserende sag falder ud til vores fordel, vil vi udleje lejlighederne på almindelig vis de vil altså blive lagt på Ledige uger og kan bookes telefonisk. Skulle vi tabe sagen, er vi nødsaget til at sælge lejligheden i Berlin, hvilket vi selvfølgelig ikke håber. Tjenestemændenes Forsikrings lejlighed i London Lejligheden får den helt store renoveringstur i slutningen af Hele lejligheden er blevet malet og gulvtæpperne i de 3 soveværelser er blevet fjernet og der er lagt nyt gulv i værelserne. Alle møbler bliver udskiftet i uge 50 i 2015 og en stor del af køkkentingene vil blive udskiftet samtidig. Vi er stadig på udkik efter en ny lejlighed i nærheden af Brixton. Langeland ny De 2 huse kalder vi D og F husene. Husene er bygget i Der er 3 soveværelser med 2 bokssenge i hver. Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F, som er forsikringstagere i Tjenestemændenes Forsikringsforening. Ferieforeningen 200 Hasle Bornholm, 6 pers. 300 Kramnitze v. Rødby 400 Langeland, ombygget 500 Langeland, gammel 600 Langeland, ny 700 Grenå, Djursland 800 Dyngbylund, Odder 19 Hejsager Nej 20 Blåvand, Hvide Hus Nej 21 Skyum Nej 22 Rørvig 23 Tutten, Nykøbing Sjælland Postfonden 30 Nørløv Strand, Hjørring Nej 31 Fanø Nej 32 Hvide Sande Nej 33 Mols, Djursland Nej 34 Liseleje Nej 35 Udsholt, Gilleleje Nej 36 Christianshavn, Kbh., 4. sal Nej 37 Christianshavn, Kbh., stuen Nej 38 Kramnitze - ny, Lolland Nej 14 dage 7 dage Tjenestemændenes Forsikringsforening 40 Samsø, Nord 41 Samsø, Syd Nej 42 Skagen, Gl. Kirkesti 1 Nej 43 Skagen, Lars Bødkersvej Nej 44 Rømø Nej 45 Ny Blåvand, Horns Rev Nej 46 Fjellerup, Djursland Nej 47 Martofte v. Kerteminde Nej 900 Oslo Nej 950 Norge, Hytten (Telemarken) Nej 54 Amsterdam Nej 57 Budapest Nej 58 Lissabon, Expo Nej 59 Marino, syd for Rom Nej 60 Prag Nej 61 Clichy, Paris, Nej 62 Saint-Raphaêl, Nice Nej 63 Barcelona Nej 64 Mallorca Nej 65 Benalmadena, Malaga Nej 66 Greenwich, London (6 pers.) Nej Ansøgning om ferieophold sommer 2016 fra uge (17/4 2/ ) for postmedlemmer i 3F og postpensionister fra 3F samt det tidligere DPF. Cpr.nr: - Fulde navn: Adresse: Tlf.: Jeg søger ferieophold i uge Uge nr. 1 Uge nr. 2 Uge nr. 3 Du kan vælge mellem 3 mulige uger, hvor du ønsker ophold. Prioriter dine ugeønsker. 1. prioritet i felt Uge nr. 1 o.s.v. 14 dages ophold skal starte i en ulige uge og markeres i kolonnen 14 dage ud for stedet. Hvis du ikke vinder et 14 dages ophold, er du automatisk med i lodtrækningen om 1 uge. Jeg bekræfter, at være forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikringsforening Denne ansøgning sendes til: Feriekontoret Peter Ipsens Allé København NV Tlf.: og skal være modtaget med morgenposten senest tirsdag den 9. februar OBS! Kun vindere af ferieophold får svar og det sker senest tirsdag den 16. februar Betaling for opholdet skal ske senest den 1. marts Du kan printe ansøgningsskema ud fra hjemmesiden I ansøgningsrunden kan der søges 10 steder i prioriteret rækkefølge. Skriv 1, 2, 3, 4 o.s.v. 30 Postbladet Postbladet 31

17 Priser og faciliteter - sommer 2016 (uge 19 39) Sovepladser i alt Heraf i opholdsrum Heraf i alm. seng Heraf i køjeseng Heraf i hems / alkove Antal soverum Meter til badestrand Vaskemaskine Tørretumbler Opvaskemaskine Spa Sauna Internet Pris pr. uge for uge og Pris pr. uge for uge og 42 3 døgn (minileje) FERIEFORENINGEN Hasle, Bornholm X X X Kramnitze v. Rødby X Langeland, ombygget Langeland, gammel Langeland, ny X X Grenå, Djursland X X X Dyngbylund, Odder ** X X Hejsager X X X Blåvand, Hvide Hus ** X X X Skyum X X X Rørvig ** 5/6 1/ X X Tutten, Nykøb. Sjælland X X POSTFONDEN Nørlev Strand, Hjørring X X X X X Fanø X X X X Hvide Sande X X X X X Mols, Djursland X X X X Liseleje X X X X Udsholdt, Gilleleje X X X X X X Christianshavn, 4. sal X X X X Christianshavn, stuen X X X X Ny Kramnitze, Lolland X X FORSIKRINGEN Samsø, Nord X X X X Samsø, Syd X X X X Skagen, Gl. Kirkesti ** X X X X Skagen, Lars Bødkersvej X X X X Rømø X X X X X Ny Blåvand, Horns Rev X X X X X X Fjellerup, Djursland ** X X X Martofte, v. Kerteminde X X X Oslo X X X X Norge, Hytten ** X X X Amsterdam X X X X Budapest X X X X Lissabon ** X X X X X Marino, syd for Rom ** X X X Prag ** X X X X Clichy, Paris X X X X Saint-Raphaêl, Nice ** X X X Barcelona X X X X Mallorca ** 4/6 (2) 4 2 X X X X Benalmadena, Malaga** X X X X Greenwich, London X X X X ** = ikke egnet til gangbesværede. Lejeprisen er inklusive alle afgifter, f.eks. el. Aktive og pensionister søger på lige vilkår. Et ferieophold er strengt personligt og må ikke overdrages til andre. Ferieboligernes faciliteter, toiletforhold, renovation m.v. er kun beregnet til det anførte antal sengepladser. I alle husene er der dyner og hovedpuder svarende til antal anførte sovepladser. Sengetøj skal medbringes. Der er service til 8-12 personer i hvert hus samt køkkengrej til almindelig madlavning. Der er TV, radio og CD afspiller i alle husene. Lejerne gør selv rent til næste lejer, når ferieboligen forlades. Det er tilladt at tage hund med i ferieboligerne, men skån møbler med et medbragt tæppe og gør ekstra grundigt rent. Skiftedag er søndag, ankomst kl og afgang kl I Clichy (Paris) og Ny Blåvand er afgang dog kl Ansøgningsskema sommer side 31 Maskinel Magasinpost ID Nr