Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.
|
|
- Tina Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen
2 Niels Aage Skovbo/Scanpix Den ene af de syv genetisk ens minigrise, der forventes at udvikle den dødelige form for demens, Alzheimers sygdom. Sygdommen rammer et stigende antal mennesker verden over. 32 Af Rolf Haugaard Nielsen
3 Gennembrud Klonede svin til kamp mod alzheimer Grisen er næst efter aben det dyr, der ligner mennesket mest. Derfor kan transgene svin med humane sygdomme give helt nye muligheder for at teste lægemidler, inden de afprøves på mennesker. Som de første i verden er det lykkedes et hold danske forskere at udvikle syv genetisk ens grise, der har fået indsat et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom. Den ungarske kloningsekspert Gábor Vajta står bag kloningsteknologien, der gjorde det muligt at fremstille syv ens grise med det humane gen for alzheimer. Lars Holm/Scanpix 33
4 S elv om et nyt lægemiddel virker perfekt på mus og rotter, er det langt fra nogen garanti for, at medicinen er lige så effektiv og fri for bivirkninger, når den skal stå sin prøve på patienter, da mus og mennesker simpelt hen er for forskellige. En højere grad af sikkerhed kan opnås ved at bruge aber inden de første forsøg med mennesker, men det skaber et etisk dilemma, netop fordi aberne er så nært beslægtede med mennesker. Svin er et glimrende alternativ. For bortset fra primaterne findes der intet dyr, der ligner mennesket mere end grisen, hvad angår dens størrelse, hjerne, hjerte, mave-tarm-system, nyrer, urinveje og hud. Samtidig er grisen et intelligent og nysgerrigt dyr, som er særdeles velegnet til adfærdsstudier. Minigrise med en kropsvægt på kilo kan uden problemer undersøges i avancerede skannere på hospitalerne, og lægerne kan bruge de samme kirurgiske metoder, som anvendes på mennesker, og teste implantater som kunstige hjerteklapper i normal størrelse, hvilket er umuligt i mus. Som mennesket er grisen altædende, så dens stofskifte ligner menneskets, og tilmed er grisen et af de få dyr, der frivilligt udvikler fedme og får de samme følgesygdomme som mennesker. Desuden har grisen i modsætning til aber en god reproduktionsevne, hurtig opvækst, de er lette at håndtere og ufarlige at omgås. Gennem de seneste årtier er der etableret sygdomsmodeller i svin for knogleskørhed, hjertesygdomme, sukkersyge, nyresygdomme og sygdomme i urinvejene. Men nu har en tværfaglig dansk forskergruppe fra universiteterne i Århus og København nået et gennembrud. Den har udviklet transgene grise med den humane sygdom alzheimer. Den første gris er allerede aflivet En unik kloningsmetode førte i sommeren 2007 til fødslen af syv genetisk ens grise, der forventes at udvikle den døde- Unik kloningsmetode skaber gennembrud Der er tidligere fremstillet svin med humane gener med henblik på at udvikle organer til transplantation, men alzheimer-grisene er de første klonede grise, som skal bruges til at udforske en sygdom og udvikle nye lægemidler. Fordelen ved kloningen er, at grisene er genetisk ens. Derfor kan man aflive dem med et halvt års mellemrum, undersøge deres hjerner i laboratoriet og kortlægge sygdommens fremadskriden. Kloningen blev udført på Forskningscenter Foulum ved Aarhus Universitet under ledelse af kloningseksperten Gábor Vajta. Det var en enorm udfordring, fordi den sædvanlige kloningsmetode ikke virker i svineæg, som er meget følsomme over for manipulation. Normalt tømmer man et ubefrugtet æg og indfører cellekernen med de komplette arveanlæg fra en celle udtaget fra et voksent dyr. Det kræver, at der skæres hul på hinden (zona pellucida), som omspænder ægget og svarer til skallen på et hønseæg. Det er teknisk krævende og gøres med mikromanipulatorer. Under et ophold i Australien havde Gábor Vajta klonet kvæg med en anden blastocyster opsættes i en so. 9 I de hidtidige forsøg er halvdelen af søerne blevet drægtige, og halvdelen af de drægtige søer har fået et kuld grise. RASMUS BAANER/Polfoto En hudcelle 1 udtages fra en voksen gris, og det humane sygdomsgen indføres i cellen. Ubefrugtede æg 2 udtages fra ovarierne i en aflivet so. De ubefrugtede 3 svineæg får nedbrudt zona pellucida æggeskallen med enzymer. Peter M. Kragh/ aarhus universitet Gennembrud for ny sygdomsmodel Den unikke kloningsmetode, som er udviklet af professor Gábor Vajta, er et gennembrud for forskningen i menneskets sygdomme. Teknikken har gjort det muligt at lave syv genetisk ens grise, der har menneskets gen for den arvelige variant af Alzheimers sygdom. Æg uden skal Zona pellucida 34 Ægget dyrkes i en petriskål, indtil 8 det har delt sig i 50 celler og er et tidligt foster, en såkaldt blastocyst. Peter M. Kragh/aarhus universitet Ægget indeholder nu 7 en komplet arvemasse fra kropscellen ligesom et befrugtet æg. Celledelingen bliver sat i gang med kemiske og elektriske stimuli. rasmus baaner/polfoto Det halve æg 6 fusioneres med en tom halvdel fra et andet æg.
5 lige form for demens, Alzheimers sygdom, som rammer et stigende antal ældre mennesker. Sygdommen ødelægger hukommelsen og nedbryder personligheden, hvilket gør de sidste år forfærdelige for både patienter og pårørende. Selv om der forskes intensivt i sygdomsmekanismen på globalt plan, er processen langt fra fuldt forstået, og der findes ingen effektiv medicinsk behandling. De syv grise har alle fået indsat et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom, og forskerne har nu aflivet en af grisene og konstateret, at genet er aktivt i hjernen. Da grisens hjerne ligner vores, er der et velbegrundet håb om, at sygdommen udvikler sig på samme måde som hos mennesker, i takt med at grisene bliver ældre. Undersøgelser på grisene vil markant forbedre mulighederne for at opklare sygdomsmekanismen, og samtidig vil lægerne kunne teste nye lægemidler, før de afprøves på patienter. Alzheimer-grisene er kun begyndelsen. Allerede nu arbejder forskerne med at fremstille transgene svinemodeller for åreforkalkning og hudsygdommen psoriasis. På længere sigt vil transgene grise i kraft af deres lange levetid på omkring 15 år åbne helt nye muligheder for at forstå og behandle kroniske sygdomme, hvor organernes funktion gradvist bliver ringere. Nogle eksempler er hjertekarsygdomme, hjernesygdomme som Parkinsons syge og ikke mindst kræft. Musemodel har en stor svaghed I Alzheimers sygdom dør nervecellerne i hjernen gradvist, og de centrale trin i processen er kendte. Forløbet begynder med, at et enzymkompleks spalter et protein, APP, i nervecellernes membraner forkert, så der dannes et unedbrydeligt fragment, beta-amyloid, som ophobes i klumper mellem cellerne. Næste trin i kaskaden sker i cellerne, hvor der dannes fibriller af proteinet tau, som får celleskelettet til at kollapse og slår nerve- metode, hvor man fjerner zona pellucida med enzymer, der gør det muligt at tømme ægget uden mikromanipulatorer. Til gengæld er det sværere at indføre cellekernen fra en moden celle og bagefter aktivere æggets udvikling i laboratoriet inden opsætning i en rugemor. For at overføre metoden fra kvæg til svin blev hvert trin tilpasset med systematisk forskning. Det ubefrugtede æg skæres i to 4 halvdele med en kniv, og den halvdel, der indeholder arvemassen, kasseres. Arvemassen sidder tæt på pollegemet. Peter M. Kragh/aarhus universitet Pollegeme Spor fra kniv Æg uden arvemasse Det halve æg smeltes sammen 5 med cellen, der blev taget ud af soen, ved hjælp af et elektrisk stød. Svineæggene, der bruges til kloningen, suges fra folliklerne over i et reagensglas. Ovarierne med follikler leveres fra et slagteri. RASMUS BAANER/Polfoto 35
6 Henning Bagger/Scanpix Grisene blev født ved kejsersnit Det kræver stor ekspertise at indsætte transgene, klonede embryoner i en so og opnå drægtighed og en vellykket fødsel. Men det klarede dyrlæger fra Biomedicinsk Fakultet ved Københavns Universitet. Den første udfordring er at indføre de klonede embryoner i soens livmoder på præcis det rigtige tidspunkt. Normalt indføres fem dage gamle befrugtede æg i soen, fem dage efter at den er gået i brunst. Da de klonede embryoner er mere skrøbelige end almindelige æg, blev forløbet rykket en dag, så seks dage gamle embryoner blev indsat på femtedagen i soens brunst. Det giver embryonerne tid til at komme på omgangshøjde. Som en ekstra sikkerhed indsatte dyrlægerne klonede embryoner, mens de ellers kun bruger embryoner ved en almindelig embryotransplantation. Under drægtigheden blev udviklingen fulgt med ultralydsskanninger hver anden uge, og fødslen blev sat i gang ved hjælp af hormonpræparater på dag 114. Det skete også lidt tidligere end normalt, fordi en stor landraceso farer efter dage. Selve fødslen skete ved kejsersnit og gav et kuld på syv alzheimer-grise. Efter fødslen var de klonede, transgene grise en smule svagelige, og i det første døgn blev de sondefodret hver anden time med råmælk fra moderen. Derpå blev de ammet af soen og kom hurtigt i god form. Fødslen af de syv små alzheimer-grise skete ved kejsersnit. Det første døgn var de lidt svage, men de kom hurtigt til kræfter igen. Efter fødslen bliver grisene øremærket, så det er muligt at kende forskel på dem. De syv nyfødte og helt ens grise med menneskets gen for Alzheimers sygdom ligger under en varmelampe og kommer til hægterne oven på fødslen.
7 cellerne ihjel. De to processer starter i hjernedelen hippocampus, som spiller en central rolle for indlæring og hukommelse, og breder sig senere til resten af hjernen. Mekanismen er den samme i den sjældne, arvelige udgave af sygdommen, som rammer unge, og i den almindelige form, som bryder ud sent i livet. Selv om sygdomsforløbet er kortlagt i hovedtræk via hjerneskanninger og undersøgelser af hjerner fra afdøde patienter, ved forskerne stadig ikke, hvordan klumperne af beta-amyloid mellem cellerne udløser dannelsen af de interne fibriller, der dræber nervecellerne. Hidtil har forskningen været vanskeliggjort af, at man har manglet en god dyremodel for sygdommen. Den eneste eksisterende dyremodel er en transgen alzheimermus, som gjorde sin debut for 16 år siden. Men musemodellen har en stor svaghed, da det aldrig lykkedes at udvikle mus, hvor det andet og fatale trin i sygdomsprocessen hos mennesker efterlignes. Det håber forskerne sker i alzheimergrisene, når de er et til to år gamle. Illustreret Videnskab nr. 11/2008 Grisenes adfærd bliver testet Forskergruppen, som ledes af dr. med. Arne Lund Jørgensen fra Aarhus Universitet, har god grund til optimisme. Tidligere undersøgelser på gamle svin har vist, at beta-amyloid ophobes i nervecellerne, selv om egentlige klumper af betaamyloid mellem nervecellerne ikke er fundet. Med andre ord har grisens nerveceller det biokemiske maskineri, der skal til for at starte sygdomskaskaden. Det indsatte humane gen i alzheimer-grisene producerer en muteret variant af APPproteinet, som fører til dannelse af store mængder beta-amyloid. Den første af de syv alzheimer-grise blev aflivet, da den var tre måneder gammel, og en efterfølgende undersøgelse viste, at genet var aktivt i grisens hjerne og kodede for produktion af det muterede protein. Nu venter forskerne på at konstatere, om sygdomsprocessen fortsætter som hos mennesker med dannelse af fibriller internt i nervecellerne og klumper af betaamyloid mellem nervecellerne. Det er der gode chancer for, fordi grisens hjerne ligner menneskets hjerne meget mere end musens hjerne. Grisehjernen er relativt stor, og hjernebarken er foldet som hos mennesker. Planen er at skanne grisenes hjerner på Aarhus Universitetshospital med PET-og CT-skanning, som også bruges til at diagnosticere Alzheimers sygdom hos mennesker. Desuden aflives en af grisene hvert halve år, så forskerne kan undersøge deres hjerner og kortlægge, hvordan sygdomsprocessen skrider frem. I laboratoriet kan de to sygdomsproteiner beta-amyloid og tau allerede påvises i sygdommens tidlige stadier ved hjælp af antistoffer, som binder sig specifikt til proteinerne. Et farvestof er koblet til antistofferne og gør det muligt at påvise sygdomsproteinernes tilstedeværelse i et mikroskop. I sygdommens senere stadier kan forskerne følge den fremadskridende nervedød i hjernen. Et andet centralt aspekt bliver adfærdsstudier, hvor alzheimer-grisene sammenlignes med raske grise. Her tester man for evner, som svækkes gradvist hos patienter med Alzheimers sygdom. Et meget tidligt symptom er en forringet lugtesans. I lugtetesten belønnes grisene med en godbid, når de genkender en lugt. Hos mennesker sker der også en forringelse af den rumlige orienteringsevne, og det testes hos grisene ved at sende dem ind i en sti med fire rum, hvor raske grise hurtigt lærer at gå direkte hen til det rigtige rum med belønningen. Endelig tes-tes grisene for Alzheimer-patienters værste problem svigtende hukommelse. Her lukkes grisene ind i et rum med to stykker legetøj, som de nysgerrigt undersøger. Dagen efter udskiftes det ene stykke legetøj, og her bruger en rask gris altid længere tid på at undersøge det nye objekt end det kendte. Hvis alzheimergrisenes hukommelse svigter på samme I 2001 blev en kortlægning af grisens arvemasse sat i gang, og i 2009 ventes det internationale Swine Genome Sequencing Consortium at offentliggøre et samlet kort over grisens genom af samme høje kvalitet som kortet over det humane genom. At råde over begge genomer åbner nye muligheder for at udvikle transgene svin med en lang række måde som hos mennesker, vil de ikke kunne huske gårsdagens legetøj og derfor bruge lige lang tid på begge objekter. Flere sygdomsmodeller på vej Forskergruppen er nu så småt ved at være klar med transgene grisemodeller for flere sygdomme. Det næste mål er at fremstille grise med åreforkalkning, som er kronisk invaliderende og den folkesygdom, der fører til flest dødsfald på verdensplan for eksempel som følge af blodpropper i hjertet og slagtilfælde. Forskere har i årevis arbejdet på at udvikle en god grisemodel for åreforkalkning, men her er det et problem, at svin ikke danner nok kolesterol, der udløser forkalkningsprocessen, selv om man kommer store mængder mættet fedt i deres foder. Problemet kan løses ved at indsætte humane gener i grisenes arvemasse ved hjælp af kloning. Lægerne i forskergruppen har store forventninger til transgene svin med åreforkalkning, som ikke blot kan bruges til at undersøge sygdomsprocessen og teste ny medicin, men også til at perfektionere kirurgiske indgreb og til at udvikle og afprøve nye diagnostiske og terapeutiske strategier. Netop afprøvning af ny medicin lige før de første forsøg på patienter vil blive det helt store anvendelsesområde for transgene svin med humane sygdomme. Forskergruppen forventer simpelt hen, at prækliniske test af nye lægemidler på transgene svine bliver et myndighedskrav verden over allerede om ti år. Find mere om emnet på Grisens genom åbner nye horisonter menneskelige sygdomme. Samtidig bliver det muligt at introducere specifikke ændringer i grisens egne gener, som svarer til sygdomsfremkaldende mutationer hos mennesker. I mange tilfælde vil det være en fordel at manipulere med grisens egne gener frem for at indsætte menneskelige gener i grisens arveanlæg, fordi man så er sikker på, at genet sidder det rigtige sted. 37
Det Etiske Råds udtalelse om kloning.
Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereHvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereBoksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015
Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereGenhæmning: et overblik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,
Læs mereEtik drejer sig om at sikre det gode liv
Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereStamceller biologi, potentialer og risici
Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereDet menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning
Top/Bund Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning OPLÆG FRA DET ETISKE RÅDS DEBATDAG 25. MARTS 1999 DET ETISKE RÅD 1999 Kolofon Titel: Det menneskeskabte menneske - fremtiden med
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereForårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereKuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014
September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereHS er en hjernesygdom, ikke?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereTi myter om influenza og forkølelse
Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereFremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)
Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereNoget gammelt, noget blåt
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereMDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1
MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er
Læs mereTravheste som forsøgsheste
Travheste som forsøgsheste Forskning i hjerteflimmer hos heste resultater der gavner både hest og menneske Professor Rikke Buhl og Hospitalschef Susanne Nautrup Olsen De fleste travfolk har oplevet, at
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereRUTINE HJERTESCANNING
DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereDemenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse
Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereIndblik: Stinnes fremtid blev frosset ned
Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,
Læs mereUerstattelige neuroner og atombomber
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamceller og HD: fortid, nutid og fremtiden Stemceller - hvem behøver dem? Forskere laver hjerneceller
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereET ÅR FRI TIL FORSKNING?
HEALTH PUBLIKATIONSNAVN 1 ET ÅR FRI TIL FORSKNING? En mulighed for studerende på medicinstudiet Forskningsåret Når du læser på medicinstudiet, kan du vælge at tage et år fri til forskning. De fleste studerende
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereNR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?
NR. 22 Kroner og broer Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Kroner og broer Hvad er en krone? Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere
Læs mereKliniske forsøg med PBT2 annonceret
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotechs nye kliniske studie af PBT2 i Huntington's chorea: kendsgerningerne Prana Biotechs
Læs mereMuligheder for behandling af AMD i fremtiden?
AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Redegørelse for regioners indkøb og brug af hjerteklappen
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereDorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST
Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereFedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi
Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereI BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00
I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 Del: Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje,
Læs mereForebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr
Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereMedicin og Teknologi. Civilingeniør
Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereKræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)
2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer
Læs mere