Værdiregelsæt for Mou Skole

Transkript

1 Værdiregelsæt for Mou Skole VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi Sammenhæng og udbredelse Opfølgning og evaluering Andet Deltagelse og proces Dato og underskrifter VISION OG MÅL Vision I samarbejde med forældrene vil vi udvikle livsduelige mennesker. Mål Skolens mål er beskrevet i Mou Skoles Læringsgrundlag, hvori der bl.a. står, at målet med læringsgrundlaget er at sætte fokus på, hvorledes der kan skabes et motiverende, alsidigt og rummeligt læringsmiljø, som fremmer elevernes udbytte af undervisningen både fagligt og socialt. Intentionerne med læringsgrundlaget er, at lærerne gennem skarpere fokus på og diskussion af forskellige læringsopfattelser herunder med inddragelse af nyere forskningsbaseret viden dels får øget deres viden om og forståelse af centrale faktorer i læringsmiljøet, dels opnår større bevidsthed omkring eget læringssyn og de didaktiske valg i lyset heraf. En sådan forstærket analyse af pædagogisk praksis skal danne baggrund for konkrete tiltag, der kan skabe større flow i barnets hele skoleliv, herunder overgangene mellem førskole-gruppe, indskoling, mellemgruppe og udskoling. (Se evt. Mou Skoles Læringsgrundlag) Side 1 af 14

2 VORES VÆRDIER OG DERES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Fællesskab Imødekommende og positive forventninger Omsorgsfuld Ambitiøs Der ligger store livs- og læringsværdier i at være fælles om noget, hvilket er med til at skabe sammenhold og fællesskab. Vi giver vores elever følelsen af fællesskab om de sociale, men i høj grad også de faglige elementer i vores dagligdag. Vi bygger vores fællesskab på nære relationer, fælles værdier og forståelse. På Mou skole mener vi, at begrebet er en vigtig værdi. Vi lærer vores elever ansvar i forhold til andre mennesker, grupper, naturen, skolens fysiske rammer og for egen læring. Vi taler med og viser vores elever, hvordan dette ansvar skal forstås og forvaltes. Ét af kendetegnene ved Mou Skole er den åbenog imødekommenhed man møder, når man træder ind ad døren. Alle hilser og er parat til at hjælpe. Også i alle andre sammenhænge mærkes denne imødekommenhed og det gælder, uanset om det er børnene indbyrdes, børn voksne og voksne - voksne. Alle forventer at blive modtaget og forstået på en positiv måde, og netop her ligger en af Mou Skoles forcer, for på vores skole får man opfyldt de positive forventninger, som man har til hinanden. Vi er opmærksomme på andre mennesker ved at lytte og spørge ind til personen. Vi giver og modtager varme. Vi udvikler en omsorgsfuld dannelse og tager hensyn til den enkelte i respekt for fællesskabet. Vi er ambitiøse og går efter det bedste både socialt og fagligt. Det enkelte individ lærer at vurdere, hvad der subjektivt er det bedste, og støttes i sin udvikling af egne ambitioner. Vi stiller kærlige og realistiske krav, udfordrer uden at knægte. Med en anerkendende tilgang støtter vi hinanden i vores ambitioner. Side 2 af 14

3 VÆRDIER I PRAKSIS Vi har alle et ansvar for, at værdierne er en del af vores hverdagspraksis. Værdi Fællesskab Hvem gør hvad og hvordan? Eleverne: Opmuntre hinanden. Hjælpe hinanden intellektuelt og på det private. At udvide sine sociale kompetencer. At acceptere hinanden. Lærerne i indskolingen: Vi styrker fællesskabet gennem flg. aktiviteter og traditioner: Morgensang, udflugter (Hals, ZOO), teater, temadage (jul, affald, fastelavn, skak), sangdage, trivselsdag, idrætsdage og venskabsklasser. Lærerne i mellemgruppen: Vi har p-fagsordning på tværs af klasserne. Vi laver fællesture ud af huset. Vi laver fællesarrangementer. Vi har venskabsklassearrangement. Vi har projektuge på tværs af klasserne. Vi har spisegrupper i 5. kl. og 6. kl. Lærerne i udskolingen: Vi stimulerer fællesskabet i klasserne. Vi har to fællesture i udskolingen hvert år. Vi har emneuger, hvor vi arbejder på tværs af klassetrin (uge ). Morgensamlinger og HORISONT. Ungeteamet. Pædagogerne: Fælles oplevelser i dagligdagen. Vi skaber mulighed for fællesskabet på tværs af alder og klasser ( kl.) eks.: Lektiecafé - 12-pausen - aktiviteter - girafvenner - ungeteam. Styrke det enkelte barn i fællesskabet. Ledelsen: Skaber rammerne for at mødes i traditionelle fællesskaber. Deltager i skolens fællessamlinger. Sikrer synlighed og åbenhed i fordelingen af ressourcer medejerskab. Forældrene: Vi vil fokusere på, at alle ifm. skolen omtales ordentligt af alle. Side 3 af 14

4 Vi skal tale hinanden "op". Teknisk administrativ personale og trivselsperson: Bidrage og være opsøgende/deltagende i fællesskabet. Hjælpe eleverne til at blive en del af fællesskabet. Eleverne: for egen læring. Behandle hinanden, skolen og omgivelserne ordentligt. Lærerne i indskolingen: Vi går foran med det gode eksempel. :-) Vi siger fra overfor dårligt sprogbrug. Vi bestræber os på at lære børnene at tage ansvar for egne handlinger. Forældre og børn har et medansvar for god opførsel. vi forventer positiv opbakning hjemmefra. Lærerne i mellemgruppen: At eleverne møder til tiden. At eleverne tager aktivt del i undervisningen. At man (alle) passer på skolens ting osv. og siger, hvis man har ødelagt noget. At både lærer og elev møder forberedte til undervisningen. At eleven har medbragt f.eks. bøger og andre remedier til undervisningen samt er udhvilet og har madpakke med. Lærerne i udskolingen: Gulerodsmodellen er lig med ansvar for egen læring. Oprydningsrunde omkring skolen for alle klasser. Fysiske rammer: Eleverne er med til at lave vedvarende udsmykning til skolen = ejerskab. Pædagogerne: Barnets "ansvar" for egen handling i konfliktsituationer. Legetøj, kammerater og venskab. Være opmærksomme på hinanden (børn/voksne). Trivsel. Ledelsen: Tager hånd om de problemer vi ser, oplever eller får kendskab til. Har tillid til, at vi kan uddelegere ansvar. Forvalter egne arbejdsopgaver. Forældrene: Vi ønsker at begrebet også inkluderer ansvar for egne handlinger. Vi vil styrke elevernes ansvar overfor deres skolegang ved at spørge ind til deres skoledag (for på den måde at vise, det er vigtigt). Side 4 af 14

5 Teknisk administrativ personale og trivselsperson At tage ansvar for egne handlinger. At være rollemodeller. At trække på "fælles hammel". Imødekommende - og positive forventninger Eleverne: Tage godt imod nye opgaver. Åbne overfor andres idéer og holdninger. Tage imod nytilkommende med åbne arme. Lærerne i indskolingen: Vi hilser og "ser" børnene. Vi møder børnene i øjenhøjde og lytter til dem. Vi inddrager børnenes gode forslag i dagligdagen. Lærerne i udskolingen: Vi er oprigtigt interesseret i nye folk på skolen. Vi har ikke "faste pladser" i personalerummet. Vi hilser alle på hinanden, både børn og voksne. Pædagogerne: God dialog mellem forældre og pædagoger. Gode rollemodeller. "Takt og tone". Ledelsen: Nye elever/forældre/personale modtages med positive forventninger. Velkomst på fællessamling/info/skoleporten. Vi hilser, når vi møder andre. Vi kommer alle i møde og er lyttende. Forældrene: Når eleverne hjemme beretter nyt om skoledagen, spørges positivt og imødekommende. Omsorgsfuld Eleverne: Opmærksom på hinandens humør/følelser. Tænke på hinanden. Lærerne i indskolingen: Vi er opmærksomme på børnenes velbefindende - særregler. Lærerne i mellemgruppen: Vi lytter til børnene (bliver set og hørt). Vi er opmærksomme på specielle forhold for barnet (ser deres forskellighed og handler ud fra det). Vi benytter os af differentiering for at imødekomme de Side 5 af 14

6 forskellige elevers behov. Lærerne i udskolingen: Vi accepterer IKKE mobning. Vi tager hånd om ALLE elever, jft. "Udskolingens Fælles Fodslaw". Citat: Lærerne i udskolingen tager ansvar for alle. Det betyder, at alle kan få hjælp af en lærer og alle kan blive irettesat af en lærer. Pædagogerne: Møder børn og forældre der, hvor de er i den enkelte situation. Hjælpsomme overfor hverdagens små "udfordringer". Nærvær og oprigtig interesseret i barnets - kollegaernes og forældrenes liv. Ledelsen: Har øje for, hvis nogen "hænger i bremsen". Forældrene: Vi støtter op om "Den gode klasse". Ambitiøs Eleverne: Hjælpe hinanden til at nå vores mål. Stræbe efter de bedste resultater både socialt og fagligt. Sætte realistiske krav til hinanden - både lærer og elever. Lærerne i indskolingen: V fokuserer på, at det er "in" at være dygtig - både fagligt og socialt. Lærerne i mellemgruppen: Vi stiller faglige krav, som passer til hvert enkelt barn. Vi viser børnene målene for undervisningen og forventer at de yder deres bedste for at nå målene. Vi stræber efter at give eleverne sociale- og kreative kompetencer. Lærerne i udskolingen: Niveaumæssige holddannelser. Vi er opsøgende i forhold til nye undervisningsmetoder. Samarbejde med ungdomsuddannelserne. Kollegial videndeling og sparring. Ungeteamet (at tage ansvar for hinanden). Vi er opmærksomme på omgangstonen. Pædagogerne: Arbejde ud fra vores værdigrundlag i hverdagen. Ledelsen: Side 6 af 14

7 Stiller krav til hinanden. Har høje forventninger. Vi vil noget, vi kan noget, vi tror på det. Forældrene: Vi følger op på arbejdssedlen og styrker værdien ved at have kontakt med skolen og dermed støtte op om barnets læring. REGELSÆT OG PRIORITERINGER DU SKAL OPFØRE DIG PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT VI ALLE SYNES, DET ER RART AT VÆRE PÅ SKOLEN. Værdier: Fælleskab Imødekommende - positive forventninger Omsorgsfuld Ambitiøs Vores ordensregler er: Aktivitetsområder: kl. må spille fodbold på bane med små mål og kl. på bane med store mål kl. må benytte den lille multibane og kl. den store multibane Udenfor må du sjippe - hoppe i hinkerude - spille firkantbold og andre småbold-lege kl. må køre på DUS ens mooncars. Der må cykles på den etablerede cykelbane. Der må kun cykles i skole- og DUS-tid, hvis man benytter cykelhjelm. Når du cykler til skole, skal din cykel stå i cykelstativet I skoletiden må kl. være på hoppepuden i 10-pausen, kl. i 12- pausen og i tidsrummet kl er Og skal fremme (værdier): Fælleskab Side 7 af 14

8 hoppepuden forbeholdt DUS-børnene. Det er absolut forbudt at lave saltomortaler på hoppepuden. Der må brydes i den ende af hoppepuden, som vender ind mod skolen. I den anden ende må I hoppe kl. må kun kaste med sne på den store multibane, kl. på fodboldbanerne bag ved volden. Det er absolut forbudt at give dyppere. Elever må kun forlade skolen i skoletiden efter aftale med lærer/pædagog/ledelse. Omsorgsfuld Stilleområder: Du må gerne læse bøger og blade, spille spil og lave lektier på biblioteket. Du må gerne være i klasselokalerne og på gangene med mindre dine lærere giver anden besked. Fasernes egne regler incl. regler for ude- /indeordning følges. Mad indtages i klasselokalerne, i den store aula, i caféen ved skoleboden eller ved borde udendørs. Fælleskab Imødekommende - positive forventninger Klasselokaler: Terrassedøre bruges kun i sommerhalvåret. Computerne: Om morgenen må elever fra kl. gerne benytte computerne omkring computerøen. I frikvartererne må kun kl. bruge øen. EDB-lokalet og de bærbare PC ere skal reserveres til brug i undervisningen. I Fælleskab Ambitiøs Positive forventninger Side 8 af 14

9 frikvarterene benyttes EDB-lokalet og bærbare kun, hvis eleven har en aftale med en lærer. Efter skoletid kan caféen ved skoleboden og computerne i EDB-lokalet benyttes af børnene tilknyttet DUS en efter aftale med en pædagog. ipad, bærbar PC'er, videokamera m.m. ipad, bærbar PC og videokamera skal behandles fornuftigt og ansvarligt. For at beskytte ipaden bedst muligt, må den ikke tages ud af det medfølgende cover, når den bruges på skolen eller hjemme. Ordensregler, fasernes egne regler og klassens regler gennemgås minimum 1 gang om året i alle klasser. Dét gør vi, hvis værdiregelsættet ikke overholdes: Brud på værdiregelsættet i form af psykisk eller fysisk vold registreres altid i skema på kontoret. Arbejdsmiljøgruppen følger løbende op på skemaet for at se, om der fx tegner sig et mønster. Skolens personale og ledelse prioriterer altid opfølgning på evt. brud af skolens værdiregelsæt meget højt. Sådan sikrer vi, at konsekvenser står i et rimeligt forhold til forseelsen, konteksten og elevens alder: Konsekvens som følge af brud på værdiregelsættet vurderes altid i hvert enkelt tilfælde. Som udgangspunkt følger vi alle op på evt. brud på skolens værdiregelsæt og handler på situationen. En sag/situation kan gives videre til klasselærer, trivselsperson eller skolens ledelse, hvis pågældende voksen står i en situation, hvor vedkommende skal varetage andre og mere presserende opgaver fx undervise. Ved konflikthåndtering kan Principper i mægling benyttes. Side 9 af 14

10 SAMARBEJDE OG RETTIGHEDER Skole-hjem-samarbejdet skal skabe de bedste betingelser for den enkelte elev og elevgruppens udvikling. Skole-hjem-samarbejdet bygger på gensidig respekt for skolens kompetencer, faglige og sociale ansvar samt hjemmets kompetencer og forældreansvar. Skolebestyrelsen Juni 2011 Se evt. på skolens hjemmeside: Retningslinier for skole-hjem-samarbejdet Gensidige forventninger til samarbejdet Den gode klasse Klasseforældreråd Brev vedr. fritagelser for undervisningen Trivselsforum og trivselsperson Vi skaber et kontinuerligt samarbejde med eleverne om værdiregelsættet ved at: Eleverne laver præsentation af værdiregelsættet som en PREZI-fremstilling. Vi laver den obligatoriske undervisningsmiljøvurdering, som behandles i elevrådet. TRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI Vores trivsels- og antimobbestrategi har følgende formål og knytter an til følgende værdier og regelsæt/anvisninger: Strategien beskriver, hvilke handlinger og tiltag, vi prioriterer for at skabe mere trivsel og modvirke mobning. Formål Det overordnede mål er at fjerne eller reducere eksisterende mobningsproblemer både i og uden for skolemiljøet. Vi ønsker at lave en antimobbestrategi, som elever, forældre, pædagoger og lærere kan bruge. Værdier, Fællesskab, Omsorgsfuld Regelsæt/anvisninger Side 10 af 14

11 Tre afgørende faktorer, som skal til for at standse mobning på Mou Skole: Hvad forstår vi ved trivsel? Vores definition på trivsel samt eventuelt tegn på trivsel. Trivsel er, når eleverne er glade for at gå i skole og oplever sig som en del af fællesskabet. Hvad forstår vi ved mobning? Vores definition på mobning, herunder også digital mobning samt fx hvordan vi skelner mellem mobning og konflikter. Mobning er en person/gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne er tvunget til at opholde sig. Sådan skaber vi trivsel: Vores generelle trivselsarbejde og forebyggelse af mobning, fx opmærksomhedspunkter, kompetencer, kobling til læringsmål og faglige aktiviteter, organisering og begivenheder/traditioner. Hvad gør vi på Mou Skole for at forebygge mobning? - Klasserne skal en gang årligt udarbejde klassens samværsregler disse skal hænge synligt i klasseværelset. - Klassens trivsel skal være et fast punkt på dagsordenen på klassens forældremøder. - Giraf-V.E.N. projektet skal indgå i det forebyggende arbejde for at forhindre mobning i at finde sted. - Konfliktmæglerne skal forsøge at løse problemer så tidligt som muligt. - Alle klasser skal have et samarbejde med deres venskabsklasse. - Vi skal fortsat have gode udenomsarealer. - Elever, pædagoger og lærere skal være opmærksomme på, om der er elever, som mistrives eller er udenfor det sociale fællesskab Side 11 af 14

12 Konkrete roller og ansvar for at skabe trivsel: Elever, forældre, personale - eventuelt opdelt på afdelinger. Trivselsperson Den gode klasse - forældre (opstartes i bh-kl.) Trivselsdag - personale og elever Venskabsklasser - personale og elever Girafvenner - elever Trivselsforum (Viceskoleleder, familierådgiver, trivselsperson, PPR-medarbejder og sundhedsplejerske) Sådan arbejder vi specifikt for at skabe de gode relationer mellem elever og personale: Konflikter er en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Men konflikter der ikke løses på en konstruktiv måde, forstyrrer evnen til at koncentrere sig og lysten til at gå i skole. Gennem dialog håndteres konflikter, så der findes løsninger alle har det godt med. Hvis vi oplever børn i problemer, anvender vi fx ABC-interventionsmodellen, hvor vi arbejder ud fra en systemisk tankegang. Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? - Udarbejdelse af samværsregler i klasserne og løbende evaluering af disse. - V.E.N-giraf projektet. - Klassemøder om mobning - Trivsels-barometer (DCUM s termometret.dk ) - Elevrådets handlingsplan for hvordan eleven skal handle, hvis den ser eller oplever mobning på skolen. Sådan bekæmper vi mobning og mistrivsel, når vi opdager det: Da vi underskrev vores antimobbestrategihandleplan forpligtede vi os til altid at gribe ind, såfremt vi oplever eller bliver gjort opmærksom på mobning. På klassen taler vi med eleverne om mobning, herunder det ansvar de passive tilskuere har for at gribe ind fx ved at få kontaktet en voksen. Berørte parters forældre kontaktes og ledelsen informeres Der kan indkaldes til forældremøde med problemet som eneste punkt på dagsordenen. Skolens trivselsperson og trivselsforum inddrages efter behov. Side 12 af 14

13 Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? - Via forældremøder og den daglige kontakt mellem pædagoger/lærer og forældre - Sociale arrangementer for elever og forældre, herunder Den gode Klasse. Foruden skolens ledelse har personalet mulighed for at få støtte og vejledning ved PPR's AKTteam og Aalborg Kommunes SSP-konsulenter. Sådan forebygger og bekæmper vi digital mobning: Oplæg fra ex. SSP-konsulent/-medarbejdere Den gode klasse Trivselsperson Indgribende aktiviteter: Læreren, ofte klasselæreren, tager problemet op, når det opstår. Genoprettende aktiviteter: Trivselsperson der mægler og samtaler med de involverede. Hvordan gør vi Mou Skoles antimobbestrategi kendt for alle? - Vi informerer om den på Trivselsdagen den første fredag i marts. - Mou Skoles antimobbestrategi vil være at finde på skolens hjemmeside. Hvordan sikrer vi et optimalt samarbejde mellem skole og DUS omkring elevernes sociale trivsel? - Via et tæt samarbejde omkring børnene i hverdagen mellem skole og DUS. - Pædagogerne er en del af skolen og deltager i ugentlige teammøder med lærerne. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Antimobbestrategien vil årligt blive evalueret på et pædagogisk rådsmøde. Side 13 af 14

14 SAMMENHÆNG OG UDBREDELSE I værdiregelsættet indgår skolens ordensregler, antimobbestrategi og værdigrundlag. Elever i udskolingen laver en Prezi-fremstilling af Værdiregelsættet, som både i papir- og Preziudgave offentliggøres på Skoleporten i menuen [Velkommen]. OPFØLGNING OG EVALUERING Processen bag værdiregelsættet og opfølgning på dette indskrives i Skoleplan marts/april Opfølgning og evaluering sker i forbindelse med udarbejdelse af Skoleplan DELTAGERE OG PROCES Værdiregelsættet er udarbejdet med deltagelse af: Fx elever (årgange, elevråd, undervisningsmiljørepræsentanter), forældre (årgange, forældreråd), skolebestyrelsen, medarbejdersiden (pædagogisk råd, afdelinger, SFO, særlige ressourcemedarbejdere, SU- eller MED-udvalg, sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentanter) samt skoleledelsen. Flg. medlemmer af udvalg har udvalgt værdier: Dorte Svaneborg, Hanne Svendsen, Nicolaj Schaumann og Jette Hansen. Proces: Vi har nedsat et udvalg, som august 2013 har udarbejdet procesplan for arbejdet med skolens værdiregelsæt. Udvalget har udvalgt 5 værdier og beskrevet, hvad udvalget forstår ved de 5 værdier. I august/september 2013 har de selvstyrende teams drøftet udvalgets 5 værdier og skærpet forståelsen af disse, hvorefter udvalget september 2013 har lavet endelig beskrivelse af Mou Skoles værdier. På fællesmøde (skolens personale og skolebestyrelsen) d. 12. september 2013 har elever, forældre, teknisk personale, sekretær, trivselsperson, lærere, pædagoger og ledere drøftet og beskrive værdier i praksis. Værdierne er efterfølgende blevet præsenteret på fællessamlinger (én værdi pr. fællessamling) i efteråret MED-udvalget har d. 22. oktober 2013 drøftet skolens ordensregler. Værdiregelsættet forelægges skolebestyrelsen d. 10. december DATO OG UNDERSKRIFTER Værdiregelsættet er godkendt i skolebestyrelsen: D. 10. december 2013 Bestyrelsesformand: Per Jensen Skoleleder: Jette Hansen Side 14 af 14