Grundvand og Drikkevand. - Fagnotat, februar Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Transkript

1 Grundvand og Drikkevand - Fagnotat, februar 2012 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

2 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Jesper Albinus/ Claus Kirkegaard, Atkins Grontmij Lars Lund, Atkins Grontmij Anders Høgdal Larsen, Atkins Grontmij Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Forord Dette fagnotat omhandler geologi og grundvand i projektet Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af rådgivningsfirmaet Atkins Grontmij Vamdrup Vojens JV som en del af Banedanmark Anlægsudviklings projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. René Juul Clausen, Projektleder

4 Grundvand og drikkevand Indhold Side 1 Indledning 6 2 Ikke-teknisk resumé 7 3 Lovgrundlag Relevante love og bekendtgørelser Kommuneplaner og vandplan 10 4 Metode for undersøgelserne 11 5 Eksisterende forhold Geologi Drikkevandsinteresser Indsatsplaner og grundvandskortlægning Grundvandsmagasiner Dæklag og sårbarhed Vandindvinding og grundvandskvalitet Grundvandskemi Grundvandsmodeller Ændringer i havvandsstand Ophør af vandindvinding og dræning 19 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundvandssænkning Udledning og nedsivning ved grundvandssænkninger Nedlæggelse af vandforsyningsboringer Spildhændelser Mellemdeponering af jord Overvågning af grundvandsforhold i anlægsfasen Forurening af grundvand generelt 24 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Naturforhold og Grundvandssænkning Nedlæggelse af vandforsyningsboringer Spildhændelser Overvågning af grundvandsforhold i driftsfasen Forurening af grundvand generelt Alternativet 27 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 28

5 10 Referencer Bilag 30

6 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende grundvand og drikkevand i forbindelse med projektet Dobbeltspor Vamdrup-Vojens. Strækningen er vist på kortbilag 1-4. I notatet beskrives de eksisterende forhold vedrørende grundvandmæssige forhold og vandindvindingen i området langs banestrækningen. Endvidere er der foretaget vurdering af konsekvenser for grundvand og vandindvinding i drifts- hhv. anlægsfasen samt stillet forslag til forebyggende eller afværgende foranstaltninger. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale for en Miljøredegørelse, som har til formål at skabe et samlet overblik over konsekvenser for miljøet, som det aktuelle anlægsprojekt vil medføre og de mulige og relevante afværgeforanstaltninger, der kan eller bør iværksættes i den forbindelse. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til anlægsloven fra 1993, anlæg af et ekstra jernbanespor fra Vamdrup til Vojens. Udbygningen omfatter anlæg af et nyt spor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Det nye spor kan på hele strækningen etableres inden for eksisterende banearealer. Anlægget kan etableres på de eksisterende banedæmninger, men det bliver nødvendigt at udvide eller erstatte en eksisterende bro. Desuden bliver der behov for midlertidig ekspropriation af arealer til arbejdsveje og pladser. Grundvand og drikkevand 6

7 2 Ikke-teknisk resumé Formålet med denne undersøgelse er at beskrive grund- og drikkevandsforholdene i tilknytning til projektet Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens samt vurdere projektets betydning for drikkevandsinteresserne i området. Undersøgelsen omhandler både anlægs- og driftsfase. Med undtagelse af selve byområderne Vamdrup og Vojens ligger hele strækningen Vamdrup-Vojens i et område med særlige drikkevandsinteresser. Byområderne er tillagt almindelige drikkevandsinteresser. Strækningen gennemskærer indvindingsoplandene til syv vandværker: Vamdrup, Skodborg, Jels, Mølby, Sommersted Vest, Jegerup og Vojens vandværker. På den sydligste halvdel af strækningen, fra Sommersted til Vojens, ligger hele strækningen inden for nitratfølsomme indvindingsområder, dvs. områder, der er sårbare over for grundvandsforurening. Lerdæklaget over de grundvandsmagasiner, der udnyttes til drikkevandsforsyning, giver en god beskyttelse på strækningen Vamdrup-Sommersted, men en ringe beskyttelse på strækningen Sommersted-Vojens, hvor der er meget sandede forhold. Det vurderes, at eventuelt spild med f.eks. olie og benzin vil kunne udgøre en risiko for de terrænnære sekundære grundvandsmagasiner nord for Sommersted og også for de dybere magasiner syd for Sommersted, hvorfor der vil blive stillet særlige krav til oplag af brændstof og kemikalier i anlægsfasen. Overordnet set vurderes det, at den fremtidige risiko for forurening af det primære magasin som følge af spild i driftsfasen er begrænset og uændret i forhold til i dag. Det vil i forbindelse med anlægsarbejderne ikke blive nødvendigt permanent eller midlertidigt at nedlægge almene vandforsyningsboringer, men nogle få enkeltindvindinger vil det muligvis være nødvendigt at omlægge. Det vurderes, at det ikke bliver nødvendigt med permanente grundvandssænkninger. Kun i forbindelse med udskiftning af blødbundsområder forventes der at blive behov for begrænsede og midlertidige grundvandssænkninger i de terrænnære grundvandsmagasiner. Det terrænnære grundvand har et meget højt indhold af jern, ammonium og et højt iltforbrug, hvilket kræver iltning og udfældning for at undgå problemer med bl.a. okker, hvis der udledes til recipient. Det vurderes, at eventuelle midlertidige grundvandssænkninger ikke vil påvirke vandindvindingen i området. Der skal udarbejdes beredskabsplaner for anlægget, som skal sættes i værk ved større spildhændelser. Beredskabsplanen skal ligge klar, inden jernbanen tages i drift. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbanen viser, at den største kilde til kraftig forurening af jorden med olie har været entreprenørens uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. Grundvand og drikkevand 7

8 Forurening af jord og grundvand med olie under anlægsarbejdet søges undgået ved at stille krav til entreprenørerne om: at etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i ikke-sårbare områder. Hvis uheldet skulle ske, er skadevirkningen begrænset at etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede at undgå at flytte rundt på mobile entreprenørtanke, og regelmæssigt vedligehold af entreprenørmaskinerne, hvorved oliespild fra eksempelvis defekte hydraulikslanger kan imødegås. Overordnet set vurderes det, at projektet Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ikke vil ændre betydeligt på risikoen for forurening af grund- og drikkevand i forhold til den nuværende situation. Endvidere vil projektet ikke ændre på mulighederne for drikkevandsindvinding. Nogle få enkeltindvindinger, der ligger tæt på banen, vil det formentlig være nødvendigt at omlægge. Dette vil blive nærmere afklaret i detailfasen. Grundvand og drikkevand 8

9 3 Lovgrundlag 3.1 Relevante love og bekendtgørelser Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse er reguleret af en række love og bekendtgørelser. Nedenstående er listet de love som direkte danner grundlag for fagnotatet: Miljømålsloven Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljømålsloven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven er den danske implementering af EU s vandrammedirektiv. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Lovbekendtgørelse nr. 879 af Miljøbeskyttelsesloven har til formål at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, (Spildevandsbekendtgørelsen). Nr af Bekendtgørelsen har til formål at regulere udledning af spildevand, herunder vand fra beboelse, virksomheder, befæstede arealer, tage og jernbaner. Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven). Lovbekendtgørelse nr af Loven har til formål at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv. Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni Vandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen og beskyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af vandforekomsternes omfang og kvalitet. Grundvand og drikkevand 9

10 Bekendtgørelse om indsatsplaner. Bekendtgørelse nr af med ændring i form af bekendtgørelse nr af Bekendtgørelsen om indsatsplaner beskriver hvordan kommunalbestyrelser på baggrund af kortlægning skal lave indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet og vandindvindingen mod grundvandsforurening. 3.2 Kommuneplaner og vandplan Kolding Kommune Kommuneplan for Kolding Kommune blev vedtaget i december 2009 og endeligt offentliggjort i februar 2010 /6/. Der er ingen kommune- eller lokalplanrammer inden for undersøgelsesområdet i Kolding Kommune. Vejen Kommune I december 2009 blev Vejen Kommuneplan med tilhørende redegørelse, retningslinjer og kommuneplanrammer vedtaget, /7/. Der er ingen kommune- eller lokalplanrammer inden for undersøgelsesområdet i Vejen Kommune. Haderslev Kommune Haderslev Byråd vedtog kommuneplan for Haderslev i december 2009, /8/. Den endelige udgave med indarbejdede vedtagne bemærkninger fra høringssvar blev offentliggjort den 3. marts I tilknytning til længdebanen Flensborg-Kolding er der i kommuneplanen reserveret arealer til anlæg af dobbeltspor på strækningen Vojens-Vamdrup. Vandplan I henhold til Miljømålsloven er der udarbejdet udkast til en række vandplaner, der tilsammen dækker hele landet. Strækningen Vamdrup-Vojens er i sin helhed beliggende inden for hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Der ligger en foreløbig vandplan for dette opland /4/, som er i høring frem til april 2011, og som kan forventes vedtaget i efteråret Vandplanen dækker ca km 2 og berører 10 kommuner. Grundvand og drikkevand 10

11 4 Metode for undersøgelserne De geologiske forhold langs strækningen er vurderet på baggrund af detaljerede oplysninger om jordartsforholdene ud fra GEUS jordartskort og på baggrund af eksisterende boringer langs strækningen, samt geotekniske boringer udført i forbindelse med projektet. Jordartskortet er udarbejdet af GEUS og repræsenterer jordartsforholdene ca. 1 m under terræn. På baggrund af GEUS nationale grundvandsmodel ( DKmodellen ) er der endvidere udtrukket et geologisk snit med boringsoplysninger langs strækningen. Den hydrogeologiske beskrivelse er udarbejdet på grundlag af geologien suppleret med et kort over grundvandsstanden (potentialekort) for området. Kortet er baseret på boringer til dybere grundvandsmagasiner og det terrænnære vandspejl kan derfor afvige fra dette potentialebillede. Oplysninger om drikkevandsinteresser, vandværker og kildepladser er hentet på Miljøportalen, /1/ og i GEUS boringsdatabase Jupiter som indeholder data fra samtlige drikkevandsboringer foretaget i Danmark. Information om vandplaner er hentet på Naturstyrelsens hjemmeside, /3/. Grundvands- og drikkevandsforholdene er beskrevet med baggrund i regionplaner andre tilgængelige skriftlige kilder, som rapporter, kortdata og andre relevante oplysninger fra kommunerne. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af ovenstående kortlægning af geologi, hydrogeologi og vandforsyningsforhold sammenholdt med foreliggende anlægstekniske data for udbygningen. Grundvand og drikkevand 11

12 5 Eksisterende forhold 5.1 Geologi På størstedelen af strækningen følger jernbanen Den jyske højderyg som er beliggende langs hovedopholdslinien fra den sidste istid, og som angiver en skillelinie mellem to forskellige geologiske dannelsesmiljøer. Øst for denne linie var Danmark dækket af is, mens områderne vest for linien ikke var isdækket i den sidste istid. Vest for hovedopholdslinien findes dels hedesletterne, som er sandede områder, dannet af smeltevandsfloder, dels ældre istiders morænelandskaber. Disse ligger som en slags kuperede øer i mellem de flade hedesletter, og de betegnes Bakkeøer, se Figur 5.1. Figur 5.1 Geologisk dannelseshistorie, efter Per Smed Hedesletterne er typisk opbygget af lagdelt, sorteret sand med gruslag fra terræn til betydelig dybde. Bakkeøerne har en langt mere uregelmæssig lagfølge, idet der er tale om glacialt opbyggede aflejringer indeholdende vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer, der pga. isens bevægelse ofte er forstyrret. På tilsvarende måde er områderne øst for hovedopholdslinien karakteriseret af vekslende glacialt aflejrede lag fra den sidste istid. Indeholdt i de ovennævnte hovedlandskabstyper findes der forskellige typer moseområder, hvis udbredelse, beliggenhed og dybde er afhængig af deres oprindelse. På hedesletterne finder man således to typer af moseområder. Den første type udgøres af ofte udbredte flader, hvori grundvandsspejlet ligger nær den naturlige terrænoverflade, og hvor der derfor i dag findes udbredte, ofte tynde, tørv-dominerede blødbundslag. Den anden type findes omkring vandløbene. Typisk finder man omkring disse en m Grundvand og drikkevand 12

13 bred dal en vekslende lagserie, hvori både tørv og gytje indgår, og hvor blødbundsundersiden træffes i ret stor dybde. På bakkeøerne og i det ungglaciale landskab landskabet øst for hovedopholdslinien har moseområderne flere forskellige oprindelser. Specielt skal de mosefyldte dødishuller som optræder ganske hyppigt fremhæves, da der her ofte er tale om isolerede og ofte ret dybe huller. Disse er angivet som små cirkler på Figur 5.1. På Figur 5.2 ses et geologisk nord-sydgående tværsnit fra Vamdrup til Vojens. Boringer inden for 250 m til hver side af jernbanen er medtaget på tværsnittet, og lagene viser, hvordan den landsdækkende grundvandsmodel, DK-modellen, er opstillet. De brune og røde lag er henholdsvis moræneler og smeltevandssand fra istiden (kvartære aflejringer), mens de blå lag er ler og sand aflejret før istiden (prækvartære aflejringer) Elevation 100 (masl) Vamdrup Kvartær ler Kvartær sand (189.7) (98.1) (204.5) (-136.9) (234.2) (246.2) Prækvartær ler Prækvartær sand (-227.1) (-43.0) (-228.7) (115.5) (-81.3) Sommersted (82.1) (-153.9) (-207.5) (219.1) (117.5) Vojens (-29.7) (63.1) (158.5) (-23.0) (-230.0) Section Distance (m) Figur 5.2 Geologisk tværsnit fra Vamdrup til Vojens. Baseret på DK-modellen /GEUS. Som det ses på Figur 5.2 er der udbredte lag af smeltevandssand på den sydlige halvdel af strækningen, og disse er som nævnt især udbredt mod vest. Ifølge jordartskort over området domineres de overfladenære aflejringer af moræneler på strækningen km 40,2 til 50,5, mens de domineres af smeltevandssand imellem km 50,5 og 64,0. Dette stemmer meget godt med ovenstående tværsnit, idet Sommersted ligger omkring km 52,0. Grundvand og drikkevand 13

14 5.2 Drikkevandsinteresser På kortbilag 1-4 ses, at hele strækningen mellem Vamdrup og Vojens er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser, såkaldte OSD-områder, mens der i nærheden af de to byområder er almindelige drikkevandsinteresser. I de udpegede OSD-områder skal alt grundvand beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen kan medføre forringet grundvandskvalitet. Den overordnede forvaltning af OSD-områder varetages af Miljøcentrene, bl.a. gennem vandplanerne, der forventes vedtaget i efteråret Langs banestrækningen skal Kolding, Vejen og Haderslev kommuner derefter udarbejde handleplaner til beskyttelse af grundvandet på baggrund af vandplanen. I tilknytning til vandindvindingsboringer for de almene vandforsyninger er der i henhold til Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser fastlagt en hygiejnisk beskyttelseszone med en radius på 300 m omkring hver indvindingsboring. Beskyttelseszonerne har til formål at beskytte nærområdet ved vandindvindingsboringerne mod forurening. Myndighederne kan kun tillade grundvandstruende aktiviteter så som nedsivning inden for beskyttelseszonerne, hvis det på baggrund af en konkret lokalitetsspecifik risikovurdering kan godtgøres, at der ikke vil være risiko for forurening af grundvandet. 5.3 Indsatsplaner og grundvandskortlægning Varetagelse og forvaltning af grundvandsbeskyttelse er en aktivitet, der varetages i et samarbejde mellem flere myndigheder staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i områder med drikkevandsinteresser kortlægges af statens miljøcentre. Grundvandskortlægningen følges op af konkrete planer for den indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. En indsatsplan er et centralt værktøj i grundvandsbeskyttelsen. I planen beskrives alle de nødvendige tiltag, der bør gennemføres for at sikre grundvandsressourcen, herunder hvem der skal gennemføre de enkelte tiltag, og hvornår de skal gennemføres. De fleste tiltag i en indsatsplan bygger på frivillighed fra de involverede parter, som bl.a. er vandværkerne, landbrugsorganisationerne og andre interessenter. Figur 5.3 viser status for Miljøcentrenes grundvandskortlægning og desuden status for Region Syddanmarks kortlægning af potentielt forurenede grunde (V1), /5/. Som det fremgår af figuren, er grundvandskortlægningen ikke afsluttet i de områder, banestrækningen gennemskærer. Grundvand og drikkevand 14

15 Figur 5.3 Status for kortlægning af jordforurening på vidensniveau 1 og grundvand, /5/ 5.4 Grundvandsmagasiner De primære grundvandsmagasiner omfatter dels de udbredte lag af kvartært smeltevandssand, dels de dybereliggende magasiner af prækvartært (miocænt) sand. På den nordlige halvdel af banestrækningen er det typisk de dybereliggende magasiner, der udnyttes, mens det på den sydlige halvdel er de højereliggende kvartære sandlag der udnyttes til drikkevandsforsyning. Dette betyder samtidig, at de mest sårbare indvindinger findes på den sydlige halvdel af strækningen. I vandplanen /3/, deles grundvandsmagasinerne op i tre typer; de terrænnære, de regionale og de dybe magasiner. De terrænnære magasiner langs strækningen har generelt en ringe kemisk tilstand og en ringe kvantitativ tilstand jf. basisanalysen i vandplanen. De regionale magasiner langs strækningen har generelt en ringe kemisk tilstand og en ringe kvantitativ tilstand. De dybe grundvandsmagasiner langs strækningen har generelt en god kemisk tilstand og en god kvantitativ tilstand. Potentialebilledet for de udnyttede grundvandsmagasiner, dvs. typisk de regionale magasiner, viser, at grundvandsspejlet ligger i kote ved Vamdrup, kote +37 ved Grundvand og drikkevand 15

16 Farris, mens det syd herfor ligger i kote på hele strækningen ned til Vojens. Der er et nord-sydgående regionalt grundvandsskel øst for banestrækningen, dvs. overordnet set er grundvandets strømningsretning vestlig på hele strækningen. Dog kan påvirkninger fra eksisterende indvindingsboringer og fra vandløb i terræn lokalt resultere i andre strømningsretninger. 5.5 Dæklag og sårbarhed På baggrund af vandforsyningsboringerne i GEUS boringsdatabase, Jupiter, er der lavet en beregning af samlet lertykkelse over det udnyttede grundvandsmagasin. Denne størrelse varierer efter hvilket magasin, der udnyttes, men vil ikke desto mindre sige noget om, hvor godt det aktuelle grundvandsindtag er beskyttet. Data er forsøgt interpoleret og vist i Figur 5.4. Indtaget i boringerne kan inden for korte afstande være placeret i vidt forskellig dybde og kortet skal derfor bruges med forsigtighed. Kortet viser entydigt, at der er væsentlig bedre beskyttelse af grundvandsindtagene mellem Vamdrup og Sommersted end syd for Sommersted. Som det ses, er der en god overensstemmelse med udbredelsen af de nitratfølsomme områder. Disse synes i store træk at være sammenfaldende med områder med mindre end 5 m ler. Figur 5.4 Samlet lertykkelse over vandforsyningsboringers grundvandsindtag Grundvand og drikkevand 16

17 5.6 Vandindvinding og grundvandskvalitet Strækningen gennemskærer indvindingsoplandene til i alt 7 vandværker. Fra nord er det Vamdrup, Skodborg, Jels, Mølby, Sommersted Vest, Jegerup og Vojens vandværker. Indvindingsoplandene ses på kortbilag 1-4. Km-angivelserne nedenfor er omtrentlige, da indvindingsoplande vil variere i udbredelse afhængigt af indvindingens størrelse. Km 41,0-43,6: Vamdrup Vandværk, øst for banen. Ca m 3 /år Km 43,6-46,9: Skodborg Vandværk, vest for banen. Ukendt indvinding. Km 47,3-47,8: Jels Vandværk, vest for banen. Ca m 3 /år. Km 50,7-51,6: Mølby Vandværk, vest for banen m 3 /år Km 51,6-52,1: Sommersted Vest Vandværk, vest for banen m 3 /år Km 55,6-56,6: Jegerup Vandværk, vest for banen m 3 /år Km 56,6-58,2: Vojens Vandværk, vest for banen m 3 /år På den sydligste halvdel af strækningen, fra lidt nord for Sommersted til Vojens, ligger hele strækningen inden for nitratfølsomme indvindingsområder, dvs. områder, der er sårbare over for grundvandsforurening. På den nordlige strækning, fra Vamdrup til lidt nord for Sommersted, er der en bedre beskyttelse af grundvandet, hvilket også fremgår af det geologiske tværsnit, Figur Nitratfølsomme strækninger (ringe eller ingen beskyttelse af grundvandsmagasin): Km 48,2-49,7 Nord for Sommersted Km 50,9-58,6 Fra Sommersted til Vojens Grundvandskemi Grundvandet i de magasiner, vandværkerne langs strækningen udnytter, ligger i overgangszonen mellem forskellige vandtyper, hvilket skyldes hovedopholdslinjen fra sidste istid. Øst for denne er der kalkholdigt moræneler, mens der vest for hovedopholdslinjen er mere kalkfattige forhold, hvilket påvirker grundvandskvaliteten. Figur 5.5 viser, hvordan det danske grundvand opdeles i typer. Det vand, der sendes ud til forbrugerne fra vandværkerne langs banestrækningen, er af god kvalitet /4/ og er typisk middelhårdt til hårdt. Figur 5.5 Klassifikation af det danske grundvand, /9/ Hovedklasse A er udbredt i den øverste del af grundvandsmagasinerne i de sandede egne i det vestlige Jylland, /9/. Grundvandet i klasse A er blødt, fordi bjergarterne i magasinerne er kalkfrie. Grundvandet er stærkt forvitringspræget, da forsuringen er Grundvand og drikkevand 17

18 markant i de øverste jordlag i området. Af samme grund har grundvandet som hovedregel høje koncentrationer af aggressiv kulsyre. Endvidere indeholder grundvand i klasse A som hovedregel opløst ilt og nitrat. Hovedklasse B findes i de dybere dele af grundvandsmagasinerne i de samme egne som A, og er desuden udbredt over større dele af Jylland. Hovedklasse D vil være typisk for området i det østlige Jylland øst for hovedopholdslinien. Boringsdata fra vandindvindingsboringer i nærheden af banestrækningen viser, at type D formentlig er mest almindelig, idet der er kalk i vandet, og i de fleste tilfælde kun begrænset indhold af nitrat. I de terrænnære lag er der udtaget vandprøver til analyse fra de geotekniske boringer i forbindelse med dette projekt, se *) Tidl. benævnt B1028, også i analyserapport Tabel 5.1. Analyserne af udvalgte uorganiske parametre viser, at der stedvist kan forventes et endog meget højt indhold af jern og ammonium. Endvidere er der et højt COD-tal, dvs. et højt forbrug af ilt, hvilket har betydning, hvis oppumpet vand ledes til en følsom recipient. Det høje jernindhold kan give okkerproblemer ved udledning og ammoniumindholdet er i høje koncentrationer giftigt for fisk. Boringerne i Tabel 5.1er placeret ved Vamdrup Mose, også kaldet Bastrupdam Mose, samt Jegerup Enge. Placering: Vamdrup Mose B1006 B1010 B1031 *) Vamdrup Mose Jegerup Enge Feltmålinger Vandspejl/Bund m u.t. 0,49/8,0 0,67/8,0 0,53/4,7 Ledningsevne µs/cm ph 6,7 6,9 7,2 Ilt mg/l 0,0 0,0 0,0 Laboratorieanalyser Ammonium mg/l 11,6 13,2 0,17 Nitrat mg/l 0,69 0,38 0,04 Jern, totalt mg/l ,7 Opløst jern mg/l ,7 COD mg/l *) Tidl. benævnt B1028, også i analyserapport Tabel 5.1 Analyser af terrænnært grundvand i de geotekniske boringer Iflg. vandforsyningsplan for Vojens Kommune, /5/, er indvindingen ved to vandværker påvirket af nitrat, hvilket erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. Endvidere er der forureningspåvirkning i boringer på Vojens Vandværk og en del andre vandværker som ikke berøres af projektet. Det er hovedsageligt nedbrydningsproduktet BAM fra ukrudtsmidler, der findes i boringerne. Forureningen stammer fra sprøjtning af juletræer, frugtplantager, gårdspladser, stier, private haver mv. Det er i dag forbudt at anvende produkter, der kan medføre forurening med BAM. Grundvand og drikkevand 18

19 5.6.2 Grundvandsmodeller I forskellige sammenhænge opstilles der grundvandsmodeller for større eller mindre områder, af såvel rådgivere som offentlige myndigheder. Hos GEUS er man i gang med en proces, som samler informationer om modellernes udbredelse og opbygning, for at disse kan komme til anvendelse i andre sammenhænge, hvor det er relevant. Hele strækningen er beliggende inden for et modelområde, der kaldes Miocæn 3D og som dækker midt- og sydjylland. Dette er dog kun en geologisk model og ikke en grundvandsmodel. 1. Modelnavn: Miocæn 3D Konsulent:GEUS (GRUK) Ejer: GEUS Modelbeskrivelse: Rumlig Geologisk model baseret på punkttolkninger Områdebeskrivelse: Midt- og Sydjylland, hvor der er registreret miocæne grundvandsmagasiner Det nordligste af strækningen når ind i et modelområde, der kaldes Ribe Amt øst. Denne strækker sig dog i nordlig retning og inkluderer stort set kun Vamdrup området. 2. Modelnavn: Ribe Amt (øst) 2006 Konsulent: Ribe Amt Ejer: Ribe Amt Modelbeskrivelse: Hydrostratigrafisk model for Ribe Amt (Øst) Områdebeskrivelse: Project area Udover disse grundvandsmodeller findes den landsdækkende DK-model, som også kaldes NOVANA-modellen i den udgave, som bruges i Miljøcentrene. Modellen bruges bl.a. i vandplan-arbejdet. I sagens natur er hele banestrækningen dækket af modellen; det er et geologisk snit fra denne model, der er vist i Figur Ændringer i havvandsstand Strækningens beliggenhed omtrent langs den jyske højderyg betyder, at den forventede stigende havvandsstand ikke i anlæggets levetid forventes at få betydning langs strækningen. Potentialet i grundvandsmagasinerne viser, at der omtrent langs banestrækningen ligger et regionalt vandskel, eller en grundvandshøjderyg, som på grund af afstanden til havet er det sted, hvor indflydelsen af en stigende havvandsstand vil være mindst. Den begrænsede stigning, der eventuelt vil forekomme i grundvandsspejlet, må forventes at blive modvirket og stort set udlignet af forøget afstrømning til vandløbene Ophør af vandindvinding og dræning Ophør af store vandindvindinger kan teoretisk give problemer som følge af et stigende vandspejl. Byområder kan være anlagt i perioder med stor indvinding nær byen, hvilket eksempelvis kan have været gunstigt ved etablering af kældre. De samme kældre vil kunne oversvømmes, hvis indvindingen lukkes på grund af forurening eller andre forhold. Grundvand og drikkevand 19

20 Ligeledes kan et stigende vandspejl give stabilitetsmæssige problemer i forbindelse med anlægsprojekter, og der vil typisk også være en forringet kvalitet af grundvandet i sådanne situationer, eksempelvis et højt nikkel- eller sulfatindhold som følge af den forudgående tørlægning af lag med nikkel- eller sulfatforbindelser i jorden. Ophør af dræning vil på tilsvarende måde kunne medføre, at lavtliggende områder bliver vandlidende, og i visse tilfælde indgår dette i planlagt retablering af vådområder. På strækningen Vamdrup-Vojens vurderes der ikke at være nogen risiko forbundet med eventuel reduceret indvinding, da vandværkerne er spredt langs strækningen og hver især har en begrænset størrelse. Samtidig ligger det regionale grundvandsspejl adskillige meter under terræn på hele strækningen. Kun i nærheden af åer og vådområder ligger det højere, og her vil åerne til enhver tid sikre den naturlige afvanding. Grundvand og drikkevand 20

21 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 6.1 Grundvandssænkning Der forventes ikke at være behov for omfattende grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet. Der må dog påregnes begrænsede grundvandssænkninger i de terrænnære grundvandsforekomster i nærheden af blødbundsaflejringer og lavtliggende områder i det hele taget, hvor der udskiftes jord eller graves ud for konstruktioner. Da oppumpningen vil være begrænset og dermed ikke vil have indflydelse på grundvandsressourcen, kræves ikke en tilladelse til denne, men der kræves en tilladelse fra kommunen til bortledning af vandet. Det må forventes, at det høje indhold af opløst jern, der er fundet i det terrænnære vand, vil blive iltet og vil udfælde som okker ved udledning. Det må derfor også forventes, at kommunen vil stille krav til okkerfældning inden udledning, dvs. iltning og bundfældning. Herved vil man også i nogen grad håndtere det høje iltforbrug, der er i vandet. De høje indhold af ammonium, som er fundet, kan også være problematisk, afhængigt af, hvor vandet ledes hen Udledning og nedsivning ved grundvandssænkninger Ved grundvandssænkninger skal man undgå vandspejlssænkninger i nærliggende 3- områder eller andre følsomme vådområder. Udledning Ved udledning af oppumpet grundvand skal det vurderes, om vandbehandling er påkrævet for at undgå okkerproblemer eller om der kan være andre kvalitetsproblemer, der kan skade flora eller fauna i den recipient, der udledes til. Kommunen skal give en udledningstilladelse, og her kan der også være krav til størrelsen af udledningen. Ved eventuel udledning til kloak skal kommunen give tilslutningstilladelse. Nedsivning Ved nedsivning til grundvandet kræves, at kommunen udsteder en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Kravene i BEK1448 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen) skal også opfyldes. Grundvand og drikkevand 21

22 Jf. spildevandsbekendtgørelsens 29, stk. 8, skal nedsivningen ske mindst 300 meter fra indvindingsanlæg, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, hvis kommunalbestyrelsen skal kunne meddele tilladelse til det ansøgte. Jf , kan der kun gives tilladelse til nedsivning, hvis 1. tilladelsen ikke er i modstrid med områdets vandforsynings-, spildevands-, kommune- og vandplaner, 2. de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg, 3. nedsivningen ikke vil medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål, 4. nedsivningen ikke er til hinder for, at de i vandplanen fastlagte mål for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og havet kan opfyldes, og 5. afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. På grund af det høje indhold af opløst jern og ammonium samt det høje iltforbrug vil det muligvis være problematisk at udlede oppumpet vand til recipient, selv efter rensning. En nærliggende afværgeforanstaltning kan være at lede vandet fra grundvandssænkning/ tørholdelse bort ved nedsivning, hvis der er egnede arealer inden for en rimelig afstand. 6.2 Nedlæggelse af vandforsyningsboringer Jf. afsnit 5.6 gennemskærer banestrækningen indvindingsoplandene til 7 almene vandforsyninger. Men den nærmeste vandindvindingsboring, som tilhører Sommersted Vest Vandværk, er beliggende i en afstand af 600 m til jernbanestrækningen. Ingen af indvindingsboringerne er derfor direkte berørt af anlægsarbejdet. Beskyttelsen af disse boringer er derfor relateret til risikoen for forurening af grundvandet. Langs banestrækningen er der en række enkeltindvindere som oppumper grundvand til husholdning, industriformål samt markvanding. Beskyttelsen af disse boringer er tilsvarende relateret til risikoen for forurening af grundvandet. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal der friholdes en fysisk beskyttelseszone på 10 meter omkring vandboringer. I forbindelse med regeringens initiativ om Grøn Vækst er der forslag om at udvide beskyttelseszonen fra 10 til 25 meter. Flere interesseorganisationer ønsker dog beskyttelseszonen endnu større. Langs strækningen er der konstateret enkeltindvindere, hvor afstanden fra boringer er mindre end meter til banestrækningen eller arbejdsarealer. Der er udlagt arbejdsareal med en bredde på 6 m på den side af banestrækningen, hvor der skal etableres nyt spor. Afstanden fra boringerne til henholdsvis spor og arbejdsareal er aflæst af kort, så afstandsangivelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Oplysninger om boringerne fremgår af Tabel 6.1. Grundvand og drikkevand 22

23 Km DGU nr. Etableret år Anvendelse Placering i forhold til bane Arbejdsareal i forhold til bane Afstand til spor/ arbejdsareal (meter) 43, Husholdning øst øst 25 51, Markvanding øst øst 25 52, Husholdning vest vest 30 53, Husholdning vest øst 15 53, Ikke Husholdning vest vest 15 oplyst 53, Husholdning vest vest 5-10 Tabel 6.1 Afstand fra boringer til forsyning af enkelt husstande og markvanding til spor henholdsvis arbejdsareal. Det anbefales, at det foretages en besigtigelse og opmåling af disse boringer i detailfasen for afklaring af, om der er behov for afværgeforanstaltninger, eksempelvis etablering af erstatningsboringer eller tilkobling til offentlig vandforsyning. 6.3 Spildhændelser Ved gennemførelsen af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning fra entreprenørtanke. Under anlægsarbejderne etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer. Arbejdspladsarealer vil blive placeret ved stationerne, samt hvor eksisterende bygværker, broer mv. ombygges, nedrives eller udbygges. I tilknytning til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier. Det er vigtigt at specielt oplagringen af brændstoffer til entreprenørmaskinerne og især håndteringen af mobile entreprenørtanke foregår med omtanke, og at der udvises forsigtighed/omhu ved tankning. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbanen viser, at den største kilde til kraftig forurening i jorden har været entreprenørens uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke og tankning fra disse. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. 6.4 Mellemdeponering af jord Mellemdeponering af forurenet jord kan betyde risiko for forureningspåvirkning af grundvandet. På grund af begrænsede muligheder for etablering af arbejdsarealer forventes det imidlertid ikke, at der bliver behov for mellemdeponering af jord. Mellemdeponering af jord, der er eller kan være forurenet, kræver kommunens godkendelse i en 19-tilladelse. Mindre dele af strækning og arbejdspladsarealer er områdeklassificeret, hvilket indikerer, at jorden kan være forurenet, og jord herfra ikke kan disponeres uden kendskab til jordens forureningsgrad. Grundvand og drikkevand 23

24 6.5 Overvågning af grundvandsforhold i anlægsfasen Der vurderes ikke behov for at monitere grundvandsforhold i de primære grundvandsmagasiner, som anvendes til drikkevandsformål. I forbindelse med grundvandsænkninger i de terrænnære grundvandsforekomster, specielt i nærheden af blødbundsaflejringer og lavtliggende områder, skal grundvandsspejlet moniteres for at overvåge uønskede effekter af grundvandssænkninger, navnlig i nærliggende 3-områder eller andre følsomme vådområder. Dette gøres eksempelvis ved at etablere en eller flere korte observationsboringer med indbygget datalogger, som løbende registrerer vandspejlet på kritiske steder. Hvis afværgeforanstaltninger viser sig nødvendige, kan det eksempelvis indebære reinfiltration til grundvandet i nærheden af de kritiske steder. Endvidere skal der foreligge analyser af vandet forud for ansøgning om bortledningstilladelse, og kommunen vil eventuelt kræve monitering af kvantitet og kvalitet i denne sammenhæng i forbindelse med udstedelse af tilladelse. 6.6 Forurening af grundvand generelt Ud fra de geologiske og hydrogeologiske forhold samt forholdene beskrevet i ovenstående afsnit vurderes det, at anlægsarbejdet ikke vil give anledning til miljøpåvirkninger af betydning for grundvandet og grundvandsindvindingen i anlægsfasen. Det kan ikke udelukkes, at overfladenære sekundære magasiner, som ikke umiddelbart kan ses på de geologiske basisdatakort, kan blive forurenet ved eventuelle oliespild. Oplag af brændstof og kemikalier samt påfyldning af brændstof på entreprenørmaskiner m.v. skal ske på en måde, så spild undgås. Såfremt der alligevel skulle ske uheld med oliespild, er det vigtigt, at der omgående iværksættes afværgeforanstaltninger til beskyttelse af grundvandet i området. Det vurderes, at baneudvidelsen og anlægsarbejderne kan gennemføres uden, at det bliver nødvendigt at nedlægge nogle af vandindvindingsboringerne i området permanent eller midlertidigt. Dog skal der foretages en endelig besigtigelse og opmåling af de boringer tilhørende enkeltindvindere, som ligger tæt på banestrækningen og arbejdsarealer, jf. Tabel 6.1, for at afklare detailforhold, herunder behov for afværgeforanstaltninger Grundvandsinteresser og vandindvindingsinteresser i området vurderes ikke at ville blive påvirket i nævneværdig grad i forbindelse med de eventuelle midlertidige grundvandssænkninger i de overfladenære sekundære magasiner. Grundvand og drikkevand 24

25 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 7.1 Naturforhold og Grundvandssænkning Der forventes ikke grundvandssænkninger i driftsfasen og dermed ikke konsekvenser for naturforhold og grundvand. 7.2 Nedlæggelse af vandforsyningsboringer Der bliver ikke behov for nedlæggelse at almene vandforsyningers boringer i driftsfasen. De eventuelle omlægninger af enkeltindvindinger under anlægsfasen, jf. afsnit 6.2, vil dog være hensigtsmæssigt at gøre permanente af hensyn til de relaterede omkostninger og gener. 7.3 Spildhændelser I driftsfasen kan der ske uheld i forbindelse med togdriften, som kan føre til lækager med olieprodukter og kemikalier fra godstransport. Disse forureninger kan give anledning til betydende forurening af grundvandet, hvorfor der er behov for hurtig indgriben i tilfælde af uheld, hvor skadelige stoffer kan sive ned til grundvandet. Strækningen ligger i områder, som er indvindingsopland for flere almene vandforsyninger og private enkeltindvindere, og der skal derfor udarbejdes en beredskabsplan for spild på strækningen inden ibrugtagningen af anlægget. 7.4 Overvågning af grundvandsforhold i driftsfasen Der vurderes ikke at være behov for overvågning og monitering af grundvandsforhold i driftsfasen. 7.5 Forurening af grundvand generelt I driftsfasen vil der kunne forekomme diffus forurening fra togmateriellet med bl.a. olie, tjærestoffer (PAH er) og tungmetaller, men der vil også kunne forekomme større og mindre spild af forurenende stoffer så som benzin, olie og pesticider i forbindelse med uheld. Risikoen for spild eksisterer allerede i dag. Grundvand og drikkevand 25

26 I forbindelse med vedligeholdelse af banestrækninger anvendes i dag pesticider. Disse kan normalt nedbrydes i jorden, men under visse forhold vil de kunne transporteres til grundvandet. Risikoen for nedsivning af pesticider fra jernbanestrækningen eksisterer allerede i dag. Det ekstra spor vil dog øge mængden af tilførte pesticider, men der vil kun blive anvendt godkendte pesticider, lav dosering og en sprøjtehyppighed på højest en gang årligt i form af såkaldt fotooptisk registrering, hvor der kun sprøjtes direkte på registrerede planter. Herved vurderes belastningen med pesticider at kunne holdes på et så lavt niveau, at der ikke vil ske en uacceptabel påvirkning af kvaliteten af den grundvandsressource, der anvendes til drikkevandsproduktion. Grundvand og drikkevand 26

27 8 0-Alternativet 0-alternativet er situationen i 2015 hvor den eksisterende bane vil have nået sin maksimale belastning. 0-alternativet medfører ingen ændringer i forhold til situationen i dag. Risikoen for spild og andre hændelser eller aktiviteter med forurening til følge, eksempelvis pesticidanvendelse, er derfor uændret. Dette betyder dog ikke, at der ikke er nogen risiko for grundvandet, og da banestrækningen krydser indvindingsoplandene til 7 vandværker, bør der således til enhver tid være fokus på at minimere anvendelsen af sprøjtemidler. De nitratfølsomme områder syd for Sommersted er særligt følsomme også for nedsivning af pesticider, hvilket i ugunstige tilfælde kan føre til lukning af vandforsyningsboringer. Der bør endvidere være en beredskabsplan for spildhændelser. Grundvand og drikkevand 27

28 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Der skal foretages besigtigelser og indmålinger af vandforsyningsboringer i detailfasen for detailbeskrivelse af forhold til vurdering af behov for afværgeforanstaltninger. Grundvand og drikkevand 28

29 10 Referencer 1 Danmarks Miljøportal, arealinformation. 2 Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr af 12. december Forslag til Vandplan, Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Høringsudkast, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, oktober dehavet/ 4 Vojens Kommune, Vandforsyningsplan Jordforurening, Indsatsprogram Region Syddanmark, april Kommuneplan for Kolding Kommune. Kolding Kommune, Vejen Kommuneplan : 0og%20lokalplaner/Kommuneplan% /Vejen%20Kommuneplan% aspx 8 Forslag til Kommuneplan Haderslev Kommune Geologi og grundvand, Miljøstyrelsen 2004 Grundvand og drikkevand 29

30 11 Bilag Kortbilag 1-4: Strækningsopdelte temaer over: Drikkevandsinteresser Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Vandforsyningsboringer inden for 300 m fra banen Potentialebillede (Grundvandsspejlets højde, meter over havet) Nitratfølsomme indvindingsområder Hovedvandoplandsgrænse (fra vandplaner) Bilag 5: Analyseresultater af vandprøver fra korte geotekniske boringer Grundvand og drikkevand 30

31

32

33

34

35 Grundvand og drikkevand 35