Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart."

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen

2 Niels Aage Skovbo/Scanpix Den ene af de syv genetisk ens minigrise, der forventes at udvikle den dødelige form for demens, Alzheimers sygdom. Sygdommen rammer et stigende antal mennesker verden over. 32 Af Rolf Haugaard Nielsen

3 Gennembrud Klonede svin til kamp mod alzheimer Grisen er næst efter aben det dyr, der ligner mennesket mest. Derfor kan transgene svin med humane sygdomme give helt nye muligheder for at teste lægemidler, inden de afprøves på mennesker. Som de første i verden er det lykkedes et hold danske forskere at udvikle syv genetisk ens grise, der har fået indsat et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom. Den ungarske kloningsekspert Gábor Vajta står bag kloningsteknologien, der gjorde det muligt at fremstille syv ens grise med det humane gen for alzheimer. Lars Holm/Scanpix 33

4 S elv om et nyt lægemiddel virker perfekt på mus og rotter, er det langt fra nogen garanti for, at medicinen er lige så effektiv og fri for bivirkninger, når den skal stå sin prøve på patienter, da mus og mennesker simpelt hen er for forskellige. En højere grad af sikkerhed kan opnås ved at bruge aber inden de første forsøg med mennesker, men det skaber et etisk dilemma, netop fordi aberne er så nært beslægtede med mennesker. Svin er et glimrende alternativ. For bortset fra primaterne findes der intet dyr, der ligner mennesket mere end grisen, hvad angår dens størrelse, hjerne, hjerte, mave-tarm-system, nyrer, urinveje og hud. Samtidig er grisen et intelligent og nysgerrigt dyr, som er særdeles velegnet til adfærdsstudier. Minigrise med en kropsvægt på kilo kan uden problemer undersøges i avancerede skannere på hospitalerne, og lægerne kan bruge de samme kirurgiske metoder, som anvendes på mennesker, og teste implantater som kunstige hjerteklapper i normal størrelse, hvilket er umuligt i mus. Som mennesket er grisen altædende, så dens stofskifte ligner menneskets, og tilmed er grisen et af de få dyr, der frivilligt udvikler fedme og får de samme følgesygdomme som mennesker. Desuden har grisen i modsætning til aber en god reproduktionsevne, hurtig opvækst, de er lette at håndtere og ufarlige at omgås. Gennem de seneste årtier er der etableret sygdomsmodeller i svin for knogleskørhed, hjertesygdomme, sukkersyge, nyresygdomme og sygdomme i urinvejene. Men nu har en tværfaglig dansk forskergruppe fra universiteterne i Århus og København nået et gennembrud. Den har udviklet transgene grise med den humane sygdom alzheimer. Den første gris er allerede aflivet En unik kloningsmetode førte i sommeren 2007 til fødslen af syv genetisk ens grise, der forventes at udvikle den døde- Unik kloningsmetode skaber gennembrud Der er tidligere fremstillet svin med humane gener med henblik på at udvikle organer til transplantation, men alzheimer-grisene er de første klonede grise, som skal bruges til at udforske en sygdom og udvikle nye lægemidler. Fordelen ved kloningen er, at grisene er genetisk ens. Derfor kan man aflive dem med et halvt års mellemrum, undersøge deres hjerner i laboratoriet og kortlægge sygdommens fremadskriden. Kloningen blev udført på Forskningscenter Foulum ved Aarhus Universitet under ledelse af kloningseksperten Gábor Vajta. Det var en enorm udfordring, fordi den sædvanlige kloningsmetode ikke virker i svineæg, som er meget følsomme over for manipulation. Normalt tømmer man et ubefrugtet æg og indfører cellekernen med de komplette arveanlæg fra en celle udtaget fra et voksent dyr. Det kræver, at der skæres hul på hinden (zona pellucida), som omspænder ægget og svarer til skallen på et hønseæg. Det er teknisk krævende og gøres med mikromanipulatorer. Under et ophold i Australien havde Gábor Vajta klonet kvæg med en anden blastocyster opsættes i en so. 9 I de hidtidige forsøg er halvdelen af søerne blevet drægtige, og halvdelen af de drægtige søer har fået et kuld grise. RASMUS BAANER/Polfoto En hudcelle 1 udtages fra en voksen gris, og det humane sygdomsgen indføres i cellen. Ubefrugtede æg 2 udtages fra ovarierne i en aflivet so. De ubefrugtede 3 svineæg får nedbrudt zona pellucida æggeskallen med enzymer. Peter M. Kragh/ aarhus universitet Gennembrud for ny sygdomsmodel Den unikke kloningsmetode, som er udviklet af professor Gábor Vajta, er et gennembrud for forskningen i menneskets sygdomme. Teknikken har gjort det muligt at lave syv genetisk ens grise, der har menneskets gen for den arvelige variant af Alzheimers sygdom. Æg uden skal Zona pellucida 34 Ægget dyrkes i en petriskål, indtil 8 det har delt sig i 50 celler og er et tidligt foster, en såkaldt blastocyst. Peter M. Kragh/aarhus universitet Ægget indeholder nu 7 en komplet arvemasse fra kropscellen ligesom et befrugtet æg. Celledelingen bliver sat i gang med kemiske og elektriske stimuli. rasmus baaner/polfoto Det halve æg 6 fusioneres med en tom halvdel fra et andet æg.

5 lige form for demens, Alzheimers sygdom, som rammer et stigende antal ældre mennesker. Sygdommen ødelægger hukommelsen og nedbryder personligheden, hvilket gør de sidste år forfærdelige for både patienter og pårørende. Selv om der forskes intensivt i sygdomsmekanismen på globalt plan, er processen langt fra fuldt forstået, og der findes ingen effektiv medicinsk behandling. De syv grise har alle fået indsat et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom, og forskerne har nu aflivet en af grisene og konstateret, at genet er aktivt i hjernen. Da grisens hjerne ligner vores, er der et velbegrundet håb om, at sygdommen udvikler sig på samme måde som hos mennesker, i takt med at grisene bliver ældre. Undersøgelser på grisene vil markant forbedre mulighederne for at opklare sygdomsmekanismen, og samtidig vil lægerne kunne teste nye lægemidler, før de afprøves på patienter. Alzheimer-grisene er kun begyndelsen. Allerede nu arbejder forskerne med at fremstille transgene svinemodeller for åreforkalkning og hudsygdommen psoriasis. På længere sigt vil transgene grise i kraft af deres lange levetid på omkring 15 år åbne helt nye muligheder for at forstå og behandle kroniske sygdomme, hvor organernes funktion gradvist bliver ringere. Nogle eksempler er hjertekarsygdomme, hjernesygdomme som Parkinsons syge og ikke mindst kræft. Musemodel har en stor svaghed I Alzheimers sygdom dør nervecellerne i hjernen gradvist, og de centrale trin i processen er kendte. Forløbet begynder med, at et enzymkompleks spalter et protein, APP, i nervecellernes membraner forkert, så der dannes et unedbrydeligt fragment, beta-amyloid, som ophobes i klumper mellem cellerne. Næste trin i kaskaden sker i cellerne, hvor der dannes fibriller af proteinet tau, som får celleskelettet til at kollapse og slår nerve- metode, hvor man fjerner zona pellucida med enzymer, der gør det muligt at tømme ægget uden mikromanipulatorer. Til gengæld er det sværere at indføre cellekernen fra en moden celle og bagefter aktivere æggets udvikling i laboratoriet inden opsætning i en rugemor. For at overføre metoden fra kvæg til svin blev hvert trin tilpasset med systematisk forskning. Det ubefrugtede æg skæres i to 4 halvdele med en kniv, og den halvdel, der indeholder arvemassen, kasseres. Arvemassen sidder tæt på pollegemet. Peter M. Kragh/aarhus universitet Pollegeme Spor fra kniv Æg uden arvemasse Det halve æg smeltes sammen 5 med cellen, der blev taget ud af soen, ved hjælp af et elektrisk stød. Svineæggene, der bruges til kloningen, suges fra folliklerne over i et reagensglas. Ovarierne med follikler leveres fra et slagteri. RASMUS BAANER/Polfoto 35

6 Henning Bagger/Scanpix Grisene blev født ved kejsersnit Det kræver stor ekspertise at indsætte transgene, klonede embryoner i en so og opnå drægtighed og en vellykket fødsel. Men det klarede dyrlæger fra Biomedicinsk Fakultet ved Københavns Universitet. Den første udfordring er at indføre de klonede embryoner i soens livmoder på præcis det rigtige tidspunkt. Normalt indføres fem dage gamle befrugtede æg i soen, fem dage efter at den er gået i brunst. Da de klonede embryoner er mere skrøbelige end almindelige æg, blev forløbet rykket en dag, så seks dage gamle embryoner blev indsat på femtedagen i soens brunst. Det giver embryonerne tid til at komme på omgangshøjde. Som en ekstra sikkerhed indsatte dyrlægerne klonede embryoner, mens de ellers kun bruger embryoner ved en almindelig embryotransplantation. Under drægtigheden blev udviklingen fulgt med ultralydsskanninger hver anden uge, og fødslen blev sat i gang ved hjælp af hormonpræparater på dag 114. Det skete også lidt tidligere end normalt, fordi en stor landraceso farer efter dage. Selve fødslen skete ved kejsersnit og gav et kuld på syv alzheimer-grise. Efter fødslen var de klonede, transgene grise en smule svagelige, og i det første døgn blev de sondefodret hver anden time med råmælk fra moderen. Derpå blev de ammet af soen og kom hurtigt i god form. Fødslen af de syv små alzheimer-grise skete ved kejsersnit. Det første døgn var de lidt svage, men de kom hurtigt til kræfter igen. Efter fødslen bliver grisene øremærket, så det er muligt at kende forskel på dem. De syv nyfødte og helt ens grise med menneskets gen for Alzheimers sygdom ligger under en varmelampe og kommer til hægterne oven på fødslen.

7 cellerne ihjel. De to processer starter i hjernedelen hippocampus, som spiller en central rolle for indlæring og hukommelse, og breder sig senere til resten af hjernen. Mekanismen er den samme i den sjældne, arvelige udgave af sygdommen, som rammer unge, og i den almindelige form, som bryder ud sent i livet. Selv om sygdomsforløbet er kortlagt i hovedtræk via hjerneskanninger og undersøgelser af hjerner fra afdøde patienter, ved forskerne stadig ikke, hvordan klumperne af beta-amyloid mellem cellerne udløser dannelsen af de interne fibriller, der dræber nervecellerne. Hidtil har forskningen været vanskeliggjort af, at man har manglet en god dyremodel for sygdommen. Den eneste eksisterende dyremodel er en transgen alzheimermus, som gjorde sin debut for 16 år siden. Men musemodellen har en stor svaghed, da det aldrig lykkedes at udvikle mus, hvor det andet og fatale trin i sygdomsprocessen hos mennesker efterlignes. Det håber forskerne sker i alzheimergrisene, når de er et til to år gamle. Illustreret Videnskab nr. 11/2008 Grisenes adfærd bliver testet Forskergruppen, som ledes af dr. med. Arne Lund Jørgensen fra Aarhus Universitet, har god grund til optimisme. Tidligere undersøgelser på gamle svin har vist, at beta-amyloid ophobes i nervecellerne, selv om egentlige klumper af betaamyloid mellem nervecellerne ikke er fundet. Med andre ord har grisens nerveceller det biokemiske maskineri, der skal til for at starte sygdomskaskaden. Det indsatte humane gen i alzheimer-grisene producerer en muteret variant af APPproteinet, som fører til dannelse af store mængder beta-amyloid. Den første af de syv alzheimer-grise blev aflivet, da den var tre måneder gammel, og en efterfølgende undersøgelse viste, at genet var aktivt i grisens hjerne og kodede for produktion af det muterede protein. Nu venter forskerne på at konstatere, om sygdomsprocessen fortsætter som hos mennesker med dannelse af fibriller internt i nervecellerne og klumper af betaamyloid mellem nervecellerne. Det er der gode chancer for, fordi grisens hjerne ligner menneskets hjerne meget mere end musens hjerne. Grisehjernen er relativt stor, og hjernebarken er foldet som hos mennesker. Planen er at skanne grisenes hjerner på Aarhus Universitetshospital med PET-og CT-skanning, som også bruges til at diagnosticere Alzheimers sygdom hos mennesker. Desuden aflives en af grisene hvert halve år, så forskerne kan undersøge deres hjerner og kortlægge, hvordan sygdomsprocessen skrider frem. I laboratoriet kan de to sygdomsproteiner beta-amyloid og tau allerede påvises i sygdommens tidlige stadier ved hjælp af antistoffer, som binder sig specifikt til proteinerne. Et farvestof er koblet til antistofferne og gør det muligt at påvise sygdomsproteinernes tilstedeværelse i et mikroskop. I sygdommens senere stadier kan forskerne følge den fremadskridende nervedød i hjernen. Et andet centralt aspekt bliver adfærdsstudier, hvor alzheimer-grisene sammenlignes med raske grise. Her tester man for evner, som svækkes gradvist hos patienter med Alzheimers sygdom. Et meget tidligt symptom er en forringet lugtesans. I lugtetesten belønnes grisene med en godbid, når de genkender en lugt. Hos mennesker sker der også en forringelse af den rumlige orienteringsevne, og det testes hos grisene ved at sende dem ind i en sti med fire rum, hvor raske grise hurtigt lærer at gå direkte hen til det rigtige rum med belønningen. Endelig tes-tes grisene for Alzheimer-patienters værste problem svigtende hukommelse. Her lukkes grisene ind i et rum med to stykker legetøj, som de nysgerrigt undersøger. Dagen efter udskiftes det ene stykke legetøj, og her bruger en rask gris altid længere tid på at undersøge det nye objekt end det kendte. Hvis alzheimergrisenes hukommelse svigter på samme I 2001 blev en kortlægning af grisens arvemasse sat i gang, og i 2009 ventes det internationale Swine Genome Sequencing Consortium at offentliggøre et samlet kort over grisens genom af samme høje kvalitet som kortet over det humane genom. At råde over begge genomer åbner nye muligheder for at udvikle transgene svin med en lang række måde som hos mennesker, vil de ikke kunne huske gårsdagens legetøj og derfor bruge lige lang tid på begge objekter. Flere sygdomsmodeller på vej Forskergruppen er nu så småt ved at være klar med transgene grisemodeller for flere sygdomme. Det næste mål er at fremstille grise med åreforkalkning, som er kronisk invaliderende og den folkesygdom, der fører til flest dødsfald på verdensplan for eksempel som følge af blodpropper i hjertet og slagtilfælde. Forskere har i årevis arbejdet på at udvikle en god grisemodel for åreforkalkning, men her er det et problem, at svin ikke danner nok kolesterol, der udløser forkalkningsprocessen, selv om man kommer store mængder mættet fedt i deres foder. Problemet kan løses ved at indsætte humane gener i grisenes arvemasse ved hjælp af kloning. Lægerne i forskergruppen har store forventninger til transgene svin med åreforkalkning, som ikke blot kan bruges til at undersøge sygdomsprocessen og teste ny medicin, men også til at perfektionere kirurgiske indgreb og til at udvikle og afprøve nye diagnostiske og terapeutiske strategier. Netop afprøvning af ny medicin lige før de første forsøg på patienter vil blive det helt store anvendelsesområde for transgene svin med humane sygdomme. Forskergruppen forventer simpelt hen, at prækliniske test af nye lægemidler på transgene svine bliver et myndighedskrav verden over allerede om ti år. Find mere om emnet på Grisens genom åbner nye horisonter menneskelige sygdomme. Samtidig bliver det muligt at introducere specifikke ændringer i grisens egne gener, som svarer til sygdomsfremkaldende mutationer hos mennesker. I mange tilfælde vil det være en fordel at manipulere med grisens egne gener frem for at indsætte menneskelige gener i grisens arveanlæg, fordi man så er sikker på, at genet sidder det rigtige sted. 37

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning

Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning Top/Bund Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning OPLÆG FRA DET ETISKE RÅDS DEBATDAG 25. MARTS 1999 DET ETISKE RÅD 1999 Kolofon Titel: Det menneskeskabte menneske - fremtiden med

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Stamceller biologi, potentialer og risici

Stamceller biologi, potentialer og risici Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Noget gammelt, noget blåt

Noget gammelt, noget blåt Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotechs nye kliniske studie af PBT2 i Huntington's chorea: kendsgerningerne Prana Biotechs

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

RUTINE HJERTESCANNING

RUTINE HJERTESCANNING DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? NR. 22 Kroner og broer Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Kroner og broer Hvad er en krone? Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

ET ÅR FRI TIL FORSKNING?

ET ÅR FRI TIL FORSKNING? HEALTH PUBLIKATIONSNAVN 1 ET ÅR FRI TIL FORSKNING? En mulighed for studerende på medicinstudiet Forskningsåret Når du læser på medicinstudiet, kan du vælge at tage et år fri til forskning. De fleste studerende

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Alternativer til kloning

Alternativer til kloning Nr. 140 august 2000 Alternativer til kloning Ny forskning i stamceller udfordrer behovet for terapeutisk kloning Britiske regering støtter forskning i stamceller på menneskefostre > Enormt potentiale i

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

7. Telomere og telomerase

7. Telomere og telomerase 7. Telomere og telomerase Kræftcellers vej til et evigt liv? Dette kapitel fortæller, hvorfor normale celler kun kan dele sig et vist antal gange hvorfor kræftceller kan dele sig i en uendelighed hvordan

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Uerstattelige neuroner og atombomber

Uerstattelige neuroner og atombomber Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamceller og HD: fortid, nutid og fremtiden Stemceller - hvem behøver dem? Forskere laver hjerneceller

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Redegørelse for regioners indkøb og brug af hjerteklappen

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen Rhes striatum

Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen Rhes striatum Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen bag en

Læs mere

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Læs mere

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Lidt om stamcellebehandling

Lidt om stamcellebehandling Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere