Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby.
|
|
- Jacob Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby. En sammenhængende børnepolitik for udsatte børn og unge kan skabe den røde tråd i den kommunale organisation, både i dybden og i bredden. I dybden skabes sammenhæng mellem de politiske mål og indsatsen overfor børn, unge og familier. I bredden sikres sammenhæng på tværs af politikområder og sektorer, på tværs af det samlede børn- og ungeområde. Børnepolitikken for udsatte børn og unge indeholder politiske målsætninger samt standarder for sagsbehandling inden for 5 nøgleområder. Derudover består Børnepolitikken af en samlet beskrivelse af de tilbud og projekter, som Brøndby Kommune har iværksat for at sikre en sammenhængende indsats for børn i målgruppen. Børnepolitikken for udsatte børn og unge har været forelagt Kommunalbestyrelsen til endelig beslutning efter at have været behandlet i fagudvalgene. Det enkelte fagudvalg har selv besluttet, hvem der skulle have den Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge til høring. Børnepolitikken for udsatte børn og unge blev endelig vedtaget i Kommunalbestyrelsen på møde den 13. december Hovedområde 1: Standard for sagsbehandling vedrørende den tidlige indsats. Politisk målsætning: Brøndby Kommune ønsker at sikre, at problemer søges løst så tidligt som muligt inden de har vokset sig store. Problemerne skal så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i nærmiljøet. Med udarbejdelse af standarder for sagsbehandlingen søger Brøndby Kommune at styrke kommunikationsvejene mellem normalområdet og Børne-familieafdelingen således, at der tidligt i forløbet indledes et samarbejde. Mål. - At lette personalets afklaring af hvorvidt det er nødvendigt, at indgive en underretning til forvaltningen. - Alle underretninger skal være besvaret inden for 6 hverdage. - Henvendelsen til forældremyndighedsindehaveren skal finde sted inden tre uger, med henblik på drøftelse af indholdet af underretningen. - Det er et mål, at der bliver sat tidligere ind i forhold til børn med særlige behov, således at der kan anvendes mindre indgribende foranstaltninger og at anbringelser så vidt muligt kan foregribes.
2 Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning. Underretninger er nødvendige kommunikationsmidler mellem normalområdet og særområdet. For at sikre, at Børneforvaltningen modtager underretningerne, bliver der sat ind med følgende initiativer. - Der udarbejdes en handleguide, som skal støtte pædagoger og lærere ved indgivelse af underretninger, således at kommunens sagsbehandlere får de nødvendige informationer til brug for sagsbehandlingen. Handleguiden skal angive pligten til at oplyse skolen/institutionen om, at der skal finde en samtale sted med forældrene om indholdet af underretningen inden denne afsendes til Børneforvaltningen. Handleguiden skal derudover angive, hvorledes personalet skal forholde sig ved vold og seksuelle overgreb, herunder, at Børneforvaltningen skal kontaktes inden et barn køres til hospitalet. Derudover skal handleguiden beskrive reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. - Der udarbejdes en skabelon, som kan anvendes af skolerne/institutionerne ved indgivelse af en underretning. Underretningsskabelonen medvirker til, at alle relevante oplysninger bliver medtaget ved indgivelse af en underretning. - Det sikres, at alle arbejdspladser inden for normalsystemet er bekendt med muligheden for at rette henvendelse til Børneforvaltning for at få konkret og generel rådgivning. Metoder til sikring af, at der følges på underretningerne. - I kvitteringsskrivelsen meddeles afsenderen af underretningen, at underretningen er modtaget. Det anføres, at forældremyndighedsindehaver vil blive indkaldt til en samtale. - Alle underretninger forelægges den faglige leder, som vurderer, hvorvidt underretningen giver anledning til iværksættelse af en 38 undersøgelse. - Der afsendes en kvitteringsskrivelse til underretteren senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen. Dette er tilfældet, når der er tale om en underretning med afsender. Såfremt der er tale om en underretning fra en borger, henvises der i kvitteringsskrivelsen til tavshedspligtsreglerne, der medfører at vedkommende ikke vil høre videre i sagen, da personen ikke har partsstatus. - Ved anonyme telefoniske henvendelser gør sagsbehandleren ved samtalens start opmærksom på sin notatpligt. Tilsvarende er gældende ved andre telefoniske eller mundtlige underretninger. - Underretninger fra andre kommuner. Kvitteringen indeholder oplysning om, at Børneforvaltningen vil anmode om at få relevante sagsakter tilsendt, navnlig 38 undersøgelser og handleplaner. Forældremyndighedsindehaverens samtykke søges
3 indhentet. Den tidligere sagsbehandler vil blive inviteret til et overdragelsesmøde, hvor sagen kan drøftes. Navnet på den sagsbehandler, som skal behandle sagen, skal fremgå af kvitteringsskrivelsen. - Alle sagsbehandlingsskridt dokumenteres i sagen. - Ved den indledende kontakt til forældremyndighedsindehaveren forsøger sagsbehandleren at indhente samtykke til afholdelse af et indledende møde, hvor sagsbehandler, forældremyndighedsindehaver og den fagperson i normalsystemet, som har skrevet underretningen, deltager. Ved dette møde, foreholdes forældremyndighedsindehaveren underretningen og denne drøftes. - Forældremyndighedsindehaverens samtykke til eventuelt tværfagligt samarbejde og til indledning af 38 undersøgelse søges ligeledes indhentet. Samtykke til indhentelse af oplysninger hos fagpersoner i daginstitution, skole med videre søges ligeledes indhentet. Der udarbejdes et særskilt skema til indhentelse af oplysninger fra daginstitutioner, skoler med videre, hvor de 6 fokuspunkter, som en 38 undersøgelse skal omhandle, er optegnet. Dette medvirker til, at sagsbehandleren får de oplysninger som er nødvendige for at behandle sagen. Disse oplysninger er derudover medvirkende til, at der skabes afklaring af, hvorvidt der skal foretages undersøgelse af andre børn i familien og derved sikre, at der kan ske en tidlig indsats. Der udarbejdes en skabelon, der skal anvendes ved indhentelse af oplysninger fra andre kommuner. Fremgangsmåde. Der udarbejdes arbejdsgangsbeskrivelser, der skal anvendes ved de forskellige typer myndighedsudøvelser. Der udarbejdes afkrydsningsskemaer, som skal anvendes under sagsbehandling. Der udarbejdes i 2007 en oversigt over tilgængelige foranstaltningsmuligheder. Konsekvens for sagsbehandlingen. En indsats som den beskrevne vil kræve, at der bruges mere tid, for eksempel i forbindelse med vurderingen af om der er andre søskende i familien som også trænger til særlig støtte. Såfremt der skal laves 38 undersøgelser for flere søskende vil det være meget tidskrævende. En checkliste vil give større ensartethed i behandlingen af underretninger. Evaluering. For at muliggøre en evaluering skal sagsbehandleren ved behandling af underretninger afkrydse et skema således, at det synliggøres, hvorvidt underretningen er blevet håndteret korrekt. Desuden skal der føres statistik over, hvor mange dage der går fra modtagelsen af en underretning til kvitteringen er afsendt. Resultaterne evalueres en gang årligt. Fagpersoner på skoler og institutioner kan udfylde spørgeskemaer om, hvorvidt de er blevet mere afklarede med hensyn til om, det er påkrævet at indgive en underretning efter, handleguiden er blevet tilgængelig.
4 Hovedområde 2: Standard for sagsbehandling vedrørende inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen. Politisk målsætning: For at sikre at borgerne bliver involveret mest muligt for derigennem at tage ansvar for deres egne forhold, vil Brøndby Kommune inddrage forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge på alle stadier af sagsbehandlingen. Inden der foretages et sagsbehandlingsskridt drøftes dette med forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge. Mål. - I alle sager skal der foreligge dokumentation for samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge. - Forældremyndighedsindehaveren og barnet/ den unges holdning skal fremgå af sagen. - I alle sager skal der foreligge dokumentation for, at børnesamtalen har fundet sted. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning. For at opnå en tilstrækkelig inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge forudsættes, at der er en personlig kontakt mellem dem og sagsbehandleren. Forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge bliver inddraget i følgende faser: - Ved sagens opstart. - Ved 38 undersøgelsen. - Ved udfærdigelse af handleplan. - Ved iværksættelse af foranstaltninger i henhold til handleplanen. - Ved opfølgning og revision af handleplanen. - Ved ophør af foranstaltningen. Inddragelsen sker ved - Samtale med forældremyndighedsindehaveren. - Samtale med barnet/ den unge. - Hjemmebesøg. - Løbende møder. - Skriftlig inddragelse. - Orientering om retten til aktindsigt. - Samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og børn, der er fyldt 15 år. Uddybning. Samtalen med barnet skal tage hensyn til barnets alder og modenhed og finder sted under trygge forhold. Fremgangsmåde. Sagsbehandlerne skal på et kursus i børnesamtalen.
5 Konsekvens for sagsbehandling. Der udsendes kopi af al skriftlig korrespondance i sagens til forældremyndighedsindehaveren. Kvaliteten højnes ved, at sagsbehandlerne kender til samtaleteknikker, der er specielt anvendelig ved samtaler med børn. Evaluering. Et checkskema udarbejdes og anvendes til afkrydsning, når der er foretaget et inddragelsesskridt. Kvalitativ stikprøveundersøgelse af, hvorvidt barnet og forældremyndighedsindehaveren føler sig inddraget. Evalueringen dokumenteres i journalen. Hovedområde 3: Standarder for sagsbehandling vedrørende systematisk inddragelse af familie og netværk. Politisk målsætning: Brøndby Kommune ønsker at inddrage familien og netværket ved løsningen af problemerne, når det er til barnets bedste. Det er en forudsætning for inddragelsen, at der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Mål. - Det er et mål, at der i alle nye børnesager skal tages stilling til familiens/netværkets rolle. - Det er desuden et mål, at der sker en konkret anvendelse af de afdækkede ressourcer i forbindelse med hjælpeforanstaltninger efter serviceloven. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning. Når den unges og forældremyndighedsindehaverens samtykke foreligger inddrages familien/netværket i følgende sagsbehandlingsfaser: - Udarbejdelse af handleplan. - Iværksættelse af handleplan. - Opfølgning og revision af handleplan. - Ved efterværn - Ved ophør. Metoder. - Udformning af genogram (se næste afsnit) eller netværkskort. Disse redskaber anvendes for at udrede forældremyndighedsindehaverens og barnets familiemæssige og andre relationer. - Møder med deltagelse af familien, det private netværk og eventuelt det professionelle netværk. - Familierådslagning foreslås anvendt, når det findes formålstjenstligt. Uddybning af metoder. Et genogram er en grafisk kortlægning af de familiemæssige relationer som foregår ved at relationerne tegnes på et papir med angivelse af streger fra barnet til familiemedlemmet med angivelse af relationens styrke.
6 Et netværkskort er en grafisk kortlægning af betydningsfulde relationer omkring barnet. Her er det private og professionelle netværk medtaget. Ved familierådslagning forstås møder, hvor familien, det private og professionelle netværk er samlet for at skabe en fælles forståelse for barnets problemer for derved at kunne aftale tiltag, der kan afhjælpe problemerne. Fremgangsmåde - Inddragelsen af familie/netværk tager afsæt i forældremyndighedsindehaverens og barnets forståelse af problemets karakter og forudsætter, at de er indforståede med inddragelsen. Derfor er samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet grundlaget for den videre fremgangsmåde. - Forældremyndighedsindehaveren og barnet kan ønske bistand til at formulere deres forståelse af problemerne. - Sagsbehandleren kan give hjælp til indgåelse af og vedligeholdelse af faste aftaler og konkrete handlinger med familien/netværket. Konsekvens for sagsbehandlingen. - For at sikre en ensartethed i fremgangsmåden vil der bliver afholdt et internt møde primo 2007 i Børne-familieafdelingen, hvor metoderne genogram og netværkskort gennemgås. Metoder skal ligeledes fremgå af en beskrivelse af arbejdsgangene. Nye medarbejdere skal introduceres til metoderne som et led i introduktionsprogrammet. - Inden familien/netværket inddrages på de respektive sagsbehandlingstrin skal inddragelsen drøftes med forældremyndighedsindehaveren og barnet. Drøftelsen skal fremgå af sagen. Evaluering Ledelsen gennemgår løbende sager for at sikre, at alle formalia og lovens krav er opfyldt. Sagsbehandleren skal sikre sig, at inddragelsen af familien/netværket er til barnets bedste. Dette sker ved opfølgning på handleplanen. Hovedområde 4: Standard for opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse af barnet. Politisk målsætning: Brøndby Kommune ønsker at følge op på hver indsats i den enkelte sag for derigennem at sikre, at det altid er den mest optimale løsningsmodel, der finder anvendelse. Mål: - Det er et mål, at der som minimum sker en opfølgning en gang om året på alle foranstaltninger i henhold til Serviceloven. - Det er et mål, at sagsbehandleren skal udøve tilsyn minimum hver 12. måned ved anbringelse uden for hjemmet. Tilsynet indebærer, at sagsbehandleren har en samtale med barnet.
7 - Det er et mål, at samtlige sager, hvor der er iværksat foranstaltninger, er blevet gennemgået og evalueret inden udgangen af 2007 med henblik på ledelsens stillingstagen til eventuel uddybende og områdespecifikke evalueringer. - Det er et fagligt mål, at handleplanens mål og delmål fremstår så klare, at handleplanen bliver et brugbart værktøj for sagsbehandler og familien i den løbende opfølgning. Metoder til opfølgning: Det er en forudsætning for evalueringen, at den enkelte sagsbehandler sørger for at alle sagsbehandlingsskridt er dokumenterede i sagen. - Det er nødvendigt, at de fornødne redskaber såsom 38 undersøgelsesskema og handleplansskabelon er udarbejdede. - Der skal være en klar opgavefordeling mellem myndighed og leverandør således, at der ikke opstår tvivl om, at det er sagsbehandleren, der er myndighedsudøver. Evalueringsobjekter: Sagsbehandleren skal levere bidrag og data til ledelsens evalueringstiltag. - Den interne arbejdsproces i sagerne. - Sagsbehandlingen, tilsynsbesøgenes indhold og indhold i handleplaner, bevillinger, forståeligheden af indholdet i skrivelser. - Effekten af de iværksatte foranstaltninger. Resultater, forandringer og barnets udbytte af indsatsen. Initiativer til sikring af at der foretages en opfølgning. - Senest 3 måneder efter iværksættelsen af foranstaltningen vurderer sagsbehandleren om indsatsen opfylder sit formål eller om handleplanen skal ændres. Derefter revurderes indsatsen minimum 1 gang årligt. - Inden opfølgningen/evalueringen skal der foreligge en skriftlig beskrivelse af indsatsen. - Sagsbehandleren er ansvarlig for, at der indkaldes til møde og udsendes dagordener. - Dagsordenen angiver, hvilke punkter der skal drøftes og hvorvidt der er tale om punkter, der skal besluttes eller drøftes. - Sagsbehandleren skal altid i forbindelse med opfølgning på handleplan have en børnesamtale. - Tilsynet dokumenteres i sagen. - Et barn har altid mulighed for at kontakte sin sagsbehandler. Fremgangsmåde. For at sikre at der arbejdes ud fra målsætningen om opfølgning, tilsyn og evaluering gøres følgende: - En revideret arbejdsgangsbeskrivelse, der præciserer vigtigheden af at definere mål og delmål forud for iværksættelsen af en foranstaltning. - Der udarbejdes opfølgningsskemaer i form af afkrydsningsskema. - Inden udgangen af 2007 udarbejdes fælles retningslinjer for journalførelse. Formålet er at sikre faglighed og kvalitet ved dokumentation.
8 - Retningslinjerne skal sikre, at det fremgår, hvilket grundlag afgørelsen er truffet på og hvordan dette grundlag er tilvejebragt. Konsekvenser for sagsbehandlingen. - Den fornødne tid må være til stede til at udarbejde en 38 undersøgelse som angiver, hvilke problemer som skal løses og hvilken foranstaltning som kræves iværksat. Evaluering. I checkskemaet afkrydses der for - Intervaller mellem opfølgninger i den enkelte sag. - Intervaller for tilsynsbesøg og anden tilsynskontakt. Tendenser og mønstre i opfølgningen og tilsynet identificeres. Disse kan give anledning til yderligere undersøgelser og evaluering på ledelsens foranledning. Hovedområde 5: Standard for sagsbehandling vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning: Brøndby Kommune ønsker så vidt muligt at løse problemer for unge, der er fyldt 15 år, i nærmiljøet. Mål. - Det er et mål at gøre den unge helt eller delvist selvforsørgende. - Det er et mål at udarbejde netværkskort i alle nye sager. - Det er et mål, hvor en anbringelse er påkrævet at prøve at finde anbringelsesløsninger i lokalmiljøet. - Ved anbringelse uden for lokalmiljøet skal det overvejes: - Hvordan kontakten til familien og netværket kan opretholdes. - Hvordan relationer i forbindelse med skolegang, fritidsaktiviteter med videre kan opretholdes. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning. En 38 undersøgelse udføres for at afdække problemer og afsøge ressourcer. Ved denne aldersgruppe er der forhold, der skal tages særskilt stilling til. - Den unges forhold til kammerater og andre relationer i nærmiljøet. - Hvordan de uddannelsesmæssige forhold kan tilgodeses. - Hvilke ønsker den unge har. - Hvorvidt der er behov for foranstaltninger efter det 18 år i form af efterværn. Netværkskortet udarbejdes sammen med den unge. Egnetheden af det valgte anbringelsessted skal dokumenteres i sagen. Fremgangsmåde. Lokale tilbud, der kan imødekomme de unges behov, afsøges.
9 En kontaktperson kan tilknyttes den unge. Kontaktpersonen arbejder med alle dele af den unges netværk. Kontaktpersonen er et fast holdepunkt ved udslusning til en selvstændig voksentilværelse. Konsekvens for sagsbehandling. Der afholdes et intern kursusvirksomhed vedrørende anvendelse af netværkskort. Den unge skal inddrages i alle sagsbehandlingsfaser og sagsbehandlingsskridt. Den unges holdning skal tillægges stor vægt. I handleplanen arbejdes der med del- og hovedmål som søges nået med den unges medvirken. Evaluering. Et checkskema udarbejdes, hvori det angives - Hvorvidt der er udarbejdet et netværkskort. - Om der findes dokumentation for, at de særlige temaer som skal belyses ved denne aldersgruppe er belyst i 38 undersøgelsen. - Ved opfølgning på handleplanen gennemgår sagsbehandleren sammen med den unge handleplanens delmål og mål og sikrer sig, at indsatsen fortsat er i overensstemmelse med den unges behov. Udover disse nøgleområder, hvor der er udarbejdet standarder for sagsbehandling i henhold til anbringelsesreformens krav, skal der sættes fokus på følgende områder. Disse områder vil blive yderligere behandlet i den generelle Børne- og ungepolitik. Fysisk udfoldelse: I institutioner og skoler skal der være plads og rum til at røre sig. Børn/unge skal stimuleres til at bevæge sig dagligt. De kommunale fritidsaktiviteter skal være af en sådan kvalitet, at de til stadighed lever op til børns og unges krav og forventninger. Sundhed: Der skal sættes fokus på betydningen af sund levevis i overensstemmelse med den kommunale sundhedsstrategi, kost - herunder madordninger i institutioner og på skoler - motion, rygning, alkohol samt anden misbrug. Der skal arbejdes med forebyggelse af vægtproblemer. Der henvises til Brøndbys Mad- og måltidspolitik samt til det brede sundhedsbegreb, som inkluderer, at alle har ret til at udvikle sig og trives fysisk, psykisk og socialt. Den kommunale indsats skal i alle forhold basere indsatsen på disse mål. Sunde børnemiljøer: Trafiksikre miljøer omkring børneinstitutioner og skoler. Der skal lægges vægt på betydningen af godt indeklima, herunder det fysiske som rengøring og god luft, og det psykiske som godt samvær med andre børn og unge samt gode eksemplariske voksne. Fællesskaber: Alle børn skal have mulighed for at indgå i forpligtende fællesskaber, samt føle anerkendelse for at være den, de er. Ingen børn må udsættes for mobning.
10 Aktiviteter, der kan give hele familien et fællesskab, skal fremmes. Kultur: Det enkelte barn skal have indsigt i egen og andres kulturarv. Gennem mødet med børnekultur får børn kompetencer til at begå sig i en hverdag og et liv, hvor kulturen spiller en stadig større rolle. Børnekultur findes gennem elektroniske medier, musik, TV, Internet, computerspil samt fysisk på museer, bibliotek, bøger, billeder mm., men også gennem sport, spejder samt andre fritidsaktiviteter. Børn skal i deres opvækst møde forskellige kulturelle tilbud, så de senere bliver i stand til at træffe egne valg. Medbestemmelse: Alle børn har ret til at blive hørt og have medbestemmelse om egne forhold. Alle børn skal opleve, at øget indflydelse giver øget ansvar. Fri tid: Alle børn har ret til alsidige kommunale tilbud, der giver fællesoplevelser. Uddannelse: Alle børn har ret til uddannelse også de som har særlige behov. Skolen skal derfor tage hensyn til det brede spektrum af forskelle i forudsætninger og potentialer, vi finder blandt børn, og undervisningen skal lægges til rette inden for rammerne af en børnecentreret pædagogik. Rummelighed/inklusion. Institutioner med stor grad af rummelighed er det mest effektive hjælpemiddel til at bekæmpe diskriminerende holdninger, til at skabe imødekommende miljøer, til at bygge et inkluderende samfund og til at realisere uddannelse og oplæring for alle. Alle børn har ret til at trives og udvikle sig optimalt. Institutionerne i Brøndby skal medvirke til at nedbryde den negative sociale arv gennem opbygning af sociale fællesskaber med henblik på at undgå udskillelse. Børn med udviklingsproblemer af psykisk og social karakter har brug for trygge og stabile rammer med tæt og god voksenkontakt. Det skal så vidt muligt kunne foregå i nærmiljøet. Oversigt over særlige tilbud til udsatte børn. Særlige tilbud Behovssundhedspleje (inkl. Læge): - småbørn - skolebørn Ung familie På Vej Ung mødregruppe: Kys Frøen Legestuer: - Brøndby Strand - Brøndbyøster Beskrivelse Målgruppe: Børn/forældre med særligt behov for sundhedspleje Målgruppe: Mødre/forældre under 22 år Målgruppe: Mødre under 22 år Målgruppe: (Skole)børn af alkoholikere Målgruppe: Alle småbørn med deres voksne
11 Familierådgivning/familiehus Dagbehandlingscentret Bakkegården Kontaktnetværket (Tranemosegård) Familiepleje/socialpædagogiske opholdssteder/døgninstitutioner Aflastning Børnehuset Uglebo Børnehuset Lindelund Støttepædagogkorpset Pædagogisk Sprogcenter H.C. Andersen Sprogpædagogkorpset Fra Børnehus til Familiehus + Coach Søvang Hjælpeforanstaltning i forhold til serviceloven til hjælp for familier der har problemer med forældrerollen Børn i alderen 7-13 år med undervisnings- og behandlingsmæssige behov. Kan være alternativ til døgnanbringelse Målgruppe: Unge mellem år, der har brug for personlig rådgiver eller kontaktperson, blandt andet unge med ungdoms-kontrakter og sanktioner Til børn og unge, der ikke kan tilbydes løsninger i deres nære miljø og hvor deres familie/netværk ikke kan bruges Støtte til familier, som i dagligdagen kan have vanskeligt ved at honorere alle de krav, som forældrerollen indebærer og hvor barnet vil kunne profitere af ordningen. En gruppe i alderen 0 til skolestart med specielle behov En gruppe i alderen 0 til skolestart med specielle behov Til børn med specielle behov i alderen 0 til skolestart, som går i de almindelige institutioner. Til børn med særlige sprogvanskeligheder er der til 4 institutioner i Strandområdet et tilbud om særlig pædagogisk sprogstimulering med udgangspunkt i H.C. Andersens sproglige univers. Centret er i Daginstitutionen Mågebo. Til børn med særlige sprogvanskeligheder er der til institutionerne i Brøndby Strand og Brøndbyøster et tilbud om særlig sprogstimulering af 2 sprogpædagoger I institutionerne Lindelund, Fuglemosen, Brøndbygård, Uglebo, Stærebo, Lærkebo, Resenlund, og Mågebo arbejdes der særligt på netværksdannelse mellem familier tilknyttet de enkelte huse. Dette sker med henblik på at styrke den forebyggende funktion i dagtilbuddene. Det særlige forældresamarbejde suppleres af et projekt kaldet Familiecoaching hvor personale fra de pågældende institutioner skal uddannes og superviseres, så de i større grad kan fungere støttende i forhold til institutionernes udsatte familier igen for at styrke den forebyggende indsats. Observationsskole på Bogø, hvor skolebørn i op til 1 år opholder sig fra mandag til fredag med
12 Ordblindeklasser vidtgående specialundervisning henblik på at få afdækket deres vanskeligheder. Hovedsagelig børn over 10 år. 1 klasse på Brøndby Strandskole 2 på Langbjergskolen Fra klasse med 7 elever til hver. Almindelige specialklasser klasse på Tjørnehøjskolen (specialklasserække, der dækker hele skoleforløbet) 10. specialklasse på 10. klasseskolen 3/4. + 4/5. på Brøndby Strandskole 2 forskellige klasser 7. klasse på Nørregårdsskolen AKT-gruppe på Langbjergskolen (AKT: adfærd, kontakt, trivsel) Taleklasser vidtgående specialundervisning 2 klasser på Nørregårdsskolen (1/2. + 2/3. klasse) Asperger/autister vidtgående specialundervisning 2 klasser på Nørregårdsskolen 1.-3.kl. samt 4.-6 kl. ADHD-klasser vidtgående 4 klasser á 7 elever på Tjørnehøjskolen specialundervisning Generelle indlæringsvanskeligheder vidtgående specialundervisning 3 grupper á 7 elever på Lindelundsskolen Tranemosegård, herunder Bækkelund og Rosenlund 1 gruppe på Tjørnehøjskolen Tranemosegård: For årige, der er i risiko for at blive udskilt af det almindelige system. Alternativ til anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder samt døgnanbringelser. Bækkelund: Undervisningstilbud til klasseelever, som ikke profiterer af den almindelige folkeskole. Undervisningen på Bækkelund er tilrettelagt ud fra andre principper som tilgodeser de praktiske elementer. Rosenlund: Undervisningstilbud til elever fra 6.-7.kl., der har problemer både socialt og fagligt. Eleverne fortsætter ofte på Bækkelund. Dagklasserne på 10. klasseskolen Målgruppen er elever, der har problemer både socialt og fagligt, og hvor det vurderes at de ikke vil være i stand til at klare folkeskolens afsluttende prøver. Erhvervsklasse klasse: Elever, der har problemer både socialt og fagligt og som ikke er i stand til at klare de ordinære ungdomsuddannelser.
13 SSP Samarbejde mellem skole, social (Børneforvaltning) og politi. Den sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge er organisatorisk placeret i Børneforvaltningen. Børneforvaltningen samarbejder med øvrige forvaltninger om relaterede emner, herunder Sundhedspolitikken og overgangen til fritids- og voksenområdet. Børneforvaltningen den 13. december 2006
Standarder for sagsbehandling
Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereDen sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge
Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge Hvorfor en sammenhængende børnepolitik for børn og unge Folketinget har vedtaget en ændring af Lov om social service, som betyder, at kommunerne
Læs mereStandard for inddragelse af familie og netværk
Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:
Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs mereStandard for sagsbehandling.
Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger
Læs mereBrønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder
Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov
Læs mereSeksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereLov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau
Læs mereInddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mere1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer
Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.
Læs mereRetningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Læs mereRammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs merePartnerskabsguide. Favrskov Kommune
Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSprogindsats for Småbørnsområdet
Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for
Læs merePraktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009
Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereKapitel 27. Børnehuse
Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereMisbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.
Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune
Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen 11/12-2014 Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Børne- og Familieforvaltningen Jammerbugt Kommune 2014-07-09
Læs mereBørnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd
Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig
Læs mereSSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune
SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune Indhold Forord 1 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum 2 Undervisningens placering 3 Undervisningen sigter på 4 Fase 1 5 Fase 2 6 Fase 3 7 Oversigt over
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereTak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? Børnefamiliecenter København har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE Du er kommet i kontakt med Børnefamiliecenter
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereCenter for ophold, botilbud, familiepleje
Center for ophold, botilbud, familiepleje Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling
Læs mereDen røde tråd i børn og unges liv
Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2015 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereForord. Undervejs i den fireårige periode kan tages initiativ til nye projekter. Indstilling herom fremsættes over for Børne- og Skoleudvalget.
Forord Det er kommunens opfattelse, at børnene er forældrenes ansvar men samtidig har forældre og kommune et fælles ansvar for at give børn de bedste opvækstbetingelser. Disse betingelser skal skabes i
Læs mereVærdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed
Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød
Læs merePerspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen
Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Indhold Præsentation af dagtilbud Lindholm Løvvangen... 2 Dagtilbuddets leder:... 2 De 7 institutioner i dagtilbuddet... 2 Børnehaven Strandparken, Gadegårdsvej
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNES BØRN OG UNGE-POLITIK
BØRN OG UNGE POLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES BØRN OG UNGE-POLITIK 2009 1 INDHOLD Overordnede visioner.... 4 Værdier... 7 Målsætning... 8 Forebyggelse og rådgivning... 11 Sammenhæng mellem det generelle og
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereBisidderordningen for børn og unge
Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereGenerelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Læs mereUanmeldt tilsyn. Børneuniverset. Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne Mikkelsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 07-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børneuniverset Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009
Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, december
Læs mereUanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution
Læs mereKend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste
Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereQAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia
Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.
Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen
Læs mereVELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 INDBERETNING OG HÅNDTERING AF SYGDOM, FERIE MV.:...5
Håndbog for praktikvejledere PAU Indhold: VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 OM DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE...3 PRAKTIKANSVARLIG...3 PRAKTIKRÅD...4 OPLYSNINGER TIL PRAKTIKSTEDET...4
Læs mere