Furesø Boligselskab v/kab Vester Voldgade København V Att. Torben Trampe/Bente Heltberg Hørsholm SBMI 14242/CL

Transkript

1 Furesø Boligselskab v/kab Vester Voldgade København V Att. Torben Trampe/Bente Heltberg Hørsholm SBMI 14242/CL NOTAT PCB-målinger i relation til Pilotprojekt 3 og 4 i Farum Midtpunkt. Status pr. 24. oktober 2010 Baggrund Der er gennemført 4 pilotprojekter i relation til PCB-sanering af lejemål i Birkhøjterrasserne. Pilotprojekt 1 omfattede forsøg med bortskæring af fuger og renslibning af beton. Denne teknik viste sig at efterlade kontaminerede betonflader med højere afgasning af PCB end de intakte fuger. Målinger af PCB-fordeling i beton viste, at koncentrationen af PCB aftager eksponentielt med afstanden fra fugen, og at koncentrationer på < 50 mg/kg nås 2,8 cm fra fugerne. Pilotprojekt 2 omfattede forsøg med sanering af fuger ved døre ved gennemskæring af vægge og fjernelse af fuge samt beton langs døråbning. Denne saneringsmetode nedsatte afgasningen betydeligt i forhold til sanering ved bortskæring og afslibning af fuger. Yderligere var PCBkoncentrationen under 50 mg/kg i skærestøvet i Pilotprojekt 2, hvor koncentrationen kunne være over mg/kg i slibestøv i Pilotprojekt 1. Pilotprojekt 3 omfattede forsøg med PCB-sanering i stor 1-plans lejlighed (429A) ved fjernelse af PCB-holdige fuger sammen med tilstødende trækarme og beton iflg. metoder afprøvet i Pilotprojekt 2. Der blev således ikke arbejdet direkte i fugematerialet, men beton blev vådskåret i centimeters afstand fra fugerne. Pilotprojekt 3 inkluderede også bortskæring af beton med skråsnit ved hjørner og V-formede snit bag fuger på flad væg. De skrå og V-formede snit er anvendt, hvor der ikke har været mulighed for fjernelse af fuger og beton ved at skære tværs gennem væg (fx ved facader, bagvæg i stue, døre i tykke bærende vægge og fuger på plan væg). 1

2 Pilotprojekt 4 omfattede supplerende saneringsprocesser i samme lejemål, hvor Pilotprojekt 3 var gennemført. De supplerende indgreb omfattede udtagning af facadeelementer i værelserne og bortskæring med V-snit af gamle fugerester i vægge og lofter med en god margen. Yderligere blev der med V-snit bortskåret gammel fuge under brystninger i værelserne. Disse fugerester har siden facaderenovering for år tilbage været indmuret mellem dæk og brystning. Endvidere blev der bortskåret yderligere beton i bærende væg omkring gangdør, idet væggen blev gennemskåret på tværs i stedet for tidligere skråsnit bag fuger. Målemetode PCB-koncentrationer i luft er målt med adsoptionsrør (OVS rør med XAD-2 adsorbent) koblet til pumpe. Normalt arbejdes med et volumenflow på 1,0 liter/minut. PCB er analyseret på laboratorier under ALS Scandinavia AB. PCB total er beregnet som PCB 6 * 5 for luftprøverne. Alle PCB-koncentrationer i dette notat er opgivet som PCB total. Afgasning af PCB fra fuger, vægge og flader er udført ved anvendelse af afgasningskamre. Disse kan i lejlighederne monteres direkte over flader, som ønskes undersøgt. Et afgasningskammer består af et metalkammer, som er 20 mm højt, 100 mm bredt og 1000 mm langt. Kammerets 4 kanter fæstnes til undersøgelsesfladen med gastæt alu-tape, som monteres omhyggeligt hele vejen rundt, så det sikres, at luftskiftet kun kan ske gennem studser til indtag og afkast i enderne af kamret. Kammerets åbning mod undersøgelsesfladen er på 100*1000 mm, dvs. 0,100 m 2. Ved afkaststudsen monteres adsoptionsrør og pumpe til PCB-opsamling, hvorved koncentration og mængde af PCB i udstrømmende luft kan bestemmes. Luftindtaget er normalt rumluft med kendt PCB-koncentration. Resultater Målinger af PCB i luft før, under og efter saneringer under Pilotprojekt 3 og 4 i lejemålet 429A Måleresultater fra 429A fremgår af tabel 1 og figur 1. 2

3 I august-september 2009 var der en gennemsnitlig koncentration på 4180 ng/m 3 (18 målinger) i fraflyttede lejemål (uden alutape), hvor 429A var blandt de laveste ( ng/m 3 ). Målingerne umiddelbart før sanering i lejlighed 429A viser en overraskende lav PCB-koncentration på ng/m 3 i luften (tabel 1). Under saneringen i Pilotprojekt 3 er der målt koncentrationer på ng/m 3 nær områder, hvor der blev skåret beton eller brækket betonstykker med fuge af væggene. En stor del af koncentrationen i luften forventes at udgøres af støv frem for gas under disse processer. Efter sanering og rengøring (Pilotprojekt 3) er der målt koncentrationer på ng/m 3 i rumluften (middelværdi 2340 ng/m 3 ). Dette er ikke et tilfredsstillende lavt niveau, men er dog betydeligt lavere end efter Pilotprojekt 1, hvor koncentrationerne konsekvent var over ng/m 3. For den samlede periode fra Pilotprojekt 3 til Pilotprojekt 4 ses ingen tydelig udviklingstendens. Variationerne er sandsynligvis domineret af vejrmæssige svingninger (sol, varme og vind) som påvirker afgasningsrater og luftskifte. Niveauet i 429A efter pilotprojekt 4 ligger i gennemsnit på 1030 ng/m 3, hvilket er betydeligt lavere en middelværdien for perioden mellem Pilotprojekt 3 og 4 (2340 ng/m 3 ). Der er en tendens til at PCB-koncentrationer har været faldende siden medio juli (omkring dag 50 på figur 1), hvilket temperaturforholdene kan være medvirkende til. For hele undersøgelsesperioden ses en samvariation mellem PCB-koncentrationen i 429A og rumtemperaturen. Rumtemperaturen er bestemt af udetemperaturen og solopvarmningen. Radiatorvarmen er først retableret efter 12. oktober (dag 147 på figur 1) og først herefter kan en stabil temperatur holdes. I saneringslejemålet er der ikke anvendt supplerende udluftning gennem døre og vinduer for at modvirke høje sommertemperaturer. Figur 2 viser korrelationen mellem temperatur og PCB-koncentrationer. Korrelationskoefficienten på 0,82 indikerer at 82 % af variationerne i luftens PCB-indhold kan forklares ved temperatursvingningerne. 3

4 Det vil vise sig i de kommende måneder, hvor både temperatur og ventilationsrate holdes konstant, om der reelt sker et fald i luftens PCB-koncentrationer i saneringslejemålet. Tabel 1. Målinger af koncentrationer af PCB i rumluft i saneringslejemålet 429A. Dato Fase PCB total i luft, ng/m 3 Temp. Dag Værelse Værelse Værelse Værelsesgang Entré Gang ved Stue C nr bryggers Før fugeafdækning Efter fugeafdækning, før Pilotprojket Under sanering i / Pilotprojekt 3 (2 arbejdsområder) Efter sanering i Pilotprojekt partikulært støv: 125 ng/m Under sanering i Pilotprojekt Efter sanering i Pilotprojekt * ** * Lejlighed udluftet med åbne døre og vinduer i 30 min. Vindstille dag uden megen gennemtræk. Luftprøvetagning i perioden 0-15 timer efter udluftning. ** Luftprøvetagning i perioden timer efter udluftning. 4

5 Figur 1. PCB-koncentrationer og temperaturer i luft før, under og efter Pilotprojekt 3 og 4 i lejemålet 429A. Blå mærker viser koncentrationer målt i tomt lejemål, røde mærker viser koncentrationer målt under saneringsprocesserne og lilla mærker viser koncentrationer målt i september 2009 (uden for tidsskalaen). Grønne mærker viser rumtemperaturer (middelværdi for de undersøgte rum). Figur 2. Korrelation mellem rumtemperatur og PCB-koncentration i luft i saneringslejemålet 429A (middelværdier for hele lejemålet for hvert måletidspunkt). Data er fra samme periode som figur 1 omfatter. 5

6 Ved målinger den september er det undersøgt, om en målepraksis, hvor der luftes ud 24 timer før luftprøven tages (jf. forslag fra FORCE i udredning for Erhvervs- og Byggestyrelsen) vil give andre måleresultater end den normale praksis med ikke at anvende udluftning gennem døre og vinduer før eller under målingerne. Resultaterne viser at der ikke er forskel på koncentrationer målt før og efter udluftning (her målt 0-15 timer og timer efter udluftning). Det betyder enten: at der reelt ikke har været øget luftskifte ved at have alle døre og vinduer åbne i 30 minutter (det var en vindstille dag), at kompensationen i form af øget afgasning meget hurtigt bringer koncentrationen i luften op efter en eventuel udluftning, eller at udluftningen har skabt negativt tryk i lejligheden relativt til resten af bygningen, og at luften i lejligheden blot er udskiftet med luft fra andre dele af bygningen, som også har indeholdt PCB. Opsporing af PCB-kilder ud fra koncentrationsgradienter i luft Koncentrationsmålinger i forskellige rum efter Pilotprojekt 4 viser generelt, at de højeste koncentrationer findes i værelse 1 og til dels værelse 2 (de vestligste værelser med fuld facade mod terrasse) og at laveste koncentrationer findes i gangområderne. Det kunne indikere, at værelserne indeholder de største kilder til PCB-belastning af luften. Der arbejdes fortsat på kildeopsporing. Visse resultater foreligger i form af specifikke afgasningsmålinger; se senere afsnit. Luftmålinger til opsporing af PCB-kilder er vist i tabel 2. Tabel 2. Koncentrationsmålinger for PCB i luft på lokaliteter til opsporing af PCB-kilder. Rum PCB-koncentration, ng/m 3 Værelse 2 Rumluft: 1060 Under gulv: 910 Bryggers Rumluft: 689 I installationskanal: 412 Bryggers Rumluft: 689 Over vådrumskerne: 445 Stue Rumluft: 724 Yderside af dampspærre i bagvæg:

7 Luftmålinger under gulv i værelse 2, i installationskanal i bryggersvæg og i luftrum over vådrumskerne har alle vist lavere koncentrationer end i de tilstødende rum. Det tyder på, at disse lokaliteter ikke er vigtige for PCB-belastningen af lejligheden. Måling i stue på indre og ydre side af den nye dampspærre viser, at der er betydeligt højere PCBkoncentration på ydre side af dampspærre. Kilderne er sandsynligvis de sanerede flader på lægteskelet, betonvægge og dæk. Kort tid efter sanering og opsætning af membran viste afgasningsmålinger, at der ikke afgassede PCB gennem membranen udefra og ind i stuen. Koncentrationsgradient over membranen indikerer dog, at der er risiko for indtrængning fra bagvæggen, og det planlægges at kontrollere, om membranen stadig er i stand til at hindre denne udveksling. Afgasningsmålinger Måling af PCB-afgasning i relation til fuger og saneringsflader Afgasningsmålinger er gennemført som evaluering af skæreteknikker ved forskellige fuger. Kontrol af gennemskæring af vægge ved døråbninger er undersøgt i Pilotprojekt 2 og skråsnit og V-snit bag fuge er undersøgt i Pilotprojekt 3 og 4. Resultater er opsummeret i tabel 3. Som udgangspunkt er der tidligere målt afgasning på ng PCB pr. m fuge pr. døgn på eksponerede fuger, mens afdækning med alutape har nedsat afgasningen til omkring ng PCB/m/d. Fjernelse af fuger og beton ved gennemskæring af skillevægge (Pilotprojekt 2 og 3) nedsatte effektivt afgasningen til <1.000 ng PCB/m/d ved skæring ca. 5 cm fra tidligere fuger. Fuger placeret på hjørner af bærende vægge (fx dør mellem entré og værelsesgang) er i Pilotprojekt 3 fjernet med skrå snit (ca. 45 ) bag fugen, således at en trekant beton med fugemasse har kunnet brækkes af væggen. Afgasning fra to sådanne snit med forskellig afstand til fuge er undersøgt. Med 7

8 skæreafstand på omkring 1,5-2,0 cm til fuge måles efterfølgende afgasning på ng PCB/m/d og ved afstand på 3,0-3,5 cm til fuge måles omkring ng PCB/m/d. I Pilotprojekt 4 er der lavet supplerende sanering af denne døråbning, idet vægge er gennemskåret ca. 3 cm fra den tidligere dørfals. Afgasningen er derved reduceret til ng/m/d. Tabel 3. Sammenfatning af afgasningsmålinger i relation til saneringsforsøg. Lokalitet Tid relativ til sanering PCB total afgasning: ng pr. meter fuge Værelse 1, rester af gammel fuge mellem facadeelement og bærende væg Værelse 2, rester af gammel fuge mellem facadeelement og skillevæg Værelse 1, rester af gammel fuge over facadeelement Værelse 1, gammel fuge indmuret under brystning i værelse 1 Fuge omkring dobbeltdør til stue Alm. fuge omkring dør i skillevæg Dør til værelsesgang (i bærende væg) Vægmaling, værelsesgang pr. døgn Før: gamle fugerester fuget over med ny fugemasse Før: synlig rest af gammel fuge Efter Pilot 3: 1 dag efter bortskæring af synlig fugerest med V snit Efter dybere skæring i Pilot 4, inden udfyldning med mørtel Efter Pilot 3: skåret bort med skrå snit ca. 35 mm fra fuge Efter Pilot 3: Fugen ikke fjernet men forsøgt overdækket med alutape, hvilket er svært på den ujævne flade Efter Pilot 4: Fuge skåret bort og hul udfyldt med mørtel/beton Før sanering i Pilot Efter Pilot 4. Fuge skåret bort med skråsnit og hul repareret med mørtel/beton Før: afdækket fuge (tape + panel) Efter Pilot 3: 3 dage efter bortskæring, W-snit Før: eksponeret fugeflade (tidligere undersøgelser) Før: fuge afdækket med tape Efter Pilot 3: Fugemasse afslebet jf. Pilotprojekt Efter Pilot 3: væg gennemskåret 3 cm fra fuge Efter Pilot 3: væg gennemskåret 5 cm fra fuge Efter Pilot 3: væg gennemskåret 7 cm fra fuge Efter Pilot 3: fuge fjernet med skråsnit 1,5-2,0 cm fra fuge Efter Pilot 3: fuge fjernet med skråsnit 3,0-3,5 cm fra fuge Efter Pilot 3: Malet dørfals ved værelsesgang mellem skråsnit Efter Pilot 3: Dørfals ved værelsesgang efter afslibning af maling mellem skråsnit Efter Pilot 4: Væg gennemskåret ca. 3 cm fra tidligere dørfals og fuger Efter Pilot 3: maling langs dørfals skåret 5 cm fra fuge (værelse ), 5-15 cm fra oprindelig fuge Efter Pilot 3: Vægmaling i værelsesgang Efter Pilot 3: skåret bort 25 mm fra fuge Stue, lodret fuge ved stort vindueselement Stue, bagvæg, dampspærre Efter Pilot 3: stue bagvæg på dampspærre langs facade Efter Pilot 3: stue bagvæg på dampspærre langs gulv Efter Pilot 3: retableret bagvæg i Birkhøjterrasserne 447A Antal prøver 8

9 I værelser findes rester af gamle fuger langs sider og top af facadeelementer. Disse er de fleste steder overdækket af ny fugemasse, som følgende er blevet kontamineret af den gamle PCB. Afgasningsrater fra disse facade var før saneringen på ng/m/d. Ved sanering i Pilotprojekt 3 er fugerest ved facadeelement fjernet med V-snit bag fugen, og afgasningen blev da ng/m/d. Ved yderligere sanering i Pilotprojekt 4 med fjernelse af facadeelement og udførelse af dybere V-snit er afgasningen reduceret til ng/m/d, hvilket stadig er relativt højt. Fjernelse af fuge langs øvre kant af facadeelement i værelse i Pilotprojekt 4 resulterede i en kraftigt forøget afgasning: stigning fra ng/m/d (fuge med alutape) til ng/m/d efter V-skæring og udfyldning af hullet med mørtel/beton. Denne afgasning er uacceptabel, og afgasning ved andre facadefuger langs tag vil blive undersøgt efter endnu en grundig støvsugning og overfladerengøring af fladerne. Under brystning under facadeelementer i værelser var der stor afgasning af PCB fra en indmuret fuge: ng/m/d. Efter sanering af fugen ved V-skæring i Pilotprojekt 4 er afgasningen reduceret til ng/m/d. Der er således opnået en stor reduktion, om end afgasningen fortsat er relativt høj, sammenlignet med sanerede dørfuger. Omgivelserne omkring skæreflader ved facader er svære at rengøre når der er tale om rå materialeoverflader af træ eller beton. Kontaminering af afgasningsprøver med PCB-holdigt støv kan derfor ikke helt udelukkes. Yderligere vides det ikke i hvor høj grad omgivelserne i forvejen var kontaminerede efter den tidligere facade- og fugeudskiftning. Målinger ved stort vindueselement med havedør i stue viser ingen afgasning langs karme, hvorfra fuger er fjernet. Tvært imod sker der en lille fjernelse af PCB fra luften, sandsynligvis pga. utætheder langs karmen. Prøver af fugemateriale langs vindueselementer i stue i A/D-lejligheder har ikke vist tegn på anvendelse af PCB-holdige materialer. Der er i alt taget 5 fugeprøver fra disse lokaliteter, hvoraf én er fra 429A. Koncentrationerne har været på mellem 0 og 23 mg/kg, hvilket kan tilskrives kontaminering fra rumluften. Det er således sandsynligt, at der til vindueselementer i stuen har været anvendt anden fugemasse end til lette facadeelementer i værelserne (koncentrationer på mg/kg) og til facadeelementer i studielejlighederne ( mg/kg). 9

10 Det er således sandsynligt, at sanering omkring de store vindueselementer i stuen er unødvendig i nogle lejlighedstyper. Ved dobbeltdør til stue er fuger saneret ved to parallelle V-formede snit bag fugerne i Pilotprojekt 3. Efterfølgende afgasningen er på kun 360 ng PCB/m/d. Snittene er lagt 2,5-3,0 cm fra fugen, men reelt er der fjernet vægoverflade på ca. 13 cm, idet to V-snit ligger umiddelbart ved siden af hinanden. Afgasning fra bagvæg i stue Bagvæg i stue er ikke fuldt retableret efter saneringen. Der er etableret dampspærre, men ikke indre pladevæg. Målinger langs kanter af membranen 18 dage efter Pilotprojekt 3 viser, at der ikke sker afgasning gennem membranen. Tvært imod sker der en lille fjernelse af PCB fra rumluften langs membranen. Tabet er dog ikke signifikant, hvis alle mulige usikkerheder tages i betragtning. Afgasning ved fuldt retableret bagvæg i Birkhøjterrasserne 447A viser en lille afgasning til rumluften 175 dage efter Pilotprojekt 1. Koncentrationer af PCB i luft på begge sider af dampspærre er målt 139 dage efter Pilotprojekt 3, og koncentrationen var betydeligt højere på yderside end på inderside (optalt tidligere). Afgasningsmålinger fra dampspærre vil blive gentaget. Afgasning fra malede vægflader Målinger af afgasning fra malede vægflader i saneringslejemålet viser, at der ikke er signifikant optagelse eller afgivelse ved PCB-koncentrationer i rumluft på omkring 2000 ng/m3. Den ene af de undersøgte flader er aftørret med acetone. Aftørringen fjernede ng PCB/cm 2 (og maling), men påvirkede ikke afgasningen. Der er således ikke grund til at tro, at den mobile pulje af PCB i væggen udgøres af PCB adsorberet til malingoverflade. Det er mere sandsynligt at PCB-puljen i hele malinglaget og muligvis også i spartellag og beton indgår i puljen, som relativt hurtigt udveksler med luften. Der forventes at være netto afgasning fra malede flader, når koncentrationen i rumluft sænkes. De seneste koncentrationer i rumluft efter Pilotprojekt 4 ligger omkring 1000 ng/m 3. Der pågår forsøg med måling af afgasning ved nuværende koncentrationer i rumluft, men analyseresultater foreligger endnu ikke. 10

11 Konklusion Koncentrationer i luft efter saneringer i Pilotprojekt 3 og 4 har bragt middelkoncentrationen under 1000 ng/m 3. Temperatursvingninger i lejemålet har imidlertid medvirket til udviklingen. Da radiatorsystemet nu er retableret efter saneringerne, vil den kommende tid med stabil temperatur vise, om der reelt sker fald i PCB-koncentration i luft. Vurdering af effekter af tiltag på lejlighedsskala er vanskelig i perioder, hvor solopvarmning giver høje temperaturer og ekstra høje afgasningsrater. Optimalt bør man følge forholdene under en fuld årscyklus for at kunne vurdere effekter på lejlighederne. Ud fra de eksisterende data er det dog relativt sandsynligt, at den gennemførte sanering er utilstrækkelig til at sikre koncentrationer under 300 ng/m 3 i rumluften. Niveauet i luft indikerer, at der fortsat er kilder til afgasning i lejemålet. Målinger har vist, at der i relation til facader i værelser fortsat afgives PCB til luften i et omfang som kan påvirke koncentrationer i rumluften. Øvrige fuger ved døre er saneret, så afgasningen kun er ubetydelig. Der arbejdes på at opspore andre skjulte PCB-kilder. Foreløbige resultater tyder på, at installationskanaler, vådrumskerner og hulrum under gulve ikke indeholder PCB-kilder af betydning. Luften bag dampspærre i bagvæg i stue indeholder mere PCB end rumluften, og det vil blive undersøgt, om PCB diffunderer gennem dampspærren i betydeligt omfang. Blandt de afprøvede metoder er bortskæring af fuge og beton 5 cm fra PCB-kilden den sikreste metode til reduktion af afgasningen. Påføring af Florosil kan måske vise sig at være et brugbart supplement på lokaliteter, hvor bortskæring ikke er tilstrækkelig sanering. Afgasning fra vægge, gulve og lofter kan være en vigtig kilde til opretholdelse af de nuværende PCB-koncentrationer i luft. Afgasningsdynamik fra væggene undersøges derfor nærmere. SBMI A/S Laboratoriechef, ph.d. Claus Lundsgaard 11