Miljøgodkendelse 12. af kvægbruget. Skovsrodvej Ry

Transkript

1 Miljøgodkendelse 12 af kvægbruget Skovsrodvej Ry

2 Registreringsblad - Miljøgodkendelse Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. Cvr. nr. P-nr. Ejer af ejendommen Driftsansvarlig Brugstype I/S Flemming og Steen Rasmussen, Nørregaard, Skovsrodvej 20, 8680 Ry 17c, 17bd, 17bc, 3k, 13c, 1f, 4l, 13d, Tørring By, Tulstrup Steen Rasmussen I/S Flemming og Steen Rasmussen v/flemming og Steen Rasmussen Malkekøer og opdræt 505 Malkekøer 120 småkalve (0-6 måneder) 250 tyrekalve til 1 måned Svarende til 623,3 DE efter gl. beregning og 797 DE efter ny beregning Godkendelsesbetegnelse 12 Tilsynsmyndighed Skanderborg Kommune sagsnr. 08/55265 Godkendelsens dato Tilsyn 16. december 2009 Skanderborg Kommune har, som tilsyns myndighed, ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere om vilkårene i godkendelsen overholdes. Næste revurdering af godkendelsen år 2017 Side 2 af 44

3 Indholdsfortegnelse: Registreringsblad - Miljøgodkendelse 2 Indholdsfortegnelse: 3 Indledning 5 Vurdering: 5 Generelt: 5 Ikke-teknisk Resume 6 1. BESKRIVELSE AF ANSØGNINGEN Baggrund for ansøgningen Byggeri og produktion 8 Besætningsstørrelse 8 Opbevaringskapacitet 9 Ensilage- og foder opbevaring 9 Olietanke 9 Støj 10 Skadedyr Beskrivelse af markdriften 10 Harmoniareal 11 Arealkrav Næringsstofregnskab Forbrug og affald 12 Transporter Bedste tilgængelige teknik 13 Management 13 Foder 13 Staldindretning 13 Forbrug af vand og energi 13 Opbevaring/behandling 14 Udbringning Alternativer og 0-alternativet 15 VILKÅR FOR GODKENDELSEN Generelt Produktionsniveau Placering af bygninger og beplantning Støjgrænser Opbevaring af husdyrgødning Affald Lugt Skadedyr og støv Olietanke Uheld Ophør Ammoniak 19 MARKDRIFTEN a Markdrift b Markdrift Bræmmer Egenkontrol 20 Side 3 af 44

4 3. KOMMUNENS VURDERING Naboer og ejendommens drift 21 Afstandskrav 21 Spildevand 21 Sprøjtemidler 22 Støj 22 Opbevaring af husdyrgødning 22 Affald 23 Lugt 23 Skadedyr og støv 23 Olietanke 23 Transporter BAT (bedst anvendelige teknologi) 25 Staldindretning 25 Foder 25 Forbrug vand og energi 26 Mangement/godt landmandskab Landskabsinteresser 27 Det landskabelige interesseområde 27 Landskabelig vurdering 28 Fredning Naturområder 29 7 områder med bufferzoner 30 Øvrige 3 områder og skove 31 Natura Bilag IV-arter 31 Natur i Silkeborg Kommune Overfladevand 32 Vandløb 32 Søer i Skanderborg Kommune 33 Søer i Silkeborg Kommune 35 Randers Fjord Grundvand OFFENTLIGGØRELSE Forudgående offentliggørelse Nabohøring Offentliggørelse Klagevejledning 42 BILAG Bilag 1 Situationsplan for bygningerne Bilag 2 Kort med udspredningsarealerne Bilag 3 Bræmmer langs vandløb i Silkeborg Kommune Bilag 4 Beredskabsplan Side 4 af 44

5 Indledning Vurdering: Skanderborg Kommune vurderer, at kvægbruget ved at overholde lovgivningen og de stillede vilkår kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne væsentlig forurening. Kommunen godkender i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 12 kvægbruget beliggende Skovsrodvej 20, 8680 Ry under henvisning til de oplysninger, der er indkommet i sagen. Godkendelsen omfatter denne ejendom samt de udbringningsarealer, der er vist på bilag 2 og 3. Skanderborg Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse den 23. juli Anden version af ansøgningen er modtaget i kommunen d. 26. februar 2009, 3. version 28. maj 2009 og 4. version 8. juni Version 5 af ansøgningen er en beregning af udbringning af 2,3 DE/ha. Ansøgningen er udarbejdet af LandboMidtØst. Der har været tilsyn på ejendommen tirsdag den 3. februar Ansøger driver også ejendommen Tørringgaard, Tulstrupvej 35, 8680 Ry. Denne ejendom ligger på en anden adresse adskilt fra Skovsrodvej 20 og vurderes at være et selvstændigt anlæg. Der er i forbindelse med ansøgningen udarbejdet en 16 godkendelse i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på arealerne til Kielsgaardsvej 34b, 8680 Ry, som offentliggøres samtigt med denne godkendelse. Generelt: Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug 1 og i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 2, samt i vejledningen om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 3 dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. Skanderborg Kommune vurderer, at da udvidelsen sker i eksisterende stalde skal både den eksisterende og den ansøgte produktion indgår i godkendelsen. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser, herunder byggetilladelse fra kommunen. Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses vilkår - fx den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse - naturligvis også skal overholdes. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle bestemmelser. Inden etablering eller ændring af anlæg som fx stalde, afløb eller anlæg til gødningsopbevaring, skal der indgives anmeldelse til kommunen. Der skal ligeledes indgives anmeldelse, inden der foretages ændringer af dyreholdet, driften eller udspredningsarealet. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. 1 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20. december Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 648 af 18. juni Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) Side 5 af 44

6 Der forekommer ikke oplag af stoffer i sådanne mængder, at virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato, dvs. bygninger skal være taget i brug, og den første del af det ansøgte dyrehold sat ind. Såfremt bedriftens størrelse derefter har været på et lavere niveau i mere end 3 år, vil det tilladte maksimum blive vurderet på ny. Ikke-teknisk Resume Ejendommen er godkendt til 335 køer (394,1 DE) og 50 småkalve (9,0 DE). 290 køer er opstaldet i sengebåse med spalter, 35 på fast gulv med dræn og skraber og 10 i dybstrøelse. Der søges om godkendelse til 505 køer (594,1 DE), 120 småkalve (24,5 DE, 0-6 måneder) og 250 tyrekalve (4,7 DE, 0-1 måned), i alt 623,3 DE. Der skal være 360 køer i sengebåse med spalter, 110 på fast gulv med dræn og skraber og 35 i dybstrøelse. Kalvene går på dybstrøelse både nu og i ansøgt drift. Der skal ikke bygges nye stalde. Der bygges to nye plansiloer umiddelbart syd for de to eksisterende. Der bygges nyt råvarehus ved plansiloerne og imellem råvarehus og siloer forlænges betonpladsen. Overfladevand fra siloerne afledes til et sprinkleranlæg, som sprinkler vandet ud på nærliggende marker. Den bygningsmæssige udbygning af det eksisterende anlæg er dermed meget begrænset. Der plantes omkring anlægget, hvor den eksisterende beplantning ikke kan opretholdes. Der er ingen naboer som vil blive generet af det nye byggeri, ligesom udsigten fra Risbakke heller ikke væsentligt vil ændres. Nærmeste naboer ligger mod nord og i Tørring mod syd. Landsbyen Tørring ligger i landzone og har en størrelse som samlet bebyggelse. Lugtgeneafstanden fra anlægget til samlet bebyggelse er 234 m i sydlige retning. Afstanden mellem anlæggets lugtcentrum og nærmeste punkt på lokalplan 115-Ry er 357 m. Afstanden fra lugtcentrum til nærmeste eksisterende bolig i Tørring er knap 400 m. Alle lugtgrænser overholdes og derfor vurderes det, at der ikke vil forekomme væsentlige gener hos naboerne og i Tørring. Afstanden fra nærmeste punkt på det lokalplanlagte område i Tørring til det nærmeste punkt på anlægget, hjørnet af råvarehuset, er ca. 250 m. Der etableres forsuring af gyllen. Ammoniakfordampningen fra anlægget i ansøgt drift bliver dermed en anelse mindre end i nudrift. Alle arealerne ligger uden for nitratklasse-systemet. Alle arealer afvander til søer, som er vurderet som følsomme overfor tilførsel af fosfor. På alle udbringningsarealer, hvor der er udtaget jordprøver indplaceres markerne uanset dræning og jordtype i P-klasse systemet. Marker, hvor der ikke er taget jordprøver, placeres i P-klasse 3. Ved beregning i ansøgningssystemet efter de nævnte kriterier bliver resultatet, at overskuddet af fosfor ikke overstiger de grænser, der er i Vejledning om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, selvom alle marker vurderes efter P-klasse systemet i vejledningen. Side 6 af 44

7 Markerne 30, 31 og 32 samt 50 til 55 mod nord og nordøst ligger inden for et nitratfølsomt drikkevandsområde. Udvaskningen af kvælstof øges ikke, idet arealet med efterafgrøder øges med 7,5 % udover det lovpligtige og der anvendes et K6 sædskifte. En anden mulighed er at der udbringes 2,3 DE/ha, efter den nye DE-beregning. I dette tilfælde skal der anvendes et K 12 sædskifte, hvor der indgår 70 % græs og 30 % helsæd og majs. Derudover skal der være 1,1 % efterafgrøder, udover de lovpligtige på 14 %. Der er udarbejdet en godkendelse efter 16 i Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, for de aftalearealer, som ligger inden for et særligt drikkevandsområde, som er nitratfølsomt. Heri sikres, at tabet af nitrat fra disse arealer ikke stiger. Side 7 af 44

8 1. BESKRIVELSE AF ANSØGNINGEN 1.1 Baggrund for ansøgningen Ansøger ønsker at udnytte eksisterende stalde optimalt og samtidig så vidt muligt at undgå foderoplag i markstakke ved at bygge nye plansiloer til ensilage. Endelig ønskes en bedre oplagring af indkøbte fodermidler. 1.2 Byggeri og produktion Der skal ikke bygges nye stalde; hele den ansøgt produktion kan indeholdes i de eksisterende stalde. Der søges om at udbygge plansiloerne med to nye på hver m 2 umiddelbart syd for de eksisterende to. Der søges også om at bygge et nyt råvarehus til kraftfoder o.lign. på knap m 2. Huset placeres vest for de nye plansiloer og bliver maksimalt 8,5 m højt. Kostalden er til sammenligning ca. 8,5 m høj. Endelig udbygges betonpladsen i forlængelse af den eksisterende, se bilag 1. Der er udendørs lys på vestsiden af staldene ud mod Skovsrodvej. Besætningsstørrelse Produktion Nuværende, Ansøgt, Gylle, t Dybstrøelse, t antal/de antal/de I ansøgt drift Malkekvæg, sengebåse 290/341,2 360/423, med spalter Malkekvæg, sengebåse 35/41,2 110/129, med fast gulv, dræn og skraber Malkekvæg, lang 10/11,8 35/41, ædeplads m. dybstrøelse og fast gulv Småkalve, årsdyr, 50/9,0 120/24,5 227 dybstrøelse (0-2 måneder) Kvier, 6 md-kælvning 0 0 Tyrekalve, produceret 250/4,7 Ca. 40 dyr, 0-1 md på dybstrøelse I alt 403,2 DE 623,3 DE t 694 t Alle kvierne opstaldes på Tørringgaard, 173 DE. En del af disse afgræsser overdrevet ved Risbakke. Ved den nye beregning af DE, som er trådt i kraft 1. august 2009, vil den ansøgte besætning være 797 DE. Side 8 af 44

9 Opbevaringskapacitet På ejendommen er to gylletanke; en på 700 m 3, en på m 3 samt 600 m 3 i gyllekanalerne, i alt m 3 opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning. Der er overskud af opbevaringskapacitet på Tørringgaard, ca. 700 m 3. Der er aftale om opbevaring af gylle hos flere af modtagerne i området. Der indgås en skriftlig 5 årig aftale om opbevaring af minimum m 3,i første omgang i en gyllebeholder på Kielgaardsvej 13. Det er beregnet, at der vil komme 120 m 3 vand ekstra til gylletanken fra møddingsplads. Der produceres i alt m 3 pr. år til gylletankene inkl. afløb fra møddingspladsen. Der skal kunne opbevares 9 måneders produktion som er m m 3 fra møddingspladsen =8.033 m 3. Der kan i alt opbevares = m 3 eller godt 9 måneder. Der produceres årligt ca. 694 t dybstrøelse som fylder ca m 3. Den del af dybstrøelsen som ikke kan udbringes og nedpløjes i marken direkte, opbevares på den eksisterende møddingplads med afløb til den lille gyllebeholder. Ifølge Infarm, som leverer forsuringsanlægget, vil der kun være en lille fordampning af ammoniak fra gylletanke med forsuret gylle. Gylletanken ligger ca. 400 m nord for Tørring. Der er ca. 480 m til nærmeste nabo mod vest og ca. 350 m til nærmeste nabo mod nord. Forsuret gylle danner vanskeligere et naturligt flydelag end almindelig kvæggylle. I det omfang, at der ikke dannes et naturligt flydelag, vil der blive blæst snittet halm ud og kombineret med korn i august, således at kornets rodnet kan medvirke til at holde på flydelaget vinteren igennem. Sprinkler system Afløb fra ensilagesiloer afledes i et særskilt system og sprinkles ud på markerne omkring plansiloerne. Det er beregnet, at der fra plansiloer og forplads vil komme godt m 3 regnvand og saft fra siloerne (gennemsnitligt 700 mm nedbør på m 2 ). Systemet leder vandet til et sprinklersystem, som sprøjter vandet ud på de omkringliggende marker, på et areal som er ca. dobbelt så stort som det er opsamlet fra. På markerne vil være et permanent græsdække, som eventuelt lægges om med et par års mellemrum. Ensilage- og foder opbevaring Ved den nuværende drift, opbevares ensilage i markstak og i silo, ca m 3 ensilage og 1000 hkg kraftfoder. Når de nye plansiloer bygges, vil al ensilagen blive opbevaret der. I ansøgt drift forventes opbevaret ca m 3 ensilage og hkg kraftfoder. Halm opbevares dels i markstakke dels i huse på Tørringgaard. Olietanke Der er opstillet ny tank til dieselolie på l som markeret på oversigtstegningen, bilag 1. Der opstilles anden godkendt tank til fyringsolie ved beboelsen. Begge tanke står/skal stå på fast underlag og for dieselolietankens vedkommende med nær adgang til opsugende materiale. Side 9 af 44

10 Støj Støj kan komme fra kompressorer, højtryksrenser, malkestald, køleanlæg og gyllepumpe. Hovedparten af støjkilderne er placeret indendørs. Kompressoren er i drift døgnet rundt, malkestald to gange i døgnet, køleanlægget døgnet rundt, højtryksrenseren sjældent og gyllepumpen ca. 1 gang ugentligt, i dagtimerne. Hertil kommer støj i forbindelse med transporter til og fra ejendommen og ved markarbejdet. Skadedyr Der er ingen generel bekæmpelse af skadedyr. Når det sker følges anvisningerne fra Århus Universitets Skadedyrslaboratorium og de forebyggende foranstaltninger, beskrevet i bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter (bek. Nr. 611 af 23. juni 2001). 1.3 Beskrivelse af markdriften Der ejes 200,2 ha udbringningsareal, der forpagtes 145,8 ha og der er 422,4 ha aftale arealer, i alt 768,4 ha til udbringning af husdyrgødning. De ejede marker ligger omkring Tørring ved gården og nordpå mod Skovsrod. Hertil kommer et nytilkøbt areal mod nordøst på 46,8 ha. De forpagtede arealer ligger mellem Tørring og Alling, omkring Alling, mod øst ved Jaungyde og endelig ligger der forpagtede marker mod nordvest op mod Mollerup; de sidste ligger i Silkeborg Kommune. De sydligste marker ved Tørring ligger ned mod Knudsø og ved Alling er der marker ned mod Gudenå. Der er skov, krat og enge imellem markerne og sø/å. Ved Alling er nærmeste sted på marken knap 60 m fra Gudenåen. Tilsvarende er der godt 40 m ved Tørring fra mark til Knudsø. Græsarealet ved Risbakken gennemstrømmes af Skæggeskovbæk. Mark nr. 4 går også ned mod denne bæk. I den nuværende miljøgodkendelse er der et krav om 10 m bræmme ned til denne bæk. Den forpagtede mark nr. 26 grænser op til et mindre vandløb syd for Laven med udløb i Bomholt Vig. Mark nr ligger ved Kærsmølle Bæk og tilløb, som i øvrigt kommer fra nordøst ved hjørnet af mark nr. 30. Der er ifølge luftfotos bevoksning omkring disse vandløb ved de pågældende marker, bortset fra et par markhjørner. Terrænet hælder noget her. Markerne vest for Jaungyde ligger ned til Holmsbæk og tilløb som løber ud i Knud Å. Her er terrænet ret fladt, ifølge Miljøportal < 6 o Endelig ligger den nytilkøbte mark, nr. 55 ved Javngyde Bæks udspring. Der ejes et græsareal på knap 12 ha ved Risbakke, som afgræsses af kvier fra Tørringgaard. Der forpagtes et areal på godt 12 ha ned mod Rosvig. Areal er p.t. udyrket og derfor heller ikke medtaget som udspredningsareal i ansøgningen. På markerne produceres primært græs og majs til foder til dyrene, et K6 sædskifte i ansøgningssystemet, som er reference sædskiftet. Side 10 af 44

11 Harmoniareal Der er ansøgt om at producere 623,3 DE på Skovsrodvej 20 og der tilføres gylle og dybstrøelse fra 173 DE fra Tørringgård, svarende til 796,3 DE i alt til udbringning. I ansøgningen afsættes 235 DE til aftalearealer, 229,3 ha. Resten fordeles på ejede og forpagtede arealer, 345,67 ha. Det giver en udbringning på 1,62 DE/ha. Dermed overholdes harmonikravet, da der er tale om et kvægbrug, hvor der kan udbringes op til 1,7 DE/ha. Dyreenhedsberegningen for kvæg er ændret fra sommeren Herefter vil der blive flere DE af det samme kvæghold. De nuværende 1,62 DE/ha forventes at svare til knap 1,81 nye DE/ha. På ejendomme kan ændringen imødegås, ved at der udbringes op til 2,3 DE/ha, når Plantedirektoratets betingelser om dette er opfyldt. Betingelserne består blandt andet i, at mere end 70 % af arealet er med roer, græs eller græsefterafgrøder. Græsarealer må kun ompløjes fra 1. marts til 1. juni. Der må ikke dyrkes bælgsæd ud over kløvergræs. Det vil også være muligt at øge udbringningsarealet efter de nye DE op til 1,7 DE/ha, da det jo ikke vil give flere næringsstoffer på markerne end de her forudsatte. I ansøgning indgår et større aftale areal end nødvendigt, således arealerne er vurderet. Arealkrav Arealkravet opgøres således at 25 % af harmoniarealet til de første 120 DE skal ejes, mens 30 % af harmoniarealet til dyr derudover. I dette tilfælde bliver det DE Harmmonikrav, ha Arealkrav, ha ,6 17, ,3 296,1 88,82 I alt 106,47 Med den nye beregning af DE, bliver det samlede krav 137 ha. Til ejendommen ejes 200 ha, dermed overholdes arealkravet i begge tilfælde. 1.4 Næringsstofregnskab Produktionen har været under opbygning og husdyrgødningen er derfor overvejende brugt på egne arealer. Der er derfor for de ejede og forpagtede arealer, undtagen de nytilkøbte 46 ha, ingen særlig forskel på mængderne af husdyrgødning nu og i ansøgt drift, der er dog lidt mere dybstrøelse i ansøgt drift end i nudriften. Dette giver en lidt større udvaskning af kvælstof, som er kompenseret med 7,5 % flere efterafgrøder end det af Plantedirektoratet krævede areal som p.t. er 14 %, altså i alt 21,5 % af efterafgrødegrundlaget. Beregningerne på kvælstofudvaskning viser derefter, at udvaskningen er den samme i nudrift og ansøgt drift. For de nytilkøbte er indregnet gennemsnittet af de seneste 3 års tilførsel af husdyrgødning til markerne i nudriften. Alle marker er placeret således at al udvasket kvælstof fra rodzonen forventes at blive denitrificeret inden det når en kvælstoffølsom recipient. Fosfor-regnskab for nudriften er ikke beregnet. I den nuværende miljøgodkendelse er der krav om fosforbalance på nogle af arealerne, andre er der ikke noget krav til. Differentieringen skyldes, at kun nogle af udspredningsarealerne tidligere er miljøgodkendt. Side 11 af 44

12 Produceret Afsat Modtages fra Tørringgård Høstet Overskud Fosfor Ansøgt drift 9889 kg P 3740 kg P 3369 kg P 8762 kg P 756 kg P For fosfor gælder at alle arealer uanset dræning og jordtype er indplaceret i P-klasse systemet. For de marker, hvor der ikke er fosfortal indplaceres marken i P-klasse III med krav om balance. Ansøgningen opfylder kravene og det beregnede overskud af P er godt 2 kg/ha. 1.5 Forbrug og affald Nuværende produktion Ansøgt produktion Håndtering Energi Vand Kemikalier l til rengøring og desinfektion af malkeanlæg Forventes på samme niveau Fast affald 200 l container/uge 200 l container/uge Opbevares i malkestald Tilsluttet ordning for afhentning af affald. Plastic opbevares på betonplads til afhentning. Bildæk til plansiloerne opbevares imellem siloerne når de ikke er i brug. Olie og kemikalie affald Intet Intet Service foretages af forhandler, markdriften af maskinstation og dyrlægen tager evt. medicinrester med. Døde dyr 20 afhentninger/år 30 afhentninger/år DAKA afhenter efter behov Bildæk til afdækning af ensilage opbevares imellem siloer, når de ikke er i brug. Plasticaffald opbevares på ensilagesilo på Tørringgaard frem til afhentning af vognmand. Spildevand mængden er indregnet i gødningsproduktionen. Derudover er der afløb fra ensilagesiloer. Dette opsamles i en samlebrønd og sprinkles på markerne omkring siloerne. Sanitært spildevand fra beboelse og toilet i kontoret i bygningen længst mod nord, se bilag 1, ledes til henholdsvis nedsivningsanlæg og 3-kammer tank og derfra til nedsivning. Transporter Der hentes mælk hver anden dag. Bilen kommer normalt fra nord og returnerer samme vej. Der transporteres dyr til og fra ejendommen ca. 60 gange årligt. Der afhentes døde dyr ca. 20 gange årligt nu og i ansøgt drift forventes ca. 30 afhentninger. Der kommer foder ca. 1 gang ugentligt og det forventes også i ansøgt drift. Internt mellem marker og ejendommen transporteres grovfoder den ene vej og husdyrgødning den anden vej. Der vælges som udgangspunkt den korteste vej, og dermed fordeles transporterne på de mulige adgangsveje, da markerne ligger spredt omkring ejendommen. Side 12 af 44

13 Der er i alt nu ca. 300 transporter med husdyrgødning som forventes at stige til ca. 460 stk/år. Det tilstræbes ikke at køre med tunge transporter gennem Tørring, selvom det dog ikke helt kan udgås, da der ligger marker både vest og syd for ejendommen og Tørring. Vidt det er muligt, vil transporterne fremadrettet foregå ad Tørringgaards indkørsel og videre af markvejen nord på. 1.6 Bedste tilgængelige teknik Management På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Der føres journal over spredning af husdyrgødning på markerne i form af mark og gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning. Der føres sprøjtejournal. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der laves beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med gylle, brand mv. er beskrevet. Der foretages daglige tjek og opfølgende service på anlæggene efter behov. Mælken leveres til Them Mejeri, som har et egenkontrolprogram som ligner Arlagården. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Foder Der udarbejdes løbende foderplaner efter de nyeste normer og viden på området. Der er i den anledning særlig opmærksomhed på fosfor- og råproteinindholdet i foderet som søges minimeret mest muligt, dog naturligvis under hensyntagen til dyrenes velfærd og produktion. For fosfor bruges højst 4,2 g P/FE. Staldindretning Der bygges ikke nye stalde, men kun plansiloer og nyt silohus. De nuværende stalde er henholdsvis med spalter og skraber ovenpå spalterne samt fast gulv med dræn og skraber. Der etableres forsuring af al gylle. Forsuringsanlægget købes af Infarm. Infarm oplyser at effekten af forsuring er 50 % reduktion i ammoniakfordampningen for stalden med spalter. For stalden med skraber forventes reduktionen at være 25 %, idet forsuringen først kan ske i opsamlingen og der i sagens natur ikke er tilbageskylning. Pga. forsuringen er der en lidt mindre ammoniakfordampning i ansøgt drift end i nudrift. Da anlægget ligger i bufferzone I må ammoniakfordampningen i ansøgt drift ikke overstige fordampningen i nudrift. Småkalvene opstaldes i dybstrøelse, som her er den optimale løsning. Forbrug af vand og energi Energi Staldene er naturligt ventilerede. Der benyttes varmegenindvinding i forbindelse med mælkekøling. Varmen bruges til at temperere drikkevand til køerne samt opvarmning af kontorer m.m. Det årlige eftersyn af malkeanlæg udføres. Eftersynet sikrer, at anlægget kører driftmæssig forsvarligt i forhold til energiforbrug. Lamper rengøres jævnligt. Energiforbruget opgøres i øvrigt løbende, minimum én gang årligt. Lamper rengøres min. 1 gang årligt og i videst muligt omfang benyttes energisparepærer. Side 13 af 44

14 Vand Mælken forkøles med pladevarmeveksler. Kølevandet genbruges til drikkevand til køerne. Vaskevandet fra mælkeanlægget bruges til vask af gulvene i malkestalden. Der er varmegenindvinding fra mælkekøler. Vandforbruget opgøres minimum én gang årligt. Vandforbruget i staldene udgøres primært af drikkevand til dyrene samt rengøring af malkeanlæg. Her skal naturligvis bruges de fornødne mængder. Opbevaring/behandling Der bliver kun produceret dybstrøelse fra småkalve, kælvningsbokse og sygestier, når ansøgt drift er fuldt gennemført. Der er derfor tale om forholdsvis små mængder. Dybstrøelsen bliver udmuget jævnligt, hvorfor det p.t. er vanskeligt helt at undgå mellemlager. Så stor en andel som muligt udbringes og nedpløjes dog direkte på markerne. Den del der ikke kan udspredes direkte fra stalden, opbevares på møddingplads se oversigtskort på bilag 1. For gylletankene gælder, at der er tale om: - stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholderens bund og vægge er tætte - der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning - der føres logbog over flydelaget, gyllen er forsuret og ammoniakfordampningen er derfor ringe og beholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen Udbringning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion(bref) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Maskinstation udbringer gyllen. Gyllen køres ud med gyllevogn med slæbeslanger eller nedfælder. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder og/eller nedfældes i sort jord, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Side 14 af 44

15 Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. De nuværende N-normer medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. 1.7 Alternativer og 0-alternativet Med en udvidelse af ejendommens produktion, vil det være muligt at sikre ejendommens eksistens som en primær ejendom. Den vil være økonomisk rentabel, og der vil være overskud til at sætte større fokus på dyrevelfærden og på de menneskelige behov både for de ansatte og for ejerne. Af hensyn til logistikken på ejendommen ligger den nye bygning og plansiloer optimalt, hvor de efter ansøgningen er placeret tæt ved eksisterende bebyggelse. En alternativ placering af råvarehus og siloer ude i marken og længere væk fra byen vurderes uhensigtsmæssig ud fra såvel driftsmæssige som landskabelige betragtninger. 0-alternativet er ingen ændring og videreførsel af den nuværende produktion. Med den nuværende økonomi i kvægsektoren er det nødvendigt med store enheder for at kunne klare sig i konkurrencen. Samtidig giver de større ejendomme mulighed for at ansætte medhjælp sådan, at alle medarbejdere såvel som ejere har mulighed for ferie o.lign. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet betyde færre arbejdspladser på mejerierne og slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (håndværkere, vognmænd, foderstoffer m.v.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes Side 15 af 44

16 VILKÅR FOR GODKENDELSEN 2.0 Generelt Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på landbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold Landbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, dog med de eventuelle ændringer, der fremgår af vilkårene. 2.1 Produktionsniveau Godkendelsen omfatter en kvægbesætning på 505 malkekøer, 120 småkalve 0-6 md. og 250 tyrekalve 0-1 md., svarende til 623,3 DE, beregnet i foråret 2009 (797 DE beregnet i august 2009). Der vil kunne forekomme mindre udsving mellem dyregrupperne, men det maksimale antal DE, må ikke overskrides Foder til malkekvæg må maksimalt indeholde 4,2 g P/FE For indhold af råprotein og fodermængde (FE/kg mælk) følges normerne, på henholdsvis 175 g råprotein/fe og 0,74 FE/kg mælk (6811FE/9234 kg mælk)(bat) 2.2 Placering af bygninger og beplantning I forbindelse med etablering/udvidelse af dyreholdet ønskes opført 2 plansiloer på hver m 2 og et foder-/råvarerhus på ca m 2 vest for plansiloerne. højden på råvarer-huset ikke må overstige højden på de nuværende staldbygninger, 8,5 m den eksisterende beplantning mod syd og øst fastholdes og vedligeholdes, herunder at eventuelle beskadigelser af beplantningen i forbindelse med byggeriet udbedres umiddelbart efter færdiggørelsen, og med en beplantning, der tilpasses det nuværende placering af de ny bygninger skal være som angivet i bilag Der skal etableres et sprinkleranlæg, til udsprinkling af saft fra siloer og regnvand fra forpladsen på omkringliggende marker. Anlægget skal være i funktion samtidig med siloerne tages i brug Foran fodersiloerne anlægges en befæstet plads, som skal hælde min. 3 % ind mod siloerne Der skal plante skærmende beplantning omkring hele produktionsanlægget Side 16 af 44

17 2.3 Støjgrænser Kvægbrugets bidrag til støjniveauet målt ved nabobeboelse i det åbne land må i intet punkt overstige følgende grænseværdier: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Hverdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne Lavfrekvent støj fra landbruget må ikke overskride følgende værdier, målt indendørs i omkringliggende beboelser, idet støjgrænserne gælder for et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst Anvendelse A-vægtet lydtrykniveau ( Hz) db Beboelsesrum Aften/nat (kl ) 20 Dag 8kl Virksomheder Opbevaring af husdyrgødning Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning på ejendommen skal have en opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder Flydelaget skal kontrolleres, efter hver gang der tilføres gylle til gyllebeholderen og hver gang der omrøres. Hvis flydelaget ikke dannes naturligt skal der omgående tilføres snittet halm Der skal foreligge en skriftlig aftale, om opbevaring af gylle på mindst m 3, således kravet i kan opfyldes. Der skal til enhver tid være en underskrevet aftale, fra inden udvidelsen foretages og så længe produktionen fortsætter 2.5 Affald Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald fx i form af kvitteringer fra aftagende firmaer. Side 17 af 44

18 2.5.3 I tidsrummet indtil afhentning skal døde dyr opbevares således, at der ikke opstår uhygiejniske forhold. De skal være afskærmet mod hunde og vilde dyr, og være hævet fra jorden, under opbevaring, jf. bek. Om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11. maj 2007 Afhentning af større døde dyr skal anmeldes hurtigst muligt og senest 24 timer efter konstatering af dødsfaldet Der må ikke foretages afbrænding af affald. 2.6 Lugt Der skal jævnligt gøres rent i staldene, dvs. i det mindste når hvert afsnit tømmes for dyr, dog mindst én gang årligt. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne. 2.7 Skadedyr og støv Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste retningslinier fra Danmarks Jordbrugsforskning, skadedyrlaboratoriet Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 2.8 Olietanke Opbevaring af diesel og fyringsolie i overjordiske tanke, skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 2.9 Uheld Landbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet utilsigtet udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges Pumpning af gylle til gyllevogn skal ske under opsyn. Pumpeanlægget til og fra gyllebeholderen skal være udformet, så pumpen ikke kan aktiveres ved et tilfælde ELLER: Startknappen skal udformes, så den kun kan aktiveres ved brug af nøgle Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf.112. Side 18 af 44

19 2.10 Ophør Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand 2.11 Ammoniak Gylleforsuring ph skal i gennemsnit ligge på 5,5-6 ph registreres via en datalogger, det måles i stalden Forbruget af syre vil ligge på kg pr. måned Der er installeret skrabeanlæg i begge ko-stalde, som skraber mindst 6 gange dagligt Inden for bufferzone I (se bilag 3) skal al flydende husdyrgødning nedfældes Overdrev på Risbakke skal afgræsses i sommerhalvåret. MARKDRIFTEN 2.12a Markdrift a Der må maksimalt udbringes 1,62 DE/ha på ejede og forpagtede arealer (1,89 DE/ha efter ny DE beregning) a 7,5 % efterafgrøder udover de lovpligtige10+4 % af efterafgrødegrundlaget. De Ekstra efterafgrøderne skal følge de samme regler, som de lovpligtige 4% og kan ikke opspares. De ekstra efterafgrøderne må ikke erstattes af vintergrønne marker. De ekstra efterafgrøder skal placeres inden for de nitratfølsomme drikkevandsområder, som angivet på bilag b Markdrift b 2,3 DE/ha på ejede og forpagtede arealer b K12 sædskifte på alle arealer: minimum 70 % græs, græsafgrøder eller roer b 1,1 % Efterafgrøder udover de lovpligtige, på 10+4 % af efterafgrødegrundlaget. De Ekstra efterafgrøderne skal følge de samme regler, som de lovpligtige og kan ikke opspares. De ekstra efterafgrøderne må ikke erstattes af vintergrønne marker. De ekstra efterafgrøder skal placeres inden for de nitratfølsomme drikkevandsområder, som angivet på bilag 2. Side 19 af 44

20 2.13 Bræmmer m dyrkningsfri bræmmer langs vandløb, søer og vandhuller. Bræmmerne kan slås eller afgræsses m bræmme langs vandløb på mark 27-1 i Silkeborg Kommune, se bilag Egenkontrol Der skal hvert år udarbejdes en journal, dvs. en samling af nedenstående oplysninger. Journalen skal ligge klar hvert år senest 31. marts, således den til enhver tid kan fremvises ved tilsyn. 1. Dokumentation for besætningens størrelse, fx E-kontrol og salgsfakturaer. 2. Dokumentation for P indhold i foder 3. Dokumentation for ph i gylle, via datalogger fra anlægget og syreforbrug 4. Skriftlig aftale om opbevaring af gylle, min m 2 5. Dokumentation for bortskaffelse af affald. 6. Gødningsregnskab, der viser, at handelsgødningsforbruget er nedsat med 25 kg N/ha med ekstra efterafgrøder 7. Registrering af uheld, der har medført risiko for forurening af grundvand eller vandløb Kontrol af støj Såfremt kommunen får begrundet mistanke om, at vilkår 2.3 om støjgrænser ikke er overholdt, forlanges det, at landbruget foretager de nødvendige tiltag og efterfølgende fremsender dokumentation for, at støjgrænserne ikke er overskredet. Udgifterne hertil afholdes af landbruget. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en periode, hvor bedriftens støj under normale forhold er maksimal. Dokumentation vedrørende støj skal udføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. nr. 5/1984, Målinger af ekstern støj og nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder eller Orientering nr. 9/1997. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. Side 20 af 44

21 3. KOMMUNENS VURDERING 3.1 Naboer og ejendommens drift Afstandskrav Nærmste - Afstand, m Min. krav til afstand, m Ikke-almene > 25 m 25 vandforsyningsanlæg Almene > 50 m 50 vandforsyningsanlæg Vandløb/dræn /sø > 15 m 15 Offentligvej og privat 78 m 15 fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed > 25 m 25 Beboelse på sammen 50 m 15 ejendom Nabo-skel < 30 m (*) 30 Nabobeboelse 284 m 50 Byzone, 350 m 50 sommerhusområde eller lokalplanlagt område til boliger Alle afstandskrav jf. Lov om Miljøgodkendelse m.m. 6 og 8. Afstanden til nærmeste overdrev på mere end 2,5 ha er ca. 286 m. Dermed overholdes afstanden jf. 7 på 300 overholdes ikke. Da der ikke etableres et nyt anlæg, men udvides inden for de eksisterende bygningsrammer, er dette muligt, hvis ammoniakfordampningen ikke øges fra anlægget. Ansøger installerer et gylleforsuringsanlæg, som en del af projektet. Det angives, at det vil kunne reducere ammoniakfordampningen med 25 % fra stalden med fast gulv og skraber og 50 % fra stalden med spalter. Derudover er etableret skrabeanlæg på begge gulv typer. Disse foranstaltninger betyder, at den samlede ammoniakfordampning reduceres. Spildevand Sanitært spildevand må ikke ledes til opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Der er således ikke tale om spildevand ifølge definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Tilladelse til afledning af sanitært spildevand skal søges hos kommunen. Der planlægges etableret trixtank og sivedræn som afledning fra mandskabsrummet. Vaskevand fra stalde og malkerum vil blive afledt til gyllekanalerne, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ensilagesaft og regnvand fra befæstede forplads Saft fra ensilagesiloerne og regnvand fra den befæstede plads foran afledes via et sprinklersystem, som sprinkler vandet ud på markerne omkring plansiloerne. Side 21 af 44

22 Jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 23 må næringsstoffer fra bl.a. ensilagesaft kun tilføres afgrøder med en N-norm. Derfor skal udsprinklingen foregå på marker med en N-norm. For at sikre, at saft og vand fra siloerne løber til opsamlingsbeholderen/sprinklersystemet, skal forpladsen foran alle fire siloer hælde min. 3 % ind mod siloerne. Hvis sprinkler anlægget skulle være ude af drift, vil siloerne fungere som buffer, indtil systemet er i drift igen. Ensilagesaft og vand sprinkles ud på et areal, som er ca. dobbelt så stort som det er opsamlet fra, dermed får arealet, der sprinkles på, nedbør på 1½ gang de øvrige arealer. For at denne væsentligt større mængde kan filtreres i jorden, er det afgørende, at der ikke er drænrør i umiddelbar nærhed af udsprinklingsområdet, da der må ikke være fare for forurening af grundvand eller overfladevand eller sundhedsfare eller gener i øvrigt for mennesker eller dyr (spildevandsbekendtgørelsen 19). Dette er sandsynliggjort i ansøgningen. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at forudsat at der ikke er forurening af olie el. lign fra maskinerne, så kan ensilagesaft/vand spredes på arealerne. Da vandet består både af regnvand og saft fra ensilagen, vil der være et vist næringsindhold i vandet. Derfor skal det sprinkles ud på marker med en kvælstofnorm. Dette system håndterer godt m 3 vand +ensilagesaft pr. år, hvilket svarer til indholdet af en stor gyllebeholder. Installering af systemet gør, at der ikke er behov for at bygge endnu en gyllebeholder. Da der tale om ganske store vand mængder, er der stillet vilkår i denne godkendelse, som sikre, at vandet og saften håndteres på forsvarlig vis. Sprøjtemidler Opbevaring og udbringning af sprøjtemidler, samt rengøring af sprøjteudstyr er reguleret i bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, nr. 268 af 31. marts Det forudsættes, at disse regler overholdes. Der stilles ikke skærpede vilkår i denne forbindelse. Støj Støjkilderne vil hovedsageligt være foderanlægget inklusive transportsnegle for kornet, hammermølle og blandingsanlæg. Det vurderes, at kvægbruget skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / Disse støjgrænser er anbefalet af Miljøstyrelsen for landbrugsvirksomheder i det åbne land. Opbevaring af husdyrgødning Der stilles krav om minimum 9 mdr. opbevaringskapacitet, for at tage højde for vanskelige udbringningsforhold om vinteren forårsaget af vejret. Der findes ikke tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen. Derfor skal der indgås skriftlige aftaler om opbevaring af minimum m 3 gylle i andre beholdere. Der skal til stadighed ligge gældende, skriftlige aftaler på ejendommen. Forsuret gylle har en mindre ammoniakfordampning end traditionel kvæggylle, men der dannes ikke så let flydelag på forsuret gylle. Side 22 af 44

23 Hvis flydelaget ikke dannes naturligt, er det beskrevet i ansøgningen, at der vil blive blæst snittet halm ud. I august kan det kombineres med spildkorn. Det spirende korns rodnet kan medvirke til at holde på flydelaget gennem vinteren. Affald Opbevaring og bortskaffelse af affald skal følge de gældende regulativer for Skanderborg Kommune. Der er i regulativet bl.a. krav til opbevaring af farligt affald som fx spildolie: Affaldet skal opbevares i godkendt emballage på en plads med tæt bund, der kan opsamle indholdet fra den største beholder, og pladsen skal være overdækket. Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves eller opbevares sammen med gødning, men skal bortskaffes til en godkendt destruktionsvirksomhed i henhold til EUforordningen om animalske biprodukter (bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003). Fødevareregionen er kontrolmyndighed for bortskaffelsen. Det er oplyst, at der ikke opbevares spildolie på ejendommen, og at Daka afhenter døde dyr. Det forventes, at Daka kommer ca. 30 gange om året ved den ansøgte drift. Lugt Der vil hovedsageligt være tale om forurening i form af lugt, støv og ammoniak fra stalden. Desuden vil det lugte i forbindelse med udkørsel af gylle, dog i begrænsede perioder. Geneafstanden fra staldene (beregnet lugtcentrum) ud til enkeltboliger på landet bliver 115 meter og samlet bebyggelse ca. 330 m, som er korrigeret til 234 m, fordi bebyggelsen ligger syd for staldanlægget. Den nærmeste bolig ligger nord for ejendomme ca. 400 m væk, men afstanden til Tørring (samlet bebyggelse) er ca. 380 m. Alle lugtgenegrænser, beregnet i ansøgningsmaterialet overholdes, og derfor vurderes det, at der ikke vil forekomme væsentlige lugtgener hos naboerne i Tørring. Skadedyr og støv Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse vil ofte være nødvendig og stilles derfor som krav. Retningslinierne angiver en række afprøvede metoder og opdateres løbende, se evt. hjemmesiden Retningslinier for fluebekæmpelse på gårde med husdyr. Der vil forekomme udsendelse af støv fra brug af fodermøllen, men det vurderes, at det ikke vil give anledning til væsentlige gener for naboerne. Olietanke De eksisterende overjordiske olietanke samt både eksisterende og fremtidige nedgravede olietanke er automatisk omfattet af bekendtgørelsen om olietanke, den nyeste er pr. nr. 729 af 14. juni 2007r og skal følge kravene heri. Med vilkåret om nye tanke gælder bekendtgørelsernes krav om etablering, inspektion og sløjfningsterminer således nu for alle ejendommens olietanke. Der er på ejendommen var ved tilsynet i februar 2009 to olietanke, som begge var for gamle. Tanken til dieselolie er udskiftet. Tanken til fyringsolie udskiftes inden udgangen af Side 23 af 44

24 Transporter Nuværende, lastbil/traktor Ansøgt, lastbil/traktor Dyr til ejendommen Dyr fra ejendommen Foder Mælk Gylle Grovfoder Afhentning af døde dyr I alt Hovedparten af transporterne med lastbil kommer fra nord og returnerer mod nord til hovedvej15 Århus-Silkeborg. Det gælder også en stor del af transporterne med grovfoder og husdyrgødningen imellem ejendom og marker. Da der som udgangspunkt vælges den korteste vej fra marken og til gården og omvendt, vil transporterne fordele sig på de mulige veje. En mindre del går igennem Tørring til markerne ved Alling. Og ligeledes går en mindre del mod øst igennem Tulstrup. Forøgelsen i antallet af transporter består langt overvejende af øget udkørsel af gylle og øget hjemkørsel af grovfoder. Forøgelsen vil derfor være koncentreret i foråret og i høst. Det er oplyst, at markarbejdet udføres at maskinstationen. De benytter vogne med stort kapacitet, hvilket betyder, at antallet af transporter bliver mindre, end hvis egen maskiner blev brugt. Al færdsel på offentlige veje er reguleret af færdselsloven, og kommunen har ikke myndighed til at stille vilkår i den forbindelse. Skanderborg kommune vurderer, at med en besætningen af den ansøgte størrelse, så vil der være en vis trafik på vejene omkring gården. Da gården ligger i landzone og landzonen må betragtes som landbrugets arbejdsområde, så trafik med maskiner til og fra markerne med. Side 24 af 44

25 Vurdering af projektets konsekvenser for naboer Alle lugtgenegrænser beregnet i ansøgningen er overholdt. På den baggrund vurderes at naboer ikke vil blive væsentligt generet af udvidelsen. Regnvand og ensilagesaft bortskaffes via et sprinkler-anlæg. Med de stillede vilkår, vurderes det, at dette er en forsvarlig måde at bortskaffe vandet og saften fra ensilagen på. Forøgelsen af antallet af transporter er næsten udelukkende transporter mellem marker og ejendommen. Det vurderes, landzone er landbrugets arbejdsområde og disse transporter er nødvendige for en produktion af den ansøgte størrelse. Det er vurderet, at der ikke er grundlag for at stille vilkår inden på ejendommen i denne forbindelse og kommunen har ikke myndighed til at stilles vilkår til færdselen på offentlig vej. Derudover er der opstillet en række vilkår, som skal sikre, at der ikke sker forurening af jord og grundvand på ejendommen, og at naboer ikke generes at støj, støv eller andet. På den baggrund vurderer Skanderborg Kommune, at ingen naboer vil blive generet væsentligt af udvidelsen. Det forudsættes, at gældende bekendtgørelser vedr. drift at landbrug overholdes. Vilkår for Godkendelsen Vilkår BAT (bedst anvendelige teknologi) BAT kan betragtes som en generel branchenorm, hvilket betyder, at kravene til BAT ikke kan skærpes med baggrund i det aktuelle brugs placering i et følsomt område. I afsnit 1.6 er ansøgers beskrivelse af den ansøgte drift. Staldindretning Der bygges ikke nye stalde i forbindelse med udvidelsen. Der er spaltegulv i den ene stald og drænet gulv i den anden stald. Der er skraber i begge stalde. Skraberne medvirker til at holde gulvene tørre, hvorved ammoniak fordampningen mindskes. Kun gulvtypen Drænet gulv er vurderet som BAT. Skabere i begge stalde, reducerer ammoniakfordampningen så meget, at den samlede fordampning fra ejendommen, svarer til at begge stalde var BAT. Begge stalde er forholdsvis nye. Dermed varer det år inden de skal renoveres, krav om drænet gulv i hele stalden vurderes at være ude af proportioner med miljøgevinsten, og dermed ikke BAT. Når stalden skal renoveres, skal den til den tid mest miljøvenlige staldindretning anvendes. Foder Krav til BAT skal, som ovenfor nævnt, betragtes som en branche-norm, derfor tager vurderingen udgangspunkt i normerne for fordring. Der udarbejdes foderplaner og optimeres på både kvælstof og fosfor. Fosfor-indholdet holdes på maksimalt 4,2 g P/FE til malkekøerne, dermed sikres at tab af fosfor via gødningen Side 25 af 44

26 reduceres. Dette ligger under normerne for indhold af fosfor i foder og det vurderes derfor at leve optil kravet om BAT. For at leve op til BAT må indholdet af råprotein og fodermængden (FE) maksimalt ligge på normen, som er henholdsvis 175 g råprotein/fe og 6811 FE/9234 kg mælk. Det vurderes som BAT, at der maksimalt fodres jf. normerne. Ved at kravet udformes som FE/kg mælk hindre det ikke, at bedriften drives mere effektivt end normerne angiver. Forbrug vand og energi Forbruget af vand og energi registreres mindst én gang årligt. Vand genbruges i så vid udstrækning som muligt, fx bruges kølevand fra mælkekøling som drikkevand til køerne og vaskevand fra vask af mælkeanlægget bruges til vask af gulvet i malkestalden. Derudover genindvindes varmen fra mælkekøleanlægget, og bruges til opvarmning af kontor m.m. og tempereret drikkevand til køerne. Denne håndtering af vand og energi vurderes som BAT. Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den installeres et gylle-forsuringsanlæg, som er BAT- kandidat. Forsuringen betyder, at ammoniakfordampningen reduceres, med henholdsvis 25 og 50 % afhængig af staldgulv. Husdyrgødningen udbringes på det mest optimale tidspunkt, under hensyntagen til at generne for naboer bliver mindst mulige. Mængden tilpasses afgrøden på den enkelte mark. Gylle vil blive opbevaret i gyllebeholder med tæt flydelag Mangement/godt landmandskab De nedenstående tiltag er ikke beskrevet i BAT-byggeblade, men er eksempler på bedst anvendelige teknik fra BREF-dokumentet (fra det danske resume). BREF-dokumentet er EU s beskrivelse af, hvad der betragtes som miljørigtig i forbindelse med intensiv svineproduktion. Der udarbejdes gødningsplaner. Ventilationssystemet rengøres mindst en gang årligt Der udarbejdes en beredskabsplan Side 26 af 44